Kapitel 67		Paper 67
Det Planetariske Oprør		The Planetary Rebellion
67:0.1 (754.1) DE problemer, der er forbundet med den menneskelige eksistens på Urantia, er umulige at forstå uden et kendskab til visse store epoker i fortiden, især forekomsten og konsekvenserne af det planetariske oprør. Selv om denne omvæltning ikke alvorligt forstyrrede den organiske evolutions fremskridt, ændrede den markant forløbet af den sociale evolution og den åndelige udvikling. Hele planetens superfysiske historie blev dybt påvirket af denne ødelæggende katastrofe.		67:0.1 (754.1) THE problems associated with human existence on Urantia are impossible of understanding without a knowledge of certain great epochs of the past, notably the occurrence and consequences of the planetary rebellion. Although this upheaval did not seriously interfere with the progress of organic evolution, it did markedly modify the course of social evolution and of spiritual development. The entire superphysical history of the planet was profoundly influenced by this devastating calamity.
1. Caligastias forræderi ^top		1. The Caligastia Betrayal ^top
67:1.1 (754.2) I tre hundrede tusinde år havde Caligastia haft ansvaret for Urantia, da Satan, Lucifers assistent, aflagde et af sine periodiske inspektionsbesøg. Og da Satan ankom til planeten, lignede hans udseende på ingen måde jeres karikaturer af hans ondskabsfulde majestæt. Han var, og er stadig, en Lanonandek-søn med stor genialitet. “Og det er ikke så underligt, for Satan er selv en strålende skabning af lys.”		67:1.1 (754.2) For three hundred thousand years Caligastia had been in charge of Urantia when Satan, Lucifer’s assistant, made one of his periodic inspection calls. And when Satan arrived on the planet, his appearance in no way resembled your caricatures of his nefarious majesty. He was, and still is, a Lanonandek Son of great brilliance. “And no marvel, for Satan himself is a brilliant creature of light.”
67:1.2 (754.3) I løbet af denne inspektion informerede Satan Caligastia om Lucifers daværende forslag til “Frihedserklæring,” og som vi nu ved, indvilligede prinsen i at forråde planeten, da oprøret blev annonceret. De loyale universpersonligheder ser med en særlig foragt på prins Caligastia på grund af dette overlagte tillidsbrud. Skabersønnen gav udtryk for denne foragt, da han sagde: “Du er som din leder, Lucifer, og du har syndigt videreført hans misgerninger. Han var en forfalsker fra begyndelsen af sin selvophøjelse, fordi han ikke blev i sandheden.”		67:1.2 (754.3) In the course of this inspection Satan informed Caligastia of Lucifer’s then proposed “Declaration of Liberty,” and as we now know, the Prince agreed to betray the planet upon the announcement of the rebellion. The loyal universe personalities look with peculiar disdain upon Prince Caligastia because of this premeditated betrayal of trust. The Creator Son voiced this contempt when he said: “You are like your leader, Lucifer, and you have sinfully perpetuated his iniquity. He was a falsifier from the beginning of his self-exaltation because he abode not in the truth.”
67:1.3 (754.4) I alt det administrative arbejde i et lokalunivers anses ingen tillid for at være mere hellig end den, der hviler på en planetarisk prins, som påtager sig ansvaret for velfærd og vejledning af de dødelige under udvikling på en ny beboet verden. Og af alle former for ondskab er der ingen, der er mere ødelæggende for personlighedens status end tillidsbrud og illoyalitet over for ens fortrolige venner. Da Caligastia begik denne bevidste synd, forvrængede han sin personlighed så fuldstændigt, at hans sind aldrig siden har været i stand til at genvinde sin ligevægt.		67:1.3 (754.4) In all the administrative work of a local universe no high trust is deemed more sacred than that reposed in a Planetary Prince who assumes responsibility for the welfare and guidance of the evolving mortals on a newly inhabited world. And of all forms of evil, none are more destructive of personality status than betrayal of trust and disloyalty to one’s confiding friends. In committing this deliberate sin, Caligastia so completely distorted his personality that his mind has never since been able fully to regain its equilibrium.
67:1.4 (754.5) Der er mange måder at anskue synd på, men fra et universfilosofisk synspunkt er synd en holdning hos en personlighed, som bevidst modsætter sig den kosmiske virkelighed. Fejl kan betragtes som en misforståelse eller forvrængning af virkeligheden. Ondskab er en delvis erkendelse af eller mistilpasning til universets realiteter. Men synd er en målrettet modstand mod den guddommelige virkelighed—et bevidst valg om at modsætte sig åndelige fremskridt—mens uretfærdighed består i en åben og vedholdende trods mod den anerkendte virkelighed og betyder en sådan grad af personlighedsopløsning, at det grænser til kosmisk sindssyge.		67:1.4 (754.5) There are many ways of looking at sin, but from the universe philosophic viewpoint sin is the attitude of a personality who is knowingly resisting cosmic reality. Error might be regarded as a misconception or distortion of reality. Evil is a partial realization of, or maladjustment to, universe realities. But sin is a purposeful resistance to divine reality—a conscious choosing to oppose spiritual progress—while iniquity consists in an open and persistent defiance of recognized reality and signifies such a degree of personality disintegration as to border on cosmic insanity.
67:1.5 (755.1) Fejl antyder fravær af intellektuel skarphed; ondskab, mangel på visdom; synd, ussel åndelig fattigdom; men uretfærdighed er tegn på forsvindende personlighedskontrol.		67:1.5 (755.1) Error suggests lack of intellectual keenness; evil, deficiency of wisdom; sin, abject spiritual poverty; but iniquity is indicative of vanishing personality control.
67:1.6 (755.2) Og når synden er blevet valgt så mange gange og er blevet gentaget så ofte, kan den blive en vane. Vanesyndere kan let blive syndige, blive helhjertede oprørere mod universet og alle dets guddommelige realiteter. Selvom alle slags synder kan tilgives, tvivler vi på, at den etablerede synder nogensinde oprigtigt vil opleve sorg over sine ugerninger eller acceptere tilgivelse for sine synder.		67:1.6 (755.2) And when sin has so many times been chosen and so often been repeated, it may become habitual. Habitual sinners can easily become iniquitous, become wholehearted rebels against the universe and all of its divine realities. While all manner of sins may be forgiven, we doubt whether the established iniquiter would ever sincerely experience sorrow for his misdeeds or accept forgiveness for his sins.
2. Oprøret bryder ud ^top		2. The Outbreak of Rebellion ^top
67:2.1 (755.3) Kort efter Satans inspektion, og da den planetariske administration stod på tærsklen til virkeliggørelsen af store ting på Urantia, holdt Caligastia en dag midt om vinteren på de nordlige kontinenter en længere konference med sin medarbejder, Daligastia, hvorefter sidstnævnte indkaldte Urantias ti råd til en ekstraordinær samling. Denne forsamling blev åbnet med en erklæring om, at prins Caligastia var ved at udråbe sig selv til Urantias absolutte hersker og krævede, at alle administrative grupper abdicerede ved at overdrage alle deres funktioner og beføjelser til Daligastia som forvalter, indtil reorganiseringen af den planetariske regering og den efterfølgende omfordeling af disse embeder med administrativ myndighed.		67:2.1 (755.3) Shortly after Satan’s inspection and when the planetary administration was on the eve of the realization of great things on Urantia, one day, midwinter of the northern continents, Caligastia held a prolonged conference with his associate, Daligastia, after which the latter called the ten councils of Urantia in session extraordinary. This assembly was opened with the statement that Prince Caligastia was about to proclaim himself absolute sovereign of Urantia and demanded that all administrative groups abdicate by resigning all of their functions and powers into the hands of Daligastia as trustee, pending the reorganization of the planetary government and the subsequent redistribution of these offices of administrative authority.
67:2.2 (755.4) Præsentationen af dette forbløffende krav blev efterfulgt af en mesterlig appel fra Van, formand for det øverste koordinationsråd. Denne fremtrædende administrator og dygtige jurist stemplede Caligastias foreslåede kurs som en handling, der grænsede til planetarisk oprør, og appellerede til sine kolleger om at afholde sig fra al deltagelse, indtil der kunne appelleres til Lucifer, Satanias systemhersker; og han vandt støtte fra hele personalet. Derfor blev der appelleret til Jerusem, og straks kom ordrerne tilbage, der udpegede Caligastia som øverste suveræn på Urantia og befalede absolut og ubetinget troskab til hans mandater. Og det var som svar på denne fantastiske besked, at den ædle Van holdt sin mindeværdige tale på syv timer, hvor han formelt anklagede Daligastia, Caligastia og Lucifer for at foragte Nebadons univers’ suverænitet; og han appellerede til Edentias Højeste om støtte og bekræftelse.		67:2.2 (755.4) The presentation of this astounding demand was followed by the masterly appeal of Van, chairman of the supreme council of co-ordination. This distinguished administrator and able jurist branded the proposed course of Caligastia as an act bordering on planetary rebellion and appealed to his conferees to abstain from all participation until an appeal could be taken to Lucifer, the System Sovereign of Satania; and he won the support of the entire staff. Accordingly, appeal was taken to Jerusem, and forthwith came back the orders designating Caligastia as supreme sovereign on Urantia and commanding absolute and unquestioning allegiance to his mandates. And it was in reply to this amazing message that the noble Van made his memorable address of seven hours’ length in which he formally drew his indictment of Daligastia, Caligastia, and Lucifer as standing in contempt of the sovereignty of the universe of Nebadon; and he appealed to the Most Highs of Edentia for support and confirmation.
67:2.3 (755.5) I mellemtiden var systemets kredsløb blevet afbrudt; Urantia var isoleret. Hver gruppe af himmelsk liv på planeten befandt sig pludselig og uden varsel isoleret, fuldstændig afskåret fra alle råd og vejledning udefra.		67:2.3 (755.5) Meantime the system circuits had been severed; Urantia was isolated. Every group of celestial life on the planet found itself suddenly and without warning isolated, utterly cut off from all outside counsel and advice.
67:2.4 (755.6) Daligastia proklamerede formelt Caligastia som “Urantias Gud og øverste over alle”. Med denne proklamation foran sig var problemerne klart defineret, og hver gruppe trak sig tilbage for sig selv og begyndte at diskutere, diskussioner, der i sidste ende skulle afgøre skæbnen for alle overmenneskelige personligheder på planeten.		67:2.4 (755.6) Daligastia formally proclaimed Caligastia “God of Urantia and supreme over all.” With this proclamation before them, the issues were clearly drawn; and each group drew off by itself and began deliberations, discussions destined eventually to determine the fate of every superhuman personality on the planet.
67:2.5 (755.7) Serafer og keruber og andre himmelske væsener var involveret i beslutningerne i denne bitre kamp, denne lange og syndige konflikt. Mange overmenneskelige grupper, som tilfældigvis befandt sig på Urantia, da den blev isoleret, blev tilbageholdt her, og ligesom seraferne og deres medarbejdere blev de tvunget til at vælge mellem synd og retfærdighed—mellem Lucifers veje og den usynlige Faders vilje.		67:2.5 (755.7) Seraphim and cherubim and other celestial beings were involved in the decisions of this bitter struggle, this long and sinful conflict. Many superhuman groups that chanced to be on Urantia at the time of its isolation were detained here and, like the seraphim and their associates, were compelled to choose between sin and righteousness—between the ways of Lucifer and the will of the unseen Father.
67:2.6 (756.1) I mere end syv år fortsatte denne kamp. Først da alle involverede personer havde truffet en endelig beslutning, ville myndighederne i Edentia blande sig eller gribe ind. Først da fik Van og hans loyale medarbejdere oprejsning og befrielse fra deres langvarige ængstelse og utålelige spænding.		67:2.6 (756.1) For more than seven years this struggle continued. Not until every personality concerned had made a final decision, would or did the authorities of Edentia interfere or intervene. Not until then did Van and his loyal associates receive vindication and release from their prolonged anxiety and intolerable suspense.
3. De syv afgørende år ^top		3. The Seven Crucial Years ^top
67:3.1 (756.2) Budskabet om, at oprøret var brudt ud, blev i Jerusem, Satania hovedstad, givet i en informations udsendelse af Melkisedek Rådet. Melkisedeks nødhjælpssønner blev straks sendt til Jerusem, og Gabriel meldte sig frivilligt til at virke som repræsentant for Skabersønnen, hvis myndighed var blevet udfordret. Med denne informations udsendelse om oprøret i Satania blev systemet isolerede, sat i karantæne, fra sine søster-systemer. Der var “krig i himlen”, Satanias hovedkvarteret, og det bredte sig til hver planet i det lokale system.		67:3.1 (756.2) The outbreak of rebellion on Jerusem, the capital of Satania, was broadcast by the Melchizedek council. The emergency Melchizedeks were immediately dispatched to Jerusem, and Gabriel volunteered to act as the representative of the Creator Son, whose authority had been challenged. With this broadcast of the fact of rebellion in Satania the system was isolated, quarantined, from her sister systems. There was “war in heaven,” the headquarters of Satania, and it spread to every planet in the local system.
67:3.2 (756.3) På Urantia nægtede 40 medlemmer af det legemlige personale af de et hundrede (inklusive Van) at deltage i oprøret. Mange af personalets menneskelige assistenter (modificerede og andre) var også modige og ædle forsvarere af Mikael og hans universregering. Der var et frygteligt tab af personligheder blandt serafer og keruber. Næsten halvdelen af de administrator- og overgangsserafer, der var tildelt planeten, sluttede sig til deres leder og Daligastia for at støtte Lucifers sag. Fyrre tusind et hundrede og nitten af de primære mellemvæsner sluttede sig til Caligastia, men resten af disse væsener forblev tro mod deres tillid.		67:3.2 (756.3) On Urantia forty members of the corporeal staff of one hundred (including Van) refused to join the insurrection. Many of the staff’s human assistants (modified and otherwise) were also brave and noble defenders of Michael and his universe government. There was a terrible loss of personalities among seraphim and cherubim. Almost one half of the administrator and transition seraphim assigned to the planet joined their leader and Daligastia in support of the cause of Lucifer. Forty thousand one hundred and nineteen of the primary midway creatures joined hands with Caligastia, but the remainder of these beings remained true to their trust.
67:3.3 (756.4) Den forræderiske prins mobiliserede de illoyale mellemvæsener og andre grupper af oprørske personligheder og organiserede dem til at udføre hans ordrer, mens Van samlede de loyale mellemvæsener og andre trofaste grupper og begyndte den store kamp for at frelse planetens personale og andre strandede himmelske personligheder.		67:3.3 (756.4) The traitorous Prince marshaled the disloyal midway creatures and other groups of rebel personalities and organized them to execute his bidding, while Van assembled the loyal midwayers and other faithful groups and began the great battle for the salvation of the planetary staff and other marooned celestial personalities.
67:3.4 (756.5) Under denne kamp boede loyalisterne i en ubefæstet og dårligt beskyttet bosættelse et par kilometer øst for Dalamatia, men deres boliger blev bevogtet dag og nat af de årvågne og altid vagtsomme loyale mellemvæsener, og de var i besiddelse af det uvurderlige livets træ.		67:3.4 (756.5) During the times of this struggle the loyalists dwelt in an unwalled and poorly protected settlement a few miles to the east of Dalamatia, but their dwellings were guarded day and night by the alert and ever-watchful loyal midway creatures, and they had possession of the priceless tree of life.
67:3.5 (756.6) Da oprøret brød ud, overtog de loyale keruber og serafer, med hjælp fra tre trofaste mellemvæsener, ansvaret for livets træ og tillod kun de fyrre loyalister af personalet og deres tilknyttede modificerede dødelige at tage del i frugten og bladene fra denne energi-plante. Der var seksoghalvtreds af disse modificerede andoniske medarbejdere i staven, og seksten af de andoniske ledsagere af den illoyale stab nægtede at gøre oprør med deres herrer.		67:3.5 (756.6) Upon the outbreak of rebellion, loyal cherubim and seraphim, with the aid of three faithful midwayers, assumed the custody of the tree of life and permitted only the forty loyalists of the staff and their associated modified mortals to partake of the fruit and leaves of this energy plant. There were fifty-six of these modified Andonite associates of the staff, sixteen of the Andonite attendants of the disloyal staff refusing to go into rebellion with their masters.
67:3.6 (756.7) Gennem de syv afgørende år af Caligastia-oprøret var Van helt og holdent helliget arbejdet med at tjene sin loyale hær af mennesker, mellemvæsener og engle. Den åndelige indsigt og moralske standhaftighed, som gjorde Van i stand til at opretholde en så urokkelig holdning af loyalitet over for universets regering, var et produkt af klar tænkning, klog ræsonnement, logisk dømmekraft, oprigtig motivation, uselvisk formål, intelligent loyalitet, erfaringshukommelse, disciplineret karakter og den ubetingede dedikation af hans personlighed til at gøre Faderens vilje i Paradis.		67:3.6 (756.7) Throughout the seven crucial years of the Caligastia rebellion, Van was wholly devoted to the work of ministry to his loyal army of men, midwayers, and angels. The spiritual insight and moral steadfastness which enabled Van to maintain such an unshakable attitude of loyalty to the universe government was the product of clear thinking, wise reasoning, logical judgment, sincere motivation, unselfish purpose, intelligent loyalty, experiential memory, disciplined character, and the unquestioning dedication of his personality to the doing of the will of the Father in Paradise.
67:3.7 (756.8) Disse syv års ventetid var en tid med ransagning af hjertet og disciplinering af sjælen. Sådanne kriser i et univers demonstrerer sindets enorme indflydelse som en faktor i åndelige valg. Uddannelse, træning og erfaring er faktorer i de fleste af de vitale beslutninger, som alle evolutionære moralske skabninger træffer. Men det er fuldt ud muligt for den iboende ånd at komme i direkte kontakt med de beslutningsbestemmende kræfter i den menneskelige personlighed for at give skabningens fuldt indviede vilje mulighed for at udføre fantastiske handlinger af loyal hengivenhed over for Faderens vilje og vej i Paradis. Og det var netop det, der skete for Amadon, Vans modificerede menneskelige medarbejder.		67:3.7 (756.8) This seven years of waiting was a time of heart searching and soul discipline. Such crises in the affairs of a universe demonstrate the tremendous influence of mind as a factor in spiritual choosing. Education, training, and experience are factors in most of the vital decisions of all evolutionary moral creatures. But it is entirely possible for the indwelling spirit to make direct contact with the decision-determining powers of the human personality so as to empower the fully consecrated will of the creature to perform amazing acts of loyal devotion to the will and the way of the Father in Paradise. And this is just what occurred in the experience of Amadon, the modified human associate of Van.
67:3.8 (757.1) Amadon er den enestående menneskelige helt fra Lucifer-oprøret. Denne mandlige efterkommer af Andon og Fonta var en af de hundrede, der bidrog med livsplasma til prinsens personale, og lige siden den begivenhed har han været knyttet til Van som hans medarbejder og menneskelige assistent. Amadon valgte at stå sammen med sin leder gennem hele den lange og hårde kamp. Og det var et inspirerende syn at se dette barn af de evolutionære racer stå uberørt af Daligastias spidsfindigheder, mens han og hans loyale medarbejdere gennem hele den syv år lange kamp med urokkelig styrke modstod alle den lysende Caligastias vildledende belæringer.		67:3.8 (757.1) Amadon is the outstanding human hero of the Lucifer rebellion. This male descendant of Andon and Fonta was one of the one hundred who contributed life plasm to the Prince’s staff, and ever since that event he had been attached to Van as his associate and human assistant. Amadon elected to stand with his chief throughout the long and trying struggle. And it was an inspiring sight to behold this child of the evolutionary races standing unmoved by the sophistries of Daligastia while throughout the seven-year struggle he and his loyal associates resisted with unyielding fortitude all of the deceptive teachings of the brilliant Caligastia.
67:3.9 (757.2) Caligastia, med et maksimum af intelligens og en enorm erfaring i universets anliggender, kom på afveje—omfavnede synden. Amadon, med et minimum af intelligens og fuldstændig blottet for erfaring med universet, forblev standhaftig i universets tjeneste og i loyalitet over for sin partner. Van brugte både sind og ånd i en storslået og effektiv kombination af intellektuel beslutsomhed og åndelig indsigt og opnåede derved et erfaringsmæssigt niveau af personlighedsrealisering af den højeste opnåelige orden. Når sindet og ånden er fuldt forenet, er der potentiale til at skabe overmenneskelige værdier, endda morontielle realiteter.		67:3.9 (757.2) Caligastia, with a maximum of intelligence and a vast experience in universe affairs, went astray—embraced sin. Amadon, with a minimum of intelligence and utterly devoid of universe experience, remained steadfast in the service of the universe and in loyalty to his associate. Van utilized both mind and spirit in a magnificent and effective combination of intellectual determination and spiritual insight, thereby achieving an experiential level of personality realization of the highest attainable order. Mind and spirit, when fully united, are potential for the creation of superhuman values, even morontia realities.
67:3.10 (757.3) Der er ingen ende på opremsningen af de bevægende begivenheder i disse tragiske dage. Men til sidst blev den sidste personligheds endelige beslutning truffet, og da, men først da, ankom en af de Allerhøjeste fra Edentia med nødhjælps-Melkisedekerne for at overtage autoriteten på Urantia. Caligastias panoramiske regeringsoptegnelser på Jerusem blev udslettet, og den planetariske rehabiliterings prøveperiode blev indledt.		67:3.10 (757.3) There is no end to the recital of the stirring events of these tragic days. But at last the final decision of the last personality was made, and then, but only then, did a Most High of Edentia arrive with the emergency Melchizedeks to seize authority on Urantia. The Caligastia panoramic reign-records on Jerusem were obliterated, and the probationary era of planetary rehabilitation was inaugurated.
4. Caligastias et hundrede efter oprøret ^top		4. The Caligastia One Hundred After Rebellion ^top
67:4.1 (757.4) Da det endelige navneopråb blev foretaget, viste det sig, at de fysiske medlemmer af prinsens stab havde indrettet sig på følgende måde: Van og hele hans koordinationsdomstol var forblevet loyale. Ang og tre medlemmer af fødevarerådet havde overlevet. Bestyrelsen for husdyrhold var alle blevet revet med i oprøret, og det samme var alle rådgiverne vedrørende erobring af dyr. Fad og fem medlemmer af det pædagogiske fakultet blev reddet. Nod og hele kommissionen for industri og handel sluttede sig til Caligastia. Hap og hele kollegiet for åbenbaret religion forblev loyale over for Van og hans ædle bande. Lut og hele sundhedsstyrelsen gik tabt. Rådet for kunst og videnskab forblev loyalt i sin helhed, men Tut og kommissionen for stammestyring gik alle på afveje. Således blev fyrre ud af de hundrede reddet, og de blev senere overført til Jerusem, hvor de genoptog deres rejse til Paradis.		67:4.1 (757.4) When the final roll was called, the corporeal members of the Prince’s staff were found to have aligned themselves as follows: Van and his entire court of co-ordination had remained loyal. Ang and three members of the food council had survived. The board of animal husbandry were all swept into rebellion as were all of the animal-conquest advisers. Fad and five members of the educational faculty were saved. Nod and all of the commission on industry and trade joined Caligastia. Hap and the entire college of revealed religion remained loyal with Van and his noble band. Lut and the whole board of health were lost. The council of art and science remained loyal in its entirety, but Tut and the commission on tribal government all went astray. Thus were forty out of the one hundred saved, later to be transferred to Jerusem, where they resumed their Paradise journey.
67:4.2 (757.5) De tres medlemmer af den planetariske personalegruppe, som gjorde oprør, valgte Nod som deres leder. De arbejdede helhjertet for oprørsprinsen, men opdagede snart, at de var berøvet næringen fra systemets livskredsløb. De vågnede op til den kendsgerning, at de var blevet degraderet til dødelige væsener. De var ganske vist overmenneskelige, men på samme tid materielle og dødelige. I et forsøg på at øge deres antal beordrede Daligastia øjeblikkelig seksuel reproduktion, vel vidende at de oprindelige tres og deres fireogfyrre modificerede andoniske medarbejdere var dømt til at uddø før eller siden. Efter Dalamatias fald migrerede det illoyale personale mod nord og øst. Deres efterkommere var længe kendt som noditerne, og deres opholdssted som “Nods land.”		67:4.2 (757.5) The sixty members of the planetary staff who went into rebellion chose Nod as their leader. They worked wholeheartedly for the rebel Prince but soon discovered that they were deprived of the sustenance of the system life circuits. They awakened to the fact that they had been degraded to the status of mortal beings. They were indeed superhuman but, at the same time, material and mortal. In an effort to increase their numbers, Daligastia ordered immediate resort to sexual reproduction, knowing full well that the original sixty and their forty-four modified Andonite associates were doomed to suffer extinction by death, sooner or later. After the fall of Dalamatia the disloyal staff migrated to the north and the east. Their descendants were long known as the Nodites, and their dwelling place as “the land of Nod.”
67:4.3 (758.1) Tilstedeværelsen af disse ekstraordinære supermænd og superkvinder, der var strandet efter oprøret og nu parrede sig med jordens sønner og døtre, gav let anledning til de traditionelle historier om guderne, der kom ned for at parre sig med de dødelige. Og således opstod de tusind og én legender af mytisk karakter, men baseret på fakta fra tiden efter oprøret, som senere fandt en plads i folkesagnene og traditionerne hos de forskellige folkeslag, hvis forfædre havde været i kontakt med noditerne og deres efterkommere.		67:4.3 (758.1) The presence of these extraordinary supermen and superwomen, stranded by rebellion and presently mating with the sons and daughters of earth, easily gave origin to those traditional stories of the gods coming down to mate with mortals. And thus originated the thousand and one legends of a mythical nature, but founded on the facts of the postrebellion days, which later found a place in the folk tales and traditions of the various peoples whose ancestors had participated in these contacts with the Nodites and their descendants.
67:4.4 (758.2) Personaleoprørerne, der var berøvet åndelig næring, døde til sidst en naturlig død. Og meget af den efterfølgende afgudsdyrkelse hos menneskeracerne udsprang af ønsket om at forevige mindet om disse højt ærede væsener fra Caligastias dage.		67:4.4 (758.2) The staff rebels, deprived of spiritual sustenance, eventually died a natural death. And much of the subsequent idolatry of the human races grew out of the desire to perpetuate the memory of these highly honored beings of the days of Caligastia.
67:4.5 (758.3) Da personalet på hundrede kom til Urantia, blev de midlertidigt adskilt fra deres Tankerettere. Straks efter ankomsten af Melkisedek-nødhjælperne blev de loyale personligheder (undtagen Van) sendt tilbage til Jerusem og genforenet med deres ventende Rettere. Vi kender ikke skæbnen for de tres personaleoprørere; deres Rettere befinder sig stadig på Jerusem. Tingene vil utvivlsomt forblive, som de er nu, indtil hele Lucifer-oprøret er endeligt afgjort, og alle deltagernes skæbne er afgjort.		67:4.5 (758.3) When the staff of one hundred came to Urantia, they were temporarily detached from their Thought Adjusters. Immediately upon the arrival of the Melchizedek receivers the loyal personalities (except Van) were returned to Jerusem and were reunited with their waiting Adjusters. We know not the fate of the sixty staff rebels; their Adjusters still tarry on Jerusem. Matters will undoubtedly rest as they now are until the entire Lucifer rebellion is finally adjudicated and the fate of all participants decreed.
67:4.6 (758.4) Det var meget svært for væsener som engle og mellemvæsener at forestille sig, at geniale og betroede herskere som Caligastia og Daligastia kunne komme på afveje—begå forræderisk synd. De væsener, der faldt i synd—de gik ikke bevidst eller med overlæg ind i et oprør—blev vildledt af deres overordnede, bedraget af deres betroede ledere. Det var ligeledes let at vinde støtte fra de primitivt tænkende evolutionære dødelige.		67:4.6 (758.4) It was very difficult for such beings as angels and midwayers to conceive of brilliant and trusted rulers like Caligastia and Daligastia going astray—committing traitorous sin. Those beings who fell into sin—they did not deliberately or premeditatedly enter upon rebellion—were misled by their superiors, deceived by their trusted leaders. It was likewise easy to win the support of the primitive-minded evolutionary mortals.
67:4.7 (758.5) Langt størstedelen af alle menneskelige og overmenneskelige væsener, der var ofre for Lucifers oprør på Jerusem og de forskellige vildledte planeter, har for længst inderligt angret deres dumhed, og vi tror fuldt og fast på, at alle sådanne oprigtige angrende på en eller anden måde vil blive rehabiliteret og genindsat i en eller anden fase af universets tjeneste, når Dagenes Ældste endelig afslutter behandlingen af Satania-oprøret, som de for nylig har påbegyndt.		67:4.7 (758.5) The vast majority of all human and superhuman beings who were victims of the Lucifer rebellion on Jerusem and the various misled planets have long since heartily repented of their folly; and we truly believe that all such sincere penitents will in some manner be rehabilitated and restored to some phase of universe service when the Ancients of Days finally complete the adjudication of the affairs of the Satania rebellion, which they have so recently begun.
5. Umiddelbare resultater af oprøret ^top		5. Immediate Results of Rebellion ^top
67:5.1 (758.6) Der herskede stor forvirring i Dalamatia og omegn i næsten halvtreds år efter oprørets start. En fuldstændig og radikal omorganisering af hele verden blev forsøgt; revolution afløste evolution som politikken for kulturel fremgang og racemæssig forbedring. Blandt de højerestående og delvist uddannede indbyggere i og nær Dalamatia var der en pludselig fremgang i kulturel status, men da disse nye og radikale metoder blev forsøgt på de fjerntliggende folk, var det umiddelbare resultat en ubeskrivelig forvirring og racemæssigt kaos. Frihed blev hurtigt omsat til tøjlesløshed af de halvt udviklede primitive mennesker på den tid.		67:5.1 (758.6) Great confusion reigned in Dalamatia and thereabout for almost fifty years after the instigation of rebellion. The complete and radical reorganization of the whole world was attempted; revolution displaced evolution as the policy of cultural advancement and racial improvement. Among the superior and partially trained sojourners in and near Dalamatia there appeared a sudden advancement in cultural status, but when these new and radical methods were attempted on the outlying peoples, indescribable confusion and racial pandemonium was the immediate result. Liberty was quickly translated into license by the half-evolved primitive men of those days.
67:5.2 (758.7) Meget snart efter oprøret var hele personalet i oprøret engageret i et energisk forsvar af byen mod de horder af halvvilde, der belejrede dens mure som et resultat af de doktriner om frihed, som de var blevet undervist i for tidligt. Og flere år før det smukke hovedkvarter gik under i de sydlige bølger, havde de vildledte og fejllærte stammer i Dalamatias bagland allerede kastet sig over den pragtfulde by i et halvvildt angreb og drevet oprørspersonalet og deres medarbejdere nordpå.		67:5.2 (758.7) Very soon after the rebellion the entire staff of sedition were engaged in energetic defense of the city against the hordes of semisavages who besieged its walls as a result of the doctrines of liberty which had been prematurely taught them. And years before the beautiful headquarters went down beneath the southern waves, the misled and mistaught tribes of the Dalamatia hinterland had already swept down in semisavage assault on the splendid city, driving the secession staff and their associates northward.
67:5.3 (759.1) Caligastias plan for en øjeblikkelig genopbygning af det menneskelige samfund i overensstemmelse med hans ideer om individuel frihed og gruppefrihed viste sig at være en hurtig og mere eller mindre fuldstændig fiasko. Samfundet sank hurtigt tilbage til sit gamle biologiske niveau, og den fremadrettede kamp begyndte forfra, ikke særlig langt fra hvor den var i begyndelsen af Caligastia-styret, idet denne omvæltning havde efterladt verden i en værre forvirring, end den var i forvejen.		67:5.3 (759.1) The Caligastia scheme for the immediate reconstruction of human society in accordance with his ideas of individual freedom and group liberties, proved a swift and more or less complete failure. Society quickly sank back to its old biologic level, and the forward struggle began all over, starting not very far in advance of where it was at the beginning of the Caligastia regime, this upheaval having left the world in confusion worse confounded.
67:5.4 (759.2) Et hundrede og toogtres år efter oprøret skyllede en flodbølge ind over Dalamatia, og det planetariske hovedkvarter sank under havets bølger, og dette land dukkede ikke op igen, før næsten alle spor af den ædle kultur fra disse pragtfulde tider var blevet udslettet.		67:5.4 (759.2) One hundred and sixty-two years after the rebellion a tidal wave swept up over Dalamatia, and the planetary headquarters sank beneath the waters of the sea, and this land did not again emerge until almost every vestige of the noble culture of those splendid ages had been obliterated.
67:5.5 (759.3) Da verdens første hovedstad blev opslugt af havet, husede den kun de laveste typer af Sangik-racerne på Urantia, overløbere, som allerede havde omdannet Faderens tempel til en helligdom dedikeret til Nog, den falske gud for lys og ild.		67:5.5 (759.3) When the first capital of the world was engulfed, it harbored only the lowest types of the Sangik races of Urantia, renegades who had already converted the Father’s temple into a shrine dedicated to Nog, the false god of light and fire.
6. Van—den standhaftige ^top		6. Van—The Steadfast ^top
67:6.1 (759.4) Vans tilhængere trak sig tidligt tilbage til højlandet vest for Indien, hvor de var fri for angreb fra lavlandets forvirrede racer, og hvorfra de planlagde at genoprette verden, som deres tidlige forgængere, Badoniterne, engang uforvarende havde arbejdet for menneskehedens velfærd lige før Sangik-stammernes fødsel.		67:6.1 (759.4) The followers of Van early withdrew to the highlands west of India, where they were exempt from attacks by the confused races of the lowlands, and from which place of retirement they planned for the rehabilitation of the world as their early Badonite predecessors had once all unwittingly worked for the welfare of mankind just before the days of the birth of the Sangik tribes.
67:6.2 (759.5) Før ankomsten af Melkisedek-nødhjælperne lagde Van administrationen af menneskelige anliggender i hænderne på ti kommissioner med fire i hver, grupper, identiske med dem i Prinsens regime. De ældste fastboende Livsbærere overtog midlertidigt ledelsen af dette råd på fyrre, som fungerede gennem de syv års ventetid. Lignende grupper af Amadoniter overtog disse ansvarsområder, da de 39 loyale medarbejdere vendte tilbage til Jerusem.		67:6.2 (759.5) Before the arrival of the Melchizedek receivers, Van placed the administration of human affairs in the hands of ten commissions of four each, groups identical with those of the Prince’s regime. The senior resident Life Carriers assumed temporary leadership of this council of forty, which functioned throughout the seven years of waiting. Similar groups of Amadonites assumed these responsibilities when the thirty-nine loyal staff members returned to Jerusem.
67:6.3 (759.6) Disse Amadoniter nedstammede fra den gruppe af 144 loyale Andonitter, som Amadon tilhørte, og som er blevet kendt under hans navn. Denne gruppe bestod af niogtredive mænd og et hundrede og fem kvinder. Seksoghalvtreds af dem havde udødelighedsstatus, og alle (undtagen Amadon) blev overflyttet sammen med de loyale medlemmer af personalet. Resten af denne ædle flok fortsatte på jorden til slutningen af deres dødelige dage under ledelse af Van og Amadon. De var den biologiske surdej, som formerede sig og fortsatte med at levere lederskab til verden ned gennem de lange mørke tider efter oprøret.		67:6.3 (759.6) These Amadonites were derived from the group of 144 loyal Andonites to which Amadon belonged, and who have become known by his name. This group comprised thirty-nine men and one hundred and five women. Fifty-six of this number were of immortality status, and all (except Amadon) were translated along with the loyal members of the staff. The remainder of this noble band continued on earth to the end of their mortal days under the leadership of Van and Amadon. They were the biologic leaven which multiplied and continued to furnish leadership for the world down through the long dark ages of the postrebellion era.
67:6.4 (759.7) Van blev tilbage på Urantia indtil Adams tid og forblev titulær leder af alle overmenneskelige personligheder, der fungerede på planeten. Han og Amadon blev opretholdt af processen fra livets træ i forbindelse med Melkisedekernes specialiserede livstjeneste i over et hundrede og halvtreds tusind år.		67:6.4 (759.7) Van was left on Urantia until the time of Adam, remaining as titular head of all superhuman personalities functioning on the planet. He and Amadon were sustained by the technique of the tree of life in conjunction with the specialized life ministry of the Melchizedeks for over one hundred and fifty thousand years.
67:6.5 (759.8) Urantias anliggender blev i lang tid administreret af et råd af planetariske nødhjælpere, tolv Melkisedeks, bekræftet af mandatet fra den øverste konstellationshersker, den Højeste Fader af Norlatiadek. Tilknyttet Melkisedek-nødhjælperne var et rådgivende råd bestående af: en af den faldne prins’ loyale hjælpere, de to herboende livsbærere, en Treenighedssøn i lærlingeuddannelse, en frivillig Undervisningssøn, en strålende Aftenstjerne fra Avalon (med jævne mellemrum), serafernes og kerubernes overhoveder, rådgivere fra to naboplaneter, generaldirektøren for det underordnede engleliv og Van, den øverstbefalende for midtvejsvæsenerne. Og sådan blev Urantia regeret og administreret indtil Adams ankomst. Det er ikke mærkeligt, at den modige og loyale Van blev tildelt en plads i det råd af planetariske modtagere, som i så lang tid administrerede Urantias anliggender.		67:6.5 (759.8) The affairs of Urantia were for a long time administered by a council of planetary receivers, twelve Melchizedeks, confirmed by the mandate of the senior constellation ruler, the Most High Father of Norlatiadek. Associated with the Melchizedek receivers was an advisory council consisting of: one of the loyal aids of the fallen Prince, the two resident Life Carriers, a Trinitized Son in apprenticeship training, a volunteer Teacher Son, a Brilliant Evening Star of Avalon (periodically), the chiefs of seraphim and cherubim, advisers from two neighboring planets, the director general of subordinate angelic life, and Van, the commander in chief of the midway creatures. And thus was Urantia governed and administered until the arrival of Adam. It is not strange that the courageous and loyal Van was assigned a place on the council of planetary receivers which for so long administered the affairs of Urantia.
67:6.6 (760.1) De tolv Melkisedek-nødhjælpere på Urantia udførte et heroisk arbejde. De bevarede resterne af civilisationen, og deres planetariske politik blev trofast udført af Van. Inden for tusind år efter oprøret havde han mere end tre hundrede og halvtreds avancerede grupper spredt rundt omkring i verden. Disse civilisationens forposter bestod for en stor dels vedkommende af efterkommere af de loyale Andonitter, let blandet med Sangik-racerne, især de blå mennesker, og med Noditerne.		67:6.6 (760.1) The twelve Melchizedek receivers of Urantia did heroic work. They preserved the remnants of civilization, and their planetary policies were faithfully executed by Van. Within one thousand years after the rebellion he had more than three hundred and fifty advanced groups scattered abroad in the world. These outposts of civilization consisted largely of the descendants of the loyal Andonites slightly admixed with the Sangik races, particularly the blue men, and with the Nodites.
67:6.7 (760.2) På trods af oprørets frygtelige tilbageslag var der mange lovende biologisk arvelinjer på jorden. Under opsyn af Melkisedek-nødhjælperne fortsatte Van og Amadon arbejdet med at fremme menneskeslægtens naturlige evolution og førte menneskets fysiske evolution fremad, indtil den nåede det højdepunkt, der retfærdiggjorde udsendelsen af en Materiel Søn og Datter til Urantia.		67:6.7 (760.2) Notwithstanding the terrible setback of rebellion there were many good strains of biologic promise on earth. Under the supervision of the Melchizedek receivers, Van and Amadon continued the work of fostering the natural evolution of the human race, carrying forward the physical evolution of man until it reached that culminating attainment which warranted the dispatch of a Material Son and Daughter to Urantia.
67:6.8 (760.3) Van og Amadon forblev på jorden indtil kort efter Adam og Evas ankomst. Nogle år senere blev de overflyttet til Jerusem, hvor Van blev genforenet med sin ventende Tankeretter. Van tjener nu på vegne af Urantia, mens han afventer ordren til at gå videre på den lange, lange vej til Paradisets fuldkommenhed og den uåbenbaret skæbne for de dødeliges Finalitetskorps.		67:6.8 (760.3) Van and Amadon remained on earth until shortly after the arrival of Adam and Eve. Some years thereafter they were translated to Jerusem, where Van was reunited with his waiting Adjuster. Van now serves in behalf of Urantia while awaiting the order to go forward on the long, long trail to Paradise perfection and the unrevealed destiny of the assembling Corps of Mortal Finality.
67:6.9 (760.4) Det bør noteres, at da Van appellerede til de Højeste i Edentia, efter at Lucifer havde støttet Caligastia på Urantia, sendte Konstellationsfædrene en øjeblikkelig afgørelse, der gav Van medhold på alle punkter i hans påstand. Denne dom nåede ikke frem til ham, fordi de planetariske kommunikationskredsløb blev afbrudt, mens den var undervejs. Først for nylig blev denne faktiske afgørelse opdaget i et energioverførende relæ, hvor den havde været strandet lige siden Urantias isolation. Uden denne opdagelse, der blev gjort som et resultat af Urantias mellemvæsners undersøgelser, ville frigivelsen af denne afgørelse have afventet Urantias tilbagevenden til konstellationens kredsløb. Og dette tilsyneladende tilfælde af interplanetarisk kommunikation var muligt, fordi energisendere kan modtage og sende intelligens, men de kan ikke indlede kommunikation.		67:6.9 (760.4) It should be recorded that, when Van appealed to the Most Highs of Edentia after Lucifer had sustained Caligastia on Urantia, the Constellation Fathers dispatched an immediate decision sustaining Van on every point of his contention. This verdict failed to reach him because the planetary circuits of communication were severed while it was in transit. Only recently was this actual ruling discovered lodged in the possession of a relay energy transmitter where it had been marooned ever since the isolation of Urantia. Without this discovery, made as the result of the investigations of the Urantia midwayers, the release of this decision would have awaited the restoration of Urantia to the constellation circuits. And this apparent accident of interplanetary communication was possible because energy transmitters can receive and transmit intelligence, but they cannot initiate communication.
67:6.10 (760.5) Vans tekniske status i Satanias lovbøger blev faktisk ikke endeligt afgjort, før denne afgørelse fra Edentia-fædrene blev registreret på Jerusem.		67:6.10 (760.5) The technical status of Van on the legal records of Satania was not actually and finally settled until this ruling of the Edentia Fathers was recorded on Jerusem.
7. Dybtgående konsekvenser af synd ^top		7. Remote Repercussions of Sin ^top
67:7.1 (760.6) De personlige (centripetale) konsekvenser af skabningens forsætlige og vedholdende afvisning af lyset er både uundgåelige og individuelle og vedrører kun Guddommen og den personlige skabning. En sådan sjælsødelæggende høst af uretfærdighed er den indre høst af den uretfærdige viljeskabning.		67:7.1 (760.6) The personal (centripetal) consequences of the creature’s willful and persistent rejection of light are both inevitable and individual and are of concern only to Deity and to that personal creature. Such a soul-destroying harvest of iniquity is the inner reaping of the iniquitous will creature.
67:7.2 (761.1) Men sådan er det ikke med de ydre konsekvenser af synd: De upersonlige (centrifugale) konsekvenser af den omfavnede synd er både uundgåelige og kollektive, idet de vedrører enhver skabning, der befinder sig inden for sådanne begivenheders affektområde.		67:7.2 (761.1) But not so with the external repercussions of sin: The impersonal (centrifugal) consequences of embraced sin are both inevitable and collective, being of concern to every creature functioning within the affect-range of such events.
67:7.3 (761.2) Halvtreds tusind år efter den planetariske administrations sammenbrud var de jordiske forhold så uorganiserede og forsinkede, at menneskeheden kun havde vundet meget lidt i forhold til den generelle evolutionære status, der eksisterede på tidspunktet for Caligastias ankomst tre hundrede og halvtreds tusind år tidligere. I visse henseender var der sket fremskridt; i andre retninger var der tabt meget terræn.		67:7.3 (761.2) By fifty thousand years after the collapse of the planetary administration, earthly affairs were so disorganized and retarded that the human race had gained very little over the general evolutionary status existing at the time of Caligastia’s arrival three hundred and fifty thousand years previously. In certain respects progress had been made; in other directions much ground had been lost.
67:7.4 (761.3) Synd er aldrig rent lokal i sine virkninger. De administrative sektorer i universerne er organisatoriske; en personligheds situation må til en vis grad deles af alle. Synd, som er en persons holdning til virkeligheden, er bestemt til at udstille sin iboende negative høst på alle relaterede niveauer af universets værdier. Men de fulde konsekvenser af fejlagtig tænkning, onde handlinger eller syndig planlægning opleves kun på niveauet for den faktiske udførelse. Overtrædelsen af universets love kan være fatal i det fysiske rige uden at involvere sindet alvorligt eller forringe den åndelige oplevelse. Synd er kun fyldt med fatale konsekvenser for personlighedens overlevelse, når det er hele væsenets holdning, når det står for sindets valg og sjælens vilje.		67:7.4 (761.3) Sin is never purely local in its effects. The administrative sectors of the universes are organismal; the plight of one personality must to a certain extent be shared by all. Sin, being an attitude of the person toward reality, is destined to exhibit its inherent negativistic harvest upon any and all related levels of universe values. But the full consequences of erroneous thinking, evil-doing, or sinful planning are experienced only on the level of actual performance. The transgression of universe law may be fatal in the physical realm without seriously involving the mind or impairing the spiritual experience. Sin is fraught with fatal consequences to personality survival only when it is the attitude of the whole being, when it stands for the choosing of the mind and the willing of the soul.
67:7.5 (761.4) Ondskab og synd har konsekvenser på det materielle og sociale område og kan nogle gange endda forsinke åndelige fremskridt på visse niveauer af universets virkelighed, men aldrig kan et væsens synd berøve et andet væsen den guddommelige ret til at overleve som personlighed. Evig overlevelse kan kun bringes i fare af sindets beslutninger og sjælens valg hos individet selv.		67:7.5 (761.4) Evil and sin visit their consequences in material and social realms and may sometimes even retard spiritual progress on certain levels of universe reality, but never does the sin of any being rob another of the realization of the divine right of personality survival. Eternal survival can be jeopardized only by the decisions of the mind and the choice of the soul of the individual himself.
67:7.6 (761.5) Synden på Urantia gjorde meget lidt for at forsinke den biologiske evolution, men den gjorde sit til at fratage de dødelige racer det fulde udbytte af den adamiske arv. Synden forsinker enormt den intellektuelle udvikling, den moralske vækst, den sociale fremgang og den åndelige masseopnåelse. Men den forhindrer ikke den højeste åndelige præstation hos ethvert individ, der vælger at kende Gud og oprigtigt gøre hans guddommelige vilje.		67:7.6 (761.5) Sin on Urantia did very little to delay biologic evolution, but it did operate to deprive the mortal races of the full benefit of the Adamic inheritance. Sin enormously retards intellectual development, moral growth, social progress, and mass spiritual attainment. But it does not prevent the highest spiritual achievement by any individual who chooses to know God and sincerely do his divine will.
67:7.7 (761.6) Caligastia gjorde oprør, Adam og Eva var forsømmelige, men ingen dødelig, der senere er født på Urantia, har lidt i sin personlige åndelige erfaring på grund af disse fejltagelser. Alle dødelige, der er født på Urantia siden Caligastias oprør, er på en eller anden måde blevet straffet i tiden, men sådanne sjæles fremtidige velfærd har aldrig været det mindste truet i evigheden. Ingen person kommer nogensinde til at lide vital åndelig afsavn på grund af en andens synd. Synd er helt personlig med hensyn til moralsk skyld eller åndelige konsekvenser, uanset dens vidtrækkende konsekvenser på administrative, intellektuelle og sociale områder.		67:7.7 (761.6) Caligastia rebelled, Adam and Eve did default, but no mortal subsequently born on Urantia has suffered in his personal spiritual experience because of these blunders. Every mortal born on Urantia since Caligastia’s rebellion has been in some manner time-penalized, but the future welfare of such souls has never been in the least eternity-jeopardized. No person is ever made to suffer vital spiritual deprivation because of the sin of another. Sin is wholly personal as to moral guilt or spiritual consequences, notwithstanding its far-flung repercussions in administrative, intellectual, and social domains.
67:7.8 (761.7) Selvom vi ikke kan forstå den visdom, der tillader sådanne katastrofer, kan vi altid se den gavnlige virkning af disse lokale forstyrrelser, når de reflekteres ud i universet som helhed.		67:7.8 (761.7) While we cannot fathom the wisdom that permits such catastrophes, we can always discern the beneficial outworking of these local disturbances as they are reflected out upon the universe at large.
8. Oprørets menneskehelt ^top		8. The Human Hero of the Rebellion ^top
67:8.1 (761.8) Mange modige væsener på de forskellige verdener af Satania; modstod Lucifers oprør, men optegnelserne på Salvington portrætterer Amadon som hele systemets mest fremtrædende karakter i hans storartet afvisning af oprørsbølgen og i hans urokkelige hengivenhed til Van—de stod sammen urokkeligt i deres loyalitet over for den usynlige Fader og hans Søn Mikael overherredømme.		67:8.1 (761.8) The Lucifer rebellion was withstood by many courageous beings on the various worlds of Satania; but the records of Salvington portray Amadon as the outstanding character of the entire system in his glorious rejection of the flood tides of sedition and in his unswerving devotion to Van—they stood together unmoved in their loyalty to the supremacy of the invisible Father and his Son Michael.
67:8.2 (762.1) På tidspunktet for disse skelsættende begivenheder var jeg udstationeret på Edentia, og jeg er stadig bevidst om den begejstring, jeg oplevede, da jeg gennemgik Salvington-informationsudsendelser, som fra dag til dag fortalte om den utrolige udholdenhed, den overjordiske hengivenhed og den udsøgte loyalitet hos denne tidligere halvvilde, der udsprang af den andoniske races eksperimentelle og oprindelige slægt.		67:8.2 (762.1) At the time of these momentous transactions I was stationed on Edentia, and I am still conscious of the exhilaration I experienced as I perused the Salvington broadcasts which told from day to day of the unbelievable steadfastness, the transcendent devotion, and the exquisite loyalty of this onetime semisavage springing from the experimental and original stock of the Andonic race.
67:8.3 (762.2) Fra Edentia op gennem Salvington og endda videre til Uversa var det første spørgsmål som alle underordnede himmelske liv stillede angående Satania-oprøret i løbet af disse syv lange år, var altid: “Hvad med Amadon fra Urantia, står han stadig uberørt?”		67:8.3 (762.2) From Edentia up through Salvington and even on to Uversa, for seven long years the first inquiry of all subordinate celestial life regarding the Satania rebellion, ever and always, was: “What of Amadon of Urantia, does he still stand unmoved?”
67:8.4 (762.3) Hvis Lucifer-oprøret har hæmmet det lokale system og dets faldne verdener, hvis tabet af denne Søn og hans vildledte medarbejdere midlertidigt har hæmmet udviklingen af konstellationen Norlatiadek, så afvej effekten af den vidtrækkende præsentation af dette ene naturbarns inspirerende præstation og hans beslutsomme gruppe af 143 kammerater i at stå fast på de højere koncepter for universets ledelse og administration i lyset af et så enormt og negativt pres, der blev udøvet af hans illoyale overordnede. Og lad mig forsikre jer om, at dette allerede har gjort mere godt i universet Nebadon og superuniverset Orvonton, end det nogensinde kan opvejes af summen af alt det onde og sorgfulde ved Lucifers oprør.		67:8.4 (762.3) If the Lucifer rebellion has handicapped the local system and its fallen worlds, if the loss of this Son and his misled associates has temporarily hampered the progress of the constellation of Norlatiadek, then weigh the effect of the far-flung presentation of the inspiring performance of this one child of nature and his determined band of 143 comrades in standing steadfast for the higher concepts of universe management and administration in the face of such tremendous and adverse pressure exerted by his disloyal superiors. And let me assure you, this has already done more good in the universe of Nebadon and the superuniverse of Orvonton than can ever be outweighed by the sum total of all the evil and sorrow of the Lucifer rebellion.
67:8.5 (762.4) Alt dette fremhæver på en smukt rørende og fantastisk storslåede måde visdommen i Faderens universelle plan om at mobilisere de Dødeliges Finalitkorps i Paradis og ansætte denne store gruppe af fremtidens mystiske tjenere stort set fra det almindelige ler fra de dødelige med opstigende fremgang—lige netop sådanne dødelige som den uindtagelig Amadon.		67:8.5 (762.4) And all this is a beautifully touching and superbly magnificent illumination of the wisdom of the Father’s universal plan for mobilizing the Corps of Mortal Finality on Paradise and for recruiting this vast group of mysterious servants of the future largely from the common clay of the mortals of ascending progression—just such mortals as the impregnable Amadon.
67:8.6 (762.5) [Præsenteret af en Melkisedek i Nebadon.]		67:8.6 (762.5) [Presented by a Melchizedek of Nebadon.]