Kapitel 82		Paper 82
Ægteskabets Udvikling		The Evolution of Marriage
82:0.1 (913.1) ÆGTESKABET - parforholdet - vokser ud af biseksualitet. Ægteskabet er menneskets reaktions tilpasning til en sådan biseksualitet, mens familielivet er det slutresultatet, der følger af alle disse evolutionære og reaktionsjusteringer. Ægteskabet er en vedvarende foreteelse. Det er ikke en naturlig del af den biologiske evolution, men det er grundlaget for al social evolution, og er derfor sikker på fortsatte eksistens i en eller anden form. Ægteskabet har givet menneskeheden hjemmet, og hjemmet er den herlige krone af hele den lang og besværlig evolutionære kamp.		82:0.1 (913.1) MARRIAGE—mating—grows out of bisexuality. Marriage is man’s reactional adjustment to such bisexuality, while the family life is the sum total resulting from all such evolutionary and adaptative adjustments. Marriage is enduring; it is not inherent in biologic evolution, but it is the basis of all social evolution and is therefore certain of continued existence in some form. Marriage has given mankind the home, and the home is the crowning glory of the whole long and arduous evolutionary struggle.
82:0.2 (913.2) Religiøse, sociale og uddannelsesinstitutioner er alle afgørende for kulturcivilisationens overlevelse, men familien er den primære civiliserer. Et barn lærer det meste af det vigtigste i livet fra sin familie og naboerne.		82:0.2 (913.2) While religious, social, and educational institutions are all essential to the survival of cultural civilization, the family is the master civilizer. A child learns most of the essentials of life from his family and the neighbors.
82:0.3 (913.3) Befolkningen i gamle dage havde ikke en meget rig social civilisationen, men det som de havde bragte de trofast og effektivt videre til den næste generation. Du bør bemærke, at de fleste af disse civilisationer fra fortiden fortsatte med at udvikle sig med et absolut minimum af andre institutionelle påvirkninger fordi hjemmet fungerede effektivt. I dag er menneskeracerne i besiddelse af en rig social og kulturel arv, og den skal klogt og effektivt føres videre til efterfølgende generationer. Familien som uddannelsesinstitution skal opretholdes.		82:0.3 (913.3) The humans of olden times did not possess a very rich social civilization, but such as they had they faithfully and effectively passed on to the next generation. And you should recognize that most of these civilizations of the past continued to evolve with a bare minimum of other institutional influences because the home was effectively functioning. Today the human races possess a rich social and cultural heritage, and it should be wisely and effectively passed on to succeeding generations. The family as an educational institution must be maintained.
1. Parringsinstinktet ^top		1. The Mating Instinct ^top
82:1.1 (913.4) Uanset personlighedskløften mellem mænd og kvinder, er seksualdriften tilstrækkelig til at sikre at de kommer sammen for artens reproduktion. Dette instinkt fungerede effektivt længe før mennesket oplevede noget af det som senere blev kaldt kærlighed, hengivenhed, og ægteskabelig loyalitet. Parringen er en medfødt tilbøjelighed, og ægteskab er dens evolutionære sociale eftervirkning.		82:1.1 (913.4) Notwithstanding the personality gulf between men and women, the sex urge is sufficient to insure their coming together for the reproduction of the species. This instinct operated effectively long before humans experienced much of what was later called love, devotion, and marital loyalty. Mating is an innate propensity, and marriage is its evolutionary social repercussion.
82:1.2 (913.5) Seksuel interesse og lyst var ikke dominerende lidenskaber i primitive folkeslag; de tog dem simpelthen for givet. Hele forplantningsoplevelsen var fri for den fantasifulde udsmykning. Den helt absorberende seksuelle lidenskab blandt de mere civiliserede folk afhænger hovedsagligt af raceblandingen, i særdeleshed når den evolutionære menneskelige natur er blevet stimuleret af Noditernes og Adamiternes associative fantasi og sans for skønhed. Denne arv fra Anditerne blev absorberet af de evolutionære racer i så begrænsede mængder, at det ikke medførte tilstrækkelig selvkontrol over de dyriske lidenskaber som således blev stimuleret og opvækket af at menneskene havde fået en mere vågen seksuel bevidsthed og stærkere parringsdrifter. Af de evolutionære racer, havde de røde mennesker den højeste seksuelkode.		82:1.2 (913.5) Sex interest and desire were not dominating passions in primitive peoples; they simply took them for granted. The entire reproductive experience was free from imaginative embellishment. The all-absorbing sex passion of the more highly civilized peoples is chiefly due to race mixtures, especially where the evolutionary nature has been stimulated by the associative imagination and beauty appreciation of the Nodites and Adamites. But this Andite inheritance was absorbed by the evolutionary races in such limited amounts as to fail to provide sufficient self-control for the animal passions thus quickened and aroused by the endowment of keener sex consciousness and stronger mating urges. Of the evolutionary races, the red man had the highest sex code.
82:1.3 (913.6) Den seksuelle regulering i forhold til ægteskab angiver:		82:1.3 (913.6) The regulation of sex in relation to marriage indicates:
82:1.4 (913.7) 1. Hvor langt civilisationen har udviklet sig. Civilisationen har i stigende grad krævet, at seksuel tilfredsstillelse skal være i overensstemmelse med accepterede skikke og praksis.		82:1.4 (913.7) 1. The relative progress of civilization. Civilization has increasingly demanded that sex be gratified in useful channels and in accordance with the mores.
82:1.5 (914.1) 2. Størrelsen af anditisk arv i et folk. Blandt sådanne grupper er seksualiteten blevet et udtryk for både det højeste og det laveste i både den fysiske og følelsesmæssige natur.		82:1.5 (914.1) 2. The amount of Andite stock in any people. Among such groups sex has become expressive of both the highest and the lowest in both the physical and emotional natures.
82:1.6 (914.2) Sangikracerne havde normale dyrs lidenskab, men de viste kun lidt fantasi eller værdsættelse af skønhed og fysiske tiltrækning af det modsatte køn. Hvad der kaldes sex appeal er stort set fraværende, selv i nutidens primitive racer; disse ublandede folkeslag har en bestemt parring instinkt men utilstrækkelig sex tiltrækning til at skabe alvorlige problemer, der kræver social kontrol.		82:1.6 (914.2) The Sangik races had normal animal passion, but they displayed little imagination or appreciation of the beauty and physical attractiveness of the opposite sex. What is called sex appeal is virtually absent even in present-day primitive races; these unmixed peoples have a definite mating instinct but insufficient sex attraction to create serious problems requiring social control.
82:1.7 (914.3) Parringsinstinktet er en af menneskets dominerende fysiske drivkræfter. Det er den eneste følelse, som forklædt i den individuelle tilfredsstillelsens skikkelse, effektivt narre det egoistiske menneske til at sætte menneskets velfærd og fortsættelse højt over individuel velbehag og personlig frihed fra ansvar.		82:1.7 (914.3) The mating instinct is one of the dominant physical driving forces of human beings; it is the one emotion which, in the guise of individual gratification, effectively tricks selfish man into putting race welfare and perpetuation high above individual ease and personal freedom from responsibility.
82:1.8 (914.4) Som en institution, beskriver ægteskabet, fra dets spæde start ned til moderne tider, de biologiske tilbøjeligheders sociale udvikling. De udviklende menneskelige arters fortsættelse sikres af tilstedeværelsen af denne parringsimpuls hos racerne, en drift, der løseligt kaldes seksuel tiltrækning. Denne stærke biologiske drift bliver impulscentrum for alle slags tilknyttede instinkter, følelser og adfærds former - fysiske, intellektuelle, moralske og sociale.		82:1.8 (914.4) As an institution, marriage, from its early beginnings down to modern times, pictures the social evolution of the biologic propensity for self-perpetuation. The perpetuation of the evolving human species is made certain by the presence of this racial mating impulse, an urge which is loosely called sex attraction. This great biologic urge becomes the impulse hub for all sorts of associated instincts, emotions, and usages—physical, intellectual, moral, and social.
82:1.9 (914.5) Hos den vilde var behovet for føde den altoverskyggende motivation, men efterhånden som civilisationen forsikrer en overflod af fødevarer, bliver seksualdriften ofte den dominerende impuls, og er derfor altid i konstant behov for at blive reguleret af samfundet. Hos dyr, kontrollerer den instinktive periodicitet parrings tilbøjeligheden, men da mennesket i så høj en grad er et væsen, som regulerer sig selv, er den seksuelle lyst ikke helt periodisk; derfor bliver det nødvendigt for samfundet at indføre selvkontrol af den enkelte.		82:1.9 (914.5) With the savage, the food supply was the impelling motivation, but when civilization insures plentiful food, the sex urge many times becomes a dominant impulse and therefore ever stands in need of social regulation. In animals, instinctive periodicity checks the mating propensity, but since man is so largely a self-controlled being, sex desire is not altogether periodic; therefore does it become necessary for society to impose self-control upon the individual.
82:1.10 (914.6) Ingen af de menneskelige følelser eller impulser kan uhæmmet producere så meget skade og sorg, som denne kraftfulde seksualdrift. Det er fornuftigt at undertvinge denne impuls igennem den sociale lovgivning, som er den øverste test som viser virkeligheden af en civilisation. Selvkontrol, mere og mere selvkontrol, er den stadig stigende krav af den fremrykkende menneskehed. Hemmeligholdelse, uærlighed og hykleri kan sløre seksuelle problemer, men de giver ikke løsninger og de fremmer ikke etik.		82:1.10 (914.6) No human emotion or impulse, when unbridled and overindulged, can produce so much harm and sorrow as this powerful sex urge. Intelligent submission of this impulse to the regulations of society is the supreme test of the actuality of any civilization. Self-control, more and more self-control, is the ever-increasing demand of advancing mankind. Secrecy, insincerity, and hypocrisy may obscure sex problems, but they do not provide solutions, nor do they advance ethics.
2. De restriktive tabuer ^top		2. The Restrictive Taboos ^top
82:2.1 (914.7) Historien om ægteskabets udvikling er simpelthen historien om seksuallivets kontrol gennem presset fra sociale, religiøse og civile restriktioner. Naturen genkender ikke enkeltpersoner; den tager ikke stilling med den såkaldte moral. Naturen er kun og udelukkende interesseret i reproduktionen af arten. Naturen kræver uimodståeligt reproduktion, men efterlader ubekymrede de problemer, der opstår, som skal løses af samfundet og skaber således et altid tilstedeværende og stort problem for den evolutionære menneskehed. Denne sociale konflikt består i den uophørlige krig mellem basale instinkter og udviklende etik.		82:2.1 (914.7) The story of the evolution of marriage is simply the history of sex control through the pressure of social, religious, and civil restrictions. Nature hardly recognizes individuals; it takes no cognizance of so-called morals; it is only and exclusively interested in the reproduction of the species. Nature compellingly insists on reproduction but indifferently leaves the consequential problems to be solved by society, thus creating an ever-present and major problem for evolutionary mankind. This social conflict consists in the unending war between basic instincts and evolving ethics.
82:2.2 (914.8) Blandt de tidlige racer eksisterede der lidt eller ingen regulering af forholdet mellem kønnene. På grund af denne seksuelle tilstand, var der ingen prostitution. Pygmæer og andre tilbagestående grupper har i dag ingen ægteskab institution. En undersøgelse af disse folk afslører de primitive racers enkle parrings skikke. Alle gamle folk skal altid undersøges og bedømmes i lyset af de moralske standarder, som anvendes i henhold til skikke i deres egen tid.		82:2.2 (914.8) Among the early races there was little or no regulation of the relations of the sexes. Because of this sex license, no prostitution existed. Today, the Pygmies and other backward groups have no marriage institution; a study of these peoples reveals the simple mating customs followed by primitive races. But all ancient peoples should always be studied and judged in the light of the moral standards of the mores of their own times.
82:2.3 (915.1) Fri kærlighed, har imidlertid aldrig haft et godt ry overfor omfanget af rå barbari. I det øjeblik samfundsmæssige grupper begyndte at danne ægteskabsbestemmelser, begyndte ægteskabelige restriktioner at udvikle sig. Parringen har således udviklet sig gennem et væld af overgange fra en tilstand af næsten fuldstændig seksuel tøjlesløshed til de standarder for relativt komplet seksuel begrænsning i det tyvende århundrede.		82:2.3 (915.1) Free love, however, has never been in good standing above the scale of rank savagery. The moment societal groups began to form, marriage codes and marital restrictions began to develop. Mating has thus progressed through a multitude of transitions from a state of almost complete sex license to the twentieth-century standards of relatively complete sex restriction.
82:2.4 (915.2) I menneskestammernes tidligste udvikling var skikke og restriktive tabuer meget enkle, men de holdt kønnene fra hinanden - dette begunstigede fred, orden og flid - og så begyndte ægteskabets og hjemmets lange udvikling. De kønsbaserede skikke omhandlende kjole, pynt og religiøse praksis havde deres oprindelse i disse tidlige tabuer, der er fastlagt for rammerne af de seksuelle friheder og dermed i sidste ende gav anledning til begreberne usædelighed, kriminalitet, og synd. I lang tid var det praksis at suspendere alle seksuelle bestemmelser på store helligdage, især den 1. maj.		82:2.4 (915.2) In the earliest stages of tribal development the mores and restrictive taboos were very crude, but they did keep the sexes apart—this favored quiet, order, and industry—and the long evolution of marriage and the home had begun. The sex customs of dress, adornment, and religious practices had their origin in these early taboos which defined the range of sex liberties and thus eventually created concepts of vice, crime, and sin. But it was long the practice to suspend all sex regulations on high festival days, especially May Day.
82:2.5 (915.3) Kvinder har altid været genstand for mere restriktive tabuer end mænd. De ældste skikke gav de ugifte kvinder samme grad af seksuel frihed som mænd, men det har altid været påkrævet af koner, at de skulle være tro mod deres mænd. Det primitive ægteskab begrænsede ikke mandens seksuelle friheder, men det gjorde en fortsat seksuel promiskuitet til tabu for konen. Gifte kvinder har altid båret nogle tegn, der adskilte dem som en klasse for sig selv, tegn som frisure, kjole, slør, afsondrethed, ornamentik og ringe.		82:2.5 (915.3) Women have always been subject to more restrictive taboos than men. The early mores granted the same degree of sex liberty to unmarried women as to men, but it has always been required of wives that they be faithful to their husbands. Primitive marriage did not much curtail man’s sex liberties, but it did render further sex license taboo to the wife. Married women have always borne some mark which set them apart as a class by themselves, such as hairdress, clothing, veil, seclusion, ornamentation, and rings.
3. De tidligste ægteskabsskikke ^top		3. Early Marriage Mores ^top
82:3.1 (915.4) Ægteskabet er samfundsorganismens institutionelle svar på den allestedsnærværende biologiske spænding af menneskets utrættelige trang til reproduktion - forplantning. Parringen er overalt et naturligt fænomen, og når samfundet udvikles fra det enkle til det mere komplekse, skete der en tilsvarende udvikling af parring skikke, tilblivelsen af den ægteskabelige institution. Overalt, hvor samfundet har udviklet sig til det stadium, hvor skikke genereres, vil ægteskabet findes som en udviklende institution.		82:3.1 (915.4) Marriage is the institutional response of the social organism to the ever-present biologic tension of man’s unremitting urge to reproduction—self-propagation. Mating is universally natural, and as society evolved from the simple to the complex, there was a corresponding evolution of the mating mores, the genesis of the marital institution. Wherever social evolution has progressed to the stage at which mores are generated, marriage will be found as an evolving institution.
82:3.2 (915.5) Der har altid været og vil altid være to forskellige områder af ægteskab: de skikke, de love, der regulerer de eksterne aspekter af parring og de hemmelige og personlige relationer mellem mænd og kvinder. Altid har den enkelte været genstridige mod de seksuelle forskrifter som samfundet har pålagt dem; og dette er årsagen til det årelange seksuelle problem: som ligger i individets selv-vedligeholdelse, men udøves af gruppen; mens selvstændig forplantning er en social affære, men den sikres ved individuel impuls.		82:3.2 (915.5) There always have been and always will be two distinct realms of marriage: the mores, the laws regulating the external aspects of mating, and the otherwise secret and personal relations of men and women. Always has the individual been rebellious against the sex regulations imposed by society; and this is the reason for this agelong sex problem: Self-maintenance is individual but is carried on by the group; self-perpetuation is social but is secured by individual impulse.
82:3.3 (915.6) Når skikke respekteres, er de tilstrækkelig stærke til at begrænse og styre seksualdriften, hvilket har vist sig blandt alle racer. Ægteskabs normerne har altid været en sand indikator for de aktuelle skikkes magt og på civil regeringens funktionelle integritet. De første skikke vedrørende seksuallivet og parring var en væld af modstridende og primitive regler. Forældre, børn, familie, og samfundet havde alle modstridende interesser når det kom til regler om ægteskabet. Men på trods af alt dette, udviklede de racer, der holdt ægteskabet i ære og levede i ægteskab på en naturligt måde sig til et højere niveau og overlevede i øgede antal.		82:3.3 (915.6) The mores, when respected, have ample power to restrain and control the sex urge, as has been shown among all races. Marriage standards have always been a true indicator of the current power of the mores and the functional integrity of the civil government. But the early sex and mating mores were a mass of inconsistent and crude regulations. Parents, children, relatives, and society all had conflicting interests in the marriage regulations. But in spite of all this, those races which exalted and practiced marriage naturally evolved to higher levels and survived in increased numbers.
82:3.4 (915.7) Under de første tider var ægteskabet prisen for social status; besiddelse af en hustru var et tegn på forskel. For den vilde betød bryllupsdagen begyndelsen på ansvar og manddom. I en tidsalder, er ægteskabet blevet betragtet som en social forpligtelse; i en anden, som en religiøs forpligtelse; og endnu en, som et politisk krav om at forsyne staten med medborgere.		82:3.4 (915.7) In primitive times marriage was the price of social standing; the possession of a wife was a badge of distinction. The savage looked upon his wedding day as marking his entrance upon responsibility and manhood. In one age, marriage has been looked upon as a social duty; in another, as a religious obligation; and in still another, as a political requirement to provide citizens for the state.
82:3.5 (916.1) Mange gamle stammer krævede bedrifter i form af at stjæle som en betingelse for ægteskab. Senere folkeslag erstattede sådanne plyndringstogt med atletiske kampe og konkurrencer. Vinderne i disse konkurrencer blev tildelt førstepræmien - valg af sæsonens ungmøer. Blandt hoved-jægere måtte en ung mand først gifte sig når han havde fået mindst ét hoved, selv om sådanne kranier undertiden kunne købes. Da skikken med at købe hustruer faldt, kunne de blive vundet ved at gætte gåder, en praksis, der stadig overlever blandt mange grupper af sorte mennesker.		82:3.5 (916.1) Many early tribes required feats of stealing as a qualification for marriage; later peoples substituted for such raiding forays, athletic contests and competitive games. The winners in these contests were awarded the first prize—choice of the season’s brides. Among the head-hunters a youth might not marry until he possessed at least one head, although such skulls were sometimes purchasable. As the buying of wives declined, they were won by riddle contests, a practice that still survives among many groups of the black man.
82:3.6 (916.2) Efterhånden som civilisationen avancerede, overlod visse stammer de alvorlige ægteskabstests af mandlige udholdenhed til kvinderne; som således var i stand til at favorisere mændene i deres valg. Disse ægteskabstests omfattede færdigheder til at jage og kæmpe, og evnen til at forsørge en familie. Gommen var længe bedt om at knytte sig til brudens familie i mindst et år, ved at leve og arbejde der for at bevise, at han var værdig til konen han eftertragtede.		82:3.6 (916.2) With advancing civilization, certain tribes put the severe marriage tests of male endurance in the hands of the women; they thus were able to favor the men of their choice. These marriage tests embraced skill in hunting, fighting, and ability to provide for a family. The groom was long required to enter the bride’s family for at least one year, there to live and labor and prove that he was worthy of the wife he sought.
82:3.7 (916.3) Til hustruens kvalifikationer hørte evnen til at udføre hårdt arbejde og til at føde børn. Hun var forpligtet til at udføre et bestemt stykke landbrugsarbejde inden for en given tid. Hvis hun havde født et barn før ægteskabet, var hun så meget mere værdifuld; hendes frugtbarhed var derefter sikret.		82:3.7 (916.3) The qualifications of a wife were the ability to perform hard work and to bear children. She was required to execute a certain piece of agricultural work within a given time. And if she had borne a child before marriage, she was all the more valuable; her fertility was thus assured.
82:3.8 (916.4) Det faktum, at fortidens folk betragtede det som en skændsel, eller endda en synd, ikke at blive gift, forklarer oprindelsen af børneægteskaber; jo før jo bedre, da man skal være gift. Det var også en generel tro på, at ugifte personer, ikke kunne komme ind i åndelandet, og dette var et yderligere incitament til børneægteskaber selv ved fødslen og nogle gange før fødslen betinget af køn. Fortidens mennesker troede, at selv de døde skulle være gift. De oprindelige ægteskabs mæglere var ansat til at forhandle ægteskaber for afdøde personer. En af forældrene ville aftale med disse formidlere til at bevirke ægteskabet af en død søn med en død datter af en anden familie.		82:3.8 (916.4) The fact that ancient peoples regarded it as a disgrace, or even a sin, not to be married, explains the origin of child marriages; since one must be married, the earlier the better. It was also a general belief that unmarried persons could not enter spiritland, and this was a further incentive to child marriages even at birth and sometimes before birth, contingent upon sex. The ancients believed that even the dead must be married. The original matchmakers were employed to negotiate marriages for deceased individuals. One parent would arrange for these intermediaries to effect the marriage of a dead son with a dead daughter of another family.
82:3.9 (916.5) Blandt senere folkeslag var puberteten, den sædvanlige alder for ægteskab, men denne alder er blevet skubbet i direkte forhold til civilisationens fremskridt. Allerede tidligt i samfundets udvikling opstod der ejendommelige samfund for både mænd og kvinder, der levede i cølibat; de opstod og blev vedligeholdt af personer der mere eller mindre manglede normal seksualdrift.		82:3.9 (916.5) Among later peoples, puberty was the common age of marriage, but this has advanced in direct proportion to the progress of civilization. Early in social evolution peculiar and celibate orders of both men and women arose; they were started and maintained by individuals more or less lacking normal sex urge.
82:3.10 (916.6) Mange stammer tillod medlemmer af den herskende gruppe til at have seksuelle forbindelser med bruden, lige før hun skulle gives til sin mand. Hver af disse mænd ville give pigen en gave, og det var oprindelsen til skikken med at give bryllupsgaver. Blandt visse grupper var det forventet, at en ung kvinde skulle tjene sin medgift, som bestod af de gaver hun havde modtaget som kompensation for sine seksuelle ydelser i brudens udstillingshal.		82:3.10 (916.6) Many tribes allowed members of the ruling group to have sex relations with the bride just before she was to be given to her husband. Each of these men would give the girl a present, and this was the origin of the custom of giving wedding presents. Among some groups it was expected that a young woman would earn her dowry, which consisted of the presents received in reward for her sex service in the bride’s exhibition hall.
82:3.11 (916.7) I nogle stammer blev de unge mænd giftet væk til enker og ældre kvinder, og senere da de blev enkemænd, fik de lov til at gifte sig med de unge piger. Således forsikrede man sig om - som de udtrykte det - at begge forældre ikke ville være tåber, som de forestillede sig ville være tilfældet, hvis to unge fik lov til at gifte sig med hinanden. Andre stammer begrænsede giftermålet til personer i samme aldersgruppe. Det var begrænsningen af ægteskab med bestemte aldersgrupper, der først gav oprindelse til ideer om incest. (I Indien findes der ingen alder restriktioner på ægteskab.)		82:3.11 (916.7) Some tribes married the young men to the widows and older women and then, when they were subsequently left widowers, would allow them to marry the young girls, thus insuring, as they expressed it, that both parents would not be fools, as they conceived would be the case if two youths were allowed to mate. Other tribes limited mating to similar age groups. It was the limitation of marriage to certain age groups that first gave origin to ideas of incest. (In India there are even now no age restrictions on marriage.)
82:3.12 (916.8) Under visse skikke var der i højeste grad grund til at frygte enkestanden, fordi enkerne enten blev dræbt eller fik lov til at begå selvmord på deres mænds grave, for det var meningen, at de skulle gå over i åndeland med deres ægtefæller. Den overlevende enke blev næsten altid beskyldt for sin mands død. Nogle stammer brændte dem levende. Hvis en enke fortsatte med at leve, var hendes liv en konstant sorg og af ubærlig sociale begrænsninger, da indgåelse af et nyt ægteskab generelt blev afvist.		82:3.12 (916.8) Under certain mores widowhood was greatly to be feared, widows being either killed or allowed to commit suicide on their husbands’ graves, for they were supposed to go over into spiritland with their spouses. The surviving widow was almost invariably blamed for her husband’s death. Some tribes burned them alive. If a widow continued to live, her life was one of continuous mourning and unbearable social restriction since remarriage was generally disapproved.
82:3.13 (917.1) I oldtiden blev mange praksis opmuntret som nu betragtes som umoralske. Konerne i primitive tider var ofte meget stolte af deres mænds relationer med andre kvinder. Kyskhed hos piger var en stor hindring for ægteskabet; en graviditet før ægteskabet gjorde pigen mere eftertragtet som hustru, da manden var sikker på at have en frugtbar partner.		82:3.13 (917.1) In olden days many practices now regarded as immoral were encouraged. Primitive wives not infrequently took great pride in their husbands’ affairs with other women. Chastity in girls was a great hindrance to marriage; the bearing of a child before marriage greatly increased a girl’s desirability as a wife since the man was sure of having a fertile companion.
82:3.14 (917.2) Mange primitive stammer godkendte ægteskab på prøve, indtil kvinden blev gravid, hvor den almindelige vielse ville blive udført, Blandt andre grupper fejres brylluppet ikke før det første barn blev født. Hvis en hustru var ufrugtbar, måtte hun frikøbes af sine forældre, og ægteskabet blev annulleret. Skikkene krævede, at hvert par skulle have børn.		82:3.14 (917.2) Many primitive tribes sanctioned trial marriage until the woman became pregnant, when the regular marriage ceremony would be performed; among other groups the wedding was not celebrated until the first child was born. If a wife was barren, she had to be redeemed by her parents, and the marriage was annulled. The mores demanded that every pair have children.
82:3.15 (917.3) Disse primitive prøveægteskaber havde intet at gøre med tøjlesløshed; de var simpelthen oprigtige frugtbarhedstester. Partnerne blev gift permanent lige så snart fertilitet blev etableret. Når moderne par gifte sig med tanken om praktisk skilsmisse i baggrunden af deres sind, hvis de ikke er helt tilfredse med deres ægteskab, indgår de i virkeligheden en form for prøveægteskab og et ægteskab, som ligger langt under niveauet for de oprigtige bestræbelser blandt deres mindre civiliserede forfædre.		82:3.15 (917.3) These primitive trial marriages were entirely free from all semblance of license; they were simply sincere tests of fecundity. The contracting individuals married permanently just as soon as fertility was established. When modern couples marry with the thought of convenient divorce in the background of their minds if they are not wholly pleased with their married life, they are in reality entering upon a form of trial marriage and one that is far beneath the status of the honest adventures of their less civilized ancestors.
4. Ægteskab under ejendomsbestemmelserne ^top		4. Marriage Under the Property Mores ^top
82:4.1 (917.4) Ægteskab har altid været tæt forbundet med både ejendom og religion. Ejendommen har givet ægteskabet stabilitet; religion har givet moral.		82:4.1 (917.4) Marriage has always been closely linked with both property and religion. Property has been the stabilizer of marriage; religion, the moralizer.
82:4.2 (917.5) Ægteskabet under de første tider var en investering, økonomisk spekulation; det var mere et spørgsmål om forretning end et frieri affære. Fortidens mennesker giftede sig med tanke på gruppens fordel og velfærd; derfor blev deres ægteskaber planlagt og arrangeret af gruppen, deres forældre og de ældre. At ejendomsbestemmelserne effektivt stabiliserede ægteskabsinstitutionen fremgår af det faktum, at ægteskabet var mere bestående blandt de tidlige stammer, end det er blandt mange moderne folk.		82:4.2 (917.5) Primitive marriage was an investment, an economic speculation; it was more a matter of business than an affair of flirtation. The ancients married for the advantage and welfare of the group; wherefore their marriages were planned and arranged by the group, their parents and elders. And that the property mores were effective in stabilizing the marriage institution is borne out by the fact that marriage was more permanent among the early tribes than it is among many modern peoples.
82:4.3 (917.6) Efterhånden som civilisationen avancerede og privat ejendom fik større betydning for skikkene, blev tyveri en stor forbrydelse. Utroskab blev anerkendt som en form for tyveri, overtrædelse af mandens ejendomsret; det er derfor ikke specifikt nævnt i de tidligere koder og skikke. Kvinden begyndte sit liv som sin fars ejendom, han overførte sit ejerskab til hendes mand, og alle legaliserede seksuelle relationer voksede ud af disse tidligere eksisterende ejendomsrettigheder. I det Gamle Testamente behandles kvinder som en form for ejendom; i Koranens lære er de laverestående. Manden havde ret til at låne sin kone ud til en ven eller gæst, og denne skik findes stadig blandt visse folk.		82:4.3 (917.6) As civilization advanced and private property gained further recognition in the mores, stealing became the great crime. Adultery was recognized as a form of stealing, an infringement of the husband’s property rights; it is not therefore specifically mentioned in the earlier codes and mores. Woman started out as the property of her father, who transferred his title to her husband, and all legalized sex relations grew out of these pre-existent property rights. The Old Testament deals with women as a form of property; the Koran teaches their inferiority. Man had the right to lend his wife to a friend or guest, and this custom still obtains among certain peoples.
82:4.4 (917.7) Moderne seksuel jalousi er ikke medfødt; det er et produkt af de udviklende skikke. De første tiders mænd var ikke skinsyg på deres hustru; han bevogtede bare sin ejendom. Grunden til, at de seksuelle regler var strengere for hustruen end for manden var fordi hendes ægteskabelige utroskab involveret afstamning og arv. Meget tidligt under civilisationens gang faldt det uægte barn i miskredit. Først var kun kvinden straffet for utroskab; senere, foreskrev skikkene også straf af hendes partner, og i lange tidsaldre havde den krænkede mand eller den beskyttende far fuld ret til at dræbe den mandlige ubudne gæst. Moderne folkeslag bevarer disse skikke, som tillader såkaldte æresforbrydelser under den uskrevne lov.		82:4.4 (917.7) Modern sex jealousy is not innate; it is a product of the evolving mores. Primitive man was not jealous of his wife; he was just guarding his property. The reason for holding the wife to stricter sex account than the husband was because her marital infidelity involved descent and inheritance. Very early in the march of civilization the illegitimate child fell into disrepute. At first only the woman was punished for adultery; later on, the mores also decreed the chastisement of her partner, and for long ages the offended husband or the protector father had the full right to kill the male trespasser. Modern peoples retain these mores, which allow so-called crimes of honor under the unwritten law.
82:4.5 (917.8) Eftersom at kyskhedstabu havde sin oprindelse som en del af ejendomsbestemmelserne, gjaldt det først kun de gifte kvinder, men ikke ugifte piger. I de senere år var det mere faderen end bejleren, som krævede kyskhed. En jomfru var en kommerciel aktiv til faderen - hun bragte en højere pris. Da kyskhed blev mere eftertragtet, blev det praksis at betale faderen en brudepris som erkendelse af at han behørigt havde opfostret en uberørt datter til den kommende mand. Da denne idé om kvindelig kyskhed havde fået sin start fik den et sådan hold på racerne, at det blev til praksis bogstaveligt at sætte pigerne i et bur, faktisk at fængsle dem i årevis, for at sikre deres jomfruelighed. Således gav disse nyere standarder og jomfruelighedstests automatisk oprindelse til de professionelle klasser af prostituerede; de var de afviste brude, de kvinder, der er blevet fundet af brudgommens mødre til ikke at være jomfruer.		82:4.5 (917.8) Since the chastity taboo had its origin as a phase of the property mores, it applied at first to married women but not to unmarried girls. In later years, chastity was more demanded by the father than by the suitor; a virgin was a commercial asset to the father—she brought a higher price. As chastity came more into demand, it was the practice to pay the father a bride fee in recognition of the service of properly rearing a chaste bride for the husband-to-be. When once started, this idea of female chastity took such hold on the races that it became the practice literally to cage up girls, actually to imprison them for years, in order to assure their virginity. And so the more recent standards and virginity tests automatically gave origin to the professional prostitute classes; they were the rejected brides, those women who were found by the grooms’ mothers not to be virgins.
5. Endogami og exogami ^top		5. Endogamy and Exogamy ^top
82:5.1 (918.1) Meget tidligt observerede den vilde, at raceblanding forbedrede efterkommers kvalitet. Det var ikke, at indavl altid var dårligt, men avl udenfor gruppen gav altid et forholdsvis bedre resultat. Derfor tenderede skikkene til at krystallisere restriktioner af seksuelle relationer mellem nære slægtninge. Det blev anerkendt, at avl udenfor gruppen stærkt forøgede den selektive mulighed for variation og fremskridt i udviklingen. De udenfor avlede individer var mere alsidig og havde større evne til at overleve i en fjendtlig verden; de indavlede, sammen med deres skikke, forsvandt efterhånden. Alt dette var en langsom udvikling. Den vilde ræsonnerede ikke bevidst om sådanne problemer. De senere, fremrykkende folkeslag gjorde det, og de gjorde også den iagttagelse, at generel svaghed undertiden skyldes overdreven indavl.		82:5.1 (918.1) Very early the savage observed that race mixture improved the quality of the offspring. It was not that inbreeding was always bad, but that outbreeding was always comparatively better; therefore the mores tended to crystallize in restriction of sex relations among near relatives. It was recognized that outbreeding greatly increased the selective opportunity for evolutionary variation and advancement. The outbred individuals were more versatile and had greater ability to survive in a hostile world; the inbreeders, together with their mores, gradually disappeared. This was all a slow development; the savage did not consciously reason about such problems. But the later and advancing peoples did, and they also made the observation that general weakness sometimes resulted from excessive inbreeding.
82:5.2 (918.2) Mens indavl blandt gode klaner til tider resulterede i opbygningen af stærke stammer, gjorde de særligt slående tilfælde af de dårlige resultater af indavl mellem arvelige svage individer et kraftigt indtryk på menneskenes sind, som førte til at skikkene, i stigende grad formulerede tabuer mod alle ægteskaber blandt nær pårørende.		82:5.2 (918.2) While the inbreeding of good stock sometimes resulted in the upbuilding of strong tribes, the spectacular cases of the bad results of the inbreeding of hereditary defectives more forcibly impressed the mind of man, with the result that the advancing mores increasingly formulated taboos against all marriages among near relatives.
82:5.3 (918.3) Religionen har længe været en effektiv barriere mod ægteskab uden for egen stamme. Mange religiøse lære har bandlyst ægteskab uden for troen. Kvinden har normalt foretrukket den praksis at gifte sig inden for egen gruppe; manden, uden for gruppen. Ejendom har altid indvirket på ægteskabet, og nogle gange, i et forsøg på at bevare ejendommen indeni en klan, har skikken opstået som har krævet at kvinder vælger deres mænd inden for deres fædres stammer. Afgørelser af denne art førte til at ægteskaber mellem fætre steg kraftigt. Ægteskab inden for egen gruppe blev også praktiseret i et forsøg på at bevare håndværks hemmeligheder; dygtige håndværkere forsøgte at holde kendskabet til deres håndværk inden for familien.		82:5.3 (918.3) Religion has long been an effective barrier against outmarriage; many religious teachings have proscribed marriage outside the faith. Woman has usually favored the practice of in-marriage; man, outmarriage. Property has always influenced marriage, and sometimes, in an effort to conserve property within a clan, mores have arisen compelling women to choose husbands within their fathers’ tribes. Rulings of this sort led to a great multiplication of cousin marriages. In-mating was also practiced in an effort to preserve craft secrets; skilled workmen sought to keep the knowledge of their craft within the family.
82:5.4 (918.4) Når højerestående grupper blev isoleret, vendte de altid tilbage til blodsbeslægtet ægteskaber. Noditerne var i over hundrede og halvtreds tusinde år en af de store grupper, der giftede sig inden for deres egen race. Senere tiders skikke med at gifte sig inden for egen kreds blev voldsomt påvirket af den violette races traditioner, hvor ægteskabet, i første omgang var en nødvendighed, mellem bror og søster. Ægteskab mellem bror og søster var almindelige i det tidlige Egypten, Syrien, Mesopotamien, og overalt i de lande, hvor Anditerne engang boede. Egypterne praktiserede længe ægteskab mellem bror og søster i et forsøg på at holde det kongelige blod rent, en skik, der varede endnu længere i Persien. Blandt Mesopotamierne, var fætter ægteskaber, før Abrahams dage obligatorisk. Fætre havde første ret til at gifte sig med fætre. Abraham selv giftede sig med sin halvsøster, men sådanne foreninger var ikke tilladt under de senere skikke af jøderne.		82:5.4 (918.4) Superior groups, when isolated, always reverted to consanguineous mating. The Nodites for over one hundred and fifty thousand years were one of the great in-marriage groups. The later-day in-marriage mores were tremendously influenced by the traditions of the violet race, in which, at first, matings were, perforce, between brother and sister. And brother and sister marriages were common in early Egypt, Syria, Mesopotamia, and throughout the lands once occupied by the Andites. The Egyptians long practiced brother and sister marriages in an effort to keep the royal blood pure, a custom which persisted even longer in Persia. Among the Mesopotamians, before the days of Abraham, cousin marriages were obligatory; cousins had prior marriage rights to cousins. Abraham himself married his half sister, but such unions were not allowed under the later mores of the Jews.
82:5.5 (919.1) Det første skridt væk fra ægteskaber mellem bror og søster kom med skikkene som godkendte flere hustruer, fordi søster-hustruen sædvanligvis arrogant ville dominere den anden hustru eller hustruer. Nogle stammeskikke forbød ægteskab med en død brors enke, men krævede at den levende bror skulle avle børn til sin afdøde bror. Der er ingen biologisk instinkt mod nogen grad af ægteskab inden for familien. Sådanne restriktioner er helt et spørgsmål om tabu.		82:5.5 (919.1) The first move away from brother and sister marriages came about under the plural-wife mores because the sister-wife would arrogantly dominate the other wife or wives. Some tribal mores forbade marriage to a dead brother’s widow but required the living brother to beget children for his departed brother. There is no biologic instinct against any degree of in-marriage; such restrictions are wholly a matter of taboo.
82:5.6 (919.2) At gifte sig uden for eget samfund blev endelig udbredt, fordi manden foretrak det. At få en hustru udefra garanterede større frihed fra svigerforældre. Nære bekendtskaber fører til foragt. Så, da det individuelle valg begyndte at dominere pardannelse, blev det skik at vælge partnere uden for stammen.		82:5.6 (919.2) Outmarriage finally dominated because it was favored by the man; to get a wife from the outside insured greater freedom from in-laws. Familiarity breeds contempt; so, as the element of individual choice began to dominate mating, it became the custom to choose partners from outside the tribe.
82:5.7 (919.3) Mange stammer forbød til sidst ægteskaber i klanen; andre begrænsede pardannelse til bestemte kaster. Tabuet mod ægteskab med en kvinde der tilhørte ens egen totem gav nye impulser til at stjæle kvinder fra tilstødende stammer. Senere blev ægteskaber reguleret mere i overensstemmelse efter bopæl end med slægtskab. Der var mange trin i det endogame ægteskabs udvikling til den moderne praksis med exogami. Selv efter at tabuet hvilede over endogame ægteskaber for almindelige mennesker, så fik høvdinge og konger lov til at gifte sig nære slægtninge for at holde det kongelige blod koncentreret og rent. Sådanne skikke har normalt tilladt suveræne herskere visse frihedsrettigheder i seksuelle sammenhænge.		82:5.7 (919.3) Many tribes finally forbade marriages within the clan; others limited mating to certain castes. The taboo against marriage with a woman of one’s own totem gave impetus to the custom of stealing women from neighboring tribes. Later on, marriages were regulated more in accordance with territorial residence than with kinship. There were many steps in the evolution of in-marriage into the modern practice of outmarriage. Even after the taboo rested upon in-marriages for the common people, chiefs and kings were permitted to marry those of close kin in order to keep the royal blood concentrated and pure. The mores have usually permitted sovereign rulers certain licenses in sex matters.
82:5.8 (919.4) Anditfolkenes senere tilstedeværelse påvirkede i væsentlig grad viljen hos Sangikracerne til at gifte sig uden for deres egne stammer. Det var ikke muligt for ægteskab uden for stammen at blive udbredt, indtil de tilstødende grupper havde lært at leve sammen i relativ fred.		82:5.8 (919.4) The presence of the later Andite peoples had much to do with increasing the desire of the Sangik races to mate outside their own tribes. But it was not possible for out-mating to become prevalent until neighboring groups had learned to live together in relative peace.
82:5.9 (919.5) Exogame ægteskaber var i sig selv befordrende for at fremme fred; ægteskaber mellem stammerne mindskede fjendtlighederne. Ægteskaber uden for stammerne førte til samarbejde mellem stammerne og til militære alliancer. Sådanne ægteskaber var fremherskende, fordi det gav øget styrke; de opbyggede nationen. De exogame ægteskaber blev også i høj grad begunstiget af stigende handel kontakter. Eventyr og udforskning bidrog til udvidelsen af avls grænserne og understøttede i høj grad krydsbefrugtning af racemæssige kulturer.		82:5.9 (919.5) Outmarriage itself was a peace promoter; marriages between the tribes lessened hostilities. Outmarriage led to tribal co-ordination and to military alliances; it became dominant because it provided increased strength; it was a nation builder. Outmarriage was also greatly favored by increasing trade contacts; adventure and exploration contributed to the extension of the mating bounds and greatly facilitated the cross-fertilization of racial cultures.
82:5.10 (919.6) De ellers uforklarlige uoverensstemmelser mellem de forskellige racers ægteskabsskikke skyldes i høj grad denne skik med at gifte sig uden for stammen med dertil hørende hustru tyveri og køb fra udenlandske stammer, som alle resulterede i en blanding af de separate stammefolks skikke. At disse tabuer om endogame ægteskaber var sociologiske, ikke biologisk, er godt illustreret af tabuet mod ægteskab inden for hele slægten, som omfattede mange grader af slægtskab via giftermål, og som ikke repræsenterede nogen blodbånds forhold.		82:5.10 (919.6) The otherwise inexplicable inconsistencies of the racial marriage mores are largely due to this outmarriage custom with its accompanying wife stealing and buying from foreign tribes, all of which resulted in a compounding of the separate tribal mores. That these taboos respecting in-marriage were sociologic, not biologic, is well illustrated by the taboos on kinship marriages, which embraced many degrees of in-law relationships, cases representing no blood relation whatsoever.
6. Raceblandingerne ^top		6. Racial Mixtures ^top
82:6.1 (919.7) Der er ingen rene racer i verden i dag. De tidlige og originale evolutionære farvede folkeslag er kun repræsenteret af 2 resterende racer i verden, de gule mennesker og de sorte mennesker; og selv disse to racer er meget blandet med de uddøde farvede folk. Selv om den såkaldte hvide race overvejende nedstammer fra de gamle blå mennesker, er den opblandet mere eller mindre med alle andre racer i vid udstrækning ligesom de røde mennesker i Amerika.		82:6.1 (919.7) There are no pure races in the world today. The early and original evolutionary peoples of color have only two representative races persisting in the world, the yellow man and the black man; and even these two races are much admixed with the extinct colored peoples. While the so-called white race is predominantly descended from the ancient blue man, it is admixed more or less with all other races much as is the red man of the Americas.
82:6.2 (919.8) Af de seks farvede Sangikracer, var tre af første grad og tre af anden grad. Selvom racerne af første grad - den blå, den røde og den gule - i mange henseender var bedre end de tre folkeslag af anden graden, bør man huske, at disse anden gradens racer havde mange ønskelige træk, som ville have betydeligt forbedret folkene i først graden betydeligt, hvis deres bedre arveanlæg kunne være blevet absorberet af dem.		82:6.2 (919.8) Of the six colored Sangik races, three were primary and three were secondary. Though the primary races—blue, red, and yellow—were in many respects superior to the three secondary peoples, it should be remembered that these secondary races had many desirable traits which would have considerably enhanced the primary peoples if their better strains could have been absorbed.
82:6.3 (920.1) Nutidens fordomme mod "halvblods", "hybrider" og "bastarder" opstår, fordi moderne race blanding for det meste finder sted mellem de værste karakteristika af de pågældende racer. I får også utilfredsstillende efterkommere når degenererede slægtstræk fra samme race forenes i ægteskab.		82:6.3 (920.1) Present-day prejudice against “half-castes,” “hybrids,” and “mongrels” arises because modern racial crossbreeding is, for the greater part, between the grossly inferior strains of the races concerned. You also get unsatisfactory offspring when the degenerate strains of the same race intermarry.
82:6.4 (920.2) Hvis nutidens racer på Urantia kunne blive befriet fra forbandelse af deres laveste lag af forringede, antisociale, evnesvage, og udstødte personer, så ville der ikke være meget at indvende mod en begrænset sammenlægning af racerne. Hvis sådanne racemæssige blandinger kunne finde sted mellem de højeste typer af de mange racer, så ville der være endnu mindre indvending.		82:6.4 (920.2) If the present-day races of Urantia could be freed from the curse of their lowest strata of deteriorated, antisocial, feeble-minded, and outcast specimens, there would be little objection to a limited race amalgamation. And if such racial mixtures could take place between the highest types of the several races, still less objection could be offered.
82:6.5 (920.3) Krydsning af højerestående og forskelligartede slægter med hinanden er hemmeligheden bag skabelsen af nye og mere levedygtige arveanlæg. Dette gælder såvel for planter, dyr og mennesker. Krydsning giver mere livskraft og øger frugtbarheden. Raceblanding mellem de gennemsnitlige eller højerestående lag af forskellige folk øger i høj grad det kreative potentiale, som det er vist i den nuværende befolkning i Nordamerikas Forende Stater. Når sådanne sammenslutninger sker mellem lavere eller laverestående lag, formindskes kreativiteten, som det fremgår af de nuværende folk i det sydlige Indien.		82:6.5 (920.3) Hybridization of superior and dissimilar stocks is the secret of the creation of new and more vigorous strains. And this is true of plants, animals, and the human species. Hybridization augments vigor and increases fertility. Race mixtures of the average or superior strata of various peoples greatly increase creative potential, as is shown in the present population of the United States of North America. When such matings take place between the lower or inferior strata, creativity is diminished, as is shown by the present-day peoples of southern India.
82:6.6 (920.4) Raceblanding bidrager i høj grad til den pludselige tilsynekomst af nye egenskaber, og hvis en sådan krydsning indebar en forening af højerestående slægtstræk, så vil disse nye egenskaber også være højerestående egenskaber.		82:6.6 (920.4) Race blending greatly contributes to the sudden appearance of new characteristics, and if such hybridization is the union of superior strains, then these new characteristics will also be superior traits.
82:6.7 (920.5) Så længe de nuværende racer er så overbebyrdet med ubrugelige og degenererede familietræk, ville en racesammenblanding i stor skala være højst skadelig, men de fleste indvendinger mod sådanne forsøg er baseret på sociale og kulturelle fordomme snarere end på biologiske overvejelser. Selv blandt laverestående slægter betyder hybrider ofte en forbedring i forhold til deres forgængere. Krydsning fører til en forbedring af arter på grund af den rolle, som de dominerende gener spiller. Når racerne blandes med hinanden øges sandsynligheden for at et større antal af de ønskelige dominanter er til stede i hybriden.		82:6.7 (920.5) As long as present-day races are so overloaded with inferior and degenerate strains, race intermingling on a large scale would be most detrimental, but most of the objections to such experiments rest on social and cultural prejudices rather than on biological considerations. Even among inferior stocks, hybrids often are an improvement on their ancestors. Hybridization makes for species improvement because of the role of the dominant genes. Racial intermixture increases the likelihood of a larger number of the desirable dominants being present in the hybrid.
82:6.8 (920.6) I løbet af de sidste hundrede år har der været mere omfattende krydsning mellem racerne på Urantia, end der er sket tidligere i tusinder af år. Faren for alvorlige uoverensstemmelser som følge af krydsning mellem menneskeracerne er betydeligt overdrevet. De fleste af de problemer som forårsages af "halvblods" skyldes sociale fordomme.		82:6.8 (920.6) For the past hundred years more racial hybridization has been taking place on Urantia than has occurred in thousands of years. The danger of gross disharmonies as a result of crossbreeding of human stocks has been greatly exaggerated. The chief troubles of “half-breeds” are due to social prejudices.
82:6.9 (920.7) Pitcairn eksperimentet med at blande de hvide og den polynesiske race viste sig ganske godt, fordi de hvide mænd og de polynesiske kvinder repræsenterede temmelig gode racemæssige stammer. En krydsning mellem de højeste typer af hvide, røde og gule racer ville straks give oprindelse til mange nye og biologisk effektive egenskaber. Disse tre folkeslag tilhører første gradens Sangikracer. Blandinger af de hvide og sorte racer er ikke så ønskelige i deres umiddelbare resultater. Heller ikke er sådanne mulat efterkommere så forkasteligt som social og racefordomme vil forsøge at få dem til at se ud. Fysisk, så er sådanne hvid-sort hybrider fremragende eksemplarer af menneskeheden, uanset at de er en anelse underlegen i nogle andre henseender.		82:6.9 (920.7) The Pitcairn experiment of blending the white and Polynesian races turned out fairly well because the white men and the Polynesian women were of fairly good racial strains. Interbreeding between the highest types of the white, red, and yellow races would immediately bring into existence many new and biologically effective characteristics. These three peoples belong to the primary Sangik races. Mixtures of the white and black races are not so desirable in their immediate results, neither are such mulatto offspring so objectionable as social and racial prejudice would seek to make them appear. Physically, such white-black hybrids are excellent specimens of humanity, notwithstanding their slight inferiority in some other respects.
82:6.10 (920.8) Når en Sangikrace af første graden fusionerede med en anden gradens Sangikrace, forbedres den sidstnævnte betydeligt på bekostning af førstnævnte. På en lille skala - strækkende sig over en lang tidsperiode - findes der ikke meget at indvende mod en sådan offer bidrag fra første gradens race for at forbedre anden gradens grupper. I biologisk henseende, var anden gradens Sangikracer i nogle henseender bedre end første gradens racer.		82:6.10 (920.8) When a primary Sangik race amalgamates with a secondary Sangik race, the latter is considerably improved at the expense of the former. And on a small scale—extending over long periods of time—there can be little serious objection to such a sacrificial contribution by the primary races to the betterment of the secondary groups. Biologically considered, the secondary Sangiks were in some respects superior to the primary races.
82:6.11 (921.1) Når alt kommer til alt, så findes den virkelige fare der truer menneskeheden i den uhæmmede formering af de laverestående og degenererede familietræk af de forskellige civiliserede folk snarere end på nogen formodet fare fra krydsning mellem racerne.		82:6.11 (921.1) After all, the real jeopardy of the human species is to be found in the unrestrained multiplication of the inferior and degenerate strains of the various civilized peoples rather than in any supposed danger of their racial interbreeding.
82:6.12 (921.2) [Præsenteret af den serafiske leder stationeret på Urantia.]		82:6.12 (921.2) [Presented by the Chief of Seraphim stationed on Urantia.]