Kapitel 32		Paper 32
Evolutionen Af Lokaluniverser		The Evolution of Local Universes
32:0.1 (357.1) ET lokalunivers er skabt af en Skabersøn af Mikaels Paradisorden. Det består af hundrede konstellationer, der hver omfatter hundrede systemer af beboede verdener. Hvert system vil til sidst indeholde cirka tusind beboede sfærer.		32:0.1 (357.1) A LOCAL universe is the handiwork of a Creator Son of the Paradise order of Michael. It comprises one hundred constellations, each embracing one hundred systems of inhabited worlds. Each system will eventually contain approximately one thousand inhabited spheres.
32:0.2 (357.2) Disse universer af tid og rum er alle evolutionære. Paradis Mikaels skabelsesplan følger altid langs vejen for gradvis evolution og progressiv udvikling af de fysiske, intellektuelle og spirituelle naturer og kapaciteter hos de mangfoldige skabninger, som bebor de forskellige typer af sfærer som udgør et sådan lokalunivers.		32:0.2 (357.2) These universes of time and space are all evolutionary. The creative plan of the Paradise Michaels always proceeds along the path of gradual evolvement and progressive development of the physical, intellectual, and spiritual natures and capacities of the manifold creatures who inhabit the varied orders of spheres comprising such a local universe.
32:0.3 (357.3) Urantia tilhører et lokalunivers, hvis suveræne er Gud-mennesket fra Nebadon, Jesus af Nazaret og Mikael af Salvington. Og alle Mikaels planer for dette lokalunivers blev fuldt godkendt af Paradistreenigheden, før han nogensinde indledte det højeste eventyr i rummet.		32:0.3 (357.3) Urantia belongs to a local universe whose sovereign is the God-man of Nebadon, Jesus of Nazareth and Michael of Salvington. And all of Michael’s plans for this local universe were fully approved by the Paradise Trinity before he ever embarked upon the supreme adventure of space.
32:0.4 (357.4) Guds sønner kan vælge rigerne for deres skaberaktiviteter, men disse materielle skabelser var oprindeligt projekteret og planlagt af Mesteruniversets Paradisarkitekter.		32:0.4 (357.4) The Sons of God may choose the realms of their creator activities, but these material creations were originally projected and planned by the Paradise Architects of the Master Universe.
1. Universernes fysiske fremkomst ^top		1. Physical Emergence of Universes ^top
32:1.1 (357.5) Præuniversets manipulationer af rumkraften og de oprindelige energier er Paradisets Ledende Kraftorganisatorers arbejde; men i superuniversets domæner, når emergent energi bliver responsiv over for lokal eller lineær tyngdekraft, trækker de sig tilbage til fordel for Styrkelederne i det pågældende superunivers.		32:1.1 (357.5) The preuniverse manipulations of space-force and the primordial energies are the work of the Paradise Master Force Organizers; but in the superuniverse domains, when emergent energy becomes responsive to local or linear gravity, they retire in favor of the power directors of the superuniverse concerned.
32:1.2 (357.6) Disse styrkeledere fungerer alene i præmaterielle og poststyrke faser af et lokalunivers skabelse. Der er ingen mulighed for en Skabersøn til at begynde universets organisation, før styrkelederne har gennemført mobiliseringen af rumenergierne tilstrækkeligt til at tilvejebringe et materielt grundlag—konkrete sole og materielle sfærer—for det fremvoksende univers.		32:1.2 (357.6) These power directors function alone in the prematerial and postforce phases of a local universe creation. There is no opportunity for a Creator Son to begin universe organization until the power directors have effected the mobilization of the space-energies sufficiently to provide a material foundation—literal suns and material spheres—for the emerging universe.
32:1.3 (357.7) Lokaluniverserne har alle omtrent det samme energipotentiale, selvom de er meget forskellige i fysiske dimensioner og kan variere i indhold af synligt stof fra tid til anden. Donationen af styrkeopladningen og det potentielle materie i lokaluniverset er bestemt af Styrkelederne og deres forgængeres manipulationer samt af Skabersønnens aktiviteter og af den iboende fysiske kontrol, som hans skabende medarbejder besidder.		32:1.3 (357.7) The local universes are all approximately of the same energy potential, though they differ greatly in physical dimensions and may vary in visible-matter content from time to time. The power charge and potential-matter endowment of a local universe are determined by the manipulations of the power directors and their predecessors as well as by the Creator Son’s activities and by the endowment of the inherent physical control possessed by his creative associate.
32:1.4 (358.1) Energiladningen i et lokalunivers er cirka en hundredtusindedel af styrkedonationen af dets superunivers. I tilfældet med Nebadon, jeres lokalunivers, er massematerialiseringen en smule mindre. Fysisk set besidder Nebadon al den fysiske energi og materie, der kan findes i nogen af Orvonton lokale skableser. Den eneste fysiske begrænsning på Nebadon universets udviklingsudvidelsen består i den kvantitative ladning af rumenergi, der holdes fanget af tyngdekraftskontrollen af de tilknyttede kræfter og personligheder i den kombinerede universmekanisme.		32:1.4 (358.1) The energy charge of a local universe is approximately one one-hundred-thousandth of the force endowment of its superuniverse. In the case of Nebadon, your local universe, the mass materialization is a trifle less. Physically speaking, Nebadon possesses all of the physical endowment of energy and matter that may be found in any of the Orvonton local creations. The only physical limitation upon the developmental expansion of the Nebadon universe consists in the quantitative charge of space-energy held captive by the gravity control of the associated powers and personalities of the combined universe mechanism.
32:1.5 (358.2) Når energi-materie har nået et vist stadie i massematerialisering, dukker en Paradisskabersøn op på scenen, ledsaget af en Skabende Datter af den Uendelige Ånd. Samtidig med ankomsten af Skabersønnen påbegyndes arbejdet med den arkitektoniske sfære, som skal bliver hovedkvartersverdenen for det projekterede lokalunivers. I lange tider udvikler en sådan lokal skabelse sig, sole bliver stabiliseret, planeter dannes og svinger ind i deres baner, mens arbejdet med at skabe de arkitektoniske verdener, der skal tjene som konstellationshovedkvarter og systemhovedstæder fortsætter.		32:1.5 (358.2) When energy-matter has attained a certain stage in mass materialization, a Paradise Creator Son appears upon the scene, accompanied by a Creative Daughter of the Infinite Spirit. Simultaneously with the arrival of the Creator Son, work is begun upon the architectural sphere which is to become the headquarters world of the projected local universe. For long ages such a local creation evolves, suns become stabilized, planets form and swing into their orbits, while the work of creating the architectural worlds which are to serve as constellation headquarters and system capitals continues.
2. Organiseringen af universet ^top		2. Universe Organization ^top
32:2.1 (358.3) Forud for Skabersønnerne i universets organisation er Styrkelederne og andre væsener med oprindelse i den Tredje Kilde og Center. Fra rummets energier, der således tidligere var organiseret, etablerede Mikael, jeres Skabersøn, de beboede riger i Nebadons univers og lige siden har han omhyggeligt helliget sig deres administration. Fra allerede eksisterende energi materialiserer disse guddommelige Sønner synligt stof, projicerer levende væsener, og skaber i samarbejdet med den Uendelige Ånds tilstedeværelse iuniverset et mangfoldigt følge af åndelige personligheder.		32:2.1 (358.3) The Creator Sons are preceded in universe organization by the power directors and other beings originating in the Third Source and Center. From the energies of space, thus previously organized, Michael, your Creator Son, established the inhabited realms of the universe of Nebadon and ever since has been painstakingly devoted to their administration. From pre-existent energy these divine Sons materialize visible matter, project living creatures, and with the co-operation of the universe presence of the Infinite Spirit, create a diverse retinue of spirit personalities.
32:2.2 (358.4) Disse Styrkeledere og energikontrollører, der længe gik forud for Skabersønnen i det indledende fysiske arbejde med universets organisation, tjener senere i storslået forbindelse med denne Universsøn, og forbliver for altid i tilhørende kontrol over de energier, som de oprindeligt organiserede og satte i kredsløb. På Salvington fungerer der nu de samme hundrede Styrkecentrer som samarbejdede med din Skabersøn i den oprindelige dannelse af dette lokalunivers.		32:2.2 (358.4) These power directors and energy controllers who long preceded the Creator Son in the preliminary physical work of universe organization later serve in magnificent liaison with this Universe Son, forever remaining in associated control of those energies which they originally organized and circuitized. On Salvington there now function the same one hundred power centers who co-operated with your Creator Son in the original formation of this local universe.
32:2.3 (358.5) Den første fuldførte fysiske skabelseshandling i Nebadon var organiseringen af hovedkvartersverdenen, den arkitektoniske sfære Salvington, med dens satellitter. Fra tidspunktet for de første foranstaltninger af Styrkecentrernes og de fysiske kontrollørers indledende bevægelser til ankomsten af det levende personale på Salvingtons fuldendte sfærer, gik der lidt over en milliard år af jeres nuværende planetariske tid. Konstruktionen af Salvington blev straks efterfulgt afskabelsen af de hundrede hovedkvartersverdener for de projekterede konstellationer og de ti tusinde hovedkvarterssfærer for de projekterede lokale systemer for planetarisk kontrol og administration, sammen med deres arkitektoniske satellitter. Sådanne arkitektoniske verdener er designet til at rumme både fysiske og åndelige personligheder såvel som de mellemliggende morontia- eller overgangsstadier af skabninger.		32:2.3 (358.5) The first completed act of physical creation in Nebadon consisted in the organization of the headquarters world, the architectural sphere of Salvington, with its satellites. From the time of the initial moves of the power centers and physical controllers to the arrival of the living staff on the completed spheres of Salvington, there intervened a little over one billion years of your present planetary time. The construction of Salvington was immediately followed by the creation of the one hundred headquarters worlds of the projected constellations and the ten thousand headquarters spheres of the projected local systems of planetary control and administration, together with their architectural satellites. Such architectural worlds are designed to accommodate both physical and spiritual personalities as well as the intervening morontia or transition stages of being.
32:2.4 (359.1) Salvington, hovedkvarteret for Nebadon, er beliggende i det nøjagtige energimassecenter i lokaluniverset. Men dit lokalunivers er ikke et enkelt astronomisk system, selvom et stort system eksisterer i dets fysiske centrum.		32:2.4 (359.1) Salvington, the headquarters of Nebadon, is situated at the exact energy-mass center of the local universe. But your local universe is not a single astronomic system, though a large system does exist at its physical center.
32:2.5 (359.2) Salvington er det personlige hovedkvarter for Mikael af Nebadon, men han vil ikke altid være at finde der. Mens jeres lokalunivers ikke længere kræver Skabersønnens faste tilstedeværelse i hovedstadssfæren for at fungere gnidningsløst, var det ikke tilfældet i de tidligere epoker med fysisk organisation. En Skabersøn er ikke i stand til at forlade sin hovedkvartersverden, før et tidspunkt, hvor tyngdekraftens stabilisering af riget er blevet gennemført gennem materialisering af tilstrækkelig energi til at sætte de forskellige kredsløb og systemer i stand til at modbalancere hinanden ved gensidig materiel tiltrækning.		32:2.5 (359.2) Salvington is the personal headquarters of Michael of Nebadon, but he will not always be found there. While the smooth functioning of your local universe no longer requires the fixed presence of the Creator Son at the capital sphere, this was not true of the earlier epochs of physical organization. A Creator Son is unable to leave his headquarters world until such a time as gravity stabilization of the realm has been effected through the materialization of sufficient energy to enable the various circuits and systems to counterbalance one another by mutual material attraction.
32:2.6 (359.3) I det øjeblik den fysiske plan for et univers er fuldført, udarbejder Skabersønnen, i samarbejde med den Skabende Ånd, planen for skabelsen af liv; hvorefter den repræsentation af den Uendelige Ånd begynder sin universfunktion som en særskilt skabende personlighed. Når denne første skabende handling er formuleret og udført, opstår den Klare Morgenstjerne pludselig, som er personificeringen af dette oprindelige skabende identitets koncept og guddommeligheds ideal. Dette er universets øverste leder, Skabersønnens personlige smedarbejder, én som ham i alle aspekter af karakter, men markant begrænset i guddommelighedens egenskaber.		32:2.6 (359.3) Presently, the physical plan of a universe is completed, and the Creator Son, in association with the Creative Spirit, projects his plan of life creation; whereupon does this representation of the Infinite Spirit begin her universe function as a distinct creative personality. When this first creative act is formulated and executed, there springs into being the Bright and Morning Star, the personification of this initial creative concept of identity and ideal of divinity. This is the chief executive of the universe, the personal associate of the Creator Son, one like him in all aspects of character, though markedly limited in the attributes of divinity.
32:2.7 (359.4) Og nu, hvor Skabersønnens højre hånd og administrerende leder er fremtrådt, følger der tilblivelsen af et stort og vidunderligt udvalg af forskellige skabninger. Sønner og døtre af lokaluniverset fremtræder, og snart derefter er regeringen for en sådan skabelse tilvejebragt, der strækker sig fra universets øverste råd til konstellationernes fædre og lokalsystemers herskere—samlingerne af de verdener, der senere skal blive hjemsted for de forskellige dødelige racer af skabninger; og hver af disse verdener vil blive præsideret af en planetprins.		32:2.7 (359.4) And now that the right-hand helper and chief executive of the Creator Son has been provided, there ensues the bringing into existence of a vast and wonderful array of diverse creatures. The sons and daughters of the local universe are forthcoming, and soon thereafter the government of such a creation is provided, extending from the supreme councils of the universe to the fathers of the constellations and the sovereigns of the local systems—the aggregations of those worlds which are designed subsequently to become the homes of the varied mortal races of will creatures; and each of these worlds will be presided over by a Planetary Prince.
32:2.8 (359.5) Og så, når et sådant univers er blevet så fuldstændig organiseret og så godt bemandet, begynder Skabersønnen at udføre Faderens forslag om at skabe det dødelige menneske i deres guddommelige billede.		32:2.8 (359.5) And then, when such a universe has been so completely organized and so repletely manned, does the Creator Son enter into the Father’s proposal to create mortal man in their divine image.
32:2.9 (359.6) Organiseringen af planetariske boliger foregår stadig i Nebadon, for dette univers er i sandhed en ung klynge i Orvontons stjerne- og planetariske riger. Ved den sidste registrering var der 3.840.101 beboede planeter i Nebadon, og Satania, din verdens lokalsystem, er ret typisk for andre systemer.		32:2.9 (359.6) The organization of planetary abodes is still progressing in Nebadon, for this universe is, indeed, a young cluster in the starry and planetary realms of Orvonton. At the last registry there were 3,840,101 inhabited planets in Nebadon, and Satania, the local system of your world, is fairly typical of other systems.
32:2.10 (359.7) Satania er ikke et ensartet fysisk system, en enkelt astronomisk enhed eller organisation. Dens 619 beboede verdener er placeret i over fem hundrede forskellige fysiske systemer. Kun fem har mere end to beboede verdener, og af disse har kun én fire befolkede planeter, mens der er seksogfyrre med to beboede verdener.		32:2.10 (359.7) Satania is not a uniform physical system, a single astronomic unit or organization. Its 619 inhabited worlds are located in over five hundred different physical systems. Only five have more than two inhabited worlds, and of these only one has four peopled planets, while there are forty-six having two inhabited worlds.
32:2.11 (359.8) Satania systemet af beboede verdener er langt væk fra Uversa og den store solklynge, der fungerer som det fysiske eller astronomiske centrum i det syvende superunivers. Fra Jerusem, Satanias hovedkvarter, er der over 200.000 lysår til det fysiske centrum af superuniverset Orvonton, langt, langt væk Mælkevejens tætte diameter. Satania er beliggende i lokaluniversets periferi , og Nebadon er nu godt ud mod grænsen af Orvonton. Fra det yderste system af beboede verdener til centrum af superuniverset er der en smule mindre end 250.000 lysår.		32:2.11 (359.8) The Satania system of inhabited worlds is far removed from Uversa and that great sun cluster which functions as the physical or astronomic center of the seventh superuniverse. From Jerusem, the headquarters of Satania, it is over two hundred thousand light-years to the physical center of the superuniverse of Orvonton, far, far away in the dense diameter of the Milky Way. Satania is on the periphery of the local universe, and Nebadon is now well out towards the edge of Orvonton. From the outermost system of inhabited worlds to the center of the superuniverse is a trifle less than two hundred and fifty thousand light-years.
32:2.12 (360.1) Universet Nebadon svinger nu langt mod syd og øst i superuniverset Orvontons kredsløb. De nærmeste naboer universer er: Avalon, Henselon, Sanselon, Portalon, Wolvering, Fanoving og Alvoring.		32:2.12 (360.1) The universe of Nebadon now swings far to the south and east in the superuniverse circuit of Orvonton. The nearest neighboring universes are: Avalon, Henselon, Sanselon, Portalon, Wolvering, Fanoving, and Alvoring.
32:2.13 (360.2) Men udviklingen af et lokalunivers er en lang fortælling. Kapitler, der omhandler superuniverset, introducerer dette emne, dem i denne sektion, der handler om de lokale skabelser, udgør en fortsættelse, mens de, der følger, og berører Urantias historie og skæbne, fuldender historien. Men I kan kun i tilstrækkeligt grad forstå skæbnen for de dødelige i en sådan lokal skabelse ved at gennemlæse beretningerne om jeres Skabersøns liv og lære, da han engang levede et menneskeliv, i skikkelse af dødeligt kød i jeres egen evolutionære verden.		32:2.13 (360.2) But the evolution of a local universe is a long narrative. Papers dealing with the superuniverse introduce this subject, those of this section, treating of the local creations, continue it, while those to follow, touching upon the history and destiny of Urantia, complete the story. But you can adequately comprehend the destiny of the mortals of such a local creation only by a perusal of the narratives of the life and teachings of your Creator Son as he once lived the life of man, in the likeness of mortal flesh, on your own evolutionary world.
3. Evolutionens idé ^top		3. The Evolutionary Idea ^top
32:3.1 (360.3) Havona, centraluniverset som direkte blev skabt af den Universelle Faders tanke og den Evige Søns ord, er den eneste fuld perfekte skabelse. Havona er et eksistentielt, perfekt, og fuldkomment univers, der omgiver de evige Guddommes hjem, altings centrum. Skabelserne i de syv superuniverser er begrænsede, evolutionære og konsekvent progressive.		32:3.1 (360.3) The only creation that is perfectly settled is Havona, the central universe, which was made directly by the thought of the Universal Father and the word of the Eternal Son. Havona is an existential, perfect, and replete universe, surrounding the home of the eternal Deities, the center of all things. The creations of the seven superuniverses are finite, evolutionary, and consistently progressive.
32:3.2 (360.4) De fysiske systemer i tid og rum er alle af evolutionær oprindelse. De er ikke engang fysisk stabiliserede indtil de er svunget ind i deres superuniversers etablerede kredsløb. Et lokalunivers etableres heller ikke i lys og liv, indtil dets fysiske muligheder for ekspansion og udvikling er udtømt, og før den åndelige status for alle dets beboede verdener for evigt er blevet etableret og stabiliseret.		32:3.2 (360.4) The physical systems of time and space are all evolutionary in origin. They are not even physically stabilized until they are swung into the settled circuits of their superuniverses. Neither is a local universe settled in light and life until its physical possibilities of expansion and development have been exhausted, and until the spiritual status of all its inhabited worlds has been forever settled and stabilized.
32:3.3 (360.5) Undtagen i centraluniverset, er perfektion en gradvis opnåelse. I den centrale skabelse har vi et mønster af perfektion, men alle andre riger skal opnå denne fuldkommenhed ved hjælp af de metoder, der er fastlagt for udviklingen af disse særlige verdener eller universer. Og en næsten uendelig variation kendetegner Skabersønnernes planer for organisering, udvikling, disciplinering, og stabilisering af deres respektive lokaluniverser.		32:3.3 (360.5) Except in the central universe, perfection is a progressive attainment. In the central creation we have a pattern of perfection, but all other realms must attain that perfection by the methods established for the advancement of those particular worlds or universes. And an almost infinite variety characterizes the plans of the Creator Sons for organizing, evolving, disciplining, and settling their respective local universes.
32:3.4 (360.6) Med undtagelse af Faderens guddommelige tilstedeværelse, er hvert lokalunivers i en vis forstand en duplikering af den administrative organisering af central- eller mønsterskabelsen. Selvom den Universelle Fader personligt er til stede i bopælsuniverset, bor han ikke i sindet på de væsener, der har deres oprindelse fra det univers, således som han bogstaveligt talt bor hos de dødeliges sjæle i tid og rum. Der synes at være en alvidende kompensation i tilpasningen og reguleringen af de åndelige anliggender i den vidtstrakte skabelse. I centraluniverset er Faderen personligt til stede som sådan, men fraværende i disse børns sind af denne perfekte skabelse; i rummets universer er Faderen fraværende i egen person, men er repræsenteret ved sine suveræne sønner, mens han er intimt til stede i sine dødelige børns sind og bliver åndeligt repræsenteret ved den førpersonlige tilstedeværelse af Mysterieledsagerne, der bor i sindene hos disse viljeskabninger.		32:3.4 (360.6) With the exception of the deity presence of the Father, every local universe is, in a certain sense, a duplication of the administrative organization of the central or pattern creation. Although the Universal Father is personally present in the residential universe, he does not indwell the minds of the beings originating in that universe as he does literally dwell with the souls of the mortals of time and space. There seems to be an all-wise compensation in the adjustment and regulation of the spiritual affairs of the far-flung creation. In the central universe the Father is personally present as such but absent in the minds of the children of that perfect creation; in the universes of space the Father is absent in person, being represented by his Sovereign Sons, while he is intimately present in the minds of his mortal children, being spiritually represented by the prepersonal presence of the Mystery Monitors that reside in the minds of these will creatures.
32:3.5 (360.7) I et lokalunivers’ hovedkvarter bor alle de skabende og kreative personligheder, der repræsenterer selvstændig autoritet og administrativ autonomi, bortset fra den Universelle Faders personlige tilstedeværelse. I lokaluniverset findes der noget af alle og nogen fra næsten alle klasser af intelligente væsener, der findes i centraluniverset, bortset fra den Universelle Fader. Selvom den Universelle Fader ikke er personligt til stede i et lokalunivers, er han personligt repræsenteret af dets Skabersøn, som på et tidspunkt er Guds stedfortræder og derefter den højeste og suveræne hersker i sin egen ret.		32:3.5 (360.7) On the headquarters of a local universe there reside all those creator and creative personalities who represent self-contained authority and administrative autonomy except the personal presence of the Universal Father. In the local universe there are to be found something of everyone and someone of almost every class of intelligent beings existing in the central universe except the Universal Father. Although the Universal Father is not personally present in a local universe, he is personally represented by its Creator Son, sometime vicegerent of God and subsequently supreme and sovereign ruler in his own right.
32:3.6 (361.1) Jo længere ned på livets skala vi går, desto sværere bliver det med troens øje at lokalisere den usynlige Fader. De lavere skabninger—og nogle gange endda de højere personligheder—har svært ved altid at se den Universelle Fader i hans Skabersønner. Og så, i afventning af tidspunktet for deres åndelige ophøjelse, hvor fuldkommenhed af udvikling vil gøre dem i stand til at se Gud personligt, bliver de trætte i deres fremgang, nærer åndelig tvivl, snubler i forvirring og isolerer sig således fra deres tids progressive åndelige mål. og universet. På denne måde mister de evnen til at se Faderen, når de ser Skabersønnen. Den sikreste sikring for skabningen gennem den lange kamp for at opnå Faderen, i denne tid, hvor iboende forhold gør en sådan opnåelse umulig, er vedholdende at holde fast i sandheden om Faderens tilstedeværelse i hans Sønner. Bogstaveligt og billedligt, åndeligt og personligt er Faderen og Sønnerne ét. Det er en kendsgerning: Den, der har set en Skabersøn, har set Faderen.		32:3.6 (361.1) The farther down the scale of life we go, the more difficult it becomes to locate, with the eye of faith, the invisible Father. The lower creatures—and sometimes even the higher personalities—find it difficult always to envisage the Universal Father in his Creator Sons. And so, pending the time of their spiritual exaltation, when perfection of development will enable them to see God in person, they grow weary in progression, entertain spiritual doubts, stumble into confusion, and thus isolate themselves from the progressive spiritual aims of their time and universe. In this way they lose the ability to see the Father when beholding the Creator Son. The surest safeguard for the creature throughout the long struggle to attain the Father, during this time when inherent conditions make such attainment impossible, is tenaciously to hold on to the truth-fact of the Father’s presence in his Sons. Literally and figuratively, spiritually and personally, the Father and the Sons are one. It is a fact: He who has seen a Creator Son has seen the Father.
32:3.7 (361.2) Personlighederne i et givet univers er i starten kun faste og pålidelige i overensstemmelse med deres grad af slægtskab med Guddommen. Når skabningernes oprindelse afviger tilstrækkeligt langt fra de oprindelige og guddommelige kilder, hvad enten vi har at gøre med Guds sønner eller skabninger af tjeneste, der tilhører den uendelige ånd, øges muligheden for disharmoni, forvirring og nogle gange oprør—synd.		32:3.7 (361.2) The personalities of a given universe are settled and dependable, at the start, only in accordance with their degree of kinship to Deity. When creature origin departs sufficiently far from the original and divine Sources, whether we are dealing with the Sons of God or the creatures of ministry belonging to the Infinite Spirit, there is an increase in the possibility of disharmony, confusion, and sometimes rebellion—sin.
32:3.8 (361.3) Bortset fra perfekte væsener af guddommelig oprindelse er alle viljesskabninger i superuniverserne af evolutionær natur, de begynder i en lav stand og klatrer hele tiden opad, i virkeligheden indad. Selv højt åndelige personligheder fortsætter med at stige op ad livets skala ved gradvise oversættelser fra liv til liv og fra sfære til sfære. Og når det gælder dem, der underholder Mysterieledsagerne, er der faktisk ingen grænser for, hvor højt de kan nå i deres åndelige opstigning og opnåelse af universet.		32:3.8 (361.3) Excepting perfect beings of Deity origin, all will creatures in the superuniverses are of evolutionary nature, beginning in lowly estate and climbing ever upward, in reality inward. Even highly spiritual personalities continue to ascend the scale of life by progressive translations from life to life and from sphere to sphere. And in the case of those who entertain the Mystery Monitors, there is indeed no limit to the possible heights of their spiritual ascent and universe attainment.
32:3.9 (361.4) Når tidens skabninger endelig opnår fuldkommenhed, er det udelukkende en erhvervelse, en ægte personlighedsbesiddelse. Selv om nådens elementer er blandet frit ind i det, er skabningernes præstationer ikke desto mindre resultatet af individuel indsats og faktisk liv, personlighedens reaktion på det eksisterende miljø.		32:3.9 (361.4) The perfection of the creatures of time, when finally achieved, is wholly an acquirement, a bona fide personality possession. While the elements of grace are freely admixed, nevertheless, the creature attainments are the result of individual effort and actual living, personality reaction to the existing environment.
32:3.10 (361.5) Faktum om dyrs evolutionære oprindelse knytter ikke stigmatisering til nogen personlighed i universets syn, da det er den eksklusive metode til at producere en af de to grundlæggende typer af endelige intelligente viljeskabninger. Når højderne af fuldkommenhed og evighed er nået, så meget mere ære til dem, der begyndte på bunden og med glæde klatrede op på livets stigen, runde for runde, og som, når de når herlighedens højder, vil have opnået en personlig erfaring, som rummer en faktisk viden om hver livsfase fra bunden til toppen.		32:3.10 (361.5) The fact of animal evolutionary origin does not attach stigma to any personality in the sight of the universe as that is the exclusive method of producing one of the two basic types of finite intelligent will creatures. When the heights of perfection and eternity are attained, all the more honor to those who began at the bottom and joyfully climbed the ladder of life, round by round, and who, when they do reach the heights of glory, will have gained a personal experience which embodies an actual knowledge of every phase of life from the bottom to the top.
32:3.11 (361.6) I alt dette vises Skabernes visdom. Det ville være lige så let for den Universelle Fader at skabe alle dødelige til perfekte væsener, at bibringe fuldkommenhed ved sit guddommelige ord. Men det ville fratage dem den vidunderlige oplevelse af eventyret og uddannelse forbundet med den lange og gradvise indadgående stigning, en oplevelse, der kun kan gøres af dem, der er så heldige, at begynde på selve bunden af levende eksistens.		32:3.11 (361.6) In all this is shown the wisdom of the Creators. It would be just as easy for the Universal Father to make all mortals perfect beings, to impart perfection by his divine word. But that would deprive them of the wonderful experience of the adventure and training associated with the long and gradual inward climb, an experience to be had only by those who are so fortunate as to begin at the very bottom of living existence.
32:3.12 (362.1) I universerne, der kredser om Havona, er der kun et tilstrækkeligt antal fuldkomne skabninger til at opfylde behovet for mønsterlærere vejledere til dem, der stiger op ad livets evolutionære skala. Den erfaringsmæssige natur af den evolutionære personlighedstype er det naturlige kosmiske supplement til Paradis-Havona væsenernes evige perfekte natur. I virkeligheden, er både perfekte og perfektionerede væsener ufuldstændige, hvad angår den endelige totalitet. Men i den komplementære forening af de eksistentielt fuldkomne skabninger i Paradis-Havona systemet med de erfaringsmæssigtfuldkomne finalitere, der stiger op fra de evolutionære universer, finder begge typer frigiørelse fra iboende begrænsninger og kan således i fællesskab forsøge at nå de sublime højder i den ultimative skabningsstatus.		32:3.12 (362.1) In the universes encircling Havona there are provided only a sufficient number of perfect creatures to meet the need for pattern teacher guides for those who are ascending the evolutionary scale of life. The experiential nature of the evolutionary type of personality is the natural cosmic complement of the ever-perfect natures of the Paradise-Havona creatures. In reality, both perfect and perfected creatures are incomplete as regards finite totality. But in the complemental association of the existentially perfect creatures of the Paradise-Havona system with the experientially perfected finaliters ascending from the evolutionary universes, both types find release from inherent limitations and thus may conjointly attempt to reach the sublime heights of the ultimate of creature status.
32:3.13 (362.2) Disse skabningstransaktioner er universets eftervirkninger af handlinger og reaktioner inden for den Syvfoldige Guddom, hvor Paradisets evige guddommelighed forenes med den udviklende guddommelighed hos de Højeste Skabere af tid-rum-universerne i, ved og gennem styrkeaktualiseringen Det Højeste Væsens guddom.		32:3.13 (362.2) These creature transactions are the universe repercussions of actions and reactions within the Sevenfold Deity, wherein the eternal divinity of the Paradise Trinity is conjoined with the evolving divinity of the Supreme Creators of the time-space universes in, by, and through the power-actualizing Deity of the Supreme Being.
32:3.14 (362.3) Den guddommeligt perfekte skabning og den evolutionært perfektionerede skabning er lige i graden af guddommelighedspotentiale, men de er forskellige i art. De er hver især afhængige af hinanden for at opnå overhøjheden af tjeneste. De evolutionære superuniverser er afhængige af det fuldkomne Havona for at give den endelige uddannelse for deres opstigende borgere, men det perfekte centralunivers kræver også eksistensen af de perfektionerende superuniverser for at sørge for den fulde udvikling af sine nedstigende indbyggere.		32:3.14 (362.3) The divinely perfect creature and the evolutionary perfected creature are equal in degree of divinity potential, but they differ in kind. Each must depend on the other to attain supremacy of service. The evolutionary superuniverses depend on perfect Havona to provide the final training for their ascending citizens, but so does the perfect central universe require the existence of the perfecting superuniverses to provide for the full development of its descending inhabitants.
32:3.15 (362.4) De to primære manifestationer af den endelig virkelighed, medfødt perfektion og udviklet perfektion, hvad enten det er personligheder eller universer, er koordinerede, afhængige, og integrerede. Hver af dem kræver, at den anden opnå fuldførelse af funktion, tjeneste og skæbne.		32:3.15 (362.4) The two prime manifestations of finite reality, innate perfection and evolved perfection, be they personalities or universes, are co-ordinate, dependent, and integrated. Each requires the other to achieve completion of function, service, and destiny.
4. Guds forhold til et lokalunivers ^top		4. God’s Relation to a Local Universe ^top
32:4.1 (362.5) Få ikke den tanke, at eftersom den Universelle Fader har uddelegeret så meget af sig selv og sin magt til andre, er han et tavst eller inaktivt medlem af guddomspartnerskabet. Bortset fra personlighedensdomæner og overdragelse af Rettere, er han tilsyneladende den mindst aktive af Paradisguddommene, idet han tillader sine guddomskoordinater, sine Sønner, og talrige skabte intelligenser at udføre så meget i udførelsen af hans evige formål. Han er kun det tavse medlem af den kreative trio i det omfang, at han aldrig gør noget, som nogen af hans koordinerede eller underordnede medarbejdere kan gøre.		32:4.1 (362.5) Do not entertain the idea that, since the Universal Father has delegated so much of himself and his power to others, he is a silent or inactive member of the Deity partnership. Aside from personality domains and Adjuster bestowal, he is apparently the least active of the Paradise Deities in that he allows his Deity co-ordinates, his Sons, and numerous created intelligences to perform so much in the carrying out of his eternal purpose. He is the silent member of the creative trio only in that he never does aught which any of his co-ordinate or subordinate associates can do.
32:4.2 (362.6) Gud har fuld forståelse for ethvert intelligent væsens behov for funktion og erfaring, og derfor trækker Gud sig tilbage fra aktivitet i enhver situation, hvad enten det drejer sig om et univers’ skæbne eller den ydmygeste af hans skabningers velfærd, til fordel for den galakse af skabnings- og skaberpersonligheder, som i sagens natur griber ind mellem ham selv og enhver given univers-situation eller skabelsesbegivenhed. Men på trods af denne tilbagetrækning, denne udstilling af uendelig koordination, er der fra Guds side en faktisk, bogstavelig og personlig deltagelse i disse begivenheder af og gennem disse ordinerede instanser og personligheder. Faderen arbejder i og gennem alle disse kanaler for velfærden for hele hans vidtstrakte skabelse.		32:4.2 (362.6) God has full understanding of the need of every intelligent creature for function and experience, and therefore, in every situation, be it concerned with the destiny of a universe or the welfare of the humblest of his creatures, God retires from activity in favor of the galaxy of creature and Creator personalities who inherently intervene between himself and any given universe situation or creative event. But notwithstanding this retirement, this exhibition of infinite co-ordination, there is on God’s part an actual, literal, and personal participation in these events by and through these ordained agencies and personalities. The Father is working in and through all these channels for the welfare of all his far-flung creation.
32:4.3 (363.1) Med hensyn til politikker, adfærd og administration af et lokalunivers, handler den Universelle Fader i sin Skabersøns person. I Guds Sønners indbyrdes forhold, i gruppesammenslutningerne af personlighederne med oprindelse i den Tredje Kilde og Center, eller i forholdet mellem andre skabninger, såsom mennesker—hvad angår sådanne sammenslutninger, griber den Universelle Fader aldrig ind. Skabersønnens lov, konstellationsfædrenes, Systemsuverænernes og Planetprinsernes styre—de ordinerede politikker og procedurer for det univers—har altid forrang. Der er ingen opdeling af myndighed; aldrig er der en krydsvirkning af guddommelig kraft og hensigt. Guddommene er i fuldkommen og evig enstemmighed.		32:4.3 (363.1) As regards the policies, conduct, and administration of a local universe, the Universal Father acts in the person of his Creator Son. In the interrelationships of the Sons of God, in the group associations of the personalities of origin in the Third Source and Center, or in the relationship between any other creatures, such as human beings—as concerns such associations the Universal Father never intervenes. The law of the Creator Son, the rule of the Constellation Fathers, the System Sovereigns, and the Planetary Princes—the ordained policies and procedures for that universe—always prevail. There is no division of authority; never is there a cross working of divine power and purpose. The Deities are in perfect and eternal unanimity.
32:4.4 (363.2) Skabersønnen hersker suverænt i alle spørgsmål om etiske foreninger, forholdet mellem enhver opdeling af skabninger til enhver anden klasser af skabninger eller af to eller flere individer inden for en given gruppe; men en sådan plan betyder ikke, at den Universelle Fader ikke på sin egen måde må gribe ind og gøre alt, hvad der behager det guddommelige sind med enhver individuel skabning i hele skabelsen, hvad angår individets nuværende status eller fremtidsudsigter, og hvad angår Faderens evige plan og uendelige formål.		32:4.4 (363.2) The Creator Son rules supreme in all matters of ethical associations, the relations of any division of creatures to any other class of creatures or of two or more individuals within any given group; but such a plan does not mean that the Universal Father may not in his own way intervene and do aught that pleases the divine mind with any individual creature throughout all creation, as pertains to that individual’s present status or future prospects and as concerns the Father’s eternal plan and infinite purpose.
32:4.5 (363.3) I de dødelige viljevæsener er Faderen faktisk til stede i den iboende Retter, et fragment af hans førpersonlige ånd; og Faderen er også kilden til personligheden hos et sådant dødeligt viljevæsen.		32:4.5 (363.3) In the mortal will creatures the Father is actually present in the indwelling Adjuster, a fragment of his prepersonal spirit; and the Father is also the source of the personality of such a mortal will creature.
32:4.6 (363.4) Disse Tankerettere, den Universelle Faders overdragelser, er forholdsvis isolerede; de bor i menneskelige sind, men har ingen mærkbar forbindelse med de etiske anliggender i en lokal skabelse. De er ikke direkte koordineret med den serafiske tjeneste eller med administrationen af systemer, konstellationer, eller et lokalunivers, ikke engang med Skabersønnens styre, hvis vilje er den højeste lov i hans univers.		32:4.6 (363.4) These Thought Adjusters, the bestowals of the Universal Father, are comparatively isolated; they indwell human minds but have no discernible connection with the ethical affairs of a local creation. They are not directly co-ordinated with the seraphic service nor with the administration of systems, constellations, or a local universe, not even with the rule of a Creator Son, whose will is the supreme law of his universe.
32:4.7 (363.5) De iboende Rettere er en af Guds separate, men forenede kontaktformer med skabningerne i hans alt andet end uendelige skaberværk. Således viser den, der er usynlig for det dødelige menneske, sit nærvær, og kunne han gøre det, ville han vise sig for os på endnu andre måder, men en sådan yderligere åbenbaring er ikke guddommelig mulig.		32:4.7 (363.5) The indwelling Adjusters are one of God’s separate but unified modes of contact with the creatures of his all but infinite creation. Thus does he who is invisible to mortal man manifest his presence, and could he do so, he would show himself to us in still other ways, but such further revelation is not divinely possible.
32:4.8 (363.6) Vi kan se og forstå den mekanisme, hvorved Sønnerne har en intim og fuldstændig viden om de universer, der hører under deres jurisdiktion; men vi kan ikke fuldt ud forstå de metoder, hvorved Gud er så fuldt og personligt fortrolig med detaljerne i universernes univers, selv om vi i det mindste kan genkende den vej, hvorved den Universelle Fader kan modtage information om og manifestere sin tilstedeværelse over for væsenerne i sit enorme skaberværk. Gennem personlighedskredsløbet er Faderen vidende—har personlig viden—om alle tanker og handlinger hos alle væsener i alle systemer i alle universer i hele skabelsen. Selvom vi ikke helt kan forstå denne teknik i Guds fællesskab med sine børn, kan vi blive styrket i visheden om, at “Herren kender sine børn”, og at han for hver enkelt af os “noterer sig, hvor vi blev født”.		32:4.8 (363.6) We can see and understand the mechanism whereby the Sons enjoy intimate and complete knowledge regarding the universes of their jurisdiction; but we cannot fully comprehend the methods whereby God is so fully and personally conversant with the details of the universe of universes, although we at least can recognize the avenue whereby the Universal Father can receive information regarding, and manifest his presence to, the beings of his immense creation. Through the personality circuit the Father is cognizant—has personal knowledge—of all the thoughts and acts of all the beings in all the systems of all the universes of all creation. Though we cannot fully grasp this technique of God’s communion with his children, we can be strengthened in the assurance that the “Lord knows his children,” and that of each one of us “he takes note where we were born.”
32:4.9 (363.7) I dit univers og i dit hjerte er den Universelle Fader til stede, åndeligt set, af en af de Syv Mesterånder i det centrale opholdssted og specifikt af den guddommelige Retter, som lever og arbejder og venter i dybet af det dødelige sind.		32:4.9 (363.7) In your universe and in your heart the Universal Father is present, spiritually speaking, by one of the Seven Master Spirits of central abode and, specifically, by the divine Adjuster who lives and works and waits in the depths of the mortal mind.
32:4.10 (363.8) Gud er ikke en selvcentreret personlighed. Faderen distribuerer sig frit til sin skabelse og til sine skabninger. Han lever og handler ikke kun i Guddommene men også i sine Sønner, som han betror at gøre alt det, der er guddommeligt muligt for dem at gøre. Den Universelle Fader har i sandhed givet afkald på enhver handling, som det er muligt for et andet væsen at udføre. Og dette er lige så sandt for det dødelige menneske som for Skabersønnen, der hersker i Guds sted på hovedkvarteret i et lokalunivers. Således ser vi udførelsen af den universelle Faders ideelle og uendelige kærlighed.		32:4.10 (363.8) God is not a self-centered personality; the Father freely distributes himself to his creation and to his creatures. He lives and acts, not only in the Deities, but also in his Sons, whom he intrusts with the doing of everything that it is divinely possible for them to do. The Universal Father has truly divested himself of every function which it is possible for another being to perform. And this is just as true of mortal man as of the Creator Son who rules in God’s stead at the headquarters of a local universe. Thus we behold the outworking of the ideal and infinite love of the Universal Father.
32:4.11 (364.1) I denne universelle overdragelse af sig selv har vi et rigeligt bevis på både størrelsen og storsindethed af Faderens guddommelige natur. Hvis Gud har tilbageholdt noget af sig selv fra den universelle skabelse, så skænker han af denne rest med overdådige generøsitet Tankeretterne til de dødelige i rigerne, tidens Mysterieledsagere som så tålmodigt bor i de dødelige kandidater til evigt liv.		32:4.11 (364.1) In this universal bestowal of himself we have abundant proof of both the magnitude and the magnanimity of the Father’s divine nature. If God has withheld aught of himself from the universal creation, then of that residue he is in lavish generosity bestowing the Thought Adjusters upon the mortals of the realms, the Mystery Monitors of time, who so patiently indwell the mortal candidates for life everlasting.
32:4.12 (364.2) Den Universelle Fader har så at sige udgydt sig selv for at gøre hele skabelsen rig på personlighed og potentiel åndelig opnåelse. Gud har givet sig selv til os, for at vi kan være som ham, og han har kun forbeholdt sig selv den magt og herlighed, der er nødvendigt for at opretholde de ting, som han således har givet afkald på alt andet af kærlighed til.		32:4.12 (364.2) The Universal Father has poured out himself, as it were, to make all creation rich in personality possession and potential spiritual attainment. God has given us himself that we may be like him, and he has reserved for himself of power and glory only that which is necessary for the maintenance of those things for the love of which he has thus divested himself of all things else.
5. Det evige og gudommelige formål ^top		5. The Eternal and Divine Purpose ^top
32:5.1 (364.3) Der er et stort og herligt formål med universerne march gennem rummet. Al jeres menneskelige kampe er ikke forgæves. Vi er alle en del af en enorm plan, en gigantisk foretagende, og det er dette foretagendes enorme størrelse, der gør det umuligt, at se særligt meget af det på én gang, og i løbet af en levetid. Vi er alle en del af et evigt projekt, som guderne overvåger og udfører. Hele den forunderlige og universelle mekanisme bevæger sig majestætisk videre gennem rummet til tonerne af den uendelige tanke og det evige formål fra den Første Store Kilde og Center.		32:5.1 (364.3) There is a great and glorious purpose in the march of the universes through space. All of your mortal struggling is not in vain. We are all part of an immense plan, a gigantic enterprise, and it is the vastness of the undertaking that renders it impossible to see very much of it at any one time and during any one life. We are all a part of an eternal project which the Gods are supervising and outworking. The whole marvelous and universal mechanism moves on majestically through space to the music of the meter of the infinite thought and the eternal purpose of the First Great Source and Center.
32:5.2 (364.4) Den evige Guds evige formål er et højt åndeligt ideal. Tidens begivenheder og dens materielle eksistens kampe er kun det forbigående stillads, der bygger bro over til den anden side, til den åndelig virkelighed og den himmelske eksistens forjættede land. Naturligvis har I dødelige svært ved at fatte ideen om et evigt formål; du er praktisk talt ude af stand til at forstå tanken om evigheden, noget der aldrig begynder og slutter. Alt det, du kender, har en ende.		32:5.2 (364.4) The eternal purpose of the eternal God is a high spiritual ideal. The events of time and the struggles of material existence are but the transient scaffolding which bridges over to the other side, to the promised land of spiritual reality and supernal existence. Of course, you mortals find it difficult to grasp the idea of an eternal purpose; you are virtually unable to comprehend the thought of eternity, something never beginning and never ending. Everything familiar to you has an end.
32:5.3 (364.5) Hvad angår et individuelt liv, varigheden af et rige, eller kronologien af enhver sammenhængende række af begivenheder, ser det ud til, at vi har at gøre med en isoleret tidsperiode; alt synes at have en begyndelse og en slutning. Og det ser ud til, at en række af sådanne oplevelser, liv, tidsaldre, eller epoker, arrangeret efter hinanden udgør en lige strækning, en isoleret tidsbegivenhed, der et øjeblik blinker henover evighedens uendelige overflade. Men når vi betragter alt dette bag kulisserne, tyder et mere omfattende overblik og en mere fuldstændig forståelse på, at en sådan forklaring er utilstrækkelig, usammenhængende, og fuldstændig uegnet til at redegøre for og på anden måde korrelere tidens transaktioner med evighedens underliggende formål og grundlæggende reaktioner.		32:5.3 (364.5) As regards an individual life, the duration of a realm, or the chronology of any connected series of events, it would seem that we are dealing with an isolated stretch of time; everything seems to have a beginning and an end. And it would appear that a series of such experiences, lives, ages, or epochs, when successively arranged, constitutes a straightaway drive, an isolated event of time flashing momentarily across the infinite face of eternity. But when we look at all this from behind the scenes, a more comprehensive view and a more complete understanding suggest that such an explanation is inadequate, disconnected, and wholly unsuited properly to account for, and otherwise to correlate, the transactions of time with the underlying purposes and basic reactions of eternity.
32:5.4 (364.6) For mig virker det mere hensigtsmæssig, med henblik på forklaring til det dødelige sind, at opfatte evigheden som en cyklus, og det evige formål som en endeløs cirkel, en evighedscyklus på en eller anden måde synkroniseret med tidens forbigående materielle cyklusser. Med hensyn til tidens sektorer, der er forbundet med og udgør en del af, evighedens cyklus, er vi tvunget til at erkende, at sådanne midlertidige epoker fødes, lever og dør ligesom de midlertidige væsener af tiden bliver født, lever og dør. De fleste mennesker dør, fordi dødens metamorfose, efter at have undladt at opnå åndeniveau for Retterfusion, udgør den eneste mulige procedure, hvorved de kan undslippe tidens lænker og den materielle skabelse bånd og derved blive istand til at tage åndelige skridt med evighedens fremadskridende procession. Når du har overlevet tidens og den materielle eksistens’ prøvelser, bliver det muligt for dig at fortsætte med at være i kontakt med evigheden, endda som en del af den, og for evigt svinge med rummets verdener omkring de evige tiders cirkel.		32:5.4 (364.6) To me it seems more fitting, for purposes of explanation to the mortal mind, to conceive of eternity as a cycle and the eternal purpose as an endless circle, a cycle of eternity in some way synchronized with the transient material cycles of time. As regards the sectors of time connected with, and forming a part of, the cycle of eternity, we are forced to recognize that such temporary epochs are born, live, and die just as the temporary beings of time are born, live, and die. Most human beings die because, having failed to achieve the spirit level of Adjuster fusion, the metamorphosis of death constitutes the only possible procedure whereby they may escape the fetters of time and the bonds of material creation, thereby being enabled to strike spiritual step with the progressive procession of eternity. Having survived the trial life of time and material existence, it becomes possible for you to continue on in touch with, even as a part of, eternity, swinging on forever with the worlds of space around the circle of the eternal ages.
32:5.5 (365.1) Tidens sektorer er som personlighedens glimt i tidsbunden form, de optræder i en sæson og så forsvinder de for menneskets blik, kun for at dukke op igen som nye aktører og fortsatte faktorer i det højere liv i den endeløse svingning rundt om den evige cirkel. Evigheden kan næppe opfattes som en lige strækning, set i lyset af vores tro på et afgrænset univers, der bevæger sig over en stor, langstrakt cirkel omkring den Universelle Faders centrale bolig.		32:5.5 (365.1) The sectors of time are like the flashes of personality in temporal form; they appear for a season, and then they are lost to human sight, only to reappear as new actors and continuing factors in the higher life of the endless swing around the eternal circle. Eternity can hardly be conceived as a straightaway drive, in view of our belief in a delimited universe moving over a vast, elongated circle around the central dwelling place of the Universal Father.
32:5.6 (365.2) Helt ærligt er evigheden uforståeligt for tidens begrænsede sind. Du kan simpelthen ikke fatte det; du kan ikke forstå det. Jeg kan ikke helt visualisere det, og selv hvis jeg kunne, ville det være umuligt for mig at viderebringe mit koncept til det menneskelige sind. Ikke desto mindre har jeg gjort mit bedste for at skildre noget af vores synspunkt, for at fortælle dig noget om vores forståelse af de evige ting. Jeg bestræber mig på at hjælpe dig med at krystallisere dine tanker om disse værdier, som er af uendelig natur og evig i deres betydning.		32:5.6 (365.2) Frankly, eternity is incomprehensible to the finite mind of time. You simply cannot grasp it; you cannot comprehend it. I do not completely visualize it, and even if I did, it would be impossible for me to convey my concept to the human mind. Nevertheless, I have done my best to portray something of our viewpoint, to tell you somewhat of our understanding of things eternal. I am endeavoring to aid you in the crystallization of your thoughts about these values which are of infinite nature and eternal import.
32:5.7 (365.3) Der er i Guds sind en plan, som indbefatter hver skabning i alle hans store domæner, og denne plan er et evigt formål med grænseløse muligheder, ubegrænsede fremskridt, og endeløst liv. Og de uendelige skatte i sådan en mageløs karriere er dine til at stræbe efter!		32:5.7 (365.3) There is in the mind of God a plan which embraces every creature of all his vast domains, and this plan is an eternal purpose of boundless opportunity, unlimited progress, and endless life. And the infinite treasures of such a matchless career are yours for the striving!
32:5.8 (365.4) Evighedens mål ligger forude! Eventyret om opnåelse af guddommelighed ligger foran dig! Løbet mod fuldkommenhed er i gang! Enhver, der vil, kan deltage, og en sikker sejr vil krone indsatsen for ethvert menneske, der vil løbe troens og tillidens løb og hvert skridt på vejen være afhængig af den iboende Retter og af vejledning fra universets Søns gode ånd, som så frit er blevet udgydt over alt kød.		32:5.8 (365.4) The goal of eternity is ahead! The adventure of divinity attainment lies before you! The race for perfection is on! whosoever will may enter, and certain victory will crown the efforts of every human being who will run the race of faith and trust, depending every step of the way on the leading of the indwelling Adjuster and on the guidance of that good spirit of the Universe Son, which so freely has been poured out upon all flesh.
32:5.9 (365.5) [Præsenteret af en Mægtig Budbringer midlertidigt knyttet til Nebadons Øverste Råd og tildelt denne mission af Gabriel fra Salvington.]		32:5.9 (365.5) [Presented by a Mighty Messenger temporarily attached to the Supreme Council of Nebadon and assigned to this mission by Gabriel of Salvington.]