Kapitel 10		Paper 10
Paradisets Treenighed		The Paradise Trinity
10:0.1 (108.1) Paradistreenigheden af evige Guddomme gør det lettere for Faderen at slippe for personlighedsabsolutisme. Treenigheden forbinder på perfekt vis det grænseløse udtryk for Guds uendelige personlige vilje med Guddommens absoluthed. Den Evige Søn og de forskellige Sønner af guddommelig oprindelse, sammen med Samforeneren og hans univers børn, sørger effektivt for Faderens frigørelse fra de begrænsninger som ellers er forbundet med forrang, perfektion, uforanderlighed, evighed, universalitet, absoluthed, og uendelighed.		10:0.1 (108.1) THE Paradise Trinity of eternal Deities facilitates the Father’s escape from personality absolutism. The Trinity perfectly associates the limitless expression of God’s infinite personal will with the absoluteness of Deity. The Eternal Son and the various Sons of divine origin, together with the Conjoint Actor and his universe children, effectively provide for the Father’s liberation from the limitations otherwise inherent in primacy, perfection, changelessness, eternity, universality, absoluteness, and infinity.
10:0.2 (108.2) Paradisets Treenighed giver effektivt det fulde udtryk for og den fuldkomne åbenbaring af Guddommens evige natur. De stationære sønner i Treenigheden giver ligeledes mulighed for en fuldkommen og perfekt åbenbaring af guddommelig retfærdighed. Treenigheden er Guddommens enhed, og denne enhed hviler evigt på det absolutte fundament af den guddommelige enhed mellem de tre oprindelige og koordinerede og sameksisterende personligheder, Gud Fader, Gud Søn og Gud Ånd.		10:0.2 (108.2) The Paradise Trinity effectively provides for the full expression and perfect revelation of the eternal nature of Deity. The Stationary Sons of the Trinity likewise afford a full and perfect revelation of divine justice. The Trinity is Deity unity, and this unity rests eternally upon the absolute foundations of the divine oneness of the three original and co-ordinate and coexistent personalities, God the Father, God the Son, and God the Spirit.
10:0.3 (108.3) Fra den nuværende situation i evighedens cirkel, når vi ser tilbage i den uendelige fortid, kan vi kun opdage én uundgåelig uundgåelighed i universets anliggender, og det er Paradistreenigheden. Jeg mener, at treenigheden har været uundgåelig. Når jeg ser på tidens fortid, nutid og fremtid, anser jeg intet andet i hele universets universer for at have været uundgåeligt. Det nuværende mesterunivers, set i bakspejlet eller i fremtiden, er utænkeligt uden Treenigheden. I betragtning af Paradisets Treenighed kan vi postulere alternative eller endog flere måder at gøre alle ting på, men uden Treenigheden af Fader, Søn og Ånd er vi ude af stand til at forestille os, hvordan det Uendelige kunne opnå trefoldig og koordineret personalisering i lyset af Guddommens absolutte enhed. Intet andet skabelsesbegreb kan leve op til treenighedens standarder for fuldstændigheden af den absoluthed, der er indbygget i Guddommens enhed, kombineret med den fylde af frivillig frigørelse, der er indbygget i Guddommens trefoldige personalisering.		10:0.3 (108.3) From the present situation on the circle of eternity, looking backward into the endless past, we can discover only one inescapable inevitability in universe affairs, and that is the Paradise Trinity. I deem the Trinity to have been inevitable. As I view the past, present, and future of time, I consider nothing else in all the universe of universes to have been inevitable. The present master universe, viewed in retrospect or in prospect, is unthinkable without the Trinity. Given the Paradise Trinity, we can postulate alternate or even multiple ways of doing all things, but without the Trinity of Father, Son, and Spirit we are unable to conceive how the Infinite could achieve threefold and co-ordinate personalization in the face of the absolute oneness of Deity. No other concept of creation measures up to the Trinity standards of the completeness of the absoluteness inherent in Deity unity coupled with the repleteness of volitional liberation inherent in the threefold personalization of Deity.
1. Den første kilde og centers selvdistribution ^top		1. Self-Distribution of the First Source and Center ^top
10:1.1 (108.4) Det ser ud til, at Faderen tilbage i evigheden indledte en politik med dybtgående selvfordeling. Der er noget iboende i den Universelle Faders uselviske, kærlige og elskværdige natur, som får ham til kun at forbeholde sig selv udøvelsen af de beføjelser og den autoritet, som han tilsyneladende finder det umuligt at uddelegere eller give.		10:1.1 (108.4) It would seem that the Father, back in eternity, inaugurated a policy of profound self-distribution. There is inherent in the selfless, loving, and lovable nature of the Universal Father something which causes him to reserve to himself the exercise of only those powers and that authority which he apparently finds it impossible to delegate or to bestow.
10:1.2 (108.5) Den Universelle Fader har hele tiden afklædt sig selv fra enhver del af sig selv, som kunne gives til enhver anden Skaber eller skabning. Han har uddelegeret enhver magt og enhver autoritet, der kunne uddelegeres, til sine guddommelige Sønner og deres tilknyttede intelligenser. Han har faktisk overført til sine suveræne Sønner i deres respektive universer alle de administrative beføjelser, der kunne overdrages. I et lokalunivers har han gjort hver enkelt suveræn Skabersøn lige så fuldkommen, kompetent og autoritativ som den Evige Søn i det oprindelige og centrale univers. Han har givet væk, faktisk skænket, med den værdighed og hellighed, personlighedsbesiddelse, helt af sig selv og alle sine egenskaber, alt det, som han muligvis kunne frigøre sig for, på enhver måde, i enhver tidsalder, på ethvert sted og til enhver person og i ethvert univers undtagen det, der der angår hans centrale bolig.		10:1.2 (108.5) The Universal Father all along has divested himself of every part of himself that was bestowable on any other Creator or creature. He has delegated to his divine Sons and their associated intelligences every power and all authority that could be delegated. He has actually transferred to his Sovereign Sons, in their respective universes, every prerogative of administrative authority that was transferable. In the affairs of a local universe, he has made each Sovereign Creator Son just as perfect, competent, and authoritative as is the Eternal Son in the original and central universe. He has given away, actually bestowed, with the dignity and sanctity of personality possession, all of himself and all of his attributes, everything he possibly could divest himself of, in every way, in every age, in every place, and to every person, and in every universe except that of his central indwelling.
10:1.3 (109.1) Guddommelig personlighed er ikke selvcentreret; selvdistribution og personlighedsdeling karakteriserer guddommelig fri vilje selvvalg. Skabninger længes efter forbindelse med andre personlige skabninger; Skabere er bevæget til at dele guddommelighed med deres universbørn; den Uendeliges personlighed åbenbares som den Universelle Fader, der deler eksistens virkelighed og selvets ligestilling med to koordinerede personligheder, den Evige Søn og Samforeneren.		10:1.3 (109.1) Divine personality is not self-centered; self-distribution and sharing of personality characterize divine freewill selfhood. Creatures crave association with other personal creatures; Creators are moved to share divinity with their universe children; the personality of the Infinite is disclosed as the Universal Father, who shares reality of being and equality of self with two co-ordinate personalities, the Eternal Son and the Conjoint Actor.
10:1.4 (109.2) Angående viden om Faderens personlighed og guddommelige egenskaber vil vi altid være afhængig af den Evige Søns åbenbaringer, for da den fælles skabelseshandling blev udført, da den Tredje Guddomsperson sprang ind i personlighedens eksistens og udførte sine guddommelige forældres kombinerede begreber, ophørte Faderen med at eksistere som den egenskabsløse personlighed. Med tilblivelsen af Samforeneren og materialiseringen af skabelsens centrale kerne, skete der visse evige forandringer. Gud gav sig selv som en absolut personlighed til hans Evige Søn. Således skænker Faderen sin enbårne Søn “uendelighedens personlighed”, mens de begge skænker deres “fælles personlighed” af deres evige forening til den Uendelige Ånd.		10:1.4 (109.2) For knowledge concerning the Father’s personality and divine attributes we will always be dependent on the revelations of the Eternal Son, for when the conjoint act of creation was effected, when the Third Person of Deity sprang into personality existence and executed the combined concepts of his divine parents, the Father ceased to exist as the unqualified personality. With the coming into being of the Conjoint Actor and the materialization of the central core of creation, certain eternal changes took place. God gave himself as an absolute personality to his Eternal Son. Thus does the Father bestow the “personality of infinity” upon his only-begotten Son, while they both bestow the “conjoint personality” of their eternal union upon the Infinite Spirit.
10:1.5 (109.3) For disse og andre grunde udover det endelige sinds begreb, er det overordentlig svært for de menneskelige skabninger, at forstå Guds uendelige faderpersonlighed undtagen som den universelt er åbenbaret i den Evige Søn og, sammen med Sønnen, er universelt aktiv i den Uendelige Ånd.		10:1.5 (109.3) For these and other reasons beyond the concept of the finite mind, it is exceedingly difficult for the human creature to comprehend God’s infinite father-personality except as it is universally revealed in the Eternal Son and, with the Son, is universally active in the Infinite Spirit.
10:1.6 (109.4) Eftersom at Guds Paradissønner besøger de evolutionære verdener og undertiden selv opholder sig der i lighed med dødelig skikkelse, og da disse overdragelser virkelig gør det muligt for det dødelige menneske at kende noget af den guddommelige personligheds natur og karakter, må skabningerne på de planetariske sfærer se disse Paradissønners overdragelse for at få pålidelige og troværdige oplysninger om Faderen, Sønnen og Ånden.		10:1.6 (109.4) Since the Paradise Sons of God visit the evolutionary worlds and sometimes even there dwell in the likeness of mortal flesh, and since these bestowals make it possible for mortal man actually to know something of the nature and character of divine personality, therefore must the creatures of the planetary spheres look to the bestowals of these Paradise Sons for reliable and trustworthy information regarding the Father, the Son, and the Spirit.
2. Guddoms personalisering ^top		2. Deity Personalization ^top
10:2.1 (109.5) Med treenighedsgørelsens teknik frigør Faderen sig fra den egenskabsløse åndelige personlighed som er Sønnen, men ved at gøre dette, gør han sig selv til Faderen af denne selvsamme Søn og derved bemægtiger han sig den ubegrænsede kapacitet til at blive den guddommelige Fader til alle efterfølgende skabte, eventuerede, eller andre personaliserede typer af intelligente viljeskabninger. Som den absolutte og ubegrænset personlighed kan Faderen kun fungere som og sammen med Sønnen, men som personlig Fader fortsætter han med at skænke personlighed til de forskellige værter af de forskellige niveauer af intelligente viljeskabninger, og han opretholder for evigt kærlige personlige forhold med denne enorme familie af universets børn.		10:2.1 (109.5) By the technique of trinitization the Father divests himself of that unqualified spirit personality which is the Son, but in so doing he constitutes himself the Father of this very Son and thereby possesses himself of unlimited capacity to become the divine Father of all subsequently created, eventuated, or other personalized types of intelligent will creatures. As the absolute and unqualified personality the Father can function only as and with the Son, but as a personal Father he continues to bestow personality upon the diverse hosts of the differing levels of intelligent will creatures, and he forever maintains personal relations of loving association with this vast family of universe children.
10:2.2 (109.6) Efter at Faderen havde skænket sin Søns personlighed hele sin egen fylde og når denne handling af selvudlevering er fuldkommen og perfekt, af den uendelige kraft og natur som således eksisterer i foreningen af Fader-Søn, så skænker de evige partnere i fællesskab de egenskaber og attributter, som udgør endnu et væsen som dem selv; og denne fælles personlighed, den Uendelige Ånd, fuldender Guddommens eksistentielle personalisering.		10:2.2 (109.6) After the Father has bestowed upon the personality of his Son the fullness of himself, and when this act of self-bestowal is complete and perfect, of the infinite power and nature which are thus existent in the Father-Son union, the eternal partners conjointly bestow those qualities and attributes which constitute still another being like themselves; and this conjoint personality, the Infinite Spirit, completes the existential personalization of Deity.
10:2.3 (110.1) Sønnen er uundværlig for Guds faderskab. Ånden er uundværlig for broderskabet mellem den Anden og Tredje Person. Tre personer er et minimum for en social gruppe, men det er den mindste af alle de mange grunde til at tro på uundgåeligheden af Samforeneren.		10:2.3 (110.1) The Son is indispensable to the fatherhood of God. The Spirit is indispensable to the fraternity of the Second and Third Persons. Three persons are a minimum social group, but this is least of all the many reasons for believing in the inevitability of the Conjoint Actor.
10:2.4 (110.2) Den Første Kilde og Center er den uendelige Faderpersonlighed, den ubegrænsede personligheds kilde. Den Evige Søn er det egenskabsløse personlighedsabsolut, det guddommelige væsen som gennem hele tiden og evigheden står som den perfekte åbenbaring af Guds personlige natur. Den Uendelige Ånd er den fælles personlighed, den enestående personlige konsekvens af den evige Fader-Søn forening.		10:2.4 (110.2) The First Source and Center is the infinite father-personality, the unlimited source personality. The Eternal Son is the unqualified personality-absolute, that divine being who stands throughout all time and eternity as the perfect revelation of the personal nature of God. The Infinite Spirit is the conjoint personality, the unique personal consequence of the everlasting Father-Son union.
10:2.5 (110.3) Den Første Kilde og Centers personlighed er uendelighedens personlighed minus den Evige Søns absolutte personlighed. Personligheden i den Tredje Kilde og Center er den superadditive konsekvens af foreningen af den frigjorte Faderpersonlighed og den absolutte Sønpersonlighed.		10:2.5 (110.3) The personality of the First Source and Center is the personality of infinity minus the absolute personality of the Eternal Son. The personality of the Third Source and Center is the superadditive consequence of the union of the liberated Father-personality and the absolute Son-personality.
10:2.6 (110.4) Den Universelle Fader, den Evige Søn, og den Uendelige Ånd er enestående personer; ingen af dem er en kopi; hver enkelt er oprindelig; alle er forenede.		10:2.6 (110.4) The Universal Father, the Eternal Son, and the Infinite Spirit are unique persons; none is a duplicate; each is original; all are united.
10:2.7 (110.5) Den Evige Søn er den eneste der oplever det guddommelige personlighedsforhold i dets fulde omfang, bevidstheden om både sønskab med Faderen og faderskab til Ånden, og om guddommelig lighed med både Fader-forfader og Ånd- associeret. Faderen kender oplevelsen af at have en Søn, der er hans lige, men Faderen kender ingen forfædre. Den Evige Søn har oplevelsen med sønskab, anerkendelse af personligheds herkomst, og samtidig er Sønnen bevidst om at være fælles forælder til den Uendelige Ånd. Den Uendelige Ånd er bevidst om dobbelt personligheds herkomst men er ikke forældre til en samordnet Guddoms personlighed. Med Ånden opnår den eksistentielle cyklus af Guddommens personlisering fuldført; de primære personligheder i den Tredje Kilde og Center er erfaringsbaserede og er syv i antal.		10:2.7 (110.5) The Eternal Son alone experiences the fullness of divine personality relationship, consciousness of both sonship with the Father and paternity to the Spirit and of divine equality with both Father-ancestor and Spirit-associate. The Father knows the experience of having a Son who is his equal, but the Father knows no ancestral antecedents. The Eternal Son has the experience of sonship, recognition of personality ancestry, and at the same time the Son is conscious of being joint parent to the Infinite Spirit. The Infinite Spirit is conscious of twofold personality ancestry but is not parental to a co-ordinate Deity personality. With the Spirit the existential cycle of Deity personalization attains completion; the primary personalities of the Third Source and Center are experiential and are seven in number.
10:2.8 (110.6) Jeg har oprindelse i Paradistreenigheden. Jeg kender Treenigheden som forenet Guddom; jeg ved også, at Faderen, Sønnen og Ånden eksisterer og handler i deres bestemte personlige egenskaber. Jeg ved positivt, at de ikke kun handler personligt og kollektivt, men at de også samordner deres udførelser i forskellige grupperinger, således at de i sidste ende fungerer i syv forskellige ental og flertals kapaciteter. Og da disse syv sammenslutninger udtømmer mulighederne for en sådan guddommelighedskombination, er det uundgåeligt, at universets realiteter vil fremstå i syv variationer af værdier, betydninger, og personlighed.		10:2.8 (110.6) I am of origin in the Paradise Trinity. I know the Trinity as unified Deity; I also know that the Father, Son, and Spirit exist and act in their definite personal capacities. I positively know that they not only act personally and collectively, but that they also co-ordinate their performances in various groupings, so that in the end they function in seven different singular and plural capacities. And since these seven associations exhaust the possibilities for such divinity combination, it is inevitable that the realities of the universe shall appear in seven variations of values, meanings, and personality.
3. De tre guddoms personer ^top		3. The Three Persons of Deity ^top
10:3.1 (110.7) Uanset, at der kun er en Guddom, så er der tre positive og guddommelige personaliseringer af Guddommen. Angående menneskets begavelse med de guddommelige Rettere, siger Faderen: “Lad os skabe det dødelige menneske i vores eget billede.” Gentagende gange gennem skrifter på Urantia forekommer denne reference til en flertals Guddoms handlinger og gerninger, som klart indikerer en bevidsthed om eksistensen og aktiviteter af de tre Kilder og Centre.		10:3.1 (110.7) Notwithstanding there is only one Deity, there are three positive and divine personalizations of Deity. Regarding the endowment of man with the divine Adjusters, the Father said: “Let us make mortal man in our own image.” Repeatedly throughout the Urantian writings there occurs this reference to the acts and doings of plural Deity, clearly showing recognition of the existence and working of the three Sources and Centers.
10:3.2 (110.8) Vi lærer, at Sønnen og Ånden opretholder det samme og ligeværdige forhold til Faderen i Treenighedsforbindelsen. I evigheden og som Guddomme gør de det utvivlsomt, men i tiden og som personligheder åbenbarer de visse forhold af en meget forskellig art. Set fra Paradiset ud mod universerne, synes disse relationer at være meget ens, men betragtet fra rummets domæner, forekommer de at være ret forskellige.		10:3.2 (110.8) We are taught that the Son and the Spirit sustain the same and equal relations to the Father in the Trinity association. In eternity and as Deities they undoubtedly do, but in time and as personalities they certainly disclose relationships of a very diverse nature. Looking from Paradise out on the universes, these relationships do seem to be very similar, but when viewed from the domains of space, they appear to be quite different.
10:3.3 (111.1) De guddommelige Sønner er ganske vist “Guds ord,” men Åndens børn er i sandhed “Guds Handling.” Gud taler gennem Sønnen og handler sammen med Sønnen, gennem den Uendelige Ånd, mens Sønnen og Ånden i alle universets aktiviteter er udsøgt broderlige, idet de arbejder som to ligeværdige brødre med beundring og kærlighed til en æret og guddommeligt respekteret fælles Fader.		10:3.3 (111.1) The divine Sons are indeed the “Word of God,” but the children of the Spirit are truly the “Act of God.” God speaks through the Son and, with the Son, acts through the Infinite Spirit, while in all universe activities the Son and the Spirit are exquisitely fraternal, working as two equal brothers with admiration and love for an honored and divinely respected common Father.
10:3.4 (111.2) Faderen, Sønnen, og Ånden er helt sikkert lige i natur, koordinerede i deres væsen, men der er en umiskendelige forskelle i deres universelle handlinger, og når de handler alene, er hver Guddomsperson tilsyneladende begrænset i absoluthed.		10:3.4 (111.2) The Father, Son, and Spirit are certainly equal in nature, co-ordinate in being, but there are unmistakable differences in their universe performances, and when acting alone, each person of Deity is apparently limited in absoluteness.
10:3.5 (111.3) Den Universelle Fader, før hans egenrådige afhændelse af den personlighed, kræfter og egenskaber, som udgør Sønnen og Ånden, synes at have været (filosofisk betragtet) en egenskabsløs, absolut, og uendelig Guddom. Men sådan en teoretisk Første Kilde og Center uden en Søn kunne ikke i nogen betydning af ordet blive betragtet som den Universelle Fader, faderskab er ikke virkelig uden sønskab. Desuden, måtte Faderen for at have været absolut i en total betydning, have eksisteret alene på et eller andet evigt fjernt tidspunkt. Men han har aldrig haft en sådan isoleret eksistens; Sønnen og Ånden er begge evige på samme tid med Faderen. Den Første Kilde og Center har altid været, og vil for altid være, den evige Fader af den Oprindelige Søn og, sammen med Sønnen, den evige stamfader af den Uendelige Ånd.		10:3.5 (111.3) The Universal Father, prior to his self-willed divestment of the personality, powers, and attributes which constitute the Son and the Spirit, seems to have been (philosophically considered) an unqualified, absolute, and infinite Deity. But such a theoretical First Source and Center without a Son could not in any sense of the word be considered the Universal Father; fatherhood is not real without sonship. Furthermore, the Father, to have been absolute in a total sense, must have existed at some eternally distant moment alone. But he never had such a solitary existence; the Son and the Spirit are both coeternal with the Father. The First Source and Center has always been, and will forever be, the eternal Father of the Original Son and, with the Son, the eternal progenitor of the Infinite Spirit.
10:3.6 (111.4) Vi observerer, at Faderen har frigjort sig selv fra alle direkte manifestationer af absoluthed undtagen absolut faderskab og absolut vilje. Vi ved ikke, om vilje er en umistelig egenskab hos Faderen; vi kan kun konstatere, at han ikke fraskrev sig viljen. En sådan uendelighed af vilje må have været evig iboende i den Første Kilde og Center.		10:3.6 (111.4) We observe that the Father has divested himself of all direct manifestations of absoluteness except absolute fatherhood and absolute volition. We do not know whether volition is an inalienable attribute of the Father; we can only observe that he did not divest himself of volition. Such infinity of will must have been eternally inherent in the First Source and Center.
10:3.7 (111.5) Ved at skænke den Evige Søn personlighedens absoluthed, undslipper den Universelle Fader fra personlighedsabsolutismens lænker, men ved at gøre det tager han et skridt, som gør det for evigt umuligt for ham at agere alene som personlighedens absolutte. Og med den endelige personalisering af den sameksisterende Guddom—Samforeneren—følger den kritiske trinitære gensidige afhængighed mellem de tre guddommelige personligheder med hensyn til Guddommens samlede funktion i absolutter.		10:3.7 (111.5) In bestowing absoluteness of personality upon the Eternal Son, the Universal Father escapes from the fetters of personality absolutism, but in so doing he takes a step which makes it forever impossible for him to act alone as the personality-absolute. And with the final personalization of coexistent Deity—the Conjoint Actor—there ensues the critical trinitarian interdependence of the three divine personalities with regard to the totality of Deity function in absolute.
10:3.8 (111.6) Gud er Fader-Absoluttet for alle personligheder i universernes univers. Faderen er personlig absolut i handlefrihed, men i universerne af tid og rum, skabt, under tilblivelse, og endnu ikke skabt, er Faderen ikke synligt absolut som total Guddom undtagen i Paradistreenigheden.		10:3.8 (111.6) God is the Father-Absolute of all personalities in the universe of universes. The Father is personally absolute in liberty of action, but in the universes of time and space, made, in the making, and yet to be made, the Father is not discernibly absolute as total Deity except in the Paradise Trinity.
10:3.9 (111.7) Den Første Kilde og Center fungerer uden for Havona i de fænomenale universer på følgende måder:		10:3.9 (111.7) The First Source and Center functions outside of Havona in the phenomenal universes as follows:
10:3.10 (111.8) 1. Som skaber, gennem Skabersønnerne, hans børnebørn.		10:3.10 (111.8) 1. As creator, through the Creator Sons, his grandsons.
10:3.11 (111.9) 2. Som kontrollant, gennem tyngdekraftscentret i Paradiset.		10:3.11 (111.9) 2. As controller, through the gravity center of Paradise.
10:3.12 (111.10) 3. Som ånd, gennem den Evige Søn.		10:3.12 (111.10) 3. As spirit, through the Eternal Son.
10:3.13 (111.11) 4. Som sind, gennem Fællesskaberen.		10:3.13 (111.11) 4. As mind, through the Conjoint Creator.
10:3.14 (111.12) 5. Som en Fader, opretholder han forældrekontakt med alle skabninger gennem sit personlighedskredsløb.		10:3.14 (111.12) 5. As a Father, he maintains parental contact with all creatures through his personality circuit.
10:3.15 (111.13) 6. Som en person, handler han direkte gennem hele skabelse ved sine eksklusive fragmenter—i det dødelige menneske ved hjælp af Tankeretterne.		10:3.15 (111.13) 6. As a person, he acts directly throughout creation by his exclusive fragments—in mortal man by the Thought Adjusters.
10:3.16 (111.14) 7. Som total Guddom, fungere han kun i Paradistreenigheden.		10:3.16 (111.14) 7. As total Deity, he functions only in the Paradise Trinity.
10:3.17 (112.1) Alle disse overførsler og delegeringer af beføjelser af den Universelle Fader er helt frivillige og selvvalgte. Den almægtige Fader påtager sig målbevidst disse begrænsninger af universets myndighed.		10:3.17 (112.1) All these relinquishments and delegations of jurisdiction by the Universal Father are wholly voluntary and self-imposed. The all-powerful Father purposefully assumes these limitations of universe authority.
10:3.18 (112.2) Den Evige Søn synes at fungere som ét med Faderen i alle åndelige henseender undtagen i overdragelse af Gudsfragmenterne og i andre førpersonlige aktiviteter. Sønnen er heller ikke nært identificeret med de materielle skabningers intellektuelle aktiviteter eller med de materielle universers energiaktiviteter. Som absolut fungerer Sønnen som en person og kun i det åndelige univers domæne.		10:3.18 (112.2) The Eternal Son seems to function as one with the Father in all spiritual respects except in the bestowals of the God fragments and in other prepersonal activities. Neither is the Son closely identified with the intellectual activities of material creatures nor with the energy activities of the material universes. As absolute the Son functions as a person and only in the domain of the spiritual universe.
10:3.19 (112.3) Den Uendelige Ånd er forbløffende universel og utrolig alsidig i alle sine handlinger. Han medvirker i sindets, materiens og åndens sfærer. Samforeneren repræsenterer Fader-Søn foreningen, men han fungerer også som sig selv. Han er ikke direkte involveret i fysisk tyngdekraft, med åndelig tyngdekraft eller med personlighedskredsløbet, men han deltager mere eller mindre i alle andre af universets aktiviteter. Selv om den Uendelige Ånd tilsyneladende er afhængig af tre eksistentielle og absolutte tyngdekraftkontroller, synes han at udøve tre superkontroller. Denne trefoldige begavelse anvendtes på mange måder til at transcendere og tilsyneladende neutralisere selv manifestationerne af primærkræfter og energier, helt op til absoluthedens superultimative grænser. I visse situationer overskrider disse superkontroller absolut selv de oprindelige manifestationer af den kosmiske virkelighed.		10:3.19 (112.3) The Infinite Spirit is amazingly universal and unbelievably versatile in all his operations. He performs in the spheres of mind, matter, and spirit. The Conjoint Actor represents the Father-Son association, but he also functions as himself. He is not directly concerned with physical gravity, with spiritual gravity, or with the personality circuit, but he more or less participates in all other universe activities. While apparently dependent on three existential and absolute gravity controls, the Infinite Spirit appears to exercise three supercontrols. This threefold endowment is employed in many ways to transcend and seemingly to neutralize even the manifestations of primary forces and energies, right up to the superultimate borders of absoluteness. In certain situations these supercontrols absolutely transcend even the primal manifestations of cosmic reality.
4. Guddommens Treenigheds forening ^top		4. The Trinity Union of Deity ^top
10:4.1 (112.4) Af alle absolutte foreninger, er Paradistreenigheden (den første trefoldighed) enestående som en eksklusiv sammenslutning af personlig Guddom. Gud fungerer kun som Gud i forhold til Gud og til dem som kan kende Gud, men som absolut Guddom kun i Paradistreenigheden og i forhold til universets totalitet.		10:4.1 (112.4) Of all absolute associations, the Paradise Trinity (the first triunity) is unique as an exclusive association of personal Deity. God functions as God only in relation to God and to those who can know God, but as absolute Deity only in the Paradise Trinity and in relation to universe totality.
10:4.2 (112.5) Den evig Guddom er fuldkommen forenet, ikke desto mindre er der tre fuldkommen individualiserede personer i Guddommen. Paradistreenigheden gør det muligt, samtidig at udtrykke for hele mangfoldigheden af karaktertræk og uendelige kræfter hos den Første Kilde og Center og hans evige samordnede og af al den guddommelige enhed af universets funktioner af udelt Guddom.		10:4.2 (112.5) Eternal Deity is perfectly unified; nevertheless there are three perfectly individualized persons of Deity. The Paradise Trinity makes possible the simultaneous expression of all the diversity of the character traits and infinite powers of the First Source and Center and his eternal co-ordinates and of all the divine unity of the universe functions of undivided Deity.
10:4.3 (112.6) Treenigheden er en sammenslutning af uendelige personer, fungerende i en ikke-personlig egenskab men ikke i strid med personligheden. Illustrationen er vag, men en far, søn og barnebarn kunne danne en juridisk enhed, som ville være upersonlig men ikke desto mindre underlagt deres personlige vilje.		10:4.3 (112.6) The Trinity is an association of infinite persons functioning in a nonpersonal capacity but not in contravention of personality. The illustration is crude, but a father, son, and grandson could form a corporate entity which would be nonpersonal but nonetheless subject to their personal wills.
10:4.4 (112.7) Paradistreenighed er virkelig. Den eksisterer som Guddomsforeningen mellem Fader, Søn, og Ånd; trods det kan Faderen, Sønnen, eller Ånden, eller to af dem, fungere i forhold til denne selvsamme Paradistreenighed. Faderen, Sønnen og Ånden kan samarbejde på en måde, der ikke er trinitarisk men ikke som tre Guddomme. Som personer kan de samarbejde som de har lyst, men det er ikke Treenigheden.		10:4.4 (112.7) The Paradise Trinity is real. It exists as the Deity union of Father, Son, and Spirit; yet the Father, the Son, or the Spirit, or any two of them, can function in relation to this selfsame Paradise Trinity. The Father, Son, and Spirit can collaborate in a non-Trinity manner, but not as three Deities. As persons they can collaborate as they choose, but that is not the Trinity.
10:4.5 (112.8) Husk altid, at det, den Uendelige Ånd gør, er funktionen af Samforeneren. Både Faderen og Sønnen fungerer i og gennem og som ham. Men det ville være formålsløst at forsøge at belyse Treenighedens mysterium; tre som en og i en, og en som to og handlende for to.		10:4.5 (112.8) Ever remember that what the Infinite Spirit does is the function of the Conjoint Actor. Both the Father and the Son are functioning in and through and as him. But it would be futile to attempt to elucidate the Trinity mystery: three as one and in one, and one as two and acting for two.
10:4.6 (112.9) Treenigheden er relateret til samtlige af universets anliggender, at den må tages med i vores forsøg på at forklare helheden af enhver isoleret kosmisk begivenhed eller personlighedsrelation. Treenigheden fungerer på alle niveauer af kosmos, og det dødelige menneske er begrænset til det endelige niveau; derfor må mennesket være tilfreds med en endelig opfattelse af Treenigheden som Treenigheden.		10:4.6 (112.9) The Trinity is so related to total universe affairs that it must be reckoned with in our attempts to explain the totality of any isolated cosmic event or personality relationship. The Trinity functions on all levels of the cosmos, and mortal man is limited to the finite level; therefore must man be content with a finite concept of the Trinity as the Trinity.
10:4.7 (113.1) Som et menneske i kødet bør du betragte Treenigheden i overensstemmelse med din individuelle oplysning og i harmoni med dit sinds og sjæls reaktioner. Du ved kun meget lidt om Treenighedens absoluthed, men efterhånden som du opstiger mod Paradis, vil du mange gange opleve forbløffelse over skiftende åbenbaringer og uventede opdagelser af Treenighedens højestehed og ultimativitet, hvis ikke af absoluthed.		10:4.7 (113.1) As a mortal in the flesh you should view the Trinity in accordance with your individual enlightenment and in harmony with the reactions of your mind and soul. You can know very little of the absoluteness of the Trinity, but as you ascend Paradiseward, you will many times experience astonishment at successive revelations and unexpected discoveries of Trinity supremacy and ultimacy, if not of absoluteness.
5. Treenighedens funktioner ^top		5. Functions of the Trinity ^top
10:5.1 (113.2) De personlige Guddomme har egenskaber, men det er næppe passende, at tale om at Treenigheden har egenskaber. Denne sammenslutning af guddommelige væsener kan mere korrekt anses for at have funktioner, såsom retfærdighedsforvaltning, helhedsstandpunkter, koordineret handling, og kosmisk overkontrol. Disse funktioner er aktivt suveræne, ultimative, og (inden for Guddoms begrænsningerne) absolutte, hvad angår alle levende virkeligheder af personlighedsværdi.		10:5.1 (113.2) The personal Deities have attributes, but it is hardly consistent to speak of the Trinity as having attributes. This association of divine beings may more properly be regarded as having functions, such as justice administration, totality attitudes, co-ordinate action, and cosmic overcontrol. These functions are actively supreme, ultimate, and (within the limits of Deity) absolute as far as all living realities of personality value are concerned.
10:5.2 (113.3) Paradistreenighedens funktioner er ikke blot summen af Faderens tilsyneladende guddommeligheds begavelse plus de specialiserede egenskaber der er unikke i Sønnens og Åndens personlige eksistens. Treenigheds sammenslutningen af de tre Paradisguddomme resulterer i udvikling, eventualisering, og guddommeliggørelse af nye betydninger, værdier, styrker, og kapacitet for universel åbenbaring, handling, og administration. Levende foreninger, menneskelige familier, sociale grupper, eller Paradistreenigheden bliver ikke forøget ved blot aritmetisk summering. Gruppens potentiale er altid langt større end den simple sum af de enkelte individers egenskaber.		10:5.2 (113.3) The functions of the Paradise Trinity are not simply the sum of the Father’s apparent endowment of divinity plus those specialized attributes that are unique in the personal existence of the Son and the Spirit. The Trinity association of the three Paradise Deities results in the evolution, eventuation, and deitization of new meanings, values, powers, and capacities for universal revelation, action, and administration. Living associations, human families, social groups, or the Paradise Trinity are not augmented by mere arithmetical summation. The group potential is always far in excess of the simple sum of the attributes of the component individuals.
10:5.3 (113.4) Treenigheden opretholder en enestående holdning som Treenighed til hele universet i fortid, nutid, og fremtid. Og Treenighedens funktioner kan bedst betragtes i forhold til Treenighedens universholdninger. Sådanne holdninger er samtidige og kan være mangeartede angående enhver isoleret situation eller begivenhed:		10:5.3 (113.4) The Trinity maintains a unique attitude as the Trinity towards the entire universe of the past, present, and future. And the functions of the Trinity can best be considered in relation to the universe attitudes of the Trinity. Such attitudes are simultaneous and may be multiple concerning any isolated situation or event:
10:5.4 (113.5) 1. Holdning til det endelige. Treenighedens maksimale selvbegrænsning er dens holdning til det endelige. Treenigheden er ikke en person, og det Højeste Væsen er heller ikke en eksklusiv personalisering af Treenigheden, men den Højeste er den nærmest tilnærmelse til en styrke-personlighedsfokusering af Treenigheden, som kan blive forstået af endelige skabninger. Derfor omtales Treenigheden i forhold til den endelige undertiden som Overhøjhedens Treenighed.		10:5.4 (113.5) 1. Attitude toward the Finite. The maximum self-limitation of the Trinity is its attitude toward the finite. The Trinity is not a person, nor is the Supreme Being an exclusive personalization of the Trinity, but the Supreme is the nearest approach to a power-personality focalization of the Trinity which can be comprehended by finite creatures. Hence the Trinity in relation to the finite is sometimes spoken of as the Trinity of Supremacy.
10:5.5 (113.6) 2. Holdning til det Absonitte. Paradistreenigheden tager hensyn til de eksistensniveauer som er mere end endelige, men mindre end absolutte, og dette forhold kaldes undertiden for Ultimativitetens Treenighed. Hverken den Ultimative eller den Højeste er helt repræsentative for Paradistreenigheden, men i en egenskabsbestemt forstand og på deres respektive niveauer, synes hver især at repræsentere Treenigheden under de førpersonlige epoker af erfaringsmæssig styrkeudvikling.		10:5.5 (113.6) 2. Attitude toward the Absonite. The Paradise Trinity has regard for those levels of existence which are more than finite but less than absolute, and this relationship is sometimes denominated the Trinity of Ultimacy. Neither the Ultimate nor the Supreme are wholly representative of the Paradise Trinity, but in a qualified sense and to their respective levels, each seems to represent the Trinity during the prepersonal eras of experiential-power development.
10:5.6 (113.7) 3. Den Absolutte Holdning hos Paradistreenigheden er i forhold til absolutte eksistenser og kulminerer i handlingen af total Guddom.		10:5.6 (113.7) 3. The Absolute Attitude of the Paradise Trinity is in relation to absolute existences and culminates in the action of total Deity.
10:5.7 (113.8) Den Uendelige Treenighed involverer den koordinerede handling af alle trefoldighedsrelationer i den Første Kilde og Center—ikkeguddommeliggjort såvel som guddommeliggjort—og er derfor meget vanskelig for personligheder at forstå. I betragtningen af Treenigheden som uendelig, ignorer ikke de syv trefoldigheder; derved undgås visse forståelses vanskeligheder, og visse paradokser kan blive delvis løst.		10:5.7 (113.8) The Trinity Infinite involves the co-ordinate action of all triunity relationships of the First Source and Center—undeified as well as deified—and hence is very difficult for personalities to grasp. In the contemplation of the Trinity as infinite, do not ignore the seven triunities; thereby certain difficulties of understanding may be avoided, and certain paradoxes may be partially resolved.
10:5.8 (114.1) Men jeg behersker ikke et sprog der vil sætte mig i stand til mig at formidle til det begrænsede menneskelige sind den fulde sandhed og den evige betydning af Paradistreenigheden og naturen af den uendelige indbyrdes sammenhæng mellem de tre væsener af uendelig fuldkommenhed.		10:5.8 (114.1) But I do not command language which would enable me to convey to the limited human mind the full truth and the eternal significance of the Paradise Trinity and the nature of the never-ending interassociation of the three beings of infinite perfection.
6. Treenighedens stationære sønner ^top		6. The Stationary Sons of the Trinity ^top
10:6.1 (114.2) Al lov tager sin oprindelse i den Første Kilde og Center; han er loven. Administrationen af åndelig lov ligger i den Anden Kilde og Center. Åbenbaringen af loven, bekendtgørelsen og fortolkningen af de guddommelige vedtægter, er den Tredje Kilde og Centers funktion. Anvendelsen af lov, retfærdighed, henhører under Paradistreenighedens område og udføres at visse Treenighedssønner.		10:6.1 (114.2) All law takes origin in the First Source and Center; he is law. The administration of spiritual law inheres in the Second Source and Center. The revelation of law, the promulgation and interpretation of the divine statutes, is the function of the Third Source and Center. The application of law, justice, falls within the province of the Paradise Trinity and is carried out by certain Sons of the Trinity.
10:6.2 (114.3) Retfærdighed er iboende i Paradistreenighedens universelle suverænitet, men godhed, barmhjertighed, og sandhed er universets tjeneste for de guddommelige personligheder, hvis guddomsforening udgør Treenigheden. Retfærdighed er ikke Faderens, Sønnens, eller Åndens holdning. Retfærdighed er Treenighedens holdning hos disse personligheder af kærlighed, barmhjertighed og tjeneste. Ingen af Paradisguddommene har ansvar for retsplejen. Retfærdighed er aldrig en personlig holdning; den er altid en flertalsfunktion.		10:6.2 (114.3) Justice is inherent in the universal sovereignty of the Paradise Trinity, but goodness, mercy, and truth are the universe ministry of the divine personalities, whose Deity union constitutes the Trinity. Justice is not the attitude of the Father, the Son, or the Spirit. Justice is the Trinity attitude of these personalities of love, mercy, and ministry. No one of the Paradise Deities fosters the administration of justice. Justice is never a personal attitude; it is always a plural function.
10:6.3 (114.4) Beviser, grundlaget for retfærdighed (retfærdighed i harmoni med barmhjertighed), leveres af personlighederne fra den Tredje Kilde og Center, den fælles repræsentant for Faderen og Sønnen til alle riger og i sindene i intelligente væsener af hele skabelsen.		10:6.3 (114.4) Evidence, the basis of fairness (justice in harmony with mercy), is supplied by the personalities of the Third Source and Center, the conjoint representative of the Father and the Son to all realms and to the minds of the intelligent beings of all creation.
10:6.4 (114.5) Dommen, den endelige anvendelse af retfærdighed i overensstemmelse med beviserne, fremlagt af den Uendelige Ånds personligheder, er et arbejde af Treenighedens Stationære Sønners, væsener der tager del i Treenighedens natur af den forenede Fader, Søn, og Ånd.		10:6.4 (114.5) Judgment, the final application of justice in accordance with the evidence submitted by the personalities of the Infinite Spirit, is the work of the Stationary Sons of the Trinity, beings partaking of the Trinity nature of the united Father, Son, and Spirit.
10:6.5 (114.6) Denne gruppe af Treenighedssønner omfatter følgende personligheder:		10:6.5 (114.6) This group of Trinity Sons embraces the following personalities:
10:6.6 (114.7) 1. Overhøjhedens Treenigede Hemmeligheder.		10:6.6 (114.7) 1. Trinitized Secrets of Supremacy.
10:6.7 (114.8) 2. Dagenes Evige.		10:6.7 (114.8) 2. Eternals of Days.
10:6.8 (114.9) 3. Dagenes Ældste.		10:6.8 (114.9) 3. Ancients of Days.
10:6.9 (114.10) 4. Dagenes Fuldkomne.		10:6.9 (114.10) 4. Perfections of Days.
10:6.10 (114.11) 5. Dagenes Yngste.		10:6.10 (114.11) 5. Recents of Days.
10:6.11 (114.12) 6. Dagenes Forenede.		10:6.11 (114.12) 6. Unions of Days.
10:6.12 (114.13) 7. Dagenes Trofaste.		10:6.12 (114.13) 7. Faithfuls of Days.
10:6.13 (114.14) 8. Visdommens Fuldkomne.		10:6.13 (114.14) 8. Perfectors of Wisdom.
10:6.14 (114.15) 9. Guddommelige Rådgivere.		10:6.14 (114.15) 9. Divine Counselors.
10:6.15 (114.16) 10. Universelle Censorer.		10:6.15 (114.16) 10. Universal Censors.
10:6.16 (114.17) Vi er børn af de tre Paradisguddomme, der fungerer som Treenigheden, for jeg tilhører tilfældigvis den tiende orden af denne gruppe, de Universelle Censorer. Disse ordener er ikke repræsentative for Treenighedens holdning i universel forstand; de repræsenterer kun denne guddoms kollektive holdning inden for de områder, hvor den udøvende dømmende retfærdighed hersker. De var specifikt designet af Treenigheden til det præcise arbejde for hvilket de er tildelt, og de repræsenterer kun Treenigheden i de funktioner, som de blev personliggjort til.		10:6.16 (114.17) We are the children of the three Paradise Deities functioning as the Trinity, for I chance to belong to the tenth order of this group, the Universal Censors. These orders are not representative of the attitude of the Trinity in a universal sense; they represent this collective attitude of Deity only in the domains of executive judgment—justice. They were specifically designed by the Trinity for the precise work to which they are assigned, and they represent the Trinity only in those functions for which they were personalized.
10:6.17 (115.1) Dagenes Ældste og deres medassocierede med Treenigheds-oprindelse udmåler den retfærdige dom af højeste retfærdighed til de syv superuniverser. I centraluniverset eksistere sådanne funktioner kun i teorien; der er retfærdighed selvindlysende i perfektion, og Havona perfektion udelukker enhver mulighed for disharmoni.		10:6.17 (115.1) The Ancients of Days and their Trinity-origin associates mete out the just judgment of supreme fairness to the seven superuniverses. In the central universe such functions exist in theory only; there fairness is self-evident in perfection, and Havona perfection precludes all possibility of disharmony.
10:6.18 (115.2) Retskaffenhed er den kollektive tanke om retfærdighed; barmhjertighed er dens personlige udtryk. Barmhjertighed er kærlighedens holdning; præcision karakteriserer lovens funktion; guddommelig dom er retfærdighedens sjæl, for evigt i overensstemmelse til Treenighedens retfærdighed, og som for evigt opfylder Guds guddommelige kærlighed. Når Treenighedens retfærdige retfærdighed og den Universelle Faders barmhjertige kærlighed er fuldt erkendt og helt forstået, er de sammenfaldende. Men mennesket har ikke en sådan fuld forståelse af guddommelig retfærdighed. Fra et menneskeligt synspunkt er Faderens, Sønnens, og Åndens personligheder i Treenigheden tilpasset for at koordinere kærlighedens og lovenes tjeneste i tidens erfaringsuniverser.		10:6.18 (115.2) Justice is the collective thought of righteousness; mercy is its personal expression. Mercy is the attitude of love; precision characterizes the operation of law; divine judgment is the soul of fairness, ever conforming to the justice of the Trinity, ever fulfilling the divine love of God. When fully perceived and completely understood, the righteous justice of the Trinity and the merciful love of the Universal Father are coincident. But man has no such full understanding of divine justice. Thus in the Trinity, as man would view it, the personalities of Father, Son, and Spirit are adjusted to co-ordinate ministry of love and law in the experiential universes of time.
7. Overhøjhedens overkontrol ^top		7. The Overcontrol of Supremacy ^top
10:7.1 (115.3) Guddommens første, anden, og tredje person er indbyrdes lige og de er én. “Herren vor Gud er én Gud.” Der er fuldkommenhed i formålet og enhed i udførelsen i den guddommelige treenighed af evige guddomme. Faderen, Sønnen, og Samforeneren er virkelig og guddommelig helt sikkert én. I sandhed er der skrevet: “Jeg er den første, og jeg er den sidste, og uden mig er der ingen Gud.”		10:7.1 (115.3) The First, Second, and Third Persons of Deity are equal to each other, and they are one. “The Lord our God is one God.” There is perfection of purpose and oneness of execution in the divine Trinity of eternal Deities. The Father, the Son, and the Conjoint Actor are truly and divinely one. Of a truth it is written: “I am the first, and I am the last, and beside me there is no God.”
10:7.2 (115.4) Således som tingene ser ud for den dødelige på det endelige niveau, er Paradistreenigheden, ligesom det Højeste Væsen, kun beskæftiget med det totale—den samlede planet, det samlede univers, det totale superunivers, det samlede storunivers. Hele denne totalitetsholdning eksisterer fordi Treenigheden er totalen af Guddommen og for mange andre grunde.		10:7.2 (115.4) As things appear to the mortal on the finite level, the Paradise Trinity, like the Supreme Being, is concerned only with the total—total planet, total universe, total superuniverse, total grand universe. This totality attitude exists because the Trinity is the total of Deity and for many other reasons.
10:7.3 (115.5) Det Højeste Væsen er noget mindre og noget andet end den Treenighed, der fungerer i de endelige universer; men inden for visse grænser og i den nuværende æra med ufuldstændig styrke-personalisering synes denne evolutionære Guddom at afspejle holdningen hos Overhøjhedens Treenighed. Faderen, Sønnen, og Ånden fungerer ikke personligt sammen med det Højeste Væsen, men i den nuværende universtidsalder samarbejder de med ham som Treenigheden. Vi forstår, at de opretholder et lignende forhold til den Ultimative. Vi gætter ofte på, hvordan det personlige forhold mellem Paradisguddommene og Gud den Højeste vil være, når han til sidst er udviklet, men vi ved det ikke rigtigt.		10:7.3 (115.5) The Supreme Being is something less and something other than the Trinity functioning in the finite universes; but within certain limits and during the present era of incomplete power-personalization, this evolutionary Deity does appear to reflect the attitude of the Trinity of Supremacy. The Father, Son, and Spirit do not personally function with the Supreme Being, but during the present universe age they collaborate with him as the Trinity. We understand that they sustain a similar relationship to the Ultimate. We often conjecture as to what will be the personal relationship between the Paradise Deities and God the Supreme when he has finally evolved, but we do not really know.
10:7.4 (115.6) Vi finder ikke, at Overhøjhedens overkontrol er fuldstændig forudsigelig. Desuden, synes denne uforudsigelighed ud til at være karakteriseret ved en vis udviklingsmæssig ufuldstændighed, der utvivlsomt er et kendetegn for den Højestes ufuldstændighed og ufuldstændigheden af den endelige reaktion på Paradistreenigheden.		10:7.4 (115.6) We do not find the overcontrol of Supremacy to be wholly predictable. Furthermore, this unpredictability appears to be characterized by a certain developmental incompleteness, undoubtedly an earmark of the incompleteness of the Supreme and of the incompleteness of finite reaction to the Paradise Trinity.
10:7.5 (115.7) Det dødelige sind kan umiddelbart tænke på tusinde og en ting—katastrofale fysiske begivenheder, forfærdelige ulykker, rædselsvækkende katastrofer, smertefulde sygdomme, og verdensomspændende plager—og spørge om sådanne besøg er korreleret i den ukendte manøvrering af denne sandsynlige funktion af det Højeste Væsen. Helt ærligt, ved vi det ikke; vi er ikke helt sikre. Men vi observerer. at som tiden går, vil alle disse vanskelige og mere eller mindre mystiske situationer altid hjælpe med universernes velfærd og fremskridt. Det kan være, at eksistensforholdene og livets uforklarlige omskiftelser alle er sammenvævet ind i et meningsfuldt mønster af høj værdi af den Højestes funktion og Treenighedens overkontrol.		10:7.5 (115.7) The mortal mind can immediately think of a thousand and one things—catastrophic physical events, appalling accidents, horrific disasters, painful illnesses, and world-wide scourges—and ask whether such visitations are correlated in the unknown maneuvering of this probable functioning of the Supreme Being. Frankly, we do not know; we are not really sure. But we do observe that, as time passes, all these difficult and more or less mysterious situations always work out for the welfare and progress of the universes. It may be that the circumstances of existence and the inexplicable vicissitudes of living are all interwoven into a meaningful pattern of high value by the function of the Supreme and the overcontrol of the Trinity.
10:7.6 (116.1) Som en Guds søn kan I skelne kærlighedens personlige holdning i alle Gud Faders handlinger. Men I vil ikke altid være i stand til at forstå, hvor mange af Paradistreenighedens univers handlinger, som afspejler det bedste for den enkelte dødelige i rummets evolutionære verdener. I evighedens fremskridt vil treenighedens handlinger blive åbenbaret som værende helt og holdent meningsfulde og hensynsfulde, men de fremstå ikke altid sådan for tidens skabninger.		10:7.6 (116.1) As a son of God you can discern the personal attitude of love in all the acts of God the Father. But you will not always be able to understand how many of the universe acts of the Paradise Trinity redound to the good of the individual mortal on the evolutionary worlds of space. In the progress of eternity the acts of the Trinity will be revealed as altogether meaningful and considerate, but they do not always so appear to the creatures of time.
8. Treenigheden hinsides det endelige ^top		8. The Trinity Beyond the Finite ^top
10:8.1 (116.2) Mange sandheder og kendsgerninger der vedrører Paradistreenigheden kan kun delvis forstås ved at genkende en funktion som transcenderer det endelige.		10:8.1 (116.2) Many truths and facts pertaining to the Paradise Trinity can only be even partially comprehended by recognizing a function that transcends the finite.
10:8.2 (116.3) Det ville være utilrådeligt, at diskutere funktionerne af Ultimativitetens Treenighed, men det kan oplyses, at Gud den Ultimative er Treenighedsmanifestationen, som Transcendentalerne forstår. Vi er tilbøjelige til at tro, at foreningen af mesteruniverset er den Ultimatives eventuerende handling og at den sandsynligvis afspejler visse, men ikke alle, faser af Paradistreenighedens absonitte overkontrol. Den Ultimative er en egenskabsbestemt manifestation af Treenigheden i forhold til det absonitte men kun i den forstand, at den Højeste således delvis repræsenterer Treenigheden i forhold til det endelige.		10:8.2 (116.3) It would be inadvisable to discuss the functions of the Trinity of Ultimacy, but it may be disclosed that God the Ultimate is the Trinity manifestation comprehended by the Transcendentalers. We are inclined to the belief that the unification of the master universe is the eventuating act of the Ultimate and is probably reflective of certain, but not all, phases of the absonite overcontrol of the Paradise Trinity. The Ultimate is a qualified manifestation of the Trinity in relation to the absonite only in the sense that the Supreme thus partially represents the Trinity in relation to the finite.
10:8.3 (116.4) Den Universelle Fader, den Evige Søn, og den Uendelige Ånd er, i en vis forstand de konstituerende personligheder af den totale Guddom. Deres forening i Paradistreenigheden og Treenighedens absolutte funktion svarer til funktionen af total Guddom. Og sådan en fuldendelse ad Guddommen transcenderer både det endelige og det absonitte.		10:8.3 (116.4) The Universal Father, the Eternal Son, and the Infinite Spirit are, in a certain sense, the constituent personalities of total Deity. Their union in the Paradise Trinity and the absolute function of the Trinity equivalate to the function of total Deity. And such completion of Deity transcends both the finite and the absonite.
10:8.4 (116.5) Selv om ingen enkelt person blandt Paradisguddommene faktisk opfylder alt guddomspotentiale, så gør alle 3 det tilsammen. Tre uendelige personer synes at være det mindste antal væsener, der kræves for at aktivere det førpersonlige og eksistentielle potentiale af den totale Guddom—Guddommens Absolutte.		10:8.4 (116.5) While no single person of the Paradise Deities actually fills all Deity potential, collectively all three do. Three infinite persons seem to be the minimum number of beings required to activate the prepersonal and existential potential of total Deity—the Deity Absolute.
10:8.5 (116.6) Vi kender den Universelle Far, den Evige Søn, og den Uendelige Ånd som personer, men jeg kender ikke personligt den Guddommens Absolutte. Jeg elsker og tilbeder Gud Faderen; Jeg respekterer og ærer Guddommens Absolutte.		10:8.5 (116.6) We know the Universal Father, the Eternal Son, and the Infinite Spirit as persons, but I do not personally know the Deity Absolute. I love and worship God the Father; I respect and honor the Deity Absolute.
10:8.6 (116.7) Jeg besøgte engang et univers, hvor en bestemt gruppe af væsener underviste at finaliterne, i evigheden, til sidst ville blive den Guddomsabsoluttes børn. Men jeg er uvillig til at acceptere denne løsning af mysteriet som omslutter finaliternes fremtid.		10:8.6 (116.7) I once sojourned in a universe where a certain group of beings taught that the finaliters, in eternity, were eventually to become the children of the Deity Absolute. But I am unwilling to accept this solution of the mystery which enshrouds the future of the finaliters.
10:8.7 (116.8) Finalitkorpset omfatter, blandt andre, de dødelige af tid og rum, som har opnået fuldkommenhed i alt, hvad der vedrører Guds vilje. Som skabninger og inden for rammerne af skabningernes kapacitet kender de Gud fuldt ud og sandt. Efter således, at have fundet Gud som alle skabningers Fader, må disse finaliter på et tidspunkt begynde at søge efter den overendelige Fader. Men denne søgen indebærer en forståelse af den absonite natur af Paradisfaderens ultimative egenskaber og karakter. Evigheden vil afsløre, om en sådan opnåelse er mulig, men vi er overbevist om, at selv om finaliterne forstår denne guddommelighedens ultimativitet, så vil de sandsynligvis ikke være i stand til at nå de superultimative niveauer af absolut guddommelighed.		10:8.7 (116.8) The Corps of the Finality embrace, among others, those mortals of time and space who have attained perfection in all that pertains to the will of God. As creatures and within the limits of creature capacity they fully and truly know God. Having thus found God as the Father of all creatures, these finaliters must sometime begin the quest for the superfinite Father. But this quest involves a grasp of the absonite nature of the ultimate attributes and character of the Paradise Father. Eternity will disclose whether such an attainment is possible, but we are convinced, even if the finaliters do grasp this ultimate of divinity, they will probably be unable to attain the superultimate levels of absolute Deity.
10:8.8 (116.9) Det kan være muligt at finaliterne delvis vil opnå den Guddomsabsolutte, men selv hvis de skulle, vil problemet med den Universelle Absolutte, stadig i evighedernes evighed, fortsætte med at intrigere, mystificere, forvirre, og udfordre de opstigende og udviklende finaliter, for vi opfatter, at uudgrundeligheden af den Universelle Absoluttes kosmiske forhold vil have en tendens til at vokse i proportioner, efterhånden som de materielle universer og deres åndelige administration fortsætter med at ekspandere.		10:8.8 (116.9) It may be possible that the finaliters will partially attain the Deity Absolute, but even if they should, still in the eternity of eternities the problem of the Universal Absolute will continue to intrigue, mystify, baffle, and challenge the ascending and progressing finaliters, for we perceive that the unfathomability of the cosmic relationships of the Universal Absolute will tend to grow in proportions as the material universes and their spiritual administration continue to expand.
10:8.9 (117.1) Kun uendeligheden kan afsløre Faderen-Uendelig.		10:8.9 (117.1) Only infinity can disclose the Father-Infinite.
10:8.10 (117.2) [Sponsoreret af en Universel Censor handlende med bemyndigelse af Dagenes Ældste bosiddende på Uversa.]		10:8.10 (117.2) [Sponsored by a Universal Censor acting by authority from the Ancients of Days resident on Uversa.]