Kapitel 68		Paper 68
Civilisationens Begyndelse		The Dawn of Civilization
68:0.1 (763.1) Dette er begyndelsen på fortællingen om menneskehedens lange, lange fremadrettet kamp fra en status, der var lidt bedre end dyrenes eksistens, gennem de mellemliggende tidsaldre, og ned til de senere tider, hvor en virkelige, om end ufuldkommen, civilisation havde udviklet sig blandt de højere menneskeracer.		68:0.1 (763.1) THIS is the beginning of the narrative of the long, long forward struggle of the human species from a status that was little better than an animal existence, through the intervening ages, and down to the later times when a real, though imperfect, civilization had evolved among the higher races of mankind.
68:0.2 (763.2) Civilisationen er menneskeslægtens erhvervelse; den er ikke biologisk iboende. Derfor skal alle børn opdrages i et miljø med kultur, mens hver ny generation af unge skal have fornyet deres uddannelse. Civilisationens højere kvaliteter - videnskabelige, filosofiske og religiøse - kan ikke overføres fra en generation til en anden ved direkte arv. Disse kulturelle præstationer bevares kun gennem den oplyste bevarelse af den sociale arv.		68:0.2 (763.2) Civilization is a racial acquirement; it is not biologically inherent; hence must all children be reared in an environment of culture, while each succeeding generation of youth must receive anew its education. The superior qualities of civilization—scientific, philosophic, and religious—are not transmitted from one generation to another by direct inheritance. These cultural achievements are preserved only by the enlightened conservation of social inheritance.
68:0.3 (763.3) Social udvikling baseret på samarbejde blev indført af lærerne i Dalamatia og for tre hundrede tusind år blev menneskeheden opfostret i ideen om gruppeaktiviteter. Det blå menneske profiterede mest fra disse tidlige fællesskaber, det røde menneske til en vis grad, og den sorte menneske allermindst. I nyere tid har den gule race og den hvide race præsenteret den mest avancerede sociale udvikling på Urantia.		68:0.3 (763.3) Social evolution of the co-operative order was initiated by the Dalamatia teachers, and for three hundred thousand years mankind was nurtured in the idea of group activities. The blue man most of all profited by these early social teachings, the red man to some extent, and the black man least of all. In more recent times the yellow race and the white race have presented the most advanced social development on Urantia.
1. Socialisering som en beskyttelsesforanstaltning ^top		1. Protective Socialization ^top
68:1.1 (763.4) Når mennesker bringes tæt sammen, lære de ofte at kunne lide hinanden, men primitive menneske var ikke naturligt fyldt med ånden i broderlig følelse og ønsket om social kontakt med sine medmennesker. Snarere har de tidlige racer lært ved bitter erfaring at "enighed giver styrke"; og det er denne mangel på naturlig broderlig attraktion, der nu står i vejen for øjeblikkelig realisering af menneskets broderskab på Urantia.		68:1.1 (763.4) When brought closely together, men often learn to like one another, but primitive man was not naturally overflowing with the spirit of brotherly feeling and the desire for social contact with his fellows. Rather did the early races learn by sad experience that “in union there is strength”; and it is this lack of natural brotherly attraction that now stands in the way of immediate realization of the brotherhood of man on Urantia.
68:1.2 (763.5) Sammenslutning blev tidligt prisen for at overlevelse. Det enlige menneske var hjælpeløst, medmindre denne bar et stammetegn, der vidnede om, et tilhørsforhold til en gruppe, der helt sikkert ville hævne ethvert angreb foretaget på vedkommende. Selv på Kain tid var det fatalt at tage ud i verden alene uden nogle tegn på gruppe tilhørsforhold. Civilisationen er blevet menneskets forsikring mod voldsom død, mens præmierne betales i form af underkastelse til de krav som samfundets talrige love stiller		68:1.2 (763.5) Association early became the price of survival. The lone man was helpless unless he bore a tribal mark which testified that he belonged to a group which would certainly avenge any assault made upon him. Even in the days of Cain it was fatal to go abroad alone without some mark of group association. Civilization has become man’s insurance against violent death, while the premiums are paid by submission to society’s numerous law demands.
68:1.3 (763.6) Primitive samfund blev således baseret på gensidighed forårsaget af nødvendighed og med øget sikkerhed for fællesskabet. De menneskelige samfund har i årelange perioder udviklet sig som en følge af frygt for isolation og ved hjælp af tilbageholdende samarbejde.		68:1.3 (763.6) Primitive society was thus founded on the reciprocity of necessity and on the enhanced safety of association. And human society has evolved in agelong cycles as a result of this isolation fear and by means of reluctant co-operation.
68:1.4 (763.7) Primitive mennesker lærte tidligt, at grupper er langt større og stærkere end den blotte sum af deres individuelle enheder. Et hundrede forenede mænd som arbejder i fællesskab kan flytte en stor sten; en snes veluddannede vogtere af fred kan begrænse en vred pøbel. Og således blev samfundet født, ikke blot som en samling af et stort antal personer, men snarere som følge af organiseringen af intelligente samarbejdspartnere. Samarbejde er ikke noget der kommer naturlig til mennesket; det lærer at samarbejde først gennem frygt og senere af opdagelsen af, at samarbejdet er den bedste måde at imødegå vanskeligheder af tiden og at beskytte sig mod de formodede farer i evigheden.		68:1.4 (763.7) Primitive human beings early learned that groups are vastly greater and stronger than the mere sum of their individual units. One hundred men united and working in unison can move a great stone; a score of well-trained guardians of the peace can restrain an angry mob. And so society was born, not of mere association of numbers, but rather as a result of the organization of intelligent co-operators. But co-operation is not a natural trait of man; he learns to co-operate first through fear and then later because he discovers it is most beneficial in meeting the difficulties of time and guarding against the supposed perils of eternity.
68:1.5 (764.1) De folk, der således tidligt organiseret sig i et primitivt samfund blev mere vellykket både i deres angreb på naturen såvel som i forsvaret mod deres medmennesker; de havde større muligheder for overlevelse; derfor er civilisationen vedvarende gået fremad på Urantia, trods sine mange tilbageslag. Det er kun på grund af, at overlevelsesværdien styrkes af sammenhold, at menneskets mange brølere hidtil har undladt at stoppe eller ødelægge den menneskelige civilisation.		68:1.5 (764.1) The peoples who thus early organized themselves into a primitive society became more successful in their attacks on nature as well as in defense against their fellows; they possessed greater survival possibilities; hence has civilization steadily progressed on Urantia, notwithstanding its many setbacks. And it is only because of the enhancement of survival value in association that man’s many blunders have thus far failed to stop or destroy human civilization.
68:1.6 (764.2) Det forhold, at det moderne kulturelle samfund er et temmelig nyt fænomen fremgår klart af, at den nuværende overlevelse af sådanne primitive sociale forhold som kendetegner de australske indfødte og buskmænd og pygmæer i Afrika. Blandt disse tilbagestående folkeslag kan observeres noget af den tidlige gruppe fjendtlighed, personlig mistanke, og andre stærkt antisociale træk, som var så karakteristisk for alle primitive racer. Disse elendige rester fra fortiden af ikke-sociale befolkninger udgør et udtryksfuldt vidnesbyrd om, at menneskets naturlige individualistiske tendens ikke med held kan konkurrere med de mere potente og magtfulde organisationer og sociale sammenslutningsformer. Disse tilbagestående og mistænkelige antisociale racer, som taler et andet dialekt for hver halvtreds eller hundrede kilometer illustrere, hvilken slags verden du måske nu kunne leve i, hvis det ikke havde været for kombinationen af undervisning som blev formidlet af Planetprinsens kødelige personale og det arbejde som den Adamiske gruppe af raceopløftere senere udførte.		68:1.6 (764.2) That contemporary cultural society is a rather recent phenomenon is well shown by the present-day survival of such primitive social conditions as characterize the Australian natives and the Bushmen and Pygmies of Africa. Among these backward peoples may be observed something of the early group hostility, personal suspicion, and other highly antisocial traits which were so characteristic of all primitive races. These miserable remnants of the nonsocial peoples of ancient times bear eloquent testimony to the fact that the natural individualistic tendency of man cannot successfully compete with the more potent and powerful organizations and associations of social progression. These backward and suspicious antisocial races that speak a different dialect every forty or fifty miles illustrate what a world you might now be living in but for the combined teaching of the corporeal staff of the Planetary Prince and the later labors of the Adamic group of racial uplifters.
68:1.7 (764.3) Det moderne udtryk, "tilbage til naturen", er en illusion af uvidenhed, en tro på, at den fiktive "gyldne tidsalder" virkelig engang eksisterede. Det eneste grundlag for legenden om den gyldne tidsalder er den historiske kendsgerning at Dalamatia og Eden eksisterede. Men disse forbedrede samfund var langt fra virkeliggørelsen af utopiske drømme.		68:1.7 (764.3) The modern phrase, “back to nature,” is a delusion of ignorance, a belief in the reality of the onetime fictitious “golden age.” The only basis for the legend of the golden age is the historic fact of Dalamatia and Eden. But these improved societies were far from the realization of utopian dreams.
2. Faktorer i social udvikling ^top		2. Factors in Social Progression ^top
68:2.1 (764.4) Det civiliserede samfund er et resultat af menneskets tidlige bestræbelser på at overvinde sin modvilje af isolation. Dette er ikke nødvendigvis ensbetydende med gensidig hengivenhed, og den nuværende ustabile tilstand blandt visse primitive grupper illustrerer ganske godt, hvad de tidlige stammer kom igennem. Selvom individer af en civilisation kan kollidere med hinanden og kæmper mod hinanden, og selv om civilisationen selv kan synes at være et selvmodsigende sammensurium af stræben og kamp, så beviser dette dog forekomsten af en alvorlig stræben, ikke stilleståendes dødbringende ensformighed.		68:2.1 (764.4) Civilized society is the result of man’s early efforts to overcome his dislike of isolation. But this does not necessarily signify mutual affection, and the present turbulent state of certain primitive groups well illustrates what the early tribes came up through. But though the individuals of a civilization may collide with each other and struggle against one another, and though civilization itself may appear to be an inconsistent mass of striving and struggling, it does evidence earnest striving, not the deadly monotony of stagnation.
68:2.2 (764.5) Selv om niveauet for intelligens har bidraget væsentligt for den kulturelle udviklings hastighed, er fællesskabets væsentligste formål at formindske risikoen i den enkeltes livsstil, og samfundet har udviklet sig lige så hurtigt, som det er lykkedes at formindske smerter og forbedre trivsel i livet. Således har hele den sociale institution flyttet sig langsomt mod målet af sin skæbne - udslettelse eller overlevelse - afhængig af, om målet er selvopholdelsesdriften eller selvtilfredsstillelsen. Selvopholdelsesdriften styrker samfundet, mens overdreven selvtilfredsstillelse ødelægger civilisationen.		68:2.2 (764.5) While the level of intelligence has contributed considerably to the rate of cultural progress, society is essentially designed to lessen the risk element in the individual’s mode of living, and it has progressed just as fast as it has succeeded in lessening pain and increasing the pleasure element in life. Thus does the whole social body push on slowly toward the goal of destiny—extinction or survival—depending on whether that goal is self-maintenance or self-gratification. Self-maintenance originates society, while excessive self-gratification destroys civilization.
68:2.3 (764.6) Samfundet er interesseret i menneskets fortsatte eksistens, selvopholdelsesdriften og selvtilfredsstillelsen, men menneskelig selvrealisering er værdig til at blive det umiddelbare mål for mange kulturelle grupper.		68:2.3 (764.6) Society is concerned with self-perpetuation, self-maintenance, and self-gratification, but human self-realization is worthy of becoming the immediate goal of many cultural groups.
68:2.4 (765.1) Flokinstinktet i det naturlige menneske er næppe tilstrækkelige til at forklare udviklingen af en sådan social organisation som nu findes på Urantia. Selvom denne medfødte selskabelige tilbøjelighed til at leve i flok ligger dybt i det menneskelige samfund, så er meget af menneskets selskabelighed en erhvervet egenskab. To store faktorer, der bidrog til den tidlige sammenslutning af mennesker var behovet for mad, sult og sex kærlighed; mennesket deler disse instinktive drifter med dyreverdenen. To andre følelser, som trak mennesker sammen og holdt dem sammen var forfængelighed og frygt, især frygten for spøgelser.		68:2.4 (765.1) The herd instinct in natural man is hardly sufficient to account for the development of such a social organization as now exists on Urantia. Though this innate gregarious propensity lies at the bottom of human society, much of man’s sociability is an acquirement. Two great influences which contributed to the early association of human beings were food hunger and sex love; these instinctive urges man shares with the animal world. Two other emotions which drove human beings together and held them together were vanity and fear, more particularly ghost fear.
68:2.5 (765.2) Historien er det eneste referat af menneskets årelange kamp for føde. Primitive mennesker tænkte kun, når det var sulten; mad besparelse var dets første selvfornægtelse, selvdisciplin. Efterhånden som samfundet voksede, ophørte behovet for fødevarer med at være det eneste incitament for gensidige fællesskab. Talrige andre former for sult, bevidsthed om forskellige behov, alt førte til tættere sammenslutning af menneskeheden. Men dagens samfund er lastet med overvækst af formodede menneskelige behov. Det tyvende århundrede civilisation stønner træt under den enorme overbelastning af luksus og den overdrevne formering af menneskelige begær og længsler. Det moderne samfund gennemgår en af sine mest farlige faser karakteriseret ved udbredte gensidige relationer og meget kompliceret indbyrdes afhængighed.		68:2.5 (765.2) History is but the record of man’s agelong food struggle. Primitive man only thought when he was hungry; food saving was his first self-denial, self-discipline. With the growth of society, food hunger ceased to be the only incentive for mutual association. Numerous other sorts of hunger, the realization of various needs, all led to the closer association of mankind. But today society is top-heavy with the overgrowth of supposed human needs. Occidental civilization of the twentieth century groans wearily under the tremendous overload of luxury and the inordinate multiplication of human desires and longings. Modern society is enduring the strain of one of its most dangerous phases of far-flung interassociation and highly complicated interdependence.
68:2.6 (765.3) Sult, forfængelighed, og frygt for ånder forårsagede et konstant socialt pres, men den seksuelle tilfredsstillelse var midlertidig og uregelmæssig. Seksualdriften alene opfordrede ingen af de primitive mænd og kvinder til at påtage sig de tunge byrder med at opretholde et hjem. De første tidlige hjem blev grundlagt på den seksuelle rastløshed hos mænd, når han var frataget hyppig tilfredsstillelse og på den tilgivne moderkærlighed med kvinden, som hun i en vis grad delte med hunnerne i alle de højere dyr. Tilstedeværelsen af en hjælpeløs baby, bestemte den tidlige opdeling af mandlige og kvindelige gøremål; kvinden skulle opretholde en fast boplads, hvor hun kunne dyrke jorden. Og fra tidligste tider, er det sted hvor kvinden var altid blevet betragtet som hjemsted.		68:2.6 (765.3) Hunger, vanity, and ghost fear were continuous in their social pressure, but sex gratification was transient and spasmodic. The sex urge alone did not impel primitive men and women to assume the heavy burdens of home maintenance. The early home was founded upon the sex restlessness of the male when deprived of frequent gratification and upon that devoted mother love of the human female, which in measure she shares with the females of all the higher animals. The presence of a helpless baby determined the early differentiation of male and female activities; the woman had to maintain a settled residence where she could cultivate the soil. And from earliest times, where woman was has always been regarded as the home.
68:2.7 (765.4) Kvinden var således tidligt blevet uundværlig for samfundsordenen som udvikler sig, ikke så meget på grund af den flygtige sex lidenskab men som følge af behovet for fødevarer; hun var en vigtig partner i selvvedligeholdelse. Hun var en føde anskaffer, en bærer af byrder, og en ledsager, der ville modstå stor misbrug uden voldsom vrede, og i tillæg til alle disse ønskelige træk, var hun et altid tilstedeværende midler til seksuel tilfredsstillelse.		68:2.7 (765.4) Woman thus early became indispensable to the evolving social scheme, not so much because of the fleeting sex passion as in consequence of food requirement; she was an essential partner in self-maintenance. She was a food provider, a beast of burden, and a companion who would stand great abuse without violent resentment, and in addition to all of these desirable traits, she was an ever-present means of sex gratification.
68:2.8 (765.5) Næsten alt af blivende værdi i civilisationen har sine rødder i familien. Familien var den første vellykkede fredelige gruppe, manden og kvinden lærde at tilpasse sig deres modsætningsforhold, mens de på samme tid lærde deres børn at søge fred med alle andre.		68:2.8 (765.5) Almost everything of lasting value in civilization has its roots in the family. The family was the first successful peace group, the man and woman learning how to adjust their antagonisms while at the same time teaching the pursuits of peace to their children.
68:2.9 (765.6) Ægteskabets funktion i evolutionen er at sikre racens overlevelse, ikke kun realiseringen af personlig lykke; men selvopretholdelsen og selvbevarelse er det virkelige i hjemmet. Selvtilfredsstillelse er tilfældig og ikke afgørende undtagen som et incitament der sikrer det seksuelle forhold. Naturen kræver overlevelse, men frugterne af civilisationen øger de igangværende ægteskabs glæder og tilfredsstillelsen som familielivet giver.		68:2.9 (765.6) The function of marriage in evolution is the insurance of race survival, not merely the realization of personal happiness; self-maintenance and self-perpetuation are the real objects of the home. Self-gratification is incidental and not essential except as an incentive insuring sex association. Nature demands survival, but the arts of civilization continue to increase the pleasures of marriage and the satisfactions of family life.
68:2.10 (765.7) Hvis forfængelighed udvides til at omfatte stolthed, ambition, og værdighed, så kan vi ikke kun skelne, hvordan disse egenskaber bidrager til dannelsen af menneskelige foreninger, men også hvordan de holder mennesker sammen, da sådanne følelser er meningsløse uden et publikum til at parade for. Forfængelighed forbandt sig selv hurtigt med andre følelser og impulser, som krævede en social arena, hvor den kunne udstille og tilfredsstille sig selv. Denne gruppe af følelser gav oprindelse til den tidlige begyndelse af al kunst, ceremoniel, og alle former for levende spil og konkurrencer.		68:2.10 (765.7) If vanity be enlarged to cover pride, ambition, and honor, then we may discern not only how these propensities contribute to the formation of human associations, but how they also hold men together, since such emotions are futile without an audience to parade before. Soon vanity associated with itself other emotions and impulses which required a social arena wherein they might exhibit and gratify themselves. This group of emotions gave origin to the early beginnings of all art, ceremonial, and all forms of sportive games and contests.
68:2.11 (766.1) Forfængelighed bidrog i høj grad til oprindelsen af samfundet; men på tidspunktet for disse åbenbaringer truer en opblæst generation med at oversvømme og drukne hele den komplicerede struktur hos en højt specialiseret civilisation. Nydelses begæret har allerede for længst afløst sultbegæret; legitime samfundsmæssige mål for selvopretholdelse, er hurtigt ved at forvandle sig til ussel og truende former for selvtilfredsstillelse. Selvopholdelsesdriften bygger samfundet; uhæmmet selvtilfredsstillelse nedbryder uundgåeligt civilisationen.		68:2.11 (766.1) Vanity contributed mightily to the birth of society; but at the time of these revelations the devious strivings of a vainglorious generation threaten to swamp and submerge the whole complicated structure of a highly specialized civilization. Pleasure-want has long since superseded hunger-want; the legitimate social aims of self-maintenance are rapidly translating themselves into base and threatening forms of self-gratification. Self-maintenance builds society; unbridled self-gratification unfailingly destroys civilization.
3. Samfundsfremmende virkning af frygt for spøgelser ^top		3. Socializing Influence of Ghost Fear ^top
68:3.1 (766.2) Primitive behov skabte det oprindelige samfund, men frygten for spøgelser holdt det sammen og bibragte det et usædvanligt menneskeligt aspekt til dets eksistens. Fælles frygt havde en fysiologisk oprindelse: frygt for fysisk smerte, utilfredsstillende sult, eller nogen jordisk katastrofe; men frygten for spøgelser var en ny og sublim slags terror.		68:3.1 (766.2) Primitive desires produced the original society, but ghost fear held it together and imparted an extrahuman aspect to its existence. Common fear was physiological in origin: fear of physical pain, unsatisfied hunger, or some earthly calamity; but ghost fear was a new and sublime sort of terror.
68:3.2 (766.3) Den største enkeltfaktor i udviklingen af det menneskelige samfund var sandsynligvis spøgelses drømme. Selv om de fleste drømme stærkt forvirrede det primitive sind, så terroriserede spøgelsesdrømme faktisk de første tiders mennesker og drev disse overtroiske drømmere i hinandens arme i en villig og alvorlig fællesskab for gensidig beskyttelse mod de vage og usete imaginære farer fra åndeverdenen. Spøgelses drømme var en af de tidligste fremtrædende forskelle mellem dyrets og menneskets type af sind. Dyr visualiserer ikke overlevelse efter døden.		68:3.2 (766.3) Probably the greatest single factor in the evolution of human society was the ghost dream. Although most dreams greatly perturbed the primitive mind, the ghost dream actually terrorized early men, driving these superstitious dreamers into each other’s arms in willing and earnest association for mutual protection against the vague and unseen imaginary dangers of the spirit world. The ghost dream was one of the earliest appearing differences between the animal and human types of mind. Animals do not visualize survival after death.
68:3.3 (766.4) Med undtagelse af denne spøgelse faktor, var hele samfundet bygger på grundlæggende behov og grundlæggende biologiske drifter. Men frygten for spøgelser indførte en ny faktor i civilisationen, en frygt, der når ud og væk fra den enkeltes grundlæggende behov, og som hæver sig højt over selve kampen for at holde gruppen sammen. Frygten for de dødes afdøde ånder bragte en ny og overraskende form for frygt, en rystende og kraftfuld terror, hvilket bidrog til at piske den løse sociale orden i de tidligste tidsaldre sammen til de mere grundigt disciplineret og bedre kontrollerede primitive grupper af oldtiden. Denne meningsløse overtro, hvoraf en del stadig findes, forberedte menneskenes sind gennem overtroisk frygt for det uvirkelige og det overnaturlige, for senere opdagelse af "frygt for Herren, som er begyndelsen til visdom." Den grundløse frygt relateret til evolutionen er designet til at blive erstattet af åbenbaring inspireret ærbødighed for Guddommen. Den tidlige dyrkelse af frygten for spøgelser blev et stærkt social bånd, og lige siden den lange fjerne fortid har menneskeheden mere eller mindre efterstræbt opnåelse af åndelighed.		68:3.3 (766.4) Except for this ghost factor, all society was founded on fundamental needs and basic biologic urges. But ghost fear introduced a new factor in civilization, a fear which reaches out and away from the elemental needs of the individual, and which rises far above even the struggles to maintain the group. The dread of the departed spirits of the dead brought to light a new and amazing form of fear, an appalling and powerful terror, which contributed to whipping the loose social orders of early ages into the more thoroughly disciplined and better controlled primitive groups of ancient times. This senseless superstition, some of which still persists, prepared the minds of men, through superstitious fear of the unreal and the supernatural, for the later discovery of “the fear of the Lord which is the beginning of wisdom.” The baseless fears of evolution are designed to be supplanted by the awe for Deity inspired by revelation. The early cult of ghost fear became a powerful social bond, and ever since that far-distant day mankind has been striving more or less for the attainment of spirituality.
68:3.4 (766.5) Sult og kærlighed bragte menneskerne sammen; forfængelighed og frygten for spøgelser holdt dem sammen. Men disse følelser alene, uden indflydelse af fredsfremmende åbenbaringer, er ikke i stand til at udholde belastningen forårsaget af mistanker og irritationer opstået i forbindelse med menneskelige sammenhænge. Uden hjælp fra overmenneskelige kilder bryder samfundets strukturer ned efter at have nået visse grænser, og netop disse selvsamme kræfter der opbyggede samfundet - sult, kærlighed, forfængelighed og frygt - arbejder sammen om at kaste menneskeheden ud i krig og blodsudgydelse.		68:3.4 (766.5) Hunger and love drove men together; vanity and ghost fear held them together. But these emotions alone, without the influence of peace-promoting revelations, are unable to endure the strain of the suspicions and irritations of human interassociations. Without help from superhuman sources the strain of society breaks down upon reaching certain limits, and these very influences of social mobilization—hunger, love, vanity, and fear—conspire to plunge mankind into war and bloodshed.
68:3.5 (766.6) Menneskeslægtens søgen efter fred er ikke en naturlig egenskab; Den er afledt af den åbenbarede religions lærdomme, fra de progressive racers indhøstede erfaringer, men især fra Jesus, Fredsprinsens lære.		68:3.5 (766.6) The peace tendency of the human race is not a natural endowment; it is derived from the teachings of revealed religion, from the accumulated experience of the progressive races, but more especially from the teachings of Jesus, the Prince of Peace.
4. Skikkenes udvikling ^top		4. Evolution of the Mores ^top
68:4.1 (767.1) Alle moderne sociale institutioner er opstået fra udviklingen i de primitive skikke hos dine vilde forfædre; nutidens konventioner er de modificerede og udvidede skikke fra i går. Hvad vane er til den enkelte, det er skikken til gruppen; og gruppeskikke udvikles til folkeskikke eller stammetraditioner - de brede folkelige konventioner. Ud fra disse tidlige begyndelser har alle institutioner i nutidens menneskelige samfund haft deres ydmyge oprindelse.		68:4.1 (767.1) All modern social institutions arise from the evolution of the primitive customs of your savage ancestors; the conventions of today are the modified and expanded customs of yesterday. What habit is to the individual, custom is to the group; and group customs develop into folkways or tribal traditions—mass conventions. From these early beginnings all of the institutions of present-day human society take their humble origin.
68:4.2 (767.2) Man må huske på, at skikkene opstod i et forsøg på at tilpasse gruppe livet til massetilværelsens betingelser; skikkene var menneskets første sociale institution. Alle disse stammefolks reaktioner voksede ud af at undgå smerte og ydmygelse, mens de samtidig forsøger at nyde glæde og magt. Folkeskikkenes oprindelse er, ligesom sprogets oprindelse, altid ubevidst og utilsigtet, og derfor altid indhyllet i mystik.		68:4.2 (767.2) It must be borne in mind that the mores originated in an effort to adjust group living to the conditions of mass existence; the mores were man’s first social institution. And all of these tribal reactions grew out of the effort to avoid pain and humiliation while at the same time seeking to enjoy pleasure and power. The origin of folkways, like the origin of languages, is always unconscious and unintentional and therefore always shrouded in mystery.
68:4.3 (767.3) Frygt for spøgelser fik det primitive menneske til at visualisere det overnaturlige og lagde således et solidt fundament for etikkens og religionens stærke sociale påvirkninger, som igen bevarede samfundets skikke og vaner uændret fra generation til generation. Den ene ting, der tidligt etablerede og krystalliserede skikkene var troen på, at de døde var jaloux på de måder, hvorpå de havde levet og var døde; derfor ville de udmåle frygtelige straffe på de levende dødelige, der vovede at udvise skødesløs foragt for de leveregler, som de havde æret under deres kødelige liv. Alt dette er bedst illustreret ved den nuværende ærbødighed som den gule race viser for deres forfædre. Den senere udviklede primitive religion forstærkede i høj grad spøgelses frygten i stabiliseringen af skikkene, men de fremrykkende civilisationer har i stigende grad befriet menneskeheden fra frygtens lænker og overtroens slaveri.		68:4.3 (767.3) Ghost fear drove primitive man to envision the supernatural and thus securely laid the foundations for those powerful social influences of ethics and religion which in turn preserved inviolate the mores and customs of society from generation to generation. The one thing which early established and crystallized the mores was the belief that the dead were jealous of the ways by which they had lived and died; therefore would they visit dire punishment upon those living mortals who dared to treat with careless disdain the rules of living which they had honored when in the flesh. All this is best illustrated by the present reverence of the yellow race for their ancestors. Later developing primitive religion greatly reinforced ghost fear in stabilizing the mores, but advancing civilization has increasingly liberated mankind from the bondage of fear and the slavery of superstition.
68:4.4 (767.4) Forud for befriende og liberaliserende undervisning af lærerne i Dalamatia, var fortidens menneske et hjælpeløst offer for skikkenes ritualer; den primitive vilde var omgivet af en endeløs ceremoniel. Alt, hvad han gjorde fra han vågnede om morgenen til det øjeblik, han faldt i søvn i sin hule for natten skulle gøres på lige en bestemt måde - i overensstemmelse med stammens indgroede vaner. Han var en slave til skikkenes tyranni; hans liv indeholdt ingenting frit, spontant eller originalt. Der var ingen naturlig fremskridt i retning af højere mentale, moralske eller social eksistens.		68:4.4 (767.4) Prior to the liberating and liberalizing instruction of the Dalamatia teachers, ancient man was held a helpless victim of the ritual of the mores; the primitive savage was hedged about by an endless ceremonial. Everything he did from the time of awakening in the morning to the moment he fell asleep in his cave at night had to be done just so—in accordance with the folkways of the tribe. He was a slave to the tyranny of usage; his life contained nothing free, spontaneous, or original. There was no natural progress toward a higher mental, moral, or social existence.
68:4.5 (767.5) De første tiders mennesker var fastholdt i grebet af sædvane; den vilde var en ægte slave til sædvane; men der er nu og da opstået visse variationer fra typen, der har vovet at indvie nye måder at tænke og forbedrede metoder til at leve. Ikke desto mindre udgør primitive menneskers sløvhed den biologiske sikkerheds bremse mod en pludselig fremskyndelse ind i ødelæggende tilpasningsproblemer af en for hurtigt fremrykkende civilisation.		68:4.5 (767.5) Early man was mightily gripped by custom; the savage was a veritable slave to usage; but there have arisen ever and anon those variations from type who have dared to inaugurate new ways of thinking and improved methods of living. Nevertheless, the inertia of primitive man constitutes the biologic safety brake against precipitation too suddenly into the ruinous maladjustment of a too rapidly advancing civilization.
68:4.6 (767.6) Men disse skikke er ikke ren ondskab; deres udvikling bør fortsætte. Det er næsten fatalt for civilisationens opretholdelse at foretage en radikal omvæltning ved påbegyndelse af en omfattende ændring af den i en stor skala. Vanen har været kontinuitetens tråd, som har holdt civilisationen sammen. Vejen gennem menneskets historie er bestrøet med resterne af kasserede skikke og forældede sociale praksisser; men ingen civilisation har bestået som opgav sine skikke, bortset fra vedtagelsen af bedre og mere hensigtsmæssige skikke.		68:4.6 (767.6) But these customs are not an unmitigated evil; their evolution should continue. It is nearly fatal to the continuance of civilization to undertake their wholesale modification by radical revolution. Custom has been the thread of continuity which has held civilization together. The path of human history is strewn with the remnants of discarded customs and obsolete social practices; but no civilization has endured which abandoned its mores except for the adoption of better and more fit customs.
68:4.7 (767.7) Et samfunds fortsatte overlevelse afhænger hovedsageligt af den gradvise udvikling af dets skikke. Vanernes udviklingsproces vokser ud af ønsket om at eksperimentere; nye idéer er fremsat - der opstår konkurrence. En fremadtrængende civilisation tager de progressive idéer til sig og består; tiden og omstændighederne vælger til sidst den bedste gruppen til overlevelse. Dette betyder dog ikke, at hver enkelt og isoleret forandring i sammensætningen af det menneskelige samfund har været til det bedre. Nej! Bestemt ikke! for der har været mange, mange tilbageslag i den lange fremadrækkende kamp som civilisationen på Urantia har udkæmpet.		68:4.7 (767.7) The survival of a society depends chiefly on the progressive evolution of its mores. The process of custom evolution grows out of the desire for experimentation; new ideas are put forward—competition ensues. A progressing civilization embraces the progressive idea and endures; time and circumstance finally select the fitter group for survival. But this does not mean that each separate and isolated change in the composition of human society has been for the better. No! indeed no! for there have been many, many retrogressions in the long forward struggle of Urantia civilization.
5. Arealanvendelse - opretholdelsens kunst ^top		5. Land Techniques—Maintenance Arts ^top
68:5.1 (768.1) Landet er samfundets scene; menneskene er aktørerne. Mennesket må vedvarende tilpasse sin optræden i overensstemmelse med landsituation. Udviklingen af skikke er altid afhængig af proportionen mellem land og menneske. Dette er sandt, på trods af at det er vanskeligt at få øje på. Menneskets landanvendelse, eller opretholdelsens kunst, plus dets levestandard, er lig med summen af folkeskikkene, sædvanerne. Summen af menneskets tilpasning til livets krav er lig med dets kulturelle civilisation.		68:5.1 (768.1) Land is the stage of society; men are the actors. And man must ever adjust his performances to conform to the land situation. The evolution of the mores is always dependent on the land-man ratio. This is true notwithstanding the difficulty of its discernment. Man’s land technique, or maintenance arts, plus his standards of living, equal the sum total of the folkways, the mores. And the sum of man’s adjustment to the life demands equals his cultural civilization.
68:5.2 (768.2) De tidligste menneskelige kulturer opstod langs floderne på den østlige halvkugle, og der var fire store skridt i civilisationens fremmarch. De var:		68:5.2 (768.2) The earliest human cultures arose along the rivers of the Eastern Hemisphere, and there were four great steps in the forward march of civilization. They were:
68:5.3 (768.3) 1. Samlerstadiet. Fødekravet, sult, førte til den første form for industriel organisation, de primitive fødevareproducerende indsamlings linjer. Nogle gange kunne en sådan linje af sultemarch være ti til tyve kilometer lang, når den gik frem over landet søgende efter føde. Dette var den primitive nomade kulturstadiet og er den levemåde som de afrikanske buskmænd anvender i dag.		68:5.3 (768.3) 1. The collection stage. Food coercion, hunger, led to the first form of industrial organization, the primitive food-gathering lines. Sometimes such a line of hunger march would be ten miles long as it passed over the land gleaning food. This was the primitive nomadic stage of culture and is the mode of life now followed by the African Bushmen.
68:5.4 (768.4) 2. Jægerstadiet. Opfindelsen af våben værktøjer gjorde det muligt for mennesket at blive en jæger og således opnå en betydelig frihed fra fødeslaveriet. En eftertænksom Andonit som havde fået sin knytnæve stærkt beskadiget i en hård kamp genopdagede tanken om at bruge en lang stok i stedet for armen og et stykke hårdt flint, bundet med sener i enden af stokken i stedet for hans knytnæve. Mange stammer gjorde denne form for opdagelse uafhængige af hinanden, og disse forskellige former for hamre repræsenterede et af de store frem skridt i den menneskelige civilisation. Den dag i dag er der nogle australske indfødte som kun er avanceret lidt ud over dette stadium.		68:5.4 (768.4) 2. The hunting stage. The invention of weapon tools enabled man to become a hunter and thus to gain considerable freedom from food slavery. A thoughtful Andonite who had severely bruised his fist in a serious combat rediscovered the idea of using a long stick for his arm and a piece of hard flint, bound on the end with sinews, for his fist. Many tribes made independent discoveries of this sort, and these various forms of hammers represented one of the great forward steps in human civilization. Today some Australian natives have progressed little beyond this stage.
68:5.5 (768.5) De blå mennesker blev fremtrædende jægere og fangere; ved at bygge hegn i floderne fangede de fisk i store mængder, tørrede overskuddet til vinterbrug. Mange former for geniale slynger og fælder var anvendt i jagten på vildt, men de mere primitive menneskeracer jagtede ikke de større dyr.		68:5.5 (768.5) The blue men became expert hunters and trappers; by fencing the rivers they caught fish in great numbers, drying the surplus for winter use. Many forms of ingenious snares and traps were employed in catching game, but the more primitive races did not hunt the larger animals.
68:5.6 (768.6) 3. Hyrdestadiet. Denne fase af civilisationen blev muliggjort, da man begyndte at tæmme dyr. Araberne og de indfødte i Afrika er blandt de nyere tiders hyrdefolk.		68:5.6 (768.6) 3. The pastoral stage. This phase of civilization was made possible by the domestication of animals. The Arabs and the natives of Africa are among the more recent pastoral peoples.
68:5.7 (768.7) Hyrdelivet gav yderligere lettelse fra fødeslaveriet; mennesket lærte at leve af renten af sin kapital, forøgelsen af deres flokke; og dette gav mere fritid for kultur og fremskridt.		68:5.7 (768.7) Pastoral living afforded further relief from food slavery; man learned to live on the interest of his capital, the increase in his flocks; and this provided more leisure for culture and progress.
68:5.8 (768.8) Samfundet før hyrdestadiet var præget af samarbejde mellem de to køn, men udbredelsen af dyrehold reducerede kvinderne til slaveriets bund i samfundet. I tidligere tider var det mandens pligt at skaffe føde fra dyreriget og kvinders opgave at tilvejebringe det spiselige fra planteriget. Derfor faldt kvindens værdighed betydeligt, da manden trådte ind i hyrdestadiet af sin tilværelse. Hun var stadig tvunget til at slide og slæbe med at producere de vegetabilske livsfornødenheder, mens manden kun behøver at gå til sine flokke for at få dyrefoder i overflod. Manden blev således relativt uafhængig af kvinden; gennem hele hyrdealderen faldt kvinders status støt. Ved afslutningen af dette stadium, var hun næppe blevet mere end et menneske dyr, hvis opgave var at arbejde og at bære det menneskelige afkom, stort set på samme måde som flokdyrene i besætningen forventes at arbejde og føde afkom. Mændene under hyrdealdrene havde en stor kærlighed til deres kvæg; derfor er det så meget mere skammeligt, at mændene ikke kunne udvikle en dybere kærlighed til deres koner.		68:5.8 (768.8) Prepastoral society was one of sex co-operation, but the spread of animal husbandry reduced women to the depths of social slavery. In earlier times it was man’s duty to secure the animal food, woman’s business to provide the vegetable edibles. Therefore, when man entered the pastoral era of his existence, woman’s dignity fell greatly. She must still toil to produce the vegetable necessities of life, whereas the man need only go to his herds to provide an abundance of animal food. Man thus became relatively independent of woman; throughout the entire pastoral age woman’s status steadily declined. By the close of this era she had become scarcely more than a human animal, consigned to work and to bear human offspring, much as the animals of the herd were expected to labor and bring forth young. The men of the pastoral ages had great love for their cattle; all the more pity they could not have developed a deeper affection for their wives.
68:5.9 (769.1) 4. Landbrugsstadiet. Dette stadium tog sin begyndte, da man begyndte at dyrke planter, og det repræsenterer den højeste type af materiel civilisation. Både Caligastia og Adam bestræbte sig på at undervise gartneri og landbrug. Adam og Eva var gartnere, ikke hyrder, og havearbejde var på den tid en avanceret kultur. Dyrkning af planter udøver en forædlende indflydelse på alle racer af menneskeheden.		68:5.9 (769.1) 4. The agricultural stage. This era was brought about by the domestication of plants, and it represents the highest type of material civilization. Both Caligastia and Adam endeavored to teach horticulture and agriculture. Adam and Eve were gardeners, not shepherds, and gardening was an advanced culture in those days. The growing of plants exerts an ennobling influence on all races of mankind.
68:5.10 (769.2) Landbruget mere end firedoblet forholdet mellem jord og mennesker i verden. Landbruget kan kombineres med hyrde aktiviteten fra det forudgående kultur trin. Når de tre stadier overlapper hinanden, går mændene på jagt og kvinderne dyrker jorden.		68:5.10 (769.2) Agriculture more than quadrupled the land-man ratio of the world. It may be combined with the pastoral pursuits of the former cultural stage. When the three stages overlap, men hunt and women till the soil.
68:5.11 (769.3) Der har altid forekommet spændinger mellem husdyrs ejerne og jordbrugerne. Jægeren og husdyr ejer var militante, krigerisk; landmanden er en mere fredselskende type. Arbejde med dyr antyder kamp og kraft; arbejde med planter indgyder tålmodighed, ro og fred. Landbrug og industrialisme er fredens aktiviteter. Som samfundsaktiviteter i verden har begge imidlertid den svaghed, at de mangler spænding og eventyr.		68:5.11 (769.3) There has always been friction between the herders and the tillers of the soil. The hunter and herder were militant, warlike; the agriculturist is a more peace-loving type. Association with animals suggests struggle and force; association with plants instills patience, quiet, and peace. Agriculture and industrialism are the activities of peace. But the weakness of both, as world social activities, is that they lack excitement and adventure.
68:5.12 (769.4) Menneskelige samfund har udviklet sig fra jægerstadiet gennem husdyr ejerskab til territorialt landbrugsstadium. Hvert stadium i denne fremadskridende civilisation var ledsaget af mindre og mindre nomade vandringer; flere og flere mennesker begyndte at bo hjemme.		68:5.12 (769.4) Human society has evolved from the hunting stage through that of the herders to the territorial stage of agriculture. And each stage of this progressive civilization was accompanied by less and less of nomadism; more and more man began to live at home.
68:5.13 (769.5) Nu supplerer industrien, landbruget, med deraf øget urbanisering og mangedobling af borgerlige klasser, der ikke er engageret i landbruget. En industriel æra kan ikke håbe på at overleve, hvis dets ledere undlader at erkende, at selve de højeste former for samfundsudvikling altid skal være baseres på et sundt landbrugsgrundlag.		68:5.13 (769.5) And now is industry supplementing agriculture, with consequently increased urbanization and multiplication of nonagricultural groups of citizenship classes. But an industrial era cannot hope to survive if its leaders fail to recognize that even the highest social developments must ever rest upon a sound agricultural basis.
6. Kulturens udvikling ^top		6. Evolution of Culture ^top
68:6.1 (769.6) Mennesket er et væsen af jorden, et barn af naturen; uanset hvor inderligt han forsøger at flygte fra landet så er han i sidste ende, dømt til at mislykkes. "Af støv er du kommen, og til støv skal du vende tilbage" er bogstaveligt talt sandt for hele menneskeheden. Menneskets vigtigste kamp var altid, og er, og kommer altid til at gælde land. De første sociale sammenslutninger af primitive mennesker var med henblik på at vinde disse stridigheder om land. Forholdet mellem land og mennesket er grundlaget for al social civilisation.		68:6.1 (769.6) Man is a creature of the soil, a child of nature; no matter how earnestly he may try to escape from the land, in the last reckoning he is certain to fail. “Dust you are and to dust shall you return” is literally true of all mankind. The basic struggle of man was, and is, and ever shall be, for land. The first social associations of primitive human beings were for the purpose of winning these land struggles. The land-man ratio underlies all social civilization.
68:6.2 (769.7) Med sin intelligens, med deres ekspertise og viden, øgede mennesket jordens afkastning; samtidig var den naturlige stigning i afkom i en vis grad bragt under kontrol, og dette medførte næring og fritid til at bygge en kulturel civilisation.		68:6.2 (769.7) Man’s intelligence, by means of the arts and sciences, increased the land yield; at the same time the natural increase in offspring was somewhat brought under control, and thus was provided the sustenance and leisure to build a cultural civilization.
68:6.3 (769.8) Menneskelige samfund styres af en lov, der dekreterer, at befolkningen skal variere i direkte overensstemmelse med landanvendelse og omvendt proportion til en given levestandard. Gennem disse tidlige tidsaldre, afgjorde loven om udbud og efterspørgsel med hensyn til mennesker og land, endnu mere end i dag, den anslåede værdi af begge. I tider med rigelig jord - ubeboede område - var behovet for mennesker stort, og derfor steg værdien af menneskeliv meget; dermed var tab af menneskeliv mere gruopvækkende. I perioder hvor der var mangel på jord og der opstod overbefolkning, faldt værdien af menneskeliv tilsvarende, således at krig, hungersnød og pest blev betragtet med mindre uro og bekymring.		68:6.3 (769.8) Human society is controlled by a law which decrees that the population must vary directly in accordance with the land arts and inversely with a given standard of living. Throughout these early ages, even more than at present, the law of supply and demand as concerned men and land determined the estimated value of both. During the times of plentiful land—unoccupied territory—the need for men was great, and therefore the value of human life was much enhanced; hence the loss of life was more horrifying. During periods of land scarcity and associated overpopulation, human life became comparatively cheapened so that war, famine, and pestilence were regarded with less concern.
68:6.4 (770.1) Når jordens afkast reduceres eller befolkningen øges, genoptages den uundgåelige kamp; alle de værste træk af den menneskelige natur bringes til overfladen. Forbedringen af jordens afkast, udbredelse af de mekaniske landbrugsmetoder, og reduktionen af befolkningen har alle en tendens til at fremme udviklingen af den bedre side af den menneskelige natur.		68:6.4 (770.1) When the land yield is reduced or the population is increased, the inevitable struggle is renewed; the very worst traits of human nature are brought to the surface. The improvement of the land yield, the extension of the mechanical arts, and the reduction of population all tend to foster the development of the better side of human nature.
68:6.5 (770.2) Nybyggersamfund udvikler menneskehedens uuddannede sider. Den skønne kunst og ægte videnskabelige fremskridt sammen med åndelig kultur, har alle bedst kunne trives i de større centre for livet, når de understøttes af et landbrugs- og industrisamfunds befolkning lidt under forholdet mellem land og menneske. Byer ganger altid deres borgers muligheder for enten at være gode eller onde.		68:6.5 (770.2) Frontier society develops the unskilled side of humanity; the fine arts and true scientific progress, together with spiritual culture, have all thrived best in the larger centers of life when supported by an agricultural and industrial population slightly under the land-man ratio. Cities always multiply the power of their inhabitants for either good or evil.
68:6.6 (770.3) Familiens størrelse har altid været påvirket af levestandarden. Jo højere standard jo mindre familie, op til den etablerede status eller gradvis udryddelse.		68:6.6 (770.3) The size of the family has always been influenced by the standards of living. The higher the standard the smaller the family, up to the point of established status or gradual extinction.
68:6.7 (770.4) Gennem alle tidsaldrene, har levestandarden været bestemmende for kvaliteten af en overlevende befolkning i modsætning til blot mængde. Diverse lokale levestandarder giver oprindelse til nye kastesystemer i samfundet, nye skikke. Når levestandarden bliver for kompliceret eller for meget luksuriøst bliver den hurtigt selvudslettelse. Kastesystemer er det direkte resultat af det høje sociale pres fra intens konkurrence som forårsages af stor befolkningstæthed.		68:6.7 (770.4) All down through the ages the standards of living have determined the quality of a surviving population in contrast with mere quantity. Local class standards of living give origin to new social castes, new mores. When standards of living become too complicated or too highly luxurious, they speedily become suicidal. Caste is the direct result of the high social pressure of keen competition produced by dense populations.
68:6.8 (770.5) De tidligere menneskeracer tyede ofte til metoder, der var bestemt til at begrænse befolkningen; alle primitive stammer dræbte deforme og sygelige børn. Det var almindeligt, at pige børn blev dræbt, inden kone køb blev indført. Børn blev undertiden kvalt ved fødslen, men den foretrukne metode var eksponering. Faderen til tvillinger insisterede normalt på, at den ene blev dræbt, da man mente at flere fødsler var forårsaget enten af magi eller utroskab. Som regel blev tvillinger af samme køn skånet. Selv om disse tabuer om tvillinger engang eksisterede stort set i hele verden, så var de aldrig en del af Andoniternes skikke; disse folk betragtede altid tvillinger som et varsel, der betød held og lykke.		68:6.8 (770.5) The early races often resorted to practices designed to restrict population; all primitive tribes killed deformed and sickly children. Girl babies were frequently killed before the times of wife purchase. Children were sometimes strangled at birth, but the favorite method was exposure. The father of twins usually insisted that one be killed since multiple births were believed to be caused either by magic or by infidelity. As a rule, however, twins of the same sex were spared. While these taboos on twins were once well-nigh universal, they were never a part of the Andonite mores; these peoples always regarded twins as omens of good luck.
68:6.9 (770.6) Mange racer lærte sig abortmetoder, og denne praksis blev meget almindelig efter etableringen af tabu om fødsel blandt de ugifte. Det var i lang tid skik for en jomfru at dræbe sit afkom, men blandt de mere civiliserede grupper blev disse uægte børn plejebørn hos pigens mor. Mange primitive klaner blev næsten udryddet af, at man praktiserede både abort og barnemord. Men uanset hvad skikkene dikterede, døde meget få børn efter at de en gang var blevet ammet - moderkærligheden er for stærk til det.		68:6.9 (770.6) Many races learned the technique of abortion, and this practice became very common after the establishment of the taboo on childbirth among the unmarried. It was long the custom for a maiden to kill her offspring, but among more civilized groups these illegitimate children became the wards of the girl’s mother. Many primitive clans were virtually exterminated by the practice of both abortion and infanticide. But regardless of the dictates of the mores, very few children were ever destroyed after having once been suckled—maternal affection is too strong.
68:6.10 (770.7) Selv i det tyvende århundrede er der bevaret rester af disse primitive måder at kontrollere befolkningen. I Australien er der en stamme, hvis mødre nægter at føde mere end to eller tre børn. For ikke så længe siden, fandtes der en kannibalistisk stamme, der spiste hver femte fødte barn. I Madagaskar er der nogle stammer der dræber alle børn født på bestemte uheldige dage, hvilket resulterer i drab af omkring femogtyve procent af alle babyer.		68:6.10 (770.7) Even in the twentieth century there persist remnants of these primitive population controls. There is a tribe in Australia whose mothers refuse to rear more than two or three children. Not long since, one cannibalistic tribe ate every fifth child born. In Madagascar some tribes still destroy all children born on certain unlucky days, resulting in the death of about twenty-five per cent of all babies.
68:6.11 (770.8) Fra et globalt perspektiv har overbefolkning aldrig været et alvorligt problem i fortiden, men hvis krige aftager og videnskaben i stigende grad får menneskernes sygdomme under kontrol, kan det blive et alvorligt problem i den nærmeste fremtid. På sådan et tidspunkt bliver visdommen af verdens ledere stillet overfor en stor test. Vil herskere på Urantia have indsigt og mod til at fremme formeringen af det gennemsnitlige eller stabiliseret menneske i stedet for ekstremerne af overnormale og enormt voksende grupper af undernormale? Det normale menneske er det som bør fremmes; det er rygraden i civilisationen og kilden til de genier som racen frembringer gennem mutationer. Det undernormale menneske skal holdes under samfundets kontrol; der burde ikke fødes flere, end hvad der kræves for at administrere de lavere niveauer af erhvervslivet, de opgaver, der kræver intelligens over dyrets niveau, men som fordrer et så lavt krav, at de fremstår som værende rent slaveri og trældom for de højere typer af menneskeheden.		68:6.11 (770.8) From a world standpoint, overpopulation has never been a serious problem in the past, but if war is lessened and science increasingly controls human diseases, it may become a serious problem in the near future. At such a time the great test of the wisdom of world leadership will present itself. Will Urantia rulers have the insight and courage to foster the multiplication of the average or stabilized human being instead of the extremes of the supernormal and the enormously increasing groups of the subnormal? The normal man should be fostered; he is the backbone of civilization and the source of the mutant geniuses of the race. The subnormal man should be kept under society’s control; no more should be produced than are required to administer the lower levels of industry, those tasks requiring intelligence above the animal level but making such low-grade demands as to prove veritable slavery and bondage for the higher types of mankind.
68:6.12 (771.1) [Præsenteret af en Melkisedek engang stationeret på Urantia.]		68:6.12 (771.1) [Presented by a Melchizedek sometime stationed on Urantia.]