Kapitel 52		Paper 52
De Dødeliges Planetariske Epoker		Planetary Mortal Epochs
52:0.1 (589.1) FRA indførelsen af liv på en evolutionær planet til tidspunktet for den endelige blomstringstid med lys og liv, forekommer der på scenen af verdens begivenheder mindst syv epoker i menneskets liv. Disse efter hinanden følgende tidsaldre er bestemt af de guddommelige Sønners planetariske missioner, og disse epoker vises på en gennemsnitlig beboet verden i følgende rækkefølge:		52:0.1 (589.1) FROM the inception of life on an evolutionary planet to the time of its final flowering in the era of light and life, there appear upon the stage of world action at least seven epochs of human life. These successive ages are determined by the planetary missions of the divine Sons, and on an average inhabited world these epochs appear in the following order:
52:0.2 (589.2) 1. Mennesket før Planetprinsen.		52:0.2 (589.2) 1. Pre-Planetary Prince Man.
52:0.3 (589.3) 2. Mennesket efter Planetprinsen.		52:0.3 (589.3) 2. Post-Planetary Prince Man.
52:0.4 (589.4) 3. Mennesket efter Adam.		52:0.4 (589.4) 3. Post-Adamic Man.
52:0.5 (589.5) 4. Mennesket efter Administratorsønnen.		52:0.5 (589.5) 4. Post-Magisterial Son Man.
52:0.6 (589.6) 5. Mennesket efter Overdragelsens Søn.		52:0.6 (589.6) 5. Post-Bestowal Son Man.
52:0.7 (589.7) 6. Mennesket efter den Undervisende Søn.		52:0.7 (589.7) 6. Post-Teacher Son Man.
52:0.8 (589.8) 7. Lysets og Livets tidsalder.		52:0.8 (589.8) 7. The Era of Light and Life.
52:0.9 (589.9) Så snart verdenerne i rummet er fysisk egnede til liv, bliver de placeret i Livsbærernes register, og i rette tid bliver disse Sønner sendt til sådanne planeter med det formål at indlede livet. Hele perioden fra livets indvielse til menneskets tilsynekomst betegnes som den præhumane æra og går forud for de følgende dødelige epoker, der behandles i denne fortælling.		52:0.9 (589.9) The worlds of space, as soon as they are physically suitable for life, are placed on the registry of the Life Carriers, and in due time these Sons are dispatched to such planets for the purpose of initiating life. The entire period from life initiation to the appearance of man is designated the prehuman era and precedes the successive mortal epochs considered in this narrative.
1. Det primitive menneske ^top		1. Primitive Man ^top
52:1.1 (589.10) Fra tidspunktet for menneskets fremkomst fra dyrets niveau—til han kan vælge at tilbede Skaberen—til ankomsten af Planetprinsen, kaldes de dødelige vilje skabninger primitive mennesker. Der er seks grundlæggende typer eller racer af primitive mennesker, og disse tidlige folkeslag optræder efter hinanden i spektralfarvernes rækkefølge, begyndende med den røde. Den tid, der bruges på denne tidlige livsudvikling, varierer meget i de forskellige verdener, fra et hundrede og halvtreds tusinde år til over en million år af Urantias tid.		52:1.1 (589.10) From the time of man’s emergence from the animal level—when he can choose to worship the Creator—to the arrival of the Planetary Prince, mortal will creatures are called primitive men. There are six basic types or races of primitive men, and these early peoples successively appear in the order of the spectrum colors, beginning with the red. The length of time consumed in this early life evolution varies greatly on the different worlds, ranging from one hundred and fifty thousand years to over one million years of Urantia time.
52:1.2 (589.11) De evolutionære farvede racer—rød, orange, gul, grøn, blå og indigo—begynder at fremkomme omkring det tidspunkt, hvor det primitive menneske er ved at udvikle et simpelt sprog, og begynder at udøve sin kreative fantasi. På dette tidspunkt har mennesket tilpasset sig til at stå oprejst.		52:1.2 (589.11) The evolutionary races of color—red, orange, yellow, green, blue, and indigo—begin to appear about the time that primitive man is developing a simple language and is beginning to exercise the creative imagination. By this time man is well accustomed to standing erect.
52:1.3 (589.12) Primitive mennesker er mægtige jægere og voldsomme krigere. Loven i denne tidsalder er, at den stærkeste overlever fysisk; styret i disse tider er helt og holdent baseret på stammen. Under de tidlige racekampe på mange verdener bliver nogle af de evolutionære racer udslettet, som det skete på Urantia. De, der overlever, bliver som regel efterfølgende blandet med den senere importerede violette race, de adamiske folk.		52:1.3 (589.12) Primitive men are mighty hunters and fierce fighters. The law of this age is the physical survival of the fittest; the government of these times is wholly tribal. During the early racial struggles on many worlds some of the evolutionary races are obliterated, as occurred on Urantia. Those who survive are usually subsequently blended with the later imported violet race, the Adamic peoples.
52:1.4 (589.13) Set i lyset af den senere civilisation er dette primitive menneskes æra et langt, mørkt og blodigt kapitel. Junglens etik og urskovenes moral er ikke i overensstemmelse med standarderne for senere tiders åbenbarede religion og højere åndelige udvikling. På normale og ikke-eksperimentelle verdener er denne epoke meget forskellig fra de langvarige og usædvanligt brutale kampe, som karakteriserede denne tidsalder på Urantia. Når du er kommet ud af din første verdenserfaring, vil du begynde at se, hvorfor denne lange og smertefulde kamp finder sted i de evolutionære verdener, og efterhånden som du bevæger dig fremad på Paradisets vej, vil du i stigende grad forstå visdommen i disse tilsyneladende mærkelige handlinger. Men på trods af alle omskiftelserne i de tidlige tidsaldre af menneskets fremkomst, repræsenterer det primitive menneskes præstationer et storslået, endda et heroisk, kapitel i annalerne for en evolutionær verden af tid og rum.		52:1.4 (589.13) In the light of subsequent civilization, this era of primitive man is a long, dark, and bloody chapter. The ethics of the jungle and the morals of the primeval forests are not in keeping with the standards of later dispensations of revealed religion and higher spiritual development. On normal and nonexperimental worlds this epoch is very different from the prolonged and extraordinarily brutal struggles which characterized this age on Urantia. When you have emerged from your first world experience, you will begin to see why this long and painful struggle on the evolutionary worlds occurs, and as you go forward in the Paradise path, you will increasingly understand the wisdom of these apparently strange doings. But notwithstanding all the vicissitudes of the early ages of human emergence, the performances of primitive man represent a splendid, even a heroic, chapter in the annals of an evolutionary world of time and space.
52:1.5 (590.1) Det tidlige evolutionære menneske er ikke et farverigt væsen. Generelt er disse primitive dødelige huleboere eller klippebeboere. De bygger også primitive hytter i de store træer. Før de opnår en høj grad af intelligens, bliver planeterne nogle gange overrendt af de større dyretyper. Men tidligt i denne æra lærer de dødelige at tænde og vedligeholde ild, og med den øgede opfindsomhed og forbedringen af redskaber overvinder det udviklende menneske snart de større og mere uhåndterlige dyr. De tidlige racer gør også udstrakt brug af de større flyvende dyr. Disse enorme fugle er i stand til at bære en eller to mænd af gennemsnitlig størrelse på en uafbrudt flyvetur på over otte hundrede kilometer. På nogle planeter er disse fugle til stor nytte, da de besidder en høj grad af intelligens og ofte er i stand til at tale mange ord af rigets sprog. Disse fugle er meget intelligente, meget lydige og utroligt kærlige. Sådanne passagerfugle har længe været uddøde på Urantia, men jeres tidlige forfædre nød godt af deres tjenester.		52:1.5 (590.1) Early evolutionary man is not a colorful creature. In general, these primitive mortals are cave dwellers or cliff residents. They also build crude huts in the large trees. Before they acquire a high order of intelligence, the planets are sometimes overrun with the larger types of animals. But early in this era mortals learn to kindle and maintain fire, and with the increase of inventive imagination and the improvement in tools, evolving man soon vanquishes the larger and more unwieldy animals. The early races also make extensive use of the larger flying animals. These enormous birds are able to carry one or two average-sized men for a nonstop flight of over five hundred miles. On some planets these birds are of great service since they possess a high order of intelligence, often being able to speak many words of the languages of the realm. These birds are most intelligent, very obedient, and unbelievably affectionate. Such passenger birds have been long extinct on Urantia, but your early ancestors enjoyed their services.
52:1.6 (590.2) Menneskets erhvervelse af etisk dømmekraft, moralsk vilje, er normalt sammenfaldende med fremkomsten af det tidlige sprog. Efter at have nået det menneskelige niveau, efter denne fremkomst af dødelig vilje, bliver disse væsener modtagelige for de iboende guddommelige Retteres midlertidige tilstedeværelse, og ved døden bliver mange behørigt valgt som overlevende og beseglet af ærkeenglene til efterfølgende genopstandelse og åndsfusion. Ærkeenglene ledsager altid de planetariske prinser, og en dispensationsdom over riget finder sted samtidig med prinsens ankomst.		52:1.6 (590.2) Man’s acquirement of ethical judgment, moral will, is usually coincident with the appearance of early language. Upon attaining the human level, after this emergence of mortal will, these beings become receptive to the temporary indwelling of the divine Adjusters, and upon death many are duly elected as survivors and sealed by the archangels for subsequent resurrection and Spirit fusion. The archangels always accompany the Planetary Princes, and a dispensational adjudication of the realm is simultaneous with the prince’s arrival.
52:1.7 (590.3) Alle dødelige, der er indviet af Tankerettere, er potentielle tilbedere; de er blevet “oplyst af det sande lys,” og de besidder evnen til at søge gensidig kontakt med guddommelighed. Ikke desto mindre er det primitive menneskes tidlige eller biologiske religion i vid udstrækning en fortsættelse af dyrisk frygt kombineret med uvidende ærefrygt og stammeovertro. Overtroens overlevelse i Urantias racer er næppe en kompliment til jeres evolutionære udvikling eller forenelig med jeres ellers fantastiske præstationer inden for materielle fremskridt. Men denne tidlige frygtreligion tjener et meget værdifuldt formål med at dæmpe disse primitive væseners iltre temperament. Den er forløberen for civilisationen og den jord, som Planetprinsen og hans tjenere efterfølgende planter frøene til den åbenbarede religion.		52:1.7 (590.3) All mortals who are indwelt by Thought Adjusters are potential worshipers; they have been “lighted by the true light,” and they possess capacity for seeking reciprocal contact with divinity. Nevertheless, the early or biologic religion of primitive man is largely a persistence of animal fear coupled with ignorant awe and tribal superstition. The survival of superstition in the Urantia races is hardly complimentary to your evolutionary development nor compatible with your otherwise splendid achievements in material progress. But this early fear religion serves a very valuable purpose in subduing the fiery tempers of these primitive creatures. It is the forerunner of civilization and the soil for the subsequent planting of the seeds of revealed religion by the Planetary Prince and his ministers.
52:1.8 (590.4) Inden for hundrede tusinde år fra det tidspunkt, hvor mennesket opnår oprejst stilling, ankommer Planetprinsen normalt, efter at være blevet udsendt af Systemherskeren på baggrund af en rapport fra Livsbærerne om, at viljen fungerer, selvom forholdsvis få individer har udviklet sig således. Primitive dødelige byder normalt Planetprinsen og hans synlige personale velkommen; faktisk ser de ofte på dem med ærefrygt og ærbødighed, næsten med tilbedelse, hvis de ikke bliver behersket.		52:1.8 (590.4) Within one hundred thousand years from the time man acquires erect posture, the Planetary Prince usually arrives, having been dispatched by the System Sovereign upon the report of the Life Carriers that will is functioning, even though comparatively few individuals have thus developed. Primitive mortals usually welcome the Planetary Prince and his visible staff; in fact, they often look upon them with awe and reverence, almost with worshipfulness, if they are not restrained.
2. Mennesket efter planetprinsen ^top		2. Post-Planetary Prince Man ^top
52:2.1 (591.1) Med Planetprinsens ankomst begynder en ny dispensation. Regeringen dukker op på jorden, og den avancerede stammeepoke er nået. Der sker store sociale fremskridt i løbet af de få tusinde år, dette regime varer. Under normale forhold opnår de dødelige en høj grad af civilisation i denne tidsalder. De kæmper ikke så længe i barbari, som Urantias racer gjorde. Men livet på en beboet verden er så forandret af oprøret, at man kan have ringe eller ingen idé om et sådant regime på en normal planet.		52:2.1 (591.1) With the arrival of the Planetary Prince a new dispensation begins. Government appears on earth, and the advanced tribal epoch is attained. Great social strides are made during a few thousand years of this regime. Under normal conditions mortals attain a high state of civilization during this age. They do not struggle so long in barbarism as did the Urantia races. But life on an inhabited world is so changed by rebellion that you can have little or no idea of such a regime on a normal planet.
52:2.2 (591.2) Den gennemsnitlige længde af denne dispensation er omkring fem hundrede tusinde år, nogle længere, andre kortere. I løbet af denne æra bliver planeten etableret i systemets kredsløb, og en fuld kvote af serafiske og andre himmelske hjælpere bliver tildelt dens administration. Tankeretterne kommer i stigende antal, og de serafiske vogtere forstærker deres tilsyn med de dødelige.		52:2.2 (591.2) The average length of this dispensation is around five hundred thousand years, some longer, some shorter. During this era the planet is established in the circuits of the system, and a full quota of seraphic and other celestial helpers is assigned to its administration. The Thought Adjusters come in increasing numbers, and the seraphic guardians amplify their regime of mortal supervision.
52:2.3 (591.3) Da Planetprinsen ankommer til en primitiv verden, hersker den udviklede religion af frygt og uvidenhed. Prinsen og hans personale kommer med de første åbenbaringer om højere sandhed og universets organisation. Disse første præsentationer af åbenbaret religion er meget enkle, og de vedrører som regel det lokale systems anliggender. Religion er helt og holdent en evolutionær proces før Planetprinsens ankomst. Efterfølgende udvikler religionen sig ved gradueret åbenbaring såvel som ved evolutionær vækst. Hver dispensation, hver dødelig epoke, modtager en udvidet præsentation af åndelig sandhed og religiøs etik. Udviklingen af den religiøse modtagelighedsevne hos indbyggerne i en verden bestemmer i høj grad deres åndelige fremskridt og omfanget af religiøs åbenbaring.		52:2.3 (591.3) When the Planetary Prince arrives on a primitive world, the evolved religion of fear and ignorance prevails. The prince and his staff make the first revelations of higher truth and universe organization. These initial presentations of revealed religion are very simple, and they usually pertain to the affairs of the local system. Religion is wholly an evolutionary process prior to the arrival of the Planetary Prince. Subsequently, religion progresses by graduated revelation as well as by evolutionary growth. Each dispensation, each mortal epoch, receives an enlarged presentation of spiritual truth and religious ethics. The evolution of the religious capacity of receptivity in the inhabitants of a world largely determines their rate of spiritual advancement and the extent of religious revelation.
52:2.4 (591.4) Denne dispensation er vidne til et åndeligt daggry, og de forskellige racer og deres forskellige stammer har tendens til at udvikle specialiserede systemer af religiøs og filosofisk tænkning. Gennem alle disse racers religioner løber der to strenge: de primitive menneskers tidlige frygt og Planetprinsens senere åbenbaringer. I nogle henseender ser Urantianerne ikke ud til at være kommet helt ud af dette stadie af planetarisk evolution. Efterhånden som du fortsætter dette studium, vil du tydeligere kunne se, hvor langt din verden afviger fra det gennemsnitlige forløb af evolutionære fremskridt og udvikling.		52:2.4 (591.4) This dispensation witnesses a spiritual dawn, and the different races and their various tribes tend to develop specialized systems of religious and philosophic thought. There uniformly run through all of these racial religions two strains: the early fears of primitive men and the later revelations of the Planetary Prince. In some respects Urantians do not seem to have wholly emerged from this stage of planetary evolution. As you pursue this study, you will the more clearly discern how far your world departs from the average course of evolutionary progress and development.
52:2.5 (591.5) Men den planetariske prins er ikke “Fredens prins.” Racekampe og stammekrige fortsætter ind i denne tidsalder, men med aftagende hyppighed og alvor. Dette er den store tidsalder for racemæssig spredning, og den kulminerer i en periode med intens nationalisme. Farve er grundlaget for stamme- og nationale grupperinger, og de forskellige racer udvikler ofte separate sprog. Hver ekspanderende gruppe af dødelige har en tendens til at søge isolation. Denne adskillelse fremmes af eksistensen af mange sprog. Før de forskellige racer forenes, resulterer deres ubarmhjertige krigsførelse nogle gange i udslettelsen af hele folkeslag; de orange og grønne mennesker er særligt udsatte for en sådan udslettelse.		52:2.5 (591.5) But the Planetary Prince is not “the Prince of Peace.” Racial struggles and tribal wars continue over into this dispensation but with diminishing frequency and severity. This is the great age of racial dispersion, and it culminates in a period of intense nationalism. Color is the basis of tribal and national groupings, and the different races often develop separate languages. Each expanding group of mortals tends to seek isolation. This segregation is favored by the existence of many languages. Before the unification of the several races their relentless warfare sometimes results in the obliteration of whole peoples; the orange and green men are particularly subject to such extinction.
52:2.6 (591.6) I gennemsnit begynder det nationale liv i den sidste del af prinsens styre, at erstatte stammeorganisationen eller snarere at blive lagt oven på de eksisterende stammegrupperinger. Men den store sociale præstation i prinsens epoke er fremkomsten af familielivet. Hidtil har menneskelige relationer hovedsageligt været stammebaserede; nu begynder hjemmet at materialisere sig.		52:2.6 (591.6) On average worlds, during the latter part of the prince’s rule, national life begins to replace tribal organization or rather to be superimposed upon the existing tribal groupings. But the great social achievement of the prince’s epoch is the emergence of family life. Heretofore, human relationships have been chiefly tribal; now, the home begins to materialize.
52:2.7 (591.7) Dette er dispensationen for realiseringen af ligestilling mellem kønnene. På nogle planeter kan manden herske over kvinden, på andre er det omvendt. I løbet af denne tidsalder etablerer normale verdener fuld ligestilling mellem kønnene, hvilket er en forudsætning for en mere fuldstændig realisering af idealerne for livet i hjemmet. Dette er begyndelsen på hjemmets gyldne tidsalder. Ideen om stammeherredømme viger gradvist for det dobbelte koncept om nationalt liv og familieliv.		52:2.7 (591.7) This is the dispensation of the realization of sex equality. On some planets the male may rule the female; on others the reverse prevails. During this age normal worlds establish full equality of the sexes, this being preliminary to the fuller realization of the ideals of home life. This is the dawn of the golden age of the home. The idea of tribal rule gradually gives way to the dual concept of national life and family life.
52:2.8 (592.1) I denne alder gør landbruget sit indtog. Den voksende familieidé er uforenelig med jægerens omstrejfende og ustabile liv. Gradvist bliver faste bopladser og dyrkning af jorden en etableret praksis. Tæmningen af dyr og udviklingen af husflid fortsætter i højt tempo. Når toppen af den biologiske evolution er nået, er der opnået et højt civilisationsniveau, men der er kun lidt udvikling af en mekanisk orden; opfindelser er karakteristisk for den efterfølgende tidsalder.		52:2.8 (592.1) During this age agriculture makes its appearance. The growth of the family idea is incompatible with the roving and unsettled life of the hunter. Gradually the practices of settled habitations and the cultivation of the soil become established. The domestication of animals and the development of home arts proceed apace. Upon reaching the apex of biologic evolution, a high level of civilization has been attained, but there is little development of a mechanical order; invention is the characteristic of the succeeding age.
52:2.9 (592.2) Racerne renses og bringes op til en høj grad af fysisk perfektion og intellektuel styrke inden afslutningen af denne æra. Den tidlige udvikling af en normal verden er i høj grad hjulpet af planen om at fremme forøgelsen af de højere typer af dødelige med en forholdsmæssig begrænsning af de lavere. Og det er jeres tidlige folks manglende evne til at skelne mellem disse typer, der er årsagen til tilstedeværelsen af så mange defekte og degenererede individer blandt de nuværende racer på Urantia.		52:2.9 (592.2) The races are purified and brought up to a high state of physical perfection and intellectual strength before the end of this era. The early development of a normal world is greatly helped by the plan of promoting the increase of the higher types of mortals with proportionate curtailment of the lower. And it is the failure of your early peoples to thus discriminate between these types that accounts for the presence of so many defective and degenerate individuals among the present-day Urantia races.
52:2.10 (592.3) En af de store bedrifter i Prinsens tidsalder er denne begrænsning af formeringen af mentalt defekte og socialt uegnede individer. Længe før tiden for ankomsten af den anden søn, Adam’erne, tager de fleste verdener alvorligt fat på opgaverne med at rense racen, noget som folkene på Urantia endnu ikke engang har taget alvorligt.		52:2.10 (592.3) One of the great achievements of the age of the prince is this restriction of the multiplication of mentally defective and socially unfit individuals. Long before the times of the arrival of the second Sons, the Adams, most worlds seriously address themselves to the tasks of race purification, something which the Urantia peoples have not even yet seriously undertaken.
52:2.11 (592.4) Dette problem med raceforbedring er ikke så omfattende, når det angribes på dette tidlige tidspunkt i menneskets evolution. Den forudgående periode med stammekampe og hård konkurrence om racens overlevelse har udryddet de fleste af de unormale og defekte stammer. En idiot har ikke mange chancer for at overleve i en primitiv og krigerisk social stammeorganisation. Det er den falske stemning i jeres delvist perfektionerede civilisationer, der fremmer, beskytter og fastholder de håbløst defekte stammer i den evolutionære menneskestamme.		52:2.11 (592.4) This problem of race improvement is not such an extensive undertaking when it is attacked at this early date in human evolution. The preceding period of tribal struggles and rugged competition in race survival has weeded out most of the abnormal and defective strains. An idiot does not have much chance of survival in a primitive and warring tribal social organization. It is the false sentiment of your partially perfected civilizations that fosters, protects, and perpetuates the hopelessly defective strains of evolutionary human stocks.
52:2.12 (592.5) Det er hverken ømhed eller altruisme at skænke nytteløs sympati til degenererede mennesker, unormale og mindreværdige dødelige, der ikke kan reddes. Selv i den mest normale af de evolutionære verdener findes der tilstrækkelige forskelle mellem individer og mellem talrige sociale grupper til at give mulighed for fuld udøvelse af alle disse ædle træk af altruistiske følelser og uselvisk jordisk omsorg uden at videreføre de socialt uegnede og de moralsk degenererede træk ved den udviklende menneskehed. Der er rig mulighed for at udøve tolerance og altruisme på vegne af de uheldige og trængende individer, som ikke uigenkaldeligt har mistet deres moralske arv og for evigt ødelagt deres åndelige fødselsret.		52:2.12 (592.5) It is neither tenderness nor altruism to bestow futile sympathy upon degenerated human beings, unsalvable abnormal and inferior mortals. There exist on even the most normal of the evolutionary worlds sufficient differences between individuals and between numerous social groups to provide for the full exercise of all those noble traits of altruistic sentiment and unselfish mortal ministry without perpetuating the socially unfit and the morally degenerate strains of evolving humanity. There is abundant opportunity for the exercise of tolerance and the function of altruism in behalf of those unfortunate and needy individuals who have not irretrievably lost their moral heritage and forever destroyed their spiritual birthright.
3. Mennesket efter adam ^top		3. Post-Adamic Man ^top
52:3.1 (592.6) Når den oprindelige drivkraft i det evolutionære liv er gået sin biologiske gang, når mennesket har nået toppen af den dyriske udvikling, kommer den næste søn i rækken, og den anden uddeling af nåde og tjeneste indledes. Dette er sandt i alle evolutionære verdener. Når det højest mulige niveau af evolutionært liv er nået, når det primitive menneske er steget så langt op som muligt på den biologiske skala, dukker der altid en Materiel Søn og Datter op på planeten, som er blevet sendt af Systemherskeren.		52:3.1 (592.6) When the original impetus of evolutionary life has run its biologic course, when man has reached the apex of animal development, there arrives the second order of sonship, and the second dispensation of grace and ministry is inaugurated. This is true on all evolutionary worlds. When the highest possible level of evolutionary life has been attained, when primitive man has ascended as far as possible in the biologic scale, a Material Son and Daughter always appear on the planet, having been dispatched by the System Sovereign.
52:3.2 (593.1) Tankeretterne bliver i stigende grad skænket til de postadamiske mennesker, og i et konstant forøget antal opnår disse dødelige kapacitet til efterfølgende fusion med Retteren. Mens de fungerer som nedstigende sønner, besidder Adamerne ikke Rettere men deres planetariske afkom—direkte og blandede—bliver legitime kandidater til at modtage Mysterieledsagerne i rette tid. Ved afslutningen af den postadamiske tidsalder er planeten i besiddelse af sin fulde kvote af himmelske tjenere; kun Rettere til fusion er endnu ikke skænket universelt		52:3.2 (593.1) Thought Adjusters are increasingly bestowed upon the post-Adamic men, and in constantly augmented numbers these mortals attain capacity for subsequent Adjuster fusion. While functioning as descending Sons, the Adams do not possess Adjusters, but their planetary offspring—direct and mixed—become legitimate candidates for the reception, in due time, of the Mystery Monitors. By the termination of the post-Adamic age the planet is in possession of its full quota of celestial ministers; only the fusion Adjusters are not yet universally bestowed.
52:3.3 (593.2) Det er det primære formål med det adamiske regime at påvirke det udviklende menneske til at fuldføre overgangen fra civilisationens jæger- og hyrdestadie til landbrugets og gartneriets stadie, som senere skal suppleres med fremkomsten af civilisationens urbane og industrielle hjælpemidler. Ti tusind år med denne dispensation fra de biologiske opløftere er tilstrækkeligt til at skabe en forunderlig forvandling. Femogtyve tusinde år med en sådan administration af Planetprinsens og de Materielle Sønners fælles visdom modner sædvanligvis sfæren for ankomsten af en Administrator Søn.		52:3.3 (593.2) It is the prime purpose of the Adamic regime to influence evolving man to complete the transit from the hunter and herder stage of civilization to that of the agriculturist and horticulturist, to be later supplemented by the appearance of the urban and industrial adjuncts to civilization. Ten thousand years of this dispensation of the biologic uplifters is sufficient to effect a marvelous transformation. Twenty-five thousand years of such an administration of the conjoint wisdom of the Planetary Prince and the Material Sons usually ripens the sphere for the advent of a Magisterial Son.
52:3.4 (593.3) Denne tidsalder vidner normalt færdiggørelsen af eliminering af de uegnede og yderligere rensning af de racemæssige arveanlæg; i normale verdener er de defekte bestialske tendenser næsten helt elimineret fra verdens reproducerende menneskeracer.		52:3.4 (593.3) This age usually witnesses the completion of the elimination of the unfit and the still further purification of the racial strains; on normal worlds the defective bestial tendencies are very nearly eliminated from the reproducing stocks of the realm.
52:3.5 (593.4) De adamiske efterkommere formerer sig aldrig med de laverestående elementer af de evolutionære racer. Det er heller ikke den guddommelige plan, at den Planetariske Adam eller Eva personligt skal parre sig med de evolutionære folk. Dette projekt for raceforbedring er en opgave for deres efterkommere. Men efterkommerne af den Materielle Søn og Datter mobiliseres i mange generationer før foretagende med race-sammensmeltningen indvies.		52:3.5 (593.4) The Adamic progeny never amalgamate with the inferior strains of the evolutionary races. Neither is it the divine plan for the Planetary Adam or Eve to mate, personally, with the evolutionary peoples. This race-improvement project is the task of their progeny. But the offspring of the Material Son and Daughter are mobilized for generations before the racial-amalgamation ministry is inaugurated.
52:3.6 (593.5) Resultatet af gaven af det adamiske livsplasma til de dødelige racer er en øjeblikkelig forøgelse af den intellektuelle kapacitet og en acceleration af de åndelige fremskridt. Der sker som regel også en vis fysisk forbedring. I en gennemsnitlig verden er den postadamiske dispensation en tidsalder med store opfindelser, energikontrol og mekanisk udvikling. Det er den æra, hvor man begynder at fremstille mange forskellige ting og kontrollere naturkræfterne; det er guldalderen for udforskning og den endelige beherskelse af planeten. En stor del af en verdens materielle fremskridt sker i denne tid, hvor udviklingen af de fysiske videnskaber indledes, netop en sådan epoke, som Urantia oplever nu. Jeres verden er en hel dispensation og mere bagud i forhold til den gennemsnitlige planetariske tidsplan.		52:3.6 (593.5) The result of the gift of the Adamic life plasm to the mortal races is an immediate upstepping of intellectual capacity and an acceleration of spiritual progress. There is usually some physical improvement also. On an average world the post-Adamic dispensation is an age of great invention, energy control, and mechanical development. This is the era of the appearance of multiform manufacture and the control of natural forces; it is the golden age of exploration and the final subduing of the planet. Much of the material progress of a world occurs during this time of the inauguration of the development of the physical sciences, just such an epoch as Urantia is now experiencing. Your world is a full dispensation and more behind the average planetary schedule.
52:3.7 (593.6) Ved slutningen af den adamiske dispensation på en normal planet er racerne praktisk talt blandet, så det virkelig kan proklameres, at “Gud har gjort alle nationerne af ét blod,” og at hans Søn “har gjort alle folkeslagene af én farve.” Farven på en sådan sammensmeltet race er noget i retning af en oliven nuance af den violette farve, sfærernes racemæssige “hvide.”		52:3.7 (593.6) By the end of the Adamic dispensation on a normal planet the races are practically blended, so that it can be truly proclaimed that “God has made of one blood all the nations,” and that his Son “has made of one color all peoples.” The color of such an amalgamated race is somewhat of an olive shade of the violet hue, the racial “white” of the spheres.
52:3.8 (593.7) Det primitive menneske er for det meste kødædende; de Materielle Sønner og Døtre spiser ikke kød, men deres afkom bevæger sig normalt i løbet af nogle få generationer mod det altædende niveau, selvom hele grupper af deres efterkommere nogle gange forbliver ikke-kødædere. Denne dobbelte oprindelse hos de postadamiske racer forklarer, hvordan sådanne blandede menneskestammer udviser anatomiske rester, der tilhører både de planteædende og kødædende dyregrupper.		52:3.8 (593.7) Primitive man is for the most part carnivorous; the Material Sons and Daughters do not eat meat, but their offspring within a few generations usually gravitate to the omnivorous level, although whole groups of their descendants sometimes remain nonflesh eaters. This double origin of the post-Adamic races explains how such blended human stocks exhibit anatomic vestiges belonging to both the herbivorous and carnivorous animal groups.
52:3.9 (593.8) Inden for 10.000 år efter racernes sammensmeltning viser de resulterende bestande forskellige grader af anatomisk blanding, hvor nogle stammer bærer flere af mærkerne fra de ikke-planteædende forfædre, mens andre udviser flere af de karakteristiske træk og fysiske egenskaber fra deres kødædende evolutionære forfædre. Størstedelen af disse verdensracer bliver snart altædende og lever af en bred vifte af fødeemner fra både dyre- og planteriget.		52:3.9 (593.8) Within ten thousand years of racial amalgamation the resultant stocks show varying degrees of anatomic blend, some strains carrying more of the marks of the nonflesh-eating ancestry, others exhibiting more of the distinguishing traits and physical characteristics of their carnivorous evolutionary progenitors. The majority of these world races soon become omnivorous, subsisting upon a wide range of viands from both the animal and vegetable kingdoms.
52:3.10 (594.1) Den postadamiske epoke er internationalismens dispensation. Når opgaven med at blande racerne næsten er fuldført, svinder nationalismen ind, og menneskets broderskab begynder virkelig at materialisere sig. Repræsentativt styre begynder at træde i stedet for den monarkiske eller faderlige form for herredømme. Uddannelsessystemet bliver verdensomspændende, og gradvist viger racernes sprog for det violette folks sprog. Universel fred og samarbejde opnås sjældent, før racerne er nogenlunde blandet, og før de taler et fælles sprog.		52:3.10 (594.1) The post-Adamic epoch is the dispensation of internationalism. With the near completion of the task of race blending, nationalism wanes, and the brotherhood of man really begins to materialize. Representative government begins to take the place of the monarchial or paternal form of rulership. The educational system becomes world-wide, and gradually the languages of the races give way to the tongue of the violet people. Universal peace and co-operation are seldom attained until the races are fairly well blended, and until they speak a common language.
52:3.11 (594.2) I de sidste århundreder af den postadamiske tidsalder udvikler der sig en ny interesse for kunst, musik og litteratur, og denne verdensomspændende opvågnen er signalet til fremkomsten af en Administrator Søn. Kronen på værket i denne æra er den universelle interesse for intellektuelle realiteter, sand filosofi. Religion bliver mindre nationalistisk og bliver mere og mere et planetarisk anliggende. Nye sandhedsåbenbaringer karakteriserer disse tidsaldre, og konstellationernes Højeste begynder at herske i menneskenes anliggender. Sandheden bliver åbenbaret op til administrationen af konstellationerne.		52:3.11 (594.2) During the closing centuries of the post-Adamic age there develops new interest in art, music, and literature, and this world-wide awakening is the signal for the appearance of a Magisterial Son. The crowning development of this era is the universal interest in intellectual realities, true philosophy. Religion becomes less nationalistic, becomes more and more a planetary affair. New revelations of truth characterize these ages, and the Most Highs of the constellations begin to rule in the affairs of men. Truth is revealed up to the administration of the constellations.
52:3.12 (594.3) Stort etisk fremskridt karakteriserer denne æra; menneskets broderskab er målet for samfundet. Verdensomspændende fred—ophør af konflikt mellem racerne og fjendtligheder mellem nationerne—angiver at planeten er moden for ankomsten af den tredje orden blandt Sønnerne, Administratorsønnen.		52:3.12 (594.3) Great ethical advancement characterizes this era; the brotherhood of man is the goal of its society. World-wide peace—the cessation of race conflict and national animosity—is the indicator of planetary ripeness for the advent of the third order of sonship, the Magisterial Son.
4. Mennesket efter administratorsønnen ^top		4. Post-Magisterial Son Man ^top
52:4.1 (594.4) På normale og loyale planeter begynder denne tidsalder med, at de dødelige racer blandes og passer sammen biologisk. Der er ingen race- eller farveproblemer; bogstaveligt talt er alle nationer og racer af samme blod. Menneskets broderskab blomstrer, og nationerne lærer at leve på jorden i fred og ro. En sådan verden står på tærsklen til en stor og kulminerende intellektuel udvikling.		52:4.1 (594.4) On normal and loyal planets this age opens with the mortal races blended and biologically fit. There are no race or color problems; literally all nations and races are of one blood. The brotherhood of man flourishes, and the nations are learning to live on earth in peace and tranquillity. Such a world stands on the eve of a great and culminating intellectual development.
52:4.2 (594.5) Når en evolutionær verden bliver moden til administrationstidsalderen, dukker en af Avonalsønnernes høje orden op på en administrativ mission. Planetprinsen og de Materielle Sønner stammer fra lokaluniverset; Administratorsønnen kommer fra Paradiset.		52:4.2 (594.5) When an evolutionary world becomes thus ripe for the magisterial age, one of the high order of Avonal Sons makes his appearance on a magisterial mission. The Planetary Prince and the Material Sons are of local universe origin; the Magisterial Son hails from Paradise.
52:4.3 (594.6) Når Paradisets Avonaler kommer til de dødelige sfærer på retslige opgaver, udelukkende som dispensationsdommere, er de aldrig inkarnerede. Men når de kommer på retslige missioner, i det mindste den første, er de altid inkarnerede, selvom de ikke oplever fødsel, og de dør heller ikke rigets død. De kan leve videre i generationer i de tilfælde, hvor de forbliver som herskere på visse planeter. Når deres mission er afsluttet, opgiver de deres planetariske liv og vender tilbage til deres tidligere status som guddommelige sønner.		52:4.3 (594.6) When the Paradise Avonals come to the mortal spheres on judicial actions, solely as dispensation adjudicators, they are never incarnated. But when they come on magisterial missions, at least the initial one, they are always incarnated, though they do not experience birth, neither do they die the death of the realm. They may live on for generations in those cases where they remain as rulers on certain planets. When their missions are concluded, they yield up their planetary lives and return to their former status of divine sonship.
52:4.4 (594.7) Hver ny dispensation udvider den åbenbarede religions horisont, og de administrative sønner udvider sandhedens åbenbaring til at beskrive forholdene i lokaluniverset og alle dets hjælpeorganisationer.		52:4.4 (594.7) Each new dispensation extends the horizon of revealed religion, and the Magisterial Sons extend the revelation of truth to portray the affairs of the local universe and all its tributaries.
52:4.5 (594.8) Efter den indledende visitation af en Administrator Søn opnår racerne snart deres økonomiske frigørelse. Det daglige arbejde, der kræves for at opretholde ens uafhængighed, ville være repræsenteret af to en halv time af din tid. Det er helt sikkert at befri sådanne etiske og intelligente dødelige. Sådanne forfinede mennesker ved godt, hvordan man bruger fritiden til selvforbedring og planetarisk fremgang. Denne tidsalder er vidne til en yderligere rensning af racerne ved at begrænse reproduktionen blandt de mindre egnede og dårligt begavede individer.		52:4.5 (594.8) After the initial visitation of a Magisterial Son the races soon effect their economic liberation. The daily work required to sustain one’s independence would be represented by two and one-half hours of your time. It is perfectly safe to liberate such ethical and intelligent mortals. Such refined peoples well know how to utilize leisure for self-improvement and planetary advancement. This age witnesses the further purification of the racial stocks by the restriction of reproduction among the less fit and poorly endowed individuals.
52:4.6 (595.1) Den politiske regering og den sociale administration af racerne fortsætter med at forbedre sig, selvstyre er ret godt etableret ved slutningen af denne tidsalder. Med selvstyre henviser vi til den højeste type repræsentativ regering. Sådanne verdener fremmer og ærer kun de ledere og herskere, der er bedst egnede til at bære sociale og politiske ansvar.		52:4.6 (595.1) The political government and social administration of the races continue to improve, self-government being fairly well established by the end of this age. By self-government we refer to the highest type of representative government. Such worlds advance and honor only those leaders and rulers who are most fit to bear social and political responsibilities.
52:4.7 (595.2) I denne epoke er størstedelen af verdens dødelige beboede af Rettere. Men selv nu er tildelingen af guddommelige Ledsagere ikke altid universel. Rettere med fusionsskæbne er endnu ikke skænket til alle planetariske dødelige; det er stadig nødvendigt for viljesvæsenerne at vælge Mysterieledsagerne.		52:4.7 (595.2) During this epoch the majority of the world mortals are Adjuster indwelt. But even yet the bestowal of divine Monitors is not always universal. The Adjusters of fusion destiny are not yet bestowed upon all planetary mortals; it is still necessary for the will creatures to choose the Mystery Monitors.
52:4.8 (595.3) I de afsluttende tidsaldre af denne dispensation begynder samfundet at vende tilbage til mere forenklede livsformer. Den fremadskridende civilisations komplekse natur går sin gang, og de dødelige lærer at leve mere naturligt og effektivt. Og denne tendens øges for hver efterfølgende epoke. Dette er en tid med opblomstring af kunst, musik og højere lærdom. De fysiske videnskaber har allerede nået deres højdepunkt i udviklingen. Ved afslutningen af denne tidsalder vil man i en ideel verden være vidne til en stor religiøs opvågnen, en verdensomspændende åndelig oplysning. Og denne omfattende opvågning af racernes åndelige natur er signalet til overdragelses sønnens ankomst og til indvielsen af den femte dødelige epoke.		52:4.8 (595.3) During the closing ages of this dispensation, society begins to return to more simplified forms of living. The complex nature of an advancing civilization is running its course, and mortals are learning to live more naturally and effectively. And this trend increases with each succeeding epoch. This is the age of the flowering of art, music, and higher learning. The physical sciences have already reached their height of development. The termination of this age, on an ideal world, witnesses the fullness of a great religious awakening, a world-wide spiritual enlightenment. And this extensive arousal of the spiritual natures of the races is the signal for the arrival of the bestowal Son and for the inauguration of the fifth mortal epoch.
52:4.9 (595.4) På mange verdener udvikler det sig sådan, at planeten ikke bliver gjort klar til en Overdragelsessøn af én administrativ mission; i så fald vil der komme en anden, endda en række af administrative sønner, som hver især vil fremme racerne fra en dispensation til en anden, indtil planeten er gjort klar til gaven fra Overdragelsessønnen. På den anden og efterfølgende missioner kan Administratorsønnerne blive inkarneret eller ej. Men uanset hvor mange Administratorsønner, der måtte dukke op—og de kan også komme som sådan efter Overdragelsessønnen—markerer hver enkelts tilsynekomst afslutningen på en dispensation og begyndelsen på en anden.		52:4.9 (595.4) On many worlds it develops that the planet is not made ready for a bestowal Son by one magisterial mission; in that event there will be a second, even a succession of Magisterial Sons, each of whom will advance the races from one dispensation to another until the planet is made ready for the gift of the bestowal Son. On the second and subsequent missions the Magisterial Sons may or may not be incarnated. But no matter how many Magisterial Sons may appear—and they may also come as such after the bestowal Son—the advent of each one marks the end of one dispensation and the beginning of another.
52:4.10 (595.5) Disse dispensationer for Administratorsønner dækker alt fra femogtyve tusind til halvtreds tusind år af Urantias tid. Nogle gange er en sådan epoke meget kortere og i sjældne tilfælde endnu længere. Men i tidens fylde vil en af de samme Administratorsønner blive født som Paradisets Overdragelsessøn.		52:4.10 (595.5) These dispensations of the Magisterial Sons cover anywhere from twenty-five thousand to fifty thousand years of Urantia time. Sometimes such an epoch is much shorter and in rare instances even longer. But in the fullness of time one of these same Magisterial Sons will be born as the Paradise bestowal Son.
5. Mennesket efter overdragelsessønnen ^top		5. Post-Bestowal Son Man ^top
52:5.1 (595.6) Når en bestemt standard for intellektuel og åndelig udvikling er nået på en beboet verden, ankommer der altid en søn fra Paradiset. I normale verdener viser han sig ikke i kød og blod, før racerne er steget op til de højeste niveauer af intellektuel udvikling og etisk opnåelse. Men på Urantia dukkede Skabersønnen, selv jeres egen Skabersøn, op ved afslutningen af den adamiske dispensation, men det er ikke den sædvanlige rækkefølge af begivenheder i rummets verdener.		52:5.1 (595.6) When a certain standard of intellectual and spiritual development is attained on an inhabited world, a Paradise bestowal Son always arrives. On normal worlds he does not appear in the flesh until the races have ascended to the highest levels of intellectual development and ethical attainment. But on Urantia the bestowal Son, even your own Creator Son, appeared at the close of the Adamic dispensation, but that is not the usual order of events on the worlds of space.
52:5.2 (595.7) Når verdenerne er blevet modne til åndeliggørelse, ankommer Overdragelsens Søn. Disse Sønner tilhører altid den administrative eller avonale orden, undtagen i det tilfælde, én gang i hvert lokalunivers, hvor Skabersønnen forbereder sin afsluttende overdragelse til en evolutionær verden, som det skete, da Mikael af Nebadon dukkede op på Urantia for at overdrage sig selv til jeres dødelige racer. Kun én verden ud af næsten ti millioner kan nyde en sådan gave; alle andre verdener er åndeligt fremskredne ved at få en Paradissøn af Avonal-ordenen.		52:5.2 (595.7) When the worlds have become ripe for spiritualization, the bestowal Son arrives. These Sons always belong to the Magisterial or Avonal order except in that case, once in each local universe, when the Creator Son prepares for his terminal bestowal on some evolutionary world, as occurred when Michael of Nebadon appeared on Urantia to bestow himself upon your mortal races. Only one world in near ten million can enjoy such a gift; all other worlds are spiritually advanced by the bestowal of a Paradise Son of the Avonal order.
52:5.3 (596.1) Overdragelsens Søn ankommer til en verden med høj uddannelseskultur og møder en race, der er åndeligt trænet og forberedt på at assimilere avancerede læresætninger og værdsætte overdragelsens mission. Dette er en tidsalder, der er kendetegnet ved en verdensomspændende stræben efter moralsk kultur og åndelig sandhed. Den dødelige lidenskab i denne dispensation er gennemtrængning af den kosmiske virkelighed og fællesskab med den åndelige virkelighed. Sandhedens åbenbaringer udvides til at omfatte superuniverset. Helt nye uddannelses- og regeringssystemer vokser op for at erstatte tidligere tiders rå regimer. Glæden ved at leve får en ny farve, og livets reaktioner bliver ophøjet til himmelske højder i tone og klang.		52:5.3 (596.1) The bestowal Son arrives on a world of high educational culture and encounters a race spiritually trained and prepared to assimilate advanced teachings and to appreciate the bestowal mission. This is an age characterized by the world-wide pursuit of moral culture and spiritual truth. The mortal passion of this dispensation is the penetration of cosmic reality and communion with spiritual reality. The revelations of truth are extended to include the superuniverse. Entirely new systems of education and government grow up to supplant the crude regimes of former times. The joy of living takes on new color, and the reactions of life are exalted to heavenly heights of tone and timbre.
52:5.4 (596.2) Overdragelsens Søn lever og dør for den åndelige opløftelse af de dødelige racer i en verden. Han etablerer den “nye og levende vej”; hans liv er en inkarnation af Paradisets sandhed i dødeligt kød, netop den sandhed—selv Sandhedens Ånd—som mennesker skal blive frie af at kende.		52:5.4 (596.2) The bestowal Son lives and dies for the spiritual uplift of the mortal races of a world. He establishes the “new and living way”; his life is an incarnation of Paradise truth in mortal flesh, that very truth—even the Spirit of Truth—in the knowledge of which men shall be free.
52:5.5 (596.3) På Urantia var etableringen af denne “nye og levende vej” både en kendsgerning og en sandhed. Isolationen af Urantia under Lucifers oprør havde suspenderet den procedure, hvorved dødelige ved deres død kan passere direkte til mansoniaverdenernes kyster. ør Kristus Mikaels dage på Urantia sov alle sjæle videre indtil de dispensatoriske eller særlige tusindårige opstandelser. Selv Moses fik ikke lov til at gå over på den anden side før ved en særlig opstandelse, idet den faldne planetariske prins, Caligastia, modsatte sig en sådan udfrielse. Men lige siden pinsedagen har de dødelige på Urantia igen kunnet gå direkte til de morontielle sfærer.		52:5.5 (596.3) On Urantia the establishment of this “new and living way” was a matter of fact as well as of truth. The isolation of Urantia in the Lucifer rebellion had suspended the procedure whereby mortals can pass, upon death, directly to the shores of the mansion worlds. Before the days of Christ Michael on Urantia all souls slept on until the dispensational or special millennial resurrections. Even Moses was not permitted to go over to the other side until the occasion of a special resurrection, the fallen Planetary Prince, Caligastia, contesting such a deliverance. But ever since the day of Pentecost, Urantia mortals again may proceed directly to the morontia spheres.
52:5.6 (596.4) Når en Overdragelsenssøn genopstår på den tredje dag efter at have opgivet sit inkarnerede liv, stiger han op til den Universelle Faders højre hånd, modtager forsikringen om, at overdragelsesmissionen er accepteret, og vender tilbage til Skabersønnen i lokaluniversets hovedkvarter. Derefter sender Overdragelsens Avonal og Skaberen Mikael deres fælles ånd, Sandhedens Ånd, ind i Overdragelsens verden. Dette er den lejlighed, hvor “den triumferende Søns ånd udgydes over alt kød.” Universets Moderånd deltager også i denne udgydelse af Sandhedens Ånd, og samtidig hermed udstedes Tankeretternes uddelingsedikt. Derefter vil alle normalt tænkende væsner i denne verden modtage Retterere, så snart de når alderen for moralsk ansvar og åndeligt valg.		52:5.6 (596.4) Upon the resurrection of a bestowal Son, on the third day after yielding up his incarnated life, he ascends to the right hand of the Universal Father, receives the assurance of the acceptance of the bestowal mission, and returns to the Creator Son at the headquarters of the local universe. Thereupon the bestowal Avonal and the Creator Michael send their joint spirit, the Spirit of Truth, into the bestowal world. This is the occasion when the “spirit of the triumphant Son is poured out upon all flesh.” The Universe Mother Spirit also participates in this bestowal of the Spirit of Truth, and concomitant therewith there issues the bestowal edict of the Thought Adjusters. Thereafter all normal-minded will creatures of that world will receive Adjusters as soon as they attain the age of moral responsibility, of spiritual choice.
52:5.7 (596.5) Hvis en sådan overdragelsens Avonal skulle vende tilbage til en verden efter overdragelsesmissionen, ville han ikke inkarnere, men komme “i herlighed med de serafiske hærskarer.”		52:5.7 (596.5) If such a bestowal Avonal should return to a world after the bestowal mission, he would not incarnate but would come “in glory with the seraphic hosts.”
52:5.8 (596.6) Sønnens tidsalder efter indstiftelsen kan strække sig fra ti tusind til hundrede tusind år. Der er ingen vilkårlig tid tildelt nogen af disse tidsaldre. Det er en tid med store etiske og åndelige fremskridt. Under den åndelige indflydelse fra disse tidsaldre gennemgår menneskets karakter enorme forandringer og oplever en fænomenal udvikling. Det bliver muligt at anvende den gyldne regel i praksis. Jesu lære er virkelig anvendelig for en dødelig verden, som har fået den indledende træning af de forudbestemte sønner med deres dispensationer af karakterforædling og kulturforøgelse.		52:5.8 (596.6) The postbestowal Son age may extend from ten thousand to a hundred thousand years. There is no arbitrary time allotted to any of these dispensational eras. This is a time of great ethical and spiritual progress. Under the spiritual influence of these ages, human character undergoes tremendous transformations and experiences phenomenal development. It becomes possible to put the golden rule into practical operation. The teachings of Jesus are really applicable to a mortal world which has had the preliminary training of the prebestowal Sons with their dispensations of character ennoblement and culture augmentation.
52:5.9 (596.7) I denne æra er problemerne med sygdom og kriminalitet stort set løst. Degeneration er allerede stort set blevet elimineret ved selektiv reproduktion. Sygdom er praktisk talt blevet mestret gennem de adamiske stammers høje modstandsdygtighed og ved den intelligente og verdensomspændende anvendelse af opdagelserne inden for de fysiske videnskaber i de foregående tidsaldre. Den gennemsnitlige livslængde i denne periode stiger til langt over det, der svarer til tre hundrede år af Urantias tid.		52:5.9 (596.7) During this era the problems of disease and delinquency are virtually solved. Degeneracy has already been largely eliminated by selective reproduction. Disease has been practically mastered through the high resistant qualities of the Adamic strains and by the intelligent and world-wide application of the discoveries of the physical sciences of preceding ages. The average length of life, during this period, climbs well above the equivalent of three hundred years of Urantia time.
52:5.10 (597.1) Gennem hele denne epoke sker der en gradvis mindskelse af det statslige tilsyn. Ægte selvstyre begynder at fungere; færre og færre restriktive love er nødvendige. De militære grene af national modstand er ved at forsvinde; den internationale harmonis æra er virkelig ved at indfinde sig. Der er mange nationer, for det meste bestemt af jordfordeling, men kun én race, ét sprog og én religion. Dødelige anliggender er næsten, men ikke helt, utopiske. Dette er i sandhed en stor og glorværdig tid!		52:5.10 (597.1) Throughout this epoch there is a gradual lessening of governmental supervision. True self-government is beginning to function; fewer and fewer restrictive laws are necessary. The military branches of national resistance are passing away; the era of international harmony is really arriving. There are many nations, mostly determined by land distribution, but only one race, one language, and one religion. Mortal affairs are almost, but not quite, utopian. This truly is a great and glorious age!
6. Tiden efter overdragelsens søn på urantia ^top		6. Urantia’s Post-Bestowal Age ^top
52:6.1 (597.2) Overdragelsens Søn er Fredsprinsen. Han ankommer med budskabet: “Fred på jorden og god vilje blandt mennesker.” I normale verdener er dette en dispensation for verdensomspændende fred; nationerne lærer ikke mere om krig. Men en sådan gavnlig indflydelse fulgte ikke med, da din søn, Kristus Mikael, kom. Urantia skrider ikke frem i den normale rækkefølge. Jeres verden er ude af trit med den planetariske udvikling. Da din Mester var på jorden, advarede han sine disciple om, at hans komme ikke ville bringe det sædvanlige fredsstyre på Urantia. Han fortalte dem tydeligt, at der ville være “krige og rygter om krige,” og at nation ville rejse sig mod nation. På et andet tidspunkt sagde han: “Tro ikke, at jeg er kommet for at bringe fred på jorden.”		52:6.1 (597.2) The bestowal Son is the Prince of Peace. He arrives with the message, “Peace on earth and good will among men.” On normal worlds this is a dispensation of world-wide peace; the nations no more learn war. But such salutary influences did not attend the coming of your bestowal Son, Christ Michael. Urantia is not proceeding in the normal order. Your world is out of step in the planetary procession. Your Master, when on earth, warned his disciples that his advent would not bring the usual reign of peace on Urantia. He distinctly told them that there would be “wars and rumors of wars,” and that nation would rise against nation. At another time he said, “Think not that I have come to bring peace upon earth.”
52:6.2 (597.3) Selv i normale evolutionære verdener er realiseringen af det verdensomspændende broderskab mellem mennesker ikke nogen let bedrift. På en forvirret og uordentlig planet som Urantia kræver en sådan præstation meget længere tid og en langt større indsats. Uden hjælp kan social evolution næppe opnå så lykkelige resultater på en åndeligt isoleret sfære. Religiøs åbenbaring er afgørende for realiseringen af broderskab på Urantia. Mens Jesus har vist vejen til den umiddelbare opnåelse af åndeligt broderskab, afhænger virkeliggørelsen af socialt broderskab på jeres verden meget af opnåelsen af de følgende personlige transformationer og planetariske justeringer:		52:6.2 (597.3) Even on normal evolutionary worlds the realization of the world-wide brotherhood of man is not an easy accomplishment. On a confused and disordered planet like Urantia such an achievement requires a much longer time and necessitates far greater effort. Unaided social evolution can hardly achieve such happy results on a spiritually isolated sphere. Religious revelation is essential to the realization of brotherhood on Urantia. While Jesus has shown the way to the immediate attainment of spiritual brotherhood, the realization of social brotherhood on your world depends much on the achievement of the following personal transformations and planetary adjustments:
52:6.3 (597.4) 1. Socialt broderskab. Forøgelse af internationale og raceblandede sociale kontakter og broderlige foreninger gennem rejser, handel og konkurrencespil. Udvikling af et fælles sprog og mangedobling af flersprogede. Den racemæssige og nationale udveksling af studerende, lærere, industrialister og religiøse filosoffer.		52:6.3 (597.4) 1. Social fraternity. Multiplication of international and interracial social contacts and fraternal associations through travel, commerce, and competitive play. Development of a common language and the multiplication of multilinguists. The racial and national interchange of students, teachers, industrialists, and religious philosophers.
52:6.4 (597.5) 2. Intellektuel krydsbefrugtning. Broderskab er umuligt i en verden, hvis indbyggere er så primitive, at de ikke kan se det tåbelige i uhæmmet egoisme. Der må ske en udveksling af national og racemæssig litteratur. Hver race må blive fortrolig med alle racers tanker; hver nation må kende alle nationers følelser. Uvidenhed avler mistænksomhed, og mistænksomhed er uforenelig med den essentielle holdning af sympati og kærlighed.		52:6.4 (597.5) 2. Intellectual cross-fertilization. Brotherhood is impossible on a world whose inhabitants are so primitive that they fail to recognize the folly of unmitigated selfishness. There must occur an exchange of national and racial literature. Each race must become familiar with the thought of all races; each nation must know the feelings of all nations. Ignorance breeds suspicion, and suspicion is incompatible with the essential attitude of sympathy and love.
52:6.5 (597.6) 3. Etisk opvågnen. Kun etisk bevidsthed kan afsløre det umoralske i menneskelig intolerance og det syndige i brodermorderiske stridigheder. Kun en moralsk samvittighed kan fordømme det onde ved national misundelse og racejalousi. Kun moralske væsener vil nogensinde søge efter den åndelige indsigt, som er afgørende for at efterleve den gyldne regel.		52:6.5 (597.6) 3. Ethical awakening. Only ethical consciousness can unmask the immorality of human intolerance and the sinfulness of fratricidal strife. Only a moral conscience can condemn the evils of national envy and racial jealousy. Only moral beings will ever seek for that spiritual insight which is essential to living the golden rule.
52:6.6 (598.1) 4. Politisk visdom. Følelsesmæssig modenhed er afgørende for selvkontrol. Kun følelsesmæssig modenhed vil sikre, at internationale teknikker til civiliseret afgørelse erstattes af krigens barbariske vilkårlighed. Kloge statsmænd vil på et tidspunkt arbejde for menneskehedens velfærd, selv når de stræber efter at fremme deres nationale eller racemæssige gruppers interesser. Egoistisk politisk klogskab er i sidste ende selvmorderisk—ødelæggende for alle de varige kvaliteter, der sikrer planetariske gruppers overlevelse.		52:6.6 (598.1) 4. Political wisdom. Emotional maturity is essential to self-control. Only emotional maturity will insure the substitution of international techniques of civilized adjudication for the barbarous arbitrament of war. Wise statesmen will sometime work for the welfare of humanity even while they strive to promote the interest of their national or racial groups. Selfish political sagacity is ultimately suicidal—destructive of all those enduring qualities which insure planetary group survival.
52:6.7 (598.2) 5. Åndelig indsigt. Menneskets broderskab er, når alt kommer til alt, baseret på anerkendelsen af Guds faderskab. Den hurtigste måde at realisere menneskenes broderskab på Urantia er at gennemføre en åndelig transformation af den nuværende menneskehed. Den eneste teknik, der kan fremskynde den naturlige tendens i den sociale evolution, er at lægge et åndeligt pres ovenfra og dermed øge den moralske indsigt, samtidig med at man forbedrer enhver dødeligs sjæls evne til at forstå og elske enhver anden dødelig. Gensidig forståelse og broderlig kærlighed er transcendente civilisatorer og mægtige faktorer i den verdensomspændende realisering af menneskets broderskab.		52:6.7 (598.2) 5. Spiritual insight. The brotherhood of man is, after all, predicated on the recognition of the fatherhood of God. The quickest way to realize the brotherhood of man on Urantia is to effect the spiritual transformation of present-day humanity. The only technique for accelerating the natural trend of social evolution is that of applying spiritual pressure from above, thus augmenting moral insight while enhancing the soul capacity of every mortal to understand and love every other mortal. Mutual understanding and fraternal love are transcendent civilizers and mighty factors in the world-wide realization of the brotherhood of man.
52:6.8 (598.3) Hvis du kunne blive transplanteret fra din tilbagestående og forvirrede verden til en normal planet nu i Overdragelsens Søns tidalder, ville du tro, at du var blevet overført til dine traditioners himmel. I ville næppe tro, at I observerede den normale evolutionære funktion af en dødelig sfære med menneskelig beboelse. Disse verdener befinder sig i deres riges åndelige kredsløb, og de nyder alle fordelene ved universets udsendelser og superuniversets refleksions tjenester.		52:6.8 (598.3) If you could be transplanted from your backward and confused world to some normal planet now in the postbestowal Son age, you would think you had been translated to the heaven of your traditions. You would hardly believe that you were observing the normal evolutionary workings of a mortal sphere of human habitation. These worlds are in the spiritual circuits of their realm, and they enjoy all the advantages of the universe broadcasts and the reflectivity services of the superuniverse.
7. Mennesket efter den undervisende søn ^top		7. Post-Teacher Son Man ^top
52:7.1 (598.4) Sønnerne af den næste orden, der ankommer til den gennemsnitlige evolutionære verden, er Treenighedens Undervisende Sønner, Paradistreenighedens guddommelige Sønner. Igen ser vi at Urantia er ude af trit med sine søstersfærer, idet jeres Jesus har lovet at vende tilbage. Det løfte, vil han helt sikkert opfylde, men ingen ved, om hans anden kommen vil ske før eller efter af Administrator Sønnen eller de Undervisende Sønner viser sig på Urantia.		52:7.1 (598.4) The Sons of the next order to arrive on the average evolutionary world are the Trinity Teacher Sons, the divine Sons of the Paradise Trinity. Again we find Urantia out of step with its sister spheres in that your Jesus has promised to return. That promise he will certainly fulfill, but no one knows whether his second coming will precede or follow the appearances of Magisterial or Teacher Sons on Urantia.
52:7.2 (598.5) Lærersønnerne kommer i grupper til de åndeliggørende verdener. En planetarisk Undervisende Søn assisteres og understøttes af halvfjerds Sønner af første graden, tolv anden gradens sønner og tre af de højeste og mest erfarne fra Daynalernes øverste orden. Dette korps forbliver i nogen tid i verden, tilstrækkelig længe for at gennemføre overgangen fra de evolutionære tidsaldre til lyset og livets æra—ikke mindre end tusind års af planetarisk tid og ofte betydeligt længere. Denne mission er et treenighedsbidrag til den forudgående indsats fra alle de guddommelige personligheder, der har tjent en beboet verden.		52:7.2 (598.5) The Teacher Sons come in groups to the spiritualizing worlds. A planetary Teacher Son is assisted and supported by seventy primary Sons, twelve secondary Sons, and three of the highest and most experienced of the supreme order of Daynals. This corps will remain for some time on the world, long enough to effect the transition from the evolutionary ages to the era of light and life—not less than one thousand years of planetary time and often considerably longer. This mission is a Trinity contribution to the antecedent efforts of all the divine personalities who have ministered to an inhabited world.
52:7.3 (598.6) Sandhedens åbenbaring er nu udvidet til centraluniverset og til Paradiset. Racerne er ved at blive meget spirituelle. Et stort folk har udviklet sig, og en stor tidsalder nærmer sig. Planetens uddannelsesmæssige, økonomiske og administrative systemer gennemgår radikale forandringer. Nye værdier og relationer er ved at blive etableret. Himmeriget viser sig på jorden, og Guds herlighed bliver spredt ud i verden.		52:7.3 (598.6) The revelation of truth is now extended to the central universe and to Paradise. The races are becoming highly spiritual. A great people has evolved and a great age is approaching. The educational, economic, and administrative systems of the planet are undergoing radical transformations. New values and relationships are being established. The kingdom of heaven is appearing on earth, and the glory of God is being shed abroad in the world.
52:7.4 (598.7) Dette er den dispensation, hvor mange dødelige bliver overført fra de levende. Efterhånden som Treenighedens Undervisende sønners æra skrider frem, bliver de dødeliges åndelige loyalitet mere og mere universel. Naturlig død bliver mindre hyppig, da Rettere i stigende grad fusionere med deres subjekt under det kødelige liv. Planeten bliver til sidst klassificeret som den primære modificerede orden for dødelig opstigning.		52:7.4 (598.7) This is the dispensation when many mortals are translated from among the living. As the era of Trinity Teacher Sons progresses, the spiritual allegiance of the mortals of time becomes more and more universal. Natural death becomes less frequent as the Adjusters increasingly fuse with their subjects during the lifetime in the flesh. The planet eventually is classed as of the primary modified order of mortal ascension.
52:7.5 (599.1) Livet i denne æra er behageligt og indbringende. Degeneration og de asociale slutprodukter af den lange evolutionære kamp er stort set blevet udslettet. Livets længde nærmer sig fem hundrede Urantia-år, og racernes forplantningshastighed er intelligent kontrolleret. En helt ny samfundsorden er ankommet. Der er stadig store forskelle mellem de dødelige, men samfundstilstanden nærmer sig mere idealerne om socialt broderskab og åndelig lighed. Det repræsentative styre er ved at forsvinde, og verden er ved at overgå til individuel selvkontrol. Regeringens funktion er hovedsageligt rettet mod kollektive opgaver inden for social administration og økonomisk koordinering. Den gyldne tidsalder nærmer sig med hastige skridt; det tidsmæssige mål for den lange og intense planetariske evolutionære kamp er i sigte. Tidsaldrenes belønning vil snart blive realiseret; gudernes visdom er ved at blive manifesteret.		52:7.5 (599.1) Life during this era is pleasant and profitable. Degeneracy and the antisocial end products of the long evolutionary struggle have been virtually obliterated. The length of life approaches five hundred Urantia years, and the reproductive rate of racial increase is intelligently controlled. An entirely new order of society has arrived. There are still great differences among mortals, but the state of society more nearly approaches the ideals of social brotherhood and spiritual equality. Representative government is vanishing, and the world is passing under the rule of individual self-control. The function of government is chiefly directed to collective tasks of social administration and economic co-ordination. The golden age is coming on apace; the temporal goal of the long and intense planetary evolutionary struggle is in sight. The reward of the ages is soon to be realized; the wisdom of the Gods is about to be manifested.
52:7.6 (599.2) Den fysiske administration af en verden i denne tidsalder kræver omkring en time hver dag af hvert voksent individ; det svarer til en Urantia time. Planeten er i tæt kontakt med universets anliggender, og dens folk scanner de seneste udsendelser med samme store interesse, som I nu udviser for de seneste udgaver af jeres dagblade. Disse racer er optaget af tusindvis af interessante ting, som er ukendte i jeres verden.		52:7.6 (599.2) The physical administration of a world during this age requires about one hour each day on the part of every adult individual; that is, the equivalent of one Urantia hour. The planet is in close touch with universe affairs, and its people scan the latest broadcasts with the same keen interest you now manifest in the latest editions of your daily newspapers. These races are occupied with a thousand things of interest unknown on your world.
52:7.7 (599.3) I stigende grad vokser planetens sande loyalitet over for Det Højeste Væsen. Generation efter generation slutter flere og flere sig til dem, der praktiserer retfærdighed og lever i barmhjertighed. Langsomt men sikkert er verden ved at blive vundet til Guds sønners glade tjeneste. De fysiske vanskeligheder og materielle problemer er stort set blevet løst; planeten modnes til avanceret liv og en mere afklaret tilværelse.		52:7.7 (599.3) Increasingly, true planetary allegiance to the Supreme Being grows. Generation after generation, more and more of the race step into line with those who practice justice and live mercy. Slowly but surely the world is being won to the joyous service of the Sons of God. The physical difficulties and material problems have been largely solved; the planet is ripening for advanced life and a more settled existence.
52:7.8 (599.4) Fra tid til anden i løbet af deres dispensation fortsætter Lærersønnerne med at komme til disse fredelige verdener. De forlader ikke en verden, før de har observeret, at den evolutionære plan, som vedrører den pågældende planet, fungerer problemfrit. En dømmende Administrator Søn ledsager normalt Lærersønnerne på deres successive missioner, mens en anden sådan Søn fungerer på tidspunktet for deres afrejse, og disse retslige handlinger fortsætter fra tidsalder til tidsalder i hele varigheden af det jordiske regime i tid og rum.		52:7.8 (599.4) From time to time throughout their dispensation, Teacher Sons continue to come to these peaceful worlds. They do not leave a world until they observe that the evolutionary plan, as it concerns that planet, is working smoothly. A Magisterial Son of judgment usually accompanies the Teacher Sons on their successive missions, while another such Son functions at the time of their departure, and these judicial actions continue from age to age throughout the duration of the mortal regime of time and space.
52:7.9 (599.5) Hver tilbagevendende mission af Treenighedens Undervisende Sønner ophøjer sådan en superb verden til stadigt stigende højder af visdom, åndelighed og kosmisk oplysning. Men de ædle indfødte i en sådan sfære er stadig begrænsede og dødelige. Intet er perfekt; ikke desto mindre udvikler der sig en kvalitet af næsten perfektion i driften af en ufuldkommen verden og i dens menneskelige indbyggeres liv.		52:7.9 (599.5) Each recurring mission of the Trinity Teacher Sons successively exalts such a supernal world to ever-ascending heights of wisdom, spirituality, and cosmic illumination. But the noble natives of such a sphere are still finite and mortal. Nothing is perfect; nevertheless, there is evolving a quality of near perfection in the operation of an imperfect world and in the lives of its human inhabitants.
52:7.10 (599.6) Treenighedens Lærersønner kan vende tilbage til den samme verden mange gange. Men før eller senere, i forbindelse med afslutningen af en af deres missioner, bliver Planetprinsen ophøjet til Planethersker, og Systemherskeren viser sig for at proklamere, at en sådan verden er trådt ind i lysets og livets æra.		52:7.10 (599.6) The Trinity Teacher Sons may return many times to the same world. But sooner or later, in connection with the termination of one of their missions, the Planetary Prince is elevated to the position of Planetary Sovereign, and the System Sovereign appears to proclaim the entrance of such a world upon the era of light and life.
52:7.11 (599.7) Det var ved afslutningen af Lærersønnernes sidste mission (det ville i hvert fald være kronologien i en normal verden), at Johannes skrev: “Jeg så en ny himmel og en ny jord og det nye Jerusalem komme ned fra Gud fra himlen, beredt som en prinsesse, der er smykket til prinsen.”		52:7.11 (599.7) It was of the conclusion of the terminal mission of the Teacher Sons (at least that would be the chronology on a normal world) that John wrote: “I saw a new heaven and a new earth and the new Jerusalem coming down from God out of heaven, prepared as a princess adorned for the prince.”
52:7.12 (600.1) Dette er den samme renoverede jord, det avancerede planetariske stadie, som den gamle seer forestillede sig, da han skrev: “‘For ligesom de nye himle og den nye jord, som jeg vil skabe, skal blive stående foran mig, sådan skal I og jeres børn overleve; og det skal ske, at fra den ene nymåne til den anden og fra den ene sabbat til den anden skal alt kød komme for at tilbede foran mig,’ siger Herren.”		52:7.12 (600.1) This is the same renovated earth, the advanced planetary stage, that the olden seer envisioned when he wrote: “‘For, as the new heavens and the new earth, which I will make, shall remain before me, so shall you and your children survive; and it shall come to pass that from one new moon to another and from one Sabbath to another all flesh shall come to worship before me,’ says the Lord.”
52:7.13 (600.2) Det er de dødelige i en sådan tidsalder, der beskrives som “en udvalgt slægt, et kongeligt præsteskab, en hellig nation, et ophøjet folk; og I skal vise lovprisningen af ham, som har kaldt jer ud af mørket til dette vidunderlige lys.”		52:7.13 (600.2) It is the mortals of such an age who are described as “a chosen generation, a royal priesthood, a holy nation, an exalted people; and you shall show forth the praises of Him who has called you out of darkness into this marvelous light.”
52:7.14 (600.3) Uanset hvad den enkelte planets særlige naturhistorie måtte være, uanset om et rige har været helt loyalt, plettet af ondskab eller forbandet af synd—uanset hvad fortilfældene måtte være—før eller siden vil Guds nåde og englenes tjeneste indvarsle dagen for Treenighedens Undervisende Sønners komme; og deres afrejse, efter deres sidste mission, vil indvarsle denne fantastiske æra af lys og liv.		52:7.14 (600.3) No matter what the special natural history of an individual planet may be, no difference whether a realm has been wholly loyal, tainted with evil, or cursed by sin—no matter what the antecedents may be—sooner or later the grace of God and the ministry of angels will usher in the day of the advent of the Trinity Teacher Sons; and their departure, following their final mission, will inaugurate this superb era of light and life.
52:7.15 (600.4) Alle verdener i Satania kan slutte sig til håbet hos ham, der skrev: “Ikke desto mindre ser vi efter hans løfte frem til en ny himmel og en ny jord, hvor retfærdighed bor. Derfor, mine elskede, da I ser frem til dette, så vær flittige, så I kan blive fundet af ham i fred, uden pletter og uden skyld.”		52:7.15 (600.4) All the worlds of Satania can join in the hope of the one who wrote: “Nevertheless we, according to His promise, look for a new heaven and a new earth, wherein dwells righteousness. Wherefore, beloved, seeing that you look for such things, be diligent that you may be found by Him in peace, without spot and blameless.”
52:7.16 (600.5) Når de Undervisende Sønners korps afrejser, ved afslutningen af deres første eller nogle efterfølgende regeringsperioder, indvarsler begyndelsen af lysets og livets æra—tærsklen til overgangen fra tiden til evighedens forhal. Den planetariske virkeliggørelse af denne æra af lys og liv svarer langt mere end til de dybeste forventninger hos de dødelige på Urantia, som ikke har haft mere fremsynede forestillinger om det fremtidige liv end dem, der er indeholdt i religiøse overbevisninger, som skildrer himlen som den umiddelbare skæbne og det endelige opholdssted for de overlevende dødelige.		52:7.16 (600.5) The departure of the Teacher Son corps, at the end of their first or some subsequent reign, ushers in the dawn of the era of light and life—the threshold of the transition from time to the vestibule of eternity. The planetary realization of this era of light and life far more than equals the fondest expectations of Urantia mortals who have entertained no more farseeing concepts of the future life than those embraced within religious beliefs which depict heaven as the immediate destiny and final dwelling place of surviving mortals.
52:7.17 (600.6) [Sponsoreret af en Mægtig Budbringer midlertidigt knyttet til Gabriel personale.]		52:7.17 (600.6) [Sponsored by a Mighty Messenger temporarily attached to the staff of Gabriel.]