Forord		Foreword
0:0.1 (1.1) I SINDET hos de dødelige på Urantia—det er navnet på jeres verden—eksisterer der stor forvirring med hensyn til betydningen af sådanne udtryk som Gud, guddommelighed, og guddom. Mennesker er endnu mere forvirrede og usikre på forholdet mellem de guddommelige personligheder, der er betegnet ved deres talrige benævnelser. På grund af denne begrebsmæssige fattigdom forbundet med så meget idemæssige forvirring, er jeg blevet bedt om at formulere denne indledende erklæring som forklaring af de betydninger, der bør tillægges visse ordsymboler, som i det efterfølgende er brugt i disse skrifter, som Orvonton korpset af sandhedsåbenbarere er blevet autoriseret til at oversætte til det engelske sprog på Urantia.		0:0.1 (1.1) IN THE MINDS of the mortals of Urantia—that being the name of your world—there exists great confusion respecting the meaning of such terms as God, divinity, and deity. Human beings are still more confused and uncertain about the relationships of the divine personalities designated by these numerous appellations. Because of this conceptual poverty associated with so much ideational confusion, I have been directed to formulate this introductory statement in explanation of the meanings which should be attached to certain word symbols as they may be hereinafter used in those papers which the Orvonton corps of truth revealers have been authorized to translate into the English language of Urantia.
0:0.2 (1.2) Det er overordentlig vanskeligt at præsentere udvidede begreber og avanceret sandhed i vores bestræbelser på at udvide kosmisk bevidsthed og forbedre åndelig opfattelse, når vi er begrænset til brugen af et afgrænset sprog i verden. Men vores mandat formaner os til at gøre alt for at formidle vores betydninger, ved at bruge ordsymboler fra det engelske sprog. Vi er blevet instrueret til kun at indføre nye udtryk, når det koncept, der skal beskrives, ikke findes i engelske terminologi, som kan bruges til at formidle et sådan nyt koncept delvist eller endda med mere eller mindre forvrængning af betydningen.		0:0.2 (1.2) It is exceedingly difficult to present enlarged concepts and advanced truth, in our endeavor to expand cosmic consciousness and enhance spiritual perception, when we are restricted to the use of a circumscribed language of the realm. But our mandate admonishes us to make every effort to convey our meanings by using the word symbols of the English tongue. We have been instructed to introduce new terms only when the concept to be portrayed finds no terminology in English which can be employed to convey such a new concept partially or even with more or less distortion of meaning.
0:0.3 (1.3) I håb om at lette forståelsen og forhindre forvirring hos enhver dødelig, der måtte læse disse skrifter, anser vi det for klogt i denne indledende erklæring at præsentere en oversigt over de betydninger, der skal knyttes til adskillelige engelske ord, som skal bruges til at betegne Guddommen og visse tilknyttede begreber om ting, betydningerne og værdier i den universelle virkelighed.		0:0.3 (1.3) In the hope of facilitating comprehension and of preventing confusion on the part of every mortal who may peruse these papers, we deem it wise to present in this initial statement an outline of the meanings to be attached to numerous English words which are to be employed in designation of Deity and certain associated concepts of the things, meanings, and values of universal reality.
0:0.4 (1.4) Men for at kunne formulere dette forord med definitioner og terminologiske begrænsninger, er det nødvendigt at foregribe brugen af disse termer i de efterfølgende præsentationer. Dette forord er derfor ikke en færdigt erklæring i sig selv; det er kun en endelig vejledning, beregnet til at hjælpe dem, der skal læse de medfølgende papirer, der handler om Guddommen og universernes univers, som er blevet formuleret af en Orvonton-kommission, der er sendt til Urantia med dette formål.		0:0.4 (1.4) But in order to formulate this Foreword of definitions and limitations of terminology, it is necessary to anticipate the usage of these terms in the subsequent presentations. This Foreword is not, therefore, a finished statement within itself; it is only a definitive guide designed to assist those who shall read the accompanying papers dealing with Deity and the universe of universes which have been formulated by an Orvonton commission sent to Urantia for this purpose.
0:0.5 (1.5) Jeres verden, Urantia, er en af mange lignende beboede planeter, som udgør lokaluniverset Nebadon. Dette univers udgør, sammen med lignende skabelser, superuniverset Orvonton, fra hvis hovedstad, Uversa, vores kommission kommer. Orvonton er et af de syv evolutionære superuniverser af tid og rum, der omkranser den guddommelige perfektions aldrig begyndende, aldrig afsluttende skabelse—centraluniverset Havona. I hjertet af dette evige og centrale univers er den stationære Paradisø, det geografiske centrum for uendeligheden og den evige Guds bolig.		0:0.5 (1.5) Your world, Urantia, is one of many similar inhabited planets which comprise the local universe of Nebadon. This universe, together with similar creations, makes up the superuniverse of Orvonton, from whose capital, Uversa, our commission hails. Orvonton is one of the seven evolutionary superuniverses of time and space which circle the never-beginning, never-ending creation of divine perfection—the central universe of Havona. At the heart of this eternal and central universe is the stationary Isle of Paradise, the geographic center of infinity and the dwelling place of the eternal God.
0:0.6 (1.6) De syv udviklende superuniverser i forbindelse med det centrale og guddommelige univers, betegner vi sædvanligvis storuniverset; der er de nuværende organiserede og beboede skabelser. De er alle en del af mesteruniverset, der også omfatter de ubeboede men mobiliserende universer i det ydre rum.		0:0.6 (1.6) The seven evolving superuniverses in association with the central and divine universe, we commonly refer to as the grand universe; these are the now organized and inhabited creations. They are all a part of the master universe, which also embraces the uninhabited but mobilizing universes of outer space.
l. Guddommen og guddommelighed ^top		I. Deity and Divinity ^top
0:1.1 (2.1) Universernes univers præsenterer fænomener af guddomsaktiviteter på forskellige niveauer af kosmiske realiteter, sindets betydninger og åndelige værdier, men alle disse tjenester—personlige eller andre—er guddommeligt koordinerede.		0:1.1 (2.1) The universe of universes presents phenomena of deity activities on diverse levels of cosmic realities, mind meanings, and spirit values, but all of these ministrations—personal or otherwise—are divinely co-ordinated.
0:1.2 (2.2) GUDDOMMEN er personaliserbar som Gud, er præpersonlig og overpersonlig på måder, der ikke er helt forståelige for mennesket. Guddommen er kendetegnet ved kvaliteten af enhed—faktisk eller potentiel—på alle supermaterielle niveauer af virkeligheden; og denne forenende kvalitet forstås bedst af skabninger som guddommelighed.		0:1.2 (2.2) DEITY is personalizable as God, is prepersonal and superpersonal in ways not altogether comprehensible by man. Deity is characterized by the quality of unity—actual or potential—on all supermaterial levels of reality; and this unifying quality is best comprehended by creatures as divinity.
0:1.3 (2.3) Guddommen fungerer på personlige, førpersonlige, og overpersonlige niveauer. Den totale Guddom er funktionel på følgende syv niveauer:		0:1.3 (2.3) Deity functions on personal, prepersonal, and superpersonal levels. Total Deity is functional on the following seven levels:
0:1.4 (2.4) 1. Statisk—selvstændig og selveksisterende Guddom.		0:1.4 (2.4) 1. Static—self-contained and self-existent Deity.
0:1.5 (2.5) 2. Potentiel—selvvalgt og selvformålsbestemmende Guddom.		0:1.5 (2.5) 2. Potential—self-willed and self-purposive Deity.
0:1.6 (2.6) 3. Associativ—selvpersonliggjort og guddommelig broderlig Guddom.		0:1.6 (2.6) 3. Associative—self-personalized and divinely fraternal Deity.
0:1.7 (2.7) 4. Kreativ—selvdistribuerende og guddommelig åbenbaret Guddom.		0:1.7 (2.7) 4. Creative—self-distributive and divinely revealed Deity.
0:1.8 (2.8) 5. Evolutionær—selvudvidende og skabnings-identificeret Guddom.		0:1.8 (2.8) 5. Evolutional—self-expansive and creature-identified Deity.
0:1.9 (2.9) 6. Højeste—selverfarende og skabning-Skaberforenende Guddom. Guddom, der fungerer på det første skabnings-identifikationsniveau som tid-rum-overkontrollør af storeuniverset, undertiden betegnet som Guddommens Overhøjhed.		0:1.9 (2.9) 6. Supreme—self-experiential and creature-Creator-unifying Deity. Deity functioning on the first creature-identificational level as time-space overcontrollers of the grand universe, sometimes designated the Supremacy of Deity.
0:1.10 (2.10) 7. Ultimate— selvprojiceret og tid-rum-transcenderende Guddom. Guddoms almægtig, alvidende, og allestedsnærværende. Guddom, der fungerende på det andet niveau af forenende guddommelighedsudtryk som effektive overkontrollører og absonite opretholdere af mesteruniverset. Sammenlignet med guddommenes tjeneste i storuniverset, er denne absonite funktion i mesteruniverset ensbetydende med universel overkontrol og supervedligeholdelse, undertiden kaldet Guddommens Ultimativitet.		0:1.10 (2.10) 7. Ultimate—self-projected and time-space-transcending Deity. Deity omnipotent, omniscient, and omnipresent. Deity functioning on the second level of unifying divinity expression as effective overcontrollers and absonite upholders of the master universe. As compared with the ministry of the Deities to the grand universe, this absonite function in the master universe is tantamount to universal overcontrol and supersustenance, sometimes called the Ultimacy of Deity.
0:1.11 (2.11) Det endelige niveau af virkeligheden er karakteriseret ved skabningernes liv og begrænsninger i tid og rum. Endelige virkeligheder har ikke nødvendigvis en ende, men de har altid en begyndelse—de er skabt. Overhøjhedens guddomsniveau kan opfattes som en funktion i forhold til endelige eksistenser		0:1.11 (2.11) The finite level of reality is characterized by creature life and time-space limitations. Finite realities may not have endings, but they always have beginnings—they are created. The Deity level of Supremacy may be conceived as a function in relation to finite existences.
0:1.12 (2.12) Det absonite virkelighedsniveau er karakteriseret ved ting og væsener uden begyndelser eller afslutninger og af transcendens af tid og rum. Absonitere skabes ikke; de er eventuerede—det er de simpelthed. Ultimativitetens guddomsniveau indebærer en funktion i forhold til absonite virkeligheder. Uanset i hvilken del af mesteruniverset, når tid og rum etranscenderes, er et sådan absonit fænomen en handling af Guddommens Ultimativitet.		0:1.12 (2.12) The absonite level of reality is characterized by things and beings without beginnings or endings and by the transcendence of time and space. Absoniters are not created; they are eventuated—they simply are. The Deity level of Ultimacy connotes a function in relation to absonite realities. No matter in what part of the master universe, whenever time and space are transcended, such an absonite phenomenon is an act of the Ultimacy of Deity.
0:1.13 (2.13) Det absolutte niveau er begyndelsesløst, endeløst, tidløst og rumløst. For eksempel: I Paradis er tid og rum ikke-eksisterende; Paradisets tid-rum-status er absolut. Dette niveau er Treenigheden, som Paradisets guddomme har opnået eksistentielt, men dette tredje niveau af forenende guddommelige udtryk er ikke fuldstændigt forenet erfaringsmæssigt. Når som helst, hvor som helst, og uanset hvordan det absolutte niveau af guddom fungerer, manifesteres Paradisets absolutte værdier og betydninger.		0:1.13 (2.13) The absolute level is beginningless, endless, timeless, and spaceless. For example: On Paradise, time and space are nonexistent; the time-space status of Paradise is absolute. This level is Trinity attained, existentially, by the Paradise Deities, but this third level of unifying Deity expression is not fully unified experientially. Whenever, wherever, and however the absolute level of Deity functions, Paradise-absolute values and meanings are manifest.
0:1.14 (3.1) Guddommen kan være eksistentiel, som i Den Evige Søn; erfaringsmæssig, som i Det Højeste Væsen; associativ, som i Gud den Syvfoldige; udelt, som i Paradisets Treenighed.		0:1.14 (3.1) Deity may be existential, as in the Eternal Son; experiential, as in the Supreme Being; associative, as in God the Sevenfold; undivided, as in the Paradise Trinity.
0:1.15 (3.2) Guddommen er kilden til alt det guddommelige. Guddommen er karakteristisk og ufravigelig guddommelig, men alt, hvad der er guddommeligt, er ikke nødvendigvis guddom, selvom det vil være koordineret med guddommen og vil tendere mod en eller anden fase af enhed med guddommen—åndelig, sjælelig eller personlig.		0:1.15 (3.2) Deity is the source of all that which is divine. Deity is characteristically and invariably divine, but all that which is divine is not necessarily Deity, though it will be co-ordinated with Deity and will tend towards some phase of unity with Deity—spiritual, mindal, or personal.
0:1.16 (3.3) GUDDOMMELIGHED er guddommens karakteristiske, forenende, og koordinerende egenskaber.		0:1.16 (3.3) DIVINITY is the characteristic, unifying, and co-ordinating quality of Deity.
0:1.17 (3.4) Guddommelighed er forståelig for skabninger som sandhed, skønhed og godhed; korreleret i personlighed som kærlighed, barmhjertighed og tjeneste; åbenbaret på upersonlige niveauer som retfærdighed, magt og suverænitet.		0:1.17 (3.4) Divinity is creature comprehensible as truth, beauty, and goodness; correlated in personality as love, mercy, and ministry; disclosed on impersonal levels as justice, power, and sovereignty.
0:1.18 (3.5) Guddommelighed kan være fuldkommen—som på eksistentielle og skabende niveauer af Paradisets fuldkommenhed; den kan være ufuldkommen, som på erfaringsmæssige og skabende niveauer af tid-rum evolution; eller den kan være relativ, hverken fuldkommen eller ufuldkommen, som på visse Havona-niveauer af eksistentielle-erfaringsmæssige relationer.		0:1.18 (3.5) Divinity may be perfect—complete—as on existential and creator levels of Paradise perfection; it may be imperfect, as on experiential and creature levels of time-space evolution; or it may be relative, neither perfect nor imperfect, as on certain Havona levels of existential-experiential relationships.
0:1.19 (3.6) Når vi forsøger at forestille os perfektion i alle relativitetens faser og former, støder vi på syv tænkelige typer:		0:1.19 (3.6) When we attempt to conceive of perfection in all phases and forms of relativity, we encounter seven conceivable types:
0:1.20 (3.7) 1. Absolut perfektion i alle aspekter.		0:1.20 (3.7) 1. Absolute perfection in all aspects.
0:1.21 (3.8) 2. Absolut perfektion i nogle faser og relativ perfektion i alle andre aspekter.		0:1.21 (3.8) 2. Absolute perfection in some phases and relative perfection in all other aspects.
0:1.22 (3.9) 3. Absolutte, relative, og uperfekte aspekter i varieret forening.		0:1.22 (3.9) 3. Absolute, relative, and imperfect aspects in varied association.
0:1.23 (3.10) 4. Absolut perfektion i nogle henseender, ufuldkommenhed i alle andre.		0:1.23 (3.10) 4. Absolute perfection in some respects, imperfection in all others.
0:1.24 (3.11) 5. Absolut perfektion i ingen retning, relativ perfektion i alle manifestationer.		0:1.24 (3.11) 5. Absolute perfection in no direction, relative perfection in all manifestations.
0:1.25 (3.12) 6. Absolut perfektion i ingen fase, relativ i nogle, ufuldkommen i andre.		0:1.25 (3.12) 6. Absolute perfection in no phase, relative in some, imperfect in others.
0:1.26 (3.13) 7. Absolut perfektion i ingen egenskaber, ufuldkommenhed i alle.		0:1.26 (3.13) 7. Absolute perfection in no attribute, imperfection in all.
II. Gud ^top		II. God ^top
0:2.1 (3.14) Udviklende dødelige skabninger oplever en uimodståeligt trang til at symbolisere deres begrænsede gudsbegreber. Menneskets bevidsthed om moralsk pligt og dets åndelige idealisme repræsenterer et værdiniveau—en erfaringsmæssig virkelighed—som er vanskelig at symbolisere.		0:2.1 (3.14) Evolving mortal creatures experience an irresistible urge to symbolize their finite concepts of God. Man’s consciousness of moral duty and his spiritual idealism represent a value level—an experiential reality—which is difficult of symbolization.
0:2.2 (3.15) Kosmisk bevidsthed indebærer erkendelsen af en Første Årsag, den eneste uforårsagede virkelighed. Gud, den Universelle Fader, fungerer på tre Guddom-personlighedsniveauer af uendelig værdi og relativ guddommeligheds udtryk:		0:2.2 (3.15) Cosmic consciousness implies the recognition of a First Cause, the one and only uncaused reality. God, the Universal Father, functions on three Deity-personality levels of subinfinite value and relative divinity expression:
0:2.3 (3.16) 1. Førpersonlig—som i Fader fragmenternes tjeneste, såsom Tankeretterne.		0:2.3 (3.16) 1. Prepersonal—as in the ministry of the Father fragments, such as the Thought Adjusters.
0:2.4 (3.17) 2. Personligt—som i den evolutionære oplevelse af skabte og frembragte væsener		0:2.4 (3.17) 2. Personal—as in the evolutionary experience of created and procreated beings.
0:2.5 (3.18) 3. Superpersonlig—som i de eventuerede eksistenser af visse absonite og associerede væsener.		0:2.5 (3.18) 3. Superpersonal—as in the eventuated existences of certain absonite and associated beings.
0:2.6 (3.19) GUD er et ordsymbol, der betegner alle personliggørelser af Guddommen. Udtrykket kræver en forskellig definition på hvert personligt niveau af Guddommens funktion og skal omdefineres yderligere inden for hvert af disse niveauer, da dette udtryk kan bruges til at betegne de forskellige samordnede og underordnede personificeringer af Guddommen; for eksempel: Paradisets Skabersønner—lokaluniversets fædre.		0:2.6 (3.19) GOD is a word symbol designating all personalizations of Deity. The term requires a different definition on each personal level of Deity function and must be still further redefined within each of these levels, as this term may be used to designate the diverse co-ordinate and subordinate personalizations of Deity; for example: the Paradise Creator Sons—the local universe fathers.
0:2.7 (4.1) Udtrykket Gud, som vi gør brug af det, kan forstås:		0:2.7 (4.1) The term God, as we make use of it, may be understood:
0:2.8 (4.2) Ved betegnelse—som Gud Faderen.		0:2.8 (4.2) By designation—as God the Father.
0:2.9 (4.3) Ved kontekst—som når det bruges i diskussionen om et eller andet guddommeligt niveau eller en forening. Hvis man er i tvivl om den nøjagtige fortolkning af ordet Gud, ville det være tilrådeligt at henvise det til den Universelle Faders person.		0:2.9 (4.3) By context—as when used in the discussion of some one deity level or association. When in doubt as to the exact interpretation of the word God, it would be advisable to refer it to the person of the Universal Father.
0:2.10 (4.4) Udtrykket Gud betegner altid personlighed. Guddom kan, eller kan ikke, henvise til guddommelige personligheder.		0:2.10 (4.4) The term God always denotes personality. Deity may, or may not, refer to divinity personalities.
0:2.11 (4.5) Ordet GUD bruges, i disse skrifter, med følgende betydninger:		0:2.11 (4.5) The word GOD is used, in these papers, with the following meanings:
0:2.12 (4.6) 1. Gud Faderen—Skaberen, Overvågeren, og Opretholderen. Den Universelle Fader, Guddommens Første Person.		0:2.12 (4.6) 1. God the Father—Creator, Controller, and Upholder. The Universal Father, the First Person of Deity.
0:2.13 (4.7) 2. Gud Sønnen—Koordineret Skaber, Åndsovervåger, og Åndelig Administrator. Den Evige Søn, Guddommens Anden Person.		0:2.13 (4.7) 2. God the Son—Co-ordinate Creator, Spirit Controller, and Spiritual Administrator. The Eternal Son, the Second Person of Deity.
0:2.14 (4.8) 3. Gud Ånden—Samforeneren, Universel Integrator og Sindsoverdrager. Den Uendelige Ånd, Guddommens Tredje Person.		0:2.14 (4.8) 3. God the Spirit—Conjoint Actor, Universal Integrator, and Mind Bestower. The Infinite Spirit, the Third Person of Deity.
0:2.15 (4.9) 4. Gud den Højeste—den aktualiserende eller udviklende Gud i tid og rum. Personlig Guddom, som associativt realiserer den erfaringsmæssige opnåelse af skabning-Skaber identitet i tid og rum. Det Højeste Væsen oplever personligt opnåelsen af guddomsenhed som den udviklende og erfaringsmæssige Gud for de evolutionære skabninger i tid og rum.		0:2.15 (4.9) 4. God the Supreme—the actualizing or evolving God of time and space. Personal Deity associatively realizing the time-space experiential achievement of creature-Creator identity. The Supreme Being is personally experiencing the achievement of Deity unity as the evolving and experiential God of the evolutionary creatures of time and space.
0:2.16 (4.10) 5. Gud den Syvfoldige—Guddommens personlighed som hvor som helst, fungerer overalt i tid og rum. De personlige Paradisguddomme og deres kreative medarbejdere, som fungerer i og udenfor grænserne af centraluniverset og styrke-personificerer sig som det Højeste Væsen på det første skabningsniveau af forenende guddommelig åbenbaring i tid og rum. Dette niveau, storuniverset, er sfæren for Paradispersonlighedernes nedstigning i tid og rum i gensidig forbindelse med deevolutionære skabningers opstigning i tid-rum.		0:2.16 (4.10) 5. God the Sevenfold—Deity personality anywhere actually functioning in time and space. The personal Paradise Deities and their creative associates functioning in and beyond the borders of the central universe and power-personalizing as the Supreme Being on the first creature level of unifying Deity revelation in time and space. This level, the grand universe, is the sphere of the time-space descension of Paradise personalities in reciprocal association with the time-space ascension of evolutionary creatures.
0:2.17 (4.11) 6. Gud den Ultimative—den kommende Gud af supertid og transcenderet rum. Det andet erfaringsmæssige niveau af forenende guddomsmanifestation. Gud den Ultimative indebærer den opnåede realisering af de syntetiserede absonite-overpersonlige, tid-rum-transcenderede, og eventueret oplevelsesmæssige værdier, der er koordineret på endelige kreative niveauer af Guddomsvirkelighed		0:2.17 (4.11) 6. God the Ultimate—the eventuating God of supertime and transcended space. The second experiential level of unifying Deity manifestation. God the Ultimate implies the attained realization of the synthesized absonite-superpersonal, time-space-transcended, and eventuated-experiential values, co-ordinated on final creative levels of Deity reality.
0:2.18 (4.12) 7. Gud den Absolutte—den oplevelesmæssige Gud af transcenderede superpersonlige værdier og guddommelige betydninger, nu eksistentiel som Guddomsabsoluttet. Dette er det tredje niveau af forenende guddomsudtryk og ekspansion. På dette superkreative niveau oplever Guddommen udtømmelse af personaliserbare potentiale, møder guddommelighedens fuldbyrdelse og gennemgår en udtømning af evnen til selvåbenbaring til successive og progressive niveauer af anden personalisering. Guddommen møder nu, påvirker og oplever identitet med det Ikke Egenskabsbestemte Absolutte.		0:2.18 (4.12) 7. God the Absolute—the experientializing God of transcended superpersonal values and divinity meanings, now existential as the Deity Absolute. This is the third level of unifying Deity expression and expansion. On this supercreative level, Deity experiences exhaustion of personalizable potential, encounters completion of divinity, and undergoes depletion of capacity for self-revelation to successive and progressive levels of other-personalization. Deity now encounters, impinges upon, and experiences identity with, the Unqualified Absolute.
III. Den første kilde og center ^top		III. The First Source and Center ^top
0:3.1 (4.13) Den totale, uendelig virkelighed er eksistentiel i syv faser og som syv koordinerede absolutter:		0:3.1 (4.13) Total, infinite reality is existential in seven phases and as seven co-ordinate Absolutes:
0:3.2 (5.1) 1. Den første kilde og center.		0:3.2 (5.1) 1. The First Source and Center.
0:3.3 (5.2) 2. Den anden kilde og center.		0:3.3 (5.2) 2. The Second Source and Center.
0:3.4 (5.3) 3. Den tredje kilde og center.		0:3.4 (5.3) 3. The Third Source and Center.
0:3.5 (5.4) 4. Paradisøen.		0:3.5 (5.4) 4. The Isle of Paradise.
0:3.6 (5.5) 5. Den Guddommens absolutte.		0:3.6 (5.5) 5. The Deity Absolute.
0:3.7 (5.6) 6. Den Universelle absolutte.		0:3.7 (5.6) 6. The Universal Absolute.
0:3.8 (5.7) 7. Den Egenskabsløse absolutte.		0:3.8 (5.7) 7. The Unqualified Absolute.
0:3.9 (5.8) Gud, som den Første Kilde og Center, er oprindelig i forhold til den totale virkelighed—ikke egenskabsbestemt. Den Første Kilde og Center er uendelig såvel som evig og er derfor kun begrænset eller betinget af vilje.		0:3.9 (5.8) God, as the First Source and Center, is primal in relation to total reality—unqualifiedly. The First Source and Center is infinite as well as eternal and is therefore limited or conditioned only by volition.
0:3.10 (5.9) Gud—Den Universelle Fader—er personligheden af den Første Kilde og Center og som sådan opretholder personlige relationer af uendelig kontrol over alle koordinerede og underordnede kilder og centre. Sådan en kontrol er personlig og uendelig i potentiale, selv om den måske aldrig i virkeligheden vil fungere på grund afden perfektionen af funktionen af sådanne koordinerede og underordnede kilder og centre og personligheder.		0:3.10 (5.9) God—the Universal Father—is the personality of the First Source and Center and as such maintains personal relations of infinite control over all co-ordinate and subordinate sources and centers. Such control is personal and infinite in potential, even though it may never actually function owing to the perfection of the function of such co-ordinate and subordinate sources and centers and personalities.
0:3.11 (5.10) Den Første Kilde og Center er derfor primær på alle områder: guddommeliggjort eller ugudeliggjorte, personlig eller upersonlig, aktuel eller potentiel, endelig eller uendelig. Ingen ting eller væsen, ingen relativitet eller endelighed, eksisterer undtagen i direkte eller indirekte relation til og afhængighed af den Første Kilde og Centers forrang.		0:3.11 (5.10) The First Source and Center is, therefore, primal in all domains: deified or undeified, personal or impersonal, actual or potential, finite or infinite. No thing or being, no relativity or finality, exists except in direct or indirect relation to, and dependence on, the primacy of the First Source and Center.
0:3.12 (5.11) Den Første Kilde og Center forholder sig til universet således:		0:3.12 (5.11) The First Source and Center is related to the universe as:
0:3.13 (5.12) 1. Tyngdekræfterne i de materielle universer er sammenfaldende i tyngdecentret i det nedre Paradis. Det er netop derfor, at hans persons geografiske placering er evigt fastgjort i absolut relation til kraft-energicentret i Paradisets nedre eller materielle plan. Men Guddommens absolutte personlighed eksisterer på Paradisets øvre eller åndelige plan.		0:3.13 (5.12) 1. The gravity forces of the material universes are convergent in the gravity center of nether Paradise. That is just why the geographic location of his person is eternally fixed in absolute relation to the force-energy center of the nether or material plane of Paradise. But the absolute personality of Deity exists on the upper or spiritual plane of Paradise.
0:3.14 (5.13) 2. Sindskræfterne er konvergerende i den Uendelige Ånd; det differentielle og divergerende kosmiske sind i de Syv Mesterånder; den Højestes faktualiserende sind som en tid-rum oplevelse i Majeston.		0:3.14 (5.13) 2. The mind forces are convergent in the Infinite Spirit; the differential and divergent cosmic mind in the Seven Master Spirits; the factualizing mind of the Supreme as a time-space experience in Majeston.
0:3.15 (5.14) 3. Universets åndekræfter er sammenfaldende i den Evige Søn.		0:3.15 (5.14) 3. The universe spirit forces are convergent in the Eternal Son.
0:3.16 (5.15) 4. Den ubegrænsede kapacitet til guddommelig handling findes i den absolutte Guddom.		0:3.16 (5.15) 4. The unlimited capacity for deity action resides in the Deity Absolute.
0:3.17 (5.16) 5. Den ubegrænsede kapacitet til uendelig respons eksisterer i det Egenskabsløse Absolutte.		0:3.17 (5.16) 5. The unlimited capacity for infinity response exists in the Unqualified Absolute.
0:3.18 (5.17) 6. De to Absolutter—det Egenskabsbestemte og det Egenskabsløse—er koordineret og forenet i og af det Universelle Absolutte.		0:3.18 (5.17) 6. The two Absolutes—Qualified and Unqualified—are co-ordinated and unified in and by the Universal Absolute.
0:3.19 (5.18) 7. Den potentielle personlighed hos et evolutionært moralsk væsen eller hos ethvert andet moralsk væsen er centreret i den Universelle Faders personlighed.		0:3.19 (5.18) 7. The potential personality of an evolutionary moral being or of any other moral being is centered in the personality of the Universal Father.
0:3.20 (5.19) VIRKELIGHED, som opfattet af begrænsede væsener, er delvis, relativ, og skyggefuld. Den maksimale guddomsvirkelighed som er fuldt forståelig for evolutionære begrænsende skabninger er indeholdt i det Højeste Væsen. Ikke desto mindre er der forudgående og evige virkeligheder, superbegrænsede realiteter, som er forfædre til denne Højeste Guddom af evolutionære tid-rum-væsener. I forsøget på at skildre den universelle virkeligheds oprindelse og natur, er vi tvunget til at anvende teknikken med at ræsonnere i tid-rum for at nå det begrænsede sinds niveau. Derfor må mange af de samtidige begivenheder i evigheden præsenteres som sekventielle transaktioner.		0:3.20 (5.19) REALITY, as comprehended by finite beings, is partial, relative, and shadowy. The maximum Deity reality fully comprehensible by evolutionary finite creatures is embraced within the Supreme Being. Nevertheless there are antecedent and eternal realities, superfinite realities, which are ancestral to this Supreme Deity of evolutionary time-space creatures. In attempting to portray the origin and nature of universal reality, we are forced to employ the technique of time-space reasoning in order to reach the level of the finite mind. Therefore must many of the simultaneous events of eternity be presented as sequential transactions.
0:3.21 (6.1) Som en skabning i tid og rum ville betragte virkelighedens oprindelse og differentiering, opnåede den evige og uendelige JEG ER guddommelighedens frigørelse fra den egenskabsløse uendeligheds lænker gennem udøvelsen af iboende og evig fri vilje, og denne adskillelse fra den egenskabsløse uendelighed skabte den første absolutte guddommeligheds-spænding. Denne uendelighedsspænding løses af det Universelle Absolutte, som forener og koordinerer den Totale Guddoms dynamiske uendelighed og det Egenskabsløse Absoluts statiske uendelighed.		0:3.21 (6.1) As a time-space creature would view the origin and differentiation of Reality, the eternal and infinite I AM achieved Deity liberation from the fetters of unqualified infinity through the exercise of inherent and eternal free will, and this divorcement from unqualified infinity produced the first absolute divinity-tension. This tension of infinity differential is resolved by the Universal Absolute, which functions to unify and co-ordinate the dynamic infinity of Total Deity and the static infinity of the Unqualified Absolute.
0:3.22 (6.2) I denne oprindelige transaktion opnåede den teoretiske JEG ER personlighedens virkeliggørelse ved at blive den Evige Fader til den Oprindelige Søn samtidig med, at han blev den Evige Kilde til Paradisøen. Samtidig med Sønnens differentiering fra Faderen, og i Paradisets nærvær, fremkom den Uendelige Ånds person og Havonas centralunivers op. Med tilsynekomsten af den sameksisterende personlig Guddom, den Evige Søn og den Uendelige Ånd, undslap Faderen, som en personlighed, fra den ellers uundgåelige spredning gennem den Totale Guddom potentiale. Fremover er det kun i Treenighedens forening med sine to guddommelige jævnbyrdige, at Faderen udfylder hele guddomspotentialet, mens stadig mere erfaringsbaseret Guddom bliver aktualiseret på guddommelighedens niveauer af Overhøjhed, Ultimativitet og Absoluthed.		0:3.22 (6.2) In this original transaction the theoretical I AM achieved the realization of personality by becoming the Eternal Father of the Original Son simultaneously with becoming the Eternal Source of the Isle of Paradise. Coexistent with the differentiation of the Son from the Father, and in the presence of Paradise, there appeared the person of the Infinite Spirit and the central universe of Havona. With the appearance of coexistent personal Deity, the Eternal Son and the Infinite Spirit, the Father escaped, as a personality, from otherwise inevitable diffusion throughout the potential of Total Deity. Thenceforth it is only in Trinity association with his two Deity equals that the Father fills all Deity potential, while increasingly experiential Deity is being actualized on the divinity levels of Supremacy, Ultimacy, and Absoluteness.
0:3.23 (6.3) Begrebet JEG ER er en filosofisk indrømmelse, som vi gør til menneskets tidsbegrænsede, rumbundne, forgængelige sind, til skabningens umulighed af at forstå evighedseksistenser—realiteter og relationer, der ikke har nogen begyndelse, ingen ende. For tids- og rumvæsenet må alle ting have en begyndelse, bortset fra den ENE UFORSAGEDE—den primære årsag til årsagerne. Derfor konceptualiserer vi dette filosofiske værdiniveau som JEG ER, samtidig med at vi instruerer alle skabninger i, at den Evige Søn og den Uendelige Ånd er evigt sammen med JEG ER; med andre ord, at der aldrig har været et tidspunkt, hvor JEG ER ikke var Faderen til Sønnen og, sammen med ham, til Ånden.		0:3.23 (6.3) The concept of the I AM is a philosophic concession which we make to the time-bound, space-fettered, finite mind of man, to the impossibility of creature comprehension of eternity existences—nonbeginning, nonending realities and relationships. To the time-space creature, all things must have a beginning save only the ONE UNCAUSED—the primeval cause of causes. Therefore do we conceptualize this philosophic value-level as the I AM, at the same time instructing all creatures that the Eternal Son and the Infinite Spirit are coeternal with the I AM; in other words, that there never was a time when the I AM was not the Father of the Son and, with him, of the Spirit.
0:3.24 (6.4) Den Uendelige bruges til at betegne den fylde—den endegyldighed—som den Første Kildes og Centers forrang indebærer. Detteoretiske JEG ER er en skabningsfilosofisk udvidelse af “viljens uendelighed,” men det Uendelige er et faktuelt værdiniveau, som repræsenterer evighedsintensionen af den sande uendelighed af den Universelle Faders absolutte og uindskrænkede frie vilje. Dette begreb betegnes nogle gange som Fader-Uendelig.		0:3.24 (6.4) The Infinite is used to denote the fullness—the finality—implied by the primacy of the First Source and Center. The theoretical I AM is a creature-philosophic extension of the “infinity of will,” but the Infinite is an actual value-level representing the eternity-intension of the true infinity of the absolute and unfettered free will of the Universal Father. This concept is sometimes designated the Father-Infinite.
0:3.25 (6.5) En stor del af den forvirring, der hersker blandt alle ordener af væsener, høje som lave, i deres bestræbelser på at opdage den Uendelige Fader, skyldes deres begrænsede forståelsesevne. Den Universelle Faders absolutte forrang er ikke synlig på under uendelige niveauer; derfor er det sandsynligt, at kun den Evige Søn og den Uendelige Ånd virkelig kender Faderen som en uendelighed; for alle andre personligheder repræsenterer et sådant koncept udøvelse af tro.		0:3.25 (6.5) Much of the confusion of all orders of beings, high and low, in their efforts to discover the Father-Infinite, is inherent in their limitations of comprehension. The absolute primacy of the Universal Father is not apparent on subinfinite levels; therefore is it probable that only the Eternal Son and the Infinite Spirit truly know the Father as an infinity; to all other personalities such a concept represents the exercise of faith.
IV. Univers virkelighed. ^top		IV. Universe Reality ^top
0:4.1 (6.6) Virkeligheden aktualiseres differentielt på forskellige universniveauer; virkeligheden har sin oprindelse i og ved den Universelle Faders uendelige vilje og kan realiseres i tre primære faser på mange forskellige niveauer af universets aktualisering:		0:4.1 (6.6) Reality differentially actualizes on diverse universe levels; reality originates in and by the infinite volition of the Universal Father and is realizable in three primal phases on many different levels of universe actualization:
0:4.2 (6.7) 1. Uguddommeliggjort virkelighed spænder fra energidomænerne for det ikke-personlige til virkelighedsområderne for de ikke-personliggjorte værdier i den universelle eksistens, selv til tilstedeværelsen af det Egenskabsløse Absolutte.		0:4.2 (6.7) 1. Undeified reality ranges from the energy domains of the nonpersonal to the reality realms of the nonpersonalizable values of universal existence, even to the presence of the Unqualified Absolute.
0:4.3 (7.1) 2. Guddommeliggjort virkelighed omfatter alle uendelige guddomspotentialer, der strækker sig opad gennem alle personlighedens riger fra den laveste endelige til den højeste uendelige, og omfatter således domænet for alt, hvad der kan personligøres og mere til—selv til tilstedeværelsen af den absolutte guddom.		0:4.3 (7.1) 2. Deified reality embraces all infinite Deity potentials ranging upward through all realms of personality from the lowest finite to the highest infinite, thus encompassing the domain of all that which is personalizable and more—even to the presence of the Deity Absolute.
0:4.4 (7.2) 3. Mellemliggende virkelighed. Universets virkelighed er angivelig enten guddommeliggjort eller ikke-guddommeliggjort, men til underguddommelige væsener eksisterer der et stort domæne af mellemliggende virkelighed, potentielt og aktualiserende, som er svært at identificerer. Meget af denne koordinerede virkelighed er omfavnet af det Universelle Absoluttes riger.		0:4.4 (7.2) 3. Interassociated reality. Universe reality is supposedly either deified or undeified, but to subdeified beings there exists a vast domain of interassociated reality, potential and actualizing, which is difficult of identification. Much of this co-ordinate reality is embraced within the realms of the Universal Absolute.
0:4.5 (7.3) Dette er det oprindelige koncept for den oprindelige virkelighed: Faderen initierer og opretholder virkeligheden. Virkelighedens oprindelige differentialer er det guddommeliggjorte og det u-guddommeliggjorte—det guddommelige absolutte og det egenskabsløse absolutte. Det oprindelige forhold er spændingen mellem dem. Denne Fader-initierede guddommelighedsspænding opløses perfekt af og eviggøres som det Universelle Absolutte.		0:4.5 (7.3) This is the primal concept of original reality: The Father initiates and maintains Reality. The primal differentials of reality are the deified and the undeified—the Deity Absolute and the Unqualified Absolute. The primal relationship is the tension between them. This Father-initiated divinity-tension is perfectly resolved by, and eternalizes as, the Universal Absolute.
0:4.6 (7.4) Ud fra et tids- og rumsynspunkt kan virkeligheden yderligere opdeles som:		0:4.6 (7.4) From the viewpoint of time and space, reality is further divisible as:
0:4.7 (7.5) 1. Faktisk og Potentiel. Virkeligheder, der eksisterer i fuld udfoldelse, i modsætning til dem, der har uopdaget kapacitet til vækst. Den Evige Søn er en absolut åndelig virkelighed; det dødelige menneske er i høj grad en urealiseret åndelig potentialitet.		0:4.7 (7.5) 1. Actual and Potential. Realities existing in fullness of expression in contrast to those which carry undisclosed capacity for growth. The Eternal Son is an absolute spiritual actuality; mortal man is very largely an unrealized spiritual potentiality.
0:4.8 (7.6) 2. Absolutte og Underabsolutte. Absolutte virkeligheder er evighedseksistenser. Underabsolutte virkeligheder projiceres på to niveauer: Absonite—virkeligheder, som er relative med hensyn til både tid og evighed. Begrænsede—virkeligheder, der projiceres i rummet og aktualiseres i tiden.		0:4.8 (7.6) 2. Absolute and Subabsolute. Absolute realities are eternity existences. Subabsolute realities are projected on two levels: Absonites—realities which are relative with respect to both time and eternity. Finites—realities which are projected in space and are actualized in time.
0:4.9 (7.7) 3. Eksistentiel og Erfaringsmæssig. Paradisguddommen er eksistentiel, men den fremvoksende Højeste og Ultimative er erfaringsmæssig.		0:4.9 (7.7) 3. Existential and Experiential. Paradise Deity is existential, but the emerging Supreme and Ultimate are experiential.
0:4.10 (7.8) 4. Personlig og Upersonlig. Guddommens ekspansion, personlighedens udtryk og universets evolution er for evigt betinget af Faderens frie viljes handling, som for evigt adskilte sind-ånd-personlige betydninger og værdier af aktualitet og potentialitet, der er centreret i den Evige Søn, fra de ting, der centrerer og findes i den evige Paradisø.		0:4.10 (7.8) 4. Personal and Impersonal. Deity expansion, personality expression, and universe evolution are forever conditioned by the Father’s freewill act which forever separated the mind-spirit-personal meanings and values of actuality and potentiality centering in the Eternal Son from those things which center and inhere in the eternal Isle of Paradise.
0:4.11 (7.9) PARADIS er et udtryk, der inkluderer de personlige og ikke-personlige samlingspunkter af absolutter i alle faser af universets virkelighed. Paradis kan, når det er korrekt defineret, betegne enhver og alle former for virkelighed, Guddom, guddommelighed, personlighed, og energi—åndelig, mental, eller materiel. Alle deler Paradis som oprindelsessted, funktion, og skæbne, hvad angår værdier, betydninger, og faktuel eksistens.		0:4.11 (7.9) PARADISE is a term inclusive of the personal and the nonpersonal focal Absolutes of all phases of universe reality. Paradise, properly qualified, may connote any and all forms of reality, Deity, divinity, personality, and energy—spiritual, mindal, or material. All share Paradise as the place of origin, function, and destiny, as regards values, meanings, and factual existence.
0:4.12 (7.10) Paradisøen—Paradis, uden anden betegnelse—er det absolutte af den materielle tyngdekrafts kontrol af den Første Kilde og Center. Paradiset er ubevægeligt, idet det er den eneste stationære ting i universernes univers. Paradisøen har en placering i universet, men ingen position i rummet. Denne evige ø er den egentlige kilde til de fysiske universer—fortid, nutid og fremtid. Den nukleare Lysets Ø er en Guddoms afledning, men den er næppe Guddommen; de materielle skabelser er heller ikke en del af Guddommen; de er en konsekvens.		0:4.12 (7.10) The Isle of Paradise—Paradise not otherwise qualified—is the Absolute of the material-gravity control of the First Source and Center. Paradise is motionless, being the only stationary thing in the universe of universes. The Isle of Paradise has a universe location but no position in space. This eternal Isle is the actual source of the physical universes—past, present, and future. The nuclear Isle of Light is a Deity derivative, but it is hardly Deity; neither are the material creations a part of Deity; they are a consequence.
0:4.13 (7.11) Paradiset er ikke en skaber; det er en unik regulator af mange universaktiviteter, langt mere en kontrolmekanisme end en reaktor. Gennem de materielle universer påvirker Paradiset reaktionerne og adfærden hos alle væsener, der har at gøre med kraft, energi og styrke, men Paradiset i sig selv er enestående, eksklusiv, og isoleret i universerne. Paradiset repræsenterer intet og intet repræsenterer Paradiset. Det er hverken en kraft eller en tilstedeværelse; det er bare Paradiset.		0:4.13 (7.11) Paradise is not a creator; it is a unique controller of many universe activities, far more of a controller than a reactor. Throughout the material universes Paradise influences the reactions and conduct of all beings having to do with force, energy, and power, but Paradise itself is unique, exclusive, and isolated in the universes. Paradise represents nothing and nothing represents Paradise. It is neither a force nor a presence; it is just Paradise.
V. Personligheds virkeligheder ^top		V. Personality Realities ^top
0:5.1 (8.1) Personlighed er et niveau af guddommeliggjort virkelighed og spænder fra det dødelige og mellemvæsenernes niveau af det højere sinds aktivering af tilbedelse og visdom op gennem det morontielle og åndelige til opnåelsen af endelig personlighedsstatus. Det er den evolutionære opstigning af dødelige- og beslægtede skabningers personligheder, men der er talrige andre ordner af universpersonligheder.		0:5.1 (8.1) Personality is a level of deified reality and ranges from the mortal and midwayer level of the higher mind activation of worship and wisdom up through the morontial and spiritual to the attainment of finality of personality status. That is the evolutionary ascent of mortal- and kindred-creature personality, but there are numerous other orders of universe personalities.
0:5.2 (8.2) Virkeligheden er underlagt universets ekspansion, personligheden for uendelige diversifikation, og begge er i stand til næsten ubegrænset guddomskoordinering og evig stabilisering. Mens den ikke-personlige virkeligheds metamorfe rækkevidde afgjort er begrænset, kender vi ingen begrænsninger for den progressive evolution af personlighedsvirkeligheder.		0:5.2 (8.2) Reality is subject to universal expansion, personality to infinite diversification, and both are capable of well-nigh unlimited Deity co-ordination and eternal stabilization. While the metamorphic range of nonpersonal reality is definitely limited, we know of no limitations to the progressive evolution of personality realities.
0:5.3 (8.3) På opnåede erfaringsniveauer kan alle personlighedsordener eller værdier associeres og endda sameksistere. Selv Gud og mennesket kan sameksistere i en forenet personlighed, som det er så udsøgt demonstreret i Kristus Mikaels nuværende status—Menneskesønnen og Guds Søn.		0:5.3 (8.3) On attained experiential levels all personality orders or values are associable and even cocreational. Even God and man can coexist in a unified personality, as is so exquisitely demonstrated in the present status of Christ Michael—Son of Man and Son of God.
0:5.4 (8.4) Alle personlighedens ubegrænsede ordener og faser er associativt opnåelige og er potentielt samskabende. Det præpersonlige, det personlige og det superpersonlige er alle knyttet sammen af et gensidigt potentiale for koordineret opnåelse, progressiv præstation og samskabende kapacitet. Men det upersonlige transmuterer aldrig direkte til det personlige. Personligheden er aldrig spontan; den er en gave fra Paradisets Fader. Personlighed er overlejret af energi, og den er kun forbundet med levende energisystemer; identitet kan være forbundet med ikke-levende energimønstre.		0:5.4 (8.4) All subinfinite orders and phases of personality are associative attainables and are potentially cocreational. The prepersonal, the personal, and the superpersonal are all linked together by mutual potential of co-ordinate attainment, progressive achievement, and cocreational capacity. But never does the impersonal directly transmute to the personal. Personality is never spontaneous; it is the gift of the Paradise Father. Personality is superimposed upon energy, and it is associated only with living energy systems; identity can be associated with nonliving energy patterns.
0:5.5 (8.5) Den Universelle Fader er hemmeligheden bag personlighedens virkelighed, personligheds overdragelse, og personlighedens skæbne. Den Evige Søn er den absolutte personlighed, hemmeligheden bag åndelig energi, morontia ånder, og perfekte ånder. Samforeneren er den åndelige personlighed, kilden til intelligens, fornuft og det universelle sind. Men Paradisøen er ikke-personlig og ekstraspirituel, idet den er essensen af det universelle legeme, kilden til og centrum for fysisk materie og det absolutte mestermønster for den universelle materielle virkelighed.		0:5.5 (8.5) The Universal Father is the secret of the reality of personality, the bestowal of personality, and the destiny of personality. The Eternal Son is the absolute personality, the secret of spiritual energy, morontia spirits, and perfected spirits. The Conjoint Actor is the spirit-mind personality, the source of intelligence, reason, and the universal mind. But the Isle of Paradise is nonpersonal and extraspiritual, being the essence of the universal body, the source and center of physical matter, and the absolute master pattern of universal material reality.
0:5.6 (8.6) Disse kvaliteter ved den universelle virkelighed manifesterer sig i den menneskelige erfaring på Urantia på følgende niveauer:		0:5.6 (8.6) These qualities of universal reality are manifest in Urantian human experience on the following levels:
0:5.7 (8.7) 1. Krop. Menneskets materielle og fysiske organisme. Den levende elektrokemiske mekanisme af animalsk natur og oprindelse.		0:5.7 (8.7) 1. Body. The material or physical organism of man. The living electrochemical mechanism of animal nature and origin.
0:5.8 (8.8) 2. Sind. Den menneskelige organismes tænkende, opfattende og følende mekanisme. Den samlede bevidste og ubevidste oplevelse. Den intelligens, der er forbundet med følelseslivet, og som rækker opad gennem tilbedelse og visdom til det åndelige niveau.		0:5.8 (8.8) 2. Mind. The thinking, perceiving, and feeling mechanism of the human organism. The total conscious and unconscious experience. The intelligence associated with the emotional life reaching upward through worship and wisdom to the spirit level.
0:5.9 (8.9) 3. Ånd. Den guddommelige ånd, der er iboende i menneskets sind—Tankeretteren. Denne udødelige ånd er førpersonlig—ikke en personlighed, selvom den er bestemt til at blive en del af personligheden hos det overlevende dødelige væsen.		0:5.9 (8.9) 3. Spirit. The divine spirit that indwells the mind of man—the Thought Adjuster. This immortal spirit is prepersonal—not a personality, though destined to become a part of the personality of the surviving mortal creature.
0:5.10 (8.10) 4. Sjæl. Menneskets sjæl er en erfaringsmæssig erhvervelse. Når et dødeligt væsen vælger at “gøre den himmelske Faders vilje”, så bliver den indre ånd fader til en ny virkelighed i den menneskelige erfaring. Det dødelige og materielle sind er mor til denne samme nye fremkommende virkelighed. Substansen i denne nye virkelighed er hverken materiel eller åndelig—den er morontiel. Dette er den fremvoksende og udødelige sjæl, som er bestemt til at overleve den jordiske død og begynde opstigningen til Paradis.		0:5.10 (8.10) 4. Soul. The soul of man is an experiential acquirement. As a mortal creature chooses to “do the will of the Father in heaven,” so the indwelling spirit becomes the father of a new reality in human experience. The mortal and material mind is the mother of this same emerging reality. The substance of this new reality is neither material nor spiritual—it is morontial. This is the emerging and immortal soul which is destined to survive mortal death and begin the Paradise ascension.
0:5.11 (9.1) Personlighed. Det dødelige menneskes personlighed er hverken krop, sind, eller ånd; det er heller ikke sjælen. Personlighed er den eneste uforanderlige realitet i en ellers evigt skiftende skabningsserfaring; og den forener alle andre associerede faktorer i individualiteten. Personligheden er den enestående overdragelse, som den Universelle Fader giver til de levende og tilknyttede energier i stof, sind, og ånd, og som overlever med den morontielle sjæls overlevelse.		0:5.11 (9.1) Personality. The personality of mortal man is neither body, mind, nor spirit; neither is it the soul. Personality is the one changeless reality in an otherwise ever-changing creature experience; and it unifies all other associated factors of individuality. The personality is the unique bestowal which the Universal Father makes upon the living and associated energies of matter, mind, and spirit, and which survives with the survival of the morontial soul.
0:5.12 (9.2) Morontia er et udtryk, der betegner et stort niveau, der lbefinder sig mellem det materielle og det åndelige. Det kan betegne personlige eller upersonlige realiteter, levende eller ikke levende energier. Det morontielle klædebånd er åndelig; dets stof er fysisk.		0:5.12 (9.2) Morontia is a term designating a vast level intervening between the material and the spiritual. It may designate personal or impersonal realities, living or nonliving energies. The warp of morontia is spiritual; its woof is physical.
VI. Energi og mønster ^top		VI. Energy and Pattern ^top
0:6.1 (9.3) Enhver og alt, der reagerer på Faderens personlighedskredsløb, kalder vi personligt. Enhver og alt, der reagerer på Sønnens åndskredsløb, kalder vi ånd. Enhver og alt, der reagerer på Samforenerens sindskredsløb, kalder vi sind, sind som en egenskab ved den Uendelige Ånd—sind i alle dets faser. Alt, hvad der responderer på materielle tyngdekraftskredsløb, der er centreret i nedre Paradis, kalder vi stof—energistof i alle dets metamorfe tilstande.		0:6.1 (9.3) Any and all things responding to the personality circuit of the Father, we call personal. Any and all things responding to the spirit circuit of the Son, we call spirit. Any and all that responds to the mind circuit of the Conjoint Actor, we call mind, mind as an attribute of the Infinite Spirit—mind in all its phases. Any and all that responds to the material-gravity circuit centering in nether Paradise, we call matter—energy-matter in all its metamorphic states.
0:6.2 (9.4) ENERGI, bruger vi som en altomfattende betegnelse for åndelige, sindsmæssige, og materielle områder. Kraft er stort set også således anvendt. Styrke er sædvanligvis begrænset til betegnelsen af det elektroniske niveau af materie eller stof, der reagerer på lineær tyngdekraft i storuniverset. Styrke bruges også til at angive suverænitet. Vi kan ikke følge jeres generelle anerkendte definitioner af kraft, energi, og magt. Der er en knaphed i sproget så vi må tilskrive flere betydninger til disse udtryk.		0:6.2 (9.4) ENERGY we use as an all-inclusive term applied to spiritual, mindal, and material realms. Force is also thus broadly used. Power is ordinarily limited to the designation of the electronic level of material or linear-gravity-responsive matter in the grand universe. Power is also employed to designate sovereignty. We cannot follow your generally accepted definitions of force, energy, and power. There is such paucity of language that we must assign multiple meanings to these terms.
0:6.3 (9.5) Fysisk energi er et begreb, der betegner alle faser og former for fænomenal bevægelse, handling, og potentiale.		0:6.3 (9.5) Physical energy is a term denoting all phases and forms of phenomenal motion, action, and potential.
0:6.4 (9.6) Når vi taler om fysiske energimanifestationer, bruger vi generelt begreberne kosmisk kraft, fremkommende energi, og universets styrke. Disse er ofte anvendt som følger:		0:6.4 (9.6) In discussing physical-energy manifestations, we generally use the terms cosmic force, emergent energy, and universe power. These are often employed as follows:
0:6.5 (9.7) 1. Kosmisk kraft omfatter alle energier, der stammer fra den Egenskabsløse Absolutte men som endnu ikke reagerer på Paradisets tyngdekraft.		0:6.5 (9.7) 1. Cosmic force embraces all energies deriving from the Unqualified Absolute but which are as yet unresponsive to Paradise gravity.
0:6.6 (9.8) 2. Fremkommende energi omfatter de energier, som reagerer på Paradisets tyngdekraft men som endnu ikke reagerer på lokal eller lineær tyngdekraft. Dette er det præ-elektroniske niveau af energi-stof.		0:6.6 (9.8) 2. Emergent energy embraces those energies which are responsive to Paradise gravity but are as yet unresponsive to local or linear gravity. This is the pre-electronic level of energy-matter.
0:6.7 (9.9) 3. Univers styrke omfatter alle former for energi, som, selvom de stadig reagerer på Paradisets tyngdekraft, reagerer direkte på lineær tyngdekraft. Dette er det elektroniske niveau af energi-stof og alle efterfølgende udviklinger heraf.		0:6.7 (9.9) 3. Universe power includes all forms of energy which, while still responding to Paradise gravity, are directly responsive to linear gravity. This is the electronic level of energy-matter and all subsequent evolutions thereof.
0:6.8 (9.10) Sind er et fænomen, der betegner tilstedeværelsen og aktiviteten af levende tjenester ud over varierende energisystemer; og det er sandt på alle intelligensniveauer. I personligheden, intervenerer sindet altid ind mellem ånd og materie; derfor er universet oplyst af tre slags lys: materielt lys, intellektuel indsigt, og åndelig lysstyrke.		0:6.8 (9.10) Mind is a phenomenon connoting the presence-activity of living ministry in addition to varied energy systems; and this is true on all levels of intelligence. In personality, mind ever intervenes between spirit and matter; therefore is the universe illuminated by three kinds of light: material light, intellectual insight, and spirit luminosity.
0:6.9 (10.1) Lys—åndelig lysstyrke—er et ordsymbol, en talemåde, som betegner den personlighedsmanifestation, der er karakteristisk for åndevæsener af forskellige ordener. Denne lysende udstråling er på ingen måde relateret til hverken intellektuel indsigt eller til fysisk-lys manifestationer.		0:6.9 (10.1) Light—spirit luminosity—is a word symbol, a figure of speech, which connotes the personality manifestation characteristic of spirit beings of diverse orders. This luminous emanation is in no respect related either to intellectual insight or to physical-light manifestations.
0:6.10 (10.2) MØNSTER kan projiceres som som materielle, spirituelle eller mentale energier eller en kombination af disse. Det kan gennemtrænge personligheder, identiteter, enheder eller ikke-levende stof. Men mønster er mønster og forbliver mønster; kun kopier multipliceres		0:6.10 (10.2) PATTERN can be projected as material, spiritual, or mindal, or any combination of these energies. It can pervade personalities, identities, entities, or nonliving matter. But pattern is pattern and remains pattern; only copies are multiplied.
0:6.11 (10.3) Mønsteret kan konfigurere energi, men det kontrollerer den ikke. Tyngdekraften er den eneste kontrol over energi-stof. Hverken rum eller mønster reagerer på tyngdekraften, men der er ingen forhold mellem rum og mønster; rum er hverken mønster eller potentielt mønster. Mønster er en konfiguration af virkeligheden, som allerede har betalt al tyngdekraftsgæld; virkeligheden af ethvert mønster består af dets energier, dets sind, ånd eller materielle bestanddele.		0:6.11 (10.3) Pattern may configure energy, but it does not control it. Gravity is the sole control of energy-matter. Neither space nor pattern are gravity responsive, but there is no relationship between space and pattern; space is neither pattern nor potential pattern. Pattern is a configuration of reality which has already paid all gravity debt; the reality of any pattern consists of its energies, its mind, spirit, or material components.
0:6.12 (10.4) I kontrast til aspektet af det totale, afslører mønster detindividuelle aspekt af energi og personlighed. Personlighed- eller identitetsformer er mønstre, der er et resultat af energi (fysisk, åndelig eller mental) men er ikke iboende deri. Den energi- eller personlighedskvalitet, som får et mønster til at fremstå, kan tilskrives Gud—Guddommen—til Paradisets kraftbegavelse, sameksistensen af personlighed og styrke.		0:6.12 (10.4) In contrast to the aspect of the total, pattern discloses the individual aspect of energy and of personality. Personality or identity forms are patterns resultant from energy (physical, spiritual, or mindal) but are not inherent therein. That quality of energy or of personality by virtue of which pattern is caused to appear may be attributed to God—Deity—to Paradise force endowment, to the coexistence of personality and power.
0:6.13 (10.5) Mønster er et mesterdesign, hvorfra der laves kopier af. Det evige Paradis er det absolutte af mønstre; den evige Søn er mønsterpersonligheden; den universelle Fader er den direkte forfader-kilde til begge. Men Paradiset overdrager ikke mønster, og Sønnen kan ikke overdrage personlighed.		0:6.13 (10.5) Pattern is a master design from which copies are made. Eternal Paradise is the absolute of patterns; the Eternal Son is the pattern personality; the Universal Father is the direct ancestor-source of both. But Paradise does not bestow pattern, and the Son cannot bestow personality.
VII. Det højeste væsen ^top		VII. The Supreme Being ^top
0:7.1 (10.6) Mesteruniversets guddomsmekanisme er todelt, hvad angår evighedsrelationer. Gud Faderen, Gud Sønnen og Gud Ånden er evige—er eksistentielle væsener—mens Gud den Højeste, Gud den Ultimative og Gud den Absolutte er aktualiserende guddomspersonligheder i post-Havona-epoker i tid og rum- og tids-rum-transcenderede sfærer af mesteruniversets evolutionære ekspansion. Disse aktualiserende Guddomspersonligheder er fremtidige evige fra det tidspunkt, hvor, og når, de styrkepersonliggøres i de voksende universer ved hjælp af teknikken med den erfaringsmæssige aktualisering af de evige Paradisguddommes associative-skabende potentialer.		0:7.1 (10.6) The Deity mechanism of the master universe is twofold as concerns eternity relationships. God the Father, God the Son, and God the Spirit are eternal—are existential beings—while God the Supreme, God the Ultimate, and God the Absolute are actualizing Deity personalities of the post-Havona epochs in the time-space and the time-space-transcended spheres of master universe evolutionary expansion. These actualizing Deity personalities are future eternals from the time when, and as, they power-personalize in the growing universes by the technique of the experiential actualization of the associative-creative potentials of the eternal Paradise Deities.
0:7.2 (10.7) Guddommen er derfor dobbelt i tilstedeværelse:		0:7.2 (10.7) Deity is, therefore, dual in presence:
0:7.3 (10.8) 1. Eksistentiel—væsener med evig eksistens, fortid, nutid, og fremtid.		0:7.3 (10.8) 1. Existential—beings of eternal existence, past, present, and future.
0:7.4 (10.9) 2. Erfaringsbaseret—væsener, der aktualiserer i nutiden efter Havona, men med uendelig eksistens i al fremtidig evighed.		0:7.4 (10.9) 2. Experiential—beings actualizing in the post-Havona present but of unending existence throughout all future eternity.
0:7.5 (10.10) Faderen, Sønnen og Ånden er eksistentielle—eksistentielle i virkeligheden (selvom alle potentialer formodentlige er erfaringsbaserede). Den Højeste og den Ultimative er helt erfaringsbaserede. Den Absolutte Guddom er erfaringsbaseret i aktualisering, men eksistentiel i potentialitet. Guddommens essens er evig, men kun de tre oprindelige personer i Guddommen er ubetinget evige. Alle andre guddomspersonligheder har en oprindelse, men de er evige i deres skæbne.		0:7.5 (10.10) The Father, Son, and Spirit are existential—existential in actuality (though all potentials are supposedly experiential). The Supreme and the Ultimate are wholly experiential. The Deity Absolute is experiential in actualization but existential in potentiality. The essence of Deity is eternal, but only the three original persons of Deity are unqualifiedly eternal. All other Deity personalities have an origin, but they are eternal in destiny.
0:7.6 (10.11) Efter at have opnået et eksistentielt Guddomsudtryk af sig selv i Sønnen og Ånden, opnår Faderen nu erfaringsudtryk på hidtil upersonlige og uåbenbarede guddomsniveauer som Gud den Højeste, Gud den Ultimative og Gud den Absolutte; men disse erfarings Guddomme eksisterer er nu ikke fuldt eksisterende; de er i færd med at blive aktualiseret.		0:7.6 (10.11) Having achieved existential Deity expression of himself in the Son and the Spirit, the Father is now achieving experiential expression on hitherto impersonal and unrevealed deity levels as God the Supreme, God the Ultimate, and God the Absolute; but these experiential Deities are not now fully existent; they are in process of actualization.
0:7.7 (11.1) Gud den Højeste i Havona er den personlige åndelige refleksion af den treenige Paradisguddom. Dette associative Guddomsforhold ekspanderer nu kreativt udad i Gud den Syvfoldige og syntetiseres i den Almægtige Højestes erfaringsmæssige kraft i storuniverset. Paradisguddommen, der eksisterer som tre personer, udvikler sig således erfaringsmæssigt i to faser af Overhøjhed, mens disse to faser forenes i styrke-personlighed som én Herre, det Højeste Væsen.		0:7.7 (11.1) God the Supreme in Havona is the personal spirit reflection of the triune Paradise Deity. This associative Deity relationship is now creatively expanding outward in God the Sevenfold and is synthesizing in the experiential power of the Almighty Supreme in the grand universe. Paradise Deity, existential as three persons, is thus experientially evolving in two phases of Supremacy, while these dual phases are power-personality unifying as one Lord, the Supreme Being.
0:7.8 (11.2) Den Universelle Fader opnår frigørelse af fri vilje fra uendelighedens bånd og evighedens lænker ved hjælp af treenighedsteknikken, trefoldig guddomspersonificering. Det Højeste Væsen udvikler sig selv nu som en underevig personlighedsforening af den syvfoldige guddomsmanifestation i storuniversets tid-rum segmenterne.		0:7.8 (11.2) The Universal Father achieves freewill liberation from the bonds of infinity and the fetters of eternity by the technique of trinitization, threefold Deity personalization. The Supreme Being is even now evolving as a subeternal personality unification of the sevenfold manifestation of Deity in the time-space segments of the grand universe.
0:7.9 (11.3) Det Højeste Væsen er ikke en direkte skaber, med undtagelse af, at han er Majestons far, men han er en syntetisk koordinator af alle skabninger-Skabere universets aktiviteter. Det Højeste Væsen, der nu aktualiseres i de evolutionære universer, er guddommens korrelator og syntetisator af guddommelighed i tid og rum, af den treenige Paradisguddommelighed i erfaringsmæssig forbindelse med de Højeste Skabere af tid og rum. Når denne evolutionære guddom endelig er aktualiseret, vil den udgøre den evige sammensmeltning af det endelige og det uendelige—den evige og uopløselige forening af erfaringsmæssig styrke og åndelig personlighed.		0:7.9 (11.3) The Supreme Being is not a direct creator, except that he is the father of Majeston, but he is a synthetic co-ordinator of all creature-Creator universe activities. The Supreme Being, now actualizing in the evolutionary universes, is the Deity correlator and synthesizer of time-space divinity, of triune Paradise Deity in experiential association with the Supreme Creators of time and space. When finally actualized, this evolutionary Deity will constitute the eternal fusion of the finite and the infinite—the everlasting and indissoluble union of experiential power and spirit personality.
0:7.10 (11.4) Hele den begrænsede virkelighed i tid og rum er under det udviklende Højeste Væsens dirigerende tilskyndelse engageret i en stadigt stigende mobilisering og perfektionerende forening (kraft-personlighedssyntese) af alle faser og værdier i den begrænsede virkelighed i forening med forskellige faser i Paradisets virkelighed med det formål efterfølgende at påbegynde forsøget på at nå absonite niveauer af superkreativ opnåelse.		0:7.10 (11.4) All time-space finite reality, under the directive urge of the evolving Supreme Being, is engaged in an ever-ascending mobilization and perfecting unification (power-personality synthesis) of all phases and values of finite reality, in association with varied phases of Paradise reality, to the end and for the purpose of subsequently embarking upon the attempt to reach absonite levels of supercreature attainment.
VIII. Gud den syvfoldige ^top		VIII. God the Sevenfold ^top
0:8.1 (11.5) For at sone dor den endelige status og for at kompensere for skabningers begrebsbegrænsninger, har den Universelle Fader etableret de evolutionære skabningers syvfoldige tilnærmelse til Guddommen:		0:8.1 (11.5) To atone for finity of status and to compensate for creature limitations of concept, the Universal Father has established the evolutionary creature’s sevenfold approach to Deity:
0:8.2 (11.6) 1. Paradisets Skabersønner.		0:8.2 (11.6) 1. The Paradise Creator Sons.
0:8.3 (11.7) 2. Dagenes Ældste.		0:8.3 (11.7) 2. The Ancients of Days.
0:8.4 (11.8) 3. De Syv Mesterånder.		0:8.4 (11.8) 3. The Seven Master Spirits.
0:8.5 (11.9) 4. Det Højeste Væsen.		0:8.5 (11.9) 4. The Supreme Being.
0:8.6 (11.10) 5. Gud Ånden.		0:8.6 (11.10) 5. God the Spirit.
0:8.7 (11.11) 6. Gud Sønnen.		0:8.7 (11.11) 6. God the Son.
0:8.8 (11.12) 7. Gud Faderen.		0:8.8 (11.12) 7. God the Father.
0:8.9 (11.13) Denne syvfoldige guddomspersonalisering i tid og rum og til de syv superuniverser gør det muligt for det dødelige menneske at opnå Gud nærvær, som er ånd. Denne syvfoldige Guddom, som for begrænsede skabninger i tid og rum på et tidspunkt bliver kraftpersonaliseret i det Højeste Væsen, er den funktionelle Guddom for de dødelige evolutionære skabninger i opstigende karriere til Paradiset. En sådan erfaringsmæssig opdagelses- og erkendelseskarriere af Gud begynder med erkendelsen af Skabersønnens guddommelighed i lokaluniverset og stiger op gennem superuniversets Dagenes Ældste og via en af de Syv Mesterånders person til opnåelsen af opdagelsen og erkendelsen af den Universelle Faders guddommelige personlighed i Paradis.		0:8.9 (11.13) This sevenfold Deity personalization in time and space and to the seven superuniverses enables mortal man to attain the presence of God, who is spirit. This sevenfold Deity, to finite time-space creatures sometime power-personalizing in the Supreme Being, is the functional Deity of the mortal evolutionary creatures of the Paradise-ascension career. Such an experiential discovery-career of the realization of God begins with the recognition of the divinity of the Creator Son of the local universe and ascends through the superuniverse Ancients of Days and by way of the person of one of the Seven Master Spirits to the attainment of the discovery and recognition of the divine personality of the Universal Father on Paradise.
0:8.10 (12.1) Storuniverset er det trefoldige guddomsdomæne for Overhøjhedens Treenighed, Gud den Syvfoldige og det Højeste Væsen. Gud den Højeste er potentiel i Paradisets Treenighed, fra hvem han henter sin personlighed og sine åndelige egenskaber; men han aktualiseres nu i Skabersønnerne, Dagenes Ældste, og Mesterånderne, fra hvem hans styrke som Almægtig til tidens og rummets superuniverserne nedstammer. Denne styrkemanifestation af evolutionære skabningers umiddelbare Gud udvikler sig faktisk sammen med dem i tid og rum. Den Almægtige Højeste, der udvikler sig på værdiniveauet for ikke-personlige aktiviteter, og Gud den Højestes åndelige person er én virkelighed—det Højeste Væsen.		0:8.10 (12.1) The grand universe is the threefold Deity domain of the Trinity of Supremacy, God the Sevenfold, and the Supreme Being. God the Supreme is potential in the Paradise Trinity, from whom he derives his personality and spirit attributes; but he is now actualizing in the Creator Sons, Ancients of Days, and the Master Spirits, from whom he derives his power as Almighty to the superuniverses of time and space. This power manifestation of the immediate God of evolutionary creatures actually time-space evolves concomitantly with them. The Almighty Supreme, evolving on the value-level of nonpersonal activities, and the spirit person of God the Supreme are one reality—the Supreme Being.
0:8.11 (12.2) Skabersønnerne i Gud den Syvfoldiges guddomsforening tilvejebringer mekanismen, hvorved den dødelige bliver udødelig og den endelige opnår omfavnelsen af det uendelige. Det Højeste Væsen leverer teknikken til styrkepersonlighedsmobilisering, den guddommelige syntese, af alle disse mangfoldige transaktioner, hvilket gør det muligt for det endelige at opnå det absonite, og gennem andre mulige fremtidige aktualiseringer, at forsøge at opnå det ultimative. Skabersønnerne og deres tilknyttede guddommelige tjenere er deltagere i denne højeste mobilisering, men Dagenes Ældste og de Syv Mesterånder er sandsynligvis for evigt fikseret som permanente administratorer i storuniverset.		0:8.11 (12.2) The Creator Sons in the Deity association of God the Sevenfold provide the mechanism whereby the mortal becomes immortal and the finite attains the embrace of the infinite. The Supreme Being provides the technique for the power-personality mobilization, the divine synthesis, of all these manifold transactions, thus enabling the finite to attain the absonite and, through other possible future actualizations, to attempt the attainment of the Ultimate. The Creator Sons and their associated Divine Ministers are participants in this supreme mobilization, but the Ancients of Days and the Seven Master Spirits are probably eternally fixed as permanent administrators in the grand universe.
0:8.12 (12.3) Gud den Syvfoldiges funktion daterer sig fra organiseringen af de syv superuniverser, og den vil sandsynligvis blive udvidet i forbindelse med den fremtidige evolution af skabelserne i det ydre rum. Organiseringen af disse fremtidige universer på de første, andet, tredje, og fjerde rumniveauer af fremadskridende evolution vil utvivlsomt bevidne indvielsen af den transcendente og absonite tilnærmelse til Guddommen.		0:8.12 (12.3) The function of God the Sevenfold dates from the organization of the seven superuniverses, and it will probably expand in connection with the future evolution of the creations of outer space. The organization of these future universes of the primary, secondary, tertiary, and quartan space levels of progressive evolution will undoubtedly witness the inauguration of the transcendent and absonite approach to Deity.
IX. Gud den ultimative ^top		IX. God the Ultimate ^top
0:9.1 (12.4) Ligesom det Højeste Væsen gradvist udvikler sig fra den forudgående guddommelige begavelse i det omfattede storunivers’ energi og personlighedspotentiale, således fremkommer Gud den Ultimative fra de guddommelighedspotentialer, der findes i storuniversets transcenderede tid-rum-domæner. Aktualiseringen af den ultimative Guddom signaliserer absonit forening af den første erfaringsmæssige treenighed og betyder forenende guddomsudvidelse på det andet niveau af kreativ selvrealisering. Dette udgør personlighedens styrkeækvivalent til universets erfaringsmæssige guddomsaktualisering af Paradisets absonite realiteter på de kommende niveauer af transcenderede tid-rum-værdier. Fuldførelsen af en sådan erfaringsmæssig udfoldelse er designet til at give den ultimative tjeneste-skæbne for alle skabninger i tid og rum, der har opnået absonite niveauer gennem den fuldførte erkendelse af det Højeste Væsen og ved Gud den Syvfoldiges tjeneste.		0:9.1 (12.4) Just as the Supreme Being progressively evolves from the antecedent divinity endowment of the encompassed grand universe potential of energy and personality, so does God the Ultimate eventuate from the potentials of divinity residing in the transcended time-space domains of the master universe. The actualization of Ultimate Deity signalizes absonite unification of the first experiential Trinity and signifies unifying Deity expansion on the second level of creative self-realization. This constitutes the personality-power equivalent of the universe experiential-Deity actualization of Paradise absonite realities on the eventuating levels of transcended time-space values. The completion of such an experiential unfoldment is designed to afford ultimate service-destiny for all time-space creatures who have attained absonite levels through the completed realization of the Supreme Being and by the ministry of God the Sevenfold.
0:9.2 (12.5) Gud den Ultimative er betegnede for personlig Guddom fungerende på de guddommelige niveauer af det absonite og på universets sfærer af supertid og transcenderet rum. Den Ultimative er en suveræn eventualisering af Guddommen. Den Højeste er treenighedens forening, som begrænsede væsener forstår; det Ultimative er foreningen af Paradisets treenighed, som absonite væsener forstår.		0:9.2 (12.5) God the Ultimate is designative of personal Deity functioning on the divinity levels of the absonite and on the universe spheres of supertime and transcended space. The Ultimate is a supersupreme eventuation of Deity. The Supreme is the Trinity unification comprehended by finite beings; the Ultimate is the unification of the Paradise Trinity comprehended by absonite beings.
0:9.3 (13.1) Den Universelle Fader er gennem den evolutionære guddoms mekanisme faktisk engageret i den fantastiske og forbløffende handling af personlighedsfokusering og styrkemobilisering, på deres respektive universbetydningsniveauer, af de guddommelige realitetsværdier af det endelige, det absonite og endda af det absolutte.		0:9.3 (13.1) The Universal Father, through the mechanism of evolutionary Deity, is actually engaged in the stupendous and amazing act of personality focalization and power mobilization, on their respective universe meaning-levels, of the divine reality values of the finite, the absonite, and even of the absolute.
0:9.4 (13.2) Paradisets tre første og fortidige evige guddomme—den universelle Fader, den evige Søn og den uendelige Ånd—skal i den evige fremtid personlighedsmæssigt suppleres med den erfaringsmæssige aktualisering af associerede evolutionære guddomme—Gud den Højeste, Gud den Ultimative og muligvis Gud den Absolutte.		0:9.4 (13.2) The first three and past-eternal Deities of Paradise—the Universal Father, the Eternal Son, and the Infinite Spirit—are, in the eternal future, to be personality-complemented by the experiential actualization of associate evolutionary Deities—God the Supreme, God the Ultimate, and possibly God the Absolute.
0:9.5 (13.3) Gud den Højeste og Gud den Ultimative, som nu udvikler sig i de erfaringsmæssige universer, er ikke eksistentielle—ikke fortidige evigheder, kun fremtidige evigheder, tids-rum-betingede og transcendental-betingede evigheder. De er guddomme med suveræne, ultimative og muligvis højeste-ultimative egenskaber, men de har oplevet historiske universers oprindelse. De vil aldrig få en ende, men de har personlighedsbegyndelser. De er virkelig aktualiseringer af evige og uendelige guddomspotentialer, men de er ikke selv ubetinget evige eller uendelige.		0:9.5 (13.3) God the Supreme and God the Ultimate, now evolving in the experiential universes, are not existential—not past eternals, only future eternals, time-space-conditioned and transcendental-conditioned eternals. They are Deities of supreme, ultimate, and possibly supreme-ultimate endowments, but they have experienced historic universe origins. They will never have an end, but they do have personality beginnings. They are indeed actualizations of eternal and infinite Deity potentials, but they themselves are neither unqualifiedly eternal nor infinite.
X. Gud den absolutte ^top		X. God the Absolute ^top
0:10.1 (13.4) Der er mange træk i den Guddomsabsoluttes evige virkelighed som ikke fuldstændig kan forklares til det begrænsede tid og rum sind, men aktualiseringen af Gud den Absolutte ville være en konsekvens af foreningen af den anden erfaringsmæssige treenighed, den Absolutte Treenighed. Dette ville udgøre den erfaringsmæssige virkeliggørelse af den absolutte guddommelighed, foreningen af absolutte betydninger på absolutte niveauer, men vi er ikke sikre med hensyn omslutningen af alle absolutte værdier, da vi på intet tidspunkt er blevet informeret om, at den Egenskabsbestemte Absolutte er ækvivalent til den Uendelige. Superultimative skæbner er involveret i absolutte betydninger og uendelig spiritualitet, og uden begge disse uopnåede virkeligheder kan vi ikke etablere absolutte værdier.		0:10.1 (13.4) There are many features of the eternal reality of the Deity Absolute which cannot be fully explained to the time-space finite mind, but the actualization of God the Absolute would be in consequence of the unification of the second experiential Trinity, the Absolute Trinity. This would constitute the experiential realization of absolute divinity, the unification of absolute meanings on absolute levels; but we are not certain regarding the encompassment of all absolute values since we have at no time been informed that the Qualified Absolute is the equivalent of the Infinite. Superultimate destinies are involved in absolute meanings and infinite spirituality, and without both of these unachieved realities we cannot establish absolute values.
0:10.2 (13.5) Gud den Absolutte er realiserings-opnåelsesmålet for alle superabsonite væsener, men Guddomsabsoluttets styrke og personligheds potentiale transcenderer vores koncept, og vi tøver med at debattere disse realiteter, som er så langt væk fra erfaringsmæssig aktualisering.		0:10.2 (13.5) God the Absolute is the realization-attainment goal of all superabsonite beings, but the power and personality potential of the Deity Absolute transcends our concept, and we hesitate to discuss those realities which are so far removed from experiential actualization.
XI. De tre absolutter ^top		XI. The Three Absolutes ^top
0:11.1 (13.6) Da den kombinerede tanke hos den Universelle Fader og den Evige Søn, der fungerer i Handlingens Gud, udgjorde skabelsen af det guddommelige og centrale univers, fulgte Faderen udtrykket af sin tanke ind i sin Søns ord og handlingen af deres fælles udøvende ved at differentiere sin Havona-tilstedeværelse fra uendelighedens potentialer. Og disse uafslørede uendelighedspotentialer forbliver rumligt skjult i den Egenskabsløse Absolutte og guddommeligt indhyllet i Guddomsabsoluttet, mens disse to bliver ét i den Universelle Absolutte funktion, Paradisfaderens uåbenbarede uendelighedsenhed.		0:11.1 (13.6) When the combined thought of the Universal Father and the Eternal Son, functioning in the God of Action, constituted the creation of the divine and central universe, the Father followed the expression of his thought into the word of his Son and the act of their Conjoint Executive by differentiating his Havona presence from the potentials of infinity. And these undisclosed infinity potentials remain space concealed in the Unqualified Absolute and divinely enshrouded in the Deity Absolute, while these two become one in the functioning of the Universal Absolute, the unrevealed infinity-unity of the Paradise Father.
0:11.2 (13.7) Både den kosmiske kraft og åndskraftens potens er i færd med en progressiv åbenbaringsrealisering, efterhånden som berigelsen af hele virkeligheden sker ved erfaringsmæssig vækst og gennem det Universelle Absoluts korrelation af det erfaringsmæssige med det eksistentielle. I kraft af den udlignende tilstedeværelse af den Universelle Absolutte, opnår den Første Kilde og Centret en udvidelse af den erfaringsmæssige kraft, nyder identifikationen med sine evolutionære skabninger og opnår en udvidelse af den erfaringsmæssige guddom på niveauerne af Højestehed, Ultimativitet og Absoluthed.		0:11.2 (13.7) Both potency of cosmic force and potency of spirit force are in process of progressive revelation-realization as the enrichment of all reality is effected by experiential growth and through the correlation of the experiential with the existential by the Universal Absolute. By virtue of the equipoising presence of the Universal Absolute, the First Source and Center realizes extension of experiential power, enjoys identification with his evolutionary creatures, and achieves expansion of experiential Deity on the levels of Supremacy, Ultimacy, and Absoluteness.
0:11.3 (14.1) Når det ikke er muligt fuldstændigt at skelne mellem Guddomsabsoluttet og den Egenskabsløse Absolutte, betegnes deres formodede kombinerede funktion eller koordinerede tilstedeværelse som den universelle absoluts handling.		0:11.3 (14.1) When it is not possible fully to distinguish the Deity Absolute from the Unqualified Absolute, their supposedly combined function or co-ordinated presence is designated the action of the Universal Absolute.
0:11.4 (14.2) 1. Den Guddomsabsolutte ser ud til at være den almægtige aktivator, mens den Egenskabsløse Absolutte ser ud til at være den alt effektive mekanisator af det suveræne forenede og ultimativt koordinerede univers af universer, endda universer på universer, der er skabt, skaber og endnu skal skabes.		0:11.4 (14.2) 1. The Deity Absolute seems to be the all-powerful activator, while the Unqualified Absolute appears to be the all-efficient mechanizer of the supremely unified and ultimately co-ordinated universe of universes, even universes upon universes, made, making, and yet to be made.
0:11.5 (14.3) Den Guddomsabsolutte kan ikke, eller reagerer i det mindste ikke, på nogen situation i universet på en subabsolut måde. Enhver reaktion fra denne Absolutte på en given situation ser ud til at ske med henblik på hele skabelsen af ting og væsener, ikke kun i dens nuværende eksistenstilstand, men også i lyset af de uendelige muligheder i al fremtidig evighed.		0:11.5 (14.3) The Deity Absolute cannot, or at least does not, react to any universe situation in a subabsolute manner. Every response of this Absolute to any given situation appears to be made in terms of the welfare of the whole creation of things and beings, not only in its present state of existence, but also in view of the infinite possibilities of all future eternity.
0:11.6 (14.4) Den Absolutte Guddom er det potentiale, som blev adskilt fra den totale, uendelige virkelighed ved den Universelle Faders frie valg, og inden for hvilket alle guddommelige aktiviteter—eksistentielle og erfaringsmæssige—finder sted. Dette er den Egenskabsbestemte Absolutte i modsætning til den Egenskabsløse Absolutte; men den Universelle Absolutte er overtilsætningen til begge i omslutningen af alt absolut potentiale.		0:11.6 (14.4) The Deity Absolute is that potential which was segregated from total, infinite reality by the freewill choice of the Universal Father, and within which all divinity activities—existential and experiential—take place. This is the Qualified Absolute in contradistinction to the Unqualified Absolute; but the Universal Absolute is superadditive to both in the encompassment of all absolute potential.
0:11.7 (14.5) 2. Den Egenskabsløse Absolutte er upersonligt, ekstraguddommeligt, og ikke guddommeliggjort. Den Egenskabsløse Absolutte er derfor blottet for personlighed, guddommelighed, og alle skaberrettigheder. Hverken fakta eller sandhed, erfaring eller åbenbaring, filosofi eller absonitet er i stand til at trænge ind i denne Absoluts natur og karakter uden universets kvalifikation.		0:11.7 (14.5) 2. The Unqualified Absolute is nonpersonal, extradivine, and undeified. The Unqualified Absolute is therefore devoid of personality, divinity, and all creator prerogatives. Neither fact nor truth, experience nor revelation, philosophy nor absonity are able to penetrate the nature and character of this Absolute without universe qualification.
0:11.8 (14.6) Lad det være klart at den Egenskabsløse Absolutte er en positiv virkelighed som gennemtrænger storuniverset og tilsyneladende, strækker sig med lige samme rumlige tilstedeværelse ud og ind i kraftaktiviteterne og de præmaterielle udviklinger i de svimlende udstrækninger af rumregionernerne hinsides de syv superuniverser. Den Egenskabsløse Absolutte er ikke kun en negativisme af et filosofisk begreb, der er baseret på antagelser fra metafysiske spidsfindigheder vedrørende det ubetingedes og det egenskabsløses universalitet, dominans, og forrang. Den Egenskabsløse Absolutte er en positiv overkontrol af universet i uendelighed; denne overkontrol er ubegrænset i rumkraft, men er bestemt betinget af tilstedeværelsen af liv, sind, ånd og personlighed, og er yderligere betinget af Paradistreenighedens viljereaktioner og målrettede mandater.		0:11.8 (14.6) Let it be made clear that the Unqualified Absolute is a positive reality pervading the grand universe and, apparently, extending with equal space presence on out into the force activities and prematerial evolutions of the staggering stretches of the space regions beyond the seven superuniverses. The Unqualified Absolute is not a mere negativism of philosophic concept predicated on the assumptions of metaphysical sophistries concerning the universality, dominance, and primacy of the unconditioned and the unqualified. The Unqualified Absolute is a positive universe overcontrol in infinity; this overcontrol is space-force unlimited but is definitely conditioned by the presence of life, mind, spirit, and personality, and is further conditioned by the will-reactions and purposeful mandates of the Paradise Trinity.
0:11.9 (14.7) Vi er overbeviste om, at den egenskabsløse absolutte ikke er en udifferentieret og altgennemtrængende indflydelse, der kan sammenlignes med hverken metafysikkens panteistiske begreber eller videnskabens æterhypotese. Den egenskabsløse absolutte er ubegrænset i kraft og guddoms betinget, men vi opfatter ikke helt dette absoluts relation til universernes åndelige realiteter.		0:11.9 (14.7) We are convinced that the Unqualified Absolute is not an undifferentiated and all-pervading influence comparable either to the pantheistic concepts of metaphysics or to the sometime ether hypothesis of science. The Unqualified Absolute is force unlimited and Deity conditioned, but we do not fully perceive the relation of this Absolute to the spirit realities of the universes.
0:11.10 (14.8) 3. Den Universelle Absolutte udleder vi logisk, var uundgåeligt i den Universelle Faders absolutte frie viljes handling med at differentiere universets realiteter i guddommeliggjorte og ikke-guddommeliggjorte—personaliserbare og ikke-personaliserbare—værdier. Universelle Absolutte er det guddomsfænomen, der indikerer opløsningen af den spænding, der blev skabt af den frie viljes handling, der således differentierede universets virkelighed, og fungerer som den associative koordinator af disse totalsummer af eksistentielle potentialiteter.		0:11.10 (14.8) 3. The Universal Absolute, we logically deduce, was inevitable in the Universal Father’s absolute freewill act of differentiating universe realities into deified and undeified—personalizable and nonpersonalizable—values. The Universal Absolute is the Deity phenomenon indicative of the resolution of the tension created by the freewill act of thus differentiating universe reality, and functions as the associative co-ordinator of these sum totals of existential potentialities.
0:11.11 (15.1) Den universelle absoluts spændingstilstedeværelse betyder den justering af forskellen mellem guddommens virkelighed og den ugudeliggjorte virkelighed, der ligger i adskillelsen af den frie vilje-guddommeligheds dynamik fra den egenskabsløse uendeligheds statiske tilstand.		0:11.11 (15.1) The tension-presence of the Universal Absolute signifies the adjustment of differential between deity reality and undeified reality inherent in the separation of the dynamics of freewill divinity from the statics of unqualified infinity.
0:11.12 (15.2) Husk altid: Potentiel uendelighed er absolut og uadskillelig fra evigheden. Faktisk uendelighed i tid kan aldrig være andet end delvis og må derfor være ikke-absolut; ej heller kan uendeligheden af faktisk personlighed være absolut undtagen i den egenskabsløse Guddom. Og det er forskellen mellem uendeligheds-potentialet i den Egenskabsløse Absolutte og den Guddomsabsolutte, der eviggør den Universelle Absolutte, og derved gør det kosmisk muligt at have materielle universer i rummet og åndeligt muligt at have endelige personligheder i tiden		0:11.12 (15.2) Always remember: Potential infinity is absolute and inseparable from eternity. Actual infinity in time can never be anything but partial and must therefore be nonabsolute; neither can infinity of actual personality be absolute except in unqualified Deity. And it is the differential of infinity potential in the Unqualified Absolute and the Deity Absolute that eternalizes the Universal Absolute, thereby making it cosmically possible to have material universes in space and spiritually possible to have finite personalities in time.
0:11.13 (15.3) Det endelige kan kun sameksistere i kosmos sammen med den Uendelige, fordi det Universelle Absoluts associative tilstedeværelse så perfekt udligner spændingerne mellem tid og evighed, endelighed og uendelighed, realitetspotentiale og virkelighedsaktualitet, Paradis og rum, menneske og Gud. Associativt udgør den Universelle Absolutte identifikationen af zonen for den fremadskridende evolutionære virkelighed, der eksisterer i tidsrummet, og i det transcenderede tidsrum, universer af underuendelige guddomsmanifestationer.		0:11.13 (15.3) The finite can coexist in the cosmos along with the Infinite only because the associative presence of the Universal Absolute so perfectly equalizes the tensions between time and eternity, finity and infinity, reality potential and reality actuality, Paradise and space, man and God. Associatively the Universal Absolute constitutes the identification of the zone of progressing evolutional reality existent in the time-space, and in the transcended time-space, universes of subinfinite Deity manifestation.
0:11.14 (15.4) Den Universelle Absolutte er potentialet i den statiske-dynamiske Guddom, der funktionelt kan realiseres på tids- og evighedsniveauer som endelige-absolutte værdier og som en mulig erfaringsmæssig-eksistentiel tilgang. Dette uforståelige aspekt af Guddommen kan være statisk, potentielt og associativt, men er ikke erfaringsmæssigt skabende eller evolutionært, hvad angår de intelligente personligheder, der nu fungerer i mesteruniverset.		0:11.14 (15.4) The Universal Absolute is the potential of the static-dynamic Deity functionally realizable on time-eternity levels as finite-absolute values and as possible of experiential-existential approach. This incomprehensible aspect of Deity may be static, potential, and associative but is not experientially creative or evolutional as concerns the intelligent personalities now functioning in the master universe.
0:11.15 (15.5) Det Absolutte. Selvom de to Absolutter—den egenskabsbestemte og den egenskabsløse—tilsyneladende er så divergerende i deres funktion, som de kan observeres af sindsskabninger, er de fuldkomment og guddommeligt forenet i og af den Universelle Absolutte. I den sidste analyse og i den endelig forståelse er alle tre ét Absolut. På underuendelige niveauer er de funktionelt differentierede, men i uendeligheden er de ET.		0:11.15 (15.5) The Absolute. The two Absolutes—qualified and unqualified—while so apparently divergent in function as they may be observed by mind creatures, are perfectly and divinely unified in and by the Universal Absolute. In the last analysis and in the final comprehension all three are one Absolute. On subinfinite levels they are functionally differentiated, but in infinity they are ONE.
0:11.16 (15.6) Vi bruger aldrig udtrykket den Absolutte som en negation af noget eller som en benægtelse af noget som helst. Vi betragter heller ikke den Universelle Absolutte som selvbestemmende, en slags panteistisk og upersonlig Guddom. Den Absolutte, i alt hvad der vedrører universets personlighed, er strengt begrænset til Treenigheden og domineret af Guddommen.		0:11.16 (15.6) We never use the term the Absolute as a negation of aught or as a denial of anything. Neither do we regard the Universal Absolute as self-determinative, a sort of pantheistic and impersonal Deity. The Absolute, in all that pertains to universe personality, is strictly Trinity limited and Deity dominated.
XII. Treenighederne ^top		XII. The Trinities ^top
0:12.1 (15.7) Den originale og evige Paradistreenighed er eksistentiel og var uundgåelig. Denne aldrig-begyndende Treenighed var iboende i den kendsgerning, at Faderens uindskrænkede vilje differentierede det personlige og det ikke-personlige og den blev faktualiseret, da hans personlige vilje koordinerede disse dobbelte realiteter ved hjælp af sindet. Treenighederne efter Havona er erfaringsmæssige—de er iboende i skabelsen af to underabsolutte og evolutionære niveauer af styrke-personlighedsmanifestation i mesteruniverset.		0:12.1 (15.7) The original and eternal Paradise Trinity is existential and was inevitable. This never-beginning Trinity was inherent in the fact of the differentiation of the personal and the nonpersonal by the Father’s unfettered will and factualized when his personal will co-ordinated these dual realities by mind. The post-Havona Trinities are experiential—are inherent in the creation of two subabsolute and evolutional levels of power-personality manifestation in the master universe.
0:12.2 (15.8) Paradistreenigheden—den evige Guddomsforening af den Universelle Fader, den Evige Søn, og den Uendelige Ånd—er eksistentiel i virkeligheden, men alle potentialer er erfaringsbaserede. Derfor udgør denne Treenighed den eneste guddomsvirkelighed, der omfatter uendeligheden, og derfor forekommer der universfænomener i form af aktualiseringen af Gud den Højeste, Gud den Ultimative og Gud den Absolutte.		0:12.2 (15.8) The Paradise Trinity—the eternal Deity union of the Universal Father, the Eternal Son, and the Infinite Spirit—is existential in actuality, but all potentials are experiential. Therefore does this Trinity constitute the only Deity reality embracing infinity, and therefore do there occur the universe phenomena of the actualization of God the Supreme, God the Ultimate, and God the Absolute.
0:12.3 (15.9) Den første og anden erfaringsbaserede Treenighed, Treenighederne efter Havona, kan ikke være uendelige, fordi de omfatter afledte Guddomme, guddomme der er udviklet ved den erfaringsmæssige aktualisering af realiteter, der er skabt eller eventualiseret af den eksistentielle Paradistreenighed. Guddommens uendelighed bliver hele tiden beriget, hvis ikke udvidet, af skabningens og Skaberens endelighed og absonalitet i erfaringen.		0:12.3 (15.9) The first and second experiential Trinities, the post-Havona Trinities, cannot be infinite because they embrace derived Deities, Deities evolved by the experiential actualization of realities created or eventuated by the existential Paradise Trinity. Infinity of divinity is being ever enriched, if not enlarged, by finity and absonity of creature and Creator experience.
0:12.4 (16.1) Treenigheder er sandheder om relationer og kendsgerninger om koordineret guddomsmanifestation. Treenighedsfunktioner omfatter guddomsvirkeligheder, og guddomsvirkeligheder søger altid realisering og manifestation i personalisering. Gud den Højeste, Gud den Ultimative og selv Gud den Absolutte er derfor guddommelige uundgåeligheder. Disse tre erfaringsbaserede guddomme var potentielle i den eksistentielle Treenighed, Paradis-Treenigheden, men deres fremkomst i universet som styrkepersonligheder afhænger til dels af deres egen erfaringsbaserede funktion i styrke- og personlighedsuniverserne og til dels af de erfaringsbaserede resultater, som Skaberne og Treenighederne efter Havona har opnået.		0:12.4 (16.1) Trinities are truths of relationship and facts of co-ordinate Deity manifestation. Trinity functions encompass Deity realities, and Deity realities always seek realization and manifestation in personalization. God the Supreme, God the Ultimate, and even God the Absolute are therefore divine inevitabilities. These three experiential Deities were potential in the existential Trinity, the Paradise Trinity, but their universe emergence as personalities of power is dependent in part on their own experiential functioning in the universes of power and personality and in part on the experiential achievements of the post-Havona Creators and Trinities.
0:12.5 (16.2) De to Treenigheder efter Havona, den Ultimative og den Absolutte erfaringsmæssige Treenighed, er ikke nu fuldt manifesterede nu; de er i færd med at blive realiseret i universet. Disse guddomsforeninger kan beskrives som følger:		0:12.5 (16.2) The two post-Havona Trinities, the Ultimate and the Absolute experiential Trinities, are not now fully manifest; they are in process of universe realization. These Deity associations may be described as follows:
0:12.6 (16.3) 1. Den Ultimative Treenighed, som nu er under udvikling, vil i sidste ende bestå af det Højeste Væsen, de Højeste Skaberpersonligheder, og Mesteruniversets absonite Arkitekter, disse enestående univers planlæggere, er hverken skabere eller skabninger. Gud den Ultimative vil til sidst og uundgåeligt styrkeoplade og personalisere som guddomskonsekvensen af foreningen af denne erfaringsbaseret Ultimative Treenighed i den ekspanderende arena af det grænseløse mesterunivers.		0:12.6 (16.3) 1. The Ultimate Trinity, now evolving, will eventually consist of the Supreme Being, the Supreme Creator Personalities, and the absonite Architects of the Master Universe, those unique universe planners who are neither creators nor creatures. God the Ultimate will eventually and inevitably powerize and personalize as the Deity consequence of the unification of this experiential Ultimate Trinity in the expanding arena of the well-nigh limitless master universe.
0:12.7 (16.4) 2. Den Absolutte Treenighed—den anden erfaringsmæssig Treenighed—som nu er i aktualiseringsproces, vil bestå af Gud den Højeste, Gud den Ultimative, og den uåbenbaret Fuldbyrderen af Universets Skæbne. Denne Treenighed fungerer på både personlige og superpersonlige niveauer, selv til grænsen af det ikke-personlige, og dens forening i universalitet ville erfaringsgøre den Absolutte Guddom.		0:12.7 (16.4) 2. The Absolute Trinity—the second experiential Trinity—now in process of actualization, will consist of God the Supreme, God the Ultimate, and the unrevealed Consummator of Universe Destiny. This Trinity functions on both personal and superpersonal levels, even to the borders of the nonpersonal, and its unification in universality would experientialize Absolute Deity.
0:12.8 (16.5) Den Ultimative Treenighed er erfaringsmæssigt forenende i sin fuldendelse, men vi tvivler virkelig på muligheden for en sådan fuldstændig forening af den Absolutte Treenighed. Vores begreb om den evige Paradis-treenighed er imidlertid en evig tilstedeværende påmindelse om, at guddomstrinitisering kan opnå, hvad der ellers er uopnåeligt; derfor postulerer vi, at den Højeste-Ultimative engang vil dukke op, og den mulige trinitisering-faktualisering af Gud den Absolutte.		0:12.8 (16.5) The Ultimate Trinity is experientially unifying in completion, but we truly doubt the possibility of such full unification of the Absolute Trinity. Our concept, however, of the eternal Paradise Trinity is an ever-present reminder that Deity trinitization may accomplish what is otherwise nonattainable; hence do we postulate the sometime appearance of the Supreme-Ultimate and the possible trinitization-factualization of God the Absolute.
0:12.9 (16.6) Universernes filosoffer postulerer en Treenighed af Treenigheder, en eksistentiel-erfaringsmæssig Treenighed Uendelige, men de er ikke i stand til at forudse dens personificering; muligvis vil den være ækvivalent til den Universelle Faders person på det begrebsmæssige niveau af JEG ER. Men uanset alt dette, er den oprindelige Paradis-treenighed potentielt uendelig, eftersom den Universelle Fader faktisk er uendelig.		0:12.9 (16.6) The philosophers of the universes postulate a Trinity of Trinities, an existential-experiential Trinity Infinite, but they are not able to envisage its personalization; possibly it would equivalate to the person of the Universal Father on the conceptual level of the I AM. But irrespective of all this, the original Paradise Trinity is potentially infinite since the Universal Father actually is infinite.
ANERKENDELSE		Acknowledgment
0:12.11 (16.8) I formuleringen af de efterfølgende præsentationer, der har at gøre med skildringen af den Universelle Faders karakter og naturen af hans Paradis-medarbejdere, sammen med et forsøg på at beskrive det fuldkomne centralunivers og de omgivende syv superuniverser, skal vi lade os lede af superuniversernes herskeres mandat, der foreskriver, at vi i alle vores bestræbelser på at åbenbare sandheden og koordinere essentiel viden skal give fortrinsret til de højeste eksisterende menneskelige begreber, der vedrører de emner, der skal præsenteres. Vi kan kun ty til ren åbenbaring, når begrebet, der skal præsenteres, ikke tidligere har haft et passende udtryk i det menneskelige sind.		0:12.11 (16.8) In formulating the succeeding presentations having to do with the portrayal of the character of the Universal Father and the nature of his Paradise associates, together with an attempted description of the perfect central universe and the encircling seven superuniverses, we are to be guided by the mandate of the superuniverse rulers which directs that we shall, in all our efforts to reveal truth and co-ordinate essential knowledge, give preference to the highest existing human concepts pertaining to the subjects to be presented. We may resort to pure revelation only when the concept of presentation has had no adequate previous expression by the human mind.
0:12.12 (17.1) Successive planetariske åbenbaringer af guddommelig sandhed omfatter altid de højeste eksisterende begreber om åndelige værdier som en del af den nye og forbedrede koordination af planetarisk viden. Derfor har vi, når vi laver disse præsentationer om Gud og hans medarbejdere i universet, som grundlag for disse artikler valgt mere end tusind menneskelige begreber, der repræsenterer den højeste og mest avancerede planetariske viden om åndelige værdier og betydninger i universet. Hvor disse menneskelige begreber, der er indsamlet fra fortidens og nutidens gudsvidende dødelige, er utilstrækkelige til at skildre sandheden, som vi er instrueret i at åbenbare den, vil vi uden tøven supplere dem og til dette formål trække på vores egen overlegne viden om Paradisgudernes virkelighed og guddommelighed og deres transcendente boligunivers.		0:12.12 (17.1) Successive planetary revelations of divine truth invariably embrace the highest existing concepts of spiritual values as a part of the new and enhanced co-ordination of planetary knowledge. Accordingly, in making these presentations about God and his universe associates, we have selected as the basis of these papers more than one thousand human concepts representing the highest and most advanced planetary knowledge of spiritual values and universe meanings. Wherein these human concepts, assembled from the God-knowing mortals of the past and the present, are inadequate to portray the truth as we are directed to reveal it, we will unhesitatingly supplement them, for this purpose drawing upon our own superior knowledge of the reality and divinity of the Paradise Deities and their transcendent residential universe.
0:12.13 (17.2) Vi er fuldt bevidste om vanskelighederne ved vores opgave; vi erkender, at det er umuligt fuldt ud at oversætte sproget for begreberne guddommelighed og evighed til symbolerne i sproget for det dødelige sinds begrænsede begreber. Men vi ved, at der i det menneskelige sind bor et fragment af Gud, og at Sandhedens Ånd opholder sig sammen med den menneskelige sjæl; og vi ved endvidere, at disse åndelige kræfter samarbejder om at sætte det materielle menneske i stand til at fatte de åndelige værdiers virkelighed og forstå filosofien om universets betydninger. Men endnu mere sikkert ved vi, at disse ånder fra det guddommelige nærvær er i stand til at hjælpe mennesket med den åndelige tilegnelse af al sandhed, der bidrager til at forbedre den personlige religiøse erfarings evigt fremadskridende virkelighed—Gudsbevidstheden.		0:12.13 (17.2) We are fully cognizant of the difficulties of our assignment; we recognize the impossibility of fully translating the language of the concepts of divinity and eternity into the symbols of the language of the finite concepts of the mortal mind. But we know that there dwells within the human mind a fragment of God, and that there sojourns with the human soul the Spirit of Truth; and we further know that these spirit forces conspire to enable material man to grasp the reality of spiritual values and to comprehend the philosophy of universe meanings. But even more certainly we know that these spirits of the Divine Presence are able to assist man in the spiritual appropriation of all truth contributory to the enhancement of the ever-progressing reality of personal religious experience—God-consciousness.
0:12.14 (17.3) [Forfattet af en guddommelig rådgiver fra Orvonton, chef for korpset af superuniversets personligheder, der har fået til opgave at skildre sandheden om paradisguderne og universernes univers på Urantia.]		0:12.14 (17.3) [Indited by an Orvonton Divine Counselor, Chief of the Corps of Superuniverse Personalities assigned to portray on Urantia the truth concerning the Paradise Deities and the universe of universes.]