Kapitel 54		Paper 54
Problemmer I Forbindelse Med Lucifers Oprør		Problems of the Lucifer Rebellion
54:0.1 (613.1) DET evolutionære menneske finder det vanskeligt fuldt ud at forstå betydningen og få mening ud af ondskab, fejl, synd og uretfærdighed. Mennesket er langsom til at forstå, at perfektion og ufuldkommenhed som modsætning producerer potentiel ondskab; at sandhed og løgn som står i konflikt med hinanden skaber forvirrende fejl; at den guddommelige begavelse af fri vilje valg resulterer i synd og retfærdighed i de divergerende verdener; at den vedvarende forfølgelse af guddommelighed fører til Guds rige, i modsætning til dets fortsatte afvisning, hvilket fører til de ugudelige områder.		54:0.1 (613.1) EVOLUTIONARY man finds it difficult fully to comprehend the significance and to grasp the meanings of evil, error, sin, and iniquity. Man is slow to perceive that contrastive perfection and imperfection produce potential evil; that conflicting truth and falsehood create confusing error; that the divine endowment of freewill choice eventuates in the divergent realms of sin and righteousness; that the persistent pursuit of divinity leads to the kingdom of God as contrasted with its continuous rejection, which leads to the domains of iniquity.
54:0.2 (613.2) Guderne skaber hverken ondskab eller tillade synd og oprør. Potentiel ondskab er eksisterende i tid i et univers, der omfatter differentielle niveauer af betydninger og værdier på perfektion. Synd er potentielt i alle verdener, hvor ufuldkomne væsener er begavet med evnen til at vælge mellem godt og ondt. Selve konfliktforholdet mellem sandhed og usandhed, kendsgerning og løgn, udgør potentialitet for fejl. Det bevidst valg af det onde udgør synd; forsætlig afvisning af sandheden er fejl; den vedvarende udøvelse af synd og fejl er ugudelighed.		54:0.2 (613.2) The Gods neither create evil nor permit sin and rebellion. Potential evil is time-existent in a universe embracing differential levels of perfection meanings and values. Sin is potential in all realms where imperfect beings are endowed with the ability to choose between good and evil. The very conflicting presence of truth and untruth, fact and falsehood, constitutes the potentiality of error. The deliberate choice of evil constitutes sin; the willful rejection of truth is error; the persistent pursuit of sin and error is iniquity.
1. Sand og falsk frihed ^top		1. True and False Liberty ^top
54:1.1 (613.3) Af alle de forvirrende problemer, der er vokser ud af Lucifers oprør, har ingen forårsaget sværere vanskeligheder end den fejlslagne umodne evolutionære dødeliges evne til at skelne mellem sandt og falsk frihed.		54:1.1 (613.3) Of all the perplexing problems growing out of the Lucifer rebellion, none has occasioned more difficulty than the failure of immature evolutionary mortals to distinguish between true and false liberty.
54:1.2 (613.4) Sand frihed er noget, der søges under en tidsalder efter tidsalder og som er belønningen forevolutionære fremskridt. Falsk frihed er det uhyggelige bedrag som er forårsaget af bedraget i tiden og det onde i rummet. Bestående frihed er baseret på retfærdighedens virkelighed - intelligens, modenhed, broderskab, og retfærdighed.		54:1.2 (613.4) True liberty is the quest of the ages and the reward of evolutionary progress. False liberty is the subtle deception of the error of time and the evil of space. Enduring liberty is predicated on the reality of justice—intelligence, maturity, fraternity, and equity.
54:1.3 (613.5) Frihed er en måde at selvødelægge jegets kosmiske eksistens, når dens motivation er uintelligent, ubetinget, og ukontrolleret. Sand frihed er gradvist relateret til virkeligheden og tager altid hensyn til social lighed, kosmisk retfærdighed, univers broderskab, og de guddommelige forpligtelser.		54:1.3 (613.5) Liberty is a self-destroying technique of cosmic existence when its motivation is unintelligent, unconditioned, and uncontrolled. True liberty is progressively related to reality and is ever regardful of social equity, cosmic fairness, universe fraternity, and divine obligations.
54:1.4 (613.6) Friheden er selvmorderisk, når den er adskilt fra materiel retfærdighed, intellektuel ærlighed, social overbærenhed, moralsk pligt, og åndelige værdier. Der findes ingen frihed adskilt fra den kosmiske virkelighed, og al personligheds virkelighed er proportional med dets guddommelige relationer.		54:1.4 (613.6) Liberty is suicidal when divorced from material justice, intellectual fairness, social forbearance, moral duty, and spiritual values. Liberty is nonexistent apart from cosmic reality, and all personality reality is proportional to its divinity relationships.
54:1.5 (613.7) Uhæmmet egenrådighed og ukontrolleret selvudfoldelse af jeget er lig med ubetinget selviskhed, højdepunktet af ugudelighed. Frihed uden en samtidig og stadigt stigende selvbeherskelse er et produkt af den dødeliges egoistiske fantasi. Selvmotiverende frihed er en konceptuel illusion, et grusomt bedrag. Tøjlesløshed forklædt som frihed er forløberen for usselt slaveri.		54:1.5 (613.7) Unbridled self-will and unregulated self-expression equal unmitigated selfishness, the acme of ungodliness. Liberty without the associated and ever-increasing conquest of self is a figment of egoistic mortal imagination. Self-motivated liberty is a conceptual illusion, a cruel deception. License masquerading in the garments of liberty is the forerunner of abject bondage.
54:1.6 (614.1) Sand frihed er en følgesvend af ægte selvrespekt; falsk frihed er ledsaget af selv-beundring. Sand frihed er frugten af selvkontrol; falsk frihed er påstanden om selvhævdelse. Selvkontrol fører til altruistiske tjeneste; beundring af sig selv har en tendens til at udnytte andre for den egoistiske selvforherligelse af et sådan fejlagtigt selvbevidst væsen, som er villig til at ofre en retfærdig opnåelse for at besidde uretfærdige magt over sine medmennesker.		54:1.6 (614.1) True liberty is the associate of genuine self-respect; false liberty is the consort of self-admiration. True liberty is the fruit of self-control; false liberty, the assumption of self-assertion. Self-control leads to altruistic service; self-admiration tends towards the exploitation of others for the selfish aggrandizement of such a mistaken individual as is willing to sacrifice righteous attainment for the sake of possessing unjust power over his fellow beings.
54:1.7 (614.2) Selv visdom er guddommelig og kun ufarlig, når den er kosmisk i omfang og åndelig i sin motivation.		54:1.7 (614.2) Even wisdom is divine and safe only when it is cosmic in scope and spiritual in motivation.
54:1.8 (614.3) Der er ingen fejl større end den form for selvbedrag, som får intelligente væsener til at kræve udøvelsen af magt over andre væsener med henblik på at fratage disse personer deres naturlige friheder. Den gyldne regel af menneskelig retfærdighed er i konflikt med alle sådan bedrag, uærlighed, selviskhed og uretfærdighed. Eneste sand og ægte frihed er forenelig med en kærlig styring og arbejde i barmhjertighed.		54:1.8 (614.3) There is no error greater than that species of self-deception which leads intelligent beings to crave the exercise of power over other beings for the purpose of depriving these persons of their natural liberties. The golden rule of human fairness cries out against all such fraud, unfairness, selfishness, and unrighteousness. Only true and genuine liberty is compatible with the reign of love and the ministry of mercy.
54:1.9 (614.4) Hvor vover det egenrådige væsen i den personlige friheds navn, at griber ind i sine medmenneskers rettigheder, når de øverste herskere i universet i barmhjertig respekt står tilbage for disse viljens privilegier og personlighedens potentialer! Ingen skabning, i udøvelsen af hans formodede personlige frihed, har ret til at fratage nogen anden væsen for disse eksisterende privilegier givet af skaberne og som behørigt respekteres af alle deres loyale medarbejdere, underordnede, og undersåtter.		54:1.9 (614.4) How dare the self-willed creature encroach upon the rights of his fellows in the name of personal liberty when the Supreme Rulers of the universe stand back in merciful respect for these prerogatives of will and potentials of personality! No being, in the exercise of his supposed personal liberty, has a right to deprive any other being of those privileges of existence conferred by the Creators and duly respected by all their loyal associates, subordinates, and subjects.
54:1.10 (614.5) Det evolutionære menneske kan være tvunget til at kæmpe for sine materielle friheder mod tyranner og undertrykkere på en verden af synd og ugudelighed eller i de tidlige tider på en primitiv udviklende sfære, men ikke så på morontiaverdnerne eller på de åndelige sfærer. Krig er en arv fra de tidlige evolutionære mennesker, men på verdener, hvor civilisationen avancerer normalt er den fysisk kamp som en teknik til at justere menneskelige uoverensstemmelser for længst faldet i miskredit.		54:1.10 (614.5) Evolutionary man may have to contend for his material liberties with tyrants and oppressors on a world of sin and iniquity or during the early times of a primitive evolving sphere, but not so on the morontia worlds or on the spirit spheres. War is the heritage of early evolutionary man, but on worlds of normal advancing civilization physical combat as a technique of adjusting racial misunderstandings has long since fallen into disrepute.
2. Tyveri af friheden ^top		2. The Theft of Liberty ^top
54:2.1 (614.6) Med Sønnen og Ånden projicerede Gud det evige Havona, og lige siden har det evige mønster været medvirkende ved deltagelse i skabelsen - delagtighed. Dette delagtighedens mønster er den oprindelige model for hver eneste af de Guds sønner og døtre, som begiver sig ud i rummet for at engagere sig i forsøget på at duplikere i tiden den evige perfektion af central universet.		54:2.1 (614.6) With the Son and in the Spirit did God project eternal Havona, and ever since has there obtained the eternal pattern of co-ordinate participation in creation—sharing. This pattern of sharing is the master design for every one of the Sons and Daughters of God who go out into space to engage in the attempt to duplicate in time the central universe of eternal perfection.
54:2.2 (614.7) Hver skabning af ethvert udviklende univers som aspirerer til at gøre Faderens vilje er bestemt til at blive partner til Skaberen i tid og rum i dette storslåede eventyr for opnåelse af erfaringsmæssig perfektion. Hvis dette ikke var sandt, ville Faderen næppe have beriget sådanne skabninger med kreativ fri vilje, ej heller ville han bebo dem, ved faktisk at gå ind i et partnerskab med dem ved hjælp af sin egen ånd.		54:2.2 (614.7) Every creature of every evolving universe who aspires to do the Father’s will is destined to become the partner of the time-space Creators in this magnificent adventure of experiential perfection attainment. Were this not true, the Father would have hardly endowed such creatures with creative free will, neither would he indwell them, actually go into partnership with them by means of his own spirit.
54:2.3 (614.8) Lucifers dårskab var forsøget på at gøre det ugørlige, at kortslutte tiden i et erfaringsmæssigt univers. Lucifers forbrydelse var hans forsøg på at fratage enhver personlighed i Satania dennes ret til at deltage i skabelsesarbejdet, til ubemærket at begrænse de skabende væseners personlige delagtighed - frivilligt at deltage - i den lange evolutionære kamp for at opnå lyset og livets status både individuelt og kollektivt. Da han gjorde således satte jeres tidligere hersker af systemet det tidsbegrænset formål med hans egen vilje i direkte strid med det evige formål med Guds vilje, som det er åbenbaret i overdragelsen af fri vilje til alle personlige skabninger. Således truede Lucifers oprør med at gøre det største mulige indgreb på den frie vilje valg af opstigende og tjenende i Satania systemet - en trussel om for al fremtid, at fratage hver eneste af disse væsener den spændende oplevelse af at bidrage med noget personligt og unikt til den erfaringsbaseret visdoms langsomme voksende monument som engang vil eksistere i form af det perfektionerede system Satania. Således fremstår Lucifers manifest, forklædt i frihedens forklædning, i fornuftens klare lys som en enorm trussel af fuldbyrdet tyveri af personlige frihed og det på en skala, som man kun to gange tidligere i hele Nebadon historie havde oplevet noget lignende		54:2.3 (614.8) Lucifer’s folly was the attempt to do the nondoable, to short-circuit time in an experiential universe. Lucifer’s crime was the attempted creative disenfranchisement of every personality in Satania, the unrecognized abridgment of the creature’s personal participation—freewill participation—in the long evolutionary struggle to attain the status of light and life both individually and collectively. In so doing this onetime Sovereign of your system set the temporal purpose of his own will directly athwart the eternal purpose of God’s will as it is revealed in the bestowal of free will upon all personal creatures. The Lucifer rebellion thus threatened the maximum possible infringement of the freewill choice of the ascenders and servers of the system of Satania—a threat forevermore to deprive every one of these beings of the thrilling experience of contributing something personal and unique to the slowly erecting monument to experiential wisdom which will sometime exist as the perfected system of Satania. Thus does the Lucifer manifesto, masquerading in the habiliments of liberty, stand forth in the clear light of reason as a monumental threat to consummate the theft of personal liberty and to do it on a scale that has been approached only twice in all the history of Nebadon.
54:2.4 (615.1) Kort sagt, hvad Gud havde givet mennesker og engle ville Lucifer have berøvet dem, dvs. det guddommelige privilegium at deltage i skabelsen af sin egen skæbne og af skæbnen for dette lokale system af beboede verdner.		54:2.4 (615.1) In short, what God had given men and angels Lucifer would have taken away from them, that is, the divine privilege of participating in the creation of their own destinies and of the destiny of this local system of inhabited worlds.
54:2.5 (615.2) Ingen væsener i hele universet har den retmæssige frihed til at fratage nogen andre væsener den sande frihed, retten til at elske og blive elsket, retten til at tilbede Gud og tjene sine medmennesker.		54:2.5 (615.2) No being in all the universe has the rightful liberty to deprive any other being of true liberty, the right to love and be loved, the privilege of worshiping God and of serving his fellows.
3. Forsinkelse af retfærdighed ^top		3. The Time Lag of Justice ^top
54:3.1 (615.3) De moralske vilje skabninger af de evolutionære verdner besværes altid af det tankeløse spørgsmål om, hvorfor alle de kloge skabere tillader ondskab og synd. De undlader at forstå, at begge er uundgåelige, hvis de skabende væsener skal være virkelig frie i ordets egentlige betydning. Den frie vilje udviklende menneske eller ædel engel er ikke blot et filosofisk begreb, et symbolsk ideal. Menneskets evne til at vælge godt eller ondt er en realitet i universet. Denne frihed til at vælge for sig selv er en gave af de Højeste Herskere, og de tillader ikke nogen væsen eller gruppe af væsener til at fratage en enkelt person i det vidtstrakte univers denne guddommeligt skænket frihed - ikke engang for at tilfredsstille sådanne vildledte og uvidende væsener i nydelsen af denne fejlagtige personlige frihed.		54:3.1 (615.3) The moral will creatures of the evolutionary worlds are always bothered with the unthinking question as to why the all-wise Creators permit evil and sin. They fail to comprehend that both are inevitable if the creature is to be truly free. The free will of evolving man or exquisite angel is not a mere philosophic concept, a symbolic ideal. Man’s ability to choose good or evil is a universe reality. This liberty to choose for oneself is an endowment of the Supreme Rulers, and they will not permit any being or group of beings to deprive a single personality in the wide universe of this divinely bestowed liberty—not even to satisfy such misguided and ignorant beings in the enjoyment of this misnamed personal liberty.
54:3.2 (615.4) Selv om bevidst og helhjertet identifikation med det onde (synd) svarer til ikke-eksistens (udslettelse), må der altid mellem sådanne personlige identifikation med synd og udførelsen af straffen - det automatiske resultat af en sådan forsætlig omfavnelse af det onde - bestå en tilstrækkelig lang tid til behandling af denne persons status i universet, som vil vise sig helt tilfredsstillende for alle relaterede universpersonligheder, og som vil være så upartisk og så fair at selv synderen vil godkende den.		54:3.2 (615.4) Although conscious and wholehearted identification with evil (sin) is the equivalent of nonexistence (annihilation), there must always intervene between the time of such personal identification with sin and the execution of the penalty—the automatic result of such a willful embrace of evil—a period of time of sufficient length to allow for such an adjudication of such an individual’s universe status as will prove entirely satisfactory to all related universe personalities, and which will be so fair and just as to win the approval of the sinner himself.
54:3.3 (615.5) Men hvis denne univers oprører, der har kæmpet mod sandhed og godhedens virkelighed nægter at godkende dommen, og hvis den skyldige i sit hjerte indser det retfærdige i sin dom men nægter at indrømme en sådan tilståelse, så er fuldbyrdelsen af dommen suspenderet i overensstemmelse med Dagenes Ældstes afgørelse. Og Dagenes Ældste nægter at tilintetgøre ethvert væsen, indtil alle moralske værdier og alle åndelige realiteter er uddøde, både i skurken og i alle relaterede tilhængere og mulige sympatisører.		54:3.3 (615.5) But if this universe rebel against the reality of truth and goodness refuses to approve the verdict, and if the guilty one knows in his heart the justice of his condemnation but refuses to make such confession, then must the execution of sentence be delayed in accordance with the discretion of the Ancients of Days. And the Ancients of Days refuse to annihilate any being until all moral values and all spiritual realities are extinct, both in the evildoer and in all related supporters and possible sympathizers.
4. Barmhjertighedens forsinkelsen ^top		4. The Mercy Time Lag ^top
54:4.1 (615.6) Et andet problem, der er lidt vanskeligt at forklare i Norlatiadek konstellationen vedrørende grundene for at tillade Lucifer, Satan, og de faldne prinser til at gøre fortræd så længe, før de blev arresteret, tilbageholdt og indbragt for en domstol.		54:4.1 (615.6) Another problem somewhat difficult of explanation in the constellation of Norlatiadek pertains to the reasons for permitting Lucifer, Satan, and the fallen princes to work mischief so long before being apprehended, interned, and adjudicated.
54:4.2 (616.1) Forældre, dem, der har født og opdrættet børn, er bedre i stand til at forstå, hvorfor Mikael, en Skaberfader, kunne tænkes at være langsom til at fordømme og ødelægge hans egne Sønner. Jesu historie om den fortabte søn illustrerer ganske godt, hvorledes en kærligsfyldt far kan vente længe på, at et fejlende barn angrer.		54:4.2 (616.1) Parents, those who have borne and reared children, are better able to understand why Michael, a Creator-father, might be slow to condemn and destroy his own Sons. Jesus’ story of the prodigal son well illustrates how a loving father can long wait for the repentance of an erring child.
54:4.3 (616.2) Den omstændighed, at et væsen, der gør det onde, rent faktisk vælger at gøre forkert - at synde - beviser at den frie vilje er en kendsgerning og fuldt retfærdiggør enhver forsinkelse uanset længden i udførelsen af retfærdigheden, forudsat af den udvidede barmhjertighed kan tænkes at føre til omvendelse og rehabilitering.		54:4.3 (616.2) The very fact that an evil-doing creature can actually choose to do wrong—commit sin—establishes the fact of free-willness and fully justifies any length delay in the execution of justice provided the extended mercy might conduce to repentance and rehabilitation.
54:4.4 (616.3) De fleste af de friheder, som Lucifer søgte, havde han allerede; andre, ville han modtage i fremtiden. Alle disse dyrebare gaver gik tabt ved at give plads for utålmodighed og give efter for ønsket om at besidde, hvad man længes efter nu, og til at besidde det, på trods af alle forpligtelserne til at respektere de rettigheder og friheder hos alle andre væsener som universernes univers består af. Etiske forpligtelser er medfødte, guddommelige, og universelle.		54:4.4 (616.3) Most of the liberties which Lucifer sought he already had; others he was to receive in the future. All these precious endowments were lost by giving way to impatience and yielding to a desire to possess what one craves now and to possess it in defiance of all obligation to respect the rights and liberties of all other beings composing the universe of universes. Ethical obligations are innate, divine, and universal.
54:4.5 (616.4) Vi kender mange grunde til hvorfor de Højeste herskere ikke straks ødelagde eller tilbageholdte lederne af Lucifers oprør. Der er uden tvivl stadig andre og muligvis bedre årsager, der er ukendte for os. Mikael af Nebadon har personligt vægtet aspektet af barmhjertighed i denne forsinkelse i udførelsen af retfærdighed. Uden denne Skaberfaders hengivenhed for sine fejlende sønner, ville den højeste retfærdighed i superuniverset have handlet. Hvis en sådan episode som Lucifers oprør havde fundet sted i Nebadon mens Mikael var inkarneret på Urantia, ville bagmændene for en sådan ondskab være blevet øjeblikkelig og absolut udslettet.		54:4.5 (616.4) There are many reasons known to us why the Supreme Rulers did not immediately destroy or intern the leaders of the Lucifer rebellion. There are no doubt still other and possibly better reasons unknown to us. The mercy features of this delay in the execution of justice were extended personally by Michael of Nebadon. Except for the affection of this Creator-father for his erring Sons, the supreme justice of the superuniverse would have acted. If such an episode as the Lucifer rebellion had occurred in Nebadon while Michael was incarnated on Urantia, the instigators of such evil might have been instantly and absolutely annihilated.
54:4.6 (616.5) Højesteret kan handle øjeblikkeligt, når de ikke er begrænset af guddommelig barmhjertighed. Men fordelingen af barmhjertighed til tidens og rummets børn tillader altid denne tidsforskydning, denne besparende interval mellem såning og høst. Hvis frø såningen er godt, indeholder dette interval bestemmelser om testning og opbyggende karakter; hvis frø såningen er ond, giver denne barmhjertige forsinkelse tid til omvendelse og berigtigelse. Denne forsinkelse i retssagen og henrettelsen af de onde er iboende i nåde fordelingen af de syv superuniverser. Denne tilbageholdenhed af retfærdighed ved barmhjertighed beviser, at Gud er kærlighed, og at en sådan kærlig Gud dominerer universerne og i barmhjertighed våger over alle hans skabningers skæbne og dom.		54:4.6 (616.5) Supreme justice can act instantly when not restrained by divine mercy. But the ministry of mercy to the children of time and space always provides for this time lag, this saving interval between seedtime and harvest. If the seed sowing is good, this interval provides for the testing and upbuilding of character; if the seed sowing is evil, this merciful delay provides time for repentance and rectification. This time delay in the adjudication and execution of evildoers is inherent in the mercy ministry of the seven superuniverses. This restraint of justice by mercy proves that God is love, and that such a God of love dominates the universes and in mercy controls the fate and judgment of all his creatures.
54:4.7 (616.6) Barmhjertigheds forsinkelser på tid er indstiftet af Skabernes frie vilje. Der er meget godt at hente i universet fra denne tålmodigheds teknik i forbindelse med syndige oprørere. Selv om det er alt for sandt, at det gode ikke kan komme af det onde til den, der overvejer og udfører det onde, det er lige så sandt, at alle ting (herunder onde, potentiale og manifesteret) virker sammen til bedste for alle væsener, der kender Gud, elsker at gøre hans vilje, og stiger mod Paradis ifølge hans evige plan og guddommelig formål.		54:4.7 (616.6) The mercy delays of time are by the mandate of the free will of the Creators. There is good to be derived in the universe from this technique of patience in dealing with sinful rebels. While it is all too true that good cannot come of evil to the one who contemplates and performs evil, it is equally true that all things (including evil, potential and manifest) work together for good to all beings who know God, love to do his will, and are ascending Paradiseward according to his eternal plan and divine purpose.
54:4.8 (616.7) Men disse barmhjertigheds forsinkelser er ikke uendelige. Uanset lang forsinkelser (som tiden regnes på Urantia) vedrørende afgørelsen af Lucifer oprør, kan vi konstatere, at, i den tid det har taget at effektuere denne åbenbaring blev det første retsmøde i den verserende sag Gabriel vs. Lucifer afholdt i Uversa, og straks derefter udstedte Dagenes Ældste mandatet om at Satan fremover skal holdes fanget i fængelsesverden sammen med Lucifer. Dette afslutter Satans evne til yderligere besøg på nogen af de faldne verdener i Satania. Retfærdighed i et univers domineret af barmhjertighed kan være langsom, men den er uundgåelig.		54:4.8 (616.7) But these mercy delays are not interminable. Notwithstanding the long delay (as time is reckoned on Urantia) in adjudicating the Lucifer rebellion, we may record that, during the time of effecting this revelation, the first hearing in the pending case of Gabriel vs. Lucifer was held on Uversa, and soon thereafter there issued the mandate of the Ancients of Days directing that Satan be henceforth confined to the prison world with Lucifer. This ends the ability of Satan to pay further visits to any of the fallen worlds of Satania. Justice in a mercy-dominated universe may be slow, but it is certain.
5. Visdom med forsinkelse ^top		5. The Wisdom of Delay ^top
54:5.1 (617.1) Af de mange grunde som jeg kender, hvorfor Lucifer og hans forbundsfæller ikke tidligere blev interneret eller dømt, har jeg tilladelse til at recitere følgende:		54:5.1 (617.1) Of the many reasons known to me as to why Lucifer and his confederates were not sooner interned or adjudicated, I am permitted to recite the following:
54:5.2 (617.2) 1. Barmhjertighed kræver, at hver synder har tilstrækkelig tid til at formulere en bevidst og fuldt valgt holdning til sine onde tanker og syndige handlinger.		54:5.2 (617.2) 1. Mercy requires that every wrongdoer have sufficient time in which to formulate a deliberate and fully chosen attitude regarding his evil thoughts and sinful acts.
54:5.3 (617.3) 2. Den højeste retfærdighed er domineret af Faderens kærlighed; derfor vil retfærdigheden aldrig ødelægge det, som barmhjertighed kan spare. Tid til at acceptere frelsen er forundt enhver forbryder.		54:5.3 (617.3) 2. Supreme justice is dominated by a Father’s love; therefore will justice never destroy that which mercy can save. Time to accept salvation is vouchsafed every evildoer.
54:5.4 (617.4) 3. Ingen kærlig far har nogensinde travlt med at straffe et vildfarende medlem af sin familie. Tålmodighed kan ikke fungere uafhængigt af tiden.		54:5.4 (617.4) 3. No affectionate father is ever precipitate in visiting punishment upon an erring member of his family. Patience cannot function independently of time.
54:5.5 (617.5) 4. Mens forseelser altid er skadelige for en familie, formaner visdom og kærlighed de opretstående børn til at bære over med en vildfarne bror i den tid, den kærlig far har givet til synderen så denne kan se fejlen af hans måde og omfavne frelse.		54:5.5 (617.5) 4. While wrongdoing is always deleterious to a family, wisdom and love admonish the upright children to bear with an erring brother during the time granted by the affectionate father in which the sinner may see the error of his way and embrace salvation.
54:5.6 (617.6) 5. Uanset Mikaels holdning til Lucifer, på trods af at han var Lucifers Skaberfar, hørte det ikke til Mikaels mandat at udøve summarisk jurisdiktion over den frafaldne Systemhersker, fordi han ikke på daværende tidspunkt havde afsluttet sin overdragelsens karriere og derved opnået ubetinget suverænitet i Nebadon.		54:5.6 (617.6) 5. Regardless of Michael’s attitude toward Lucifer, notwithstanding his being Lucifer’s Creator-father, it was not in the province of the Creator Son to exercise summary jurisdiction over the apostate System Sovereign because he had not then completed his bestowal career, thereby attaining unqualified sovereignty of Nebadon.
54:5.7 (617.7) 6. Dagenes Ældste kunne straks havde udslettet disse oprørere, men de udsletter sjældent lovovertrædere uden en fuld høring. I dette tilfælde nægtede de at underkende Mikael beslutninger.		54:5.7 (617.7) 6. The Ancients of Days could have immediately annihilated these rebels, but they seldom execute wrongdoers without a full hearing. In this instance they refused to overrule the Michael decisions.
54:5.8 (617.8) 7. Det er klart, at Immanuel rådede Mikael til at holde sig væk fra oprørerne og tillade oprøret at forfølge et naturligt forløb af selvudslettelse. Den visdom fra Dagenes Forende er en afspejling i tiden af Paradistreenighedens visdom.		54:5.8 (617.8) 7. It is evident that Immanuel counseled Michael to remain aloof from the rebels and allow rebellion to pursue a natural course of self-obliteration. And the wisdom of the Union of Days is the time reflection of the united wisdom of the Paradise Trinity.
54:5.9 (617.9) 8. Dagenes Trofaste i Edentia underrettede konstellations Fædrene til at give oprørerne frie tøjler, så al sympati for disse skurke hurtigere ville blive afskåret fra hjerterne på enhver nuværende og fremtidig borger i Norlatiadek - hver dødelig, morontia- eller åndeskabning.		54:5.9 (617.9) 8. The Faithful of Days on Edentia advised the Constellation Fathers to allow the rebels free course to the end that all sympathy for these evildoers should be the sooner uprooted in the hearts of every present and future citizen of Norlatiadek—every mortal, morontia, or spirit creature.
54:5.10 (617.10) 9. På Jerusem rådede den personlige repræsentant for Orvontons Højeste Udøvende Råd Gabriel til at fremme fuld mulighed for ethvert levende væsen til at modne et bevidst valg i de spørgsmål, der er involveret i Lucifers frihedsdeklaration. Paradisets rådgivere for Gabriel i undtagelsessituationen forklarede, at hvis ikke alle væsener i Norlatiadek fik fuld og fri mulighed angående de spørgsmål som oprøret havde rejst, så ville Paradisets karantæne mod alle sådanne mulige halvhjertede eller tvivls-ramte skabninger blive udvidet i selvbeskyttelse mod hele konstellationen. For at holde opstigningsdørerne til Paradiset åbne for væsener fra Norlatiadek, var det nødvendigt at sikre, at opstanden fik lov til at udvikle sig fuldt ud og for at sikre, at alle væsener som på enhver måde var berørt heraf fik besluttet deres holdning dertil.		54:5.10 (617.10) 9. On Jerusem the personal representative of the Supreme Executive of Orvonton counseled Gabriel to foster full opportunity for every living creature to mature a deliberate choice in those matters involved in the Lucifer Declaration of Liberty. The issues of rebellion having been raised, the Paradise emergency adviser of Gabriel portrayed that, if such full and free opportunity were not given all Norlatiadek creatures, then would the Paradise quarantine against all such possible halfhearted or doubt-stricken creatures be extended in self-protection against the entire constellation. To keep open the Paradise doors of ascension to the beings of Norlatiadek, it was necessary to provide for the full development of rebellion and to insure the complete determination of attitude on the part of all beings in any way concerned therewith.
54:5.11 (617.11) 10. Den guddommelige Minister for Salvington udstedte som hendes tredje uafhængige tilkendegivelse, et mandat som gav instrukser om at intet kunne gøres halvvejs, kujonagtig undertrykke eller på anden måde skjule oprørernes hæslige ansigt og oprøret. Engleskarerne fik instruktion om at arbejde for fuld åbenhed og ubegrænset mulighed for synden til at udtrykke sig som den hurtigste teknik til at opnå den perfekte og sidste helbredelse af pesten af ondskab og synd.		54:5.11 (617.11) 10. The Divine Minister of Salvington issued as her third independent proclamation a mandate directing that nothing be done to half cure, cowardly suppress, or otherwise hide the hideous visage of rebels and rebellion. The angelic hosts were directed to work for full disclosure and unlimited opportunity for sin-expression as the quickest technique of achieving the perfect and final cure of the plague of evil and sin.
54:5.12 (618.1) 11. I Jerusem organiseredes et nødsituations råd af tidligere dødelige, bestående af Mægtige Budbringere, forherligede dødelige, som havde haft personlige erfaringer med lignende situationer, sammen med deres kolleger. De underrettede Gabriel, at mindst tre gange så mange væsener ville blive ført på vildspor, hvis vilkårlige eller summariske metoder til undertrykkelse blev forsøgt. Hele Uversa korps af rådgivere var enige i rådgivningen til Gabriel om at tillade oprøret at tage sin fulde og naturlige forløb, selv om det ville tage en million år at afvikle konsekvenserne.		54:5.12 (618.1) 11. An emergency council of ex-mortals consisting of Mighty Messengers, glorified mortals who had had personal experience with like situations, together with their colleagues, was organized on Jerusem. They advised Gabriel that at least three times the number of beings would be led astray if arbitrary or summary methods of suppression were attempted. The entire Uversa corps of counselors concurred in advising Gabriel to permit the rebellion to take its full and natural course, even if it should require a million years to wind up the consequences.
54:5.13 (618.2) 12. Tiden, selv i et univers af tid, er relativ: Hvis en dødelig med normal livslængde på Urantia begik en forbrydelse, som førte til en verdensomspændende vild forvirring, og hvis han var pågrebet, dømt, og henrettet inden for to eller tre dage fra forbrydelsen blev begået, synes det at være lang tid for dig? Det ville være tættere på en sammenligning med Lucifers livsbane selv hvis pådømmelse af ham, som nu er begyndt, ikke skulle være afsluttet førend om hundrede tusinde Urantia år. Det relative tidsrum fra et Uversa synspunkt, hvor retssager er under behandling, kan angives ved at sige, at Lucifers forbrydelse blev bragt for retten inden for to og et halvt sekunder efter at den var begået. Fra Paradisets synspunkt er domsstolsbehandlingen samtidig med vedtagelsen.		54:5.13 (618.2) 12. Time, even in a universe of time, is relative: If a Urantia mortal of average length of life should commit a crime which precipitated world-wide pandemonium, and if he were apprehended, tried, and executed within two or three days of the commission of the crime, would it seem a long time to you? And yet that would be nearer a comparison with the length of Lucifer’s life even if his adjudication, now begun, should not be completed for a hundred thousand Urantia years. The relative lapse of time from the viewpoint of Uversa, where the litigation is pending, could be indicated by saying that the crime of Lucifer was being brought to trial within two and a half seconds of its commission. From the Paradise viewpoint the adjudication is simultaneous with the enactment.
54:5.14 (618.3) Der er et stort antal grunde til at Lucifer oprør ikke vilkårligt stoppes, som I delvist kan forstå, men som jeg ikke har tilladelse til at fortælle. Jeg kan oplyse, at vi i Uversa underviser om otteogfyrre grunde til at tillade det onde gå hele vejen af sin egen moralske fallit og åndelig udryddelse. Jeg tvivler ikke på, at der er lige så mange ekstra grunde jeg ikke kender.		54:5.14 (618.3) There are an equal number of reasons for not arbitrarily stopping the Lucifer rebellion which would be partially comprehensible to you, but which I am not permitted to narrate. I may inform you that on Uversa we teach forty-eight reasons for permitting evil to run the full course of its own moral bankruptcy and spiritual extinction. I doubt not that there are just as many additional reasons not known to me.
6. Kærligheden sejrer ^top		6. The Triumph of Love ^top
54:6.1 (618.4) Uanset de vanskeligheder evolutionære dødelige kan støde på i deres bestræbelser på at forstå Lucifers oprør, bør det være klart for alle reflekterende tænkere, at den måde at håndtere oprørerne er en retfærdiggørelse af guddommelig kærlighed. Den kærlige barmhjertighed som er blevet udvidet til oprørerne synes at have inddraget mange uskyldige væsener i prøvelser, men alle disse fortvivlede personligheder kan trygt stole på at de alvidende dommere vil afgøre deres skæbne i barmhjertighed samt retfærdighed.		54:6.1 (618.4) Whatever the difficulties evolutionary mortals may encounter in their efforts to understand the Lucifer rebellion, it should be clear to all reflective thinkers that the technique of dealing with the rebels is a vindication of divine love. The loving mercy extended to the rebels does seem to have involved many innocent beings in trials and tribulations, but all these distraught personalities may securely depend upon the all-wise Judges to adjudicate their destinies in mercy as well as justice.
54:6.2 (618.5) I alle deres forhandlinger med intelligente væsener, domineres både Skabersønnen og hans Paradis Fader af kærlighed. Det er umuligt at forstå de mange faser af universherskernes holdning til oprørere og oprør - synd og syndere - med mindre du husker, at Gud som Fader har forrang for alle andre faser af Guddommens manifestation i alle guddommelighedens forhold til menneskeheden. Man skal også huske, at alle Paradisets Skabersønner er barmhjertigheds motiverede.		54:6.2 (618.5) In all their dealings with intelligent beings, both the Creator Son and his Paradise Father are love dominated. It is impossible to comprehend many phases of the attitude of the universe rulers toward rebels and rebellion—sin and sinners—unless it be remembered that God as a Father takes precedence over all other phases of Deity manifestation in all the dealings of divinity with humanity. It should also be recalled that the Paradise Creator Sons are all mercy motivated.
54:6.3 (618.6) Hvis en kærlig far til en stor familie ønsker at vise barmhjertighed til et af sine børn, der har gjort sig skyldige i alvorlige forseelser, kan det godt være, at udvidelsen af barmhjertighed til dette barn, der opfører sig dårligt forårsager en midlertidig lidelse for alle de andre børn, der opfører sig velopdraget. Sådanne eventualiteter er uundgåelige; en sådan risiko er uadskillelig fra den reelle situation af at have en kærlig forælder og være medlem af en familie. Hvert medlem af en familie har fordel af, at hvert medlem opfører sig retfærdigt; ligeledes må hvert medlem lider de umiddelbare tidsbestemte konsekvenser af hvert medlems forseelser. Familier, grupper, nationer, racer, verdener, systemer, konstellationer og universer er relationssammenslutninger, der har en individualitet; og derfor høster hvert medlem af en sådan gruppe, stor eller lille, frugterne af det som alle de andre medlemmer af gruppen gør rigtigt og lider under følgerne af, hvad de gør forkert.		54:6.3 (618.6) If an affectionate father of a large family chooses to show mercy to one of his children guilty of grievous wrongdoing, it may well be that the extension of mercy to this misbehaving child will work a temporary hardship upon all the other and well-behaved children. Such eventualities are inevitable; such a risk is inseparable from the reality situation of having a loving parent and of being a member of a family group. Each member of a family profits by the righteous conduct of every other member; likewise must each member suffer the immediate time-consequences of the misconduct of every other member. Families, groups, nations, races, worlds, systems, constellations, and universes are relationships of association which possess individuality; and therefore does every member of any such group, large or small, reap the benefits and suffer the consequences of the rightdoing and the wrongdoing of all other members of the group concerned.
54:6.4 (619.1) Men en ting bør gøres klart: Hvis du har lov til at lide de onde konsekvenser af synd begået af et medlem af din familie, nogle kolleger eller anden dødelige, selv oprør i systemet eller andre steder - uanset hvad du må udstå på grund af de forseelser, som dine medarbejdere, venner eller overordnede har gjort sig skyldig i - kan du føle dig tryg i den evige sikkerhed for, at disse trængsler er forbigående lidelser. Ingen af disse broderlige konsekvenser af dårlig opførsel i gruppen kan nogensinde true dine evigheds perspektiver eller på mindste måde fratage dig din guddommelige ret til at opstige til Paradiset og nå frem til Gud.		54:6.4 (619.1) But one thing should be made clear: If you are made to suffer the evil consequences of the sin of some member of your family, some fellow citizen or fellow mortal, even rebellion in the system or elsewhere—no matter what you may have to endure because of the wrongdoing of your associates, fellows, or superiors—you may rest secure in the eternal assurance that such tribulations are transient afflictions. None of these fraternal consequences of misbehavior in the group can ever jeopardize your eternal prospects or in the least degree deprive you of your divine right of Paradise ascension and God attainment.
54:6.5 (619.2) Og der er kompensation for disse forsøg, forsinkelser og skuffelser, som uvægerligt ledsager oprørets synd. Af de mange værdifulde eftervirkninger af Lucifers oprør, som kan nævnes, vil jeg kun gøre opmærksom på de forbedrede dødeliges opstigende livskarrierer, de Jerusem borgere, der, ved at modstå syndens spidsfindigheder, placerede sig i rækken af dem som vil være fremtidige Mægtige Budbringere, medlemmer af min egen klasse. Ethvert væsen der modstod prøven af denne onde episode forbedrede derved umiddelbart sin administrative status og sin åndelige værdi.		54:6.5 (619.2) And there is compensation for these trials, delays, and disappointments which invariably accompany the sin of rebellion. Of the many valuable repercussions of the Lucifer rebellion which might be named, I will only call attention to the enhanced careers of those mortal ascenders, the Jerusem citizens, who, by withstanding the sophistries of sin, placed themselves in line for becoming future Mighty Messengers, fellows of my own order. Every being who stood the test of that evil episode thereby immediately advanced his administrative status and enhanced his spiritual worth.
54:6.6 (619.3) Til en begyndelse syntes Lucifer omvæltning at være en ren katastrofe til systemet og universet. Gradvist begyndte fordelene at vise sig. Da femogtyve tusind års af systemets tid (tyve tusind års Urantia tid) var gået begyndte Melkisedekerne at undervise om, at det gode som Lucifers dårskab havde resulteret i modsvarede det onde som han havde forårsaget. Summen af det onde havde på dette tidspunkt været næsten konstant, og fortsatte kun med at vokse i visse isolerede verdener, mens de gavnlige virkninger fortsatte med at mangedobles og strække sig ud gennem universet og superuniverset, selv til Havona. Melkisedekerne lærer os nu, at det gode resultat af Satania oprør er mere end tusind gange summen af alt det onde		54:6.6 (619.3) At first the Lucifer upheaval appeared to be an unmitigated calamity to the system and to the universe. Gradually benefits began to accrue. With the passing of twenty-five thousand years of system time (twenty thousand years of Urantia time), the Melchizedeks began to teach that the good resulting from Lucifer’s folly had come to equal the evil incurred. The sum of evil had by that time become almost stationary, continuing to increase only on certain isolated worlds, while the beneficial repercussions continued to multiply and extend out through the universe and superuniverse, even to Havona. The Melchizedeks now teach that the good resulting from the Satania rebellion is more than a thousand times the sum of all the evil.
54:6.7 (619.4) Men sådan en ekstraordinær og godgørende høst af forseelser kunne imidlertid kun ske ved den kloge, guddommelige, og barmhjertig holdning hos alle Lucifers foresatte, der strækker sig fra Konstellations Fædrene i Edentia til den Universelle Fader i Paradiset. Tidens gang har forbedret det gode, der kunne opnås som en følge af Lucifers dårskab; og da det onde som skal straffes var fuldt udviklet inden for en forholdsvis kort tid, er det klart, at de alvidende og fremsynede univers herskere ville være sikker på at forlænge tiden til at høste mere og flere gavnlige resultater. Uanset de mange ekstra grunde til at forsinke anholdelsen og domfældelsen af oprørerne i Satania, ville denne ene gevinst have været nok til at forklare, hvorfor disse syndere ikke før var interneret, og hvorfor de ikke er blevet dømt, og ødelagt.		54:6.7 (619.4) But such an extraordinary and beneficent harvest of wrongdoing could only be brought about by the wise, divine, and merciful attitude of all of Lucifer’s superiors, extending from the Constellation Fathers on Edentia to the Universal Father on Paradise. The passing of time has enhanced the consequential good to be derived from the Lucifer folly; and since the evil to be penalized was quite fully developed within a comparatively short time, it is apparent that the all-wise and farseeing universe rulers would be certain to extend the time in which to reap increasingly beneficial results. Regardless of the many additional reasons for delaying the apprehension and adjudication of the Satania rebels, this one gain would have been enough to explain why these sinners were not sooner interned, and why they have not been adjudicated and destroyed.
54:6.8 (619.5) Kortsynede og tidsbestemte dødelige sind bør ikke være så hurtige til at kritisere de forsinkelser som fremsynede og alvidende administratorer af universets anliggender vælger.		54:6.8 (619.5) Shortsighted and time-bound mortal minds should be slow to criticize the time delays of the farseeing and all-wise administrators of universe affairs.
54:6.9 (620.1) En fejl i menneskelig tænkning, når det gælder disse problemer består i ideen om, at alle evolutionære dødelige på en udviklende planet ville vælge den vej, der fører til Paradiset, hvis ikke synd havde forbandet deres verden. Evnen til at give afkald på overlevelsen daterer sig ikke fra tiden for Lucifers oprør. Mennesket har altid haft mulighed for at vælge frit med hensyn til Paradisets karriere.		54:6.9 (620.1) One error of human thinking respecting these problems consists in the idea that all evolutionary mortals on an evolving planet would choose to enter upon the Paradise career if sin had not cursed their world. The ability to decline survival does not date from the times of the Lucifer rebellion. Mortal man has always possessed the endowment of freewill choice regarding the Paradise career.
54:6.10 (620.2) Efterhånden som du stige opad i overlevelses erfaring, vil du udvide dine univers begreber og udvide dine horisont af betydninger og værdier; og derfor vil du bedre kunne forstå, hvorfor sådanne væsener som Lucifer og Satan tillades at fortsætte med oprør. Du vil også bedre forstå, hvordan det ultimative (hvis ikke umiddelbar) gode i sidste ende kan opnås fra tidsbegrænset ondt. Når du opnår Paradiset, vil du virkelig blive oplyst og trøstet, når du lytter til de supernafiske filosoffer diskutere og forklare disse dybe problemer med justering i universet. Men selv da, tvivler jeg, at du vil være helt tilfreds med dine egne tanker. I det mindste var jeg det ikke selv, da jeg således havde nået højdepunktet af universets filosofi. Jeg opnåede ikke en fuld forståelse af disse komplekse sammenhænge indtil senere, da jeg var blevet tildelt administrative opgaver i superuniverset, hvor jeg gennem konceptuelle erfaringer har erhvervet tilstrækkelig forståelsen af sådanne mangesidet problemer i kosmisk retfærdighed og spirituel filosofi. Som du stige op til Paradiset, vil du i stigende grad lære, at mange problematiske træk af universets administration kun kan forstås efter erhvervelsen af øget erfaringsmæssige kapacitet og opnåelsen af en forbedret åndelig indsigt. Kosmisk visdom er afgørende for forståelsen af kosmiske situationer.		54:6.10 (620.2) As you ascend in the survival experience, you will broaden your universe concepts and extend your horizon of meanings and values; and thus will you be able the better to understand why such beings as Lucifer and Satan are permitted to continue in rebellion. You will also better comprehend how ultimate (if not immediate) good can be derived from time-limited evil. After you attain Paradise, you will really be enlightened and comforted when you listen to the superaphic philosophers discuss and explain these profound problems of universe adjustment. But even then, I doubt that you will be fully satisfied in your own minds. At least I was not even when I had thus attained the acme of universe philosophy. I did not achieve a full comprehension of these complexities until after I had been assigned to administrative duties in the superuniverse, where by actual experience I have acquired conceptual capacity adequate for the comprehension of such many-sided problems in cosmic equity and spiritual philosophy. As you ascend Paradiseward, you will increasingly learn that many problematic features of universe administration can only be comprehended subsequent to the acquirement of increased experiential capacity and to the achievement of enhanced spiritual insight. Cosmic wisdom is essential to the understanding of cosmic situations.
54:6.11 (620.3) [Præsenteret af en Mægtig Budbringer med erfaringsmæssig overlevelse af det første system oprør i tidens universer og nu knyttet til superuniversets styre i Orvonton og handler i denne sag på anmodning fra Gabriel i Salvington.]		54:6.11 (620.3) [Presented by a Mighty Messenger of experiential survival in the first system rebellion in the universes of time now attached to the superuniverse government of Orvonton and acting in this matter by request of Gabriel of Salvington.]