| Kapitel 5 | Paper 5 | |
| Guds Forhold Til Individet | God’s Relation to the Individual | |
| 5:0.1 (62.1) Hvis menneskets begrænsede sind ikke er i stand til at forstå hvorledes så stor og majestætisk en Gud som den Universelle Fader kan stige ned fra sin evige bolig i uendelig fuldkommenhed for at fraternisere med den individuelle menneskelige skabning, i så fald må en sådan begrænset intellekt sikret guddommelig fællesskab på sandheden om, at et virkeligt fragment af den levende Gud bor i intellektet hos enhver fornuftig og moralsk bevidst dødelig på Urantia. De iboende Tankerettere er en del af Paradisfaderens evige guddom. Mennesket behøves ikke gå længere end til sin egen indre oplevelse af sjælens eftertænksomhed af denne åndelige virkeligheds tilstedeværelse for at finde Gud og søge fællesskab med ham. | 5:0.1 (62.1) IF THE finite mind of man is unable to comprehend how so great and so majestic a God as the Universal Father can descend from his eternal abode in infinite perfection to fraternize with the individual human creature, then must such a finite intellect rest assurance of divine fellowship upon the truth of the fact that an actual fragment of the living God resides within the intellect of every normal-minded and morally conscious Urantia mortal. The indwelling Thought Adjusters are a part of the eternal Deity of the Paradise Father. Man does not have to go farther than his own inner experience of the soul’s contemplation of this spiritual-reality presence to find God and attempt communion with him. | |
| 5:0.2 (62.2) Gud har fordelt uendeligheden af sin evige natur gennem de eksistentielle realiteter af sine seks absolutte samordnede, men han kan, til enhver tid, tage direkte personlig kontakt med enhver del eller fase eller form for skabelse ved hjælp af hans præpersonlige fragmenter. Og den evige Gud har også forbeholdt sig selv retten til at skænke personlighed til de guddommelige skabere og de levende skabninger i universernes univers, mens han yderligere har forbeholdt sig retten til at opretholde direkte og forældrekontakt med alle disse personlige væsener gennem personlighedskredsløbet. | 5:0.2 (62.2) God has distributed the infinity of his eternal nature throughout the existential realities of his six absolute co-ordinates, but he may, at any time, make direct personal contact with any part or phase or kind of creation through the agency of his prepersonal fragments. And the eternal God has also reserved to himself the prerogative of bestowing personality upon the divine Creators and the living creatures of the universe of universes, while he has further reserved the prerogative of maintaining direct and parental contact with all these personal beings through the personality circuit. | |
| 1. Vejen til gud ^top | 1. The Approach to God ^top | |
| 5:1.1 (62.3) Det endelige væsens manglende evne til at nærme sig den uendelige Fader er iboende, ikke i Faderens fjernhed, men i de skabte væseners endelighed og materielle begrænsninger. Størrelsen af den åndelige forskel mellem universets højeste personlighed og de lavere grupper af skabte intelligenser er utænkelig. Hvis det var muligt for de lavere intelligensordener, at blive transporteret øjeblikkelig ind i Faderens nærvær, ville de ikke vide at de var der. De ville der være lige så uvidende om den Universelle Faders tilstedeværelsen, som hvor de nu er. Der er en lang, lang vej foran det dødelige menneske, før det konsekvent og inden for mulighedernes riger kan bede om sikker opførsel ind i den Universelle Faders Paradis tilstedeværelse. Mennesket skal åndeligt forvandles mange gange før det kan nå et plan, der vil give den åndelige vision, som vil sætte det i stand til selv at se en hvilken som helst af de syv Mesterånder. | 5:1.1 (62.3) The inability of the finite creature to approach the infinite Father is inherent, not in the Father’s aloofness, but in the finiteness and material limitations of created beings. The magnitude of the spiritual difference between the highest personality of universe existence and the lower groups of created intelligences is inconceivable. Were it possible for the lower orders of intelligence to be transported instantly into the presence of the Father himself, they would not know they were there. They would there be just as oblivious of the presence of the Universal Father as where they now are. There is a long, long road ahead of mortal man before he can consistently and within the realms of possibility ask for safe conduct into the Paradise presence of the Universal Father. Spiritually, man must be translated many times before he can attain a plane that will yield the spiritual vision which will enable him to see even any one of the Seven Master Spirits. | |
| 5:1.2 (62.4) Vores Fader er ikke skjult; han er ikke i vilkårlig afsondrethed. Han har mobiliseret ressourcerne af guddommelig visdom i en uendelig indsats for at åbenbare sig selv til børnene i hans universelle domæner. Der er en uendelig storhed og en ubeskrivelig gavmildhed forbundet med hans majestætiske kærlighed, som forårsager en inderlig længsel i ham efter en kontakt til ethvert skabt væsen som kan begribe, elske eller nærme sig ham; og det er derfor, de begrænsninger, der er iboende i dig, uadskillelige fra din begrænsede personlighed og materielle eksistens, der bestemmer tid og sted og omstændigheder, hvorunder du kan nå målet med den jordiske opstigning og stå i Faderens nærhed i centrum af alle ting. | 5:1.2 (62.4) Our Father is not in hiding; he is not in arbitrary seclusion. He has mobilized the resources of divine wisdom in a never-ending effort to reveal himself to the children of his universal domains. There is an infinite grandeur and an inexpressible generosity connected with the majesty of his love which causes him to yearn for the association of every created being who can comprehend, love, or approach him; and it is, therefore, the limitations inherent in you, inseparable from your finite personality and material existence, that determine the time and place and circumstances in which you may achieve the goal of the journey of mortal ascension and stand in the presence of the Father at the center of all things. | |
| 5:1.3 (63.1) Selvom tilnærmelsen til Faderens paradis tilstedeværelse må afvente, at du når de højeste endelige niveauer af åndelig fremgang, så bør du glæde dig over erkendelsen af den altid tilstedeværende mulighed for øjeblikkelig fællesskab med Faderens overdragelsesånd, der så tæt forbundet med din indre sjæl og dit åndeliggørende selv. | 5:1.3 (63.1) Although the approach to the Paradise presence of the Father must await your attainment of the highest finite levels of spirit progression, you should rejoice in the recognition of the ever-present possibility of immediate communion with the bestowal spirit of the Father so intimately associated with your inner soul and your spiritualizing self. | |
| 5:1.4 (63.2) De dødelige fra tidens og rummets riger kan være meget forskellige med hensyn til medfødte evner og intellektuelle begavelser, de kan nyde miljøer, der er usædvanligt gunstige for sociale fremskridt og moralsk fremgang, eller de kan lide under manglen på næsten enhver menneskelig hjælp til kultur og formodet fremskridt i civilisationens kunst; men mulighederne for åndelig fremgang i opstigningskarrieren er lige for alle; stigende niveauer af spirituel indsigt og kosmiske betydninger opnås helt uafhængigt af alle sådanne sociomoralske forskelle i de diversificerede materielle miljøer i de evolutionære verdener. | 5:1.4 (63.2) The mortals of the realms of time and space may differ greatly in innate abilities and intellectual endowment, they may enjoy environments exceptionally favorable to social advancement and moral progress, or they may suffer from the lack of almost every human aid to culture and supposed advancement in the arts of civilization; but the possibilities for spiritual progress in the ascension career are equal to all; increasing levels of spiritual insight and cosmic meanings are attained quite independently of all such sociomoral differentials of the diversified material environments on the evolutionary worlds. | |
| 5:1.5 (63.3) Men dødelige på Urantia kan være forskellige i deres intellektuelle, sociale, økonomiske og endda moralske muligheder og begavelser, glem ikke, at deres åndelige begavelse er ensartet og unik. De nyder alle den samme guddommelige tilstedeværelse af gaven fra Faderen, og de er alle lige privilegerede til at søge intimt personligt fællesskab med denne iboende ånd af guddommelig oprindelse, mens de alle lige kan vælge at acceptere disse Mysterieledsagers ensartet åndelige ledelse. | 5:1.5 (63.3) However Urantia mortals may differ in their intellectual, social, economic, and even moral opportunities and endowments, forget not that their spiritual endowment is uniform and unique. They all enjoy the same divine presence of the gift from the Father, and they are all equally privileged to seek intimate personal communion with this indwelling spirit of divine origin, while they may all equally choose to accept the uniform spiritual leading of these Mystery Monitors. | |
| 5:1.6 (63.4) Hvis det dødelige menneske helhjertet er åndelig motiveret, uforbeholdent helliger sig til at gøre Faderens vilje, og siden han er så sikker og så effektivt åndeligt begavet af den iboende og guddommelige Retter, så kan det ikke undgås at der materialiseres den sublime bevidsthed i denne persons oplevelse. at kende Gud og den overjordiske forsikring om at overleve med det formål at finde Gud ved den progressive oplevelse af at blive mere og mere som ham. | 5:1.6 (63.4) If mortal man is wholeheartedly spiritually motivated, unreservedly consecrated to the doing of the Father’s will, then, since he is so certainly and so effectively spiritually endowed by the indwelling and divine Adjuster, there cannot fail to materialize in that individual’s experience the sublime consciousness of knowing God and the supernal assurance of surviving for the purpose of finding God by the progressive experience of becoming more and more like him. | |
| 5:1.7 (63.5) Mennesket er åndeligt beboet af en overlevende Tankeretter. Hvis et sådan menneskeligt sind er oprigtigt og åndeligt motiveret, hvis sådan en menneskesjæl ønsker at kende Gud og blive som ham, ærligt ønsker at gøre Faderens vilje, eksistere der ingen negativ indflydelse af dødelig afsavn eller positive kraft til mulige indblanding, som kan forhindre sådan en guddommeligt motiveret sjæl fra sikkert at stige op til Paradisets portaler. | 5:1.7 (63.5) Man is spiritually indwelt by a surviving Thought Adjuster. If such a human mind is sincerely and spiritually motivated, if such a human soul desires to know God and become like him, honestly wants to do the Father’s will, there exists no negative influence of mortal deprivation nor positive power of possible interference which can prevent such a divinely motivated soul from securely ascending to the portals of Paradise. | |
| 5:1.8 (63.6) Faderen ønsker at alle hans skabninger vil være i personligt forhold med ham. Han har på Paradiset et sted for modtagelse af alle dem hvis overlevelses status og åndelig natur gør et sådan opnåelse mulig. Derfor træf en afgørelse i jeres filosofi nu og for altid: For hver af jer og for os alle er Gud tilgængelig, Faderen er opnåelig, vejen er åben; den guddommelige kærligheds kræfter, og måderne og midlerne til guddommelig administration er alle sammenkoblet i et forsøg på at lette fremskridtet af enhver værdig intelligens i ethvert univers til den Universelle Faders Paradis tilstedeværelse. | 5:1.8 (63.6) The Father desires all his creatures to be in personal communion with him. He has on Paradise a place to receive all those whose survival status and spiritual nature make possible such attainment. Therefore settle in your philosophy now and forever: To each of you and to all of us, God is approachable, the Father is attainable, the way is open; the forces of divine love and the ways and means of divine administration are all interlocked in an effort to facilitate the advancement of every worthy intelligence of every universe to the Paradise presence of the Universal Father. | |
| 5:1.9 (63.7) Den kendsgerning at uhyre meget tid er involveret i opnåelsen af Gud gør ikke tilstedeværelsen og personligheden af den Uendelige mindre virkelig. Jeres opstigning er en del af de syv superuniversers kredsløb, og skønt du svinger rundt i det utallige gange, så kan du forvente, i ånd og i status, at du altid svinger indad. Du kan stole på, at blive forflyttet fra sfære til sfære fra de ydre kredsløb altid nærmere det indre center, og en dag, tvivl ikke, vil du stå i den guddommelige og centrale tilstedeværelse og se ham, billedlig sagt, ansigt til ansigt. Det er et spørgsmål om opnåelsen af virkelige og bogstavelige åndelige niveauer; og disse åndelige niveauer kan opnås af ethvert væsen, i hvis indre en Mysterieledsager har boet, og som efterfølgende for evigt er sammensmeltet med denne Tankeretter. | 5:1.9 (63.7) The fact that vast time is involved in the attainment of God makes the presence and personality of the Infinite none the less real. Your ascension is a part of the circuit of the seven superuniverses, and though you swing around it countless times, you may expect, in spirit and in status, to be ever swinging inward. You can depend upon being translated from sphere to sphere, from the outer circuits ever nearer the inner center, and some day, doubt not, you shall stand in the divine and central presence and see him, figuratively speaking, face to face. It is a question of the attainment of actual and literal spiritual levels; and these spiritual levels are attainable by any being who has been indwelt by a Mystery Monitor, and who has subsequently eternally fused with that Thought Adjuster. | |
| 5:1.10 (64.1) Faderen er ikke i åndelig skjul, men rigtig mange af hans skabninger har gemt sig i tågerne af deres egne viljebeslutninger og har indtil videre adskilt sig fra fællesskabet mellem hans ånd og hans Søns ånd ved at vælge deres egne perverse måder og ved overbærenheden af deres intolerante sinds og uåndelige naturs selvhævdelse. | 5:1.10 (64.1) The Father is not in spiritual hiding, but so many of his creatures have hidden themselves away in the mists of their own willful decisions and for the time being have separated themselves from the communion of his spirit and the spirit of his Son by the choosing of their own perverse ways and by the indulgence of the self-assertiveness of their intolerant minds and unspiritual natures. | |
| 5:1.11 (64.2) Dødelige mennesker kan nærme sig Gud og kan gentagne gange svigte den guddommelige vilje, så længe valgets kraft består. Menneskets endelige undergang er ikke beseglet, før det har mistet kraften til at vælge Faderens vilje. Faderens hjerte lukker aldrig for hans børns nød og bøn. Det er kun når hans afkom for altid lukker deres hjerter til Faderens tiltrækningskraft, når de endelig og for altid mister ønsket om at gøre hans guddommelige vilje—at kende ham og at blive som ham. Ligeledes er menneskets evige skæbne sikret, når fusionen med Retteren forkynder til universet, at en sådan opstigende har truffet det endelige og uigenkaldelig valg om at efterleve Faderens vilje. | 5:1.11 (64.2) Mortal man may draw near God and may repeatedly forsake the divine will so long as the power of choice remains. Man’s final doom is not sealed until he has lost the power to choose the Father’s will. There is never a closure of the Father’s heart to the need and the petition of his children. Only do his offspring close their hearts forever to the Father’s drawing power when they finally and forever lose the desire to do his divine will—to know him and to be like him. Likewise is man’s eternal destiny assured when Adjuster fusion proclaims to the universe that such an ascender has made the final and irrevocable choice to live the Father’s will. | |
| 5:1.12 (64.3) Den store Gud tager direkte kontakt med det dødelige menneske og giver en del af sit uendelige og evige og ubegribelig jeg til at leve og bo i det. Gud har begivet sig ud på det evige eventyr med mennesket. Hvis du give efter for ledelsen af de åndelige kræfter i dig og omkring dig, kan du ikke undgå at opnå den høje skæbne, der er etableret af en kærlig Gud som universets mål for hans opstigende skabninger fra rummets evolutionære verdener. | 5:1.12 (64.3) The great God makes direct contact with mortal man and gives a part of his infinite and eternal and incomprehensible self to live and dwell within him. God has embarked upon the eternal adventure with man. If you yield to the leadings of the spiritual forces in you and around you, you cannot fail to attain the high destiny established by a loving God as the universe goal of his ascendant creatures from the evolutionary worlds of space. | |
| 2. Tilstedeværelsen af gud ^top | 2. The Presence of God ^top | |
| 5:2.1 (64.4) Den fysiske tilstedeværelse af den Uendelige er virkeligheden i det materielle univers. Guddommens sindtilstedeværelse skal bestemmes af dybden af individuelle intellektuelle erfaringer og af det evolutionære personlighedsniveau. Den åndelige tilstedeværelse af Guddommelighed må nødvendigvis være differentieret i universet. Modtageligheden af den åndelige evne er bestemt af og af den indvielsesgrad fra skabningens vilje til at gøre den guddommelige vilje. | 5:2.1 (64.4) The physical presence of the Infinite is the reality of the material universe. The mind presence of Deity must be determined by the depth of individual intellectual experience and by the evolutionary personality level. The spiritual presence of Divinity must of necessity be differential in the universe. It is determined by the spiritual capacity of receptivity and by the degree of the consecration of the creature’s will to the doing of the divine will. | |
| 5:2.2 (64.5) Gud lever i hver eneste af hans åndsfødte sønner. Paradissønnerne har altid adgang til Guds nærvær, “Faderens højre hånd,” og alle hans skabningspersonligheder har adgang til “Faderens favn.” Dette refererer til personlighedskredsløbet, når som helst, hvor som helst og uanset hvordan det kontaktes, eller på anden måde nødvendiggør personlig, selvbevidst kontakt og forbindelse med den Universelle Fader, hvad enten det er i den centrale bolig eller på et andet angivet sted, som på en af de syv hellige paradis sfærer. | 5:2.2 (64.5) God lives in every one of his spirit-born sons. The Paradise Sons always have access to the presence of God, “the right hand of the Father,” and all of his creature personalities have access to the “bosom of the Father.” This refers to the personality circuit, whenever, wherever, and however contacted, or otherwise entails personal, self-conscious contact and communion with the Universal Father, whether at the central abode or at some other designated place, as on one of the seven sacred spheres of Paradise. | |
| 5:2.3 (64.6) Den guddommelige tilstedeværelse kan imidlertid ikke opdages noget sted i naturen eller i de gudkendende dødeliges liv så fuldt og så sikkert som i jeres forsøg på fællesskab med den iboende Mysterieledsager, Paradisets Tankeretter. Hvilken fejltagelse, at drømme om Gud langt væk i himlen når den Universelle Faders ånd lever i dit eget sind! | 5:2.3 (64.6) The divine presence cannot, however, be discovered anywhere in nature or even in the lives of God-knowing mortals so fully and so certainly as in your attempted communion with the indwelling Mystery Monitor, the Paradise Thought Adjuster. What a mistake to dream of God far off in the skies when the spirit of the Universal Father lives within your own mind! | |
| 5:2.4 (64.7) Det er på grund af dette Guds fragment, der bor i dig, at du kan håbe, efterhånden som du gør fremskridt i harmoniseringen med Retterens åndelige ledelse, mere fuldt ud at skelne tilstedeværelsen og transformerende kraft af de andre åndelige indflydelser, der omgiver dig og indvirker på dig men som ikke fungere som en integrerende del af dig. Det faktum, at du ikke er intellektuel bevidst om tæt og intim kontakt med den iboende Retter modbeviser ikke i mindste en sådan ophøjet eksistens. Beviset på broderskab med den guddommelige Retter består udelukkende i naturen og omfanget af åndens frugter, som afgives i den enkelte troende livserfaring. “På deres frugter skal du kende dem.” | 5:2.4 (64.7) It is because of this God fragment that indwells you that you can hope, as you progress in harmonizing with the Adjuster’s spiritual leadings, more fully to discern the presence and transforming power of those other spiritual influences that surround you and impinge upon you but do not function as an integral part of you. The fact that you are not intellectually conscious of close and intimate contact with the indwelling Adjuster does not in the least disprove such an exalted experience. The proof of fraternity with the divine Adjuster consists wholly in the nature and extent of the fruits of the spirit which are yielded in the life experience of the individual believer. “By their fruits you shall know them.” | |
| 5:2.5 (65.1) Det er overordentlig vanskeligt for det sølle åndelige, materielle sind hos det dødelige menneske, at opleve markant bevidsthed om åndelige aktiviteter af sådanne guddommelige væsener som Paradisretterne. Efterhånden som sjælen af fælles sind og skabelse af Retteren bliver mere og mere eksisterende, udvikler der sig også en ny fase af sjælebevidsthed, som er i stand til at opleve tilstedeværelsen og genkende åndelige ledelser og andre supermaterielle aktiviteter af Mysterieledsageren. | 5:2.5 (65.1) It is exceedingly difficult for the meagerly spiritualized, material mind of mortal man to experience marked consciousness of the spirit activities of such divine entities as the Paradise Adjusters. As the soul of joint mind and Adjuster creation becomes increasingly existent, there also evolves a new phase of soul consciousness which is capable of experiencing the presence, and of recognizing the spirit leadings and other supermaterial activities, of the Mystery Monitors. | |
| 5:2.6 (65.2) Hele oplevelsen af fællesskabet med Retteren er et som involverer moralsk status, mental motivation og åndelig oplevelse. Selvrealiseringen af en sådan præstation er hovedsageligt, men ikke udelukkende, begrænset til sjælebevidsthedens områder, men beviserne er forestående og rigelige i manifestationen af åndens frugter i alle sådanne indre-åndskontaktpersoners liv. | 5:2.6 (65.2) The entire experience of Adjuster communion is one involving moral status, mental motivation, and spiritual experience. The self-realization of such an achievement is mainly, though not exclusively, limited to the realms of soul consciousness, but the proofs are forthcoming and abundant in the manifestation of the fruits of the spirit in the lives of all such inner-spirit contactors. | |
| 3. Sand tilbedelse ^top | 3. True Worship ^top | |
| 5:3.1 (65.3) Selvom Paradisguddommene, fra universets synspunkt er som én, er de i deres åndelige forhold med sådanne væsener som beboer Urantia, også tre forsakellige og adskilte personer. Der er en difference mellem guderne med hensyn til personlige tiltrækninger, fællesskab, og andre fortrolige forhold. I højeste forstand tilbeder vi den Universelle Fader og kun ham. Det er sandt, at vi kan og tilbeder Faderen, som han er manifesteret i hans Skabersønner, men det er Faderen, direkte og indirekte der tilbedes og elskes. | 5:3.1 (65.3) Though the Paradise Deities, from the universe standpoint, are as one, in their spiritual relations with such beings as inhabit Urantia they are also three distinct and separate persons. There is a difference between the Godheads in the matter of personal appeals, communion, and other intimate relations. In the highest sense, we worship the Universal Father and him only. True, we can and do worship the Father as he is manifested in his Creator Sons, but it is the Father, directly or indirectly, who is worshiped and adored. | |
| 5:3.2 (65.4) Alle slags bønner hører til den Evige Søns rige og Sønnens åndelig organisation. Bønner, alle formelle kommunikationer, alt bortset fra tilbedelse og gudsdyrkelse af den Universelle Fader, er anliggender, der vedrører et lokalunivers; de bevæger sig normalt ikke ud af en Skabersøns retskreds. Men tilbedelse er utvivlsomt omsluttet og sendt til Skaberens person af funktionen af Faderens personlighedskredsløb. Vi tror yderligere, at en sådan registrering af hyldesten af en Retter iboende skabning, er understøttet af Faderens ånds tilstedeværelse. Der eksisterer en enorm mængde beviser som underbygger en sådan tro og jeg ved at alle ordener af Fader-fragmenter er bemyndiget til at registrere deres underordnedes ægte og oprigtige tilbedelse på en acceptabel måde i tilstedeværelsen af den Universelle Fader. Retterne benytter utvivlsomt også direkte førpersonlige kommunikationskanaler med Gud og de er ligeledes i stand til at benytte den Evige Søns ånd-tyngdekraft kredsløb. | 5:3.2 (65.4) Supplications of all kinds belong to the realm of the Eternal Son and the Son’s spiritual organization. Prayers, all formal communications, everything except adoration and worship of the Universal Father, are matters that concern a local universe; they do not ordinarily proceed out of the realm of the jurisdiction of a Creator Son. But worship is undoubtedly encircuited and dispatched to the person of the Creator by the function of the Father’s personality circuit. We further believe that such registry of the homage of an Adjuster-indwelt creature is facilitated by the Father’s spirit presence. There exists a tremendous amount of evidence to substantiate such a belief, and I know that all orders of Father fragments are empowered to register the bona fide adoration of their subjects acceptably in the presence of the Universal Father. The Adjusters undoubtedly also utilize direct prepersonal channels of communication with God, and they are likewise able to utilize the spirit-gravity circuits of the Eternal Son. | |
| 5:3.3 (65.5) Tilbedelse er for sin egen skyld; bøn udtrykker et element af egen- eller skabningsinteresse; det er den store forskel på tilbedelse og bøn. Der er absolut ingen selv-anmodning eller andet element af personlig interesse i sand tilbedelse; vi tilbeder simpelthed Gud for det, vi forstår, han er. Tilbedelse kræver intet og forventer intet af den tilbedende. Vi tilbeder ikke Faderen på grund af noget, vi kan opnå ved en sådan ære; vi yder en sådan hengivenhed og engagere os i en sådan tilbedelse som en naturlig og spontan reaktion på anerkendelsen af Faderens mageløse personlighed og på grund af hans elskelige natur og beundringsværdige egenskaber. | 5:3.3 (65.5) Worship is for its own sake; prayer embodies a self- or creature-interest element; that is the great difference between worship and prayer. There is absolutely no self-request or other element of personal interest in true worship; we simply worship God for what we comprehend him to be. Worship asks nothing and expects nothing for the worshiper. We do not worship the Father because of anything we may derive from such veneration; we render such devotion and engage in such worship as a natural and spontaneous reaction to the recognition of the Father’s matchless personality and because of his lovable nature and adorable attributes. | |
| 5:3.4 (65.6) I det øjeblik elementet af egeninteresse trænger ind på tilbedelsen, forvandles den øjeblikkelige hengivenhed fra tilbedelse til bøn og mere passende bør rettes mod den Evige Søns person eller Skabersønnen. Men i praktisk religiøs erfaring er der ingen grund til, at bøn ikke skal rettes til Gud Faderen som en del af sand tilbedelse. | 5:3.4 (65.6) The moment the element of self-interest intrudes upon worship, that instant devotion translates from worship to prayer and more appropriately should be directed to the person of the Eternal Son or the Creator Son. But in practical religious experience there exists no reason why prayer should not be addressed to God the Father as a part of true worship. | |
| 5:3.5 (66.1) Når du beskæftiger dig med de praktiske anliggender i dit daglige liv, er du i hænderne på de åndelige personligheder med oprindelse i den Tredje Kilde og Center; du samarbejder med Samforenerens repræsentanter. Og sådan er det: Du tilbeder Gud; beder til, og kommunikere med Sønnen; og udarbejder detaljerne af dit jordiske ophold i forbindelse med intelligenserne fra den Uendelige Ånds, der virker på din verden og i hele dit univers. | 5:3.5 (66.1) When you deal with the practical affairs of your daily life, you are in the hands of the spirit personalities having origin in the Third Source and Center; you are co-operating with the agencies of the Conjoint Actor. And so it is: You worship God; pray to, and commune with, the Son; and work out the details of your earthly sojourn in connection with the intelligences of the Infinite Spirit operating on your world and throughout your universe. | |
| 5:3.6 (66.2) Skaberne eller Herskersønner, som præsiderer over lokaluniversernes skæbner, er stedfortrædere for både den Universelle Fader og den Evige Søn fra Paradis. Disse Universsønner modtager, i Faderens navn, den tilbedendes tilbedelse og lytter til bønnerne fra ansøgende underordnede gennem deres respektive skabelser. For børnene i et lokalunivers er en Mikael Søn i alle praktiske hensigter, Gud. Han er lokaluniversets personificering af den Universelle Fader og den Evige Søn. Den Uendelige Ånd opretholder personlig kontakt riger gennem universets ånder, de administrative og kreative medarbejdere til Paradisets Skabersønner. | 5:3.6 (66.2) The Creator or Sovereign Sons who preside over the destinies of the local universes stand in the place of both the Universal Father and the Eternal Son of Paradise. These Universe Sons receive, in the name of the Father, the adoration of worship and give ear to the pleas of their petitioning subjects throughout their respective creations. To the children of a local universe a Michael Son is, to all practical intents and purposes, God. He is the local universe personification of the Universal Father and the Eternal Son. The Infinite Spirit maintains personal contact with the children of these realms through the Universe Spirits, the administrative and creative associates of the Paradise Creator Sons. | |
| 5:3.7 (66.3) Oprigtig tilbedelse involverer mobilisering af alle kræfterne i den menneskelige personlighed under dominans af den udviklende sjæl og underlagt den guddommelige vejledning af den tilknyttet Tankeretter. Det materielle sinds begrænsninger kan aldrig blive særlig bevidst om den virkelige betydning af sand tilbedelse. Menneskets erkendelse af virkeligheden af tilbedelsensoplevelsen er hovedsageligt bestemt af udviklingsstatus for dets udødelige sjæl udvikling. Sjælens åndelige vækst finder sted helt uafhængig af den intellektuelle selvbevidsthed. | 5:3.7 (66.3) Sincere worship connotes the mobilization of all the powers of the human personality under the dominance of the evolving soul and subject to the divine directionization of the associated Thought Adjuster. The mind of material limitations can never become highly conscious of the real significance of true worship. Man’s realization of the reality of the worship experience is chiefly determined by the developmental status of his evolving immortal soul. The spiritual growth of the soul takes place wholly independently of the intellectual self-consciousness. | |
| 5:3.8 (66.4) Tilbedelsesoplevelsen består i den forlovede Retters ophøjet forsøg på at kommunikere til den guddommelige Fader de uudsigelige længsler og den menneskelige sjæls uudsigelig forhåbninger—den fælles skabelse af det gudsøgende dødelige sind og den gudåbenbarende udødelige Retter. Tilbedelse er derfor handlingen af det materielle sinds samtykke til dets åndeliggørende selvs forsøg på, under vejledning af den tilknyttede ånd, at kommunikere med Gud som en trossøn af den Universelle Fader. Det dødelige sind indvilliger i at tilbede; den udødelige sjæl bønfalder og indleder tilbedelse; den guddommelig Retters tilstedeværelse udfører en sådan tilbedelse på vegne af det dødelige sind og den udviklende udødelige sjæl. Sand tilbedelse, bliver i sidste ende en oplevelse, der realiseres på fire kosmiske niveauer: det intellektuelle, det morontielle, det åndelige, og det personlige—bevidstheden om sind, sjæl og ånd og deres forening i personlighed. | 5:3.8 (66.4) The worship experience consists in the sublime attempt of the betrothed Adjuster to communicate to the divine Father the inexpressible longings and the unutterable aspirations of the human soul—the conjoint creation of the God-seeking mortal mind and the God-revealing immortal Adjuster. Worship is, therefore, the act of the material mind’s assenting to the attempt of its spiritualizing self, under the guidance of the associated spirit, to communicate with God as a faith son of the Universal Father. The mortal mind consents to worship; the immortal soul craves and initiates worship; the divine Adjuster presence conducts such worship in behalf of the mortal mind and the evolving immortal soul. True worship, in the last analysis, becomes an experience realized on four cosmic levels: the intellectual, the morontial, the spiritual, and the personal—the consciousness of mind, soul, and spirit, and their unification in personality. | |
| 4. Gud i religion ^top | 4. God in Religion ^top | |
| 5:4.1 (66.5) Det moralske i evolutions religioner driver mennesker fremad i søgen efter Gud med frygt som drivkraft. Åbenbaringens religioner tiltrækker mennesker til at søge efter en kærlighedens Gud fordi de higer efter at blive som ham. Men religion er ikke kun en passiv følelse af “absolut afhængighed” og “sikkerhed for overlevelse”; det er en levende og dynamisk oplevelse af guddommelig opnåelse baseret på menneskelig tjeneste. | 5:4.1 (66.5) The morality of the religions of evolution drives men forward in the God quest by the motive power of fear. The religions of revelation allure men to seek for a God of love because they crave to become like him. But religion is not merely a passive feeling of “absolute dependence” and “surety of survival”; it is a living and dynamic experience of divinity attainment predicated on humanity service. | |
| 5:4.2 (66.6) Den store og umiddelbare tjeneste for sand religion er etableringen af en varig enhed i menneskelig erfaring, en varig fred og en dyb forsikring. Selv hos primitive mennesker, er polyteisme en relativ forening af det udviklende guddomsbegreb; polyteisme er monoteisme i støbeskeen. Før eller siden er Gud bestemt til at blive forstået som værdiernes virkelighed, betydningens substans og sandhedens liv. | 5:4.2 (66.6) The great and immediate service of true religion is the establishment of an enduring unity in human experience, a lasting peace and a profound assurance. With primitive man, even polytheism is a relative unification of the evolving concept of Deity; polytheism is monotheism in the making. Sooner or later, God is destined to be comprehended as the reality of values, the substance of meanings, and the life of truth. | |
| 5:4.3 (67.1) Gud er ikke kun skæbnebestemmeren; han er menneskets evige skæbne. Alle ikke-religiøse menneskelige aktiviteter søger at bøje universet i selvet forvrængende tjeneste; det sandt religiøse individ søger at identificere selvet med universet og derefter at dedikere disse forenede selvs aktiviteter til tjeneste for universets familiemedlemmer, mennesker og overmennesker. | 5:4.3 (67.1) God is not only the determiner of destiny; he is man’s eternal destination. All nonreligious human activities seek to bend the universe to the distorting service of self; the truly religious individual seeks to identify the self with the universe and then to dedicate the activities of this unified self to the service of the universe family of fellow beings, human and superhuman. | |
| 5:4.4 (67.2) Filosofiens og kunstens domæner griber ind mellem det menneskelige selvs ikke-religiøse og religiøse aktiviteter. Gennem kunst og filosofi bliver det materielle menneskesind indviet i kontemplationen af de åndelige realiteter og universets værdier af evige betydninger. | 5:4.4 (67.2) The domains of philosophy and art intervene between the nonreligious and the religious activities of the human self. Through art and philosophy the material-minded man is inveigled into the contemplation of the spiritual realities and universe values of eternal meanings. | |
| 5:4.5 (67.3) Alle religioner lærer om tilbedelse af guddom og en eller anden doktrin om menneskelig frelse. Den buddhistiske religion lover frelse fra lidelse, evig fred; den jødiske religion lover frelse fra vanskeligheder, velstand baseret på retfærdighed; den græske religion lover frelse fra disharmoni, grimhed, ved erkendelse af skønhed; kristendommen lover frelse fra synd, hellighed; muhammedanismen giver befrielse fra jødedommens og kristendommens strenge moralske standarder. Jesu religion er frelse fra selvet, befrielse fra skabningens ondskab og isolation i tid og i evighed. | 5:4.5 (67.3) All religions teach the worship of Deity and some doctrine of human salvation. The Buddhist religion promises salvation from suffering, unending peace; the Jewish religion promises salvation from difficulties, prosperity predicated on righteousness; the Greek religion promised salvation from disharmony, ugliness, by the realization of beauty; Christianity promises salvation from sin, sanctity; Mohammedanism provides deliverance from the rigorous moral standards of Judaism and Christianity. The religion of Jesus is salvation from self, deliverance from the evils of creature isolation in time and in eternity. | |
| 5:4.6 (67.4) Hebræerne baserede deres religion på godhed; grækerne på skønhed; begge religioner søgte sandheden. Jesus åbenbarede en kærlighedens Gud, og kærlighed er altomfavnende af sandhed, skønhed, og godhed. | 5:4.6 (67.4) The Hebrews based their religion on goodness; the Greeks on beauty; both religions sought truth. Jesus revealed a God of love, and love is all-embracing of truth, beauty, and goodness. | |
| 5:4.7 (67.5) Tilhængerne af Zoroaster havde en moralsk religion; hinduerne en metafysik religion; konfucianisterne en etisk religion. Jesus levede en tjenesteligreligion. Alle disse religioner er værdifulde, fordi de er gyldige tilgange til Jesu religion. Religion er bestemt til at blive virkeligheden af den åndelige forening af alt, hvad der er godt, smukt og sandt i menneskelig erfaring. | 5:4.7 (67.5) The Zoroastrians had a religion of morals; the Hindus a religion of metaphysics; the Confucianists a religion of ethics. Jesus lived a religion of service. All these religions are of value in that they are valid approaches to the religion of Jesus. Religion is destined to become the reality of the spiritual unification of all that is good, beautiful, and true in human experience. | |
| 5:4.8 (67.6) Den græske religion havde et kodeord “Kend dig selv”; hebræerne centrerede deres lære om “Kend din Gud”; de kristne prædiker et evangeliet rettet mod “kendskab til Herren Jesus Kristus”; Jesus forkyndte den gode nyhed om at “kende Gud, og dig selv som en Guds søn.” Disse forskellige begreber om religionens formål bestemmer individets holdning i forskellige livssituationer og antyder dybden af tilbedelse og arten af hans personlige bønnevaner. Enhver religions åndelige status kan bestemmes af arten af dens bønner. | 5:4.8 (67.6) The Greek religion had a watchword “Know yourself”; the Hebrews centered their teaching on “Know your God”; the Christians preach a gospel aimed at a “knowledge of the Lord Jesus Christ”; Jesus proclaimed the good news of “knowing God, and yourself as a son of God.” These differing concepts of the purpose of religion determine the individual’s attitude in various life situations and foreshadow the depth of worship and the nature of his personal habits of prayer. The spiritual status of any religion may be determined by the nature of its prayers. | |
| 5:4.9 (67.7) Begrebet om en halvmenneskelig og jaloux Gud er en uundgåelig overgang mellem polyteisme og ophøjet monoteisme. En ophøjet antropomorfisme er det højeste opnåede niveau af en ren evolutionær religion. Kristendommen har ophøjet begrebet antropomorfisme fra det menneskelige forbillede til det transcendente og guddommelige begreb om den herliggjorte Kristi person. Og dette er den højeste antropomorfi, som mennesket nogensinde kan forestille sig. | 5:4.9 (67.7) The concept of a semihuman and jealous God is an inevitable transition between polytheism and sublime monotheism. An exalted anthropomorphism is the highest attainment level of purely evolutionary religion. Christianity has elevated the concept of anthropomorphism from the ideal of the human to the transcendent and divine concept of the person of the glorified Christ. And this is the highest anthropomorphism that man can ever conceive. | |
| 5:4.10 (67.8) Det kristne gudsbegreb er et forsøg på at kombinere tre adskilte læresætninger: | 5:4.10 (67.8) The Christian concept of God is an attempt to combine three separate teachings: | |
| 5:4.11 (67.9) 1. Det hebræiske begreb—Gud som en fretfærdiggører af moralske værdier, en retfærdig Gud. | 5:4.11 (67.9) 1. The Hebrew concept—God as a vindicator of moral values, a righteous God. | |
| 5:4.12 (67.10) 2. Det græske begreb—Gud som en forener, en visdommens Gud. | 5:4.12 (67.10) 2. The Greek concept—God as a unifier, a God of wisdom. | |
| 5:4.13 (68.1) 3. Jesus’ begreb—Gud som en levende ven, en kærlig Fader, den guddommelige tilstedeværelse. | 5:4.13 (68.1) 3. Jesus’ concept—God as a living friend, a loving Father, the divine presence. | |
| 5:4.14 (68.2) Det må derfor være indlysende, at sammensat kristen teologi støder på store vanskeligheder i opnåelse af troværdighed. Denne vanskelighed er yderligere forværret af den kendsgerning, at den tidlige kristendoms doktriner generelt var baseret på tre forskellige personers personlige religiøse erfaringer: Filo af Alexandria, Jesus af Nazaret, og Paulus af Tarsus. | 5:4.14 (68.2) It must therefore be evident that composite Christian theology encounters great difficulty in attaining consistency. This difficulty is further aggravated by the fact that the doctrines of early Christianity were generally based on the personal religious experience of three different persons: Philo of Alexandria, Jesus of Nazareth, and Paul of Tarsus. | |
| 5:4.15 (68.3) I studiet af Jesu religiøse liv, betragt ham positivt. Tænk ikke så meget på hans syndfrihed som på hans retfærdighed, hans kærlige tjeneste. Jesus øgede den passive kærlighed, der er åbenbaret i det hebræiske begreb om den himmelske Fader, til den højere aktive skabningselskende hengivenhed hos en Gud, som er Faderen til ethvert individ, også til den der begår uret. | 5:4.15 (68.3) In the study of the religious life of Jesus, view him positively. Think not so much of his sinlessness as of his righteousness, his loving service. Jesus upstepped the passive love disclosed in the Hebrew concept of the heavenly Father to the higher active and creature-loving affection of a God who is the Father of every individual, even of the wrongdoer. | |
| 5. Bevidstheden om gud ^top | 5. The Consciousness of God ^top | |
| 5:5.1 (68.4) Moralen har sin oprindelse i fornuften af selv-bevidsthed; den er overdyrisk men fuldstændig evolutionær. Menneskelig evolution omfatter i sin udfoldelse alle begavelser forud for overdragelsen af Retterne og til udgydelsen af Sandhedens Ånd. Men opnåelsen af moralske niveauer befrier ikke mennesket fra de virkelige kampe i det jordiske liv. Menneskets fysiske miljø medfører kampen for eksistens; de sociale omgivelser nødvendiggør etiske tilpasninger; de moralske situationer kræver, at der træffes valg i fornuftens højeste områder; den åndelige oplevelse (efter at have erkendt Gud) kræver at mennesket finder ham og oprigtigt stræber efter at være som ham. | 5:5.1 (68.4) Morality has its origin in the reason of self-consciousness; it is superanimal but wholly evolutionary. Human evolution embraces in its unfolding all endowments antecedent to the bestowal of the Adjusters and to the pouring out of the Spirit of Truth. But the attainment of levels of morality does not deliver man from the real struggles of mortal living. Man’s physical environment entails the battle for existence; the social surroundings necessitate ethical adjustments; the moral situations require the making of choices in the highest realms of reason; the spiritual experience (having realized God) demands that man find him and sincerely strive to be like him. | |
| 5:5.2 (68.5) Religion er ikke baseret på videnskabelige kendsgerninger, samfundets forpligtigelser, filosofiske forudsætninger, eller moralens underforståede pligter. Religion er et uafhængigt område af menneskets reaktion på livssituationer og er ufejlbarlig udstillet på alle stadier af menneskelig udvikling, som er postmoralske. Religion kan gennemtrænge alle fire niveauer af værdierkendelse og nydelsen af universets fællesskab; det fysiske eller materielle niveau af selvopretholdelse; det sociale eller følelsesmæssige niveau af fællesskab; fornuftens moralske eller pligtmæssige niveau; det åndelige niveau af bevidstheden om universets fællesskab gennem guddommelig tilbedelse. | 5:5.2 (68.5) Religion is not grounded in the facts of science, the obligations of society, the assumptions of philosophy, or the implied duties of morality. Religion is an independent realm of human response to life situations and is unfailingly exhibited at all stages of human development which are postmoral. Religion may permeate all four levels of the realization of values and the enjoyment of universe fellowship: the physical or material level of self-preservation; the social or emotional level of fellowship; the moral or duty level of reason; the spiritual level of the consciousness of universe fellowship through divine worship. | |
| 5:5.3 (68.6) Den faktasøgende videnskabsmand opfatter Gud som en Første Årsag, en kraftens Gud. Den følelsesladede kunstner ser Gud som skønhedsidealet, æstetikkens Gud. Den fornuftige filosof er undertiden tilbøjelig til at postulere en gud af universal enhed, selv en panteistisk guddom. Den religiøse troende, tror på en Gud som fremmer overlevelse, Faderen i Himlen, kærlighedens Gud. | 5:5.3 (68.6) The fact-seeking scientist conceives of God as the First Cause, a God of force. The emotional artist sees God as the ideal of beauty, a God of aesthetics. The reasoning philosopher is sometimes inclined to posit a God of universal unity, even a pantheistic Deity. The religionist of faith believes in a God who fosters survival, the Father in heaven, the God of love. | |
| 5:5.4 (68.7) Moralsk adfærd er altid en forløber for udviklet religion og en del af selv åbenbaret religion, men aldrig hele den religiøse oplevelse. Social tjeneste er resultatet af moralsk tænkning og religiøst leve. Moral fører ikke biologisk til de højere spirituelle niveauer af religiøs oplevelse. Tilbedelse af det abstrakte smukke er ikke tilbedelse af Gud; ej heller er ophøjelse af naturen eller ærbødighed for enhed er tilbedelse af Gud. | 5:5.4 (68.7) Moral conduct is always an antecedent of evolved religion and a part of even revealed religion, but never the whole of religious experience. Social service is the result of moral thinking and religious living. Morality does not biologically lead to the higher spiritual levels of religious experience. The adoration of the abstract beautiful is not the worship of God; neither is exaltation of nature nor the reverence of unity the worship of God. | |
| 5:5.5 (68.8) Den evolutionære religion er moderen til videnskaben, kunsten, og filosofien, som opløftede mennesket til niveauet af modtagelighed over for åbenbaret religion, herunder overdragelsen af Rettere og den kommende Sandhedens Ånd. Det evolutionære billede af menneskets eksistens begynder og slutter med religion, omend meget forskellige kvaliteter af religion, den ene evolutionær og biologisk, den anden åbenbarende og periodisk. Og selvom religion således er normal og naturlig for mennesket, er den også valgfri. Mennesket behøves ikke at være religiøst mod sin vilje. | 5:5.5 (68.8) Evolutionary religion is the mother of the science, art, and philosophy which elevated man to the level of receptivity to revealed religion, including the bestowal of Adjusters and the coming of the Spirit of Truth. The evolutionary picture of human existence begins and ends with religion, albeit very different qualities of religion, one evolutional and biological, the other revelational and periodical. And so, while religion is normal and natural to man, it is also optional. Man does not have to be religious against his will. | |
| 5:5.6 (69.1) Religiøs erfaring, der i det væsentlige er åndelig, kan aldrig fuldt ud forståes af det materielle sind; deraf teologiens funktion, religionens psykologi. Den væsentlige doktrin om den menneskelige erkendelse af Gud skaber et paradoks i begrænset forståelse. Det er næsten umuligt for menneskelig logik og begrænset fornuft at harmonisere begrebet om guddommelig immanens, Gud i og en del af ethvert individ, med ideen om Guds transcendens, den guddommelige dominans af universernes univers. Disse to essentielle begreber om Guddommen skal forenes i troens forståelse af begrebet transcendens af en personlig Gud og i virkeliggørelsen af den iboende tilstedeværelse af et fragment af selvsamme Gud for at retfærdiggøre intelligent tilbedelse og bekræfte håbet om personlighedens overlevelse. Religionens vanskelighederne og paradokser er iboende i det faktum, at religionens realiteter er fuldstændig ud over den dødelige evne til intellektuel forståelse. | 5:5.6 (69.1) Religious experience, being essentially spiritual, can never be fully understood by the material mind; hence the function of theology, the psychology of religion. The essential doctrine of the human realization of God creates a paradox in finite comprehension. It is well-nigh impossible for human logic and finite reason to harmonize the concept of divine immanence, God within and a part of every individual, with the idea of God’s transcendence, the divine domination of the universe of universes. These two essential concepts of Deity must be unified in the faith-grasp of the concept of the transcendence of a personal God and in the realization of the indwelling presence of a fragment of that God in order to justify intelligent worship and validate the hope of personality survival. The difficulties and paradoxes of religion are inherent in the fact that the realities of religion are utterly beyond the mortal capacity for intellectual comprehension. | |
| 5:5.7 (69.2) Det dødelige menneske opnår tre store tilfredsstillelser fra religiøs erfaring, selv i dagene for sit timelige ophold på jorden: | 5:5.7 (69.2) Mortal man secures three great satisfactions from religious experience, even in the days of his temporal sojourn on earth: | |
| 5:5.8 (69.3) 1. Intellektuelt opnår han tilfredsstillelsen af en mere forenet menneskelig bevidsthed. | 5:5.8 (69.3) 1. Intellectually he acquires the satisfactions of a more unified human consciousness. | |
| 5:5.9 (69.4) 2. Filosofisk nyder han underbyggelsen af sine idealer om moralsk værdier | 5:5.9 (69.4) 2. Philosophically he enjoys the substantiation of his ideals of moral values. | |
| 5:5.10 (69.5) 3. Åndeligt trives han i oplevelsen af guddommeligt kammeratskab, i den åndelige tilfredsstillelse af sand tilbedelse. | 5:5.10 (69.5) 3. Spiritually he thrives in the experience of divine companionship, in the spiritual satisfactions of true worship. | |
| 5:5.11 (69.6) Gud-bevidsthed, som den opleves af en udviklende dødelig af rigerne, må nødvendigvis bestå af tre varierende faktorer, tre differentieret niveauer af virkelighedsrealisering. Først er der sindets bevidsthed—forståelsen af idéen om Gud. Derefter følger sjælebevidstheden—realiseringen af idealet af Gud. Til sidst bryder åndens bevidsthed frem—erkendelsen af Guds åndelige virkelighed. Ved at forene disse faktorer af den guddommelige erkendelse, uanset hvor ufuldstændig, så vil den dødelige personlighed til enhver tid udbrede alle bevidste niveauer med en erkendelse af Guds personlighed. Hos de dødelige, som har opnået Finalitkorpset, vil al dette med tiden føre til erkendelsen af Guds højestehed og kan efterfølgende ende i realiseringen af Guds ultimativitet, og kan efterfølgende ende i realiseringen af Guds | 5:5.11 (69.6) God-consciousness, as it is experienced by an evolving mortal of the realms, must consist of three varying factors, three differential levels of reality realization. There is first the mind consciousness—the comprehension of the idea of God. Then follows the soul consciousness—the realization of the ideal of God. Last, dawns the spirit consciousness—the realization of the spirit reality of God. By the unification of these factors of the divine realization, no matter how incomplete, the mortal personality at all times overspreads all conscious levels with a realization of the personality of God. In those mortals who have attained the Corps of the Finality all this will in time lead to the realization of the supremacy of God and may subsequently eventuate in the realization of the ultimacy of God, some phase of the absonite superconsciousness of the Paradise Father. | |
| 5:5.12 (69.7) Oplevelsen af gudsbevidsthed forbliver den samme fra generation til generation, men med hver fremskridt epoke i menneskelig viden mådet filosofiske begreb og de teologiske definitioner om Gud ændret. Gudkendskab, religiøs bevidsthed, er en universvirkelighed, men uanset hvor gyldig (virkelig) religiøs erfaring er, skal den være villig til at underkaste sig intelligent kritik og fornuftig filosofisk fortolkning; den må ikke forsøge at være en ting adskilt i helheden af den menneskelige erfaring. | 5:5.12 (69.7) The experience of God-consciousness remains the same from generation to generation, but with each advancing epoch in human knowledge the philosophic concept and the theologic definitions of God must change. God-knowingness, religious consciousness, is a universe reality, but no matter how valid (real) religious experience is, it must be willing to subject itself to intelligent criticism and reasonable philosophic interpretation; it must not seek to be a thing apart in the totality of human experience. | |
| 5:5.13 (69.8) Personlighedens evige overlevelse er fuldstændig afhængig af valgene fra det dødelige sind, hvis beslutninger bestemmer den udødelige sjæls overlevelsespotentiale. Når sindet tror på Gud og sjælen kender Gud, og når de sammen med den opdragende Retter, alle ønsker Gud, så er overlevelsen sikret. Begrænsninger af intellekt, indskrænkning af uddannelse, afsavn af kultur, forringelse af social status, selv moralsk mindreværd efter den menneskelige målestok kan, som følge af den uheldige mangel på uddannelsesmæssige, kulturelle, og sociale fordele, ikke ugyldiggøre den guddommelige ånds tilstedeværelsen i sådan et ulykkeligt og menneskeligt handicappet men troende individ. Den iboende Mysterieledsager udgør begyndelsen og sikrer muligheden for potentialet for vækst og overlevelse af den udødelige sjæl. | 5:5.13 (69.8) Eternal survival of personality is wholly dependent on the choosing of the mortal mind, whose decisions determine the survival potential of the immortal soul. When the mind believes God and the soul knows God, and when, with the fostering Adjuster, they all desire God, then is survival assured. Limitations of intellect, curtailment of education, deprivation of culture, impoverishment of social status, even inferiority of the human standards of morality resulting from the unfortunate lack of educational, cultural, and social advantages, cannot invalidate the presence of the divine spirit in such unfortunate and humanly handicapped but believing individuals. The indwelling of the Mystery Monitor constitutes the inception and insures the possibility of the potential of growth and survival of the immortal soul. | |
| 5:5.14 (70.1) De dødelige forældres evne til at formere sig er ikke baseret på deres uddannelsesmæssige, kulturelle, sociale, eller økonomiske status. Foreningen af forældrefaktorerne, under normale forhold er fuldt ud tilstrækkelige for igangsættelse af afkom. Et menneskeligt sind, der skelner mellem rigtigt og forkert og besidder evnen til at tilbede Gud, i forening med en guddommelig Retter, er alt, hvad der kræves hos den dødelige for at indlede og fremme produktionen af sin udødelige sjæl af overlevelsesegenskaber, hvis et sådan ånds-begavet individ søger Gud og oprigtig ønsker at blive som ham, i ærlighed vælger at gøre den himmelske Faders vilje | 5:5.14 (70.1) The ability of mortal parents to procreate is not predicated on their educational, cultural, social, or economic status. The union of the parental factors under natural conditions is quite sufficient to initiate offspring. A human mind discerning right and wrong and possessing the capacity to worship God, in union with a divine Adjuster, is all that is required in that mortal to initiate and foster the production of his immortal soul of survival qualities if such a spirit-endowed individual seeks God and sincerely desires to become like him, honestly elects to do the will of the Father in heaven. | |
| 6. Personlighedens gud ^top | 6. The God of Personality ^top | |
| 5:6.1 (70.2) Den Universelle Fader er personlighedernes Gud. Universpersonlighedens domæne, fra den lavest dødelige og materielle skabning med personlighedsstatus til de højeste personer af skaberværdighed og guddommelig status, har deres centrum og sin omkreds i den Universelle Fader. Gud faderen er giveren og konservatoren af enhver personlighed. Og Paradisfaderen er ligeledes skæbnen for alle de begrænsede personligheder, som helhjertet vælger at gøre den guddommelige vilje, dem, som elsker Gud og længes efter at blive som ham. | 5:6.1 (70.2) The Universal Father is the God of personalities. The domain of universe personality, from the lowest mortal and material creature of personality status to the highest persons of creator dignity and divine status, has its center and circumference in the Universal Father. God the Father is the bestower and the conservator of every personality. And the Paradise Father is likewise the destiny of all those finite personalities who wholeheartedly choose to do the divine will, those who love God and long to be like him. | |
| 5:6.2 (70.3) Personlighed er et af universerne. uløste mysterier. Vi er i stand til at danne passende begreber om de faktorer, der indgår i sammensætningen af forskellige personlighedsordener og -niveauer, men vi forstår ikke fuldt ud den virkelige natur af selve personligheden. Vi opfatter tydeligt de utallige faktorer, som, når de sættes sammen, udgør hylstret til den menneskelige personlighed, men vi forstår ikke fuldt ud naturen og betydningen af en sådan begrænset personlighed. | 5:6.2 (70.3) Personality is one of the unsolved mysteries of the universes. We are able to form adequate concepts of the factors entering into the make-up of various orders and levels of personality, but we do not fully comprehend the real nature of the personality itself. We clearly perceive the numerous factors which, when put together, constitute the vehicle for human personality, but we do not fully comprehend the nature and significance of such a finite personality. | |
| 5:6.3 (70.4) Personlighed er potentiale i alle skabninger som besidder en sindsbegavelse, der spænder fra minimum af selvbevidsthed til maksimum af gudsbevidsthed. Men sindsbegavelse alene er ikke personlighed, hverken ånd eller fysisk energi. Personlighed er den kvalitet og værdi i den kosmiske virkelighed, som udelukkende er skænket af Gud Faderen til disse levende systemer af de tilknyttede og koordinerede energier af stof, sind og ånd. Personlighed er heller ikke en progressiv præstation. Personlighed kan være materiel eller åndelig, men enten er der personlighed eller også er der ikke personlighed. Alt andet end det personlige opnår aldrig det personlige niveau undtagen ved Paradisfaderens direkte handling. | 5:6.3 (70.4) Personality is potential in all creatures who possess a mind endowment ranging from the minimum of self-consciousness to the maximum of God-consciousness. But mind endowment alone is not personality, neither is spirit nor physical energy. Personality is that quality and value in cosmic reality which is exclusively bestowed by God the Father upon these living systems of the associated and co-ordinated energies of matter, mind, and spirit. Neither is personality a progressive achievement. Personality may be material or spiritual, but there either is personality or there is no personality. The other-than-personal never attains the level of the personal except by the direct act of the Paradise Father. | |
| 5:6.4 (70.5) Overdragelsen af personlighed er den Universelle Faders eksklusive funktio, personaliseringen af de levende energi systemer, som han udstyrer med egenskaber af relativ kreativ bevidsthed og den frie vilje kontrol deraf. Der er ingen personlighed adskilt fra Gud Faderen, og der eksistere ingen personlighed undtagen ved Gud Faderen. De grundlæggende egenskaber ved menneskelig selvhed, såvel som den menneskelige personligheds absolutte Retters kerne, er den Universelle Faders overdragelser, der handler i hans eksklusive personlige domæne af kosmisk tjeneste. | 5:6.4 (70.5) The bestowal of personality is the exclusive function of the Universal Father, the personalization of the living energy systems which he endows with the attributes of relative creative consciousness and the freewill control thereof. There is no personality apart from God the Father, and no personality exists except for God the Father. The fundamental attributes of human selfhood, as well as the absolute Adjuster nucleus of the human personality, are the bestowals of the Universal Father, acting in his exclusively personal domain of cosmic ministry. | |
| 5:6.5 (70.6) Retterne af førpersonlig status bor i utallige typer af dødelige væsener, og sikrer derved, at disse samme væsener kan overleve fysiske død for at o personliggøre sig som morontia-skabninger med potentialet til ultimativ åndsopnåelse. For, når et sådan skabningssind med personlighedsbegavelse er beboet af et fragment af den evige Guds ånd, den personlige Faders førpersonlige overdragelse, så besidder denne begrænsede personlighed potentialet for det guddommelige og det evige og stræber efter en skæbne beslægtet med det Ultimative, selv at række ud efter en erkendelse af det Absolutte. | 5:6.5 (70.6) The Adjusters of prepersonal status indwell numerous types of mortal creatures, thus insuring that these same beings may survive mortal death to personalize as morontia creatures with the potential of ultimate spirit attainment. For, when such a creature mind of personality endowment is indwelt by a fragment of the spirit of the eternal God, the prepersonal bestowal of the personal Father, then does this finite personality possess the potential of the divine and the eternal and aspire to a destiny akin to the Ultimate, even reaching out for a realization of the Absolute. | |
| 5:6.6 (71.1) Evnen ftil guddommelig personlighed er iboende i den førpersonlige Retter; kapacitet til menneskelig personlighed er potentiale i menneskets kosmiske sindsbegavelse. Men det dødelige menneskes erfaringsmæssige personlighed kan ikke iagttages som en aktiv og funktionel virkelighed, før efter, at den dødelige skabnings materielle livshylster er blevet berørt af den universelle Faders frigørende guddommelighed, således søsat på oplevelsens hav som en selv- bevidst og en (relativt) selvbestemmende og selvskabende personlighed. Det materielle selv er virkelig oguindskrænket personligt. | 5:6.6 (71.1) Capacity for divine personality is inherent in the prepersonal Adjuster; capacity for human personality is potential in the cosmic-mind endowment of the human being. But the experiential personality of mortal man is not observable as an active and functional reality until after the material life vehicle of the mortal creature has been touched by the liberating divinity of the Universal Father, being thus launched upon the seas of experience as a self-conscious and a (relatively) self-determinative and self-creative personality. The material self is truly and unqualifiedly personal. | |
| 5:6.7 (71.2) Det materielle selv har personlighed og identitet, tidsmæssig identitet; den førpersonlige Åndsretter har også identitet, evig identitet. Denne materielle personlighed og denne åndelige førpersonlighed er i stand til at forene deres kreative egenskaber for at bringe i eksistens den udødelige sjæls overlevende identitet. | 5:6.7 (71.2) The material self has personality and identity, temporal identity; the prepersonal spirit Adjuster also has identity, eternal identity. This material personality and this spirit prepersonality are capable of so uniting their creative attributes as to bring into existence the surviving identity of the immortal soul. | |
| 5:6.8 (71.3) Efter således at have tilvejebragt den udødelige sjæls udvikling og efter at have befriet menneskets indre selv fra lænkerne af absolut afhængighed af forudgående årsagsammenhæng, træder Faderen til side. Nu, hvor mennesket således er blevet befriet fra årsagssammenhængens lænker, i det mindste hvad angår den evig skæbne, og der er sørget for væksten af det udødelige selv, sjælen, forbliver det for mennesket selv, at ville skabelsen eller at forhindre skabelsen af dette overlevende og evige selv, som er hans valg. Intet andet væsen, kraft, skaber eller agentur i hele det udstrakte universernes univers kan på nogen måde blande sig i den dødelige frie viljes absolutte suverænitet, som den fungere inden for valgfrie områder, med hensyn til den evige skæbne for personligheden af den dødeliges udvælgelse. Hvad angår den evige overlevelse, så har Gud forordnet at den materielle og dødelige viljes suverænitet, og en sådan forordning er absolut. | 5:6.8 (71.3) Having thus provided for the growth of the immortal soul and having liberated man’s inner self from the fetters of absolute dependence on antecedent causation, the Father stands aside. Now, man having thus been liberated from the fetters of causation response, at least as pertains to eternal destiny, and provision having been made for the growth of the immortal self, the soul, it remains for man himself to will the creation or to inhibit the creation of this surviving and eternal self which is his for the choosing. No other being, force, creator, or agency in all the wide universe of universes can interfere to any degree with the absolute sovereignty of the mortal free will, as it operates within the realms of choice, regarding the eternal destiny of the personality of the choosing mortal. As pertains to eternal survival, God has decreed the sovereignty of the material and mortal will, and that decree is absolute. | |
| 5:6.9 (71.4) Overdragelsen af skabningspersonlighed giver relativ befrielse fra slavisk reaktion på forudgående årsagssammenhæng, og alle sådanne moralske væsener personlighederne, evolutionære eller på anden måde, er centreret i den Universelle Faders personlighed. De bliver altid tiltrukket af hans Paradis- tilstedeværelse af det slægtskab af væren, som udgør den evige Guds enorme og universelle familiekreds og broderkreds. Der er et slægtskab af guddommelig spontanitet i al personlighed. | 5:6.9 (71.4) The bestowal of creature personality confers relative liberation from slavish response to antecedent causation, and the personalities of all such moral beings, evolutionary or otherwise, are centered in the personality of the Universal Father. They are ever drawn towards his Paradise presence by that kinship of being which constitutes the vast and universal family circle and fraternal circuit of the eternal God. There is a kinship of divine spontaneity in all personality. | |
| 5:6.10 (71.5) Universernes personlighedskredsløb er centreret i den Universelle Faders person, og Paradisfaderen er personligt bevidst om og i personlig kontakt med alle personligheder på alle niveauer af selvbevidst eksistens. Og denne personlighedsbevidsthed om hele skabelsen eksisterer uafhængigt af Tankeretternes mission. | 5:6.10 (71.5) The personality circuit of the universe of universes is centered in the person of the Universal Father, and the Paradise Father is personally conscious of, and in personal touch with, all personalities of all levels of self-conscious existence. And this personality consciousness of all creation exists independently of the mission of the Thought Adjusters. | |
| 5:6.11 (71.6) Eftersom at al tyngdekraft er kredsløbs centreret i Paradisøen, og da al sind er kredsløbs centreret i Samforeneren og al ånd i den Evige Søn, således er al personlighed kredsløbs centreret i den personlige tilstedeværelse af den Universelle Fader, og dette kredsløb overfører ufejlbarlig tilbedelse fra alle personligheder til den Oprindelige og Evige Personlighed. | 5:6.11 (71.6) As all gravity is circuited in the Isle of Paradise, as all mind is circuited in the Conjoint Actor and all spirit in the Eternal Son, so is all personality circuited in the personal presence of the Universal Father, and this circuit unerringly transmits the worship of all personalities to the Original and Eternal Personality. | |
| 5:6.12 (71.7) Angående de personligheder som ikke er beboet af Rettere: Er valgfrihedens kendetegn også overdraget af den Universelle Fader, og sådanne personer er ligeledes omfavnet i den guddommelig kærligheds store kredsløb, den Universelle Faders personligheds kredsløb. Gud tilvejebringer det højeste valg for alle sande personligheder. Ingen personlige væsener kan tvinges ind i det evige eventyr; evighedens porte åbner kun i reaktion på det frie vilje valg af de frie vilje sønner af en Gud af fri vilje. | 5:6.12 (71.7) Concerning those personalities who are not Adjuster indwelt: The attribute of choice-liberty is also bestowed by the Universal Father, and such persons are likewise embraced in the great circuit of divine love, the personality circuit of the Universal Father. God provides for the sovereign choice of all true personalities. No personal creature can be coerced into the eternal adventure; the portal of eternity opens only in response to the freewill choice of the freewill sons of the God of free will. | |
| 5:6.13 (72.1) Og dette repræsenterer mine anstrengelser for at præsentere den levende Guds forhold til tidens børn. Og når alt er sagt og gjort, kan jeg ikke hjælpe mere end at gentage at Gud er jeres univers Fader, og at I alle er hans planetariske børn. | 5:6.13 (72.1) And this represents my efforts to present the relation of the living God to the children of time. And when all is said and done, I can do nothing more helpful than to reiterate that God is your universe Father, and that you are all his planetary children. | |
| 5:6.14 (72.2) [Dette er den femte og sidste af en serie præsenterende beskrivelser af den Universelle Fader af en Guddommelig Rådgiver fra Uversa.] | 5:6.14 (72.2) [This is the fifth and last of the series presenting the narrative of the Universal Father by a Divine Counselor of Uversa.] |