Kapitel 16		Paper 16
De Syv Mesterånder		The Seven Master Spirits
16:0.1 (184.1) PARADISETS Syv Mesterånder er den Uendelige Ånds primære personligheder. I denne syvfoldige skabelses handling af selvduplikering har den Uendelige Ånd udtømt de tilknyttende matematiske muligheder iboende den faktuelle eksistens af Guddommens tre personer. Havde det været muligt, at producere et større antal Mesterånder, ville de været blevet skabt, men der er lige netop syv tilknyttede muligheder, og kun syv, iboende i tre Guddomme. Og dette forklarer, hvorfor universet drives i syv store opdelinger, og hvorfor tallet syv er grundlæggende fundamental i dets organisation og administration.		16:0.1 (184.1) THE Seven Master Spirits of Paradise are the primary personalities of the Infinite Spirit. In this sevenfold creative act of self-duplication the Infinite Spirit exhausted the associative possibilities mathematically inherent in the factual existence of the three persons of Deity. Had it been possible to produce a larger number of Master Spirits, they would have been created, but there are just seven associative possibilities, and only seven, inherent in three Deities. And this explains why the universe is operated in seven grand divisions, and why the number seven is basically fundamental in its organization and administration.
16:0.2 (184.2) De syv Mesterånder, har således deres oprindelse i, og får deres individuelle karakteristika fra, de følgende syv ligheder:		16:0.2 (184.2) The Seven Master Spirits thus have their origin in, and derive their individual characteristics from, the following seven likenesses:
16:0.3 (184.3) 1. Den Universelle Fader.		16:0.3 (184.3) 1. The Universal Father.
16:0.4 (184.4) 2. Den Evige Søn.		16:0.4 (184.4) 2. The Eternal Son.
16:0.5 (184.5) 3. Den Uendelige Ånd.		16:0.5 (184.5) 3. The Infinite Spirit.
16:0.6 (184.6) 4. Faderen og Sønnen.		16:0.6 (184.6) 4. The Father and the Son.
16:0.7 (184.7) 5. Faderen og Ånden.		16:0.7 (184.7) 5. The Father and the Spirit.
16:0.8 (184.8) 6. Sønnen og Ånden.		16:0.8 (184.8) 6. The Son and the Spirit.
16:0.9 (184.9) 7. Faderen, Sønnen, og Ånden.		16:0.9 (184.9) 7. The Father, Son, and Spirit.
16:0.10 (184.10) Vi ved meget lidt angående Faderens og Sønnens handling i skabelsen af Mesterånderne. Tilsyneladende er de bragt ind i eksistensen ved den Uendelige Ånds personlige handlinger, men vi er udtrykkelig blevet instrueret om, at både Faderen og Sønnen deltog i deres oprindelse.		16:0.10 (184.10) We know very little about the action of the Father and the Son in the creation of the Master Spirits. Apparently they were brought into existence by the personal acts of the Infinite Spirit, but we have been definitely instructed that both the Father and the Son participated in their origin.
16:0.11 (184.11) I åndelig karakter og natur er disse Paradisets Syv Ånder som én, men i alle andre identitetsaspekter er de meget forskellige, og resultaterne af deres funktioner i superuniverserne er sådan, at de individuelle forskelle i hver enkelt er umiskendeligt synlige. Alle de efterfølgende planer af de syv segmenter i storuniverset—og selv de tilsvarende segmenter af det ydre rum—er blevet betinget af forskellen i alt andet end det åndelige hos disse Syv Mesterånder af højeste og ultimative tilsyn.		16:0.11 (184.11) In spirit character and nature these Seven Spirits of Paradise are as one, but in all other aspects of identity they are very unlike, and the results of their functioning in the superuniverses are such that the individual differences of each are unmistakably discernible. All the afterplans of the seven segments of the grand universe—and even the correlative segments of outer space—have been conditioned by the other-than-spiritual diversity of these Seven Master Spirits of supreme and ultimate supervision.
16:0.12 (184.12) Mesterånderne har mange funktioner, men på nuværende tidspunkt er deres særlige domæne den centrale overvågning af de syv superuniverser. Hver Mesterånd opretholder et enorm kraft-fokus hovedkvarter, som langsomt cirkulerer rundt i Paradisets periferi, og altid opretholder en position overfor superuniverset af direkte tilsyn og i Paradisets omdrejningspunkt af dets specialiserede styrke kontrol og delvise energifordeling. De radiale grænselinjer for ethvert af superuniverserne konvergerer faktisk i den tilsynsførende Mesterånds Paradishovedkvarter.		16:0.12 (184.12) The Master Spirits have many functions, but at the present time their particular domain is the central supervision of the seven superuniverses. Each Master Spirit maintains an enormous force-focal headquarters, which slowly circulates around the periphery of Paradise, always maintaining a position opposite the superuniverse of immediate supervision and at the Paradise focal point of its specialized power control and segmental energy distribution. The radial boundary lines of any one of the superuniverses do actually converge at the Paradise headquarters of the supervising Master Spirit.
1. Forholdet til den treenige guddom ^top		1. Relation to Triune Deity ^top
16:1.1 (185.1) Samforeneren, den Uendelige Ånde, er nødvendig for fuldførelsen af den treenige personalisering af udelt Guddom. Denne trefoldige guddomspersonlisering er i sagens natur syvfoldig i muligheden for individuelt og associeret udtryk; derfor gjorte den efterfølgende plan om at skabe universer beboet af intelligente og potentielle åndelige væsener, behørigt udtryk for Faderen, Sønnen, og Ånden, personaliseringen af de Syv Mesterånder uundgåelig. Vi er kommet til at tale om den trefoldige personalisering af Guddommen som den absolutte uundgåelighed, mens vi er kommet til at betragte fremkomsten af de Syv Mesterånder som den subabsolutte uundgåelighed.		16:1.1 (185.1) The Conjoint Creator, the Infinite Spirit, is necessary to the completion of the triune personalization of undivided Deity. This threefold Deity personalization is inherently sevenfold in possibility of individual and associative expression; hence the subsequent plan to create universes inhabited by intelligent and potentially spiritual beings, duly expressive of the Father, Son, and Spirit, made the personalization of the Seven Master Spirits inescapable. We have come to speak of the threefold personalization of Deity as the absolute inevitability, while we have come to look upon the appearance of the Seven Master Spirits as the subabsolute inevitability.
16:1.2 (185.2) Mens de Syv Mesterånder næppe er udtryk for den trefoldige Guddom, så er de den evige portrættering af den syvfoldige Guddom, de aktive og associative funktioner af Guddommens tre altid eksisterende personligheder. Ved, i og gennem disse Syv Ånder er den Universelle Fader, den Evige Søn, eller den Uendelige Ånd, eller enhver dobbelt forbindelse, i stand til at fungere som sådan. Når Faderen, Sønnen, og Ånden handler sammen, kan og vil de fungerer gennem Mesterånd nummer syv, men ikke som Treenigheden. Mesterånderne repræsenterer enkeltvis og samlet enhver og alle mulige guddomsfunktioner, enkeltstående eller flere, men ikke kollektivt, ikke Treenigheden. Mesterånd nummer syv fungere ikke personlig i forhold til Paradistreenigheden, og det er netop derfor, at han kan fungere personligt for det Højeste Væsen.		16:1.2 (185.2) While the Seven Master Spirits are hardly expressive of threefold Deity, they are the eternal portrayal of sevenfold Deity, the active and associative functions of the three ever-existent persons of Deity. By and in and through these Seven Spirits, the Universal Father, the Eternal Son, or the Infinite Spirit, or any dual association, is able to function as such. When the Father, the Son, and the Spirit act together, they can and do function through Master Spirit Number Seven, but not as the Trinity. The Master Spirits singly and collectively represent any and all possible Deity functions, single and several, but not collective, not the Trinity. Master Spirit Number Seven is personally nonfunctional with regard to the Paradise Trinity, and that is just why he can function personally for the Supreme Being.
16:1.3 (185.3) Men når de Syv Mesterånder forlader deres individuelle sæder af personlig styrke og superuniversets autoritet og samles omkring Samforeneren i ParadisGuddommens treenige tilstedeværelse, så er de kollektivt repræsentative for den udelte guddoms funktionelle styrke, visdom og autoritet—Treenigheden—til og i de udviklende universer. Sådan en paradisforening af det oprindelige syvfoldige udtryk for Guddommen omfatter virkelig, bogstavelig talt omfavner, alle og enhver egenskab og holdning hos de tre evige Guddomme i Overhøjhed og i Ultimativitet. Til alle praktiske hensigter og formål omfatter de Syv Mesterånder, der og da, det funktionelle domæne af det Højeste-Ultimative til og i mesteruniverset.		16:1.3 (185.3) But when the Seven Master Spirits vacate their individual seats of personal power and superuniverse authority and assemble about the Conjoint Actor in the triune presence of Paradise Deity, then and there are they collectively representative of the functional power, wisdom, and authority of undivided Deity—the Trinity—to and in the evolving universes. Such a Paradise union of the primal sevenfold expression of Deity does actually embrace, literally encompass, all of every attribute and attitude of the three eternal Deities in Supremacy and in Ultimacy. To all practical intents and purposes the Seven Master Spirits do, then and there, encompass the functional domain of the Supreme-Ultimate to and in the master universe.
16:1.4 (185.4) Så vidt vi kan skelne, er disse Syv Ånder forbundet med de guddommelige aktiviteter af de tre evige Guddomspersoner; vi opdager ingen tegn på direkte forbindelse med de fungerende tilstedeværelser af de tre evige faser af den Absolutte. Når de er forbundet, repræsenterer Mesterånderne Paradisguderne i, hvad der i store træk kan opfattes som det endelige handlingsdomæne. Det kan omfatte meget som er ultimativt men ikke absolut.		16:1.4 (185.4) As far as we can discern, these Seven Spirits are associated with the divine activities of the three eternal persons of Deity; we detect no evidence of direct association with the functioning presences of the three eternal phases of the Absolute. When associated, the Master Spirits represent the Paradise Deities in what may be roughly conceived as the finite domain of action. It might embrace much that is ultimate but not absolute.
2. Forholdet til den uendelige ånd ^top		2. Relation to the Infinite Spirit ^top
16:2.1 (185.5) Ligesom den Evige og Oprindelige Søn åbenbares gennem det stadig stigende antal personer af guddommelige Sønner, så er den Uendelige og Guddommelige Ånd åbenbaret gennem de Syv Mesterånders kanaler og deres tilknyttede åndegrupper. I centrum af centrene er den Uendelige Ånd tilgængelig, men ikke alle, der opnår Paradiset, er umiddelbart i stand til at skelne hans personlighed og differentierede tilstedeværelse; men alle, der opnår centraluniverset kan og vil straks kommunikere med en af de Syv Mesterånder, den der præsiderer over superuniverset hvorfra den netop ankomne rumpilgrim er hjemmehørende.		16:2.1 (185.5) Just as the Eternal and Original Son is revealed through the persons of the constantly increasing number of divine Sons, so is the Infinite and Divine Spirit revealed through the channels of the Seven Master Spirits and their associated spirit groups. At the center of centers the Infinite Spirit is approachable, but not all who attain Paradise are immediately able to discern his personality and differentiated presence; but all who attain the central universe can and do immediately commune with one of the Seven Master Spirits, the one presiding over the superuniverse from which the newly arrived space pilgrim hails.
16:2.2 (186.1) Til universernes univers taler Paradisets Fader kun gennem sin Søn, mens han og Sønnen i fællesskab kun handler gennem den Uendelige Ånd. Udenfor Paradiset og Havona taler den Uendelige Ånd kun med de Syv Mesterånders stemmer.		16:2.2 (186.1) To the universe of universes the Paradise Father speaks only through his Son, while he and the Son conjointly act only through the Infinite Spirit. Outside of Paradise and Havona the Infinite Spirit speaks only by the voices of the Seven Master Spirits.
16:2.3 (186.2) Den Uendelige Ånd udøver en indflydelse i form af personlig tilstedeværelse inden for grænserne af Paradis-Havona systemet; alle andre steder udøves hans personlige ånde tilstedeværelse af og gennem en af de Syv Mesterånder. Derfor er superuniversets ånds tilstedeværelse af den Tredje Kilde og Center på enhver verden eller i ethvert individ betinget af den enestående natur af den tilsynsførende Mesterånd for det omhandlende segment af skabelsen. Omvendt, så passerer de kombinerede linjer af åndskraft og intelligens indad til den Tredje Guddomsperson via de Syv Mesterånder.		16:2.3 (186.2) The Infinite Spirit exerts an influence of personal presence within the confines of the Paradise-Havona system; elsewhere his personal spirit presence is exerted by and through one of the Seven Master Spirits. Therefore is the superuniverse spirit presence of the Third Source and Center on any world or in any individual conditioned by the unique nature of the supervisory Master Spirit of that segment of creation. Conversely, the combined lines of spirit force and intelligence pass inward to the Third Person of Deity by way of the Seven Master Spirits.
16:2.4 (186.3) De Syv Mesterånder er kollektivt udstyret med den Tredje Kilde og Centers højeste og ultimative egenskaber. Mens hver enkelt individuelt tager del i denne begavelse, er det kun kollektivt, at de afslører attributterne almagt, alvidenhed og allestedsnærværelse. Ingen af dem kan fungere universelt; som individer og i udøvelsen af disse beføjelser til overherredømme og ultimativitet er hver enkelt personligt begrænset til superuniverset af direkte tilsyn.		16:2.4 (186.3) The Seven Master Spirits are collectively endowed with the supreme-ultimate attributes of the Third Source and Center. While each one individually partakes of this endowment, only collectively do they disclose the attributes of omnipotence, omniscience, and omnipresence. No one of them can so function universally; as individuals and in the exercise of these powers of supremacy and ultimacy each is personally limited to the superuniverse of immediate supervision.
16:2.5 (186.4) Alt, hvad der hidtil er fortalt jer angående Samforenerens guddommelighed og personlighed gælder også og fuldt ud for de Syv Mesterånder, som så effektivt distribuerer den Uendelige Ånd til storuniversets syv segmenter i overensstemmelse med deres guddommelige begavelse og på en måde der svarer til deres egen forskellige og individuelle enestående natur. Det ville derfor være korrekt at anvende ethvert eller alle navnene af den Uendelige Ånd til denne samlet gruppe af syv. Samlet er de som én med Samskaberen på alle subabsolutte niveauer.		16:2.5 (186.4) All of everything which has been told you concerning the divinity and personality of the Conjoint Actor applies equally and fully to the Seven Master Spirits, who so effectively distribute the Infinite Spirit to the seven segments of the grand universe in accordance with their divine endowment and in the manner of their differing and individually unique natures. It would therefore be proper to apply to the collective group of seven any or all of the names of the Infinite Spirit. Collectively they are one with the Conjoint Creator on all subabsolute levels.
3. Mesteråndernes identitet og mangfoldighed ^top		3. Identity and Diversity of the Master Spirits ^top
16:3.1 (186.5) De Syv Mesterånder er ubeskrivelige væsener, men de er tydeligt og bestemt personlige. De har navne, men vi vælger at introducere dem efter nummer. Som primære personaliseringer af den Uendelige Ånd, er de beslægtede, men som primære udtryk for de syv mulige sammenslutninger af den treenige Guddom, er de af væsentlig forskelligartet natur, og denne naturens mangfoldighed bestemmer deres differentierede adfærd i superuniverset. Disse Syv Mesterånder kan beskrives som følgende:		16:3.1 (186.5) The Seven Master Spirits are indescribable beings, but they are distinctly and definitely personal. They have names, but we elect to introduce them by number. As primary personalizations of the Infinite Spirit, they are akin, but as primary expressions of the seven possible associations of triune Deity, they are essentially diverse in nature, and this diversity of nature determines their differential of superuniverse conduct. These Seven Master Spirits may be described as follows:
16:3.2 (186.6) Mesterånd nummer Et. På en særlig måde er denne Ånd den direkte repræsentation af Paradisfaderen. Han er en ejendommelig og effektiv manifestation af den Universelle Faders styrke, kærlighed, og visdom. Han er den nære medarbejder og himmelske rådgiver til lederen for Mysterieledsagerne, det væsen som præsiderer over de Personaliserede Retter på Diviningtons kollegium. I alle sammenslutninger af de Syv Mesterånder er det altid Mesterånd Nummer ét som taler for den Universelle Fader.		16:3.2 (186.6) Master Spirit Number One. In a special manner this Spirit is the direct representation of the Paradise Father. He is a peculiar and efficient manifestation of the power, love, and wisdom of the Universal Father. He is the close associate and supernal adviser of the chief of Mystery Monitors, that being who presides over the College of Personalized Adjusters on Divinington. In all associations of the Seven Master Spirits, it is always Master Spirit Number One who speaks for the Universal Father.
16:3.3 (186.7) Denne Ånd præsiderer over det første superunivers og, mens han ufejlbarlig viser den guddommelige natur af en primær personalisering af den Uendelige Ånd, så synes han mere specielt at ligne den Universelle Fader i karakter. Han er altid i personlig forbindelse med de syv Reflekterende Ånder i hovedkvarteret for det første superunivers.		16:3.3 (186.7) This Spirit presides over the first superuniverse and, while unfailingly exhibiting the divine nature of a primary personalization of the Infinite Spirit, seems more especially to resemble the Universal Father in character. He is always in personal liaison with the seven Reflective Spirits at the headquarters of the first superuniverse.
16:3.4 (187.1) Mesterånd nummer To. Denne Ånd portrætterer på passende vis den mageløse natur og charmerende karakter af den Evige Søn, den førstefødte af hele skabelsen. Han er altid tæt forbundet med alle ordener af Gudesønner, hvor end de tilfældigvis måtte befinde sig i beboelses universet som individer eller i glædelig konklave. I alle de Syv Mesterånders forsamlinger taler han altid for og på vegne af den Evige Søn.		16:3.4 (187.1) Master Spirit Number Two. This Spirit adequately portrays the matchless nature and charming character of the Eternal Son, the first-born of all creation. He is always in close association with all orders of the Sons of God whenever they may happen to be in the residential universe as individuals or in joyous conclave. In all the assemblies of the Seven Master Spirits he always speaks for, and in behalf of, the Eternal Son.
16:3.5 (187.2) Denne Ånd styrer skæbnerne for superunivers nummer to og hersker over dette enorme domæne som den Evige Søn ville gøre det. Han er altid i forbindelse med de syv Reflekterende Ånder, der befinder sig i hovedstaden i det andet superunivers.		16:3.5 (187.2) This Spirit directs the destinies of superuniverse number two and rules this vast domain much as would the Eternal Son. He is always in liaison with the seven Reflective Spirits situated at the capital of the second superuniverse.
16:3.6 (187.3) Mesterånd nummer Tre. Denne Åndepersonlighed ligner især den Uendelige Ånd, og han styrer udviklingen og arbejdet for mange af den Uendelige Ånds høje personligheder. Han præsiderer over deres forsamlinger og er tæt forbundet med alle personligheder som har eksklusiv oprindelse i den Tredje Kilde og Center. Når de Syv Mesterånder er i rådsforsamling, så er det altid Mesterånd Nummer Tre som taler for den Uendelige Ånd.		16:3.6 (187.3) Master Spirit Number Three. This Spirit personality especially resembles the Infinite Spirit, and he directs the movements and work of many of the high personalities of the Infinite Spirit. He presides over their assemblies and is closely associated with all personalities who take exclusive origin in the Third Source and Center. When the Seven Master Spirits are in council, it is Master Spirit Number Three who always speaks for the Infinite Spirit.
16:3.7 (187.4) Denne Ånd er ansvarlig for superunivers nummer tre, og han administrerer dette segments anliggender på samme måde som var det den Uendelige Ånd. Han er altid i samarbejde med de Reflekterende Ånder på det tredje superunivers hovedkvarter.		16:3.7 (187.4) This Spirit is in charge of superuniverse number three, and he administers the affairs of this segment much as would the Infinite Spirit. He is always in liaison with the Reflective Spirits at the headquarters of the third superuniverse.
16:3.8 (187.5) Mesterånd nummer Fire. Denne Mesterånd som har del i Faderens og Sønnens kombinerede natur, er den afgørende indflydelse på de politikker og procedurer som angår både Faderen og Sønnen i de Syv Mesterånders rådsforsamlinger. Denne Ånd er ledende instruktør og rådgiver for de opstigende væsener som har opnået den Uendelige Ånd og som således er blevet kandidater til at se Sønnen og Faderen. Han varetager den enorme gruppe af personligheder, som har oprindelse i Faderen og Sønnen. Når det bliver nødvendigt, at repræsentere Faderen og Sønnen i de Syv Mesterånders forening, så er det altid Mesterånd Nummer Fire som taler.		16:3.8 (187.5) Master Spirit Number Four. Partaking of the combined natures of the Father and the Son, this Master Spirit is the determining influence regarding Father-Son policies and procedures in the councils of the Seven Master Spirits. This Spirit is the chief director and adviser of those ascendant beings who have attained the Infinite Spirit and thus have become candidates for seeing the Son and the Father. He fosters that enormous group of personalities taking origin in the Father and the Son. When it becomes necessary to represent the Father and the Son in the association of the Seven Master Spirits, it is always Master Spirit Number Four who speaks.
16:3.9 (187.6) Denne Ånd fremmer det fjerde segment i storuniverset i overensstemmelse med sin ejendommelige sammenslutning af den Universelle Fader og den Evige Søns egenskaber. Han er altid i personlig forbindelse med de Reflekterende Ånder i hovedkvarteret på det fjerde superunivers.		16:3.9 (187.6) This Spirit fosters the fourth segment of the grand universe in accordance with his peculiar association of the attributes of the Universal Father and the Eternal Son. He is always in personal liaison with the Reflective Spirits of the headquarters of the fourth superuniverse.
16:3.10 (187.7) Mesterånd nummer Fem. Denne guddommelige personlighed, der på fortræffelig vis forener karakteren af den Universelle Fader og den Uendelige Ånd er rådgiveren for den enorme gruppe af væsener kendt som styrkeledere, styrkecentre, og fysiske kontrollanter. Denne Ånd fremmer også alle personligheder, der har oprindelse i Faderen og Samforeneren. I de Syv Mesterånders rådsforsamling, når Fader og Åndens standpunkt er til debat, så er det altid Mesterånd Nummer Fem som taler.		16:3.10 (187.7) Master Spirit Number Five. This divine personality who exquisitely blends the character of the Universal Father and the Infinite Spirit is the adviser of that enormous group of beings known as the power directors, power centers, and physical controllers. This Spirit also fosters all personalities taking origin in the Father and the Conjoint Actor. In the councils of the Seven Master Spirits, when the Father-Spirit attitude is in question, it is always Master Spirit Number Five who speaks.
16:3.11 (187.8) Denne Ånd styrer velfærden i det femte superunivers på en sådan måde, at den antyder den kombinerede handling af den Universelle Fader og den Uendelige Ånd. Han er altid i forbindelse med de Reflekterende Ånder i hovedkvarteret på det femte superunivers.		16:3.11 (187.8) This Spirit directs the welfare of the fifth superuniverse in such a way as to suggest the combined action of the Universal Father and the Infinite Spirit. He is always in liaison with the Reflective Spirits at the headquarters of the fifth superuniverse.
16:3.12 (187.9) Mesterånd nummer Seks. Dette guddommelige væsen synes at portrættere den kombinerede karakter af den Evige Søn og den Uendelige Ånd. Hver gang de skabninger som i fællesskab er skabt af Sønnen og Ånden samles i centraluniverset, så er det denne Mesterånd som er deres rådgiver; og når som helst i de Syv Mesterånders rådsforsamling, det bliver nødvendigt at tale for fællesskabet af den Evige Søn og den Uendelige Ånd, så er det Mesterånd Nummer Syv som tager ordet.		16:3.12 (187.9) Master Spirit Number Six. This divine being seems to portray the combined character of the Eternal Son and the Infinite Spirit. Whenever the creatures jointly created by the Son and the Spirit forgather in the central universe, it is this Master Spirit who is their adviser; and whenever, in the councils of the Seven Master Spirits, it becomes necessary to speak conjointly for the Eternal Son and the Infinite Spirit, it is Master Spirit Number Six who responds.
16:3.13 (188.1) Denne Ånd styrer anliggender i det sjette superunivers som var det den Evige Søn og den Uendelige Ånd. Han er altid i forbindelse med de Reflekterende Ånder i hovedkvarteret på det sjette superunivers.		16:3.13 (188.1) This Spirit directs the affairs of the sixth superuniverse much as would the Eternal Son and the Infinite Spirit. He is always in liaison with the Reflective Spirits at the headquarters of the sixth superuniverse.
16:3.14 (188.2) Mesterånd nummer Syv. Den præsiderende Ånd i det syvende superunivers er et unikt ligeværdigt portræt af den Universelle Fader, Den Evige Søn, og den Uendelige Ånd. Den Syvende Ånd, den fostrende rådgiver for alle væsener med treenighedsoprindelse, er også rådgiver og leder af alle de opstigende pilgrimme i Havona, de ydmyge væsener, der har opnået herlighedens domstole gennem Faderens, Sønnens og Åndens kombinerede tjeneste.		16:3.14 (188.2) Master Spirit Number Seven. The presiding Spirit of the seventh superuniverse is a uniquely equal portrayal of the Universal Father, the Eternal Son, and the Infinite Spirit. The Seventh Spirit, the fostering adviser of all triune-origin beings, is also the adviser and director of all the ascending pilgrims of Havona, those lowly beings who have attained the courts of glory through the combined ministry of the Father, the Son, and the Spirit.
16:3.15 (188.3) Den Syvende Mesterånd er ikke organisk repræsentativ for Paradistreenigheden; men det er en velkendt kendsgerning, at hans personlige og åndelige natur er Samforenerens portræt i lige store proportioner af de tre uendelige personer, hvis guddomsforening er Paradistreenigheden, og hvis funktion som sådan er kilden til den personlige og åndelige natur af Gud den Højeste. Derfor åbenbarer den Syvende Mesterånd et personligt og organisk forhold til åndepersonen hos den udviklende Højeste. Når det derfor i Mesteråndernes rådsforsamlinger i det høje, bliver nødvendigt at afgive en stemme for Faderens, Sønnens, og Åndens kombinerede personlige holdning eller, at udtrykke det Højeste Væsens åndelige indstilling, så er der Mesterånd Nummer Syv, der fungerer. Han bliver således i følge sin natur den præsiderende leder af de Syv Mesterånders Paradisråd.		16:3.15 (188.3) The Seventh Master Spirit is not organically representative of the Paradise Trinity; but it is a known fact that his personal and spiritual nature is the Conjoint Actor’s portraiture in equal proportions of the three infinite persons whose Deity union is the Paradise Trinity, and whose function as such is the source of the personal and spiritual nature of God the Supreme. Hence the Seventh Master Spirit discloses a personal and organic relationship to the spirit person of the evolving Supreme. Therefore in the Master Spirit councils on high, when it becomes necessary to cast the ballot for the combined personal attitude of the Father, Son, and Spirit or to depict the spiritual attitude of the Supreme Being, it is Master Spirit Number Seven who functions. He thus inherently becomes the presiding head of the Paradise council of the Seven Master Spirits.
16:3.16 (188.4) Ingen af de Syv Ånder er organisk repræsentativ for Paradistreenigheden, men når de forenes som syvfoldig Guddom, er denne forening i en vis forstand en guddom—ikke i en personlig forstand—til et funktionelt niveau knyttet til Treenighedens funktioner. I denne betydning er den “Syvfoldige Ånd” funktionelt tilknyttet til Paradistreenigheden. Det er også i denne betydning, at Mesterånd Nummer Syv nogle gange taler til bekræftelse af Treenighedens holdninger eller rettere, fungerer som talsmand for den Syvfoldige Ånds forening holdning til den Trefoldige Guddoms forening, Paradistreenigheden.		16:3.16 (188.4) No one of the Seven Spirits is organically representative of the Paradise Trinity, but when they unite as sevenfold Deity, this union in a deity sense—not in a personal sense—equivalates to a functional level associable with Trinity functions. In this sense the “Sevenfold Spirit” is functionally associable with the Paradise Trinity. It is also in this sense that Master Spirit Number Seven sometimes speaks in confirmation of Trinity attitudes or, rather, acts as spokesman for the attitude of the Sevenfold-Spirit-union regarding the attitude of the Threefold-Deity-union, the attitude of the Paradise Trinity.
16:3.17 (188.5) Den Syvende Mesterånds mangeartet funktioner spænder således fra en kombineret portræt af Faderens, Sønnens, og Åndens personlige natur, til en repræsentation af den personlige holdning af Gud den Højeste, til en åbenbaring af Paradistreenighedens guddoms holdning. Og i en visse henseender er denne præsiderende Ånd på samme måde udtryk for holdningerne hos den Ultimative og de Højeste-Ultimative.		16:3.17 (188.5) The multiple functions of the Seventh Master Spirit thus range from a combined portraiture of the personal natures of the Father, Son, and Spirit, through a representation of the personal attitude of God the Supreme, to a disclosure of the deity attitude of the Paradise Trinity. And in certain respects this presiding Spirit is similarly expressive of the attitudes of the Ultimate and of the Supreme-Ultimate.
16:3.18 (188.6) Det er Mesterånd nummer Syv, der, i sine mangfoldige egenskaber, personligt sponsorerer fremskridt for de opstigende kandidater fra tidens verdener i deres forsøg på at opnå forståelse om den udelte Guddom af Overhøjhed. En sådan forståelse involverer et greb om den eksistentielle suverænitet af Overhøjhedens Treenighed, således koordineret med en koncept om det Højeste Væsens voksende erfaringsmæssige suverænitet, at det udgør skabningens greb om Overhøjhedens enhed. Væsenets erkendelse af disse tre faktorer svarer til Havonas forståelse af Treenighedens virkelighed og giver tidens pilgrimme evnen til til sidst at trænge ind i Treenigheden, at opdage de tre uendelige personer af Guddommen.		16:3.18 (188.6) It is Master Spirit Number Seven who, in his multiple capacities, personally sponsors the progress of the ascension candidates from the worlds of time in their attempts to achieve comprehension of the undivided Deity of Supremacy. Such comprehension involves a grasp of the existential sovereignty of the Trinity of Supremacy so co-ordinated with a concept of the growing experiential sovereignty of the Supreme Being as to constitute the creature grasp of the unity of Supremacy. Creature realization of these three factors equals Havona comprehension of Trinity reality and endows the pilgrims of time with the ability eventually to penetrate the Trinity, to discover the three infinite persons of Deity.
16:3.19 (188.7) Den manglende evne for pilgrimmenes i Havona til fuldt ud at finde Gud den Højeste kompenseres af den Syvende Mesterånd, hvis treenige natur på en så ejendommelig måde åbenbarer den Højestes åndeperson. I den nuværende universtidsalder, hvor den Højestes person ikke er kontaktbar, fungerer Mesterånd nummer Syv som stedfortræder for de opstigende væseners Gud i spørgsmålet om personlige forhold. Han er det ene højeste åndevæsen, som alle opstigende med sikkerhed vil genkende og til en vis grad forstå når de når herlighedens centre.		16:3.19 (188.7) The inability of the Havona pilgrims fully to find God the Supreme is compensated by the Seventh Master Spirit, whose triune nature in such a peculiar manner is revelatory of the spirit person of the Supreme. During the present universe age of the noncontactability of the person of the Supreme, Master Spirit Number Seven functions in the place of the God of ascendant creatures in the matter of personal relationships. He is the one high spirit being that all ascenders are certain to recognize and somewhat comprehend when they reach the centers of glory.
16:3.20 (189.1) Denne Mesterånd er altid i forbindelse med de Reflekterende Ånder i Uversa, hovedkvarteret for det syvende superunivers, vores eget skabelsessegment. Hans administration af Orvonton udviser den forunderlige symmetri i den koordinerede blanding af Faderens, Sønnens, og Åndens guddommelige natur.		16:3.20 (189.1) This Master Spirit is always in liaison with the Reflective Spirits of Uversa, the headquarters of the seventh superuniverse, our own segment of creation. His administration of Orvonton discloses the marvelous symmetry of the co-ordinate blending of the divine natures of Father, Son, and Spirit.
4. Mesteråndernes egenskaber og funktioner ^top		4. Attributes and Functions of the Master Spirits ^top
16:4.1 (189.2) De Syv Mesterånder udgør den fulde repræsentation af den Uendelige Ånds i de evolutionære universer. De repræsenterer den Tredje kilde og Center i forholdet mellem energi, sind, og ånd. Mens de fungerer som de koordinerende overhoveder af Samforenerens universelle administrative kontrol, så glem ikke, at de har deres oprindelse i Paradisguddommenes skabende handlinger. Det er bogstaveligt sandt, at disse syv ånder er den personaliserede fysiske styrke, det kosmiske sind, og åndelige nærværelse af den treenige Guddoms. “Guds syv ånder udsendt til hele universet.”		16:4.1 (189.2) The Seven Master Spirits are the full representation of the Infinite Spirit to the evolutionary universes. They represent the Third Source and Center in the relationships of energy, mind, and spirit. While they function as the co-ordinating heads of the universal administrative control of the Conjoint Actor, do not forget that they have their origin in the creative acts of the Paradise Deities. It is literally true that these Seven Spirits are the personalized physical power, cosmic mind, and spiritual presence of the triune Deity, “the Seven Spirits of God sent forth to all the universe.”
16:4.2 (189.3) Mesterånderne er enestående ved, at de fungerer på alle universets virkelighedsniveauer med undtagelse af det absolutte. De er derfor effektive og perfekte tilsynsførende for alle faser af administrative anliggender på alle aktivitetsniveauer i superuniverset. Det er svært for det dødelige sind at forstå meget om Mesterånderne, fordi deres arbejde er så højt specialiseret men altomfattende, så usædvanligt materielt og på samme tid så udsøgt åndeligt. Disse alsidige skabere af det kosmiske sind er forfædrene til universets styrkeledere og er i sig selv de højere ledere af den vældige og vidtstrakte skabelse af åndelige skabninger.		16:4.2 (189.3) The Master Spirits are unique in that they function on all universe levels of reality excepting the absolute. They are, therefore, efficient and perfect supervisors of all phases of administrative affairs on all levels of superuniverse activities. It is difficult for the mortal mind to understand very much about the Master Spirits because their work is so highly specialized yet all-embracing, so exceptionally material and at the same time so exquisitely spiritual. These versatile creators of the cosmic mind are the ancestors of the Universe Power Directors and are, themselves, supreme directors of the vast and far-flung spirit-creature creation.
16:4.3 (189.4) De Syv Mesterånder er skaberne af Universets Styrkeleder og deres medarbejdere, væsener, som er uundværlige for organiseringen, kontrollen og reguleringen af de fysiske energier i storuniverset. Og de samme Mesterånder assisterer på en meget materiel måde Skabersønnerne i arbejdet med at forme og organisere lokaluniverserne.		16:4.3 (189.4) The Seven Master Spirits are the creators of the Universe Power Directors and their associates, entities who are indispensable to the organization, control, and regulation of the physical energies of the grand universe. And these same Master Spirits very materially assist the Creator Sons in the work of shaping and organizing the local universes.
16:4.4 (189.5) Vi er ikke i stand til at spore nogen personlig forbindelse mellem Mesteråndernes kosmiske energiarbejde og kraftfunktionerne i den Egenskabsløse Absoluttet. De energimanifestationer, som henhører til Mesteråndernes forvaltning styres alle fra Paradisets periferi; de synes ikke på nogen direkte måde, at være forbundet med de kraftfænomener, der er identificeret med Paradisets underside.		16:4.4 (189.5) We are unable to trace any personal connection between the cosmic-energy work of the Master Spirits and the force functions of the Unqualified Absolute. The energy manifestations under the jurisdiction of the Master Spirits are all directed from the periphery of Paradise; they do not appear to be in any direct manner associated with the force phenomena identified with the nether surface of Paradise.
16:4.5 (189.6) Når vi møder de forskellige Morontia Styrkevejleders funktionelle aktiviteter, står vi utvivlsomt ansigt til ansigt med visse af Mesteråndernes uopdagede aktiviteter. Hvem, bortset fra disse forfædre til både fysiske kontrollanter og åndelige tjenere, kunne have udtænkt at kombinere og forbinde materielle og åndelige energier for at frembringe en hidtil ikke-eksisterende fase af universets virkelighed—morontiasubstans og morontiasind?		16:4.5 (189.6) Unquestionably, when we encounter the functional activities of the various Morontia Power Supervisors, we are face to face with certain of the unrevealed activities of the Master Spirits. Who, aside from these ancestors of both physical controllers and spirit ministers, could have contrived so to combine and associate material and spiritual energies as to produce a hitherto nonexistent phase of universe reality—morontia substance and morontia mind?
16:4.6 (189.7) Meget af virkeligheden i de åndelige verdener er af morontia-ordenen, en fase af universets virkelighed, der er fuldstændig ukendt på Urantia. Målet for personlighedens eksistens er åndelig, men morontiaskabelserne griber altid ind og bygger bro over kløften mellem de materielle riger af dødelig oprindelse og superuniversernes sfærer med fremadskridende åndelig status. Det er indenfor dette område, at Mesterånderne yder deres store bidrag til planen for menneskets opstigning til Paradiset.		16:4.6 (189.7) Much of the reality of the spiritual worlds is of the morontia order, a phase of universe reality wholly unknown on Urantia. The goal of personality existence is spiritual, but the morontia creations always intervene, bridging the gulf between the material realms of mortal origin and the superuniverse spheres of advancing spiritual status. It is in this realm that the Master Spirits make their great contribution to the plan of man’s Paradise ascension.
16:4.7 (190.1) De Syv Mesterånder har personlige repræsentanter, som fungerer overalt i storuniverset; men da et stort flertal af disse underordnede væsener ikke direkte har noget at gøre med opstigningsplanen for de dødeliges fremgang på Paradisets fuldkommenhedsvej, så er lidt eller ingenting åbenbaret om dem. Meget, rigtig meget, af de Syv Mesterånders aktivitet forbliver skjult for menneskelig forståelse, fordi det på ingen måde direkte vedrører problematikken med jeres Paradis opstigning.		16:4.7 (190.1) The Seven Master Spirits have personal representatives who function throughout the grand universe; but since a large majority of these subordinate beings are not directly concerned with the ascendant scheme of mortal progression in the path of Paradise perfection, little or nothing has been revealed about them. Much, very much, of the activity of the Seven Master Spirits remains hidden from human understanding because in no way does it directly pertain to your problem of Paradise ascent.
16:4.8 (190.2) Det er højst sandsynligt, selvom vi ikke kan give et sikkert bevis, at Mesterånden i Orvonton udøver en bestemt indflydelse på følgende aktivitetssfærer:		16:4.8 (190.2) It is highly probable, though we cannot offer definite proof, that the Master Spirit of Orvonton exerts a decided influence in the following spheres of activity:
16:4.9 (190.3) 1. Livsinitieringsprocedurerne for lokaluniversets Livsbærere		16:4.9 (190.3) 1. The life-initiation procedures of the local universe Life Carriers.
16:4.10 (190.4) 2. Livsaktiveringerne af adjudant sindsånderne, skænket til verdenerne af den Skabende Ånd i et lokalunivers.		16:4.10 (190.4) 2. The life activations of the adjutant mind-spirits bestowed upon the worlds by a local universe Creative Spirit.
16:4.11 (190.5) 3. De udsving i energimanifestationer, der udvises af de lineær- tyngdekraftsreagerende enheder af organiseret stof.		16:4.11 (190.5) 3. The fluctuations in energy manifestations exhibited by the linear-gravity-responding units of organized matter.
16:4.12 (190.6) 4. Adfærden af den fremkommende energi, når den er fuldstændig befriet fra grebet af den Egenskabsløse Absolutte, og dermed følsom over for den direkte påvirkning af lineær tyngdekraft og på manipulationerne fra Universets Styreledere og deres medarbejder.		16:4.12 (190.6) 4. The behavior of emergent energy when fully liberated from the grasp of the Unqualified Absolute, thus becoming responsive to the direct influence of linear gravity and to the manipulations of the Universe Power Directors and their associates.
16:4.13 (190.7) 5. Overdragelsen af den tjenende ånd fra lokaluniversets Skabende Ånd, kendt på Urantia som Helligånden.		16:4.13 (190.7) 5. The bestowal of the ministry spirit of a local universe Creative Spirit, known on Urantia as the Holy Spirit.
16:4.14 (190.8) 6. Den efterfølgende overdragelse af overdragelses sønnernes ånd, på Urantia kaldet (Talsmanden) eller Sandhedens ånd.		16:4.14 (190.8) 6. The subsequent bestowal of the spirit of the bestowal Sons, on Urantia called the Comforter or the Spirit of Truth.
16:4.15 (190.9) 7. 7. Lokaluniversernes og superuniversets reflektionsmekanisme. Mange træk forbundet med dette ejendommelige fænomen kan næppe fornuftigt forklares eller forstås rationelt uden at postulere Mesteråndernes aktivitet i forbindelse med Samforeneren og det Højeste Væsen.		16:4.15 (190.9) 7. The reflectivity mechanism of the local universes and the superuniverse. Many features connected with this extraordinary phenomenon can hardly be reasonably explained or rationally understood without postulating the activity of the Master Spirits in association with the Conjoint Actor and the Supreme Being.
16:4.16 (190.10) På trods af vores manglende evne til at forstå de Syv Mesterånders mangfoldige virkemåder, er vi overbeviste om, at der findes to områder i det brede udvalg af universaktiviteter, som de ikke har noget som helst at gøre med: overdragelsen og tjenesten af Tankeretterne og de uransagelige funktioner af den Egenskabsløse Absolutte.		16:4.16 (190.10) Notwithstanding our failure adequately to comprehend the manifold workings of the Seven Master Spirits, we are confident there are two realms in the vast range of universe activities with which they have nothing whatever to do: the bestowal and ministry of the Thought Adjusters and the inscrutable functions of the Unqualified Absolute.
5. Forhold til skabte væsener ^top		5. Relation to Creatures ^top
16:5.1 (190.11) Hvert segment i storuniverset, hvert enkelt univers og verden nyder gavn af alle de Syv Mesterånders forenede råd og visdom, men modtager kun det personlige præg og nuance fra én. Og hver Mesterånds personlige natur gennemtrænger duldstændigt og betinger på enestående måde hans superunivers.		16:5.1 (190.11) Each segment of the grand universe, each individual universe and world, enjoys the benefits of the united counsel and wisdom of all Seven Master Spirits but receives the personal touch and tinge of only one. And the personal nature of each Master Spirit entirely pervades and uniquely conditions his superuniverse.
16:5.2 (190.12) Gennem denne personlige indflydelse fra de Syv Mesterånder må enhver skabning af enhver orden af intelligente væsener uden for Paradiset og Havona bære det karakteristiske mærke af individualitet, som er et tegn på forfædrenes natur hos en af disse Syv Paradisånder. Hvad angår de syv superuniverser, vil enhver indfødt skabning, menneske eller engel, for altid bære dette emblem for fødselsidentifikation.		16:5.2 (190.12) Through this personal influence of the Seven Master Spirits every creature of every order of intelligent beings, outside of Paradise and Havona, must bear the characteristic stamp of individuality indicative of the ancestral nature of some one of these Seven Paradise Spirits. As concerns the seven superuniverses, each native creature, man or angel, will forever bear this badge of natal identification.
16:5.3 (191.1) De Syv Mesterånder trænger ikke direkte ind i de enkelte væseners materielle sind i de evolutionære verdner i rummet. De dødelige på Urantia oplever ikke den personlige tilstedeværelse af sind og ånde indflydelse fra Orvontons Mesterånd. Hvis denne Mesterånd opnår nogen form for kontakt med det individuelle dødelige sind under de tidligere evolutionære tidsaldre i en beboet verden, må det ske gennem tjeneste lokaluniversets Kreative Ånd, ægtefællen og partneren til Guds Skabersøn, som præsiderer over hver lokal skabelses skæbne. Men netop denne samme Skabende Moderånd er i sin natur og karakter ganske lig Orvontons Mesterånd.		16:5.3 (191.1) The Seven Master Spirits do not directly invade the material minds of the individual creatures on the evolutionary worlds of space. The mortals of Urantia do not experience the personal presence of the mind-spirit influence of the Master Spirit of Orvonton. If this Master Spirit does attain any sort of contact with the individual mortal mind during the earlier evolutionary ages of an inhabited world, it must occur through the ministry of the local universe Creative Spirit, the consort and associate of the Creator Son of God who presides over the destinies of each local creation. But this very Creative Mother Spirit is, in nature and character, quite like the Master Spirit of Orvonton.
16:5.4 (191.2) Den fysiske emblem som stammer fra en Mesterånd er en del af menneskets materielle oprindelse. Hele det morontielle livsforløb leves under vedvarende indflydelse af den samme Mesterånd. Det er næppe mærkeligt, at sådan en opstigende dødeligs efterfølgende åndekarriere aldrig helt udrydder det karakteristiske prægning af denne samme tilsynsførende Ånd. En Mesterånds indprægning er grundlæggende for selve eksistensen af ethvert før-Havona stadie af dødeliges opstigning.		16:5.4 (191.2) The physical stamp of a Master Spirit is a part of man’s material origin. The entire morontia career is lived under the continuing influence of this same Master Spirit. It is hardly strange that the subsequent spirit career of such an ascending mortal never fully eradicates the characteristic stamp of this same supervising Spirit. The impress of a Master Spirit is basic to the very existence of every pre-Havona stage of mortal ascension.
16:5.5 (191.3) De karakteristiske personlighedstendenser som fremtræder i de dødeliges livserfaringer, og som er karakteristiske i hvert superunivers og som er direkte udtryk for den dominerende Mesterånd natur, bliver aldrig helt udslettet, selv ikke efter at disse opstigende er udsat for den lange uddannelse og samlende disciplin, som de møder på Havonas en milliard udviklingssfærer. Selv den efterfølgende intense Paradiskultur er ikke tilstrækkelig til at udslette de kendetegn, som angiver superuniversets oprindelse. Gennem al evighed vil en opstigende dødelig udvise træk, der indikerer den præsiderende Ånd i hans superunivers af fødsel. Selv i Finalitkorpset, når man ønsker at nå frem til eller skildre et fuldstændig Treenighedsforhold til den evolutionære skabelse, samles altid en gruppe på syv finaliter, en fra hvert superunivers.		16:5.5 (191.3) The distinctive personality trends exhibited in the life experience of evolutionary mortals, which are characteristic in each superuniverse, and which are directly expressive of the nature of the dominating Master Spirit, are never fully effaced, not even after such ascenders are subjected to the long training and unifying discipline encountered on the one billion educational spheres of Havona. Even the subsequent intense Paradise culture does not suffice to eradicate the earmarks of superuniverse origin. Throughout all eternity an ascendant mortal will exhibit traits indicative of the presiding Spirit of his superuniverse of nativity. Even in the Corps of the Finality, when it is desired to arrive at or to portray a complete Trinity relationship to the evolutionary creation, always a group of seven finaliters is assembled, one from each superuniverse.
6. Det kosmiske sind ^top		6. The Cosmic Mind ^top
16:6.1 (191.4) Mesterånderne er de syvfoldige kilder til det kosmiske sind, storuniverset intellektuelle potentiale. Dette kosmiske sind er en underabsolut manifestation af sindet fra den Tredje Kilde og Center og er på visse måder funktionelt relateret til sindet hos det udviklende Højeste Væsen.		16:6.1 (191.4) The Master Spirits are the sevenfold source of the cosmic mind, the intellectual potential of the grand universe. This cosmic mind is a subabsolute manifestation of the mind of the Third Source and Center and, in certain ways, is functionally related to the mind of the evolving Supreme Being.
16:6.2 (191.5) I en verden som Urantia møder vi ikke de Syv Mesterånders direkte indflydelse på menneskeracernes anliggender. I lever under den umiddelbare indflydelse af Nebadons kreative Ånd. Ikke desto mindre dominerer de samme Mesterånder de grundlæggende reaktioner i alle skabningers sind, fordi de er de virkelige kilder til de intellektuelle og spirituelle potentialer, som er blevet specialiseret i lokaluniverserne til at fungere i livet for de individer, der bebor de evolutionære verdener i tid og rum.		16:6.2 (191.5) On a world like Urantia we do not encounter the direct influence of the Seven Master Spirits in the affairs of the human races. You live under the immediate influence of the Creative Spirit of Nebadon. Nevertheless these same Master Spirits dominate the basic reactions of all creature mind because they are the actual sources of the intellectual and spiritual potentials which have been specialized in the local universes for function in the lives of those individuals who inhabit the evolutionary worlds of time and space.
16:6.3 (191.6) Faktum om det kosmiske sind forklarer slægtskabet mellem forskellige typer af menneskelige og overmenneskelige sind. Det er ikke kun ligesindede ånder som drages mod hverandre, men beslægtede sind er også meget omgangsvenlige og tenderer mod at samarbejde med hinanden. Menneskets sind er undertiden observeret løbende i baner af forbløffende lighed og uforklarlig sammenhæng.		16:6.3 (191.6) The fact of the cosmic mind explains the kinship of various types of human and superhuman minds. Not only are kindred spirits attracted to each other, but kindred minds are also very fraternal and inclined towards co-operation the one with the other. Human minds are sometimes observed to be running in channels of astonishing similarity and inexplicable agreement.
16:6.4 (191.7) Der eksisterer i alle personlighedsassociationer af det kosmiske sind en egenskab, som kan betegnes som “virkelighedsreaktionen”. Det er denne universelle kosmiske formåen hos viljeskabninger, der redder dem fra at blive hjælpeløse ofre for de antagelser som videnskab, filosofi og religion på forhånd forudsætter som sande. Denne virkelighedssensitivitet i det kosmiske sind reagerer på bestemte faser af virkeligheden, ligesom energi-materien reagerer på tyngdekraften. Det ville være endnu mere korrekt at sige, at disse overmaterielle realiteter således reagerer på kosmos sind.		16:6.4 (191.7) There exists in all personality associations of the cosmic mind a quality which might be denominated the “reality response.” It is this universal cosmic endowment of will creatures which saves them from becoming helpless victims of the implied a priori assumptions of science, philosophy, and religion. This reality sensitivity of the cosmic mind responds to certain phases of reality just as energy-material responds to gravity. It would be still more correct to say that these supermaterial realities so respond to the mind of the cosmos.
16:6.5 (192.1) Det kosmiske sind reagerer uophørligt (genkender respons) på tre niveauer af universets virkelighed. Disse respons er selvindlysende for klart ræsonnerende og dybt tænkende sind. Disse virkelighedsniveauer er:		16:6.5 (192.1) The cosmic mind unfailingly responds (recognizes response) on three levels of universe reality. These responses are self-evident to clear-reasoning and deep-thinking minds. These levels of reality are:
16:6.6 (192.2) 1. Kausalitet—de fysiske sansers virkelighedsdomæne, de videnskabelige områder af logisk ensartethed, differentieringen af det faktuelle og det ikke faktuelle, reflekterende konklusioner baseret på kosmisk respons. Dette er den matematiske form af kosmisk dømmekraft.		16:6.6 (192.2) 1. Causation—the reality domain of the physical senses, the scientific realms of logical uniformity, the differentiation of the factual and the nonfactual, reflective conclusions based on cosmic response. This is the mathematical form of the cosmic discrimination.
16:6.7 (192.3) 2. Pligt—moralens virkelighedsdomæne i det filosofiske område, fornuftens arena, erkendelsen af relativt rigtigt og forkert. Dette er den juridiske form for den kosmisk dømmekraft.		16:6.7 (192.3) 2. Duty—the reality domain of morals in the philosophic realm, the arena of reason, the recognition of relative right and wrong. This is the judicial form of the cosmic discrimination.
16:6.8 (192.4) 3. Tilbedelse—det åndelige domæne af den religiøse erfarings virkeligheden, den personlige erkendelse af guddommeligt fællesskab, anerkendelse af åndelige værdier, forsikringen om evig overlevelse, opstigningen fra status som Guds tjenere til Guds sønners glæde og frihed. Dette er den højeste indsigt i det kosmiske sind, den ærbødige og tilbedende form for den kosmisk dømmekraft.		16:6.8 (192.4) 3. Worship—the spiritual domain of the reality of religious experience, the personal realization of divine fellowship, the recognition of spirit values, the assurance of eternal survival, the ascent from the status of servants of God to the joy and liberty of the sons of God. This is the highest insight of the cosmic mind, the reverential and worshipful form of the cosmic discrimination.
16:6.9 (192.5) Disse videnskabelige, moralske og åndelige indsigter, disse kosmiske reaktioner, er medfødte i det kosmiske sind som beriger alle viljeskabninger. Livserfaringen undlader aldrig at udvikle disse tre kosmisk intuitioner; de er konstituerende i den reflekterende tænknings selvbevidsthed. Men det er sørgeligt at konstatere, at så få mennesker på Urantia finder nydelse i at kultivere disse kvaliteter af modig og selvstændig kosmisk tænkning.		16:6.9 (192.5) These scientific, moral, and spiritual insights, these cosmic responses, are innate in the cosmic mind, which endows all will creatures. The experience of living never fails to develop these three cosmic intuitions; they are constitutive in the self-consciousness of reflective thinking. But it is sad to record that so few persons on Urantia take delight in cultivating these qualities of courageous and independent cosmic thinking.
16:6.10 (192.6) I lokaluniversernes sindsoverdragelse udgør disse tre indsigter i det kosmiske sind de forudsætninger, der gør det muligt for mennesket at fungere som en rationel og selvbevidst personlighed inden for områderne af videnskab, filosofi og religion. Udtrykt på en anden måde, så er erkendelsen af virkeligheden af disse tre manifestationeraf den Uendelige ved hjælp af en kosmisk selvåbenbarings teknik. Materie-energi genkendes af sansernes matematiske logik; sinds-fornuft kender intuitivt sin moralske pligt; ånd-tro (tilbedelse) er religionen af den åndelige erfarings virkelighed. Disse tre grundfaktorer i den reflekterende tænkning kan blive forenet og koordineret i personlighedsudvikling, eller de kan blive uforholdsmæssige og så godt som uden sammenhæng i deres respektive funktioner. Men når de bliver forenet, frembringer de en stærk karakter, der består i sammnehængen mellem en faktuel videnskab, en moralsk filosofi og en ægte religiøs erfaring. Det er disse tre kosmiske intuition, der giver objektiv gyldighed, virkelighed, til menneskets erfaring i og med ting, betydninger og værdier.		16:6.10 (192.6) In the local universe mind bestowals, these three insights of the cosmic mind constitute the a priori assumptions which make it possible for man to function as a rational and self-conscious personality in the realms of science, philosophy, and religion. Stated otherwise, the recognition of the reality of these three manifestations of the Infinite is by a cosmic technique of self-revelation. Matter-energy is recognized by the mathematical logic of the senses; mind-reason intuitively knows its moral duty; spirit-faith (worship) is the religion of the reality of spiritual experience. These three basic factors in reflective thinking may be unified and co-ordinated in personality development, or they may become disproportionate and virtually unrelated in their respective functions. But when they become unified, they produce a strong character consisting in the correlation of a factual science, a moral philosophy, and a genuine religious experience. And it is these three cosmic intuitions that give objective validity, reality, to man’s experience in and with things, meanings, and values.
16:6.11 (192.7) Det er formålet med uddannelse, at udvikle og skærpe disse medfødte evner af menneskelige sind; med civilisation at udtrykke dem; med livserfaring for at realisere dem; med religion at forædle dem og med personlighed at forene dem.		16:6.11 (192.7) It is the purpose of education to develop and sharpen these innate endowments of the human mind; of civilization to express them; of life experience to realize them; of religion to ennoble them; and of personality to unify them.
7. Moral, dyd og personlighed ^top		7. Morals, Virtue, and Personality ^top
16:7.1 (192.8) Intelligensen kan ikke alene forklare den moralske natur. Moral, dyd, er medfødt til menneskets personlighed. Moralsk intuition, erkendelse af pligt, er en bestanddel i sindet som mennesket er begavet med, og den er associeret med de andre umisteligheder i menneskets natur; videnskabelig nysgerrighed og åndelig indsigt. Menneskets mentalitet overgår langt dets dyriske artsfæller, men det er de moralske og religiøse sider af dets natur som specielt adskiller det fra dyreverden.		16:7.1 (192.8) Intelligence alone cannot explain the moral nature. Morality, virtue, is indigenous to human personality. Moral intuition, the realization of duty, is a component of human mind endowment and is associated with the other inalienables of human nature: scientific curiosity and spiritual insight. Man’s mentality far transcends that of his animal cousins, but it is his moral and religious natures that especially distinguish him from the animal world.
16:7.2 (193.1) Et dyrs selektive respons er begrænset til det motoriske adfærd niveau. De formodede indsigt hos de højere dyr befinder sig på motorisk niveau og viser sig normalt først efter at have gjort erfaringer med motoriske forsøg og fejl. Mennesket er i stand til at udøve videnskabelig, moralsk og åndelig indsigt før enhver udforskning eller eksperimentering.		16:7.2 (193.1) The selective response of an animal is limited to the motor level of behavior. The supposed insight of the higher animals is on a motor level and usually appears only after the experience of motor trial and error. Man is able to exercise scientific, moral, and spiritual insight prior to all exploration or experimentation.
16:7.3 (193.2) Kun en personlighed kan vide, hvad den gør, før den gør det; det er kun personligheder har indsigt forud for erfaringen. En personlighed kan se før den springer og kan derfor lære af at se såvel som af at springe. Et ikke personligt dyr lærer normalt kun ved at springe.		16:7.3 (193.2) Only a personality can know what it is doing before it does it; only personalities possess insight in advance of experience. A personality can look before it leaps and can therefore learn from looking as well as from leaping. A nonpersonal animal ordinarily learns only by leaping.
16:7.4 (193.3) Som et resultat af erfaring bliver et dyr i stand til at undersøge de forskellige måder at nå et mål og vælge en tilgang baseret på indhøstede erfaringer. Men en personlighed kan også undersøge selve målet og fælde dom over dets virkelighed, dets værdi. Intelligens alene kan skelne mellem de bedste måder at opnå vilkårlige mål, men et moralsk væsen besidder en indsigt, der gør det muligt for vedkommende, at skelne mellem såvel mål som mellem middel. Og når et moralsk væsen vælger dyd er det trods alt intelligent. Han ved hvad han gør, hvorfor han gør det, hvor han er på vej hen og hvordan han skal kommer dertil.		16:7.4 (193.3) As a result of experience an animal becomes able to examine the different ways of attaining a goal and to select an approach based on accumulated experience. But a personality can also examine the goal itself and pass judgment on its worth-whileness, its value. Intelligence alone can discriminate as to the best means of attaining indiscriminate ends, but a moral being possesses an insight which enables him to discriminate between ends as well as between means. And a moral being in choosing virtue is nonetheless intelligent. He knows what he is doing, why he is doing it, where he is going, and how he will get there.
16:7.5 (193.4) Når mennesket ikke formår at skelne mellem målene for sin jordiske stræben, befinder det sig fungerende på det dyriske niveau af eksistens. Det har undladt at gøre anvendelse af de overlegne fordele ved materiel skarpsindighed, moralsk skelnen og åndelig indsigt, som er en integreret del af hans kosmiske sinds begavelse som personligt væsen.		16:7.5 (193.4) When man fails to discriminate the ends of his mortal striving, he finds himself functioning on the animal level of existence. He has failed to avail himself of the superior advantages of that material acumen, moral discrimination, and spiritual insight which are an integral part of his cosmic-mind endowment as a personal being.
16:7.6 (193.5) Dyd er retfærdighed—samklang med kosmos. At nævne dyder er ikke at definere dem, men at efterleve dem er at kende dem. Dyd er ikke kun viden, endnu ikke visdom men snarere virkeligheden af progressiv erfaring i opnåelsen af stigende niveauer af kosmisk præstation. I det dødelige menneskes daglige liv virkeliggøres dyden ved konsekvens at vælge det gode frem for det onde, og en sådan evne til at vælge er bevis på på besiddelsen af en moralsk natur.		16:7.6 (193.5) Virtue is righteousness—conformity with the cosmos. To name virtues is not to define them, but to live them is to know them. Virtue is not mere knowledge nor yet wisdom but rather the reality of progressive experience in the attainment of ascending levels of cosmic achievement. In the day-by-day life of mortal man, virtue is realized by the consistent choosing of good rather than evil, and such choosing ability is evidence of the possession of a moral nature.
16:7.7 (193.6) Menneskets valg mellem godt og ondt påvirkes ikke kun af skarpheden i dets moralske natur, men også af sådanne påvirkninger som uvidenhed, umodenhed, og vildfarelse. Proportionssans spiller også en rolle i udøvelsen af dyd, fordi ondskab kan blive begået, når det mindre gode vælges i stedet for det større gode som følge af fordrejning eller bedrag. Kunsten at foretage relative vurderinger eller sammenlignende målinger indgår i udøvelsen af dyderne på det moralske område.		16:7.7 (193.6) Man’s choosing between good and evil is influenced, not only by the keenness of his moral nature, but also by such influences as ignorance, immaturity, and delusion. A sense of proportion is also concerned in the exercise of virtue because evil may be perpetrated when the lesser is chosen in the place of the greater as a result of distortion or deception. The art of relative estimation or comparative measurement enters into the practice of the virtues of the moral realm.
16:7.8 (193.7) Menneskets moralske natur ville være impotent uden målekunsten, den skelnen, der er indeholdt i evnen til at undersøge betydninger. På samme måde ville moralsk valg være forgæves uden den kosmiske indsigt, som giver bevidstheden om åndelige værdier. Fra et intelligenssynspunkt stiger mennesket til niveauet af et moralsk væsen, fordi det er udstyret med personlighed.		16:7.8 (193.7) Man’s moral nature would be impotent without the art of measurement, the discrimination embodied in his ability to scrutinize meanings. Likewise would moral choosing be futile without that cosmic insight which yields the consciousness of spiritual values. From the standpoint of intelligence, man ascends to the level of a moral being because he is endowed with personality.
16:7.9 (193.8) Moral kan aldrig fremmes ved lov eller med vold. Det er et personligt og frivilligt sag, og skal udspredes af smitten fra kontakten mellem moralsk duftene personer og dem som er moralsk mindre modtagelige, men som også i et vist omfang ønsker at gøre Faderens vilje.		16:7.9 (193.8) Morality can never be advanced by law or by force. It is a personal and freewill matter and must be disseminated by the contagion of the contact of morally fragrant persons with those who are less morally responsive, but who are also in some measure desirous of doing the Father’s will.
16:7.10 (193.9) Moralske handlinger er de menneskelige præstationer, som ker karakteriseret ved den højeste intelligens, styret af selektiv skelnen i valget overordnede mål, såvel som i valget af moralske midler til at opnå disse mål. En sådan adfærd er dydig. Den højeste dyd er derfor helhjertet at vælge at gøre Faders vilje i himlen.		16:7.10 (193.9) Moral acts are those human performances which are characterized by the highest intelligence, directed by selective discrimination in the choice of superior ends as well as in the selection of moral means to attain these ends. Such conduct is virtuous. Supreme virtue, then, is wholeheartedly to choose to do the will of the Father in heaven.
8. Urantiapersonlighed ^top		8. Urantia Personality ^top
16:8.1 (194.1) Den Universelle Fader skænker personlighed til talrige ordener af væsener, der fungerer på forskellige niveauer af universets virkelighed. Menneskevæsener på Urantia er begavet med personlighed af den endelige-dødelige type, der fungerer på niveau med Guds opstigende sønner.		16:8.1 (194.1) The Universal Father bestows personality upon numerous orders of beings as they function on diverse levels of universe actuality. Urantia human beings are endowed with personality of the finite-mortal type, functioning on the level of the ascending sons of God.
16:8.2 (194.2) Selvom vi næppe kan påtage os at definere personlighed, kan vi forsøge at redegøre for vor forståelse af de kendte faktorer, der behøves for at forme den helhed af materielle, mentale og åndelige energier, hvis indbyrdes sammensætning udgør den mekanisme hvori, hvorpå og hvormed den Universelle Fader fårårsager sin skænkede personlighed til at fungere.		16:8.2 (194.2) Though we can hardly undertake to define personality, we may attempt to narrate our understanding of the known factors which go to make up the ensemble of material, mental, and spiritual energies whose interassociation constitutes the mechanism wherein and whereon and wherewith the Universal Father causes his bestowed personality to function.
16:8.3 (194.3) Personlighed er en unik gave af oprindelig natur, hvis eksistens er uafhængig af og forudgående til overdragelsen af Tankeretteren. Ikke desto mindre forøger Retterens tilstedeværelse personlighedens kvalitative manifestation. Tankerettere, når de kommer fra Faderen, er identiske af natur, men personligheden er forskelligartet, original og enestående; og manifestationen af personlighed er yderligere betinget og kvalificeret af naturen og kvaliteterne af de tilknyttede energier af en materiel, mental og åndelig natur, som udgør det organismemæssige legeme for personlighedsmanifestationen.		16:8.3 (194.3) Personality is a unique endowment of original nature whose existence is independent of, and antecedent to, the bestowal of the Thought Adjuster. Nevertheless, the presence of the Adjuster does augment the qualitative manifestation of personality. Thought Adjusters, when they come forth from the Father, are identical in nature, but personality is diverse, original, and exclusive; and the manifestation of personality is further conditioned and qualified by the nature and qualities of the associated energies of a material, mindal, and spiritual nature which constitute the organismal vehicle for personality manifestation.
16:8.4 (194.4) Personligheder kan være lignende men de er aldrig det samme. Personer af en given serie, type, orden eller mønster kan ligne hinanden og gør det, men de er aldrig identiske. Personlighed er det særpræg ved et individ som vi kender, og som gør det muligt for os, at identificere dette væsen engang i fremtiden, uanset arten og omfanget af ændringer i form, sind eller åndestatus. Personlighed er den del af enhver person, som gør det muligt for os at genkende og helt sikkert identificere den person som den, vi tidligere har kendt, uanset hvor meget personen kan have ændret sig som følge af modificerede udtryk og manifestationer af hans personlighed.		16:8.4 (194.4) Personalities may be similar, but they are never the same. Persons of a given series, type, order, or pattern may and do resemble one another, but they are never identical. Personality is that feature of an individual which we know, and which enables us to identify such a being at some future time regardless of the nature and extent of changes in form, mind, or spirit status. Personality is that part of any individual which enables us to recognize and positively identify that person as the one we have previously known, no matter how much he may have changed because of the modification of the vehicle of expression and manifestation of his personality.
16:8.5 (194.5) Skabningspersonlighed er kendetegnet ved to selvmanifesterende og karakteristiske fænomener af dødelige reaktive adfærd; selvbevidsthed og den dertil tknyttede relative frie vilje.		16:8.5 (194.5) Creature personality is distinguished by two self-manifesting and characteristic phenomena of mortal reactive behavior: self-consciousness and associated relative free will.
16:8.6 (194.6) Selvbevidsthed består af intellektuel bevidsthed om personlighedens aktuelitet; det inkluderer evnen til at genkende andre personligheders virkelighed. Det indikerer kapacitet til individualiseret oplevelse i og med kosmiske realiteter, svarende til opnåelsen af identitetsstatus i universets personlighedsforhold. Selvbevidsthed indebærer anerkendelse af virkeligheden af sindets betjening og realiseringen af relativ uafhængighed af kreativ og bestemmende fri vilje.		16:8.6 (194.6) Self-consciousness consists in intellectual awareness of personality actuality; it includes the ability to recognize the reality of other personalities. It indicates capacity for individualized experience in and with cosmic realities, equivalating to the attainment of identity status in the personality relationships of the universe. Self-consciousness connotes recognition of the actuality of mind ministration and the realization of relative independence of creative and determinative free will.
16:8.7 (194.7) Den relative frie vilje, som kendetegner den menneskelige personligheds selvbevidsthed, er involveret i:		16:8.7 (194.7) The relative free will which characterizes the self-consciousness of human personality is involved in:
16:8.8 (194.8) 1. Moralsk beslutning, højeste visdom.		16:8.8 (194.8) 1. Moral decision, highest wisdom.
16:8.9 (194.9) 2. Åndeligt valg, sandhedsindsigt.		16:8.9 (194.9) 2. Spiritual choice, truth discernment.
16:8.10 (194.10) 3. Uselvisk kærlighed, broderskabstjeneste.		16:8.10 (194.10) 3. Unselfish love, brotherhood service.
16:8.11 (194.11) 4. Målrettet samarbejde, gruppeloyalitet.		16:8.11 (194.11) 4. Purposeful co-operation, group loyalty.
16:8.12 (194.12) 5. Kosmisk indsigt, forståelse af universets betydninger.		16:8.12 (194.12) 5. Cosmic insight, the grasp of universe meanings.
16:8.13 (194.13) 6. Personligheds hengivenhed, helhjertet hengivelse til at gøre Faderens vilje.		16:8.13 (194.13) 6. Personality dedication, wholehearted devotion to doing the Father’s will.
16:8.14 (195.1) 7. Tilbedelse, den oprigtig stræben efter guddommelige værdier og den helhjertede kærlighed til den guddommelige Værdigiver.		16:8.14 (195.1) 7. Worship, the sincere pursuit of divine values and the wholehearted love of the divine Value-Giver.
16:8.15 (195.2) Urantia-typen af menneskelig personlighed kan ses som fungerende i en fysisk mekanisme, der består af den planetariske modifikation af Nebadon-typen af organisme, der tilhører den elektrokemiske orden af livsaktivering og er udstyret med Nebadon-ordenen i Orvonton-serien af det kosmiske sind af forældrebaseret reprodukttionsmønster. Overdragelsen af den guddommelige personlighedsgave til en sådan sindsbegavet dødelig mekanisme giver kosmisk medborgerskab værdighed og sætter en sådan dødelig skabning i stand til straks at blive reaktiv over for den konstitutive anerkendelse af de tre grundlæggende sindsvirkeligheder i kosmos:		16:8.15 (195.2) The Urantia type of human personality may be viewed as functioning in a physical mechanism consisting of the planetary modification of the Nebadon type of organism belonging to the electrochemical order of life activation and endowed with the Nebadon order of the Orvonton series of the cosmic mind of parental reproductive pattern. The bestowal of the divine gift of personality upon such a mind-endowed mortal mechanism confers the dignity of cosmic citizenship and enables such a mortal creature forthwith to become reactive to the constitutive recognition of the three basic mind realities of the cosmos:
16:8.16 (195.3) 1. Den matematiske eller logiske anerkendelse af ensartetheden af fysiske årsagssammenhæng.		16:8.16 (195.3) 1. The mathematical or logical recognition of the uniformity of physical causation.
16:8.17 (195.4) 2. Den fornuftige erkendelse af forpligtelsen til moralsk adfærd.		16:8.17 (195.4) 2. The reasoned recognition of the obligation of moral conduct.
16:8.18 (195.5) 3. Trosforståelsen, af fællesskabstilbedelsen af Guddommen, forbundet med den kærlighedsfulde tjeneste af menneskeheden.		16:8.18 (195.5) 3. The faith-grasp of the fellowship worship of Deity, associated with the loving service of humanity.
16:8.19 (195.6) Den fulde funktion af en sådan personlighedsbegavelse er den begyndende erkendelse af Guddommens slægtskab. Et sådan selv, der er beboet af et førpersonligt fragment af Gud Faderen, er i sandhed og i virkeligheden en åndelig Guds søn. Et sådant væsen afslører ikke kun evnen til at modtage gaven fra den guddommelige tilstedeværelse, men udviser også en reaktiv reaktion på personlighed-tyngdekraftskredsløbet i Paradisfaderen for alle personligheder.		16:8.19 (195.6) The full function of such a personality endowment is the beginning realization of Deity kinship. Such a selfhood, indwelt by a prepersonal fragment of God the Father, is in truth and in fact a spiritual son of God. Such a creature not only discloses capacity for the reception of the gift of the divine presence but also exhibits reactive response to the personality-gravity circuit of the Paradise Father of all personalities.
9. Virkeligheden af menneskelig bevidsthed ^top		9. Reality of Human Consciousness ^top
16:9.1 (195.7) Det personlige væsen, der er udstyret med kosmiske sind og beboet med Retter, har en medfødt erkendelses-realisering af energivirkelighed, sindsvirkelighed, og åndsvirkelighed. Viljevæsenet er således udstyret til at skelne Guds kendsgerning, lov og kærlighed. Bortset fra disse tre umistelige elementer i den menneskelige bevidsthed, så er al menneskelig erfaringer i virkeligheden subjektive, undtagen den intuitive erkendelse af gyldighed, der knytter sig til foreningen af disse tre universets virkelighedsreaktioner af kosmiske erkendelse.		16:9.1 (195.7) The cosmic-mind-endowed, Adjuster-indwelt, personal creature possesses innate recognition-realization of energy reality, mind reality, and spirit reality. The will creature is thus equipped to discern the fact, the law, and the love of God. Aside from these three inalienables of human consciousness, all human experience is really subjective except that intuitive realization of validity attaches to the unification of these three universe reality responses of cosmic recognition.
16:9.2 (195.8) Den dødelige, der skelner Gud er i stand til at fornemme foreningsværdien af disse tre kosmiske kvaliteter i udviklingen af den overlevende sjæl, menneskets højeste opgave i det fysiske tabernakel, hvor det moralske sind samarbejder med den iboende guddommelige ånd for at dualisere den udødelige sjæl. Fra sin tidligste begyndelse er sjælen virkelig; den har kosmiske overlevelseskvaliteter.		16:9.2 (195.8) The God-discerning mortal is able to sense the unification value of these three cosmic qualities in the evolution of the surviving soul, man’s supreme undertaking in the physical tabernacle where the moral mind collaborates with the indwelling divine spirit to dualize the immortal soul. From its earliest inception the soul is real; it has cosmic survival qualities.
16:9.3 (195.9) Hvis det dødelige menneske ikke formår at overleve den naturlige død, overlever de virkelige åndelige værdier af hans menneskelige oplevelse som en del af Tankeretterens fortsatte oplevelse. Personlighedsværdierne for en sådan ikke-overlevende fortsætter som en faktor i den aktualiserende Højeste Væsens personlighed. Sådanne vedvarende personlighedskvaliteter er berøvet identitet, men ikke erfaringsmæssige værdier, der er akkumuleret under det jordiske liv i kødet. Identitetens overlevelse er afhængig af overlevelsen af den udødelige sjæl af morontiastatus og tiltagende guddommelig værdi. Personlighedensidentitet overlever i og ved sjælens overlevelse.		16:9.3 (195.9) If mortal man fails to survive natural death, the real spiritual values of his human experience survive as a part of the continuing experience of the Thought Adjuster. The personality values of such a nonsurvivor persist as a factor in the personality of the actualizing Supreme Being. Such persisting qualities of personality are deprived of identity but not of experiential values accumulated during the mortal life in the flesh. The survival of identity is dependent on the survival of the immortal soul of morontia status and increasingly divine value. Personality identity survives in and by the survival of the soul.
16:9.4 (195.10) Menneskets selvbevidsthed indebærer anerkendelse af virkeligheden af andre selv end det bevidste selv og medfører desuden, at en sådan bevidsthed er gensidig; at selvet er kendt som det kender. Dette er synliggjort på en rent menneskelig måde i menneskets sociale liv. Du kan imidlertid ikke blive lige så absolut sikker på et medmenneskes virkelighed som på virkeligheden af Guds tilstedeværelse, der lever indeni dig selv. Den sociale bevidsthed er ikke umistelig ligesom gudsbevidstheden; den er en kulturel udvikling og er afhængig af viden, symboler og bidrag fra menneskets konstituerende begavelser—videnskab, moral og religion. Og når disse kosmiske gaver udgør, socialiseret civilisationen.		16:9.4 (195.10) Human self-consciousness implies the recognition of the reality of selves other than the conscious self and further implies that such awareness is mutual; that the self is known as it knows. This is shown in a purely human manner in man’s social life. But you cannot become so absolutely certain of a fellow being’s reality as you can of the reality of the presence of God that lives within you. The social consciousness is not inalienable like the God-consciousness; it is a cultural development and is dependent on knowledge, symbols, and the contributions of the constitutive endowments of man—science, morality, and religion. And these cosmic gifts, socialized, constitute civilization.
16:9.5 (196.1) Civilisationer er ustabile fordi de ikke er kosmiske; de har ikke en naturlig tilknytning til menneskeslægtens individer. De skal næres af de kombinerede bidrag fra menneskets konstituerende faktorer—videnskab, moral og religion. Civilisationer kommer og går, men videnskab, moral og religion overlever altid nedbruddet.		16:9.5 (196.1) Civilizations are unstable because they are not cosmic; they are not innate in the individuals of the races. They must be nurtured by the combined contributions of the constitutive factors of man—science, morality, and religion. Civilizations come and go, but science, morality, and religion always survive the crash.
16:9.6 (196.2) Jesus åbenbarede ikke kun Gud for mennesket, men han gjorde også en ny åbenbaring af mennesket for sig selv og andre mennesker. I Jesu liv ser man mennesket fra sin bedste side. Mennesket bliver således virkelig smukt, fordi Jesus havde så meget af Gud i sit liv, og erkendelsen (anerkendelsen) af Gud er umistelig og konstituerende i alle mennesker.		16:9.6 (196.2) Jesus not only revealed God to man, but he also made a new revelation of man to himself and to other men. In the life of Jesus you see man at his best. Man thus becomes so beautifully real because Jesus had so much of God in his life, and the realization (recognition) of God is inalienable and constitutive in all men.
16:9.7 (196.3) Uselviskhed, bortset fra forældreinstinktet, er ikke helt naturligt, andre mennesker er ikke naturligt elsket eller socialt tjent. Det kræver oplysning af fornuften, moralen, og religionens trang, gudsbevidsthed, for at skabe en uselvisk og altruistisk samfundsorden. Menneskets egen personlighedsbevidsthed, selvbevidsthed, er også direkte afhængig af selve denne kendsgerning med bevidsthed om andres eksistens, denne medfødte evne til at genkende og forstå virkeligheden af andre personligheder, lige fra det menneskelige til det guddommelige.		16:9.7 (196.3) Unselfishness, aside from parental instinct, is not altogether natural; other persons are not naturally loved or socially served. It requires the enlightenment of reason, morality, and the urge of religion, God-knowingness, to generate an unselfish and altruistic social order. Man’s own personality awareness, self-consciousness, is also directly dependent on this very fact of innate other-awareness, this innate ability to recognize and grasp the reality of other personality, ranging from the human to the divine.
16:9.8 (196.4) Uselvisk social bevidsthed må i grunden være en religiøs bevidsthed; det vil sige, hvis den er objektiv, ellers er det en ren subjektiv filosofisk abstraktion og derfor uden kærlighed. Kun et individ som kender Gud kan elske en anden person, som han elsker sig selv.		16:9.8 (196.4) Unselfish social consciousness must be, at bottom, a religious consciousness; that is, if it is objective; otherwise it is a purely subjective philosophic abstraction and therefore devoid of love. Only a God-knowing individual can love another person as he loves himself.
16:9.9 (196.5) Selvbevidsthed er i sin essens en fællesskabs bevidsthed. Gud og menneske, Faderen og søn, Skaber og skabning. I den menneskelige selvbevidsthed er fire univers virkelighedserkendelser latente og medfødte indsigter:		16:9.9 (196.5) Self-consciousness is in essence a communal consciousness: God and man, Father and son, Creator and creature. In human self-consciousness four universe-reality realizations are latent and inherent:
16:9.10 (196.6) 1. Søgen efter viden, videnskabens logik.		16:9.10 (196.6) 1. The quest for knowledge, the logic of science.
16:9.11 (196.7) 2. Søgen efter moralske værdier, pligtfølelse.		16:9.11 (196.7) 2. The quest for moral values, the sense of duty.
16:9.12 (196.8) 3. Søgen efter åndelige værdier, den religiøse oplevelse.		16:9.12 (196.8) 3. The quest for spiritual values, the religious experience.
16:9.13 (196.9) 4. Søgen efter personlighedsværdier, evnen til at genkende Guds virkelighed som en personlighed og den samtidige erkendelse af vores broderlige forhold til andre personligheder.		16:9.13 (196.9) 4. The quest for personality values, the ability to recognize the reality of God as a personality and the concurrent realization of our fraternal relationship with fellow personalities.
16:9.14 (196.10) Du bliver bevidst om mennesket som din skabningsbror, fordi du allerede er bevidst om Gud som din Skaberfader. Faderskab er det forhold, hvorfra vi ræsonnerer os til erkendelse om broderskab. Og Faderskab bliver, eller kan blive, en universvirkelighed for alle moralske skabninger, fordi Faderen selv har skænket personlighed til alle sådanne væsener og forbundet dem inden for rækkevidden af det universelle personlighedskredsløb. Vi tilbeder Gud, først, fordi han er, derefter, fordi han er i os, og til sidst, fordi vi er i ham.		16:9.14 (196.10) You become conscious of man as your creature brother because you are already conscious of God as your Creator Father. Fatherhood is the relationship out of which we reason ourselves into the recognition of brotherhood. And Fatherhood becomes, or may become, a universe reality to all moral creatures because the Father has himself bestowed personality upon all such beings and has encircuited them within the grasp of the universal personality circuit. We worship God, first, because he is, then, because he is in us, and last, because we are in him.
16:9.15 (196.11) Er det underligt, at det kosmiske sind skulle være selvbevidst om sin egen kilde, den Uendelige Ånds uendelige sind, og samtidig være bevidst om de fjerntliggende universers fysiske virkelighed, den Evige Søns åndelige virkelighed og den Universelle Faders personlighedsvirkelighed?		16:9.15 (196.11) Is it strange that the cosmic mind should be self-consciously aware of its own source, the infinite mind of the Infinite Spirit, and at the same time conscious of the physical reality of the far-flung universes, the spiritual reality of the Eternal Son, and the personality reality of the Universal Father?
16:9.16 (196.12) [Sponsoreret af en Universel Censor fra Uversa.]		16:9.16 (196.12) [Sponsored by a Universal Censor from Uversa.]