Kapitel 83   Paper 83
Ægteskabsinstitutionen   The Marriage Institution
83:0.1 (922.1) DETTE er beretningen om, hvordan ægteskabet fik sin begyndelse. Ægteskabet har udviklet sig støt fra de løse og promiskuøse parringer mellem mennesker gennem mange variationer og tilpasninger, indtil ægteskabets normer opstod, som i sidste ende førte til realisering af egentlige parforhold, foreningen mellem én mand og én kvinde for at etablere et hjem af højeste sociale orden.   83:0.1 (922.1) THIS is the recital of the early beginnings of the institution of marriage. It has progressed steadily from the loose and promiscuous matings of the herd through many variations and adaptations, even to the appearance of those marriage standards which eventually culminated in the realization of pair matings, the union of one man and one woman to establish a home of the highest social order.
83:0.2 (922.2) Ægteskabet har mange gange været i fare, og ægteskabets skikke har trukket kraftigt på både ejendom og religion til støtte; men den virkelige faktor, der konstant beskytter ægteskabet og familien som det fører til, er det simple og medfødte biologiske faktum, at mænd og kvinder så afgjort ikke vil leve uden hinanden, det være sig de mest primitive vilde eller de mest kulturelle dødelige.   83:0.2 (922.2) Marriage has been many times in jeopardy, and the marriage mores have drawn heavily on both property and religion for support; but the real influence which forever safeguards marriage and the resultant family is the simple and innate biologic fact that men and women positively will not live without each other, be they the most primitive savages or the most cultured mortals.
83:0.3 (922.3) Det er på grund af seksualdriften, at egoistiske mennesker lokkes til at gøre noget bedre end et dyr af sig selv. Det seksuelle forhold, som er fokuseret på ens eget selv og sin tilfredsstillelse som medfører visse følger af selvfornægtelse og sikrer at mennesket tilegner sig altruistiske pligter og mange ansvarsopgaver i hjemmet og dette gavner alle generationer og racer. I denne henseende har seksualiteten været den ukendte og ubemærkede civiliserer af den vilde; for denne samme seksualdrift tvinger automatisk og usvigelig mennesket til at tænke og fører det til sidst til at elske.   83:0.3 (922.3) It is because of the sex urge that selfish man is lured into making something better than an animal out of himself. The self-regarding and self-gratifying sex relationship entails the certain consequences of self-denial and insures the assumption of altruistic duties and numerous race-benefiting home responsibilities. Herein has sex been the unrecognized and unsuspected civilizer of the savage; for this same sex impulse automatically and unerringly compels man to think and eventually leads him to love.
1. Ægteskabet som en samfundsinstitution ^top   1. Marriage as a Societal Institution ^top
83:1.1 (922.4) Ægteskab er samfundets mekanisme designet til at regulere og kontrollere de mange menneskelige relationer, der opstår ud af den fysiske kendsgerning af en androgyn skabning. Som en sådan institution, fungere ægteskabet i to retninger:   83:1.1 (922.4) Marriage is society’s mechanism designed to regulate and control those many human relations which arise out of the physical fact of bisexuality. As such an institution, marriage functions in two directions:
83:1.2 (922.5) 1. I reguleringen af personlige seksuelle relationer.   83:1.2 (922.5) 1. In the regulation of personal sex relations.
83:1.3 (922.6) 2. I reguleringen af afstamning, arv, arvefølge og samfundsklasse, som er dens ældre og oprindelige funktion.   83:1.3 (922.6) 2. In the regulation of descent, inheritance, succession, and social order, this being its older and original function.
83:1.4 (922.7) Familien, der vokser ud af ægteskabet, er i sig selv sammen med skikkene vedrørende ejendom en stabilisator af ægteskabets institution. Andre væsentlige faktorer i ægteskabets stabilitet er stolthed, forfængelighed, ridderlighed, pligt, og religiøse overbevisninger. Selvom ægteskaber kan få en godkendelse eller en afvisning fra oven, er de næppe lavet i himlen. Den menneskelige familie er en udpræget menneskelig institution, en evolutionær udvikling. Ægteskabet er en institution i samfundet, ikke en afdeling af kirken. Sandt nok, religion bør have en stærk indflydelse på ægteskabet, men det bør ikke foretage den højeste kontrol og regulere det.   83:1.4 (922.7) The family, which grows out of marriage, is itself a stabilizer of the marriage institution together with the property mores. Other potent factors in marriage stability are pride, vanity, chivalry, duty, and religious convictions. But while marriages may be approved or disapproved on high, they are hardly made in heaven. The human family is a distinctly human institution, an evolutionary development. Marriage is an institution of society, not a department of the church. True, religion should mightily influence it but should not undertake exclusively to control and regulate it.
83:1.5 (922.8) Ægteskab i tidligere tiden var først og fremmest af økonomisk betydning; og selv i moderne tider er det ofte en social eller økonomisk affære. Under indflydelse af blandingen med Anditfolket og som et resultat af skikkene i den fremrykkende civilisation, bliver ægteskabet langsomt gensidigt, romantisk, med fokus på forældre, poetisk, kærlig, etisk, og endda idealistisk. Udvælgelse og såkaldt romantisk kærlighed spillede en lille rolle i primitiv parring. Under tidligere tider var manden og konen ikke meget sammen; ofte spise de ikke engang sammen. Blandt de gamle, var den personlige hengivenhed ikke stærkt knyttet til seksuel tiltrækning; de blev glade for hinanden hovedsagelig på grund af at leve og arbejde sammen.   83:1.5 (922.8) Primitive marriage was primarily industrial; and even in modern times it is often a social or business affair. Through the influence of the mixture of the Andite stock and as a result of the mores of advancing civilization, marriage is slowly becoming mutual, romantic, parental, poetical, affectionate, ethical, and even idealistic. Selection and so-called romantic love, however, were at a minimum in primitive mating. During early times husband and wife were not much together; they did not even eat together very often. But among the ancients, personal affection was not strongly linked to sex attraction; they became fond of one another largely because of living and working together.
2. Frieri og forlovelse ^top   2. Courtship and Betrothal ^top
83:2.1 (923.1) Ægteskaber i primitive tider var altid planlagt af drengens og pigens forældre. Overgangsstadiet mellem denne skik og de frie valgs tider var domineret af ægteskabsmæglere eller professionelle parringseksperter. Som ægteskabsmæglere fungerede først barbererne; senere, præsterne. Ægteskabet var oprindeligt en gruppe affære; derefter en familie anliggende; først for nylig er det blevet en individuel oplevelse.   83:2.1 (923.1) Primitive marriages were always planned by the parents of the boy and girl. The transition stage between this custom and the times of free choosing was occupied by the marriage broker or professional matchmaker. These matchmakers were at first the barbers; later, the priests. Marriage was originally a group affair; then a family matter; only recently has it become an individual adventure.
83:2.2 (923.2) Tvang, ikke tiltrækning, førte til ægteskab i primitive tider. I tidlige tider havde kvinden ingen seksuel reserverthed, kun en følelse af seksuel underlegenhed som var indprentet af skikkene. Ligesom røveri gik forud for handel, så foregik ægteskab ved bortførelse forud for ægteskab efter aftale. Nogle kvinder ville se igennem fingre med bortførelse for at undslippe dominans af de ældre mænd i deres stamme; de foretrak at falde i hænderne på mænd på deres egen alder fra en anden stamme. Denne tilsyneladende flugt repræsenterede en overgangsfase mellem tvangs bortførelse og efterfølgende frieri gennem charme.   83:2.2 (923.2) Coercion, not attraction, was the approach to primitive marriage. In early times woman had no sex aloofness, only sex inferiority as inculcated by the mores. As raiding preceded trading, so marriage by capture preceded marriage by contract. Some women would connive at capture in order to escape the domination of the older men of their tribe; they preferred to fall into the hands of men of their own age from another tribe. This pseudo elopement was the transition stage between capture by force and subsequent courtship by charming.
83:2.3 (923.3) En af de tidligste former for bryllupsceremoni var den simulerede flugt, en slags generalprøve på kidnapningen, som engang var en almindelig praksis. Senere, blev den simulerede bortførelse en del af den almindelige vielse. En moderne piges modvilje mod at blive "fanget", at være tilbageholdende over for ægteskab, er alle levn fra gamle skikke. Denne skik med at bære bruden over tærsklen minder om en række gamle praksis, blandt andet om den tid, hvor kone tyveri var almindeligt.   83:2.3 (923.3) An early type of wedding ceremony was the mimic flight, a sort of elopement rehearsal which was once a common practice. Later, mock capture became a part of the regular wedding ceremony. A modern girl’s pretensions to resist “capture,” to be reticent toward marriage, are all relics of olden customs. The carrying of the bride over the threshold is reminiscent of a number of ancient practices, among others, of the days of wife stealing.
83:2.4 (923.4) Kvinden var længe nægtet fuld frihed til selv at beslutte angående sit ægteskab, men de mere intelligente kvinder har altid været i stand til at omgå denne begrænsning gennem den kloge udøvelse af deres vid og sans. Manden har normalt taget føringen i frieri, men ikke altid. Kvinden tager undertiden formelt, såvel som skjult, initiativet til ægteskab. Som civilisationen er skredet fremad, har kvinderne haft en stigende andel i alle faser af frieri og ægteskab.   83:2.4 (923.4) Woman was long denied full freedom of self-disposal in marriage, but the more intelligent women have always been able to circumvent this restriction by the clever exercise of their wits. Man has usually taken the lead in courtship, but not always. Woman sometimes formally, as well as covertly, initiates marriage. And as civilization has progressed, women have had an increasing part in all phases of courtship and marriage.
83:2.5 (923.5) Stigende kærlighed, romantik, og personlig udvælgelse i førægteskabeligt frieri er et af Anditernes bidrag til verden racer. Forholdet mellem kønnene udvikler sig positivt; mange fremrykkende folkeslag erstatter gradvist de ældre nytte- og ejerskabsmotiver med nogle idealiserede koncepter om attraktion mellem kønnene. Seksuel lidenskab og følelser af hengivenhed er begyndt at fortrænge kolde beregninger i valg af livets partnere.   83:2.5 (923.5) Increasing love, romance, and personal selection in premarital courtship are an Andite contribution to the world races. The relations between the sexes are evolving favorably; many advancing peoples are gradually substituting somewhat idealized concepts of sex attraction for those older motives of utility and ownership. Sex impulse and feelings of affection are beginning to displace cold calculation in the choosing of life partners.
83:2.6 (923.6) Forlovelsen var oprindeligt det samme som ægteskab. Blandt tidlige folkeslag var seksuelle relationer almindelige under forlovelsen. Relativt nylig, har religionen etableret et seksuelt tabu om perioden mellem forlovelse og ægteskab.   83:2.6 (923.6) The betrothal was originally equivalent to marriage; and among early peoples sex relations were conventional during the engagement. In recent times, religion has established a sex taboo on the period between betrothal and marriage.
3. Køb og medgift ^top   3. Purchase and Dowry ^top
83:3.1 (923.7) Fortidens mennesker havde mistillid til kærlighed og løfter; de troede, at bestående forbund skulle sikres af materielle sikkerhed, af ejendom. Derfor blev købsprisen for en hustru betragtet som en pant eller depositum, som manden blev dømt til at tabe i tilfælde af skilsmisse eller desertering. Når købsprisen for en brud var blevet betalt, tillod mange stammer at mandens mærke blev brændt på hende. Afrikanerne køber stadig deres koner. En kærligheds kone, eller en hvid mands kone, sammenligner de med en kat, fordi hun ingenting koster.   83:3.1 (923.7) The ancients mistrusted love and promises; they thought that abiding unions must be guaranteed by some tangible security, property. For this reason, the purchase price of a wife was regarded as a forfeit or deposit which the husband was doomed to lose in case of divorce or desertion. Once the purchase price of a bride had been paid, many tribes permitted the husband’s brand to be burned upon her. Africans still buy their wives. A love wife, or a white man’s wife, they compare to a cat because she costs nothing.
83:3.2 (924.1) Brudeopvisninger var lejligheder til at udklæde og dekorere døtrene til offentlig udstilling med den hensigt at få en højere pris for dem som hustruer. Men de blev ikke solgt som dyr - blandt de senere stammer kunne en sådan kone ikke overdrages til en ny ejer. Heller ikke var købet af hende altid bare en koldblodig penge transaktion. Tjenester svarede til kontanter i køb af en kone. Hvis en ellers ønskelig mand ikke kunne betale for sin kone, kunne han blive adopteret som en søn af pigens far og kunne så gifte sig med hende. Hvis en fattig mand søgte en kone og ikke kunne betale den pris en grådig far krævede, ville de ældste ofte lægge pres på faderen, som ville resultere i en ændring af hans krav, eller der kunne blive tale om en kidnapning.   83:3.2 (924.1) The bride shows were occasions for dressing up and decorating daughters for public exhibition with the idea of their bringing higher prices as wives. But they were not sold as animals—among the later tribes such a wife was not transferable. Neither was her purchase always just a cold-blooded money transaction; service was equivalent to cash in the purchase of a wife. If an otherwise desirable man could not pay for his wife, he could be adopted as a son by the girl’s father and then could marry. And if a poor man sought a wife and could not meet the price demanded by a grasping father, the elders would often bring pressure to bear upon the father which would result in a modification of his demands, or else there might be an elopement.
83:3.3 (924.2) Som civilisationen skred frem, kunne fædre ikke lide at sælge deres døtre, og så indførte de skikken, mens de fortsatte med at modtage brude betaling, at give parret værdifulde gaver, som nogenlunde svarede til købsprisen. Da brudebetalingen senere faldt bort, blev disse gaver brudens medgift.   83:3.3 (924.2) As civilization progressed, fathers did not like to appear to sell their daughters, and so, while continuing to accept the bride purchase price, they initiated the custom of giving the pair valuable presents which about equaled the purchase money. And upon the later discontinuance of payment for the bride, these presents became the bride’s dowry.
83:3.4 (924.3) Ideen om en medgift var at give indtryk af brudens uafhængighed, Formålet var at vise, at man var kommet langt frem, siden de dage, hvor kvinderne var slaver og livsledsagere på ejendommen. En mand kunne ikke blive skilt fra en kone med en medgift uden at tilbagebetale hele medgiften. Blandt nogle stammer foretog man en gensidig indbetaling med forældrene til både brud og brudgom, som blev tabt i tilfælde af, at den ene ville forlade den anden, i virkeligheden et ægteskabsløfte. Under overgangsperioden, fra køb til medgift, tilhørte børnene faderen, hvis konen blev købt; hvis ikke, tilhørte de kones familie.   83:3.4 (924.3) The idea of a dowry was to convey the impression of the bride’s independence, to suggest far removal from the times of slave wives and property companions. A man could not divorce a dowered wife without paying back the dowry in full. Among some tribes a mutual deposit was made with the parents of both bride and groom to be forfeited in case either deserted the other, in reality a marriage bond. During the period of transition from purchase to dowry, if the wife were purchased, the children belonged to the father; if not, they belonged to the wife’s family.
4. Bryllupsceremonien ^top   4. The Wedding Ceremony ^top
83:4.1 (924.4) Bryllupsceremonien voksede ud af, at ægteskabet oprindelig var en fællesskabs affære, ikke bare højdepunktet på en afgørelse af to individer. Ægteskabet angik gruppen, samtidigt som det havde en personlig funktion.   83:4.1 (924.4) The wedding ceremony grew out of the fact that marriage was originally a community affair, not just the culmination of a decision of two individuals. Mating was of group concern as well as a personal function.
83:4.2 (924.5) Magi, ritualer, og ceremonier omgav hele livet hos fortidens mennesker, og ægteskabet var ingen undtagelse. Efterhånden som civilisationen avancerede, blev ægteskabet betragtet mere seriøst, blev bryllupsceremonien mere og mere prætentiøs. Ægteskabet var i tidligere tider en vigtig faktor for ejendomsinteresser, ligesom det er i dag, og krævede derfor en juridisk ceremoni, mens den sociale status for de efterfølgende børn krævede den bredest mulige omtale. De primitive mennesker havde ingen register; derfor skulle bryllupsceremonien bevidnes af mange personer.   83:4.2 (924.5) Magic, ritual, and ceremony surrounded the entire life of the ancients, and marriage was no exception. As civilization advanced, as marriage became more seriously regarded, the wedding ceremony became increasingly pretentious. Early marriage was a factor in property interests, even as it is today, and therefore required a legal ceremony, while the social status of subsequent children demanded the widest possible publicity. Primitive man had no records; therefore must the marriage ceremony be witnessed by many persons.
83:4.3 (924.6) Til en begyndelse var ceremonien mere som en forlovelse og bestod kun i den offentlige meddelelse om hensigten om at leve sammen; senere bestod ceremonien af et formelt fælles måltid. Blandt nogle stammer førte forældrene simpelthen deres datter til manden; i andre tilfælde var den eneste ceremoni den formelle udveksling af gaver, hvorefter brudens far overlod bruden til brudgommen. Blandt mange folkeslag i Mellemøsten var det skik at give afkald på alle formaliteter, ægteskabet blev fuldbyrdet med seksuelle forhold. De røde mennesker var de første til at udvikle en mere omfattende bryllupsfest.   83:4.3 (924.6) At first the wedding ceremony was more on the order of a betrothal and consisted only in public notification of intention of living together; later it consisted in formal eating together. Among some tribes the parents simply took their daughter to the husband; in other cases the only ceremony was the formal exchange of presents, after which the bride’s father would present her to the groom. Among many Levantine peoples it was the custom to dispense with all formality, marriage being consummated by sex relations. The red man was the first to develop the more elaborate celebration of weddings.
83:4.4 (924.7) Barnløshed var stærkt frygtet, og eftersom det at være ufrugtbar blev tilskrevet åndeintriger, førte bestræbelser på at sikre frugtbarhed til at visse magiske eller religiøse ceremonier blev forenet ved ægteskabet. I denne bestræbelse på at sikre et godt og frugtbart ægteskab, anvendtes mange magiske handlinger. Selv astrologerne blev hørt for at fastslå de kontraherende parternes hellige stjerner. På et tidspunkt var menneskeofring en regelmæssig træk ved alle bryllupper blandt velhavende folk.   83:4.4 (924.7) Childlessness was greatly dreaded, and since barrenness was attributed to spirit machinations, efforts to insure fecundity also led to the association of marriage with certain magical or religious ceremonials. And in this effort to insure a happy and fertile marriage, many charms were employed; even the astrologers were consulted to ascertain the birth stars of the contracting parties. At one time the human sacrifice was a regular feature of all weddings among well-to-do people.
83:4.5 (925.1) Lykkedage blev udvalgt, torsdag blev betragtet som den mest gunstige, og bryllupper fejret ved fuldmåne blev anset for at være usædvanligt heldigt. Det var skik blandt mange folkeslag i Mellemøsten at kaste korn på de nygifte; dette var en magisk ritual, der skulle sikre frugtbarhed. Visse orientalske folkeslag brugte ris til dette formål.   83:4.5 (925.1) Lucky days were sought out, Thursday being most favorably regarded, and weddings celebrated at the full of the moon were thought to be exceptionally fortunate. It was the custom of many Near Eastern peoples to throw grain upon the newlyweds; this was a magical rite which was supposed to insure fecundity. Certain Oriental peoples used rice for this purpose.
83:4.6 (925.2) Ild og vand var altid betragtet som det bedste middel til at modstå spøgelser og onde ånder; det var derfor normalt med alterild og tændte stearinlys, samt dåbs overbrusning af helligt vand, ved bryllupper. I lang tid var det almindeligt at fastsætte en falsk bryllupsdag og så pludselig udskyde begivenheden for således at vildlede spøgelser og ånder.   83:4.6 (925.2) Fire and water were always considered the best means of resisting ghosts and evil spirits; hence altar fires and lighted candles, as well as the baptismal sprinkling of holy water, were usually in evidence at weddings. For a long time it was customary to set a false wedding day and then suddenly postpone the event so as to put the ghosts and spirits off the track.
83:4.7 (925.3) At drille de nygifte og lave drengestreger med de bryllupsrejsende er alle levn fra en for længst fjern fortid, hvor man troede at det var bedst at fremstå som elendige og ilde til mode overfor ånderne for at undgå at vække deres misundelse. At bære brudeslør er et levn fra den tid, da det blev anset nødvendigt at skjule bruden så spøgelser måske ikke kunne genkende hende, og også for at skjule hendes skønhed fra de ellers jaloux og misundelige ånders blikke. Brudens fødder måtte aldrig røre jorden lige før vielsen. Selv i det tyvende århundrede er det stadig skik under de kristne skikke at lægge et tæppe fra brudens ankomstvogn til kirkealteret.   83:4.7 (925.3) The teasing of newlyweds and the pranks played upon honeymooners are all relics of those far-distant days when it was thought best to appear miserable and ill at ease in the sight of the spirits so as to avoid arousing their envy. The wearing of the bridal veil is a relic of the times when it was considered necessary to disguise the bride so that ghosts might not recognize her and also to hide her beauty from the gaze of the otherwise jealous and envious spirits. The bride’s feet must never touch the ground just prior to the ceremony. Even in the twentieth century it is still the custom under the Christian mores to stretch carpets from the carriage landing to the church altar.
83:4.8 (925.4) En af de ældste former for vielsen var at have en præst som velsignede bryllupssengen for at sikre frugtbarhedens forening. Dette blev gjort længe før nogen formel bryllupsritual blev etableret. Under denne periode i udviklingen af ægteskabsskikkene passerede bryllupsgæsterne igennem sovekammeret om natten, for dermed juridisk at bevidne ægteskabets fuldbyrdelse.   83:4.8 (925.4) One of the most ancient forms of the wedding ceremony was to have a priest bless the wedding bed to insure the fertility of the union; this was done long before any formal wedding ritual was established. During this period in the evolution of the marriage mores the wedding guests were expected to file through the bedchamber at night, thus constituting legal witness to the consummation of marriage.
83:4.9 (925.5) Det tilfældige element, der gjorde at nogle ægteskaber, trods alle førægteskabelig tester, viste sig dårligt, ledte det primitive menneske til at søge forsikringsbeskyttelse mod ægteskabs fiasko; førte dem til at gå på jagt efter præster og magi. Denne udvikling kulminerede direkte i nutidens kirke bryllupper. I lang tid blev ægteskab generelt anerkendt som bestående i afgørelser fra de kontraherende forældre - senere af parret - mens i de sidste 500 års har kirke og stat overtaget den juridiske beslutningskompetence, og nu tager sig friheden til at udstede erklæringer om indgåelse af ægteskab.   83:4.9 (925.5) The luck element, that in spite of all premarital tests certain marriages turned out bad, led primitive man to seek insurance protection against marriage failure; led him to go in quest of priests and magic. And this movement culminated directly in modern church weddings. But for a long time marriage was generally recognized as consisting in the decisions of the contracting parents—later of the pair—while for the last five hundred years church and state have assumed jurisdiction and now presume to make pronouncements of marriage.
5. Flere ægteskaber ^top   5. Plural Marriages ^top
83:5.1 (925.6) Under ægteskabets tidlige historie tilhørte de ugifte kvinder til stammens mænd. Senere, havde en kvinde kun én mand ad gangen. Denne praksis med en mands ad gangen var det første skridt væk fra promiskuitet inden for flokken. Mens en kvinde kun var tilladt en mand, kunne hendes mand bryde sådanne midlertidige forbindelser efter egen vilje. Disse løst regulerede forbindelser var dog det første skridt mod at leve parvis, i modsætning til at leve i flokke. I denne fase af ægteskabets udvikling tilhørte børn normalt moderen.   83:5.1 (925.6) In the early history of marriage the unmarried women belonged to the men of the tribe. Later on, a woman had only one husband at a time. This practice of one-man-at-a-time was the first step away from the promiscuity of the herd. While a woman was allowed but one man, her husband could sever such temporary relationships at will. But these loosely regulated associations were the first step toward living pairwise in distinction to living herdwise. In this stage of marriage development children usually belonged to the mother.
83:5.2 (925.7) Næste skridt i ægteskabsudviklingen var gruppeægteskab. Denne kollektive fase af ægteskabet måtte indgå som en mellemform af familielivets udvikling, fordi ægteskabsskikkene endnu ikke var stærke nok til at gøre parforholdet permanent. Ægteskaber mellem bror og søster tilhørte denne gruppe; fem brødre fra en familie kunne gifte sig med fem søstre i en anden familie. Overalt i verden udvikledes de løsere former for kollektive ægteskab sig gradvist til forskellige former for gruppeægteskab. Disse gruppeforbund blev stort set reguleret af totemskikkene. Familielivet udviklede sig langsomt og sikkert, fordi reguleringen af seksualitet og ægteskab begunstiget selve stammens overlevelse ved at sikre, at et større antal børn overlevede.   83:5.2 (925.7) The next step in mating evolution was the group marriage. This communal phase of marriage had to intervene in the unfolding of family life because the marriage mores were not yet strong enough to make pair associations permanent. The brother and sister marriages belonged to this group; five brothers of one family would marry five sisters of another. All over the world the looser forms of communal marriage gradually evolved into various types of group marriage. And these group associations were largely regulated by the totem mores. Family life slowly and surely developed because sex and marriage regulation favored the survival of the tribe itself by insuring the survival of larger numbers of children.
83:5.3 (926.1) Blandt de mere avancerede stammer gav gruppeægteskaber efter for de nye former for polygami, som blev almindeligt - ægteskab med mange hustruer og ægteskab med mange mænd. Ægteskab med mange mænd var aldrig almindelige og blev normalt begrænset til dronninger og rige kvinder. Desuden var det som regel en familie affære, en kone til flere brødre. Kastebaserede og økonomiske begrænsninger gjorde det nødvendigt for mange mænd at nøjes med en kone. Selv da var det skik, at kvinden kun giftede sig med én, mens de andre blev løst tolereret som "onkler" til de fælles efterkommere.   83:5.3 (926.1) Group marriages gradually gave way before the emerging practices of polygamy—polygyny and polyandry—among the more advanced tribes. But polyandry was never general, being usually limited to queens and rich women; furthermore, it was customarily a family affair, one wife for several brothers. Caste and economic restrictions sometimes made it necessary for several men to content themselves with one wife. Even then, the woman would marry only one, the others being loosely tolerated as “uncles” of the joint progeny.
83:5.4 (926.2) Den jødiske skik som krævede, at en mand forende sig med sin afdøde brors enke med henblik på "at skaffe efterkommere til sin bror," var skik i mere end halvdelen af den antikke verden. Dette var et levn fra den tid, hvor ægteskabet var en familieaffære snarere end en forening mellem individer.   83:5.4 (926.2) The Jewish custom requiring that a man consort with his deceased brother’s widow for the purpose of “raising up seed for his brother,” was the custom of more than half the ancient world. This was a relic of the time when marriage was a family affair rather than an individual association.
83:5.5 (926.3) Indenfor ægteskabet som en institution, der anerkendte flere hustruer, har man på forskellige tidspunkter, kendt til fire slags hustruer:   83:5.5 (926.3) The institution of polygyny recognized, at various times, four sorts of wives:
83:5.6 (926.4) 1. De ceremonielle eller juridiske hustruer.   83:5.6 (926.4) 1. The ceremonial or legal wives.
83:5.7 (926.5) 2. Hustruer af hengivenhed og tilladelse.   83:5.7 (926.5) 2. Wives of affection and permission.
83:5.8 (926.6) 3. Konkubiner, kontrakt hustruer.   83:5.8 (926.6) 3. Concubines, contractual wives.
83:5.9 (926.7) 4. Slave hustruer.   83:5.9 (926.7) 4. Slave wives.
83:5.10 (926.8) Ægte polygami, hvor alle hustruer har lige status og alle børn er lige har været meget sjældne. Normalt selv med flere ægteskaber, blev hjemmet domineret af den vigtigste hustru, status partneren. Hun havde alene den rituelle vielse, og kun børn af et sådan køb eller medgifts ægtefælle kunne arve, medmindre andet var særlig aftalt med status hustruen.   83:5.10 (926.8) True polygyny, where all the wives are of equal status and all the children equal, has been very rare. Usually, even with plural marriages, the home was dominated by the head wife, the status companion. She alone had the ritual wedding ceremony, and only the children of such a purchased or dowered spouse could inherit unless by special arrangement with the status wife.
83:5.11 (926.9) Status hustruen var ikke nødvendigvis kærligheds hustruen; i tidligere tider var hun normalt ikke. Kærlighedshustruen eller kæreste, dukkede først op efter at racerne havde udviklet sig betydeligt, især efter blandingen af de evolutionære racer med Noditerne og Adamiterne.   83:5.11 (926.9) The status wife was not necessarily the love wife; in early times she usually was not. The love wife, or sweetheart, did not appear until the races were considerably advanced, more particularly after the blending of the evolutionary tribes with the Nodites and Adamites.
83:5.12 (926.10) Tabu hustruen - en hustru med retlig status - gav anledning til konkubineskikkene. Under disse skikke kunne en mand kun have én hustru, men han kunne opretholde seksuelle relationer med et vilkårligt antal konkubiner. Konkubinatet var et springbræt til monogami, det første skridt væk fra decideret polygami. Blandt jøder, romere, og kineserne var konkubiner meget ofte hustruens tjenerinder. Senere, blandt jøderne blev den juridiske hustru betragtet som moderen til alle børn født til manden.   83:5.12 (926.10) The taboo wife—one wife of legal status—created the concubine mores. Under these mores a man might have only one wife, but he could maintain sex relations with any number of concubines. Concubinage was the steppingstone to monogamy, the first move away from frank polygyny. The concubines of the Jews, Romans, and Chinese were very frequently the handmaidens of the wife. Later on, as among the Jews, the legal wife was looked upon as the mother of all children born to the husband.
83:5.13 (926.11) De gamle tabuer om seksuelle forbindelser med en gravid eller ammende hustru tenderede i høj grad til at fremme polygami. De primitive tiders kvinder blev gamle meget tidligt på grund af hyppige fødsler kombineret med hårdt arbejde. (Sådanne overbebyrdede kvinder formåede kun at eksistere i kraft af, at de blev sat i isolation en uge ud af hver måned, når de ikke forventede et barn.) En sådan hustru blev ofte træt af at få børn, og anmodede sin mand om at tage en anden og yngre hustru, en der var i stand til at hjælpe med både at føde børn og husligt arbejde. De nye hustruer blev derfor normalt hyldet med fryd af de ældre kvinder; der eksisterede ikke noget der lignede seksuel jalousi.   83:5.13 (926.11) The olden taboos on sex relations with a pregnant or nursing wife tended greatly to foster polygyny. Primitive women aged very early because of frequent childbearing coupled with hard work. (Such overburdened wives only managed to exist by virtue of the fact that they were put in isolation one week out of each month when they were not heavy with child.) Such a wife often grew tired of bearing children and would request her husband to take a second and younger wife, one able to help with both childbearing and the domestic work. The new wives were therefore usually hailed with delight by the older spouses; there existed nothing on the order of sex jealousy.
83:5.14 (926.12) Antallet af koner var kun begrænset af mandens evne til at forsørge dem. Velhavende og dygtige mænd ønskede et stort antal børn, og da børnedødeligheden var meget høj, krævede det en samling af hustruer til at rekruttere en stor familie. Mange af disse konkubiner var blot arbejdere, slave hustruer.   83:5.14 (926.12) The number of wives was only limited by the ability of the man to provide for them. Wealthy and able men wanted large numbers of children, and since the infant mortality was very high, it required an assembly of wives to recruit a large family. Many of these plural wives were mere laborers, slave wives.
83:5.15 (927.1) Menneskelige skikke udvikler sig, men meget langsomt. Formålet med et harem var at opbygge en stærk og talrig gruppe blodbeslægtede til støtte for tronen. En vis høvding var engang overbevist om, at han ikke skulle have et harem, at han ville være tilfreds med én hustru; så han opløste straks sit harem. De utilfredse hustruer gik til deres hjem, og deres fornærmede slægtninge drog i vrede hen til høvdingen og dræbte ham på stedet.   83:5.15 (927.1) Human customs evolve, but very slowly. The purpose of a harem was to build up a strong and numerous body of blood kin for the support of the throne. A certain chief was once convinced that he should not have a harem, that he should be contented with one wife; so he promptly dismissed his harem. The dissatisfied wives went to their homes, and their offended relatives swept down on the chief in wrath and did away with him then and there.
6. Ægte monogami - parægteskab ^top   6. True Monogamy—Pair Marriage ^top
83:6.1 (927.2) Monogami er monopol; det er godt for dem, der opnår denne ønskelig tilstand, men det har en tendens til at forårsage en biologisk modgang for dem, der ikke er så heldige. Men ganske uanset effekten på den enkelte, monogami er afgjort bedst for børnene.   83:6.1 (927.2) Monogamy is monopoly; it is good for those who attain this desirable state, but it tends to work a biologic hardship on those who are not so fortunate. But quite regardless of the effect on the individual, monogamy is decidedly best for the children.
83:6.2 (927.3) I den tidligste fase monogami var på grund af tvunget omstændigheder, fattigdom. Monogami er kulturelt og socialt betinget, kunstig og unaturligt, altså unaturligt for de evolutionære mennesker. Det var helt naturligt for de mere racerene Noditer og Adamiter og har været af stor kulturel værdi for alle avancerede racer.   83:6.2 (927.3) The earliest monogamy was due to force of circumstances, poverty. Monogamy is cultural and societal, artificial and unnatural, that is, unnatural to evolutionary man. It was wholly natural to the purer Nodites and Adamites and has been of great cultural value to all advanced races.
83:6.3 (927.4) De kaldæiske stammer anerkendte en hustrus ret til et førægteskabelig løfte fra hendes ægtefælle om ikke at tage en anden hustru eller konkubine; både grækerne og romerne opmuntrede til monogami. Tilbedelsen af forfædrene har altid fremmet monogami, ligesom den kristne fejl vedrørende ægteskabet som et sakramente. Selv stigningen i levestandarden har konsekvent modarbejdet polygami. Frem til det tidspunkt, hvor Mikael ankommer til Urantia havde næsten hele den civiliserede verden i teorien opnået monogami. Denne passive form for monogami betød ikke, at menneskeheden havde vænnet sig til at leve i ægte parægteskab.   83:6.3 (927.4) The Chaldean tribes recognized the right of a wife to impose a premarital pledge upon her spouse not to take a second wife or concubine; both the Greeks and the Romans favored monogamous marriage. Ancestor worship has always fostered monogamy, as has the Christian error of regarding marriage as a sacrament. Even the elevation of the standard of living has consistently militated against plural wives. By the time of Michael’s advent on Urantia practically all of the civilized world had attained the level of theoretical monogamy. But this passive monogamy did not mean that mankind had become habituated to the practice of real pair marriage.
83:6.4 (927.5) Mens samfundet forfølger monogami som målet af det ideelle parægteskab, hvilket trods alt er noget af en monopolistisk seksuel forening, bør det ikke overse den lidet misundelsesværdige situation for de ulykkelige mennesker, som det ikke lykkes at finde en plads i denne nye og forbedrede sociale orden, selv når de har gjort deres bedste for at indordne sig, i henhold til dens krav. Den manglende evne til at finde en mand eller hustru i den sociale livs konkurrence kan skyldes uoverstigelige vanskeligheder eller mangfoldige begrænsninger, som de nuværende skikke har pålagt. Sandelig, monogami er ideel for dem, der befinder sig i det, men det giver uundgåeligt stor modgang for dem, der er udeladt i den kolde ensomme eksistens.   83:6.4 (927.5) While pursuing the monogamic goal of the ideal pair marriage, which is, after all, something of a monopolistic sex association, society must not overlook the unenviable situation of those unfortunate men and women who fail to find a place in this new and improved social order, even when having done their best to co-operate with, and enter into, its requirements. Failure to gain mates in the social arena of competition may be due to insurmountable difficulties or multitudinous restrictions which the current mores have imposed. Truly, monogamy is ideal for those who are in, but it must inevitably work great hardship on those who are left out in the cold of solitary existence.
83:6.5 (927.6) Altid har de uheldige få, måtte lide, for at flertallet kunne gøre fremskridt under indflydelse af de skikke, der er udviklet af den udviklende civilisation; men altid bør det foretrukne flertal se med venlighed og omtanke på deres mindre heldige medmennesker, der skal betale prisen for manglende opnåelse af medlemskab i den gruppe, der lever i et ideelt seksuelt partnerskab, som giver mulighed for at tilfredsstille alle biologiske drifter, i overensstemmelse med den avancerende samfundsudviklings højeste standarder for adfærd.   83:6.5 (927.6) Always have the unfortunate few had to suffer that the majority might advance under the developing mores of evolving civilization; but always should the favored majority look with kindness and consideration on their less fortunate fellows who must pay the price of failure to attain membership in the ranks of those ideal sex partnerships which afford the satisfaction of all biologic urges under the sanction of the highest mores of advancing social evolution.
83:6.6 (927.7) Monogami har altid været, er nu, og vil for evigt være det idealistiske mål for menneskelig seksuel udvikling. Dette ideal af ægte parægteskab indebærer selvfornægtelse, og derfor mislykkes det så ofte fordi en af de kontraherende parter eller begge er mangelfuld når det gælder højdepunktet af alle menneskelige dyder, robust selvkontrol.   83:6.6 (927.7) Monogamy always has been, now is, and forever will be the idealistic goal of human sex evolution. This ideal of true pair marriage entails self-denial, and therefore does it so often fail just because one or both of the contracting parties are deficient in that acme of all human virtues, rugged self-control.
83:6.7 (927.8) Monogami er målestokken, som måler sociale fremskridt for civilisationen som adskiller sig fra rent biologisk evolution. Monogami er ikke nødvendigvis biologisk eller naturlig, men det er nødvendigt for den direkte vedligeholdelse og videreudvikling af den sociale civilisation. Den bidrager til en videreudvikling af følelser, en forfinelse af moralsk karakter, og en åndelig vækst, der er fuldstændig umuligt i polygami. En kvinde kan aldrig blive en ideel mor, når hun hvert øjeblik er tvunget til at skulle engagere sig i rivalisering for sin mands kærlighed.   83:6.7 (927.8) Monogamy is the yardstick which measures the advance of social civilization as distinguished from purely biologic evolution. Monogamy is not necessarily biologic or natural, but it is indispensable to the immediate maintenance and further development of social civilization. It contributes to a delicacy of sentiment, a refinement of moral character, and a spiritual growth which are utterly impossible in polygamy. A woman never can become an ideal mother when she is all the while compelled to engage in rivalry for her husband’s affections.
83:6.8 (928.1) Parægteskabet favoriserer og fremmer den intime forståelse og effektivt samarbejde, som er bedst for forældrenes lykke, børns velfærd og social effektivitet. Ægteskabet, som begyndte i rå tvang, har gradvist udviklet sig til en storslået institution for partnernes egen dannelse, selvkontrol, selvudfoldelse og forplantning.   83:6.8 (928.1) Pair marriage favors and fosters that intimate understanding and effective co-operation which is best for parental happiness, child welfare, and social efficiency. Marriage, which began in crude coercion, is gradually evolving into a magnificent institution of self-culture, self-control, self-expression, and self-perpetuation.
7. Opløsning af ægteskabet ^top   7. The Dissolution of Wedlock ^top
83:7.1 (928.2) I den tidlige udvikling af de ægteskabelige skikke, var ægteskab et løst forhold, som kunne opsiges efter behag, og børnene fulgte altid moderen; båndet mellem mor og barn er instinktiv og har fungeret uafhængigt af skikkenes udviklingsstadium.   83:7.1 (928.2) In the early evolution of the marital mores, marriage was a loose union which could be terminated at will, and the children always followed the mother; the mother-child bond is instinctive and has functioned regardless of the developmental stage of the mores.
83:7.2 (928.3) Blandt de primitive folkeslag viste kun omkring halvdelen af ægteskaberne sig tilfredsstillende. Den hyppigste årsag til skilsmisse var goldhed, som altid skyldes konen; barnløse hustruer mentes at blive slanger i åndeverdenen. Under de mere primitive skikke, havde manden alene muligheden af at vælge skilsmisse, og disse standarder har bestået til det tyvende århundrede blandt nogle folk.   83:7.2 (928.3) Among primitive peoples only about one half the marriages proved satisfactory. The most frequent cause for separation was barrenness, which was always blamed on the wife; and childless wives were believed to become snakes in the spirit world. Under the more primitive mores, divorce was had at the option of the man alone, and these standards have persisted to the twentieth century among some peoples.
83:7.3 (928.4) Efterhånden som skikkene forandrede sig, udviklede nogle stammer to former for ægteskab: det almindelige, som tillod skilsmisse, og præsteægteskabet, som ikke tillod partnerne at skille sig. Indførelsen af hustru køb og hustruer med medgift, gjorde meget for at mindske separation ved at indføre en ejendomsstraf for ægteskabets fiasko. Faktisk stabiliseres mange nutidige forhold af denne gamle ejendomsfaktor.   83:7.3 (928.4) As the mores evolved, certain tribes developed two forms of marriage: the ordinary, which permitted divorce, and the priest marriage, which did not allow for separation. The inauguration of wife purchase and wife dowry, by introducing a property penalty for marriage failure, did much to lessen separation. And, indeed, many modern unions are stabilized by this ancient property factor.
83:7.4 (928.5) Det sociale pres som samfunds status og ejendoms fordele har altid kraftigt påvirket opretholdelsen af ægteskabs tabuer og skikke. Ægteskabet har gennem tiderne gjort vedvarende fremskridt og er i den moderne verden på et avanceret niveau, på trods af truende angreb fra den udbredte utilfredshed blandt de folkeslag, hvor det personlige valg, som er en ny frihed, har fået den største betydning. Mens disse omvæltninger tilpasses blandt de mere progressive racer som følge af den pludselige accelererede sociale evolution, fortsætter ægteskabet blandt de mindre avancerede folk med at trives og langsomt forbedres under indflydelse af de ældre skikke.   83:7.4 (928.5) The social pressure of community standing and property privileges has always been potent in the maintenance of the marriage taboos and mores. Down through the ages marriage has made steady progress and stands on advanced ground in the modern world, notwithstanding that it is threateningly assailed by widespread dissatisfaction among those peoples where individual choice—a new liberty—figures most largely. While these upheavals of adjustment appear among the more progressive races as a result of suddenly accelerated social evolution, among the less advanced peoples marriage continues to thrive and slowly improve under the guidance of the older mores.
83:7.5 (928.6) Da den nye og mere idealistiske, men yderst individualistiske kærligheds motiv i ægteskabet pludselige har erstattet den ældre og veletablerede ejendomsmotiv, har dette uundgåeligt ført til at ægteskabsinstitutionen midlertidigt er blevet ustabil. Menneskets ægteskabs motiver har altid været meget højere end den faktiske ægteskabs moral, og i det nittende og tyvende århundrede er de vestlige ægteskabsidealer pludselig kommet til at stå langt over de selvcentrerede og kun delvist kontrolleret seksuelle impulser hos racerne. Tilstedeværelsen af et stort antal ugifte personer i ethvert samfund angiver at skikkene midlertidigt er brud sammen eller er i overgang.   83:7.5 (928.6) The new and sudden substitution of the more ideal but extremely individualistic love motive in marriage for the older and long-established property motive, has unavoidably caused the marriage institution to become temporarily unstable. Man’s marriage motives have always far transcended actual marriage morals, and in the nineteenth and twentieth centuries the Occidental ideal of marriage has suddenly far outrun the self-centered and but partially controlled sex impulses of the races. The presence of large numbers of unmarried persons in any society indicates the temporary breakdown or the transition of the mores.
83:7.6 (928.7) Den virkelige test af ægteskabet, ned gennem alle tiderne, har altid været, den kontinuerlige intimitet, som er uundgåelig i hele familielivet. To forkælede og spolerede unge, som er opvokset på en sådan måde, at de forventer ethvert begær og fuld tilfredsstillelse af forfængelighed og ego, kan næppe håbe på en stor succes for ægteskab og opbyggelse af et hjem - et livslangt partnerskab kræver selvudslettelse, kompromisser, hengivenhed, og uselviske engagement for uddannelse af børnene.   83:7.6 (928.7) The real test of marriage, all down through the ages, has been that continuous intimacy which is inescapable in all family life. Two pampered and spoiled youths, educated to expect every indulgence and full gratification of vanity and ego, can hardly hope to make a great success of marriage and home building—a lifelong partnership of self-effacement, compromise, devotion, and unselfish dedication to child culture.
83:7.7 (929.1) Den høje grad af fantasifulde forestillinger og fantastisk romantik der indgår i frieri før ægteskabet er i høj grad ansvarlig for den stigende skilsmisse tendens blandt moderne nutidige vestlige mennesker. Alt dette kompliceres yderligere af kvindens større personlige frihed og øget økonomisk uafhængighed. En simpel skilsmisse, når den er et resultatet af manglende selvkontrol eller manglende evne til normal tilpasning af personligheden, fører direkte tilbage til de rå samfundsmæssige stadier, hvorfra mennesket så nylig har hævet sig, som følge af så megen personlig smerte og racemæssig lidelse.   83:7.7 (929.1) The high degree of imagination and fantastic romance entering into courtship is largely responsible for the increasing divorce tendencies among modern Occidental peoples, all of which is further complicated by woman’s greater personal freedom and increased economic liberty. Easy divorce, when the result of lack of self-control or failure of normal personality adjustment, only leads directly back to those crude societal stages from which man has emerged so recently and as the result of so much personal anguish and racial suffering.
83:7.8 (929.2) Men så længe som samfundet undlader at uddanne børn og unge korrekt, så længe den sociale orden ikke yder passende førægteskabelig uddannelse, og så længe uklogt og umodne ungdommelig idealisme skal bestemme indgangen til ægteskabet, så længe vil skilsmissen være fremherskende. I det omfang den sociale gruppe forsømmer at forberede de unge på ægteskabet, i det omfang må skilsmisse fungere som social sikkerhedsventil, som forhindrer endnu værre situationer i tiderne hvor de skiftende skikke udvikler sig hurtigt.   83:7.8 (929.2) But just so long as society fails to properly educate children and youths, so long as the social order fails to provide adequate premarital training, and so long as unwise and immature youthful idealism is to be the arbiter of the entrance upon marriage, just so long will divorce remain prevalent. And in so far as the social group falls short of providing marriage preparation for youths, to that extent must divorce function as the social safety valve which prevents still worse situations during the ages of the rapid growth of the evolving mores.
83:7.9 (929.3) Fortidens mennesker synes at have betragtet ægteskab lige så alvorligt som en del af nutidens mennesker gør. Det ser ikke ud til, at mange af de forhastede og mislykkede ægteskaber i moderne tid vil være meget af en forbedring i forhold til fortidens skikke med at kvalificere de unge mænd og kvinder til at danne par. Den store manglende sammenhæng i det moderne samfund består i at den forherliger kærlighed og idealiserer ægteskabet, men afviser på en gang at gennemgå dem begge i en tilbundsgående undersøgelse.   83:7.9 (929.3) The ancients seem to have regarded marriage just about as seriously as some present-day people do. And it does not appear that many of the hasty and unsuccessful marriages of modern times are much of an improvement over the ancient practices of qualifying young men and women for mating. The great inconsistency of modern society is to exalt love and to idealize marriage while disapproving of the fullest examination of both.
8. Idealiseringen af ægteskabet ^top   8. The Idealization of Marriage ^top
83:8.1 (929.4) Ægteskabet, som kulminerer i hjemmet er faktisk mandens mest ophøjede institution, men det er hovedsagelig menneskelig; det bør aldrig blive kaldt et sakramente. De Sethiske præster gjorde ægteskabet til et religiøst ritual; men i tusinder af år efter Eden, fortsatte pardannelse som en ren social og civil institution.   83:8.1 (929.4) Marriage which culminates in the home is indeed man’s most exalted institution, but it is essentially human; it should never have been called a sacrament. The Sethite priests made marriage a religious ritual; but for thousands of years after Eden, mating continued as a purely social and civil institution.
83:8.2 (929.5) Det er meget uheldigt, at sammenligne menneskelige forhold med guddommelig forbindelser. Foreningen mellem en mand og en kvinde i ægteskabets familieforhold er en væsentlig funktion blandt dødelige i de evolutionære verdner. Det er sandt at meget åndeligt fremskridt kan skyldes mandens og hustruens oprigtige menneskelige bestræbelser på at gøre fremskridt, men det betyder ikke, at ægteskabet nødvendigvis er helligt. Åndelige fremskridt ledsager et oprigtigt engagement af andre muligheder for menneskelig stræben.   83:8.2 (929.5) The likening of human associations to divine associations is most unfortunate. The union of husband and wife in the marriage-home relationship is a material function of the mortals of the evolutionary worlds. True, indeed, much spiritual progress may accrue consequent upon the sincere human efforts of husband and wife to progress, but this does not mean that marriage is necessarily sacred. Spiritual progress is attendant upon sincere application to other avenues of human endeavor.
83:8.3 (929.6) Ægteskabet kan heller ikke sammenlignes med Retterens forhold til mennesker eller til broderskabet mellem Kristus Mikael og hans menneskelige brødre. På næsten ingen punkter kan sådanne forhold sammenlignes med sammenslutningen mellem manden og hustru. Det er meget uheldigt, at de menneskelige misforståelser om disse relationer har ført til så meget forvirring vedrørende ægteskabets status.   83:8.3 (929.6) Neither can marriage be truly compared to the relation of the Adjuster to man nor to the fraternity of Christ Michael and his human brethren. At scarcely any point are such relationships comparable to the association of husband and wife. And it is most unfortunate that the human misconception of these relationships has produced so much confusion as to the status of marriage.
83:8.4 (929.7) Det er også uheldigt, at visse grupper af dødelige har fået den opfattelse at ægteskabet er fuldbyrdet gennem en guddommelig handling. Sådanne overbevisninger fører direkte til begrebet uopløselighed af den ægteskabelige tilstand uanset omstændighederne eller ønsker fra de kontraherende parternes vilje. Selve den kendsgerning, at ægteskabet kan opløses indikerer i sig selv, at Guddommen ikke er en deltagende part i sådanne pagter. Hvis Gud engang har sluttet to ting eller personer sammen, forbliver de dermed sluttede indtil det tidspunkt, hvor den guddommelige bestemmer deres adskillelse. Med hensyn til ægteskabet, som er en menneskelig institution, hvem skal antage at ville sidde til doms, at sige hvilke ægteskaber er forbindelser, der kan godkendes af universets vejledere i modsætning til dem, der er af rent menneskelige natur og oprindelse?   83:8.4 (929.7) It is also unfortunate that certain groups of mortals have conceived of marriage as being consummated by divine action. Such beliefs lead directly to the concept of the indissolubility of the marital state regardless of the circumstances or wishes of the contracting parties. But the very fact of marriage dissolution itself indicates that Deity is not a conjoining party to such unions. If God has once joined any two things or persons together, they will remain thus joined until such a time as the divine will decrees their separation. But, regarding marriage, which is a human institution, who shall presume to sit in judgment, to say which marriages are unions that might be approved by the universe supervisors in contrast with those which are purely human in nature and origin?
83:8.5 (930.1) Alligevel er der et ægteskabs ideal på de himmelske sfærer. I hovedstæderne i de enkelte lokale systemer udtrykker Guds Materielle Sønner og Døtre faktisk det højeste for den ideelle forening af en mand og kvinde i ægteskabets bånd og med henblik på forplantning og uddannelse af afkom. Så efter alt, det ideelle jordiske ægteskab er helligt i den menneskelige forstand.   83:8.5 (930.1) Nevertheless, there is an ideal of marriage on the spheres on high. On the capital of each local system the Material Sons and Daughters of God do portray the height of the ideals of the union of man and woman in the bonds of marriage and for the purpose of procreating and rearing offspring. After all, the ideal mortal marriage is humanly sacred.
83:8.6 (930.2) Ægteskab har altid været og er stadig menneskets højeste drøm om verdslig idealisme. Selvom denne smukke drøm sjældent realiseres i sin helhed, består den som et storslået ideal, der konstant tiltrækker den progressive menneskehed til større indsats for menneskelig lykke. Unge mænd og kvinder bør lære noget om realiteterne i ægteskabet, før de kastes ud i de krævende fordringer som familielivets indbyrdes forhold stiller. Den ungdommelige idealisering skal hærdes med en vis grad af førægteskabelig desillusion.   83:8.6 (930.2) Marriage always has been and still is man’s supreme dream of temporal ideality. Though this beautiful dream is seldom realized in its entirety, it endures as a glorious ideal, ever luring progressing mankind on to greater strivings for human happiness. But young men and women should be taught something of the realities of marriage before they are plunged into the exacting demands of the interassociations of family life; youthful idealization should be tempered with some degree of premarital disillusionment.
83:8.7 (930.3) Den ungdommelige idealisering af ægteskab bør dog ikke blive afskrækket; sådanne drømme er visualiseringen af det fremtidige mål for familielivet. Denne holdning er både stimulerende og anvendelig forudsat at det ikke fører til ufølsomhed, når det kommer til at opfatte de praktiske og banale krav i ægteskabet og efterfølgende familieliv.   83:8.7 (930.3) The youthful idealization of marriage should not, however, be discouraged; such dreams are the visualization of the future goal of family life. This attitude is both stimulating and helpful providing it does not produce an insensitivity to the realization of the practical and commonplace requirements of marriage and subsequent family life.
83:8.8 (930.4) Ægteskabs idealerne har gjort store fremskridt i den seneste tid; blandt nogle folk nyder kvinden praktisk taget lige rettigheder som sin mand. I hvert fald i konceptet, er familielivet ved at blive et loyalt partnerskab for at opdrage børn, ledsaget af seksuel troskab. Selv denne nyere version af ægteskab behøver ikke tage sig den frihed, at gå så langt til yderligheder som at give gensidigt monopol på al personlighed og individualitet. Ægteskab er ikke bare et individualistisk ideal. Det er det udviklende socialt partnerskab af en mand og en kvinde, og det eksisterer og opererer under de nuværende skikke, begrænses af tabuer, og håndhæves af samfundets love og administrative bestemmelser.   83:8.8 (930.4) The ideals of marriage have made great progress in recent times; among some peoples woman enjoys practically equal rights with her consort. In concept, at least, the family is becoming a loyal partnership for rearing offspring, accompanied by sexual fidelity. But even this newer version of marriage need not presume to swing so far to the extreme as to confer mutual monopoly of all personality and individuality. Marriage is not just an individualistic ideal; it is the evolving social partnership of a man and a woman, existing and functioning under the current mores, restricted by the taboos, and enforced by the laws and regulations of society.
83:8.9 (930.5) Ægteskaber i det tyvende århundrede står højt i forhold til tidligere tider, uanset at hjemmet som institution nu er hårdt prøvet på grund af de problemer, der så pludselig pålægges den sociale organisation ved forøgelse af kvindens friheder, rettigheder, som så længe er nægtet hende i den langsomme udvikling af skikkene af tidligere generationer.   83:8.9 (930.5) Twentieth-century marriages stand high in comparison with those of past ages, notwithstanding that the home institution is now undergoing a serious testing because of the problems so suddenly thrust upon the social organization by the precipitate augmentation of woman’s liberties, rights so long denied her in the tardy evolution of the mores of past generations.
83:8.10 (930.6) [Præsenteret af den serafiske leder stationeret på Urantia.]   83:8.10 (930.6) [Presented by the Chief of Seraphim stationed on Urantia.]