Kapitel 82		Paper 82
Ægteskabets Udvikling		The Evolution of Marriage
82:0.1 (913.1) ÆGTESKAB—pardannelse—vokser ud af biseksualitet. Ægteskabet er menneskets reaktionelle tilpasning til denne biseksualitet, mens familielivet er det samlede resultat af alle disse evolutionære og tilpasningsmæssige tilpasninger. Ægteskabet er varigt; det er ikke iboende i den biologiske evolution, men det er grundlaget for al social evolution og er derfor sikker på fortsat eksistens i en eller anden form. Ægteskabet har givet menneskeheden hjemmet, og hjemmet er kronen på værket i hele den lange og besværlige evolutionære kamp.		82:0.1 (913.1) MARRIAGE—mating—grows out of bisexuality. Marriage is man’s reactional adjustment to such bisexuality, while the family life is the sum total resulting from all such evolutionary and adaptative adjustments. Marriage is enduring; it is not inherent in biologic evolution, but it is the basis of all social evolution and is therefore certain of continued existence in some form. Marriage has given mankind the home, and the home is the crowning glory of the whole long and arduous evolutionary struggle.
82:0.2 (913.2) Mens religiøse, sociale og uddannelsesmæssige institutioner alle er afgørende for den kulturelle civilisations overlevelse, er familien den vigtigste civilisator. Et barn lærer det meste af det væsentlige i livet fra sin familie og naboerne.		82:0.2 (913.2) While religious, social, and educational institutions are all essential to the survival of cultural civilization, the family is the master civilizer. A child learns most of the essentials of life from his family and the neighbors.
82:0.3 (913.3) Fortidens mennesker havde ikke en særlig rig social civilisation, men det, de havde, gav de trofast og effektivt videre til den næste generation. Og du bør erkende, at de fleste af disse fortidige civilisationer fortsatte med at udvikle sig med et absolut minimum af andre institutionelle påvirkninger, fordi hjemmet fungerede effektivt. I dag besidder menneskeracerne en rig social og kulturel arv, og den bør videregives klogt og effektivt til de efterfølgende generationer. Familien som en uddannelsesinstitution skal bevares.		82:0.3 (913.3) The humans of olden times did not possess a very rich social civilization, but such as they had they faithfully and effectively passed on to the next generation. And you should recognize that most of these civilizations of the past continued to evolve with a bare minimum of other institutional influences because the home was effectively functioning. Today the human races possess a rich social and cultural heritage, and it should be wisely and effectively passed on to succeeding generations. The family as an educational institution must be maintained.
1. Parringsinstinktet ^top		1. The Mating Instinct ^top
82:1.1 (913.4) På trods af personlighedskløften mellem mænd og kvinder er kønsdriften tilstrækkelig til at sikre, at de finder sammen for at reproducere arten. Dette instinkt fungerede effektivt, længe før mennesker oplevede meget af det, der senere blev kaldt kærlighed, hengivenhed og ægteskabelig loyalitet. Parring er en medfødt tilbøjelighed, og ægteskabet er dets evolutionære sociale konsekvens.		82:1.1 (913.4) Notwithstanding the personality gulf between men and women, the sex urge is sufficient to insure their coming together for the reproduction of the species. This instinct operated effectively long before humans experienced much of what was later called love, devotion, and marital loyalty. Mating is an innate propensity, and marriage is its evolutionary social repercussion.
82:1.2 (913.5) Seksuel interesse og lyst var ikke dominerende lidenskaber i primitive folkeslag; de tog dem simpelthen for givet. Hele forplantningsoplevelsen var fri for den fantasifulde udsmykning. Den helt absorberende seksuelle lidenskab blandt de mere civiliserede folk afhænger hovedsagligt af raceblandingen, i særdeleshed når den evolutionære menneskelige natur er blevet stimuleret af Noditernes og Adamiternes associative fantasi og sans for skønhed. Denne arv fra Anditerne blev absorberet af de evolutionære racer i så begrænsede mængder, at det ikke medførte tilstrækkelig selvkontrol over de dyriske lidenskaber som således blev stimuleret og opvækket af at menneskene havde fået en mere vågen seksuel bevidsthed og stærkere parringsdrifter. Af de evolutionære racer, havde de røde mennesker den højeste seksuelkode.		82:1.2 (913.5) Sex interest and desire were not dominating passions in primitive peoples; they simply took them for granted. The entire reproductive experience was free from imaginative embellishment. The all-absorbing sex passion of the more highly civilized peoples is chiefly due to race mixtures, especially where the evolutionary nature has been stimulated by the associative imagination and beauty appreciation of the Nodites and Adamites. But this Andite inheritance was absorbed by the evolutionary races in such limited amounts as to fail to provide sufficient self-control for the animal passions thus quickened and aroused by the endowment of keener sex consciousness and stronger mating urges. Of the evolutionary races, the red man had the highest sex code.
82:1.3 (913.6) Reguleringen af sex i forbindelse med ægteskab indikerer:		82:1.3 (913.6) The regulation of sex in relation to marriage indicates:
82:1.4 (913.7) 1. Civilisationens relative fremskridt. Civilisationen har i stigende grad krævet, at sex tilfredsstilles i nyttige kanaler og i overensstemmelse med skik og brug.		82:1.4 (913.7) 1. The relative progress of civilization. Civilization has increasingly demanded that sex be gratified in useful channels and in accordance with the mores.
82:1.5 (914.1) 2. Størrelsen af anditisk arv i et folk. Blandt sådanne grupper er seksualiteten blevet et udtryk for både det højeste og det laveste i både den fysiske og følelsesmæssige natur.		82:1.5 (914.1) 2. The amount of Andite stock in any people. Among such groups sex has become expressive of both the highest and the lowest in both the physical and emotional natures.
82:1.6 (914.2) Sangik-racerne havde normal dyrisk lidenskab, men de udviste kun lidt fantasi eller forståelse for det modsatte køns skønhed og fysiske tiltrækningskraft. Det, man kalder sexappeal, er stort set fraværende selv hos nutidens primitive racer; disse ublandede folkeslag har et klart parringsinstinkt, men utilstrækkelig sexappeal til at skabe alvorlige problemer, der kræver social kontrol.		82:1.6 (914.2) The Sangik races had normal animal passion, but they displayed little imagination or appreciation of the beauty and physical attractiveness of the opposite sex. What is called sex appeal is virtually absent even in present-day primitive races; these unmixed peoples have a definite mating instinct but insufficient sex attraction to create serious problems requiring social control.
82:1.7 (914.3) Parringsinstinktet er en af menneskets dominerende fysiske drivkræfter; det er den eneste følelse, som under dække af individuel tilfredsstillelse effektivt narrer det egoistiske menneske til at sætte racens velfærd og videreførelse højere end individuel lethed og personlig frihed fra ansvar.		82:1.7 (914.3) The mating instinct is one of the dominant physical driving forces of human beings; it is the one emotion which, in the guise of individual gratification, effectively tricks selfish man into putting race welfare and perpetuation high above individual ease and personal freedom from responsibility.
82:1.8 (914.4) Som institution er ægteskabet, fra dets tidlige begyndelse og frem til moderne tid, et billede på den sociale udvikling af den biologiske tilbøjelighed til selvopretholdelse. Opretholdelsen af den menneskelige art, der er under udvikling, sikres af tilstedeværelsen af denne racemæssige parringsimpuls, en trang, der løst kaldes seksuel tiltrækning. Denne store biologiske trang bliver impulsknudepunktet for alle mulige tilknyttede instinkter, følelser og vaner—fysiske, intellektuelle, moralske og sociale.		82:1.8 (914.4) As an institution, marriage, from its early beginnings down to modern times, pictures the social evolution of the biologic propensity for self-perpetuation. The perpetuation of the evolving human species is made certain by the presence of this racial mating impulse, an urge which is loosely called sex attraction. This great biologic urge becomes the impulse hub for all sorts of associated instincts, emotions, and usages—physical, intellectual, moral, and social.
82:1.9 (914.5) Hos de vilde var fødeforsyningen den drivende motivation, men når civilisationen sikrer rigelig føde, bliver kønsdriften mange gange en dominerende impuls, og derfor er der altid behov for social regulering. Hos dyr kontrollerer den instinktive periodicitet parringslysten, men da mennesket i så høj grad er et selvkontrolleret væsen, er sexlysten ikke helt periodisk; derfor bliver det nødvendigt for samfundet at pålægge individet selvkontrol.		82:1.9 (914.5) With the savage, the food supply was the impelling motivation, but when civilization insures plentiful food, the sex urge many times becomes a dominant impulse and therefore ever stands in need of social regulation. In animals, instinctive periodicity checks the mating propensity, but since man is so largely a self-controlled being, sex desire is not altogether periodic; therefore does it become necessary for society to impose self-control upon the individual.
82:1.10 (914.6) Ingen menneskelig følelse eller impuls kan, når den er uhæmmet og overskygget, skabe så megen skade og sorg som denne stærke sexlyst. Intelligent underkastelse af denne impuls til samfundets regler er den højeste test af enhver civilisations aktualitet. Selvkontrol, mere og mere selvkontrol, er det stadigt stigende krav fra den fremadstormende menneskehed. Hemmelighedskræmmeri, uærlighed og hykleri kan tilsløre sexproblemer, men de giver ingen løsninger, og de fremmer heller ikke etikken.		82:1.10 (914.6) No human emotion or impulse, when unbridled and overindulged, can produce so much harm and sorrow as this powerful sex urge. Intelligent submission of this impulse to the regulations of society is the supreme test of the actuality of any civilization. Self-control, more and more self-control, is the ever-increasing demand of advancing mankind. Secrecy, insincerity, and hypocrisy may obscure sex problems, but they do not provide solutions, nor do they advance ethics.
2. De restriktive tabuer ^top		2. The Restrictive Taboos ^top
82:2.1 (914.7) Historien om ægteskabets udvikling er simpelthen historien om sexkontrol gennem pres fra sociale, religiøse og civile restriktioner. Naturen anerkender næsten ikke individer; den tager ikke hensyn til såkaldt moral; den er kun og udelukkende interesseret i reproduktion af arten. Naturen insisterer på reproduktion, men lader ligegyldigt de deraf følgende problemer blive løst af samfundet, hvilket skaber et evigt og stort problem for den evolutionære menneskehed. Denne sociale konflikt består i den uendelige krig mellem basale instinkter og udviklende etik.		82:2.1 (914.7) The story of the evolution of marriage is simply the history of sex control through the pressure of social, religious, and civil restrictions. Nature hardly recognizes individuals; it takes no cognizance of so-called morals; it is only and exclusively interested in the reproduction of the species. Nature compellingly insists on reproduction but indifferently leaves the consequential problems to be solved by society, thus creating an ever-present and major problem for evolutionary mankind. This social conflict consists in the unending war between basic instincts and evolving ethics.
82:2.2 (914.8) Blandt de tidlige racer eksisterede der lidt eller ingen regulering af forholdet mellem kønnene. På grund af denne seksuelle tilstand, var der ingen prostitution. Pygmæer og andre tilbagestående grupper har i dag ingen ægteskab institution. En undersøgelse af disse folk afslører de primitive racers enkle parrings skikke. Alle gamle folk skal altid undersøges og bedømmes i lyset af de moralske standarder, som anvendes i henhold til skikke i deres egen tid.		82:2.2 (914.8) Among the early races there was little or no regulation of the relations of the sexes. Because of this sex license, no prostitution existed. Today, the Pygmies and other backward groups have no marriage institution; a study of these peoples reveals the simple mating customs followed by primitive races. But all ancient peoples should always be studied and judged in the light of the moral standards of the mores of their own times.
82:2.3 (915.1) Den frie kærlighed har dog aldrig stået højt på skalaen over den rene vildskab. I det øjeblik samfundsgrupper begyndte at dannes, begyndte ægteskabsregler og ægteskabelige restriktioner at udvikle sig. Parring har således udviklet sig gennem en lang række overgange fra en tilstand af næsten fuldstændig sexfrihed til det tyvende århundredes standarder for relativt fuldstændig sexrestriktion.		82:2.3 (915.1) Free love, however, has never been in good standing above the scale of rank savagery. The moment societal groups began to form, marriage codes and marital restrictions began to develop. Mating has thus progressed through a multitude of transitions from a state of almost complete sex license to the twentieth-century standards of relatively complete sex restriction.
82:2.4 (915.2) I de tidligste stadier af stammernes udvikling var skikkene og de restriktive tabuer meget grove, men de holdt kønnene adskilt—det fremmede ro, orden og industri—og den lange udvikling af ægteskabet og hjemmet var begyndt. De seksuelle skikke med hensyn til påklædning, udsmykning og religiøs praksis havde deres oprindelse i disse tidlige tabuer, som definerede omfanget af seksuelle friheder og dermed i sidste ende skabte begreber som last, forbrydelse og synd. Men det var længe praksis at suspendere alle sexregler på højtidsdage, især 1. maj.		82:2.4 (915.2) In the earliest stages of tribal development the mores and restrictive taboos were very crude, but they did keep the sexes apart—this favored quiet, order, and industry—and the long evolution of marriage and the home had begun. The sex customs of dress, adornment, and religious practices had their origin in these early taboos which defined the range of sex liberties and thus eventually created concepts of vice, crime, and sin. But it was long the practice to suspend all sex regulations on high festival days, especially May Day.
82:2.5 (915.3) Kvinder har altid været underlagt mere restriktive tabuer end mænd. De tidlige skikke gav ugifte kvinder samme grad af seksuel frihed som mænd, men det har altid været et krav til koner, at de skulle være tro mod deres mænd. Det primitive ægteskab indskrænkede ikke mandens seksuelle frihed, men det gjorde yderligere seksuel frihed tabu for hustruen. Gifte kvinder har altid haft nogle kendetegn, som skilte dem ud som en klasse for sig selv, såsom frisure, tøj, slør, afsondrethed, udsmykning og ringe.		82:2.5 (915.3) Women have always been subject to more restrictive taboos than men. The early mores granted the same degree of sex liberty to unmarried women as to men, but it has always been required of wives that they be faithful to their husbands. Primitive marriage did not much curtail man’s sex liberties, but it did render further sex license taboo to the wife. Married women have always borne some mark which set them apart as a class by themselves, such as hairdress, clothing, veil, seclusion, ornamentation, and rings.
3. De tidligste ægteskabsskikke ^top		3. Early Marriage Mores ^top
82:3.1 (915.4) Ægteskabet er den sociale organismes institutionelle svar på den allestedsnærværende biologiske spænding i menneskets uophørlige trang til reproduktion—selvforplantning. Parring er universelt naturligt, og efterhånden som samfundet udviklede sig fra det simple til det komplekse, skete der en tilsvarende udvikling af parringsmoralerne, som er oprindelsen til den ægteskabelige institution. Overalt, hvor den sociale evolution er nået til det stadie, hvor der skabes skikke, vil man finde ægteskabet som en institution under udvikling.		82:3.1 (915.4) Marriage is the institutional response of the social organism to the ever-present biologic tension of man’s unremitting urge to reproduction—self-propagation. Mating is universally natural, and as society evolved from the simple to the complex, there was a corresponding evolution of the mating mores, the genesis of the marital institution. Wherever social evolution has progressed to the stage at which mores are generated, marriage will be found as an evolving institution.
82:3.2 (915.5) Der har altid været og vil altid være to forskellige områder af ægteskabet: skik og brug, de love, der regulerer de ydre aspekter af parringen, og de ellers hemmelige og personlige relationer mellem mænd og kvinder. Individet har altid gjort oprør mod samfundets sexregler, og det er årsagen til dette evige sexproblem: Selvopretholdelse er individuel, men udføres af gruppen; selvopretholdelse er social, men sikres af individuelle impulser.		82:3.2 (915.5) There always have been and always will be two distinct realms of marriage: the mores, the laws regulating the external aspects of mating, and the otherwise secret and personal relations of men and women. Always has the individual been rebellious against the sex regulations imposed by society; and this is the reason for this agelong sex problem: Self-maintenance is individual but is carried on by the group; self-perpetuation is social but is secured by individual impulse.
82:3.3 (915.6) Når moralen respekteres, har den rigelig magt til at begrænse og kontrollere kønsdriften, som det er blevet vist blandt alle racer. Ægteskabsstandarder har altid været en sand indikator for sædvanernes aktuelle magt og den civile regerings funktionelle integritet. Men de tidlige sex- og parringsmoraler var en masse inkonsekvente og grove regler. Forældre, børn, slægtninge og samfundet havde alle modstridende interesser i ægteskabsbestemmelserne. Men på trods af alt dette udviklede de racer, som ophøjede og praktiserede ægteskabet, sig naturligt til højere niveauer og overlevede i større antal.		82:3.3 (915.6) The mores, when respected, have ample power to restrain and control the sex urge, as has been shown among all races. Marriage standards have always been a true indicator of the current power of the mores and the functional integrity of the civil government. But the early sex and mating mores were a mass of inconsistent and crude regulations. Parents, children, relatives, and society all had conflicting interests in the marriage regulations. But in spite of all this, those races which exalted and practiced marriage naturally evolved to higher levels and survived in increased numbers.
82:3.4 (915.7) I primitive tider var ægteskabet prisen for social status; besiddelsen af en kone var et tegn på udmærkelse. Den vilde så på sin bryllupsdag som en markering af sin indtræden i ansvar og manddom. I én tidsalder er ægteskabet blevet betragtet som en social pligt; i en anden som en religiøs forpligtelse; og i endnu en anden som et politisk krav om at skaffe borgere til staten.		82:3.4 (915.7) In primitive times marriage was the price of social standing; the possession of a wife was a badge of distinction. The savage looked upon his wedding day as marking his entrance upon responsibility and manhood. In one age, marriage has been looked upon as a social duty; in another, as a religious obligation; and in still another, as a political requirement to provide citizens for the state.
82:3.5 (916.1) Mange tidlige stammer krævede tyveri som kvalifikation til ægteskab; senere folkeslag erstattede sådanne plyndringstogter med atletiske kampe og konkurrencelege. Vinderne af disse konkurrencer blev tildelt førstepræmien—valget af sæsonens brude. Blandt hovedjægerne kunne en ung mand ikke gifte sig, før han havde mindst ét hoved, selvom sådanne kranier nogle gange kunne købes. Efterhånden som køb af koner aftog, blev de vundet ved gådekonkurrencer, en praksis, der stadig overlever blandt mange grupper af de sorte mennesker.		82:3.5 (916.1) Many early tribes required feats of stealing as a qualification for marriage; later peoples substituted for such raiding forays, athletic contests and competitive games. The winners in these contests were awarded the first prize—choice of the season’s brides. Among the head-hunters a youth might not marry until he possessed at least one head, although such skulls were sometimes purchasable. As the buying of wives declined, they were won by riddle contests, a practice that still survives among many groups of the black man.
82:3.6 (916.2) Med den fremadskridende civilisation lagde visse stammer de svære ægteskabsprøver af mandlig udholdenhed i kvindernes hænder; de var således i stand til at favorisere de mænd, de valgte. Disse ægteskabsprøver omfattede evner inden for jagt, kamp og evnen til at forsørge en familie. Det var længe et krav, at brudgommen skulle bo hos brudens familie i mindst et år, hvor han skulle leve og arbejde og bevise, at han var værdig til den kone, han søgte.		82:3.6 (916.2) With advancing civilization, certain tribes put the severe marriage tests of male endurance in the hands of the women; they thus were able to favor the men of their choice. These marriage tests embraced skill in hunting, fighting, and ability to provide for a family. The groom was long required to enter the bride’s family for at least one year, there to live and labor and prove that he was worthy of the wife he sought.
82:3.7 (916.3) En kones kvalifikationer var evnen til at udføre hårdt arbejde og føde børn. Hun skulle udføre et bestemt stykke landbrugsarbejde inden for en given tid. Og hvis hun havde født et barn før ægteskabet, var hun endnu mere værdifuld, for så var hendes frugtbarhed sikret.		82:3.7 (916.3) The qualifications of a wife were the ability to perform hard work and to bear children. She was required to execute a certain piece of agricultural work within a given time. And if she had borne a child before marriage, she was all the more valuable; her fertility was thus assured.
82:3.8 (916.4) Det faktum, at de gamle folk betragtede det som en skændsel eller endda en synd ikke at være gift, forklarer oprindelsen til børneægteskaber; da man skal giftes, jo tidligere jo bedre. Det var også en generel opfattelse, at ugifte personer ikke kunne komme ind i åndelandet, og det var et yderligere incitament til børneægteskaber, selv ved fødslen og nogle gange før fødslen, afhængigt af køn. De gamle troede, at selv de døde skulle giftes. De oprindelige ægteskabsmæglere blev ansat til at forhandle ægteskaber på plads for afdøde personer. En forælder kunne få disse mellemmænd til at arrangere et ægteskab mellem en død søn og en død datter fra en anden familie.		82:3.8 (916.4) The fact that ancient peoples regarded it as a disgrace, or even a sin, not to be married, explains the origin of child marriages; since one must be married, the earlier the better. It was also a general belief that unmarried persons could not enter spiritland, and this was a further incentive to child marriages even at birth and sometimes before birth, contingent upon sex. The ancients believed that even the dead must be married. The original matchmakers were employed to negotiate marriages for deceased individuals. One parent would arrange for these intermediaries to effect the marriage of a dead son with a dead daughter of another family.
82:3.9 (916.5) Blandt senere folkeslag var puberteten den almindelige ægteskabsalder, men den har udviklet sig i direkte forhold til civilisationens fremskridt. Tidligt i den sociale evolution opstod der særegne og cølibatære ordener af både mænd og kvinder; de blev startet og opretholdt af individer, der mere eller mindre manglede normal kønsdrift.		82:3.9 (916.5) Among later peoples, puberty was the common age of marriage, but this has advanced in direct proportion to the progress of civilization. Early in social evolution peculiar and celibate orders of both men and women arose; they were started and maintained by individuals more or less lacking normal sex urge.
82:3.10 (916.6) Mange stammer tillod medlemmer af den herskende gruppe at have et seksuelt forhold til bruden, lige før hun skulle gives til sin mand. Hver af disse mænd ville give pigen en gave, og det var oprindelsen til skikken med at give bryllupsgaver. I nogle grupper forventede man, at en ung kvinde ville gøre sig fortjent til sin medgift, som bestod af de gaver, hun fik som belønning for sin seksuelle tjeneste i brudens udstillingshal.		82:3.10 (916.6) Many tribes allowed members of the ruling group to have sex relations with the bride just before she was to be given to her husband. Each of these men would give the girl a present, and this was the origin of the custom of giving wedding presents. Among some groups it was expected that a young woman would earn her dowry, which consisted of the presents received in reward for her sex service in the bride’s exhibition hall.
82:3.11 (916.7) Nogle stammer giftede de unge mænd sig med enkerne og de ældre kvinder, og når de så blev enkemænd, gav de dem lov til at gifte sig med de unge piger, og på den måde sikrede de, som de udtrykte det, at begge forældre ikke ville være tåber, som de forestillede sig, det ville være tilfældet, hvis to unge fik lov til at parre sig. Andre stammer begrænsede parring til lignende aldersgrupper. Det var begrænsningen af ægteskab til bestemte aldersgrupper, der først gav anledning til ideer om incest (i Indien er der selv nu ingen aldersbegrænsninger på ægteskab).		82:3.11 (916.7) Some tribes married the young men to the widows and older women and then, when they were subsequently left widowers, would allow them to marry the young girls, thus insuring, as they expressed it, that both parents would not be fools, as they conceived would be the case if two youths were allowed to mate. Other tribes limited mating to similar age groups. It was the limitation of marriage to certain age groups that first gave origin to ideas of incest. (In India there are even now no age restrictions on marriage.)
82:3.12 (916.8) Under visse skikke var enketilværelsen meget frygtet, og enkerne blev enten dræbt eller fik lov til at begå selvmord på deres mænds grave, for de skulle gå over i åndelandet med deres ægtefæller. Den overlevende enke fik næsten altid skylden for sin mands død. Nogle stammer brændte dem levende. Hvis enken fortsatte med at leve, var hendes liv præget af konstant sorg og uudholdelige sociale begrænsninger, da nyt ægteskab generelt blev afvist.		82:3.12 (916.8) Under certain mores widowhood was greatly to be feared, widows being either killed or allowed to commit suicide on their husbands’ graves, for they were supposed to go over into spiritland with their spouses. The surviving widow was almost invariably blamed for her husband’s death. Some tribes burned them alive. If a widow continued to live, her life was one of continuous mourning and unbearable social restriction since remarriage was generally disapproved.
82:3.13 (917.1) I gamle dage opmuntrede man til mange former for praksis, der i dag betragtes som umoralske. Primitive koner var ikke sjældent meget stolte af deres mænds affærer med andre kvinder. Kyskhed hos piger var en stor hindring for ægteskab; det at føde et barn før ægteskabet øgede i høj grad en piges attraktivitet som hustru, da manden var sikker på at have en frugtbar ledsager.		82:3.13 (917.1) In olden days many practices now regarded as immoral were encouraged. Primitive wives not infrequently took great pride in their husbands’ affairs with other women. Chastity in girls was a great hindrance to marriage; the bearing of a child before marriage greatly increased a girl’s desirability as a wife since the man was sure of having a fertile companion.
82:3.14 (917.2) Mange primitive stammer sanktionerede prøveægteskaber, indtil kvinden blev gravid, hvorefter den almindelige vielsesceremoni blev udført; blandt andre grupper blev brylluppet ikke fejret, før det første barn var født. Hvis en kone var ufrugtbar, skulle hun forløses af sine forældre, og ægteskabet blev annulleret. Sæder og skikke krævede, at alle par fik børn.		82:3.14 (917.2) Many primitive tribes sanctioned trial marriage until the woman became pregnant, when the regular marriage ceremony would be performed; among other groups the wedding was not celebrated until the first child was born. If a wife was barren, she had to be redeemed by her parents, and the marriage was annulled. The mores demanded that every pair have children.
82:3.15 (917.3) Disse primitive prøveægteskaber var helt fri for enhver form for licens; de var simpelthen oprigtige tests af frugtbarhed. De kontraherende individer giftede sig permanent, lige så snart frugtbarheden var etableret. Når moderne par gifter sig med tanken om en bekvem skilsmisse i baghovedet, hvis de ikke er helt tilfredse med deres ægteskabelige liv, indgår de i virkeligheden en form for prøveægteskab, og det er langt under status for deres mindre civiliserede forfædres ærlige eventyr.		82:3.15 (917.3) These primitive trial marriages were entirely free from all semblance of license; they were simply sincere tests of fecundity. The contracting individuals married permanently just as soon as fertility was established. When modern couples marry with the thought of convenient divorce in the background of their minds if they are not wholly pleased with their married life, they are in reality entering upon a form of trial marriage and one that is far beneath the status of the honest adventures of their less civilized ancestors.
4. Ægteskab under ejendomsbestemmelserne ^top		4. Marriage Under the Property Mores ^top
82:4.1 (917.4) Ægteskabet har altid været tæt forbundet med både ejendom og religion. Ejendommen har været ægteskabets stabilisator, religionen dets moraliserende faktor.		82:4.1 (917.4) Marriage has always been closely linked with both property and religion. Property has been the stabilizer of marriage; religion, the moralizer.
82:4.2 (917.5) Det primitive ægteskab var en investering, en økonomisk spekulation; det var mere et spørgsmål om forretning end en flirtaffære. De gamle giftede sig til gruppens fordel og velfærd; derfor blev deres ægteskaber planlagt og arrangeret af gruppen, deres forældre og ældre. Og at ejendomsretten var effektiv til at stabilisere ægteskabsinstitutionen, bekræftes af det faktum, at ægteskabet var mere permanent blandt de tidlige stammer, end det er blandt mange moderne folkeslag.		82:4.2 (917.5) Primitive marriage was an investment, an economic speculation; it was more a matter of business than an affair of flirtation. The ancients married for the advantage and welfare of the group; wherefore their marriages were planned and arranged by the group, their parents and elders. And that the property mores were effective in stabilizing the marriage institution is borne out by the fact that marriage was more permanent among the early tribes than it is among many modern peoples.
82:4.3 (917.6) Efterhånden som civilisationen udviklede sig, og privat ejendom blev mere anerkendt i skik og brug, blev tyveri den store forbrydelse. Utroskab blev anerkendt som en form for tyveri, en krænkelse af mandens ejendomsret; det er derfor ikke specifikt nævnt i de tidligere love og sæder. Kvinden startede som sin fars ejendom, som overførte sin titel til hendes mand, og alle legaliserede sexrelationer voksede ud af disse allerede eksisterende ejendomsrettigheder. Det Gamle Testamente behandler kvinder som en form for ejendom; Koranen underviser i deres underlegenhed. Manden havde ret til at låne sin kone ud til en ven eller gæst, og denne skik findes stadig blandt visse folkeslag.		82:4.3 (917.6) As civilization advanced and private property gained further recognition in the mores, stealing became the great crime. Adultery was recognized as a form of stealing, an infringement of the husband’s property rights; it is not therefore specifically mentioned in the earlier codes and mores. Woman started out as the property of her father, who transferred his title to her husband, and all legalized sex relations grew out of these pre-existent property rights. The Old Testament deals with women as a form of property; the Koran teaches their inferiority. Man had the right to lend his wife to a friend or guest, and this custom still obtains among certain peoples.
82:4.4 (917.7) Moderne sexjalousi er ikke medfødt; den er et produkt af udviklingen i moral. Den primitive mand var ikke jaloux på sin kone; han vogtede bare over sin ejendom. Grunden til, at konen blev holdt strengere ansvarlig for sex end manden, var, at hendes ægteskabelige utroskab involverede afstamning og arv. Meget tidligt i civilisationens udvikling kom det uægte barn i miskredit. I starten var det kun kvinden, der blev straffet for utroskab; senere påbød skikkene også at straffe hendes partner, og i lange tider havde den fornærmede ægtemand eller den beskyttende far fuld ret til at dræbe den mandlige indtrænger. Moderne folkeslag bevarer disse skikke, som tillader såkaldte æresforbrydelser i henhold til den uskrevne lov.		82:4.4 (917.7) Modern sex jealousy is not innate; it is a product of the evolving mores. Primitive man was not jealous of his wife; he was just guarding his property. The reason for holding the wife to stricter sex account than the husband was because her marital infidelity involved descent and inheritance. Very early in the march of civilization the illegitimate child fell into disrepute. At first only the woman was punished for adultery; later on, the mores also decreed the chastisement of her partner, and for long ages the offended husband or the protector father had the full right to kill the male trespasser. Modern peoples retain these mores, which allow so-called crimes of honor under the unwritten law.
82:4.5 (917.8) Eftersom at kyskhedstabu havde sin oprindelse som en del af ejendomsbestemmelserne, gjaldt det først kun de gifte kvinder, men ikke ugifte piger. I de senere år var det mere faderen end bejleren, som krævede kyskhed. En jomfru var en kommerciel aktiv til faderen—hun bragte en højere pris. Da kyskhed blev mere eftertragtet, blev det praksis at betale faderen en brudepris som erkendelse af at han behørigt havde opfostret en uberørt datter til den kommende mand. Da denne idé om kvindelig kyskhed havde fået sin start fik den et sådan hold på racerne, at det blev til praksis bogstaveligt at sætte pigerne i et bur, faktisk at fængsle dem i årevis, for at sikre deres jomfruelighed. Således gav disse nyere standarder og jomfruelighedstests automatisk oprindelse til de professionelle klasser af prostituerede; de var de afviste brude, de kvinder, der er blevet fundet af brudgommens mødre til ikke at være jomfruer.		82:4.5 (917.8) Since the chastity taboo had its origin as a phase of the property mores, it applied at first to married women but not to unmarried girls. In later years, chastity was more demanded by the father than by the suitor; a virgin was a commercial asset to the father—she brought a higher price. As chastity came more into demand, it was the practice to pay the father a bride fee in recognition of the service of properly rearing a chaste bride for the husband-to-be. When once started, this idea of female chastity took such hold on the races that it became the practice literally to cage up girls, actually to imprison them for years, in order to assure their virginity. And so the more recent standards and virginity tests automatically gave origin to the professional prostitute classes; they were the rejected brides, those women who were found by the grooms’ mothers not to be virgins.
5. Endogami og exogami ^top		5. Endogamy and Exogamy ^top
82:5.1 (918.1) Meget tidligt observerede de vilde, at raceblanding forbedrede kvaliteten af afkommet. Det var ikke sådan, at indavl altid var dårligt, men at udavl altid var relativt bedre; derfor havde skikkene en tendens til at udkrystallisere sig i en begrænsning af kønsrelationer blandt nære slægtninge. Det blev erkendt, at udavl i høj grad øgede de selektive muligheder for evolutionær variation og fremskridt. De udavlede individer var mere alsidige og havde større evne til at overleve i en fjendtlig verden; indavlerne forsvandt gradvist sammen med deres skikke. Alt dette var en langsom udvikling; de vilde tænkte ikke bevidst over sådanne problemer. Men det gjorde de senere og fremadstormende folkeslag, og de gjorde også den iagttagelse, at generel svaghed nogle gange var resultatet af overdreven indavl.		82:5.1 (918.1) Very early the savage observed that race mixture improved the quality of the offspring. It was not that inbreeding was always bad, but that outbreeding was always comparatively better; therefore the mores tended to crystallize in restriction of sex relations among near relatives. It was recognized that outbreeding greatly increased the selective opportunity for evolutionary variation and advancement. The outbred individuals were more versatile and had greater ability to survive in a hostile world; the inbreeders, together with their mores, gradually disappeared. This was all a slow development; the savage did not consciously reason about such problems. But the later and advancing peoples did, and they also made the observation that general weakness sometimes resulted from excessive inbreeding.
82:5.2 (918.2) Mens indavl af gode racer nogle gange resulterede i opbygningen af stærke stammer, gjorde de spektakulære tilfælde af de dårlige resultater af indavl af arvelige defekter mere indtryk på menneskets sind, med det resultat, at de fremadskridende sæder i stigende grad formulerede tabuer mod alle ægteskaber mellem nære slægtninge.		82:5.2 (918.2) While the inbreeding of good stock sometimes resulted in the upbuilding of strong tribes, the spectacular cases of the bad results of the inbreeding of hereditary defectives more forcibly impressed the mind of man, with the result that the advancing mores increasingly formulated taboos against all marriages among near relatives.
82:5.3 (918.3) Religion har længe været en effektiv barriere mod ægteskab uden for troen; mange religiøse læresætninger har forbudt ægteskab uden for troen. Kvinden har som regel foretrukket at gifte sig inden for stammen, mens manden har foretrukket at gifte sig uden for stammen. Ejendom har altid haft indflydelse på ægteskabet, og nogle gange, i et forsøg på at bevare ejendom inden for en klan, er der opstået skikke, der tvinger kvinder til at vælge mænd inden for deres fædres stammer. Afgørelser af denne art førte til en stor udbredelse af fætter-kusine-ægteskaber. Indgifte blev også praktiseret i et forsøg på at bevare håndværkshemmeligheder; dygtige håndværkere forsøgte at holde viden om deres håndværk inden for familien.		82:5.3 (918.3) Religion has long been an effective barrier against outmarriage; many religious teachings have proscribed marriage outside the faith. Woman has usually favored the practice of in-marriage; man, outmarriage. Property has always influenced marriage, and sometimes, in an effort to conserve property within a clan, mores have arisen compelling women to choose husbands within their fathers’ tribes. Rulings of this sort led to a great multiplication of cousin marriages. In-mating was also practiced in an effort to preserve craft secrets; skilled workmen sought to keep the knowledge of their craft within the family.
82:5.4 (918.4) Overlegne grupper, som var isolerede, vendte altid tilbage til at parre sig med deres blodsbeslægtede. Noditerne var i over hundrede og halvtreds tusind år en af de store indgifte grupper. De senere tiders ægteskabsmønstre var enormt påvirket af traditionerne hos den violette race, hvor ægteskaber i starten nødvendigvis var mellem bror og søster. Og ægteskaber mellem brødre og søstre var almindelige i det tidlige Egypten, Syrien, Mesopotamien og i hele det land, der engang var besat af Anditerne. Egypterne praktiserede længe broder- og søsterægteskaber i et forsøg på at holde det kongelige blod rent, en skik, der fortsatte endnu længere i Persien. Blandt mesopotamierne var fætter-kusine-ægteskaber obligatoriske før Abrahams tid; fætre og kusiner havde førsteret til ægteskab. Abraham selv giftede sig med sin halvsøster, men sådanne ægteskaber var ikke tilladt under jødernes senere skikke.		82:5.4 (918.4) Superior groups, when isolated, always reverted to consanguineous mating. The Nodites for over one hundred and fifty thousand years were one of the great in-marriage groups. The later-day in-marriage mores were tremendously influenced by the traditions of the violet race, in which, at first, matings were, perforce, between brother and sister. And brother and sister marriages were common in early Egypt, Syria, Mesopotamia, and throughout the lands once occupied by the Andites. The Egyptians long practiced brother and sister marriages in an effort to keep the royal blood pure, a custom which persisted even longer in Persia. Among the Mesopotamians, before the days of Abraham, cousin marriages were obligatory; cousins had prior marriage rights to cousins. Abraham himself married his half sister, but such unions were not allowed under the later mores of the Jews.
82:5.5 (919.1) Det første skridt væk fra broder- og søsterægteskaber skete under flerkoneri, fordi søsterkonen arrogant dominerede den eller de andre koner. Nogle stammers skikke forbød ægteskab med en død brors enke, men krævede, at den levende bror skulle avle børn til sin afdøde bror. Der er ikke noget biologisk instinkt imod nogen grad af indgifte; sådanne restriktioner er udelukkende et spørgsmål om tabu.		82:5.5 (919.1) The first move away from brother and sister marriages came about under the plural-wife mores because the sister-wife would arrogantly dominate the other wife or wives. Some tribal mores forbade marriage to a dead brother’s widow but required the living brother to beget children for his departed brother. There is no biologic instinct against any degree of in-marriage; such restrictions are wholly a matter of taboo.
82:5.6 (919.2) I sidste ende dominerede udenomsægteskaber, fordi manden foretrak det; at få en kone udefra sikrede større frihed fra svigerfamilien. Kendskab avler foragt, så da elementet af individuelt valg begyndte at dominere parringen, blev det skik at vælge partnere uden for stammen.		82:5.6 (919.2) Outmarriage finally dominated because it was favored by the man; to get a wife from the outside insured greater freedom from in-laws. Familiarity breeds contempt; so, as the element of individual choice began to dominate mating, it became the custom to choose partners from outside the tribe.
82:5.7 (919.3) Mange stammer forbød til sidst ægteskaber inden for klanen; andre begrænsede parring til bestemte kaster. Tabuet mod ægteskab med en kvinde fra ens eget totem gav stødet til skikken med at stjæle kvinder fra nabostammer. Senere blev ægteskaber reguleret mere i overensstemmelse med territorial bopæl end med slægtskab. Der var mange trin i udviklingen af indgifte til den moderne praksis med udgifte. Selv efter at indgifte var blevet tabu for almindelige mennesker, fik høvdinge og konger lov til at gifte sig med deres nære slægtninge for at holde det kongelige blod koncentreret og rent. Sædvanerne har normalt tilladt suveræne herskere visse licenser i sexspørgsmål.		82:5.7 (919.3) Many tribes finally forbade marriages within the clan; others limited mating to certain castes. The taboo against marriage with a woman of one’s own totem gave impetus to the custom of stealing women from neighboring tribes. Later on, marriages were regulated more in accordance with territorial residence than with kinship. There were many steps in the evolution of in-marriage into the modern practice of outmarriage. Even after the taboo rested upon in-marriages for the common people, chiefs and kings were permitted to marry those of close kin in order to keep the royal blood concentrated and pure. The mores have usually permitted sovereign rulers certain licenses in sex matters.
82:5.8 (919.4) Tilstedeværelsen af de senere anditiske folkeslag havde meget at gøre med at øge sangik-racernes lyst til at parre sig uden for deres egne stammer. Men det var ikke muligt for udparring at blive udbredt, før nabogrupper havde lært at leve sammen i relativ fred.		82:5.8 (919.4) The presence of the later Andite peoples had much to do with increasing the desire of the Sangik races to mate outside their own tribes. But it was not possible for out-mating to become prevalent until neighboring groups had learned to live together in relative peace.
82:5.9 (919.5) Exogame ægteskaber var i sig selv en fredsfremmer; ægteskaber mellem stammerne mindskede fjendtlighederne. Ægteskaber uden for stammerne førte til samarbejde mellem stammerne og til militære alliancer; det blev dominerende, fordi det gav øget styrke; det var en nationsopbygger. De exogame ægteskaber blev også i høj grad begunstiget af stigende handel kontakter; eventyr og udforskning bidrog til udvidelsen af parringsgrænserne og lettede i høj grad krydsbefrugtningen af racekulturer.		82:5.9 (919.5) Outmarriage itself was a peace promoter; marriages between the tribes lessened hostilities. Outmarriage led to tribal co-ordination and to military alliances; it became dominant because it provided increased strength; it was a nation builder. Outmarriage was also greatly favored by increasing trade contacts; adventure and exploration contributed to the extension of the mating bounds and greatly facilitated the cross-fertilization of racial cultures.
82:5.10 (919.6) De ellers uforklarlige uoverensstemmelser i de racemæssige ægteskabsmønstre skyldes i høj grad denne skik med at gifte sig uden for ægteskabet med tilhørende konetyveri og køb fra fremmede stammer, hvilket alt sammen resulterede i en sammensmeltning af de separate stammemønstre. At disse tabuer om endogame ægteskaber var sociologiske, ikke biologiske, illustreres godt af tabuerne mod slægtskabsægteskaber, som omfattede mange grader af svogerskabsrelationer, tilfælde, der ikke repræsenterede nogen som helst blodsbånd.		82:5.10 (919.6) The otherwise inexplicable inconsistencies of the racial marriage mores are largely due to this outmarriage custom with its accompanying wife stealing and buying from foreign tribes, all of which resulted in a compounding of the separate tribal mores. That these taboos respecting in-marriage were sociologic, not biologic, is well illustrated by the taboos on kinship marriages, which embraced many degrees of in-law relationships, cases representing no blood relation whatsoever.
6. Raceblandingerne ^top		6. Racial Mixtures ^top
82:6.1 (919.7) Der findes ingen rene racer i verden i dag. De tidlige og oprindelige evolutionære farvede folk har kun to repræsentative racer i verden, de gule mennesker og de sorte mennesker; og selv disse to racer er meget blandet med de uddøde farvede folk. Mens den såkaldte hvide race overvejende nedstammer fra de gamle blå mennesker, er den mere eller mindre blandet med alle andre racer, ligesom de røde mennesker i Amerika er det.		82:6.1 (919.7) There are no pure races in the world today. The early and original evolutionary peoples of color have only two representative races persisting in the world, the yellow man and the black man; and even these two races are much admixed with the extinct colored peoples. While the so-called white race is predominantly descended from the ancient blue man, it is admixed more or less with all other races much as is the red man of the Americas.
82:6.2 (919.8) Af de seks farvede Sangikracer, var tre af første grad og tre af anden grad. Selvom racerne af første grad—den blå, den røde og den gule—i mange henseender var bedre end de tre folkeslag af anden graden, bør man huske, at disse anden gradens racer havde mange ønskelige træk, som ville have betydeligt forbedret folkene i først graden betydeligt, hvis deres bedre arveanlæg kunne være blevet absorberet af dem.		82:6.2 (919.8) Of the six colored Sangik races, three were primary and three were secondary. Though the primary races—blue, red, and yellow—were in many respects superior to the three secondary peoples, it should be remembered that these secondary races had many desirable traits which would have considerably enhanced the primary peoples if their better strains could have been absorbed.
82:6.3 (920.1) Nutidens fordomme mod “halvblods,” “hybrider” og “bastarder” opstår, fordi moderne racekrydsning for størstedelens vedkommende foregår mellem de værste karakteristika af de pågældende racer. Man får også utilfredsstillende afkom, når degenererede stammer af den samme race gifter sig med hinanden.		82:6.3 (920.1) Present-day prejudice against “half-castes,” “hybrids,” and “mongrels” arises because modern racial crossbreeding is, for the greater part, between the grossly inferior strains of the races concerned. You also get unsatisfactory offspring when the degenerate strains of the same race intermarry.
82:6.4 (920.2) Hvis de nuværende racer på Urantia kunne blive befriet for forbandelsen fra deres laveste lag af forringede, asociale, svagtbegavede og udstødte eksemplarer, ville der ikke være meget at indvende mod en begrænset racesammenblanding. Og hvis sådanne raceblandinger kunne finde sted mellem de højeste typer af de forskellige racer, ville der være endnu færre indvendinger.		82:6.4 (920.2) If the present-day races of Urantia could be freed from the curse of their lowest strata of deteriorated, antisocial, feeble-minded, and outcast specimens, there would be little objection to a limited race amalgamation. And if such racial mixtures could take place between the highest types of the several races, still less objection could be offered.
82:6.5 (920.3) Hybridisering af overlegne og forskellige bestande er hemmeligheden bag skabelsen af nye og mere livskraftige stammer. Og det gælder både for planter, dyr og mennesker. Hybridisering forøger livskraften og øger frugtbarheden. Raceblandinger af de gennemsnitlige eller overlegne lag fra forskellige folkeslag øger i høj grad det kreative potentiale, som det ses i den nuværende befolkning i Nordamerikas Forenede Stater. Når sådanne parringer finder sted mellem de lavere eller underlegne lag, mindskes kreativiteten, som det ses hos de nuværende folk i det sydlige Indien.		82:6.5 (920.3) Hybridization of superior and dissimilar stocks is the secret of the creation of new and more vigorous strains. And this is true of plants, animals, and the human species. Hybridization augments vigor and increases fertility. Race mixtures of the average or superior strata of various peoples greatly increase creative potential, as is shown in the present population of the United States of North America. When such matings take place between the lower or inferior strata, creativity is diminished, as is shown by the present-day peoples of southern India.
82:6.6 (920.4) Raceblanding bidrager i høj grad til den pludselige tilsynekomst af nye egenskaber, og hvis en sådan hybridisering er en forening af overlegne stammer, så vil disse nye egenskaber også være højerestående egenskaber.		82:6.6 (920.4) Race blending greatly contributes to the sudden appearance of new characteristics, and if such hybridization is the union of superior strains, then these new characteristics will also be superior traits.
82:6.7 (920.5) Så længe nutidens racer er så overfyldte med uduelige og degenererede stammer, vil raceblanding i stor skala være yderst skadelig, men de fleste indvendinger mod sådanne eksperimenter hviler på sociale og kulturelle fordomme snarere end på biologiske overvejelser. Selv blandt laverestående grupper er hybrider ofte en forbedring i forhold til deres forfædre. Hybridisering forbedrer arterne på grund af de dominante geners rolle. Når racerne blandes med hinanden øges sandsynligheden for at et større antal af de ønskelige dominanter er til stede i hybriden.		82:6.7 (920.5) As long as present-day races are so overloaded with inferior and degenerate strains, race intermingling on a large scale would be most detrimental, but most of the objections to such experiments rest on social and cultural prejudices rather than on biological considerations. Even among inferior stocks, hybrids often are an improvement on their ancestors. Hybridization makes for species improvement because of the role of the dominant genes. Racial intermixture increases the likelihood of a larger number of the desirable dominants being present in the hybrid.
82:6.8 (920.6) I de sidste hundrede år har der fundet mere racehybridisering sted på Urantia, end der har gjort i tusinder af år. Faren for grove disharmonier som følge af krydsning af menneskelige racer er blevet stærkt overdrevet. De største problemer med “halvblodsracer” skyldes sociale fordomme.		82:6.8 (920.6) For the past hundred years more racial hybridization has been taking place on Urantia than has occurred in thousands of years. The danger of gross disharmonies as a result of crossbreeding of human stocks has been greatly exaggerated. The chief troubles of “half-breeds” are due to social prejudices.
82:6.9 (920.7) Pitcairn-eksperimentet med at blande den hvide og den polynesiske race faldt ret godt ud, fordi de hvide mænd og de polynesiske kvinder var af ret god racemæssig stamme. Krydsning mellem de højeste typer af de hvide, røde og gule racer ville straks skabe mange nye og biologisk effektive egenskaber. Disse tre folkeslag hører til de primære Sangik-racer. Blandinger af den hvide og sorte race er ikke så ønskværdige i deres umiddelbare resultater, og heller ikke mulatafkom er så forkastelige, som sociale og racemæssige fordomme vil forsøge at få dem til at fremstå. Fysisk set er sådanne hvid-sorte hybrider fremragende eksemplarer af menneskeheden, på trods af deres lille underlegenhed i nogle andre henseender.		82:6.9 (920.7) The Pitcairn experiment of blending the white and Polynesian races turned out fairly well because the white men and the Polynesian women were of fairly good racial strains. Interbreeding between the highest types of the white, red, and yellow races would immediately bring into existence many new and biologically effective characteristics. These three peoples belong to the primary Sangik races. Mixtures of the white and black races are not so desirable in their immediate results, neither are such mulatto offspring so objectionable as social and racial prejudice would seek to make them appear. Physically, such white-black hybrids are excellent specimens of humanity, notwithstanding their slight inferiority in some other respects.
82:6.10 (920.8) Når en Sangikrace af første graden fusionerer med en anden gradens Sangikrace, forbedres den sidstnævnte betydeligt på bekostning af førstnævnte. På en lille skala—strækkende sig over en lang tidsperiode—kan der ikke være mange alvorlige indvendinger mod et sådant opofrende bidrag fra første gradens racer til forbedring af anden gradens grupper. I biologisk henseende, var anden gradens Sangikracer i nogle henseender bedre end første gradens racer.		82:6.10 (920.8) When a primary Sangik race amalgamates with a secondary Sangik race, the latter is considerably improved at the expense of the former. And on a small scale—extending over long periods of time—there can be little serious objection to such a sacrificial contribution by the primary races to the betterment of the secondary groups. Biologically considered, the secondary Sangiks were in some respects superior to the primary races.
82:6.11 (921.1) Når alt kommer til alt, er den virkelige fare for den menneskelige art at finde i den uhæmmede formering af de underlegne og degenererede stammer af de forskellige civiliserede folkeslag snarere end i nogen formodet fare for deres racemæssige krydsning.		82:6.11 (921.1) After all, the real jeopardy of the human species is to be found in the unrestrained multiplication of the inferior and degenerate strains of the various civilized peoples rather than in any supposed danger of their racial interbreeding.
82:6.12 (921.2) [Præsenteret af den serafiske leder stationeret på Urantia.]		82:6.12 (921.2) [Presented by the Chief of Seraphim stationed on Urantia.]