Forord		Foreword
0:0.1 (1.1) I SINDET af de dødelige på Urantia — det er navnet på jeres verden — eksisterer der en stor forvirring i forbindelse med betydningen af sådanne udtryk som Gud, guddommelighed, og guddom. Menneskene er endnu mere forvirrede og usikre omkring de forhold af guddommelige personligheder der er betegnet ved deres talrige benævnelser. På grund af denne begrebsmæssige fattigdom forbundet med så meget idemæssige forvirring, er jeg blevet beordret til at formulere denne indledende redegørelse til forklaring af de betydninger som er knyttet til visse ord symboler som i det efterfølgende er brugt i disse skrifter, som korpset af sandhedsåbenbarer fra Orvonton er blevet autoriseret til at oversætte til det engelske sprog på Urantia.		0:0.1 (1.1) IN THE MINDS of the mortals of Urantia—that being the name of your world—there exists great confusion respecting the meaning of such terms as God, divinity, and deity. Human beings are still more confused and uncertain about the relationships of the divine personalities designated by these numerous appellations. Because of this conceptual poverty associated with so much ideational confusion, I have been directed to formulate this introductory statement in explanation of the meanings which should be attached to certain word symbols as they may be hereinafter used in those papers which the Orvonton corps of truth revealers have been authorized to translate into the English language of Urantia.
0:0.2 (1.2) Det er i høj grad svært at præsentere forstørrede begreber og avanceret sandhed, i vores bestræbelser for udvidet kosmisk bevidsthed og forhøjet åndelig opfattelse, når vi er indskrænket til brugen af et begrænset sprog fra verden. Men vores fuldmagt formaner os at gøre ethvert forsøg på at overføre vores betydninger, ved at bruge ord symboler fra det engelske sprog. Vi er blevet instrueret til kun at indføre nye udtryk, når begrebet som skal skildres ikke findes i engelske terminologi, som kan blive anvendt til at gengive et sådan nyt begreb delvis eller selv med mere eller mindre fordrejning af betydningen.		0:0.2 (1.2) It is exceedingly difficult to present enlarged concepts and advanced truth, in our endeavor to expand cosmic consciousness and enhance spiritual perception, when we are restricted to the use of a circumscribed language of the realm. But our mandate admonishes us to make every effort to convey our meanings by using the word symbols of the English tongue. We have been instructed to introduce new terms only when the concept to be portrayed finds no terminology in English which can be employed to convey such a new concept partially or even with more or less distortion of meaning.
0:0.3 (1.3) I håbet om at lette forståelsen og at undgå forvirring på vegne af enhver dødelig, der gennemlæser disse skrifter, anser vi det for klogest, i disse indledende udtalelser at fremlægge en oversigt af de betydninger der vil være knyttet til talrige engelske ord, som vil blive brugt i betegnelsen af Guddom og visse tilknyttede begreber for ting, betydninger og værdier af universel virkelighed.		0:0.3 (1.3) In the hope of facilitating comprehension and of preventing confusion on the part of every mortal who may peruse these papers, we deem it wise to present in this initial statement an outline of the meanings to be attached to numerous English words which are to be employed in designation of Deity and certain associated concepts of the things, meanings, and values of universal reality.
0:0.4 (1.4) Men i forbindelse med at formulere dette forord af forklaringer og begrænsninger af terminologi, er det nødvendigt at imødegå sprogbruget af disse udtryk i de efterfølgende præsentationer. Dette forord er derfor ikke, en afsluttende udtalelse i sig selv; det er kun en bestemt vejledning, beregnet til at hjælpe dem, som skal læse de medfølgende skrifter omhandlende Guddom og universernes univers, der er blevet formuleret af en Orvonton kommission sendt til Urantia med dette formål.		0:0.4 (1.4) But in order to formulate this Foreword of definitions and limitations of terminology, it is necessary to anticipate the usage of these terms in the subsequent presentations. This Foreword is not, therefore, a finished statement within itself; it is only a definitive guide designed to assist those who shall read the accompanying papers dealing with Deity and the universe of universes which have been formulated by an Orvonton commission sent to Urantia for this purpose.
0:0.5 (1.5) Jeres verden, Urantia, er en af mange lignende beboede planeter, der udgør lokalunivers Nebadon. Dette univers, sammen med lignende skabelser, udgør superuniverset Orvonton, fra hvis hovedstad, Uversa, vores kommission kommer fra. Orvonton er en af syv evolutionære superuniverser af tid og rum som roterer omkring den guddommelige perfekte skabelse som er uden begyndelse og uden ende — centraluniverset Havona. I hjertet af dette evige og centrale univers er den stationære Paradisøen, uendelighedens geografiske centrum og den evige Guds bolig.		0:0.5 (1.5) Your world, Urantia, is one of many similar inhabited planets which comprise the local universe of Nebadon. This universe, together with similar creations, makes up the superuniverse of Orvonton, from whose capital, Uversa, our commission hails. Orvonton is one of the seven evolutionary superuniverses of time and space which circle the never-beginning, never-ending creation of divine perfection—the central universe of Havona. At the heart of this eternal and central universe is the stationary Isle of Paradise, the geographic center of infinity and the dwelling place of the eternal God.
0:0.6 (1.6) De syv udviklende superuniverser i forbindelse med det centrale og guddommelige univers, betegner vi sædvanligvis som storuniverset; disse er de nuværende organiserede og beboede skabelser. De er alle en del af mesteruniverset, der også omfatter de ubeboede men mobiliserende universer af det ydre rum.		0:0.6 (1.6) The seven evolving superuniverses in association with the central and divine universe, we commonly refer to as the grand universe; these are the now organized and inhabited creations. They are all a part of the master universe, which also embraces the uninhabited but mobilizing universes of outer space.
l. Guddommen og guddommelighed ^top		I. Deity and Divinity ^top
0:1.1 (2.1) Universet af universer præsenterer fænomener af guddomsaktiviteter på forskellige niveauer af kosmiske virkeligheder, sinds betydninger og åndelige værdier, men alle disse aktiviteter— værende personlige eller på anden måde—er guddommeligt koordineret.		0:1.1 (2.1) The universe of universes presents phenomena of deity activities on diverse levels of cosmic realities, mind meanings, and spirit values, but all of these ministrations—personal or otherwise—are divinely co-ordinated.
0:1.2 (2.2) GUDDOMMEN kan personaliserer sig som Gud; den er førpersonlig og overpersonlig på måder som ikke helt er forståelig for mennesket. Guddommen er karakteriseret af kvaliteten af enhed—faktisk eller potentiel—på alle virkelighedens overmaterielle niveauer; og denne forenende kvalitet er bedst forstået af skabninger som guddommelighed.		0:1.2 (2.2) DEITY is personalizable as God, is prepersonal and superpersonal in ways not altogether comprehensible by man. Deity is characterized by the quality of unity—actual or potential—on all supermaterial levels of reality; and this unifying quality is best comprehended by creatures as divinity.
0:1.3 (2.3) Guddommen fungerer på personlige, førpersonlige, og overpersonlige niveauer. Den totale Guddom fungerende på følgende syv niveauer:		0:1.3 (2.3) Deity functions on personal, prepersonal, and superpersonal levels. Total Deity is functional on the following seven levels:
0:1.4 (2.4) 1. Statisk — selvstændig og selveksisterende Guddom.		0:1.4 (2.4) 1. Static—self-contained and self-existent Deity.
0:1.5 (2.5) 2. Potentiel — egenrådig og selvformålsbestemmende Guddom.		0:1.5 (2.5) 2. Potential—self-willed and self-purposive Deity.
0:1.6 (2.6) 3. Associativ — selv-personaliserende og guddommelig broderlig Guddom.		0:1.6 (2.6) 3. Associative—self-personalized and divinely fraternal Deity.
0:1.7 (2.7) 4. Skabende — selvdistribuerende og guddommelig åbenbaret Guddom.		0:1.7 (2.7) 4. Creative—self-distributive and divinely revealed Deity.
0:1.8 (2.8) 5. Evolutionære — selvudvidende og skabnings-identificeret Guddom.		0:1.8 (2.8) 5. Evolutional—self-expansive and creature-identified Deity.
0:1.9 (2.9) 6. Højeste — selverfarende Guddom som forener skabte væsener og Skaber. Guddom fungerende på det første niveau af identifikation med skabte væsener som tids og rum overvågere af storuniverset, der somme tider betegnes Guddommens Højestehed.		0:1.9 (2.9) 6. Supreme—self-experiential and creature-Creator-unifying Deity. Deity functioning on the first creature-identificational level as time-space overcontrollers of the grand universe, sometimes designated the Supremacy of Deity.
0:1.10 (2.10) 7. Ultimative — selvprojiceret og tid og rum-transcenderende Guddom. Almægtig, alvidende, og allestedsnærværende Guddom. Guddom fungerende på det andet niveau af forenende guddommeligheds udtryk som effektive overvågere og absonitte opretholdere af storuniverset. Sammenlignet med Guddommenes aktiviteter til storuniverset, består denne absonitte funktion i mesteruniverset af universel overvågning og supervedligeholdelse, undertiden kaldt Guddommens Ultimativitet		0:1.10 (2.10) 7. Ultimate—self-projected and time-space-transcending Deity. Deity omnipotent, omniscient, and omnipresent. Deity functioning on the second level of unifying divinity expression as effective overcontrollers and absonite upholders of the master universe. As compared with the ministry of the Deities to the grand universe, this absonite function in the master universe is tantamount to universal overcontrol and supersustenance, sometimes called the Ultimacy of Deity.
0:1.11 (2.11) Det finite niveau af virkeligheden er karakteriseret ved skabende væseners liv og tid og rum begrænsninger. Finite virkeligheder har ikke nødvendigvis en ende, men de har altid begyndelser — de er skabte. Højestehedens guddomsniveau kan opfattes som en funktion i forhold til finite eksistenser.		0:1.11 (2.11) The finite level of reality is characterized by creature life and time-space limitations. Finite realities may not have endings, but they always have beginnings—they are created. The Deity level of Supremacy may be conceived as a function in relation to finite existences.
0:1.12 (2.12) Det absonitte niveau af virkeligheden er karakteriseret ved ting og væsener uden begyndelser eller afslutninger og af transcendens af tid og rum. Absonitter er ikke skabte; de er eventuerede — de er bare. Ultimativitetens guddomsniveau indebærer en funktion i forhold til absonitte virkeligheder. Lige meget i hvilken del af mesteruniverset, når tid og rum er overskredet, er et sådan absonit fænomen en handling af Guddommens Ultimativitet.		0:1.12 (2.12) The absonite level of reality is characterized by things and beings without beginnings or endings and by the transcendence of time and space. Absoniters are not created; they are eventuated—they simply are. The Deity level of Ultimacy connotes a function in relation to absonite realities. No matter in what part of the master universe, whenever time and space are transcended, such an absonite phenomenon is an act of the Ultimacy of Deity.
0:1.13 (2.13) Det absolutte niveau er uden begyndelse, uden ende, uden tid og uden rum. For eksempel: I Paradiset, eksisterer tid og rum ikke; Paradisets tid og rum status er absolut. Eksistentielt opnås dette niveau af Paradisguddommene i Treenigheden, men dette tredje niveau af forenende guddommeligheds udtryk er ikke erfaringsmæssigt fuldt forenet. Når, hvor, og hvorledes Guddommens absolutte niveau fungerer, manifesteres Paradis-absolutte værdier og betydninger.		0:1.13 (2.13) The absolute level is beginningless, endless, timeless, and spaceless. For example: On Paradise, time and space are nonexistent; the time-space status of Paradise is absolute. This level is Trinity attained, existentially, by the Paradise Deities, but this third level of unifying Deity expression is not fully unified experientially. Whenever, wherever, and however the absolute level of Deity functions, Paradise-absolute values and meanings are manifest.
0:1.14 (3.1) Guddommen kan være eksistentiel, som i den Evige Søn; erfaringsmæssig som i det Højeste Væsen; associativ som i Gud den Syvfoldige; udelelig som i Paradistreenigheden.		0:1.14 (3.1) Deity may be existential, as in the Eternal Son; experiential, as in the Supreme Being; associative, as in God the Sevenfold; undivided, as in the Paradise Trinity.
0:1.15 (3.2) Guddommen er kilden til alt det som er guddommeligt. Guddommen er karakteristisk og ufravigelig guddommelig, men alt som er guddommeligt er ikke nødvendigvis Guddommen, selvom det bliver koordineret med Guddommen og tenderer i retning af en eller anden fase af enhed med Guddommen — åndelig, sindsmæssig eller personlig.		0:1.15 (3.2) Deity is the source of all that which is divine. Deity is characteristically and invariably divine, but all that which is divine is not necessarily Deity, though it will be co-ordinated with Deity and will tend towards some phase of unity with Deity—spiritual, mindal, or personal.
0:1.16 (3.3) GUDDOMMELIGHED er den egenskab som karakteriserer, forener, og koordinerer Guddommen.		0:1.16 (3.3) DIVINITY is the characteristic, unifying, and co-ordinating quality of Deity.
0:1.17 (3.4) Guddommelighed kan forstås af skabe væsener som sandhed, skønhed, og godhed; korreleret i personligheden som kærlighed, barmhjertighed, og tjeneste; åbenbaret på upersonlige niveauer som retfærdighed, styrke og suverænitet.		0:1.17 (3.4) Divinity is creature comprehensible as truth, beauty, and goodness; correlated in personality as love, mercy, and ministry; disclosed on impersonal levels as justice, power, and sovereignty.
0:1.18 (3.5) Guddommelighed kan være perfekt - fuldstændig - som på Paradisperfektionens eksistentielle og skaberniveauer; den kan være uperfekt som på erfaringsmæssige og skabte -væsen niveauer af tid og rum evolution; eller den kan være relativ, hverken perfekt eller uperfekt som på visse Havona niveauer i eksistentielle - erfaringsmæssige relationer.		0:1.18 (3.5) Divinity may be perfect—complete—as on existential and creator levels of Paradise perfection; it may be imperfect, as on experiential and creature levels of time-space evolution; or it may be relative, neither perfect nor imperfect, as on certain Havona levels of existential-experiential relationships.
0:1.19 (3.6) Når vi forsøger at opfatte perfektion i alle faser og former af relativitet, møder vi syv tænkelige typer:		0:1.19 (3.6) When we attempt to conceive of perfection in all phases and forms of relativity, we encounter seven conceivable types:
0:1.20 (3.7) 1. Absolut perfektion i alle aspekter.		0:1.20 (3.7) 1. Absolute perfection in all aspects.
0:1.21 (3.8) 2. Absolut perfektion i nogle faser og relativ perfektion i alle andre aspekter.		0:1.21 (3.8) 2. Absolute perfection in some phases and relative perfection in all other aspects.
0:1.22 (3.9) 3. Absolut, relativ, og uperfekte aspekter i varierende forening.		0:1.22 (3.9) 3. Absolute, relative, and imperfect aspects in varied association.
0:1.23 (3.10) 4. Absolut perfektion i nogle henseende, uperfekte i alle andre.		0:1.23 (3.10) 4. Absolute perfection in some respects, imperfection in all others.
0:1.24 (3.11) 5. Absolut perfektion i ingen retning, relativ perfektion i alle manifestationer.		0:1.24 (3.11) 5. Absolute perfection in no direction, relative perfection in all manifestations.
0:1.25 (3.12) 6. Absolut perfektion i ingen fase, relativ i nogle, uperfekt i andre.		0:1.25 (3.12) 6. Absolute perfection in no phase, relative in some, imperfect in others.
0:1.26 (3.13) 7. Absolut perfektion i ingen egenskab, uperfektion i alle.		0:1.26 (3.13) 7. Absolute perfection in no attribute, imperfection in all.
ll. Gud ^top		II. God ^top
0:2.1 (3.14) Udviklende dødelige skabninger oplever et uimodståeligt behov til at symboliserer deres finite begreber om Gud. Menneskets bevidsthed om moralsk pligt og hans åndelig idealisme repræsenterer et værdi niveau — en erfaringsmæssig virkelighed — som er svær at symbolisere, at udtrykke som sindsbillede.		0:2.1 (3.14) Evolving mortal creatures experience an irresistible urge to symbolize their finite concepts of God. Man’s consciousness of moral duty and his spiritual idealism represent a value level—an experiential reality—which is difficult of symbolization.
0:2.2 (3.15) Kosmisk bevidsthed indebærer erkendelsen af en Første Årsag, den eneste ene ikke forårsagede virkelighed. Gud, den Universelle Fader, fungerer på tre Guddom-personligheds niveauer af underinfinit værdi og relativ guddommeligheds udtryk:		0:2.2 (3.15) Cosmic consciousness implies the recognition of a First Cause, the one and only uncaused reality. God, the Universal Father, functions on three Deity-personality levels of subinfinite value and relative divinity expression:
0:2.3 (3.16) 1. Førpersonlig — som i Fader fragmenternes tjeneste, såsom Tankeretterne.		0:2.3 (3.16) 1. Prepersonal—as in the ministry of the Father fragments, such as the Thought Adjusters.
0:2.4 (3.17) 2. Personlig — som i skabte og avlede væseners evolutionære erfaringer.		0:2.4 (3.17) 2. Personal—as in the evolutionary experience of created and procreated beings.
0:2.5 (3.18) 3. Overpersonlig — som i de eventuerede eksistenser hos visse absonitte og associerede væsener.		0:2.5 (3.18) 3. Superpersonal—as in the eventuated existences of certain absonite and associated beings.
0:2.6 (3.19) GUD er et ord symbol som betegner alle personaliseringer af Guddommen. Udtrykket kræver en forskellig definition på ethvert personlig niveau af guddomsfunktion og må yderligere omdefineres indenfor hvert af disse niveauer, således at dette udtryk kan anvendes til at betegne de forskellige samordnede og underordnede personaliseringer af Guddommen; for eksempel: Paradisets Skabersønner - lokaluniversernes fædre.		0:2.6 (3.19) GOD is a word symbol designating all personalizations of Deity. The term requires a different definition on each personal level of Deity function and must be still further redefined within each of these levels, as this term may be used to designate the diverse co-ordinate and subordinate personalizations of Deity; for example: the Paradise Creator Sons—the local universe fathers.
0:2.7 (4.1) Udtrykket Gud, som vi bruger det, bør forstås:		0:2.7 (4.1) The term God, as we make use of it, may be understood:
0:2.8 (4.2) Ved betegnelse — som Gud Faderen.		0:2.8 (4.2) By designation—as God the Father.
0:2.9 (4.3) Ved sammenhæng — som når det anvendes i diskussionen om et af guddomsniveauerne eller association. I tilfælde af at man er i tvivl om den nøjagtige fortolkning af ordet Gud, er det tilrådeligt at henvise det til den Universelle Faders person.		0:2.9 (4.3) By context—as when used in the discussion of some one deity level or association. When in doubt as to the exact interpretation of the word God, it would be advisable to refer it to the person of the Universal Father.
0:2.10 (4.4) Udtrykket Gud betegner altid personlighed. Guddommen kan, eller behøver ikke, at henvise til guddommelighedspersonligheder.		0:2.10 (4.4) The term God always denotes personality. Deity may, or may not, refer to divinity personalities.
0:2.11 (4.5) Ordet GUD er anvendt, i disse skrifter, i følgende betydninger:		0:2.11 (4.5) The word GOD is used, in these papers, with the following meanings:
0:2.12 (4.6) 1. Gud Faderen — Skaberen, Overvågeren, og Opretholderen. Den Universelle Fader, Guddommens Første Person.		0:2.12 (4.6) 1. God the Father—Creator, Controller, and Upholder. The Universal Father, the First Person of Deity.
0:2.13 (4.7) 2. Gud Sønnen — Samordnet Skaber, Åndeovervåger, og Åndelig Administrator. Den Evige Søn, Guddommens Anden Person.		0:2.13 (4.7) 2. God the Son—Co-ordinate Creator, Spirit Controller, and Spiritual Administrator. The Eternal Son, the Second Person of Deity.
0:2.14 (4.8) 3. Gud Ånden — Samforeneren, Universal Integrere og Sindsoverdrager. Den Uendelige Ånd, Guddommens Tredje Person.		0:2.14 (4.8) 3. God the Spirit—Conjoint Actor, Universal Integrator, and Mind Bestower. The Infinite Spirit, the Third Person of Deity.
0:2.15 (4.9) 4. Gud den Højeste — tidens og rummets aktualiserende og udviklende Gud. Personlig Guddom som associativt realiserer den erfaringsmæssige opnåelse i tid og rum af skabte-Skaber identiteten. Det Højeste Væsen erfarer personlig opnåelsen af guddomsenhed som den udviklende og erfaringsmæssige Gud af de evolutionære væsener af tid og rum.		0:2.15 (4.9) 4. God the Supreme—the actualizing or evolving God of time and space. Personal Deity associatively realizing the time-space experiential achievement of creature-Creator identity. The Supreme Being is personally experiencing the achievement of Deity unity as the evolving and experiential God of the evolutionary creatures of time and space.
0:2.16 (4.10) 5. Gud den Syvfoldige — Guddomspersonlighed som virkeligt virker overalt i tid og rum. De personlige Paradisguddomme og deres skabende medarbejdere som virker indenfor og udenfor grænserne af centraluniverset og som styrke-personaliserer sig som det Højeste Væsen på de skabte væseners første niveau af forenende guddomsåbenbarelse i tid og rum. Dette niveau, storuniverset, er sfæren hvor Paradispersonlighederne nedstiger i tid og rum i vekselvirkende forening med de evolutionære væsener som opstiger af tid og rum.		0:2.16 (4.10) 5. God the Sevenfold—Deity personality anywhere actually functioning in time and space. The personal Paradise Deities and their creative associates functioning in and beyond the borders of the central universe and power-personalizing as the Supreme Being on the first creature level of unifying Deity revelation in time and space. This level, the grand universe, is the sphere of the time-space descension of Paradise personalities in reciprocal association with the time-space ascension of evolutionary creatures.
0:2.17 (4.11) 6. Gud den Ultimative — supertiden og det transcenderede rums eventuerende Gud. Det andet erfaringsmæssige niveau af forenende guddomsmanifestationer. Gud den Ultimative antyder en opnået virkeliggørelse af de syntetiserende absonitte-overpersonlige, tid og rum transcenderende, og eventuerende-erfaringsmæssige værdier, koordineret på endelige skabende niveauer af Guddomsvirkelighed.		0:2.17 (4.11) 6. God the Ultimate—the eventuating God of supertime and transcended space. The second experiential level of unifying Deity manifestation. God the Ultimate implies the attained realization of the synthesized absonite-superpersonal, time-space-transcended, and eventuated-experiential values, co-ordinated on final creative levels of Deity reality.
0:2.18 (4.12) 7. Gud den Absolutte — den erfaringsmæssige Gud af transcenderende overpersonlige værdier og guddommeligheds betydninger, nu eksistentiel som Guddomsabsoluttet. Dette er det tredje niveau af forenende guddomsudtryk og ekspansion. På dette superkreative niveau erfarer Guddommen udtømmelse af evnen til selvåbenbaring i efter hinanden følgende og progressive niveauer af anden type personalisering. Guddommen møder nu, kommer ind på og oplever identificering med det Egenskabsløse Absolutte.		0:2.18 (4.12) 7. God the Absolute—the experientializing God of transcended superpersonal values and divinity meanings, now existential as the Deity Absolute. This is the third level of unifying Deity expression and expansion. On this supercreative level, Deity experiences exhaustion of personalizable potential, encounters completion of divinity, and undergoes depletion of capacity for self-revelation to successive and progressive levels of other-personalization. Deity now encounters, impinges upon, and experiences identity with, the Unqualified Absolute.
III. Den første kilde og center ^top		III. The First Source and Center ^top
0:3.1 (4.13) Den totale, infinite virkelighed er eksistentiel i syv faser og som syv samordnede Absolutter:		0:3.1 (4.13) Total, infinite reality is existential in seven phases and as seven co-ordinate Absolutes:
0:3.2 (5.1) 1. Den Første Kilde og Center.		0:3.2 (5.1) 1. The First Source and Center.
0:3.3 (5.2) 2. Den Anden Kilde og Center.		0:3.3 (5.2) 2. The Second Source and Center.
0:3.4 (5.3) 3. Den Tredje Kilde og Center.		0:3.4 (5.3) 3. The Third Source and Center.
0:3.5 (5.4) 4. Paradisøen.		0:3.5 (5.4) 4. The Isle of Paradise.
0:3.6 (5.5) 5. Den Guddomsabsolutte.		0:3.6 (5.5) 5. The Deity Absolute.
0:3.7 (5.6) 6. Den Universelle Absolutte.		0:3.7 (5.6) 6. The Universal Absolute.
0:3.8 (5.7) 7. Den Egenskabsløse Absolutte.		0:3.8 (5.7) 7. The Unqualified Absolute.
0:3.9 (5.8) Gud, som den Første Kilde og Center, er oprindelig i forhold til total virkelighed—egenskabsløst. Den Første Kilde og Center er infinit så vel som evig og er derfor kun begrænset eller betinget af vilje.		0:3.9 (5.8) God, as the First Source and Center, is primal in relation to total reality—unqualifiedly. The First Source and Center is infinite as well as eternal and is therefore limited or conditioned only by volition.
0:3.10 (5.9) Gud - Den Universelle Fader—er personligheden af den Første Kilde og Center og som sådan opretholder personlige forhold af infinit kontrol over alle samordnede og underordnede kilder og centre. Sådan en kontrol er potentiel personlig og infinit, selvom den måske aldrig i virkeligheden kommer til at fungere på grund af den perfekte funktion af sådanne samordnede og underordnede kilder og centre og personligheder.		0:3.10 (5.9) God—the Universal Father—is the personality of the First Source and Center and as such maintains personal relations of infinite control over all co-ordinate and subordinate sources and centers. Such control is personal and infinite in potential, even though it may never actually function owing to the perfection of the function of such co-ordinate and subordinate sources and centers and personalities.
0:3.11 (5.10) Den Første Kilde og Center er, derfor, oprindelig i alle områder: guddommeliggjort eller ikke guddommeliggjort, personlig eller upersonlig, aktuel eller potentiel, endelig eller uendelig. Ingen ting eller væsen, ingen relativitet eller endeligheden, eksistere undtagen i direkte eller indirekte forhold til, og afhængig af, oprindeligheden til den Første Kilde og Center.		0:3.11 (5.10) The First Source and Center is, therefore, primal in all domains: deified or undeified, personal or impersonal, actual or potential, finite or infinite. No thing or being, no relativity or finality, exists except in direct or indirect relation to, and dependence on, the primacy of the First Source and Center.
0:3.12 (5.11) Den Første Kilde og Center forholder sig til universet således:		0:3.12 (5.11) The First Source and Center is related to the universe as:
0:3.13 (5.12) 1. Tyngdekrafts kræfter fra de materielle universer er sammenløbende i tyngdekraft centeret i Paradisets nedre del. Det er netop derfor at den geografiske placering af hans person for evigt er fikseret i absolut forhold til dette kraft-energi center på Paradisets nedre eller materielle plan. Men Guddommens absolutte personlighed eksisterer på Paradisets øvre eller spirituelle plan.		0:3.13 (5.12) 1. The gravity forces of the material universes are convergent in the gravity center of nether Paradise. That is just why the geographic location of his person is eternally fixed in absolute relation to the force-energy center of the nether or material plane of Paradise. But the absolute personality of Deity exists on the upper or spiritual plane of Paradise.
0:3.14 (5.13) 2. Sindets kræfter er sammenløbende i den Uendelige Ånd; det differentielle og divergerende kosmiske sind i de Syv Mester Ånder; sindet af den Højeste konvergerer som en tid og rum erfaring i Majeston.		0:3.14 (5.13) 2. The mind forces are convergent in the Infinite Spirit; the differential and divergent cosmic mind in the Seven Master Spirits; the factualizing mind of the Supreme as a time-space experience in Majeston.
0:3.15 (5.14) 3. Universets åndelige kræfter er sammenløbende i den Evige Søn.		0:3.15 (5.14) 3. The universe spirit forces are convergent in the Eternal Son.
0:3.16 (5.15) 4. Den ubegrænsede kapacitet for guddommens handlinger er bosiddende i den Guddomsabsolutte.		0:3.16 (5.15) 4. The unlimited capacity for deity action resides in the Deity Absolute.
0:3.17 (5.16) 5. Den ubegrænsede kapacitet for uendeligheds reaktioner eksisterer i den Egenskabsløse Absolutte.		0:3.17 (5.16) 5. The unlimited capacity for infinity response exists in the Unqualified Absolute.
0:3.18 (5.17) 6. De to Absolutter — det Egenskabsbestemte og det Egenskabsløse — er samordnet og forenet i og ved det Universelle Absolutte.		0:3.18 (5.17) 6. The two Absolutes—Qualified and Unqualified—are co-ordinated and unified in and by the Universal Absolute.
0:3.19 (5.18) 7. Den potentielle personlighed af et evolutionært moralsk væsen eller af ethvert andet moralsk væsen er koncentreret i personligheden af den Universelle Fader.		0:3.19 (5.18) 7. The potential personality of an evolutionary moral being or of any other moral being is centered in the personality of the Universal Father.
0:3.20 (5.19) VIRKELIGHED, som opfattet af finite væsener, er delvis, relativ, og skyggefuld. Den maksimale Guddoms virkelighed som er fuldt forståelig for evolutionære finite skabninger er indbefattet i det Højeste Væsen. Ikke desto mindre findes der forudgående og evige virkeligheder, superfinite virkeligheder, der er nedarvet til denne Højeste Guddom af evolutionære skabninger i tid og rum. I forsøget på at skildre oprindelsen og naturen af den universelle virkelighed, er vi tvunget til at anvende teknikken af tid og rum tankegang for straks at nå niveauet af finit sind. Derfor må mange af evighedens samtidige begivenheder blive præsenteret som på hinanden efterfølgende begivenheder.		0:3.20 (5.19) REALITY, as comprehended by finite beings, is partial, relative, and shadowy. The maximum Deity reality fully comprehensible by evolutionary finite creatures is embraced within the Supreme Being. Nevertheless there are antecedent and eternal realities, superfinite realities, which are ancestral to this Supreme Deity of evolutionary time-space creatures. In attempting to portray the origin and nature of universal reality, we are forced to employ the technique of time-space reasoning in order to reach the level of the finite mind. Therefore must many of the simultaneous events of eternity be presented as sequential transactions.
0:3.21 (6.1) Som en tid og rum skabning ville betragte oprindelsen og differentieringen af Virkeligheden, den evige og infinite JEG ER opnået Guddomsfrigørelse fra båndene af den egenskabsløse uendelighed igennem udøvelsen af den iboende og evige frie vilje, og denne adskillelse fra den egenskabsløse uendelighed frembringer den første absolutte guddommeligheds-spænding. Denne uendeligheds differentiales spænding er løst af den Universelle Absolutte, som fungerer for at forene og koordinerer den Totale Guddoms dynamiske uendelighed med den Egenskabsløse Absoluttes statiske uendelighed.		0:3.21 (6.1) As a time-space creature would view the origin and differentiation of Reality, the eternal and infinite I AM achieved Deity liberation from the fetters of unqualified infinity through the exercise of inherent and eternal free will, and this divorcement from unqualified infinity produced the first absolute divinity-tension. This tension of infinity differential is resolved by the Universal Absolute, which functions to unify and co-ordinate the dynamic infinity of Total Deity and the static infinity of the Unqualified Absolute.
0:3.22 (6.2) I denne oprindelige transaktion opnår det teoretiske JEG ER virkeliggørelsen af personlighed ved at blive den Evige Fader af den Oprindelige Søn samtidig med, at blive Paradisøens Evige Kilde. Sameksisterende med differentieringen af Sønnen fra Faderen, og i Paradisets tilstedeværelse, fremkommer den Uendelige Åndens person og centraluniverset Havona. Ved tilsynekomsten af sameksisterende personlige Guddomme, den Evige Søn og den Uendelige Ånd, undslipper Faderen, som en personlighed, fra en ellers helt uundgåelig diffusion igennem den Totale Guddommens potentiale. Fra da af er det kun i Treenigheds forbindelser med hans to Guddoms jævnbyrdige, at Faderen udfylder alt Guddoms potentialet, mens eksistentielle Guddomme i stigende grad bliver aktualiseret på Højestehedens, Ultimativitetens og Absoluthedens guddommeligheds niveauer.		0:3.22 (6.2) In this original transaction the theoretical I AM achieved the realization of personality by becoming the Eternal Father of the Original Son simultaneously with becoming the Eternal Source of the Isle of Paradise. Coexistent with the differentiation of the Son from the Father, and in the presence of Paradise, there appeared the person of the Infinite Spirit and the central universe of Havona. With the appearance of coexistent personal Deity, the Eternal Son and the Infinite Spirit, the Father escaped, as a personality, from otherwise inevitable diffusion throughout the potential of Total Deity. Thenceforth it is only in Trinity association with his two Deity equals that the Father fills all Deity potential, while increasingly experiential Deity is being actualized on the divinity levels of Supremacy, Ultimacy, and Absoluteness.
0:3.23 (6.3) Begrebet JEG ER er en filosofisk indrømmelse som vi gør til de tidsbundne, rumlænket, finite menneske sind, overfor umuligheden af skabte væseners opfattelse af evighedens eksistenser—virkeligheder og forhold uden begyndelse og afslutning. Til tid og rum skabningerne, må alle ting have en begyndelse bortset fra den ENE UBEGRUNDET — den primære årsag til årsager. Derfor konceptualiserer vi dette filosofiske værdiniveau som JEG ER, og på samme tid instruerer vi alle skabninger at den Evige Søn og den Uendelige Ånd er medevig med JEG ER; med andre ord, at der aldrig har været en tid hvor JEG ER ikke var Faderen til Sønnen og, med ham, til Ånden.		0:3.23 (6.3) The concept of the I AM is a philosophic concession which we make to the time-bound, space-fettered, finite mind of man, to the impossibility of creature comprehension of eternity existences—nonbeginning, nonending realities and relationships. To the time-space creature, all things must have a beginning save only the ONE UNCAUSED—the primeval cause of causes. Therefore do we conceptualize this philosophic value-level as the I AM, at the same time instructing all creatures that the Eternal Son and the Infinite Spirit are coeternal with the I AM; in other words, that there never was a time when the I AM was not the Father of the Son and, with him, of the Spirit.
0:3.24 (6.4) Den Infinite er brugt til at betegne fyldigheden — endeligheden — underforstået som det oprindelige af den Første Kilde og Center. Denne teoretiske JEG ER er de skabtes filosofiske forlængelse af "viljens uendelighed”, men den Infinite er et aktuel værdiniveau som repræsenterer evighedsintensionen i den Universelle Faders absolutte og uhindret frie viljes sande uendelighed. Dette begreb er somme tider betegnet Fader-Infiniteten.		0:3.24 (6.4) The Infinite is used to denote the fullness—the finality—implied by the primacy of the First Source and Center. The theoretical I AM is a creature-philosophic extension of the “infinity of will,” but the Infinite is an actual value-level representing the eternity-intension of the true infinity of the absolute and unfettered free will of the Universal Father. This concept is sometimes designated the Father-Infinite.
0:3.25 (6.5) Meget af den forvirring som findes i alle ordner af væsener, høje og lave, i deres anstrengelser for at opdage Faderen den Infinite, er uløselig forbundet i deres begrænsninger af opfattelse. Det absolutte oprindelige af den Universelle Fader er ikke synlig på underinfinite niveauer; derfor er det sandsynligt, at det kun er den Evige Søn og den Uendelige Ånd som i sandhed kender Faderen som en uendelighed: for alle andre personligheder repræsenterer et sådan begreb udøvelsen af tro.		0:3.25 (6.5) Much of the confusion of all orders of beings, high and low, in their efforts to discover the Father-Infinite, is inherent in their limitations of comprehension. The absolute primacy of the Universal Father is not apparent on subinfinite levels; therefore is it probable that only the Eternal Son and the Infinite Spirit truly know the Father as an infinity; to all other personalities such a concept represents the exercise of faith.
IV. Univers virkelighed. ^top		IV. Universe Reality ^top
0:4.1 (6.6) Virkeligheden aktualiseres på forskellige univers niveauer; virkelighed har sin oprindelse i og gennem den Universelle Faders infinite vilje og kan opfattes i tre oprindelige faser på mange forskellige niveauer af universets aktualisering:		0:4.1 (6.6) Reality differentially actualizes on diverse universe levels; reality originates in and by the infinite volition of the Universal Father and is realizable in three primal phases on many different levels of universe actualization:
0:4.2 (6.7) 1. Uguddommeliggjort virkelighed strækker sig fra de ikke personlige energi domæner til de virkeligheds områder som omfatter ikke personaliserings gørende værdier af universel eksistens, selv til tilstedeværelsen af det Egenskabsløse Absolutte.		0:4.2 (6.7) 1. Undeified reality ranges from the energy domains of the nonpersonal to the reality realms of the nonpersonalizable values of universal existence, even to the presence of the Unqualified Absolute.
0:4.3 (7.1) 2. Guddommeliggjort virkelighed omfatter alle infinite guddomspotentialer strækkende sig opad igennem alle områder af personlighed fra det laveste finite til det højeste infinite, således omspændende domænet for alt det der kan personaliseres og mere — selv til tilstedeværelsen af det Guddomsabsolutte.		0:4.3 (7.1) 2. Deified reality embraces all infinite Deity potentials ranging upward through all realms of personality from the lowest finite to the highest infinite, thus encompassing the domain of all that which is personalizable and more—even to the presence of the Deity Absolute.
0:4.4 (7.2) 3. Mellemliggende virkelighed. Universets virkelighed er angivelig enten guddommeliggjort eller uguddommeliggjort, men til underguddommelige væsener eksisterer der et umådelig stort domæne af mellemliggende virkelighed, potentiel og aktualiserende, der er svært at identificerer. Meget af denne samordnede virkelighed omfattes af det Universelle Absoluttes områder.		0:4.4 (7.2) 3. Interassociated reality. Universe reality is supposedly either deified or undeified, but to subdeified beings there exists a vast domain of interassociated reality, potential and actualizing, which is difficult of identification. Much of this co-ordinate reality is embraced within the realms of the Universal Absolute.
0:4.5 (7.3) Dette er det første begreb af oprindelig virkelighed: Faderen igangsætter og vedligeholder Virkeligheden. Virkelighedens primære differentialer er det guddommeliggjorte og det uguddommeliggjorte — den Guddomsabsolutte og den Egenskabsløse Absolutte. Det primære forhold er spændingen imellem dem. Denne Fader-initieret guddommeligheds spænding er fuldstændig løst, og eviggjort som det Universelle Absolutte.		0:4.5 (7.3) This is the primal concept of original reality: The Father initiates and maintains Reality. The primal differentials of reality are the deified and the undeified—the Deity Absolute and the Unqualified Absolute. The primal relationship is the tension between them. This Father-initiated divinity-tension is perfectly resolved by, and eternalizes as, the Universal Absolute.
0:4.6 (7.4) Fra et tid og rum synspunkt, er virkelighed yderligere delelig som:		0:4.6 (7.4) From the viewpoint of time and space, reality is further divisible as:
0:4.7 (7.5) 1. Virkelig og Potentiel. Virkeligheder som eksisterer fuldt udtrykt i modsætning til dem, som indeholder uåbenbaret kapacitet for vækst. Den Evige Søn er en absolut åndelig virkelighed; dødelige mennesker er i stor udstrækning en ikke realiseret åndelig potentialitet.		0:4.7 (7.5) 1. Actual and Potential. Realities existing in fullness of expression in contrast to those which carry undisclosed capacity for growth. The Eternal Son is an absolute spiritual actuality; mortal man is very largely an unrealized spiritual potentiality.
0:4.8 (7.6) 2. Absolutte og Underabsolutte. Absolutte virkeligheder er evigheds eksistenser. Underabsolutte virkeligheder er projiceret på to niveauer: Absonitte — virkeligheder der er relative med respekt til både tid og evighed. Finite—virkeligheder der er projiceret i rum og aktualiseret i tid.		0:4.8 (7.6) 2. Absolute and Subabsolute. Absolute realities are eternity existences. Subabsolute realities are projected on two levels: Absonites—realities which are relative with respect to both time and eternity. Finites—realities which are projected in space and are actualized in time.
0:4.9 (7.7) 3. Eksistentiel og Erfaringsmæssig. Paradisguddom er eksistentiel, men den spirende Højeste og Ultimative er eksperientiel.		0:4.9 (7.7) 3. Existential and Experiential. Paradise Deity is existential, but the emerging Supreme and Ultimate are experiential.
0:4.10 (7.8) 4. Personlig og Upersonlig. Guddoms ekspansion, personligheds udtryk og universets evolution er for altid betinget af Faderens fri vilje handling, der for evigt adskiller virkelighedens og potentialitetens sind-ånd-personlige betydninger og værdier centreret i den Evige Søn fra de ting der har deres centrum på og forbundet med den evige Paradis Ø.		0:4.10 (7.8) 4. Personal and Impersonal. Deity expansion, personality expression, and universe evolution are forever conditioned by the Father’s freewill act which forever separated the mind-spirit-personal meanings and values of actuality and potentiality centering in the Eternal Son from those things which center and inhere in the eternal Isle of Paradise.
0:4.11 (7.9) PARADIS er et udtryk som inkluderer de personlige og upersonlige samlingspunkter af alle de Absolutte faser af universets virkelighed. Paradiset, kan korrekt egenskabsbestemt, angive enhver og alle former for virkelighed, Guddom, guddommelighed, personlighed, og energi — åndelige, psykiske, eller fysiske. Alle deler de Paradiset som stedet for oprindelse, funktion, og skæbne, med hensyn til værdier, betydninger, og faktiske eksistens.		0:4.11 (7.9) PARADISE is a term inclusive of the personal and the nonpersonal focal Absolutes of all phases of universe reality. Paradise, properly qualified, may connote any and all forms of reality, Deity, divinity, personality, and energy—spiritual, mindal, or material. All share Paradise as the place of origin, function, and destiny, as regards values, meanings, and factual existence.
0:4.12 (7.10) Paradisøen — Paradiset er på ingen anden måde egenskabsbestemt — er den Absolutte af materiel tyngdekrafts kontrol af den Første Kilde og Center. Paradiset er ubevægelig, værende det eneste stationære i universernes univers. Paradisøen har en univers position men ingen placering i rummet. Denne evige Ø er den aktuelle kilde til de fysiske universer—fortidige, nutidige, og fremtidige. Denne centrale Lysets Ø er en Guddoms afledning, men den er næppe Guddom; ej heller er de materielle skabelser en del af Guddommen; de er en konsekvens.		0:4.12 (7.10) The Isle of Paradise—Paradise not otherwise qualified—is the Absolute of the material-gravity control of the First Source and Center. Paradise is motionless, being the only stationary thing in the universe of universes. The Isle of Paradise has a universe location but no position in space. This eternal Isle is the actual source of the physical universes—past, present, and future. The nuclear Isle of Light is a Deity derivative, but it is hardly Deity; neither are the material creations a part of Deity; they are a consequence.
0:4.13 (7.11) Paradiset er ikke en skaber; det har en enestående kontrol over mange aktiviteter i universet, og er meget mere en kontrolmekanisme end en reaktor. Overalt i de materielle universer påvirker Paradiset alle væseners reaktioner og adfærd som har noget at gøre med kraft, energi, og styrke, men Paradiset i sig selv er enestående, eksklusiv, og isoleret i universerne. Paradiset repræsenterer ingenting og ingenting repræsenterer Paradiset. Det er hverken en kraft eller en tilstedeværelse; det er bare Paradiset.		0:4.13 (7.11) Paradise is not a creator; it is a unique controller of many universe activities, far more of a controller than a reactor. Throughout the material universes Paradise influences the reactions and conduct of all beings having to do with force, energy, and power, but Paradise itself is unique, exclusive, and isolated in the universes. Paradise represents nothing and nothing represents Paradise. It is neither a force nor a presence; it is just Paradise.
V. Personligheds virkeligheder ^top		V. Personality Realities ^top
0:5.1 (8.1) Personlighed er et niveau af guddommeliggjort virkelighed og strækker sig fra højere sinds aktivisering niveau af dødelige og mellemvæsenernes tilbedelse og klogskab op igennem det morontielle og åndelige til opnåelsen af personlighedens endeligheds status. Dette er den evolutionære opstigning af dødelig- og beslægtede væseners personligheder, men der er talrige andre ordner af personligheder i universet.		0:5.1 (8.1) Personality is a level of deified reality and ranges from the mortal and midwayer level of the higher mind activation of worship and wisdom up through the morontial and spiritual to the attainment of finality of personality status. That is the evolutionary ascent of mortal- and kindred-creature personality, but there are numerous other orders of universe personalities.
0:5.2 (8.2) Virkeligheden er underlagt universets ekspansion, personligheden til infinite forandringer, og begge er i stand til næsten ubegrænset Guddoms koordinering og evig stabilisering. Mens den ikke personlige virkeligheds kapacitet til transformation er afgørende begrænset, så kender vi ingen begrænsninger for den progressive udvikling af personlighedens virkeligheder.		0:5.2 (8.2) Reality is subject to universal expansion, personality to infinite diversification, and both are capable of well-nigh unlimited Deity co-ordination and eternal stabilization. While the metamorphic range of nonpersonal reality is definitely limited, we know of no limitations to the progressive evolution of personality realities.
0:5.3 (8.3) På opnået erfaringsmæssige niveauer er alle personligheds klasser eller værdier forbindende og endda medskabende. Selv Gud og mennesket kan sameksistere i en forenet personlighed, som er så fortræffeligt demonstreret i den nuværende Kristus Michael status — Menneskesøn og Gudesøn.		0:5.3 (8.3) On attained experiential levels all personality orders or values are associable and even cocreational. Even God and man can coexist in a unified personality, as is so exquisitely demonstrated in the present status of Christ Michael—Son of Man and Son of God.
0:5.4 (8.4) Alle underinfinite klasser og faser af personlighed er opnåelig tilknyttet og er potentielt medskabende. Det førpersonlige, det personlige, og det overpersonlige er alle sammenkædet af gensidigt potentiale af koordineret opnåelse, progressiv præstation og medskabende evne. Men det upersonlige forvandler sig aldrig direkte til det personlige. Personlighed er aldrig spontant; det er gaven fra Paradisfaderen. Personlighed er lagt ovenpå energi, og det er kun forbundet med levende energi systemer; identitet kan være forbundet med ikke levende energimønstre.		0:5.4 (8.4) All subinfinite orders and phases of personality are associative attainables and are potentially cocreational. The prepersonal, the personal, and the superpersonal are all linked together by mutual potential of co-ordinate attainment, progressive achievement, and cocreational capacity. But never does the impersonal directly transmute to the personal. Personality is never spontaneous; it is the gift of the Paradise Father. Personality is superimposed upon energy, and it is associated only with living energy systems; identity can be associated with nonliving energy patterns.
0:5.5 (8.5) Den Universelle Fader er hemmeligheden af personlighedens virkelighed, af overdragelsen af personlighed, og personlighedens skæbne. Den Evige Søn er den absolutte personlighed, hemmeligheden af åndelig energi, morontia ånder, og perfekte ånder. Samforeneren er ånd-sind personligheden, kilden af intelligens, fornuft, og det universelle sind. Men Paradisøen er upersonlig og ekstra åndelig, værende essensen af den universets krop, kilden og center af fysisk stof, og det absolutte mestermønster af universets materielle virkelighed.		0:5.5 (8.5) The Universal Father is the secret of the reality of personality, the bestowal of personality, and the destiny of personality. The Eternal Son is the absolute personality, the secret of spiritual energy, morontia spirits, and perfected spirits. The Conjoint Actor is the spirit-mind personality, the source of intelligence, reason, and the universal mind. But the Isle of Paradise is nonpersonal and extraspiritual, being the essence of the universal body, the source and center of physical matter, and the absolute master pattern of universal material reality.
0:5.6 (8.6) Disse egenskaber som kendetegner den universel virkelighed er manifesteret i Urantia menneskernes oplevelse og erfaring på følgende niveauer:		0:5.6 (8.6) These qualities of universal reality are manifest in Urantian human experience on the following levels:
0:5.7 (8.7) 1. Krop. Menneskets materielle og fysiske organisme. Den levende elektro-kemisk mekanisme af dyrisk natur og oprindelse.		0:5.7 (8.7) 1. Body. The material or physical organism of man. The living electrochemical mechanism of animal nature and origin.
0:5.8 (8.8) 2. Sind. Den tænkende, opfattende, og følende mekanisme af menneskets organisme. Den totale bevidste og ubevidste oplevelse. Intelligensen forbundet med det følelsesmæssige liv strækker sig opad gennem tilbedelse og klogskab til åndeniveau.		0:5.8 (8.8) 2. Mind. The thinking, perceiving, and feeling mechanism of the human organism. The total conscious and unconscious experience. The intelligence associated with the emotional life reaching upward through worship and wisdom to the spirit level.
0:5.9 (8.9) 3. Ånd. Den guddommelige ånd der er iboende i det menneskelige sind — Tankeretteren. Denne udødelige ånd er førpersonlig — ikke en personlighed, selvom den bestemt til at blive en del af den overlevende dødelige skabnings personlighed.		0:5.9 (8.9) 3. Spirit. The divine spirit that indwells the mind of man—the Thought Adjuster. This immortal spirit is prepersonal—not a personality, though destined to become a part of the personality of the surviving mortal creature.
0:5.10 (8.10) 4. Sjæl. Menneskets sjæl er en erfaringsmæssig erhvervelse. Når en dødelig skabning vælger "at gøre den himmelske Faders vilje,” bliver den iboende ånd fader til en ny virkelighed i menneskets erfaring. Det dødelige og materielle sind er moderen af denne samme fremkommende virkelighed. Substansen af denne nye virkelighed er hverken materiel eller åndelig—den er morontiel. Dette er den opdukkende og udødelige sjæl der er bestemt til at overleve den jordiske død og som påbegynder opstigningen til Paradiset.		0:5.10 (8.10) 4. Soul. The soul of man is an experiential acquirement. As a mortal creature chooses to “do the will of the Father in heaven,” so the indwelling spirit becomes the father of a new reality in human experience. The mortal and material mind is the mother of this same emerging reality. The substance of this new reality is neither material nor spiritual—it is morontial. This is the emerging and immortal soul which is destined to survive mortal death and begin the Paradise ascension.
0:5.11 (9.1) Personlighed. Det dødelige menneskes personlighed er hverken krop, sind, eller ånd; det er heller ikke sjælen. Personligheden er den ene uforanderlige virkelighed i en ellers altid forandrende skabnings erfaring; og den forener alle andre associerede faktorer af individualitet. Personligheden er den enestående overdragelse som den Universelle Fader påfører de levende og tilhørende energier af stof, sind, og ånd, og som overlever sammen med den morontielle sjæls overlevelse.		0:5.11 (9.1) Personality. The personality of mortal man is neither body, mind, nor spirit; neither is it the soul. Personality is the one changeless reality in an otherwise ever-changing creature experience; and it unifies all other associated factors of individuality. The personality is the unique bestowal which the Universal Father makes upon the living and associated energies of matter, mind, and spirit, and which survives with the survival of the morontial soul.
0:5.12 (9.2) Morontia er et udtryk, der refererer til et umådelig bredt niveau som ligger mellem det materielle og det åndelige. Det kan betegne personlige eller upersonlige virkeligheder, levende eller ikke levende energier. Det morontielle klæde er åndelig; dets islæt er fysisk.		0:5.12 (9.2) Morontia is a term designating a vast level intervening between the material and the spiritual. It may designate personal or impersonal realities, living or nonliving energies. The warp of morontia is spiritual; its woof is physical.
VI. Energi og mønster ^top		VI. Energy and Pattern ^top
0:6.1 (9.3) Enhver og alle ting der reagerer på Faderens personligheds kredsløb, kalder vi personlig. Enhver og alle ting der reagerer på Sønnens ånds kredsløb, kalder vi ånd. Enhver og alt der reagerer på Samforenerens sinds kredsløb, kalder vi sind, sind som en egenskab af den Uendelige Ånd — sind i alle dets faser. Enhver og alt der reagerer på det materielle tyngdekrafts kredsløb centreret i Paradisets nedre del, kalder vi stof — energistof i alle dets forvandlingsstadier.		0:6.1 (9.3) Any and all things responding to the personality circuit of the Father, we call personal. Any and all things responding to the spirit circuit of the Son, we call spirit. Any and all that responds to the mind circuit of the Conjoint Actor, we call mind, mind as an attribute of the Infinite Spirit—mind in all its phases. Any and all that responds to the material-gravity circuit centering in nether Paradise, we call matter—energy-matter in all its metamorphic states.
0:6.2 (9.4) ENERGI bruger vi som et altomfattende udtryk anvendt til åndelige, mentale, og materielle områder. Kraft er stort set også således anvendt. Styrke er sædvanligvis begrænset til betegnelsen af det elektroniske niveau for materielle eller lineær tyngdekrafts reagerende stof i storuniverset. Styrke er også brugt til at angive suverænitet. Vi kan ikke følge jeres generelle anerkendte definitioner af kraft, energi, og magt. Der er en knaphed i sproget så vi må tilskrive flere betydninger til disse udtryk.		0:6.2 (9.4) ENERGY we use as an all-inclusive term applied to spiritual, mindal, and material realms. Force is also thus broadly used. Power is ordinarily limited to the designation of the electronic level of material or linear-gravity-responsive matter in the grand universe. Power is also employed to designate sovereignty. We cannot follow your generally accepted definitions of force, energy, and power. There is such paucity of language that we must assign multiple meanings to these terms.
0:6.3 (9.5) Fysisk energi er et udtryk betegnende all faser og former af fænomenal bevægelse, handling, og potentiale.		0:6.3 (9.5) Physical energy is a term denoting all phases and forms of phenomenal motion, action, and potential.
0:6.4 (9.6) Når vi diskuterer manifestationer af fysisk energi, bruger vi sædvanligvis udtrykkene kosmisk kraft, emergent energi, og univers styrke. Disse er ofte anvendt som følger:		0:6.4 (9.6) In discussing physical-energy manifestations, we generally use the terms cosmic force, emergent energy, and universe power. These are often employed as follows:
0:6.5 (9.7) 1. Kosmisk kraft indbefatter alle energier stammende fra den Egenskabsløse Absolutte men som endnu ikke reagerer på Paradisets tyngdekraft.		0:6.5 (9.7) 1. Cosmic force embraces all energies deriving from the Unqualified Absolute but which are as yet unresponsive to Paradise gravity.
0:6.6 (9.8) 2. Emergent energi indbefatter alle energier som reagerer på Paradisets tyngdekraft men som endnu ikke er påvirkelige af lokal eller lineær tyngdekraft. Dette er energi materiens præ-elektroniske niveau.		0:6.6 (9.8) 2. Emergent energy embraces those energies which are responsive to Paradise gravity but are as yet unresponsive to local or linear gravity. This is the pre-electronic level of energy-matter.
0:6.7 (9.9) 3. Univers styrke inkluderer alle former for energi der, mens de stadig reagerer på Paradisets tyngdekraft, er direkte reagerende på lineær tyngdekraft. Dette er det elektroniske niveau af energi-materie og alle efterfølgende udviklinger deraf.		0:6.7 (9.9) 3. Universe power includes all forms of energy which, while still responding to Paradise gravity, are directly responsive to linear gravity. This is the electronic level of energy-matter and all subsequent evolutions thereof.
0:6.8 (9.10) Sind er et fænomen som indebær aktivitetstilstedeværelse af levende tjenester foruden forskellige slags energi systemer; og dette er sandt på alle intelligens niveauer. I personligheden, intervenerer sindet altid imellem ånd og materie; derfor er universet oplyst af tre slags lys: materielt lys, intellektuelt indsigt, og ånds klarhed.		0:6.8 (9.10) Mind is a phenomenon connoting the presence-activity of living ministry in addition to varied energy systems; and this is true on all levels of intelligence. In personality, mind ever intervenes between spirit and matter; therefore is the universe illuminated by three kinds of light: material light, intellectual insight, and spirit luminosity.
0:6.9 (10.1) Lys — ånds klarhed — er et ord symbol, en talemåde, som betyder personligheds manifestation karakteristisk for åndelige væsener af forskellige ordner. Denne lysende udstråling er på ingen måde forbundet hverken til den intellektuelle indsigt eller til manifestationer af fysisk lys.		0:6.9 (10.1) Light—spirit luminosity—is a word symbol, a figure of speech, which connotes the personality manifestation characteristic of spirit beings of diverse orders. This luminous emanation is in no respect related either to intellectual insight or to physical-light manifestations.
0:6.10 (10.2) MØNSTER kan blive projekteret som materiale, åndelig, eller mentalt, eller enhver kombination af disse energier. Det kan gennemtrænge personligheder, identiteter, væsener, eller ikke levende materie. Men mønster er mønster og forbliver mønster; kun kopier er mangedobbelt.		0:6.10 (10.2) PATTERN can be projected as material, spiritual, or mindal, or any combination of these energies. It can pervade personalities, identities, entities, or nonliving matter. But pattern is pattern and remains pattern; only copies are multiplied.
0:6.11 (10.3) Mønster kan konfigurere energi, men det kan ikke kontrollere det. Tyngdekraft er den eneste kontrol af energi-materie. Hverken rum eller mønster reagerer på tyngdekraft, men der er ingen forbindelse mellem rum og mønster; rum er hverken mønster eller potentiel mønster. Mønster er en konfiguration af virkeligheden der allerede har betalt al tyngdekrafts gæld; ethvert mønsters virkelighed består af dets energier, dets sind, ånd eller materielle bestanddele.		0:6.11 (10.3) Pattern may configure energy, but it does not control it. Gravity is the sole control of energy-matter. Neither space nor pattern are gravity responsive, but there is no relationship between space and pattern; space is neither pattern nor potential pattern. Pattern is a configuration of reality which has already paid all gravity debt; the reality of any pattern consists of its energies, its mind, spirit, or material components.
0:6.12 (10.4) I kontrast til aspektet af det totale, afslører mønstret energiens og personlighedens individuelle aspekt. Personligheds eller identitets former er mønstre som resulterende fra energi (fysisk, åndelig, eller mentalt) men er ikke iboende deri. Denne egenskab af energien eller af personligheden, som er årsag til dets fremkomst kan tilskrives Gud — Guddommen — til Paradisets kraft begavelse, til sameksistensen af personlighed og styrke.		0:6.12 (10.4) In contrast to the aspect of the total, pattern discloses the individual aspect of energy and of personality. Personality or identity forms are patterns resultant from energy (physical, spiritual, or mindal) but are not inherent therein. That quality of energy or of personality by virtue of which pattern is caused to appear may be attributed to God—Deity—to Paradise force endowment, to the coexistence of personality and power.
0:6.13 (10.5) Mønster er et mester design fra hvilken kopier er skabt. Det Evige Paradis er mønstrets absolutte; den Evige Søn er mønster personligheden; den Universelle Fader er den direkte stamfader - kilde til begge. Men Paradiset overdrager ikke mønster, og Sønnen kan ikke overdrage personlighed.		0:6.13 (10.5) Pattern is a master design from which copies are made. Eternal Paradise is the absolute of patterns; the Eternal Son is the pattern personality; the Universal Father is the direct ancestor-source of both. But Paradise does not bestow pattern, and the Son cannot bestow personality.
VII. Det højeste væsen ^top		VII. The Supreme Being ^top
0:7.1 (10.6) Mesteruniversets guddommelige mekanisme er dobbelt hvad angår evighedens forhold. Gud Faderen, Gud Sønnen, og Gud Ånden er evige—er eksistentielle væsener — mens Gud den Højeste, Gud den Ultimative, og Gud den Absolutte er aktualiserende Guddomspersonligheder af de post-Havona perioder i tid og rum og af tid og rum transcenderet sfærer af mesteruniversets evolutionære ekspansion. Disse aktualiserende Guddomspersonligheder er fremtids evige fra det tidspunkt, hvor og når de styrkepersonaliserer sig i de voksende universer gennem teknikken af erfaringsmæssige aktualisering af de evige Paradisguddommes associative - skabende potentialer.		0:7.1 (10.6) The Deity mechanism of the master universe is twofold as concerns eternity relationships. God the Father, God the Son, and God the Spirit are eternal—are existential beings—while God the Supreme, God the Ultimate, and God the Absolute are actualizing Deity personalities of the post-Havona epochs in the time-space and the time-space-transcended spheres of master universe evolutionary expansion. These actualizing Deity personalities are future eternals from the time when, and as, they power-personalize in the growing universes by the technique of the experiential actualization of the associative-creative potentials of the eternal Paradise Deities.
0:7.2 (10.7) Guddommen er derfor, dobbelt i tilstedeværelse:		0:7.2 (10.7) Deity is, therefore, dual in presence:
0:7.3 (10.8) 1. Eksistentiel - væsener af evig eksistens, fortid, nutid, og fremtid.		0:7.3 (10.8) 1. Existential—beings of eternal existence, past, present, and future.
0:7.4 (10.9) 2. Erfaringsmæssige - væsener som er aktualiserende i post-Havona nutid men som har en uendelig eksistens igennem al fremtids evighed.		0:7.4 (10.9) 2. Experiential—beings actualizing in the post-Havona present but of unending existence throughout all future eternity.
0:7.5 (10.10) Faderen, Sønnen og Ånden er eksistentielle - eksistentiel i virkeligheden (selvom alle potentialer formodentlige er eksperientiel). Den Højeste og den Ultimative er helt eksperientiel. Guddomsabsoluttet er eksperientiel i aktualiseringen men eksistentiel i potentialiteten. Guddommen er i sit væsen evig, men kun Guddommens tre originale personer er egenskabsløse evige. Alle andre Guddomspersonligheder har en oprindelse, men de er evige i deres skæbne.		0:7.5 (10.10) The Father, Son, and Spirit are existential—existential in actuality (though all potentials are supposedly experiential). The Supreme and the Ultimate are wholly experiential. The Deity Absolute is experiential in actualization but existential in potentiality. The essence of Deity is eternal, but only the three original persons of Deity are unqualifiedly eternal. All other Deity personalities have an origin, but they are eternal in destiny.
0:7.6 (10.11) Efter at Faderen har opnået eksistentiel Guddoms udtryk af sig selv i Sønnen og Ånden, opnår han nu eksperientiel udtryk på hidtil upersonlige og uåbenbarede guddoms niveauer som Gud den Højeste, Gud den Ultimative og Gud den Absolutte; men disse erfaringsmæssige Guddomme eksisterer ikke fuldt ud endnu; de er i en proces af virkeliggørelse.		0:7.6 (10.11) Having achieved existential Deity expression of himself in the Son and the Spirit, the Father is now achieving experiential expression on hitherto impersonal and unrevealed deity levels as God the Supreme, God the Ultimate, and God the Absolute; but these experiential Deities are not now fully existent; they are in process of actualization.
0:7.7 (11.1) Gud den Højeste i Havona er den treenige Paradisguddoms personlige ånds refleksion. Dette associative Guddoms forhold undergår nu en skabende ekspansion udad i Gud den Syvfoldige og forenes i syntese i den Almægtige Højestes erfaringsmæssige styrke i storuniverset. Paradisguddommen, eksistentiel som tre personer, udvikles således erfaringsmæssigt i to faser af Højesteheden, mens disse dobbelte faser forenes i styrke-personlighed som en Herre, det Højeste Væsen.		0:7.7 (11.1) God the Supreme in Havona is the personal spirit reflection of the triune Paradise Deity. This associative Deity relationship is now creatively expanding outward in God the Sevenfold and is synthesizing in the experiential power of the Almighty Supreme in the grand universe. Paradise Deity, existential as three persons, is thus experientially evolving in two phases of Supremacy, while these dual phases are power-personality unifying as one Lord, the Supreme Being.
0:7.8 (11.2) Den Universelle Fader opnår fri vilje frigørelse fra uendelighedens bånd og evighedens lænker gennem treenighedsgørelsens teknik, trefoldig guddomspersonalisering. Det Højeste Væsen udvikles allerede nu som en underevig personlighedsforening af de syvfoldige guddomsmanifestationer i storuniversets tid og rum område.		0:7.8 (11.2) The Universal Father achieves freewill liberation from the bonds of infinity and the fetters of eternity by the technique of trinitization, threefold Deity personalization. The Supreme Being is even now evolving as a subeternal personality unification of the sevenfold manifestation of Deity in the time-space segments of the grand universe.
0:7.9 (11.3) Det Højeste Væsen er ikke en direkte skaber, med undtagelse af at han er Majestons fader, men han er en syntetisk koordinator af alle skabte-Skaber aktiviteter i universet. Det Højeste Væsen, der nu aktualiseres i de evolutionære universer, er guddomskorrigeren og syntetiseren af tid og rum guddommeligheden, af treenig Paradisguddom i erfaringsmæssig forening med tiden og rummets Højeste Skabere. Når endeligheden er aktualiseret, vil denne evolutionære Guddom udgøre den evige fusion af det finite og det infinite—den evige og uopløselige forening af erfaringsmæssig styrke og ånds personlighed.		0:7.9 (11.3) The Supreme Being is not a direct creator, except that he is the father of Majeston, but he is a synthetic co-ordinator of all creature-Creator universe activities. The Supreme Being, now actualizing in the evolutionary universes, is the Deity correlator and synthesizer of time-space divinity, of triune Paradise Deity in experiential association with the Supreme Creators of time and space. When finally actualized, this evolutionary Deity will constitute the eternal fusion of the finite and the infinite—the everlasting and indissoluble union of experiential power and spirit personality.
0:7.10 (11.4) Al tid og rum finit virkelighed er, under den ledende drift af det udviklende Højeste Væsen, engageret i en altid opadstigende mobilisering og perfektionerende forening (syntese af styrke-personlighed) af alle faser og værdier af den finite virkelighed, i forening med forskellige faser af Paradisvirkelighed, for til syvende og sidst og med det efterfølgende formål at forsøge at nå superskabningens opnåelse af absonitte niveauer.		0:7.10 (11.4) All time-space finite reality, under the directive urge of the evolving Supreme Being, is engaged in an ever-ascending mobilization and perfecting unification (power-personality synthesis) of all phases and values of finite reality, in association with varied phases of Paradise reality, to the end and for the purpose of subsequently embarking upon the attempt to reach absonite levels of supercreature attainment.
Vlll. Gud den syvfoldige ^top		VIII. God the Sevenfold ^top
0:8.1 (11.5) For at opveje den endelige status og for at kompensere for de skabtes begrænsede begrebsopfattelse, har den Universelle Fader etableret de evolutionære skabningers syvfoldige tilnærmelse til Guddommen;		0:8.1 (11.5) To atone for finity of status and to compensate for creature limitations of concept, the Universal Father has established the evolutionary creature’s sevenfold approach to Deity:
0:8.2 (11.6) 1. Paradisets Skabersønner.		0:8.2 (11.6) 1. The Paradise Creator Sons.
0:8.3 (11.7) 2. Dagenes Ældste.		0:8.3 (11.7) 2. The Ancients of Days.
0:8.4 (11.8) 3. De Syv Mesterånder.		0:8.4 (11.8) 3. The Seven Master Spirits.
0:8.5 (11.9) 4. Det Højeste Væsen.		0:8.5 (11.9) 4. The Supreme Being.
0:8.6 (11.10) 5. Gud Ånden.		0:8.6 (11.10) 5. God the Spirit.
0:8.7 (11.11) 6. Gud Sønnen.		0:8.7 (11.11) 6. God the Son.
0:8.8 (11.12) 7. Gud Faderen.		0:8.8 (11.12) 7. God the Father.
0:8.9 (11.13) Denne syvfoldige guddomspersonalisering i tid og rum og til de syv superuniverser gør det dødelige menneske i stand til at opnå tilstedeværelse af Gud, som er ånd. Denne syvfoldige Guddom, som for de finite tid og rum skabninger engang vil være styrke-personaliseret i det Højeste Væsen, er den aktive Guddom af de dødelige evolutionære skabninger under deres opstigende karriere til Paradiset. Sådan en erfaringsmæssig opdagelses-karriere af realiseringen af Gud begynder med genkendelse af guddommeligheden i Skabersønnen i et lokalunivers og fortsætter op gennem Dagenes Ældste i superuniverset og videre gennem en af de Syv Mester Ånders personer til opnåelsen af opdagelsen og anerkendelsen af den Universelle Faders guddommelige personlighed på Paradiset.		0:8.9 (11.13) This sevenfold Deity personalization in time and space and to the seven superuniverses enables mortal man to attain the presence of God, who is spirit. This sevenfold Deity, to finite time-space creatures sometime power-personalizing in the Supreme Being, is the functional Deity of the mortal evolutionary creatures of the Paradise-ascension career. Such an experiential discovery-career of the realization of God begins with the recognition of the divinity of the Creator Son of the local universe and ascends through the superuniverse Ancients of Days and by way of the person of one of the Seven Master Spirits to the attainment of the discovery and recognition of the divine personality of the Universal Father on Paradise.
0:8.10 (12.1) Storuniverset er den trefoldige Guddoms domæne af Treenigheden af Højesteheden, Gud den Syvfoldige, og det Højeste Væsen. Gud den Højeste er potentiel i Paradistreenighed, fra hvilken hans personlighed og åndeegenskaber nedstammer; men han undergår nu aktualisering i Skabersønnerne, Dagenes Ældste, og Mesterånderne, hvorfra hans suverænitet som Almægtig til superuniverserne af tid og rum nedstammer. Denne styrke manifestation af de evolutionære skabningers umiddelbare Gud i tid og rum udvikler sig i virkeligheden samtidig med disse. Den Almægtige Højeste, der udvikler sig på de upersonlige aktiviteters værdiniveauet, og Gud den Højestes åndeperson er en virkelighed — Det Højeste Væsen.		0:8.10 (12.1) The grand universe is the threefold Deity domain of the Trinity of Supremacy, God the Sevenfold, and the Supreme Being. God the Supreme is potential in the Paradise Trinity, from whom he derives his personality and spirit attributes; but he is now actualizing in the Creator Sons, Ancients of Days, and the Master Spirits, from whom he derives his power as Almighty to the superuniverses of time and space. This power manifestation of the immediate God of evolutionary creatures actually time-space evolves concomitantly with them. The Almighty Supreme, evolving on the value-level of nonpersonal activities, and the spirit person of God the Supreme are one reality—the Supreme Being.
0:8.11 (12.2) Skabersønnerne indenfor Gud den Syvfoldiges guddomssammenslutning stiller den mekanisme til rådighed hvorved de dødelige bliver udødelige og det endelige opnår omfavnelse af det uendelige. Det Højeste Væsen stiller teknikken til rådighed for mobiliseringen af styrke og personlighed, den guddommelige syntese, af alle disse mangfoldige transaktioner, hvilket således gør det muligt for det endelige at opnå det absonitte, samt gennem andre mulige fremtids aktualiseringer, at forsøge opnåelsen af det Ultimative. Skabersønnerne og deres tilknyttede Guddommelige Ministre er deltagere i denne højeste mobilisering, men Dagenes Ældste og de Syv Mesterånder er sandsynligvis for evigt fastsat som permanente administratorer i storuniverset.		0:8.11 (12.2) The Creator Sons in the Deity association of God the Sevenfold provide the mechanism whereby the mortal becomes immortal and the finite attains the embrace of the infinite. The Supreme Being provides the technique for the power-personality mobilization, the divine synthesis, of all these manifold transactions, thus enabling the finite to attain the absonite and, through other possible future actualizations, to attempt the attainment of the Ultimate. The Creator Sons and their associated Divine Ministers are participants in this supreme mobilization, but the Ancients of Days and the Seven Master Spirits are probably eternally fixed as permanent administrators in the grand universe.
0:8.12 (12.3) Gud den Syvfoldiges funktion daterer sig fra organisationen af de syv superuniverser, og den vil sandsynligvis udvide sig i forbindelse med fremtidens evolution af skabelserne af det ydre rum. Organisationen af disse fremtidens universer af det første, andet, tredje, og fjerde rum niveauer af fremadskridende evolution vil utvivlsomt bevidne indvielsen af den transcendente og absonitte tilnærmelse til Guddommen.		0:8.12 (12.3) The function of God the Sevenfold dates from the organization of the seven superuniverses, and it will probably expand in connection with the future evolution of the creations of outer space. The organization of these future universes of the primary, secondary, tertiary, and quartan space levels of progressive evolution will undoubtedly witness the inauguration of the transcendent and absonite approach to Deity.
IX. Gud den ultimative ^top		IX. God the Ultimate ^top
0:9.1 (12.4) Så som det Højeste Væsen gradvis udvikler sig fra den forudgående guddommeligheds begavelse af det omfattende storunivers potentiale af energi og personlighed, så eventualiserer Gud den Ultimative ud fra guddommelighedens potentialer indenfor storuniversets transcenderede tid og rum domæner. Den Ultimative Guddoms aktualisering signalerer absonit forening af den første erfaringsmæssige Treenighed og betyder forenet guddomsekspansion på det andet niveau af skabende selvvirkeliggørelse. Dette udgør personlighed - styrke ækvivalenten til den erfaringsmæssige guddomsaktualisering i universet af Paradis absonitte virkeligheder på de eventualiserende niveauer af transcenderede tid og rum værdier. Færdiggørelsen af en sådan erfaringsmæssig udvikling er udtænkt til at yde den ultimative tjeneste-skæbne for alle tid og rum væsener som har opnået absonitte niveauer igennem den fuldstændige forståelse af det Højeste Væsen og gennem Gud den Syvfoldiges tjenester.		0:9.1 (12.4) Just as the Supreme Being progressively evolves from the antecedent divinity endowment of the encompassed grand universe potential of energy and personality, so does God the Ultimate eventuate from the potentials of divinity residing in the transcended time-space domains of the master universe. The actualization of Ultimate Deity signalizes absonite unification of the first experiential Trinity and signifies unifying Deity expansion on the second level of creative self-realization. This constitutes the personality-power equivalent of the universe experiential-Deity actualization of Paradise absonite realities on the eventuating levels of transcended time-space values. The completion of such an experiential unfoldment is designed to afford ultimate service-destiny for all time-space creatures who have attained absonite levels through the completed realization of the Supreme Being and by the ministry of God the Sevenfold.
0:9.2 (12.5) Gud den Ultimative er betegnede for personlig Guddom fungerende på de guddommelige niveauer af det absonitte og på supertidens og det transcenderet rum af universets sfærer. Den Ultimative er en superhøj eventualisering af Guddommen. Den Højeste er Treenighedsforeningen som finite væsener forstår; den Ultimative er foreningen af Paradistreenigheden som absonitte væsener forstår.		0:9.2 (12.5) God the Ultimate is designative of personal Deity functioning on the divinity levels of the absonite and on the universe spheres of supertime and transcended space. The Ultimate is a supersupreme eventuation of Deity. The Supreme is the Trinity unification comprehended by finite beings; the Ultimate is the unification of the Paradise Trinity comprehended by absonite beings.
0:9.3 (13.1) Gennem den evolutionære Guddommens mekanisme er den Universelle Fader faktisk nu engageret i den formidable og forbløffende handling af personligheds fokusering og styrke mobilisering, på deres respektive betydnings-niveauer i universet, af det finite, det absonitte og selv af det absoluttes guddommelige virkeligheds værdier.		0:9.3 (13.1) The Universal Father, through the mechanism of evolutionary Deity, is actually engaged in the stupendous and amazing act of personality focalization and power mobilization, on their respective universe meaning-levels, of the divine reality values of the finite, the absonite, and even of the absolute.
0:9.4 (13.2) De første tre Paradisguddomme med evig fortid — den Universelle Fader, den Evige Søn, og den Uendelige Ånd — vil i den evige fremtid, være personligheds-suppleret gennem den erfaringsmæssige aktualisering af de associerede evolutionære Guddomme — Gud den Højeste, Gud den Ultimative, og muligvis Gud den Absolutte.		0:9.4 (13.2) The first three and past-eternal Deities of Paradise—the Universal Father, the Eternal Son, and the Infinite Spirit—are, in the eternal future, to be personality-complemented by the experiential actualization of associate evolutionary Deities—God the Supreme, God the Ultimate, and possibly God the Absolute.
0:9.5 (13.3) Gud den Højeste og Gud den Ultimative, som nu udvikler sig i de erfaringsmæssige universer, er ikke eksistentiel—evig fortid, kun fremtids evige, tid og rum betinget og transcendental betinget evige. De er Guddomme med højeste, ultimative, og sandsynligvis højeste - ultimative egenskaber, men de har en oplevet historisk oprindelse i universet. De vil aldrig få en afslutning, men de har helt sikkert personligheds begyndelser. De er i virkeligheden aktualiseringer af evige og uendelige Guddomspotentialer, men selv er de hverken ubetinget evige eller uendelige.		0:9.5 (13.3) God the Supreme and God the Ultimate, now evolving in the experiential universes, are not existential—not past eternals, only future eternals, time-space-conditioned and transcendental-conditioned eternals. They are Deities of supreme, ultimate, and possibly supreme-ultimate endowments, but they have experienced historic universe origins. They will never have an end, but they do have personality beginnings. They are indeed actualizations of eternal and infinite Deity potentials, but they themselves are neither unqualifiedly eternal nor infinite.
X. Gud den absolutte ^top		X. God the Absolute ^top
0:10.1 (13.4) Der er mange træk i den Guddomsabsoluttes evige virkelighed som ikke fuldstændig kan forklares til det tid og rum finite sind, men Gud den Absoluttes aktualisering ville blive en følge af foreningen af den anden erfaringsmæssige Treenighed, den Absolutte Treenighed. Dette ville udgøre den erfaringsmæssige virkeliggørelse af absolut guddommelighed, foreningen af absolutte betydninger på absolutte niveauer, men vi er ikke sikker på omfanget af alle absolutte værdier, da vi ikke på noget tidspunkt er blevet informeret om at den Egenskabsbestemte Absolutte er ækvivalent til den Infinite. Superultimative skæbner er involveret i absolutte betydninger og uendelig spiritualitet, og uden begge af disse uopnåede virkeligheder kan vi ikke etablere absolutte værdier.		0:10.1 (13.4) There are many features of the eternal reality of the Deity Absolute which cannot be fully explained to the time-space finite mind, but the actualization of God the Absolute would be in consequence of the unification of the second experiential Trinity, the Absolute Trinity. This would constitute the experiential realization of absolute divinity, the unification of absolute meanings on absolute levels; but we are not certain regarding the encompassment of all absolute values since we have at no time been informed that the Qualified Absolute is the equivalent of the Infinite. Superultimate destinies are involved in absolute meanings and infinite spirituality, and without both of these unachieved realities we cannot establish absolute values.
0:10.2 (13.5) Gud den Absolutte er målet for virkeliggørelsens - opnåelse for alle superabsonitte væsener, men Guddomsabsoluttets styrke og personligheds potentiale transcenderer vores koncept, og vi tøver med at debattere disse virkeligheder som er så langt væk fra erfaringsmæssig aktualisering.		0:10.2 (13.5) God the Absolute is the realization-attainment goal of all superabsonite beings, but the power and personality potential of the Deity Absolute transcends our concept, and we hesitate to discuss those realities which are so far removed from experiential actualization.
XI. De tre absolutter ^top		XI. The Three Absolutes ^top
0:11.1 (13.6) Da den Universelle Fader og den Evige Søns kombinerede tanke, fungerende i Handlingens Gud, udgjorte skabelsen af det guddommelige og centrale univers, fulgte Faderen sin tankes udtryk inde i hans Søns ord og i Samfuldbyrderens handling gennem at differentiere sin Havona tilstedeværelse fra uendelighedens potentialer. Og disse uafsløret uendelighedspotentialer forbliver skjulte i rummet i den Egenskabsløse Absolutte og guddommelig indhyllet i den Guddomsabsolutte, mens disse to bliver et i funktionen af den Universelle Absolutte, Paradisfaderens uåbenbarede uendeligheds enhed.		0:11.1 (13.6) When the combined thought of the Universal Father and the Eternal Son, functioning in the God of Action, constituted the creation of the divine and central universe, the Father followed the expression of his thought into the word of his Son and the act of their Conjoint Executive by differentiating his Havona presence from the potentials of infinity. And these undisclosed infinity potentials remain space concealed in the Unqualified Absolute and divinely enshrouded in the Deity Absolute, while these two become one in the functioning of the Universal Absolute, the unrevealed infinity-unity of the Paradise Father.
0:11.2 (13.7) Både den kosmiske kraft og ånds kraftens styrke er i en proces af fremadskridende åbenbarings-erkendelse da berigelse af hele virkelighed sker gennem erfaringsbaseret vækst og gennem den Universelle Absoluttes korrelation af det erfaringsmæssige med det eksistentielle. Gennem den Universelle Absoluttes afbalancerende tilstedeværelse af den Første Kilde og Center realiseres udvidelsen af erfaringsmæssig styrke, nyder identifikation med sine evolutionære væsener, og opnår udvidelse af erfaringsmæssig Guddom på niveauerne af Højesteheden, Ultimativiteten, og Absolutheden.		0:11.2 (13.7) Both potency of cosmic force and potency of spirit force are in process of progressive revelation-realization as the enrichment of all reality is effected by experiential growth and through the correlation of the experiential with the existential by the Universal Absolute. By virtue of the equipoising presence of the Universal Absolute, the First Source and Center realizes extension of experiential power, enjoys identification with his evolutionary creatures, and achieves expansion of experiential Deity on the levels of Supremacy, Ultimacy, and Absoluteness.
0:11.3 (14.1) Når det ikke er muligt fuldstændigt at skelne den Guddomsabsolutte fra den Egenskabsløse Absolutte, så er deres formodentlige kombineret funktion eller koordineret tilstedeværelse betegnet for handlingen af den Universelle Absolutte.		0:11.3 (14.1) When it is not possible fully to distinguish the Deity Absolute from the Unqualified Absolute, their supposedly combined function or co-ordinated presence is designated the action of the Universal Absolute.
0:11.4 (14.2) 1. Den Guddomsabsolutte synes at være den almægtige aktivator, mens den Egenskabsløse Absolutte viser sig at være den alt effektive mekaniserer af ekstremt forenet og ultimativt koordinerede universernes univers, til og med universer på universer, færdige, undervejs og endnu ikke lavet.		0:11.4 (14.2) 1. The Deity Absolute seems to be the all-powerful activator, while the Unqualified Absolute appears to be the all-efficient mechanizer of the supremely unified and ultimately co-ordinated universe of universes, even universes upon universes, made, making, and yet to be made.
0:11.5 (14.3) Den Guddomsabsolutte kan ikke, eller i det mindste reagere ikke på en underabsolut måde til enhver univers situation. Enhver reaktion af denne Absolutte til enhver given situation fremstår som værende skabt på betingelser af velfærden af hele skabelsen af ting og væsener, ikke kun i dets nuværende tilstand af eksistens, men også i lyset af de infinite muligheder af al fremtidig evighed.		0:11.5 (14.3) The Deity Absolute cannot, or at least does not, react to any universe situation in a subabsolute manner. Every response of this Absolute to any given situation appears to be made in terms of the welfare of the whole creation of things and beings, not only in its present state of existence, but also in view of the infinite possibilities of all future eternity.
0:11.6 (14.4) Den Guddomsabsolutte er det potentiale, som blev udskilt fra den samlede, endelige virkelighed af den Universelle Faders frie vilje valg, og inden for hvilken alle guddommelige aktiviteter — eksistentielle og erfaringsmæssige — finder sted. Dette er den Egenskabsbestemte Absolutte i modsætning til den Egenskabsløse Absolutte; men den Universelle Absolutte er overtilsætningen til begge i omspændingen af alt absolut potentielt.		0:11.6 (14.4) The Deity Absolute is that potential which was segregated from total, infinite reality by the freewill choice of the Universal Father, and within which all divinity activities—existential and experiential—take place. This is the Qualified Absolute in contradistinction to the Unqualified Absolute; but the Universal Absolute is superadditive to both in the encompassment of all absolute potential.
0:11.7 (14.5) 2. Den Egenskabsløse Absolutte er upersonlig, ekstraguddommelig, og uguddommeliggjort. Den Egenskabsløse Absolutte er derfor fri for personlighed, guddommelighed, og alle skaber prærogativer. Hverken faktum eller sandhed, erfaring eller åbenbaring, filosofi eller absoniteten er i stand til at gennemtrænge arten og karakteren af denne Absolutte uden univers kvalifikation.		0:11.7 (14.5) 2. The Unqualified Absolute is nonpersonal, extradivine, and undeified. The Unqualified Absolute is therefore devoid of personality, divinity, and all creator prerogatives. Neither fact nor truth, experience nor revelation, philosophy nor absonity are able to penetrate the nature and character of this Absolute without universe qualification.
0:11.8 (14.6) Lad det være klart at den EgenskabsløseAbsolutte er en positiv virkelighed som gennemtrænger storuniverset og som tilsyneladende, udbreder sig videre med samme rum tilstedeværelse ud og ind i kraftaktiviteterne og de prematerielle udviklinger i de svimlende rumregioner udover de syv superuniverser. Den Egenskabsløse Absolutte er ikke kun en negativisme af et filosofisk begreb baseret på forudsætningerne om metafysiske spidsfindigheder vedrørende universalitet, dominans, og det ubetinget og det egenskabsløses oprindelighed. Den Egenskabsløse Absolutte er en positiv tilsynskontrol af universet i uendelighed; denne tilsynskontrol er ubegrænset i forhold til rummet og kraft men er afgjort betinget af tilstedeværelsen af livet, sind, ånd og personlighed, og er yderligere betinget af Paradistreenighedens viljereaktioner og de målbevidste mandater.		0:11.8 (14.6) Let it be made clear that the Unqualified Absolute is a positive reality pervading the grand universe and, apparently, extending with equal space presence on out into the force activities and prematerial evolutions of the staggering stretches of the space regions beyond the seven superuniverses. The Unqualified Absolute is not a mere negativism of philosophic concept predicated on the assumptions of metaphysical sophistries concerning the universality, dominance, and primacy of the unconditioned and the unqualified. The Unqualified Absolute is a positive universe overcontrol in infinity; this overcontrol is space-force unlimited but is definitely conditioned by the presence of life, mind, spirit, and personality, and is further conditioned by the will-reactions and purposeful mandates of the Paradise Trinity.
0:11.9 (14.7) Vi er overbevist om at den Egenskabsløse Absolutte ikke er en udifferentieret og alt gennemstrømmende indflydelse som hverken kan sammenlignes til de panteistiske opfattelser af metafysik eller til de somme tider æter hypotesen af videnskaben. Den Egenskabsløse Absolutte er ubegrænset i kraft og Guddoms betinget, men vi forstår ikke fuldstændig dette forholdet mellem dette Absolutte til universernes ånde virkeligheder.		0:11.9 (14.7) We are convinced that the Unqualified Absolute is not an undifferentiated and all-pervading influence comparable either to the pantheistic concepts of metaphysics or to the sometime ether hypothesis of science. The Unqualified Absolute is force unlimited and Deity conditioned, but we do not fully perceive the relation of this Absolute to the spirit realities of the universes.
0:11.10 (14.8) 3. Den Universelle Absolutte var, efter hvad vi logisk kan konkludere, uundgåeligt i den Universelle Faders absolutte frie vilje handling af differentierede univers virkeligheder i guddommeliggjorte og uguddommeliggjorte — personaliserende og upersonaliserende — værdier. Den Universelle Absolutte er det guddomsfænomen som indikerer opløsningen af den spænding, som er skabt af den frie vilje handling af sådanne differentiere univers virkeligheder, og fungerer som associativ koordinator af disse samlede summer af eksistentielle potentialiteter.		0:11.10 (14.8) 3. The Universal Absolute, we logically deduce, was inevitable in the Universal Father’s absolute freewill act of differentiating universe realities into deified and undeified—personalizable and nonpersonalizable—values. The Universal Absolute is the Deity phenomenon indicative of the resolution of the tension created by the freewill act of thus differentiating universe reality, and functions as the associative co-ordinator of these sum totals of existential potentialities.
0:11.11 (15.1) Spændings-tilstedeværelse af den Universelle Absolutte tilkendegiver reguleringen af det differentielle mellem guddomsvirkelighed og uguddommeliggjort virkelighed iboende i adskillelsen af guddommelighedens fri viljes dynamik fra den ukvalificeret uendelighedens statiske tilstand.		0:11.11 (15.1) The tension-presence of the Universal Absolute signifies the adjustment of differential between deity reality and undeified reality inherent in the separation of the dynamics of freewill divinity from the statics of unqualified infinity.
0:11.12 (15.2) Husk altid: Potentiel uendelighed er absolut og uadskillelig fra evighed. Aktuel uendelighed i tid kan aldrig være andet end delvis og må derfor være ikke-absolut; ej heller kan uendelighed af aktuel personlighed være absolut undtagen i den egenskabsløse Guddom. Og det er forskellen på uendeligheds-potentialet i den Egenskabsløse Absolutte og den Guddomsabsolutte, som eviggører den Universelle Absolutte, hvilket gør det kosmisk muligt at have materielle universer i rummet og åndeligt muligt at have finite personligheder i tid.		0:11.12 (15.2) Always remember: Potential infinity is absolute and inseparable from eternity. Actual infinity in time can never be anything but partial and must therefore be nonabsolute; neither can infinity of actual personality be absolute except in unqualified Deity. And it is the differential of infinity potential in the Unqualified Absolute and the Deity Absolute that eternalizes the Universal Absolute, thereby making it cosmically possible to have material universes in space and spiritually possible to have finite personalities in time.
0:11.13 (15.3) Det endelige kan kun sameksistere i kosmos med den Uendelige fordi den associative tilstedeværelse af den Universelle Absolutte så perfekt udligner spændingerne mellem tid og evighed, endelighed og uendelighed, virkelighedspotentiale og virkelighedsaktualitet, Paradis og rum, mennesket og Gud. Associativt udgør den Universelle Absolutte identifikationen af den fremadskridende evolutionære virkeligheds zone, som eksisterer i universerne i tid og rum, og i universer af transcenderet tid og rum, og er manifestationer af den underinfinite Guddom.		0:11.13 (15.3) The finite can coexist in the cosmos along with the Infinite only because the associative presence of the Universal Absolute so perfectly equalizes the tensions between time and eternity, finity and infinity, reality potential and reality actuality, Paradise and space, man and God. Associatively the Universal Absolute constitutes the identification of the zone of progressing evolutional reality existent in the time-space, and in the transcended time-space, universes of subinfinite Deity manifestation.
0:11.14 (15.4) Den Universelle Absolutte er potentialet af den statiske - dynamiske Guddom, som funktionelt kan realiseres på tid - evigheds niveauer som finite absolutte værdier og som mulig af erfaringsmæssig-eksistentiel tilnærmelse. Dette uforståeligheds aspekt hos Guddommen må være statisk, potentielt og associativt men er ikke erfaringsmæssig skabende eller evolutionær vedrørende de intelligente personligheder som nu fungerer i mesteruniverset.		0:11.14 (15.4) The Universal Absolute is the potential of the static-dynamic Deity functionally realizable on time-eternity levels as finite-absolute values and as possible of experiential-existential approach. This incomprehensible aspect of Deity may be static, potential, and associative but is not experientially creative or evolutional as concerns the intelligent personalities now functioning in the master universe.
0:11.15 (15.5) Det Absolutte. De to Absolutter — den egenskabsbestemte og den egenskabsløse — selvom de tilsyneladende kan virke så forskellige i funktion som de kan observeres af sindsskabninger, er de perfekt og guddommelig forenet i og af den Universelle Absolutte. I den sidste analyse og i den endelig forståelse er alle tre et Absolut. På underinfinite niveauer er de funktionelt differentieret, men i uendeligheden er de EN.		0:11.15 (15.5) The Absolute. The two Absolutes—qualified and unqualified—while so apparently divergent in function as they may be observed by mind creatures, are perfectly and divinely unified in and by the Universal Absolute. In the last analysis and in the final comprehension all three are one Absolute. On subinfinite levels they are functionally differentiated, but in infinity they are ONE.
0:11.16 (15.6) Vi bruger aldrig vendingen det Absolutte som en negation af noget eller som en fornægtelse af noget. Heller ikke betragter vi den Universelle Absolutte som selv-bestemmende, en slags panteistisk og upersonlig Guddom. Det Absolutte, i alt hvad der har med personlighed i universet at gøre, er strengt begrænset af Treenigheden og domineret af Guddommen.		0:11.16 (15.6) We never use the term the Absolute as a negation of aught or as a denial of anything. Neither do we regard the Universal Absolute as self-determinative, a sort of pantheistic and impersonal Deity. The Absolute, in all that pertains to universe personality, is strictly Trinity limited and Deity dominated.
XII. Treenighederne ^top		XII. The Trinities ^top
0:12.1 (15.7) Den originale og evige Paradistreenighed er eksistentiel og var uundgåelig. Denne Treenighed der aldrig havde en begyndelse var en naturlig del af differentieringen af det personlige og det upersonlige ved Faderens uhindret vilje og faktualiseret da hans personlig vilje koordinerede disse dobbelte virkeligheder ved hjælp af sind. Post-Havona Treenighederne er erfaringsmæssige — en naturlig del i skabelsen af de to underabsolutte og evolutionære niveauer af styrke-personligheds manifestation i mesteruniverset.		0:12.1 (15.7) The original and eternal Paradise Trinity is existential and was inevitable. This never-beginning Trinity was inherent in the fact of the differentiation of the personal and the nonpersonal by the Father’s unfettered will and factualized when his personal will co-ordinated these dual realities by mind. The post-Havona Trinities are experiential—are inherent in the creation of two subabsolute and evolutional levels of power-personality manifestation in the master universe.
0:12.2 (15.8) Paradistreenigheden — den evige Guddomsforening af den Universelle Fader, den Evige Søn, og den Uendelige Ånd — er eksistentiel i virkeligheden, men alle potentialer er erfaringsmæssige. Derfor udgør denne Treenighed den eneste Guddomsvirkelighed som omfavner uendeligheden, og derfor påstår der univers - fænomener, hvilket indebær at Gud den Højeste, Gud den Ultimative og Gud den Absolutte aktualiseres.		0:12.2 (15.8) The Paradise Trinity—the eternal Deity union of the Universal Father, the Eternal Son, and the Infinite Spirit—is existential in actuality, but all potentials are experiential. Therefore does this Trinity constitute the only Deity reality embracing infinity, and therefore do there occur the universe phenomena of the actualization of God the Supreme, God the Ultimate, and God the Absolute.
0:12.3 (15.9) Den første og anden erfaringsmæssige Treenighed, post-Havona Treenighederne, kan ikke være uendelige fordi de omfavner afledte Guddomme, Guddomme udviklet af den erfaringsmæssige aktualisering af virkeligheder skabt eller eventualiseret fra den eksistentielle Paradistreenighed. Guddommelighedens uendelighed bliver vedvarende beriget, hvis ikke forstørret, af endelighed og absoniteten fra erfaring af skabningerne og Skaber.		0:12.3 (15.9) The first and second experiential Trinities, the post-Havona Trinities, cannot be infinite because they embrace derived Deities, Deities evolved by the experiential actualization of realities created or eventuated by the existential Paradise Trinity. Infinity of divinity is being ever enriched, if not enlarged, by finity and absonity of creature and Creator experience.
0:12.4 (16.1) Treenigheder er sandheder om forhold og fakta af koordinerede Guddoms manifestationer. Treenighedsfunktionerne omfatter Guddomsvirkeligheder, og Guddomsvirkeligheder søger altid realisering og manifestation i personalisering. Gud den Højeste, Gud den Ultimative og selv Gud den Absolutte er derfor guddommelige uundgåeligheder. Disse tre erfaringsmæssige Guddomme var potentielle i den eksistentielle Treenighed, Paradistreenigheden, men deres fremkomst i universet som personligheder af styrke er delvis afhængig af deres egne erfaringsmæssige aktiviteter i universerne som kendetegnes af styrke og personlighed og til dels på post-Havona Skabernes og -Treenighedernes erfaringsmæssige opnåelser.		0:12.4 (16.1) Trinities are truths of relationship and facts of co-ordinate Deity manifestation. Trinity functions encompass Deity realities, and Deity realities always seek realization and manifestation in personalization. God the Supreme, God the Ultimate, and even God the Absolute are therefore divine inevitabilities. These three experiential Deities were potential in the existential Trinity, the Paradise Trinity, but their universe emergence as personalities of power is dependent in part on their own experiential functioning in the universes of power and personality and in part on the experiential achievements of the post-Havona Creators and Trinities.
0:12.5 (16.2) De to post-Havona Treenigheder, den Ultimative og den Absolutte erfaringsmæssige Treenighed, er ikke nu fuldt åbenbaret; deres virkeliggørelse i universet er en proces. Disse Guddomsforeninger kan beskrives som følgende:		0:12.5 (16.2) The two post-Havona Trinities, the Ultimate and the Absolute experiential Trinities, are not now fully manifest; they are in process of universe realization. These Deity associations may be described as follows:
0:12.6 (16.3) 1. Den Ultimative Treenighed, som nu er under udvikling, vil til sidst bestå af det Højeste Væsen, de Højeste Skaberpersonligheder, og Mesteruniversets absonitte Arkitekter, disse enestående univers planlæggere, er hverken skabere eller skabninger. Gud den Ultimative vil til sidst og uundgåelig styrkeoplade og personalisere som Guddomskonsekvensen af foreningen af denne erfaringsmæssige Ultimative Treenighed i det næsten ubegrænset mesterunivers ekspanderende arena.		0:12.6 (16.3) 1. The Ultimate Trinity, now evolving, will eventually consist of the Supreme Being, the Supreme Creator Personalities, and the absonite Architects of the Master Universe, those unique universe planners who are neither creators nor creatures. God the Ultimate will eventually and inevitably powerize and personalize as the Deity consequence of the unification of this experiential Ultimate Trinity in the expanding arena of the well-nigh limitless master universe.
0:12.7 (16.4) 2. Den Absolutte Treenighed — den anden erfaringsmæssig Treenighed — som nu undergår en aktualiserings proces, vil bestå af Gud den Højeste, Gud den Ultimative, og den uåbenbaret Fuldbyrderen af Universets Skæbne. Denne Treenighed fungerer på både personlige og overpersonlige niveauer, selv til grænsen af det upersonlige, og dets forening i universalitet vil erfaringsmæssigt frembringe Absolut Guddom.		0:12.7 (16.4) 2. The Absolute Trinity—the second experiential Trinity—now in process of actualization, will consist of God the Supreme, God the Ultimate, and the unrevealed Consummator of Universe Destiny. This Trinity functions on both personal and superpersonal levels, even to the borders of the nonpersonal, and its unification in universality would experientialize Absolute Deity.
0:12.8 (16.5) Den Ultimative Treenighed undergår erfaringsmæssig forenet fuldstændiggørelse, men vi kan med sandhed tvivle på muligheden af en sådan fuldstændig forening af den Absolutte Treenighed. Vores opfattelse er imidlertid, at den evige Paradistreenighed er en altid tilstedeværende påmindelse om, at Guddommens treenighedsgørelse kan udrette hvad der ellers ikke er opnåelig; derfor postulere vi tilsynekomsten af den Højeste - Ultimative på et eller andet tidspunkt og den mulige treenighedsgørende-faktualisering af Gud den Absolutte.		0:12.8 (16.5) The Ultimate Trinity is experientially unifying in completion, but we truly doubt the possibility of such full unification of the Absolute Trinity. Our concept, however, of the eternal Paradise Trinity is an ever-present reminder that Deity trinitization may accomplish what is otherwise nonattainable; hence do we postulate the sometime appearance of the Supreme-Ultimate and the possible trinitization-factualization of God the Absolute.
0:12.9 (16.6) Universets filosofer postulere en Treenighedernes Treenighed, en eksistentiel-erfaringsmæssig Treenigheds Infinite, men de er ikke i stand til at forudse dens personalisering; muligvis vil den være ækvivalent til personen af den Universelle Fader på det begrebsmæssige niveau af JEG ER. Men uden hensyn til alt dette, den originale Paradistreenighed er potentielt uendelig. da den Universelle Fader faktisk er uendelig.		0:12.9 (16.6) The philosophers of the universes postulate a Trinity of Trinities, an existential-experiential Trinity Infinite, but they are not able to envisage its personalization; possibly it would equivalate to the person of the Universal Father on the conceptual level of the I AM. But irrespective of all this, the original Paradise Trinity is potentially infinite since the Universal Father actually is infinite.
ANERKENDELSE		Acknowledgment
0:12.11 (16.8) I formuleringen af de efterfølgende præsentationer som har at gøre med skildringen af karakteren om den Universelle Fader og naturen af hans Paradis-associerede, sammen med en forsøgt beskrivelse af det perfekte centrale univers og de omkring cirkulerende syv superuniverser, vi vil være vejledt af fuldmagten afsuperuniversets herskere, der anviser at vi skal, i alle vores anstrengelser for at åbenbare sandhed og koordinere absolut nødvendig kundskab, give fortrinsret til de højeste eksisterende menneskelige begreber vedrørende de emner der bliver præsenteret. Vi må kun ty til ren åbenbaring når de begreber som præsenteres ikke tidligere har haft et tilfredsstillende udtryk af det menneskelige sind.		0:12.11 (16.8) In formulating the succeeding presentations having to do with the portrayal of the character of the Universal Father and the nature of his Paradise associates, together with an attempted description of the perfect central universe and the encircling seven superuniverses, we are to be guided by the mandate of the superuniverse rulers which directs that we shall, in all our efforts to reveal truth and co-ordinate essential knowledge, give preference to the highest existing human concepts pertaining to the subjects to be presented. We may resort to pure revelation only when the concept of presentation has had no adequate previous expression by the human mind.
0:12.12 (17.1) Successive planetariske åbenbaringer af guddommelig sandhed omfatter uvægerlig de højeste eksisterende begreber af åndelige værdier som en del af den nye og forhøjet koordination af planetarisk viden. I overensstemmelse hermed, i tilblivelsen af disse præsentationer om Gud og hans medarbejdere i universet, har vi som grundlag for disse papirer udvalgt mere end et tusinde menneskelige begreber som repræsenterer den højeste og mest avancerede planetariske viden af åndelig værdier og univers betydninger. Når disse menneskelige begreber, samlet fra de Gudbevidste dødelige af fortid og nutid, er utilstrækkelige til at skildre sandheden som vi er anvist til at åbenbare den, vil vi uden betænkning supplere dem, for til dette formål at trække på vores egen fremragende viden om Paradisets Guddomme og deres transcendente beboelses universers virkelighed og guddommelighed.		0:12.12 (17.1) Successive planetary revelations of divine truth invariably embrace the highest existing concepts of spiritual values as a part of the new and enhanced co-ordination of planetary knowledge. Accordingly, in making these presentations about God and his universe associates, we have selected as the basis of these papers more than one thousand human concepts representing the highest and most advanced planetary knowledge of spiritual values and universe meanings. Wherein these human concepts, assembled from the God-knowing mortals of the past and the present, are inadequate to portray the truth as we are directed to reveal it, we will unhesitatingly supplement them, for this purpose drawing upon our own superior knowledge of the reality and divinity of the Paradise Deities and their transcendent residential universe.
0:12.13 (17.2) Vi er fuldstændig vidende om besværlighederne af vores opgave; vi erkender umuligheden af en udførligt sprog oversættelse af begreberne om guddommelighed og evighed til sprogsymbolerne fra de finite begreber i det dødelige sind. Men vi ved at der indeni det menneskelige sind bor et fragment af Gud, og at Sandhedens Ånd opholder sig hos den menneskelige sjæl; og vi ved yderligere at disse ånds kræfter forener sig for at sætte det materielle menneske i stand til at fatte virkeligheden af åndelige værdier og til at begribe filosofien af universets betydninger. Men endnu mere sikkert er det at disse ånder af den Guddommelige Tilstedeværelse er i stand til at hjælpe mennesket i dets åndelige tilegnelse af al sandhed som er medvirkende til at forhøje den personlige religiøse erfaring, gudsbevidstheden, af den altid fremadskridende virkelighed.		0:12.13 (17.2) We are fully cognizant of the difficulties of our assignment; we recognize the impossibility of fully translating the language of the concepts of divinity and eternity into the symbols of the language of the finite concepts of the mortal mind. But we know that there dwells within the human mind a fragment of God, and that there sojourns with the human soul the Spirit of Truth; and we further know that these spirit forces conspire to enable material man to grasp the reality of spiritual values and to comprehend the philosophy of universe meanings. But even more certainly we know that these spirits of the Divine Presence are able to assist man in the spiritual appropriation of all truth contributory to the enhancement of the ever-progressing reality of personal religious experience—God-consciousness.
0:12.14 (17.3) [ Forfattet af en Orvonton Guddommelig Rådgiver, Chef for Korpset af Superuniversets Personligheder som fik til opgave på Urantia at formidle sandheden vedrørende Paradisguddommene og universernes univers.]		0:12.14 (17.3) [Indited by an Orvonton Divine Counselor, Chief of the Corps of Superuniverse Personalities assigned to portray on Urantia the truth concerning the Paradise Deities and the universe of universes.]