Kapitel 67   Paper 67
Det Planetariske Oprør   The Planetary Rebellion
67:0.1 (754.1) PROBLEMERNE i forbindelse med den menneskelige eksistens på Urantia er umulige at forstå uden kendskab til visse store epoker fra fortiden, især forekomsten og konsekvenserne af det planetariske oprør. Selv om denne omvæltning ikke alvorligt forstyrrede udviklingen af organisk evolution, ændrede den betydeligt den sociale evolution og den spirituelle udvikling. Denne ødelæggende ulykke havde en dybtgående indvirkning på hele planetens naturlige historie.   67:0.1 (754.1) THE problems associated with human existence on Urantia are impossible of understanding without a knowledge of certain great epochs of the past, notably the occurrence and consequences of the planetary rebellion. Although this upheaval did not seriously interfere with the progress of organic evolution, it did markedly modify the course of social evolution and of spiritual development. The entire superphysical history of the planet was profoundly influenced by this devastating calamity.
1. Caligastias forræderi ^top   1. The Caligastia Betrayal ^top
67:1.1 (754.2) For tre hundrede tusind år havde Caligastia haft ansvaret for Urantia da Satan, Lucifer assistent, kom på et af sine periodiske inspektions besøg. Da Satan ankom på planeten, mindede hans udseende på ingen måde om jeres karikaturer af hans forbryderiske majestæt. Han var, og er stadig, en strålende Lanonandek søn. "Og ikke et vidunder, for Satan selv er et genial væsen af lys."   67:1.1 (754.2) For three hundred thousand years Caligastia had been in charge of Urantia when Satan, Lucifer’s assistant, made one of his periodic inspection calls. And when Satan arrived on the planet, his appearance in no way resembled your caricatures of his nefarious majesty. He was, and still is, a Lanonandek Son of great brilliance. “And no marvel, for Satan himself is a brilliant creature of light.”
67:1.2 (754.3) I løbet af denne inspektion informerede Satan Caligastia om Lucifers foreslået "Frihedsdeklaration", og som vi nu ved, så accepterede prinsen til at forråde planeten efter at oprøret var blevet proklameret. De loyale personligheder i universet så med en ejendommelig foragt på Prins Caligastia på grund af dette overlagte tillidsbrud. Skabersønnen udtrykte denne foragt, da han sagde: ".. Du er ligesom din leder, Lucifer, og du har syndigt bestandiggjort hans forbrydelse. Han var en forfalsker fra begyndelsen af hans selvophøjelse fordi han ikke forblev i sandheden."   67:1.2 (754.3) In the course of this inspection Satan informed Caligastia of Lucifer’s then proposed “Declaration of Liberty,” and as we now know, the Prince agreed to betray the planet upon the announcement of the rebellion. The loyal universe personalities look with peculiar disdain upon Prince Caligastia because of this premeditated betrayal of trust. The Creator Son voiced this contempt when he said: “You are like your leader, Lucifer, and you have sinfully perpetuated his iniquity. He was a falsifier from the beginning of his self-exaltation because he abode not in the truth.”
67:1.3 (754.4) Af alt det administrative arbejde i et lokalunivers anses ingen højere tillid at være mere helligt end den der hviler på en Planetprins som overtager ansvaret for velfærd og vejledning af de udviklende dødelige på en verden der for nylig er blevet beboet. Af alle former for ondskab, ingen er mere ødelæggende for personlighedens status end tillidsbrud og illoyalitet til ens tillidsfulde venner. Ved at begå denne bevidste synd, forvrængede Caligastia fuldstændigt sin personlighed, så hans sind aldrig siden har været i stand til, fuldt ud at genvinde sin ligevægt.   67:1.3 (754.4) In all the administrative work of a local universe no high trust is deemed more sacred than that reposed in a Planetary Prince who assumes responsibility for the welfare and guidance of the evolving mortals on a newly inhabited world. And of all forms of evil, none are more destructive of personality status than betrayal of trust and disloyalty to one’s confiding friends. In committing this deliberate sin, Caligastia so completely distorted his personality that his mind has never since been able fully to regain its equilibrium.
67:1.4 (754.5) Der er mange måder at se på synd, men fra universets filosofiske synspunkt er synd en holdning hos en personlighed, der bevidst modsætter sig den kosmiske virkelighed. Fejl kan betragtes som en misforståelse eller fordrejet virkelighed. Ondskab er en delvis realisation af, eller tilpasningsproblem til, universets realiteter. Men synd er en målrettet modstand mod guddommelig virkelighed - et bevidst valg om at modsætte sig åndelige fremskridt - mens syndighed består i en åben og vedvarende trods af anerkendt virkelighed og angiver en sådan grad af personlighedsopløsning at den grænser til kosmisk sindssyge   67:1.4 (754.5) There are many ways of looking at sin, but from the universe philosophic viewpoint sin is the attitude of a personality who is knowingly resisting cosmic reality. Error might be regarded as a misconception or distortion of reality. Evil is a partial realization of, or maladjustment to, universe realities. But sin is a purposeful resistance to divine reality—a conscious choosing to oppose spiritual progress—while iniquity consists in an open and persistent defiance of recognized reality and signifies such a degree of personality disintegration as to border on cosmic insanity.
67:1.5 (755.1) Vildfarelse antyder fravær af intellektuel skarphed; ondskab, mangel på visdom; synd, en ussel åndelig fattigdom; men syndighed indikerer forsvindende personligheds kontrol.   67:1.5 (755.1) Error suggests lack of intellectual keenness; evil, deficiency of wisdom; sin, abject spiritual poverty; but iniquity is indicative of vanishing personality control.
67:1.6 (755.2) Når synden så mange gange er blevet valgt, og så ofte gentaget, kan den blive en vane. Vanemæssige syndere kan let blive uretfærdige, bliver helhjertet oprører mod universet og alle dets guddommelige virkeligheder. Selv om alle former for synd kan tilgives, så tvivler vi på at den uforbederlige synder nogensinde oprigtigt vil føle sorg for sine ugerninger eller acceptere tilgivelse for sine synder.   67:1.6 (755.2) And when sin has so many times been chosen and so often been repeated, it may become habitual. Habitual sinners can easily become iniquitous, become wholehearted rebels against the universe and all of its divine realities. While all manner of sins may be forgiven, we doubt whether the established iniquiter would ever sincerely experience sorrow for his misdeeds or accept forgiveness for his sins.
2. Oprøret bryder ud ^top   2. The Outbreak of Rebellion ^top
67:2.1 (755.3) Kort efter Satans inspektion og mens den planetariske administration stod på tærsklen over for realiseringen af store ting på Urantia, afholdte Caligastia en dag midt om vinter af de nordlige kontinenter, en længere langvarig konference med sin medarbejder Daligastia, hvorefter sidstnævnte indkaldte de ti råd på Urantia til ekstraordinært møde. Denne samling blev åbnet med meddelelsens om, at prins Caligastia havde til hensigt at proklamere sig selv som den absolut hersker over Urantia og krævede, at alle administrative grupper skulle opløse sig selv ved at overføre alle deres opgaver og beføjelser til Daligastia som forvalter, afventende reorganiseringen af den planetariske regering og den efterfølgende omfordeling af disse embeders administrative myndighed.   67:2.1 (755.3) Shortly after Satan’s inspection and when the planetary administration was on the eve of the realization of great things on Urantia, one day, midwinter of the northern continents, Caligastia held a prolonged conference with his associate, Daligastia, after which the latter called the ten councils of Urantia in session extraordinary. This assembly was opened with the statement that Prince Caligastia was about to proclaim himself absolute sovereign of Urantia and demanded that all administrative groups abdicate by resigning all of their functions and powers into the hands of Daligastia as trustee, pending the reorganization of the planetary government and the subsequent redistribution of these offices of administrative authority.
67:2.2 (755.4) Præsentationen af denne højst forbløffende opfordring blev efterfulgt af en mesterlig appel fra Van, formanden for det øverste råd for koordinering. Denne fremragende administrator og dygtige retslærer betegnede den foreslåede fremgangsmåde af Caligastia som en handling, der grænsede til planetarisk oprør og han appellerede til sine mødedeltagere om at afholde sig fra al deltagelse indtil en appel kunne indbringes for Lucifer, Systemherskeren af Satania; og han blev støttet af hele personalet. Derefter blev en appel sendt til Jerusem, og straks kom ordrerne tilbage som udnævnte Caligastia som øverste hersker på Urantia og krævede absolut og ubetinget troskab til hans befalinger. Det var som svar på dette forbløffende budskab, at den ædle Van holdt sin mindeværdige syv timers lange tale, hvor han formelt anklagede Daligastia, Caligastia, og Lucifer som stående i foragt for den øverste magt i Nebadon; og han appellerede til de Højeste i Edentia for støtte og bekræftelse.   67:2.2 (755.4) The presentation of this astounding demand was followed by the masterly appeal of Van, chairman of the supreme council of co-ordination. This distinguished administrator and able jurist branded the proposed course of Caligastia as an act bordering on planetary rebellion and appealed to his conferees to abstain from all participation until an appeal could be taken to Lucifer, the System Sovereign of Satania; and he won the support of the entire staff. Accordingly, appeal was taken to Jerusem, and forthwith came back the orders designating Caligastia as supreme sovereign on Urantia and commanding absolute and unquestioning allegiance to his mandates. And it was in reply to this amazing message that the noble Van made his memorable address of seven hours’ length in which he formally drew his indictment of Daligastia, Caligastia, and Lucifer as standing in contempt of the sovereignty of the universe of Nebadon; and he appealed to the Most Highs of Edentia for support and confirmation.
67:2.3 (755.5) I mellemtiden blev systemets kredsløb afbrudt; Urantia blev isoleret. Hver gruppe af himmelsk liv på planeten befandt sig pludseligt og uden varsel isoleret, fuldstændig afskåret fra alle råd og vejledning udefra.   67:2.3 (755.5) Meantime the system circuits had been severed; Urantia was isolated. Every group of celestial life on the planet found itself suddenly and without warning isolated, utterly cut off from all outside counsel and advice.
67:2.4 (755.6) Daligastia proklamerede formelt Caligastia til "Gud over Urantia og den højeste over alle." I og med denne proklamation var det klart hvad det handlede om; og hver gruppe trak sig tilbage til deres egne overvejelser, diskussioner, der til sidst endte kom til at afgøre skæbnen for hver overmenneskelig personlighed på planeten.   67:2.4 (755.6) Daligastia formally proclaimed Caligastia “God of Urantia and supreme over all.” With this proclamation before them, the issues were clearly drawn; and each group drew off by itself and began deliberations, discussions destined eventually to determine the fate of every superhuman personality on the planet.
67:2.5 (755.7) Serafer og keruber og andre himmelske væsener var involveret i beslutningerne fra denne bitre kamp, denne lange og syndige konflikt. Mange overmenneskelige grupper, der tilfældigvis var på Urantia på tidspunktet for isolationen var strandet her og blev ligesom serafer og deres partnere, tvunget til at vælge mellem synd og retfærdighed - mellem Lucifers veje og den usete Faderens vilje.   67:2.5 (755.7) Seraphim and cherubim and other celestial beings were involved in the decisions of this bitter struggle, this long and sinful conflict. Many superhuman groups that chanced to be on Urantia at the time of its isolation were detained here and, like the seraphim and their associates, were compelled to choose between sin and righteousness—between the ways of Lucifer and the will of the unseen Father.
67:2.6 (756.1) For mere end syv år fortsatte denne kamp. Først da hver tilstedeværende personlighed havde truffet sin endelig afgørelse, vil myndighederne i Edentia forstyrre eller gribe ind. Først da fik Van og hans loyale medarbejdere deres bekræftelse og modtog frigivelse fra deres langvarige angst og utålelig spænding.   67:2.6 (756.1) For more than seven years this struggle continued. Not until every personality concerned had made a final decision, would or did the authorities of Edentia interfere or intervene. Not until then did Van and his loyal associates receive vindication and release from their prolonged anxiety and intolerable suspense.
3. De syv afgørende år ^top   3. The Seven Crucial Years ^top
67:3.1 (756.2) Budskabet om, at oprøret var brudt ud, blev i Jerusem, Satania hovedstad, givet i en informations udsendelse fra Det Melkisedekske Råd. Rednings Melkisedekerne blev straks sendt til Jerusem, og Gabriel meldte sig frivilligt til at virke som repræsentant for Skabersønnen, hvis myndighed var blevet udfordret. Med denne informations udsendelse om oprøret i Satania blev systemet isolerede, sat i karantæne, fra sine søster-systemer. Der var "krig i himlen," hovedkvarteret for Satania, og det bredte sig til hver planet i det lokale system.   67:3.1 (756.2) The outbreak of rebellion on Jerusem, the capital of Satania, was broadcast by the Melchizedek council. The emergency Melchizedeks were immediately dispatched to Jerusem, and Gabriel volunteered to act as the representative of the Creator Son, whose authority had been challenged. With this broadcast of the fact of rebellion in Satania the system was isolated, quarantined, from her sister systems. There was “war in heaven,” the headquarters of Satania, and it spread to every planet in the local system.
67:3.2 (756.3) På Urantia nægtede fyrre medlemmer af det legemlige personale af de et hundrede (herunder Van) at deltage i oprøret. Mange af stabens menneskelige assistenter (modificerede og øvrige) var også modige og ædle forsvarere af Michael og hans univers regering. Der var en frygtelig tab af personligheder blandt serafer og keruber. Næsten halvdelen af de administrator- og overgangsserafer som var tildelt planeten forende sig med deres leder og Daligastia til støtte for Lucifers sag. Fyrre tusind et hundrede og nitten af de primære mellemvæsener sluttede sig sammen med Caligastia, men resten af disse væsener forblev tro mod deres tillidsopgave.   67:3.2 (756.3) On Urantia forty members of the corporeal staff of one hundred (including Van) refused to join the insurrection. Many of the staff’s human assistants (modified and otherwise) were also brave and noble defenders of Michael and his universe government. There was a terrible loss of personalities among seraphim and cherubim. Almost one half of the administrator and transition seraphim assigned to the planet joined their leader and Daligastia in support of the cause of Lucifer. Forty thousand one hundred and nineteen of the primary midway creatures joined hands with Caligastia, but the remainder of these beings remained true to their trust.
67:3.3 (756.4) Den forræderiske prins korrigerede de illoyale mellemvæsner og andre grupper af oprørernes personligheder og organiseret dem til at udføre hans bud, mens Van samlede de loyale mellemvæsener og andre trofaste grupper og begyndte den store kamp for at frelse det planetariske personale og andre efterladt himmelske personligheder.   67:3.3 (756.4) The traitorous Prince marshaled the disloyal midway creatures and other groups of rebel personalities and organized them to execute his bidding, while Van assembled the loyal midwayers and other faithful groups and began the great battle for the salvation of the planetary staff and other marooned celestial personalities.
67:3.4 (756.5) Mens denne kamp foregik, boede loyalisterne i en ubefæstet og dårlig beskyttet bosættelse uden mure nogle kilometer øst for Dalamatia, men deres boliger blev bevogtet dag og nat af de vagtsomme loyale mellemvæsener og de havde i deres besiddelse det uvurderlige livets træ.   67:3.4 (756.5) During the times of this struggle the loyalists dwelt in an unwalled and poorly protected settlement a few miles to the east of Dalamatia, but their dwellings were guarded day and night by the alert and ever-watchful loyal midway creatures, and they had possession of the priceless tree of life.
67:3.5 (756.6) Efter at oprøret var brud ud, overtog de loyal keruber og serafer, ved hjælp af tre trofaste mellemvæsener, ansvaret og myndigheden over livets træ og tillod kun stabens fyrre loyalister og deres tilhørende modificerede dødelige at spise af frugten og bladene fra denne energiplante. Der var seksoghalvtreds af disse modificerede Andoniske medarbejdere fra personalet, mens seksten Andoniske ledsagere fra de illoyale medarbejdere der nægter at gå i oprør med deres overordnede.   67:3.5 (756.6) Upon the outbreak of rebellion, loyal cherubim and seraphim, with the aid of three faithful midwayers, assumed the custody of the tree of life and permitted only the forty loyalists of the staff and their associated modified mortals to partake of the fruit and leaves of this energy plant. There were fifty-six of these modified Andonite associates of the staff, sixteen of the Andonite attendants of the disloyal staff refusing to go into rebellion with their masters.
67:3.6 (756.7) Gennem syv afgørende år af Caligastias oprør, var Van helliget helt til arbejdet med at pleje den loyale hær af mennesker, mellemvæsener og engle. Den åndelige indsigt og moralske standhaftighed som gjorde det muligt for Van at opretholde en sådan urokkelig holdning af loyalitet til universet styrelse var et produkt af klar tænkning, klogt ræsonnement, logisk dom, oprigtig motivation, uselviske formål, intelligent loyalitet, erfaringsbaseret hukommelse, disciplineret karakter og den ubetinget hengivenhed i hans personlighed til at gøre Paradisfaderens vilje.   67:3.6 (756.7) Throughout the seven crucial years of the Caligastia rebellion, Van was wholly devoted to the work of ministry to his loyal army of men, midwayers, and angels. The spiritual insight and moral steadfastness which enabled Van to maintain such an unshakable attitude of loyalty to the universe government was the product of clear thinking, wise reasoning, logical judgment, sincere motivation, unselfish purpose, intelligent loyalty, experiential memory, disciplined character, and the unquestioning dedication of his personality to the doing of the will of the Father in Paradise.
67:3.7 (756.8) Denne syv års ventetid var en tid med selvransagelse og sjæledisciplin. Sådanne kriser i et univers anliggender demonstrerer sindets enorme indflydelse som en faktor i åndelige valg. Uddannelse, undervisning og erfaring er faktorer i de fleste af de afgørende beslutninger i alle evolutionære moralske væsener. Det er dog fuldt ud muligt for den iboende ånd at tage direkte kontakt med de beslutningstagende kræfter i den menneskelige personlighed som afgør beslutninger og dermed giver det fuldt indviet vilje væsen evne til at udføre fantastiske handlinger af loyal hengivenhed til Paradisets Faderens vilje og vej. Det er netop, hvad der skete i Amadons liv, han som var den modificerede menneskelige samarbejdspartner til Van.   67:3.7 (756.8) This seven years of waiting was a time of heart searching and soul discipline. Such crises in the affairs of a universe demonstrate the tremendous influence of mind as a factor in spiritual choosing. Education, training, and experience are factors in most of the vital decisions of all evolutionary moral creatures. But it is entirely possible for the indwelling spirit to make direct contact with the decision-determining powers of the human personality so as to empower the fully consecrated will of the creature to perform amazing acts of loyal devotion to the will and the way of the Father in Paradise. And this is just what occurred in the experience of Amadon, the modified human associate of Van.
67:3.8 (757.1) Amadon er den vigtigste menneskelige helt i Lucifers oprør. Denne mandlige efterkommer af Andon og Fonta var en af de et hundrede, der har bidraget med livsplasma til prinsens personale, og lige siden denne begivenhed, havde han været tilknyttet Van som hans medarbejder og menneskelig assistent. Amadon valgte at stå ved sin herres side under hele den lange og anstrengende kamp. Det var et inspirerende syn at se dette barn af de evolutionære racer stående uberørt af Daligastias spidsfindigheder samtidigt som, han og hans loyale medarbejdere under hele den syvårige kamp med ubøjelige sjælsstyrke modstod alle den lysende Caligastias vildledende lære.   67:3.8 (757.1) Amadon is the outstanding human hero of the Lucifer rebellion. This male descendant of Andon and Fonta was one of the one hundred who contributed life plasm to the Prince’s staff, and ever since that event he had been attached to Van as his associate and human assistant. Amadon elected to stand with his chief throughout the long and trying struggle. And it was an inspiring sight to behold this child of the evolutionary races standing unmoved by the sophistries of Daligastia while throughout the seven-year struggle he and his loyal associates resisted with unyielding fortitude all of the deceptive teachings of the brilliant Caligastia.
67:3.9 (757.2) Caligastia, med et maksimum af intelligens og en stor erfaring i universets anliggender, farede vild - omfavnede synd. Amadon, med et minimum af intelligens og aldeles blottet for universets erfaring, forblev urokkelige i tjeneste af universet og i loyalitet over for sine medarbejdere. Van anvendte både sind og ånd i en storslået og effektiv kombination af intellektuel beslutsomhed og åndelig indsigt og opnåede dermed et erfaringsmæssig niveau af personligheds realisering af den højest opnåelige klasse. Når sindet og ånden er fuldt forenet, har de potentialet for at skabe overmenneskelige værdier, selv morontia virkeligheder.   67:3.9 (757.2) Caligastia, with a maximum of intelligence and a vast experience in universe affairs, went astray—embraced sin. Amadon, with a minimum of intelligence and utterly devoid of universe experience, remained steadfast in the service of the universe and in loyalty to his associate. Van utilized both mind and spirit in a magnificent and effective combination of intellectual determination and spiritual insight, thereby achieving an experiential level of personality realization of the highest attainable order. Mind and spirit, when fully united, are potential for the creation of superhuman values, even morontia realities.
67:3.10 (757.3) Historien om de rystende begivenheder i disse tragiske dage synes ikke at have en ende. Men til sidst havde den sidste personlighed endelige truffet en afgørelse, og da, men først da, ankom en af de Højeste fra Edentia sammen med redningstjenesternes Melkisedekerne for at overtage autoriteten på Urantia. De af Caligastias panoramiske regeringstids optegnelser i Jerusem blev udslettet, og prøvetidens æra af planetarisk rehabilitering blev indviet.   67:3.10 (757.3) There is no end to the recital of the stirring events of these tragic days. But at last the final decision of the last personality was made, and then, but only then, did a Most High of Edentia arrive with the emergency Melchizedeks to seize authority on Urantia. The Caligastia panoramic reign-records on Jerusem were obliterated, and the probationary era of planetary rehabilitation was inaugurated.
4. Caligastias et hundrede efter oprøret ^top   4. The Caligastia One Hundred After Rebellion ^top
67:4.1 (757.4) Da det endelige navneopråb var færdig, blev det konstateret at de legemlige medlemmer af Prinsens personale have valgt side som følger: Van og hele hans koordinerings domstole var forblevet loyale. Ang og tre medlemmer af fødevarerrådet havde overlevet. Bestyrelsen for husdyrhold blev alle fejet ind i oprøret ligesom alle rådgiverne for undertrykkelse af vilde dyr. Fad og fem medlemmer af undervisningskorpset blev reddet. Nod og alle fra Kommissionen til fremstilling og handel sluttede sig til Caligastia. Hap og hele kollegiet af åbenbaret religion forblev loyal med Van og hans ædle gruppe. Lut og hele bestyrelsen for sundhedsgruppen gik tabt. Byrådet for kunst og videnskab forblev loyal i sin helhed, men Tut og Kommissionen for stammestyret gik på afveje. Således var fyrre af de et hundrede reddet, for senere at blive overført til Jerusem, hvor de genoptog deres Paradis rejse.   67:4.1 (757.4) When the final roll was called, the corporeal members of the Prince’s staff were found to have aligned themselves as follows: Van and his entire court of co-ordination had remained loyal. Ang and three members of the food council had survived. The board of animal husbandry were all swept into rebellion as were all of the animal-conquest advisers. Fad and five members of the educational faculty were saved. Nod and all of the commission on industry and trade joined Caligastia. Hap and the entire college of revealed religion remained loyal with Van and his noble band. Lut and the whole board of health were lost. The council of art and science remained loyal in its entirety, but Tut and the commission on tribal government all went astray. Thus were forty out of the one hundred saved, later to be transferred to Jerusem, where they resumed their Paradise journey.
67:4.2 (757.5) De tres medlemmer af det planetariske personale, der gik ind i oprør valgte Nod som deres leder. De arbejdede helhjertet for oprørsprinsen men opdagede hurtigt, at de var blevet frataget opretholdelse af systemets livstids kredsløb. De vågnede op til det faktum, at de var blevet degraderet til status for dødelige væsener. De var faktisk overmenneskelige, men på samme tid, materielle og dødelige. I et forsøg på at øge deres antal, beordrede Daligastia øjeblikkelig at de skulle ty til seksuel reproduktion, vel vidende, at de oprindelige tres og deres fireogfyrre modificerede Andoniske medarbejdere var dømt til at lide udryddelse ved døden, før eller senere. Efter faldet af Dalamatia vandrede det illoyale personale mod nord og øst. Deres efterkommere var længe kendt som Noditerne, og pladsen hvor de boede som "Nods land."   67:4.2 (757.5) The sixty members of the planetary staff who went into rebellion chose Nod as their leader. They worked wholeheartedly for the rebel Prince but soon discovered that they were deprived of the sustenance of the system life circuits. They awakened to the fact that they had been degraded to the status of mortal beings. They were indeed superhuman but, at the same time, material and mortal. In an effort to increase their numbers, Daligastia ordered immediate resort to sexual reproduction, knowing full well that the original sixty and their forty-four modified Andonite associates were doomed to suffer extinction by death, sooner or later. After the fall of Dalamatia the disloyal staff migrated to the north and the east. Their descendants were long known as the Nodites, and their dwelling place as “the land of Nod.”
67:4.3 (758.1) Tilstedeværelsen af disse ekstraordinære supermænd og superkvinder, strandet her som følge af oprøret og i et kort øjeblik havde parret sig med jordens sønner og døtre, gav med lethed oprindelse til de traditionelle historier om guderne, der kommer ned for at parre sig med de dødelige. Således opstod de tusind og én legende, mytiske i deres natur, men baseret på de faktiske omstændigheder i tiderne efter oprøret, som senere fandt en plads i folkesagnene og traditionerne hos de forskellige folkeslag, hvis forfædre havde været i kontakt med Noditerne og deres efterkommere.   67:4.3 (758.1) The presence of these extraordinary supermen and superwomen, stranded by rebellion and presently mating with the sons and daughters of earth, easily gave origin to those traditional stories of the gods coming down to mate with mortals. And thus originated the thousand and one legends of a mythical nature, but founded on the facts of the postrebellion days, which later found a place in the folk tales and traditions of the various peoples whose ancestors had participated in these contacts with the Nodites and their descendants.
67:4.4 (758.2) Personale oprørerne, berøvet åndelig næring, døde til sidst en naturlig død. Og meget af den efterfølgende afgudsdyrkelse af de menneskelige racer voksede ud af et ønske om at forevige mindet om disse meget beærede væsener fra Caligastias dage.   67:4.4 (758.2) The staff rebels, deprived of spiritual sustenance, eventually died a natural death. And much of the subsequent idolatry of the human races grew out of the desire to perpetuate the memory of these highly honored beings of the days of Caligastia.
67:4.5 (758.3) Da de et hundredes personale kom til Urantia, blev de midlertidigt løsrevet fra deres Tankerettere. Umiddelbart efter de Melkisedekske redningsforvalters ankomst blev de loyale personligheder (undtagen Van) returneret til Jerusem og blev genforenet med deres ventede Rettere. Vi kender ikke de tres personale oprørers skæbne; deres Rettere befinder sig stadig på Jerusem. Sager og ting vil utvivlsomt hvile som de nu er, indtil dommen over hele Lucifers oprør endeligt bliver afsagt, og alle deltagers skæbne afgøres.   67:4.5 (758.3) When the staff of one hundred came to Urantia, they were temporarily detached from their Thought Adjusters. Immediately upon the arrival of the Melchizedek receivers the loyal personalities (except Van) were returned to Jerusem and were reunited with their waiting Adjusters. We know not the fate of the sixty staff rebels; their Adjusters still tarry on Jerusem. Matters will undoubtedly rest as they now are until the entire Lucifer rebellion is finally adjudicated and the fate of all participants decreed.
67:4.6 (758.4) Det var meget svært for sådanne væsener som engle og mellemvæsener at forestille sig, at strålende og betroede herskere som Caligastia og Daligastia kunne komme på afveje - begå forræderisk synd. De væsener, der faldt i synd - de gjorde ikke oprør tilsigtet eller overlagt - men blev vildledt af deres overordnede, bedraget af deres betroede ledere. Ligeledes var det let at vinde støtte fra de evolutionære dødelige med deres primitive sind   67:4.6 (758.4) It was very difficult for such beings as angels and midwayers to conceive of brilliant and trusted rulers like Caligastia and Daligastia going astray—committing traitorous sin. Those beings who fell into sin—they did not deliberately or premeditatedly enter upon rebellion—were misled by their superiors, deceived by their trusted leaders. It was likewise easy to win the support of the primitive-minded evolutionary mortals.
67:4.7 (758.5) Langt størstedelen af alle menneskelige og overmenneskelige væsener, der var ofre for Lucifers oprør på Jerusem og de forskellige vildledte planeter har for længst hjerteligt fortrudt deres dumhed; og vi mener virkelig, at alle sådanne oprigtige angrende på en eller anden måde vil blive rehabiliteret og genindført i nogle af univers tjenestens faser, når Dagenes Ældste endelig afslutter retssagen i Satania oprøret, som de for nylig har påbegyndt.   67:4.7 (758.5) The vast majority of all human and superhuman beings who were victims of the Lucifer rebellion on Jerusem and the various misled planets have long since heartily repented of their folly; and we truly believe that all such sincere penitents will in some manner be rehabilitated and restored to some phase of universe service when the Ancients of Days finally complete the adjudication of the affairs of the Satania rebellion, which they have so recently begun.
5. Øjeblikkelig virkning af oprøret ^top   5. Immediate Results of Rebellion ^top
67:5.1 (758.6) Der herskede stor forvirring i Dalamatia og deromkring i næsten halvtreds år efter udbruddet af opstanden. Man forsøgte fuldstændigt og gennemgribende at reorganisere hele verden; revolution fortrængte evolutions processen til fremme af kulturen og racemæssige forbedringer. Blandt de højerestående og delvist uddannede mennesker, der opholdt sig i og omkring Dalamatia var der pludselig en stigning i det kulturelle niveau, men når disse nye og radikale metoder blev forsøgt på de fjerntliggende folkeslag var den umiddelbare konsekvens en ubeskrivelig forvirring og racemæssig pandemonium. Frihed blev hurtigt opfattet til tøjlesløshed af disse tiders halvt udviklede primitive mennesker.   67:5.1 (758.6) Great confusion reigned in Dalamatia and thereabout for almost fifty years after the instigation of rebellion. The complete and radical reorganization of the whole world was attempted; revolution displaced evolution as the policy of cultural advancement and racial improvement. Among the superior and partially trained sojourners in and near Dalamatia there appeared a sudden advancement in cultural status, but when these new and radical methods were attempted on the outlying peoples, indescribable confusion and racial pandemonium was the immediate result. Liberty was quickly translated into license by the half-evolved primitive men of those days.
67:5.2 (758.7) Meget hurtigt efter oprøret var hele personalet i oprøret engageret i et energisk forsvar af byen mod de horder af halvvilde, der belejrede deres mure som følge af de frihedsdoktriner, som alt for tidligt var lært dem. Mange år før de smukke hovedkvarter sank ned under de sydlige bølger, havde de vildledte og fejllærte stammer fra Dalamatias bagland allerede fejet ned i halvvilde angreb på den pragtfulde by, drevet oprørspersonalet og deres partnere nordover.   67:5.2 (758.7) Very soon after the rebellion the entire staff of sedition were engaged in energetic defense of the city against the hordes of semisavages who besieged its walls as a result of the doctrines of liberty which had been prematurely taught them. And years before the beautiful headquarters went down beneath the southern waves, the misled and mistaught tribes of the Dalamatia hinterland had already swept down in semisavage assault on the splendid city, driving the secession staff and their associates northward.
67:5.3 (759.1) Caligastias plan for en øjeblikkelig genopbygning af det menneskelige samfund i overensstemmelse med hans ideer om individuel frihed og gruppe frihedsrettigheder, viste sig at være en hurtig og mere eller mindre komplet fiasko. Samfundet sank hurtigt tilbage til sit gamle biologiske niveau, og kampen for at komme fremad begyndte igen, ikke ret langt forud for det punkt, hvor det var i begyndelsen af Caligastias regime, fordi denne omvæltning havde efterladt verden i en værre forvirring   67:5.3 (759.1) The Caligastia scheme for the immediate reconstruction of human society in accordance with his ideas of individual freedom and group liberties, proved a swift and more or less complete failure. Society quickly sank back to its old biologic level, and the forward struggle began all over, starting not very far in advance of where it was at the beginning of the Caligastia regime, this upheaval having left the world in confusion worse confounded.
67:5.4 (759.2) Et hundrede og to og tres år efter oprøret skyllede en flodbølge op over Dalamatia, og det planetariske hovedkvarter sank i havets bølger. Dette land opstår ikke igen indtil næsten alle spor af denne ædle kultur af disse pragtfulde tidsaldre var blevet udslettet.   67:5.4 (759.2) One hundred and sixty-two years after the rebellion a tidal wave swept up over Dalamatia, and the planetary headquarters sank beneath the waters of the sea, and this land did not again emerge until almost every vestige of the noble culture of those splendid ages had been obliterated.
67:5.5 (759.3) Da verdens første hovedstad blev opslugt af havet, boede der kun de laveste typer af Sangik racerne på Urantia, overløbere, havde allerede forvandlet Faderens tempel til et helligt sted dedikeret til Nog, lysets og ildens afgud.   67:5.5 (759.3) When the first capital of the world was engulfed, it harbored only the lowest types of the Sangik races of Urantia, renegades who had already converted the Father’s temple into a shrine dedicated to Nog, the false god of light and fire.
6. Van - den standhaftige ^top   6. Van—The Steadfast ^top
67:6.1 (759.4) Vans tilhængere trak sig tidligt tilbage til højlandet vest for Indien, hvor de var fritaget for angreb fra forvirrede racer i lavlandet. Fra dette tilbagetrækningssted planlagde de en rehabilitering af verden ligesom deres tidlige forgængere, Badoniterne, engang helt uvidende havde arbejdet for menneskehedens bedste lige før Sangik stammernes tilsynekomst.   67:6.1 (759.4) The followers of Van early withdrew to the highlands west of India, where they were exempt from attacks by the confused races of the lowlands, and from which place of retirement they planned for the rehabilitation of the world as their early Badonite predecessors had once all unwittingly worked for the welfare of mankind just before the days of the birth of the Sangik tribes.
67:6.2 (759.5) Før de Melkisedekske redningsforvalters ankomst, overførte Van forvaltningen af de menneskelige anliggender til ti kommissioner af fire medlemmer hver, grupper identiske med prinsens regime. De ældre bosiddende Livsbærere overtog midlertidig ledelse af dette råd af fyrre medlemmer, der fungerede gennem de syv års venten. Lignende grupper af Amadoniter overtog disse ansvar, da de ni og tredive loyale medarbejdere vendte tilbage til Jerusem.   67:6.2 (759.5) Before the arrival of the Melchizedek receivers, Van placed the administration of human affairs in the hands of ten commissions of four each, groups identical with those of the Prince’s regime. The senior resident Life Carriers assumed temporary leadership of this council of forty, which functioned throughout the seven years of waiting. Similar groups of Amadonites assumed these responsibilities when the thirty-nine loyal staff members returned to Jerusem.
67:6.3 (759.6) Disse Amadoniter nedstammede fra den gruppe af 144 loyale Andoniter som Amadon tilhørte, og som er blevet kendt i hans navn. Denne gruppe omfattede ni og tredive mænd og et hundrede og fem kvinder. Seks og halvtreds af dette antal havde udødelighedsstatus, og alle (undtagen Amadon) blev omdannet sammen med hans loyale medlemmer af personalet. Den resterende del af denne ædle gruppe fortsatte under ledelse af Van og Amadon på jorden til afslutningen af deres jordiske dage. De var den biologiske surdej som forøgede sig og fortsatte med at forsyne verden med lederskab igennem alle disse lange mørke tidsaldre efter oprøret.   67:6.3 (759.6) These Amadonites were derived from the group of 144 loyal Andonites to which Amadon belonged, and who have become known by his name. This group comprised thirty-nine men and one hundred and five women. Fifty-six of this number were of immortality status, and all (except Amadon) were translated along with the loyal members of the staff. The remainder of this noble band continued on earth to the end of their mortal days under the leadership of Van and Amadon. They were the biologic leaven which multiplied and continued to furnish leadership for the world down through the long dark ages of the postrebellion era.
67:6.4 (759.7) Van blev efterladt på Urantia indtil Adams tid, og han forblev titulær leder af alle overmenneskelige personligheder der fungerer på planeten. Han og Amadon opretholdte deres liv gennem mere end hundrede og halvtreds tusind år fra processen med livets træ i samarbejde med Melkisedekernes specialiserede livstjeneste gerning.   67:6.4 (759.7) Van was left on Urantia until the time of Adam, remaining as titular head of all superhuman personalities functioning on the planet. He and Amadon were sustained by the technique of the tree of life in conjunction with the specialized life ministry of the Melchizedeks for over one hundred and fifty thousand years.
67:6.5 (759.8) Urantia anliggender var i lang tid administreret af et råd af planetariske redningsforvaltere, tolv Melkisedekere, som var udnævnt med mandat fra den ældste konstellationshersker, den Højeste Fader i Norlatiadek. Tilknyttet de Melkisedekske redningsforvaltere var et rådgivende råd bestående af: en af de mest loyale hjælpere af den faldne Prins, de to bosatte Livsbærere, en Treenigede Søn i lærlingeuddannelsen, en frivillig Undervisende søn, en Lysende Aftenstjerne fra Avalon (periodisk), lederne for seraferne og keruberne, rådgivere fra to tilstødende planeter, udøvende leder af sekundær engleagtig liv, og Van, den øverstkommanderende for mellemvæsenerne. Således blev Urantia styret og administreret indtil Adam ankom. Det er ikke mærkeligt, at den modige og loyale Van blev tildelt en plads i de planetariske redningsforvalteres råd, som i så lang tid administrerede Urantias anliggender.   67:6.5 (759.8) The affairs of Urantia were for a long time administered by a council of planetary receivers, twelve Melchizedeks, confirmed by the mandate of the senior constellation ruler, the Most High Father of Norlatiadek. Associated with the Melchizedek receivers was an advisory council consisting of: one of the loyal aids of the fallen Prince, the two resident Life Carriers, a Trinitized Son in apprenticeship training, a volunteer Teacher Son, a Brilliant Evening Star of Avalon (periodically), the chiefs of seraphim and cherubim, advisers from two neighboring planets, the director general of subordinate angelic life, and Van, the commander in chief of the midway creatures. And thus was Urantia governed and administered until the arrival of Adam. It is not strange that the courageous and loyal Van was assigned a place on the council of planetary receivers which for so long administered the affairs of Urantia.
67:6.6 (760.1) De tolv Melkisedekekske redningsforvaltere på Urantia udførte et heroisk arbejde. De bevarede resterne af civilisationen, og deres planetariske aktivitetsprogram blev trofast udført af Van. Inden tusind år efter oprøret havde han mere end tre hundrede og halvtreds avancerede grupper spredt overalt i verden. Disse forposter af civilisationen bestod hovedsagelig af efterkommere af de loyale Andoniter let blandet med Sangik racerne, især de blå mennesker og med Noditerne.   67:6.6 (760.1) The twelve Melchizedek receivers of Urantia did heroic work. They preserved the remnants of civilization, and their planetary policies were faithfully executed by Van. Within one thousand years after the rebellion he had more than three hundred and fifty advanced groups scattered abroad in the world. These outposts of civilization consisted largely of the descendants of the loyal Andonites slightly admixed with the Sangik races, particularly the blue men, and with the Nodites.
67:6.7 (760.2) Uanset den frygtelige tilbagegang som oprøret forårsagede så var der mange lovende biologiske arvelinjer på jorden. Under tilsyn af De Melkisedekske redningsforvaltere fortsatte Van og Amadon arbejdet med at fremme den naturlige evolution af den menneskelige race, og de bragte fysiske evolution af mennesket fremad, indtil den nåede højdepunktet som berettigede til afsendelse af en Materiel søn og datter til Urantia.   67:6.7 (760.2) Notwithstanding the terrible setback of rebellion there were many good strains of biologic promise on earth. Under the supervision of the Melchizedek receivers, Van and Amadon continued the work of fostering the natural evolution of the human race, carrying forward the physical evolution of man until it reached that culminating attainment which warranted the dispatch of a Material Son and Daughter to Urantia.
67:6.8 (760.3) Van og Amadon forblev på jorden indtil kort efter Adams og Evas ankomst. Nogle år derefter blev de overflyttet til Jerusem, hvor Van blev genforenet med sin ventende Tankeretter. Van tjener nu til fordel for Urantia mens han afventer ordre om at fortsætte fremad på den lange, lange vej til fuldkommenhed i Paradiset og den uåbenbaret skæbne af de forsamlede Dødeliges Finalitkorps.   67:6.8 (760.3) Van and Amadon remained on earth until shortly after the arrival of Adam and Eve. Some years thereafter they were translated to Jerusem, where Van was reunited with his waiting Adjuster. Van now serves in behalf of Urantia while awaiting the order to go forward on the long, long trail to Paradise perfection and the unrevealed destiny of the assembling Corps of Mortal Finality.
67:6.9 (760.4) Det skal bemærkes, at når Van appellerede til de Højeste af Edentia efter Lucifer havde støttet Caligastia på Urantia, afsendte Konstellationsfædrene øjeblikkelig en afgørelse, der støttede Van på ethvert punkt i hans anklage. Denne doms beslutning nåede ham ikke: fordi de planetariske kredsløb for kommunikation var afbrudt mens det var på vej. Først for nylig blev denne doms afgørelse opdaget i et energioverførende relæ, hvor det var blevet efterladt siden isoleringen af Urantia. Uden denne opdagelse, som blev gjort som følge af undersøgelser udført af mellemvæsener på Urantia, ville frigivelsen af denne beslutning have afventet Urantias tilbagevenden til konstellationens kredsløb. Denne tilsyneladende ulykke af interplanetariske kommunikation var mulig: fordi energi sendere kan modtage og sende oplysninger, men de kan ikke indlede kommunikation.   67:6.9 (760.4) It should be recorded that, when Van appealed to the Most Highs of Edentia after Lucifer had sustained Caligastia on Urantia, the Constellation Fathers dispatched an immediate decision sustaining Van on every point of his contention. This verdict failed to reach him because the planetary circuits of communication were severed while it was in transit. Only recently was this actual ruling discovered lodged in the possession of a relay energy transmitter where it had been marooned ever since the isolation of Urantia. Without this discovery, made as the result of the investigations of the Urantia midwayers, the release of this decision would have awaited the restoration of Urantia to the constellation circuits. And this apparent accident of interplanetary communication was possible because energy transmitters can receive and transmit intelligence, but they cannot initiate communication.
67:6.10 (760.5) I teknisk forstand blev Vans juridiske optegnelser etableret i Satanias domstolsregister faktisk og endeligt efter denne afgørelse fra Fædre af Edentia, var registreret på Jerusem.   67:6.10 (760.5) The technical status of Van on the legal records of Satania was not actually and finally settled until this ruling of the Edentia Fathers was recorded on Jerusem.
7. Dybtgående konsekvenser af synd ^top   7. Remote Repercussions of Sin ^top
67:7.1 (760.6) De personlige (centripetale) konsekvenser af den skabtes forsætlige og vedholdende afvisning af lyset er både uundgåelige og individuelt og påvirker kun Guddommen og den personlige skabning. Sådan en sjælfortærende afgrøde af ondskab er den indre høst af den forhærdede viljeskabning.   67:7.1 (760.6) The personal (centripetal) consequences of the creature’s willful and persistent rejection of light are both inevitable and individual and are of concern only to Deity and to that personal creature. Such a soul-destroying harvest of iniquity is the inner reaping of the iniquitous will creature.
67:7.2 (761.1) Men ikke så med de ydre eftervirkninger af synd: De upersonlige (centrifugale) konsekvenser af omfavnet synd er både uundgåelig og kollektivt, og de påvirker enhver skabning, der fungerer indenfor det påvirker område i en sådan begivenhed.   67:7.2 (761.1) But not so with the external repercussions of sin: The impersonal (centrifugal) consequences of embraced sin are both inevitable and collective, being of concern to every creature functioning within the affect-range of such events.
67:7.3 (761.2) Efter halvtreds tusind år var sammenbruddet af den planetariske administration, var de jordiske anliggender så uorganiserede og forsømt at den menneskelige race havde opnået meget lidt udover den generelle evolutionære status der eksisterede på tidspunktet for Caligastias ankomst tre hundrede og halvtreds tusind år tidligere. I nogen henseender havde der været fremskridt, men på andre områder havde man tabt terræn.   67:7.3 (761.2) By fifty thousand years after the collapse of the planetary administration, earthly affairs were so disorganized and retarded that the human race had gained very little over the general evolutionary status existing at the time of Caligastia’s arrival three hundred and fifty thousand years previously. In certain respects progress had been made; in other directions much ground had been lost.
67:7.4 (761.3) Synd er aldrig rent lokalt i sin effekt. De administrative sektorer af universerne er som organismer; situationen for en personlighed må i et vist omfang deles af alle. Synd, som er en persons holdning til virkeligheden, er nødvendigvis bestemt til at udstille sin iboende negativistiske høst på enhver og alle relaterede niveauer af universets værdier. De fulde konsekvenser af fejlagtig tænkning, ondskabsfuld handling, eller syndig planlægning opleves kun på niveauet, hvor det rent faktisk sker. Overtrædelse af universets lov kan være dødelig i den fysiske verden, uden alvorligt at inddrage sindet eller beskadige den åndelige oplevelse. Synd er fyldt med fatale konsekvenser til personligheds overlevelse, når det er holdningen hos hele væsenet, når det står for sindets valg og sjælens vilje.   67:7.4 (761.3) Sin is never purely local in its effects. The administrative sectors of the universes are organismal; the plight of one personality must to a certain extent be shared by all. Sin, being an attitude of the person toward reality, is destined to exhibit its inherent negativistic harvest upon any and all related levels of universe values. But the full consequences of erroneous thinking, evil-doing, or sinful planning are experienced only on the level of actual performance. The transgression of universe law may be fatal in the physical realm without seriously involving the mind or impairing the spiritual experience. Sin is fraught with fatal consequences to personality survival only when it is the attitude of the whole being, when it stands for the choosing of the mind and the willing of the soul.
67:7.5 (761.4) Ondskab og synd har sine konsekvenser i materielle og sociale verdener og kan undertiden endda forsinke åndelige fremskridt på visse niveauer af universets virkelighed, men synden fra et væsen kan aldrig frarøve et andet væsen fra realiseringen af den guddommelige ret til personlighedens overlevelse. Evig overlevelse kan kun bringes i fare ved sindets afgørelser og sjælens valg af den enkelte selv.   67:7.5 (761.4) Evil and sin visit their consequences in material and social realms and may sometimes even retard spiritual progress on certain levels of universe reality, but never does the sin of any being rob another of the realization of the divine right of personality survival. Eternal survival can be jeopardized only by the decisions of the mind and the choice of the soul of the individual himself.
67:7.6 (761.5) Synden på Urantia gjorde kun meget lidt for at forsinke den biologiske evolution, men det havde den virkning, at det fratog de dødelige racer det fulde udbytte af den Adamiske arvemasse. Synden forsinker enormt den intellektuelle udvikling, den moralske vækst, det sociale fremskridt, og en masse åndelig opnåelse. Men det forhindrer ikke den højeste åndelige opnåelse af enhver person, der vælger at kende Gud og oprigtigt gør hans guddommelige vilje.   67:7.6 (761.5) Sin on Urantia did very little to delay biologic evolution, but it did operate to deprive the mortal races of the full benefit of the Adamic inheritance. Sin enormously retards intellectual development, moral growth, social progress, and mass spiritual attainment. But it does not prevent the highest spiritual achievement by any individual who chooses to know God and sincerely do his divine will.
67:7.7 (761.6) Caligastia gjorde oprør, Adam og Eva var uagtsom, men ingen dødelig født på Urantia siden har lidt i sin personlige åndelige oplevelse: som følge af disse fejltagelser. Hver dødelige født på Urantia siden Caligastias oprør er på en eller anden måde blevet tidsstraffet, men den fremtidige velfærd af sådanne sjæle har aldrig været i den mindste evighedsfare. Ingen personer er nogensinde blevet udsat for livsvigtigt åndeligt afsavn: som følge af en andens synd. Synd er helt personligt, når det gælder moralsk skyld eller åndelige konsekvenser, på trods af dets vidtrækkende konsekvenser i de administrative, intellektuelle og sociale domæner.   67:7.7 (761.6) Caligastia rebelled, Adam and Eve did default, but no mortal subsequently born on Urantia has suffered in his personal spiritual experience because of these blunders. Every mortal born on Urantia since Caligastia’s rebellion has been in some manner time-penalized, but the future welfare of such souls has never been in the least eternity-jeopardized. No person is ever made to suffer vital spiritual deprivation because of the sin of another. Sin is wholly personal as to moral guilt or spiritual consequences, notwithstanding its far-flung repercussions in administrative, intellectual, and social domains.
67:7.8 (761.7) Selvom vi ikke kan fatte den visdom, der tilladelser sådanne katastrofer, kan vi altid skelne den gavnlige virkning af disse lokale forstyrrelser, som de er afspejlet ud over universet som helhed.   67:7.8 (761.7) While we cannot fathom the wisdom that permits such catastrophes, we can always discern the beneficial outworking of these local disturbances as they are reflected out upon the universe at large.
8. Oprørets menneskehelt ^top   8. The Human Hero of the Rebellion ^top
67:8.1 (761.8) Mange modige væsener på de forskellige verdener af Satania modstod Lucifers oprør, men optegnelserne på Salvington portrætterer Amadon som hele systemets mest fremtrædende karakter i hans storartet afvisning af oprørsbølgen og i hans urokkelige hengivenhed til Van - de stod sammen uberørt i deres loyalitet over for overherredømme af den usynlige Fader og hans Søn Michael.   67:8.1 (761.8) The Lucifer rebellion was withstood by many courageous beings on the various worlds of Satania; but the records of Salvington portray Amadon as the outstanding character of the entire system in his glorious rejection of the flood tides of sedition and in his unswerving devotion to Van—they stood together unmoved in their loyalty to the supremacy of the invisible Father and his Son Michael.
67:8.2 (762.1) På tidspunktet for disse betydningsfulde begivenheder var jeg udstationeret på Edentia og jeg er stadig bevidst om den glæde jeg oplevede, da jeg studerede Salvingtons informationsudsendelser, som fra dag til dag fortalte om den utrolige vedholdenhed, overjordisk kærlighed og den udsøgte loyalitet denne tidligere halvvilde som nedstammede fra den Andoniske races eksperimentelle og oprindelige slægt   67:8.2 (762.1) At the time of these momentous transactions I was stationed on Edentia, and I am still conscious of the exhilaration I experienced as I perused the Salvington broadcasts which told from day to day of the unbelievable steadfastness, the transcendent devotion, and the exquisite loyalty of this onetime semisavage springing from the experimental and original stock of the Andonic race.
67:8.3 (762.2) Fra Edentia op gennem Salvington og endda hele vejen til Uversa var det første spørgsmål, som alle underordnede himmelske væsenet stillede med hensyn til Satanias oprør i løbet af disse syv lange år var altid: "Hvad med Amadon af Urantia, står han stadig uberørt?"   67:8.3 (762.2) From Edentia up through Salvington and even on to Uversa, for seven long years the first inquiry of all subordinate celestial life regarding the Satania rebellion, ever and always, was: “What of Amadon of Urantia, does he still stand unmoved?”
67:8.4 (762.3) Hvis Lucifers oprør har hæmmet det lokale system og dets faldne verdener, hvis tabet af denne søn og hans vildledte medarbejdere midlertidigt har hæmmet udviklingen i konstellationen Norlatiadek, så vejer effekten af den vidtstrakte præsentation af inspirerende resultater dette ene barn af naturen og hans beslutsomme gruppe af 143 kammerater, der stod urokkeligt for de højere begreber om universets ledelse og administration, på trods af det enorme og fjendtlige pres fra deres illoyale overordnede. Lad mig forsikre dig, at dette allerede har gjort mere godt i Nebadons univers og Orvontons superunivers, og allerede opvejer den samlende sum af den ondskab og sorg som Lucifers oprør forårsagede.   67:8.4 (762.3) If the Lucifer rebellion has handicapped the local system and its fallen worlds, if the loss of this Son and his misled associates has temporarily hampered the progress of the constellation of Norlatiadek, then weigh the effect of the far-flung presentation of the inspiring performance of this one child of nature and his determined band of 143 comrades in standing steadfast for the higher concepts of universe management and administration in the face of such tremendous and adverse pressure exerted by his disloyal superiors. And let me assure you, this has already done more good in the universe of Nebadon and the superuniverse of Orvonton than can ever be outweighed by the sum total of all the evil and sorrow of the Lucifer rebellion.
67:8.5 (762.4) Alt dette fremhæver på en smukt rørende og fantastisk storslåede måde visdommen i Faderens universelle plan om at mobilisere de Dødeliges Finalitkorps i Paradiset og ansætte denne store gruppe af fremtidig hemmelighedsfulde tjenere i stor udstrækning fra den fælles masse af opstigende, fremadskridende dødelige - lige netop sådan en dødelig som den uindtagelig Amadon.   67:8.5 (762.4) And all this is a beautifully touching and superbly magnificent illumination of the wisdom of the Father’s universal plan for mobilizing the Corps of Mortal Finality on Paradise and for recruiting this vast group of mysterious servants of the future largely from the common clay of the mortals of ascending progression—just such mortals as the impregnable Amadon.
67:8.6 (762.5) [Præsenteret af en Melkisedek i Nebadon.]   67:8.6 (762.5) [Presented by a Melchizedek of Nebadon.]