Kapitel 85		Paper 85
Tilbedelsens Oprindelse		The Origins of Worship
85:0.1 (944.1) DEN PRIMITIVE religion havde en biologisk oprindelse, en naturlig evolutionær udvikling, bortset fra moralske associationer og bortset fra alle åndelige påvirkninger. De højere dyr har frygt, men ingen illusioner, derfor ingen religion. Mennesket skaber sine primitive religioner ud af sin frygt og ved hjælp af sine illusioner.		85:0.1 (944.1) PRIMITIVE religion had a biologic origin, a natural evolutionary development, aside from moral associations and apart from all spiritual influences. The higher animals have fears but no illusions, hence no religion. Man creates his primitive religions out of his fears and by means of his illusions.
85:0.2 (944.2) I menneskeartens udvikling dukker tilbedelse i sine primitive manifestationer op, længe før menneskets sind er i stand til at formulere de mere komplekse begreber om livet nu og i det hinsides, som fortjener at blive kaldt religion. Tidlig religion var helt og holdent intellektuel af natur og var udelukkende baseret på associative omstændigheder. Objekterne for tilbedelse var helt overvejende resultat af tanke idéer; de bestod af ting i naturen, der var lige ved hånden, eller som fyldte meget i de enfoldige primitive Urantianers almindelige erfaringer.		85:0.2 (944.2) In the evolution of the human species, worship in its primitive manifestations appears long before the mind of man is capable of formulating the more complex concepts of life now and in the hereafter which deserve to be called religion. Early religion was wholly intellectual in nature and was entirely predicated on associational circumstances. The objects of worship were altogether suggestive; they consisted of the things of nature which were close at hand, or which loomed large in the commonplace experience of the simple-minded primitive Urantians.
85:0.3 (944.3) Da religionen engang udviklede sig ud over naturdyrkelse, fik den rødder af åndelig oprindelse, men var ikke desto mindre altid betinget af det sociale miljø. Da naturdyrkelsen udviklede sig, forestillede menneskets begreber sig en arbejdsdeling i den overjordiske verden; der var naturånder for søer, træer, vandfald, regn og hundredvis af andre almindelige jordiske fænomener.		85:0.3 (944.3) When religion once evolved beyond nature worship, it acquired roots of spirit origin but was nevertheless always conditioned by the social environment. As nature worship developed, man’s concepts envisioned a division of labor in the supermortal world; there were nature spirits for lakes, trees, waterfalls, rain, and hundreds of other ordinary terrestrial phenomena.
85:0.4 (944.4) På et eller andet tidspunkt har det dødelige menneske tilbedt alt på jordens overflade, inklusive sig selv. Det har også tilbedt næsten alt, hvad man kan forestille sig i himlen og under jordens overflade. Det primitive menneske frygtede alle manifestationer af magt; det tilbad alle naturfænomener, som det ikke kunne forstå. Iagttagelsen af stærke naturkræfter som storme, oversvømmelser, jordskælv, jordskred, vulkaner, ild, varme og kulde gjorde et stort indtryk på menneskets ekspanderende sind. De uforklarlige hændelser i livet er stadig betegnet “Guds værk” og “forsynets mystiske indgriben.”		85:0.4 (944.4) At one time or another mortal man has worshiped everything on the face of the earth, including himself. He has also worshiped about everything imaginable in the sky and beneath the surface of the earth. Primitive man feared all manifestations of power; he worshiped every natural phenomenon he could not comprehend. The observation of powerful natural forces, such as storms, floods, earthquakes, landslides, volcanoes, fire, heat, and cold, greatly impressed the expanding mind of man. The inexplicable things of life are still termed “acts of God” and “mysterious dispensations of Providence.”
1. Tilbedelse af sten og bakker ^top		1. Worship of Stones and Hills ^top
85:1.1 (944.5) Den første genstand, som det udviklende menneske tilbad, var en sten. I dag tilbeder Kateri-folket i det sydlige Indien stadig en sten, og det samme gør adskillige stammer i det nordlige Indien. Jakob sov på en sten, fordi han ærede den; han salvede den endda. Rakel skjulte en række hellige sten i sit telt.		85:1.1 (944.5) The first object to be worshiped by evolving man was a stone. Today the Kateri people of southern India still worship a stone, as do numerous tribes in northern India. Jacob slept on a stone because he venerated it; he even anointed it. Rachel concealed a number of sacred stones in her tent.
85:1.2 (944.6) Sten gjorde først indtryk på det tidlige menneske som noget ud over det sædvanlige på grund af den måde, hvorpå de pludselig dukkede op på overfladen af en dyrket mark eller græsgang. Menneskene tog ikke højde for hverken erosion eller resultaterne af, at jorden blev vendt. Sten gjorde også stort indtryk på de tidlige mennesker på grund af deres hyppige lighed med dyr. Det civiliserede menneskes opmærksomhed fanges af talrige stenformationer i bjergene, som i den grad ligner ansigter på dyr og endda mennesker. Men den mest dybtgående indflydelse blev udøvet af meteorsten, som primitive mennesker så suse gennem atmosfæren i flammende storhed. Stjerneskuddet var frygtindgydende for det tidlige menneske, og det troede let, at sådanne flammende striber markerede en ånds passage på vej til jorden. Det er ikke så underligt, at mennesker tilbad sådanne fænomener, især da de senere opdagede meteorerne. Og det førte til større ærbødighed for alle andre sten. I Bengalen tilbeder mange en meteor, som faldt ned på jorden i 1880 e.Kr.		85:1.2 (944.6) Stones first impressed early man as being out of the ordinary because of the manner in which they would so suddenly appear on the surface of a cultivated field or pasture. Men failed to take into account either erosion or the results of the overturning of soil. Stones also greatly impressed early peoples because of their frequent resemblance to animals. The attention of civilized man is arrested by numerous stone formations in the mountains which so much resemble the faces of animals and even men. But the most profound influence was exerted by meteoric stones which primitive humans beheld hurtling through the atmosphere in flaming grandeur. The shooting star was awesome to early man, and he easily believed that such blazing streaks marked the passage of a spirit on its way to earth. No wonder men were led to worship such phenomena, especially when they subsequently discovered the meteors. And this led to greater reverence for all other stones. In Bengal many worship a meteor which fell to earth in a.d. 1880.
85:1.3 (945.1) Alle gamle klaner og stammer havde deres hellige sten, og de fleste moderne folkeslag udviser en grad af veneration for visse typer sten—deres juveler. En gruppe på fem sten blev æret i Indien; i Grækenland var det en klynge på tredive; blandt de røde mennesker var det normalt en cirkel af sten. Romerne kastede altid en sten op i luften, når de påkaldte Jupiter. Selv den dag i dag kan en sten bruges som vidne i Indien. I nogle regioner kan en sten bruges som en lovens talisman, og ved hjælp af dens prestige kan en forbryder blive hevet i retten. Men almindelige dødelige identificerer ikke altid Guddommen med en genstand for ærbødig ceremoni. Sådanne feticher er mange gange blot symboler på den egentlige genstand for tilbedelse.		85:1.3 (945.1) All ancient clans and tribes had their sacred stones, and most modern peoples manifest a degree of veneration for certain types of stones—their jewels. A group of five stones was reverenced in India; in Greece it was a cluster of thirty; among the red men it was usually a circle of stones. The Romans always threw a stone into the air when invoking Jupiter. In India even to this day a stone can be used as a witness. In some regions a stone may be employed as a talisman of the law, and by its prestige an offender can be haled into court. But simple mortals do not always identify Deity with an object of reverent ceremony. Such fetishes are many times mere symbols of the real object of worship.
85:1.4 (945.2) De gamle havde en særlig respekt for huller i sten. Sådanne porøse sten blev anset for at være usædvanligt effektive til at helbrede sygdomme. Ører blev ikke perforeret for at bære sten, men stenene blev sat i for at holde ørehullerne åbne. Selv i moderne tid laver overtroiske mennesker huller i mønter. I Afrika gør de indfødte meget ud af deres fetichsten. Faktisk har alle tilbagestående stammer og folkeslag stadig en overtroisk tilbedelse af sten. Stentilbedelse er selv nu udbredt over hele verden. Gravstenen er et overlevende symbol på billeder og idoler, som blev hugget i sten i forbindelse med troen på spøgelser og ånder fra afdøde medmennesker.		85:1.4 (945.2) The ancients had a peculiar regard for holes in stones. Such porous rocks were supposed to be unusually efficacious in curing diseases. Ears were not perforated to carry stones, but the stones were put in to keep the ear holes open. Even in modern times superstitious persons make holes in coins. In Africa the natives make much ado over their fetish stones. In fact, among all backward tribes and peoples stones are still held in superstitious veneration. Stone worship is even now widespread over the world. The tombstone is a surviving symbol of images and idols which were carved in stone in connection with beliefs in ghosts and the spirits of departed fellow beings.
85:1.5 (945.3) Bjergtilbedelse fulgte stentilbedelse, og de første bakker, der blev tilbedt, var store stenformationer. Det blev efterhånden almindeligt at tro, at guderne boede i bjergene, så højtliggende områder blev tilbedt af denne ekstra grund. Som tiden gik, blev visse bjerge forbundet med visse guder og blev derfor hellige. De uvidende og overtroiske aboriginere troede, at huler førte til underverdenen med dens onde ånder og dæmoner, i modsætning til bjergene, som blev identificeret med de senere udviklede begreber om gode ånder og guder.		85:1.5 (945.3) Hill worship followed stone worship, and the first hills to be venerated were large stone formations. It presently became the custom to believe that the gods inhabited the mountains, so that high elevations of land were worshiped for this additional reason. As time passed, certain mountains were associated with certain gods and therefore became holy. The ignorant and superstitious aborigines believed that caves led to the underworld, with its evil spirits and demons, in contrast with the mountains, which were identified with the later evolving concepts of good spirits and deities.
2. Tilbedelse af planter og træer ^top		2. Worship of Plants and Trees ^top
85:2.1 (945.4) Planter blev først frygtet og siden tilbedt på grund af de berusende væsker, der blev udvundet af dem. Det primitive menneske troede, at beruselse gjorde én guddommelig. Der skulle være noget usædvanligt og helligt ved en sådan oplevelse. Selv i moderne tid er alkohol kendt som “spiritus”.		85:2.1 (945.4) Plants were first feared and then worshiped because of the intoxicating liquors which were derived therefrom. Primitive man believed that intoxication rendered one divine. There was supposed to be something unusual and sacred about such an experience. Even in modern times alcohol is known as “spirits.”
85:2.2 (945.5) Det tidlige menneske betragtede spirende korn med frygt og overtroisk ærefrygt. Apostlen Paulus var ikke den første til at drage dybe åndelige konklusioner af det spirede korn og knytte religiøse overbevisninger til det.		85:2.2 (945.5) Early man looked upon sprouting grain with dread and superstitious awe. The Apostle Paul was not the first to draw profound spiritual lessons from, and predicate religious beliefs on, the sprouting grain.
85:2.3 (945.6) Træ tilbedelses kulter er blandt de ældste religiøse grupper. Alle fortidens ægteskaber blev afholdt under træerne, og når kvinderne ønskede børn, kunne de undertiden findes i skoven kærligt omfavnede en robust eg. Mange planter og træer blev tilbedt på grund af deres reelle eller indbildte medicinske egenskaber. De vilde troede, at alle kemiske virkninger skyldtes direkte aktivitet fra overnaturlige kræfter.		85:2.3 (945.6) The cults of tree worship are among the oldest religious groups. All early marriages were held under the trees, and when women desired children, they would sometimes be found out in the forest affectionately embracing a sturdy oak. Many plants and trees were venerated because of their real or fancied medicinal powers. The savage believed that all chemical effects were due to the direct activity of supernatural forces.
85:2.4 (945.7) Ideerne om træets ånder varierede meget blandt forskellige stammer og racer. Nogle træer blev beboet af venligt ånder; andre husede den vildledende og grusomme. Finnerne mente, at de fleste træer var beboet af venlige ånder. Schweizerne stillede sig længe mistænksomme til træerne, og troede, at de indeholdt skumle ånder. Indbyggerne i Indien og det østlige Rusland betragter træets ånder som værende grusomme. Patagonianerne tilbeder stadig træer, ligesom de tidlige semitter gjorde. Længe efter at hebræerne var ophørt med at tilbede træer, fortsatte de med at ære deres forskellige guddomme i lundene. Bortset fra i Kina eksisterede der engang en universel kult af livets træ.		85:2.4 (945.7) Ideas about tree spirits varied greatly among different tribes and races. Some trees were indwelt by kindly spirits; others harbored the deceptive and cruel. The Finns believed that most trees were occupied by kind spirits. The Swiss long mistrusted the trees, believing they contained tricky spirits. The inhabitants of India and eastern Russia regard the tree spirits as being cruel. The Patagonians still worship trees, as did the early Semites. Long after the Hebrews ceased tree worship, they continued to venerate their various deities in the groves. Except in China, there once existed a universal cult of the tree of life.
85:2.5 (946.1) Troen på, at vand eller ædle metaller under jordens overflade kan spores med en spådomsstav af træ, er et levn fra de gamle trækulter. Majstangen, juletræet og den overtroiske praksis med at banke på træ viderefører nogle af de gamle skikke inden for trætilbedelse og de senere tiders trækulter.		85:2.5 (946.1) The belief that water or precious metals beneath the earth’s surface can be detected by a wooden divining rod is a relic of the ancient tree cults. The Maypole, the Christmas tree, and the superstitious practice of rapping on wood perpetuate certain of the ancient customs of tree worship and the later-day tree cults.
85:2.6 (946.2) Mange af disse tidligste former for naturdyrkelse blev blandet med de senere udviklede tilbedelsesteknikker, men de tidligste former for tilbedelse, der blev aktiveret af sindsånderne var i brug længe før menneskehedens nyligt opvågnede religiøse natur blev fuldt modtagelig for stimulering af åndelige påvirkninger.		85:2.6 (946.2) Many of these earliest forms of nature veneration became blended with the later evolving techniques of worship, but the earliest mind-adjutant-activated types of worship were functioning long before the newly awakening religious nature of mankind became fully responsive to the stimulus of spiritual influences.
3. Tilbedelse af dyr ^top		3. The Worship of Animals ^top
85:3.1 (946.3) Det primitive menneske havde en særegen og fælles følelse for de højere dyr. Hans forfædre havde levet sammen med dem og endda parret sig med dem. I det sydlige Asien troede man tidligt, at menneskenes sjæle kom tilbage til jorden i dyreform. Denne tro var en overlevelse af den endnu tidligere praksis med at tilbede dyr.		85:3.1 (946.3) Primitive man had a peculiar and fellow feeling for the higher animals. His ancestors had lived with them and even mated with them. In southern Asia it was early believed that the souls of men came back to earth in animal form. This belief was a survival of the still earlier practice of worshiping animals.
85:3.2 (946.4) De tidlige mennesker ærede dyrene for deres kraft og snuhed. De troede, at visse skabningers skarpe duft og vidsynede øjne var tegn på åndelig vejledning. Dyrene er alle blevet tilbedt af en eller anden race på et eller andet tidspunkt. Blandt disse tilbedelsesobjekter var væsener, der blev betragtet som halvt menneske og halvt dyr, såsom kentaurer og havfruer.		85:3.2 (946.4) Early men revered the animals for their power and their cunning. They thought the keen scent and the farseeing eyes of certain creatures betokened spirit guidance. The animals have all been worshiped by one race or another at one time or another. Among such objects of worship were creatures that were regarded as half human and half animal, such as centaurs and mermaids.
85:3.3 (946.5) Hebræerne tilbad slanger frem til tidspunktet for kong Ezekias, og hinduer har stadig et venskabeligt forhold til deres husslanger. Den kinesiske tilbedelse af dragen er en overlevelse fra slangekulten. Slangens visdom var et symbol for græske medicin og bruges stadig som emblem af moderne læger. Kunsten at charmere med slanger er blevet overleveret fra de kvindelige shamaners tid i slangekærligheds kulten, der som følge af daglige slangebid blev immune, faktisk blev ægte giftafhængige og ikke kunne klare sig uden denne gift.		85:3.3 (946.5) The Hebrews worshiped serpents down to the days of King Hezekiah, and the Hindus still maintain friendly relations with their house snakes. The Chinese worship of the dragon is a survival of the snake cults. The wisdom of the serpent was a symbol of Greek medicine and is still employed as an emblem by modern physicians. The art of snake charming has been handed down from the days of the female shamans of the snake love cult, who, as the result of daily snake bites, became immune, in fact, became genuine venom addicts and could not get along without this poison.
85:3.4 (946.6) Tilbedelsen af insekter og andre dyr blev fremmet af en senere fejlfortolkning af den gyldne regel—at gøre mod andre (enhver form for liv), som man selv vil gøres mod dem. De gamle troede engang, at alle vinde blev skabt af fuglenes vinger, og derfor både frygtede og tilbad de alle vingede væsner. De tidlige nordboere troede, at formørkelser blev forårsaget af en ulv, der fortærede en del af solen eller månen. Hinduerne viser ofte Vishnu med et hestehoved. Mange gange står et dyresymbol for en glemt gud eller en forsvunden kult. Tidligt i den evolutionære religion blev lammet det typiske offerdyr og duen symbolet på fred og kærlighed.		85:3.4 (946.6) The worship of insects and other animals was promoted by a later misinterpretation of the golden rule—doing to others (every form of life) as you would be done by. The ancients once believed that all winds were produced by the wings of birds and therefore both feared and worshiped all winged creatures. The early Nordics thought that eclipses were caused by a wolf that devoured a portion of the sun or moon. The Hindus often show Vishnu with a horse’s head. Many times an animal symbol stands for a forgotten god or a vanished cult. Early in evolutionary religion the lamb became the typical sacrificial animal and the dove the symbol of peace and love.
85:3.5 (946.7) I religion kan symbolik være enten god eller dårlig, afhængig af, i hvilket omfang, symbolet fortrænger eller ikke fortrænger den oprindelige tilbedende idé. Symbolik må ikke forveksles med direkte afgudsdyrkelse, hvor det materiale objekt tilbedes direkte og faktisk.		85:3.5 (946.7) In religion, symbolism may be either good or bad just to the extent that the symbol does or does not displace the original worshipful idea. And symbolism must not be confused with direct idolatry wherein the material object is directly and actually worshiped.
4. Tilbedelse af naturelementer ^top		4. Worship of the Elements ^top
85:4.1 (946.8) Menneskeheden har tilbedt jord, luft, vand og ild. De primitive racer ærede kilder og tilbad floder. Selv nu blomstrer der en indflydelsesrig flodkult i Mongoliet. Dåben blev et religiøst ceremoniel i Babylon, og grækerne praktiserede det årlige rituelle bad. Det var let for de gamle at forestille sig, at ånderne boede i de boblende kilder, sprudlende springvand, strømmende floder og rasende strømme. Vand i bevægelse gjorde et levende indtryk på disse simple sind med troen på åndernes liv og overnaturlige kræfter. Nogle gange blev en druknende mand nægtet hjælp af frygt for at fornærme en flodgud.		85:4.1 (946.8) Mankind has worshiped earth, air, water, and fire. The primitive races venerated springs and worshiped rivers. Even now in Mongolia there flourishes an influential river cult. Baptism became a religious ceremonial in Babylon, and the Greeks practiced the annual ritual bath. It was easy for the ancients to imagine that the spirits dwelt in the bubbling springs, gushing fountains, flowing rivers, and raging torrents. Moving waters vividly impressed these simple minds with beliefs of spirit animation and supernatural power. Sometimes a drowning man would be refused succor for fear of offending some river god.
85:4.2 (947.1) Mange ting og mange begivenheder har fungeret som religiøse stimuli for forskellige folk i forskellige tidsaldre. En regnbue tilbedes stadig af mange af Indiens bjergstammer. I både Indien og Afrika tror man, at regnbuen er en gigantisk himmelsk slange; hebræerne og de kristne betragter den som “løftets bue.” På samme måde kan påvirkninger, der betragtes som gavnlige i én del af verden, betragtes som ondskabsfulde i andre regioner. Østenvinden er en gud i Sydamerika, fordi den bringer regn; i Indien er den en djævel, fordi den bringer støv og forårsager tørke. De gamle beduiner troede, at en naturånd frembragte sandhvirvlerne, og selv på Moses’ tid var troen på naturånder stærk nok til at sikre, at de forblev i den hebraiske teologi som engle for ild, vand og luft.		85:4.2 (947.1) Many things and numerous events have functioned as religious stimuli to different peoples in different ages. A rainbow is yet worshiped by many of the hill tribes of India. In both India and Africa the rainbow is thought to be a gigantic celestial snake; Hebrews and Christians regard it as “the bow of promise.” Likewise, influences regarded as beneficent in one part of the world may be looked upon as malignant in other regions. The east wind is a god in South America, for it brings rain; in India it is a devil because it brings dust and causes drought. The ancient Bedouins believed that a nature spirit produced the sand whirls, and even in the times of Moses belief in nature spirits was strong enough to insure their perpetuation in Hebrew theology as angels of fire, water, and air.
85:4.3 (947.2) Skyer, regn og hagl har alle været frygtet og tilbedt af mange primitive stammer og af mange af de tidlige naturkulter. Vindstorme med torden og lyn overrumplede det tidlige menneske. De var så imponerede over disse elementære forstyrrelser, at torden blev betragtet som en vred guds stemme. Tilbedelsen af ild og frygten for lyn var knyttet sammen og var udbredt blandt mange tidlige grupper.		85:4.3 (947.2) Clouds, rain, and hail have all been feared and worshiped by numerous primitive tribes and by many of the early nature cults. Windstorms with thunder and lightning overawed early man. He was so impressed with these elemental disturbances that thunder was regarded as the voice of an angry god. The worship of fire and the fear of lightning were linked together and were widespread among many early groups.
85:4.4 (947.3) Ild blev blandet sammen med magi i sindet hos primitive, frygtindgydende dødelige. En tilhænger af magi vil tydeligt huske et positivt tilfældigt resultat i udøvelsen af sine magiske formler, mens han nonchalant glemmer et utal af negative resultater, deciderede fiaskoer. Ærbødigheden for ilden nåede sit højdepunkt i Persien, hvor den holdt sig længe. Nogle stammer tilbad ilden som en guddom i sig selv; andre ærede den som det flammende symbol på den rensende og udrensende ånd fra deres ærede guddomme. De vestalske jomfruer fik til opgave at holde øje med de hellige ildsteder, og i det tyvende århundrede brænder der stadig lys som en del af ritualet ved mange religiøse gudstjenester.		85:4.4 (947.3) Fire was mixed up with magic in the minds of primitive fear-ridden mortals. A devotee of magic will vividly remember one positive chance result in the practice of his magic formulas, while he nonchalantly forgets a score of negative results, out-and-out failures. Fire reverence reached its height in Persia, where it long persisted. Some tribes worshiped fire as a deity itself; others revered it as the flaming symbol of the purifying and purging spirit of their venerated deities. Vestal virgins were charged with the duty of watching sacred fires, and in the twentieth century candles still burn as a part of the ritual of many religious services.
5. Tilbedelsen af himmellegemer ^top		5. Worship of the Heavenly Bodies ^top
85:5.1 (947.4) Tilbedelsen af klipper, bakker, træer og dyr udviklede sig naturligt gennem en ærefrygtig dyrkelse af elementerne til en guddommeliggørelse af solen, månen og stjernerne. I Indien og andre steder blev stjernerne betragtet som forherligede sjæle af store mænd, der havde forladt det kødelige liv. De kaldæiske stjernekultister anså sig selv for at være børn af himlens fader og jordens moder.		85:5.1 (947.4) The worship of rocks, hills, trees, and animals naturally developed up through fearful veneration of the elements to the deification of the sun, moon, and stars. In India and elsewhere the stars were regarded as the glorified souls of great men who had departed from the life in the flesh. The Chaldean star cultists considered themselves to be the children of the sky father and the earth mother.
85:5.2 (947.5) Tilbedelse af månen gik forud for soldyrkelse. Tilbedelse af månen var på sit højeste under jægerstadiet, mens tilbedelse af solen blev den ledende religiøs ceremoni i løbet af de efterfølgende tidsaldre, som kendetegnes af landbruget. Soldyrkelse slog først omfattende rod i Indien, og der varede den længst. I Persien gav sol dyrkelsen anledning til den senere Mitras kult. Blandt mange folkeslag blev solen betragtet som stamfader til deres konger. Kaldæerne satte solen i centrum af “universets syv cirkler.” Senere civilisationer ærede solen ved at give dens navn til den første dag i ugen.		85:5.2 (947.5) Moon worship preceded sun worship. Veneration of the moon was at its height during the hunting era, while sun worship became the chief religious ceremony of the subsequent agricultural ages. Solar worship first took extensive root in India, and there it persisted the longest. In Persia sun veneration gave rise to the later Mithraic cult. Among many peoples the sun was regarded as the ancestor of their kings. The Chaldeans put the sun in the center of “the seven circles of the universe.” Later civilizations honored the sun by giving its name to the first day of the week.
85:5.3 (947.6) Solguden blev anset for at være den mystiske far til de jomfrufødte skæbnesønner, som man altid troede ville blive skænket som frelsere til begunstigede racer. Disse overnaturlige spædbørn blev altid sat ud på en hellig flod for at blive reddet på en ekstraordinær måde, hvorefter de voksede op og blev mirakuløse personligheder og deres folks frelsere.		85:5.3 (947.6) The sun god was supposed to be the mystic father of the virgin-born sons of destiny who ever and anon were thought to be bestowed as saviors upon favored races. These supernatural infants were always put adrift upon some sacred river to be rescued in an extraordinary manner, after which they would grow up to become miraculous personalities and the deliverers of their peoples.
6. Tilbedelse af mennesket ^top		6. Worship of Man ^top
85:6.1 (948.1) Efter at have tilbedt alt andet på jorden og i himlene, har mennesket ikke tøvet med at ære sig selv med en sådan tilbedelse. Den enfoldige vilde skelner ikke klart mellem dyr, mennesker og guder.		85:6.1 (948.1) Having worshiped everything else on the face of the earth and in the heavens above, man has not hesitated to honor himself with such adoration. The simple-minded savage makes no clear distinction between beasts, men, and gods.
85:6.2 (948.2) Det tidlige menneske betragtede alle usædvanlige personer som overmennesker, og det frygtede sådanne væsener så meget, at det holdt dem i ærbødig ærefrygt; til en vis grad tilbad det dem bogstaveligt talt. Selv det at få tvillinger blev betragtet som enten meget heldigt eller meget uheldigt. Sindssyge, epileptikere og svagtbegavede blev ofte tilbedt af deres normaltbegavede medmennesker, som troede, at sådanne unormale væsener var besjælet af guderne. Præster, konger og profeter blev tilbedt; de gamle hellige mænd blev betragtet som inspireret af guderne.		85:6.2 (948.2) Early man regarded all unusual persons as superhuman, and he so feared such beings as to hold them in reverential awe; to some degree he literally worshiped them. Even having twins was regarded as being either very lucky or very unlucky. Lunatics, epileptics, and the feeble-minded were often worshiped by their normal-minded fellows, who believed that such abnormal beings were indwelt by the gods. Priests, kings, and prophets were worshiped; the holy men of old were looked upon as inspired by the deities.
85:6.3 (948.3) Stammehøvdingene døde og blev guddommeliggjort. Senere, når fornemme sjæle døde blev de erklæret for helgen. Uden hjælp kunne evolutionen aldrig give oprindelse til guder, som stod højere end afdøde forherliget mennesker, ophøjede og udviklede ånder. I begyndelsen af evolutionens gang skabte religionen sine egne guder. I løbet af åbenbaringen formulerer guderne religionen. Evolutionær religion skaber sine guder i det dødelige menneskes billede og lighed; åbenbaringsreligion søger at udvikle og forvandle det dødelige menneske til Guds billede og lighed.		85:6.3 (948.3) Tribal chiefs died and were deified. Later, distinguished souls passed on and were sainted. Unaided evolution never originated gods higher than the glorified, exalted, and evolved spirits of deceased humans. In early evolution religion creates its own gods. In the course of revelation the Gods formulate religion. Evolutionary religion creates its gods in the image and likeness of mortal man; revelatory religion seeks to evolve and transform mortal man into the image and likeness of God.
85:6.4 (948.4) Spøgelsesguderne, antages at have en menneskelig oprindelse, bør skelnes fra naturens guder, for naturtilbedelse udvikler en familie af guder—naturånder forhøjet til guder. Naturkulterne fortsatte med at udvikle sig sammen med de senere opdukkende spøgelseskulter, og de udøvede hver især indflydelse på hinanden. Mange religiøse systemer havde et dobbelt gudebegreb, naturguder og spøgelsesguder; i nogle teologier er disse begreber forvirrende sammenflettede, som det illustreres af Thor, en spøgelseshelt, der også var lynets mester.		85:6.4 (948.4) The ghost gods, who are of supposed human origin, should be distinguished from the nature gods, for nature worship did evolve a pantheon—nature spirits elevated to the position of gods. The nature cults continued to develop along with the later appearing ghost cults, and each exerted an influence upon the other. Many religious systems embraced a dual concept of deity, nature gods and ghost gods; in some theologies these concepts are confusingly intertwined, as is illustrated by Thor, a ghost hero who was also master of the lightning.
85:6.5 (948.5) Tilbedelsen af mennesket af mennesket nåede sit højdepunkt, da verdslige herskere krævede en sådan ærbødighed fra deres undersåtter og, som begrundelse for sådanne krav, hævdede, at de nedstammede fra guddommen.		85:6.5 (948.5) But the worship of man by man reached its height when temporal rulers commanded such veneration from their subjects and, in substantiation of such demands, claimed to have descended from deity.
7. Tilbedelsens og visdommens sindshjælpere ^top		7. The Adjutants of Worship and Wisdom ^top
85:7.1 (948.6) Naturtilbedelse kan synes at være opstået naturligt og spontant i primitive mænds og kvinders sind, og det gjorde den også; men i de samme primitive sind virkede hele tiden den sjette hjælpeånd, som var blevet skænket til disse folk som en styrende indflydelse på denne fase af den menneskelige evolution. Og denne ånd stimulerede konstant menneskehedens trang til tilbedelse, uanset hvor primitive dens første manifestationer måtte være. Tilbedelsens ånd gav en definitiv oprindelse til den menneskelige impuls til at tilbede, uanset at dyrisk frygt motiverede udtrykket af tilbedelse, og at dens tidlige praksis blev centreret om naturgenstande.		85:7.1 (948.6) Nature worship may seem to have arisen naturally and spontaneously in the minds of primitive men and women, and so it did; but there was operating all this time in these same primitive minds the sixth adjutant spirit, which had been bestowed upon these peoples as a directing influence of this phase of human evolution. And this spirit was constantly stimulating the worship urge of the human species, no matter how primitive its first manifestations might be. The spirit of worship gave definite origin to the human impulse to worship, notwithstanding that animal fear motivated the expression of worshipfulness, and that its early practice became centered upon objects of nature.
85:7.2 (948.7) Du skal huske, at det var følelsen, ikke tænkningen, der var den styrende og kontrollerende indflydelse i al evolutionær udvikling. For det primitive sind er der ikke den store forskel på at frygte, undgå, ære og tilbede.		85:7.2 (948.7) You must remember that feeling, not thinking, was the guiding and controlling influence in all evolutionary development. To the primitive mind there is little difference between fearing, shunning, honoring, and worshiping.
85:7.3 (948.8) Når tilbedelsestrangen vejledes og styres af visdom—fordybelse og erfaringsbaseret tænkning—begynder den at udvikle sig til fænomenet ægte religion. Når den syvende hjælpeånd, visdommens ånd, opnår effekt tjeneste, så begynder mennesket i tilbedelse at vende sig væk fra naturen og naturlige genstande til naturens Gud og til den evige Skaber af alle naturlige ting.		85:7.3 (948.8) When the worship urge is admonished and directed by wisdom—meditative and experiential thinking—it then begins to develop into the phenomenon of real religion. When the seventh adjutant spirit, the spirit of wisdom, achieves effective ministration, then in worship man begins to turn away from nature and natural objects to the God of nature and to the eternal Creator of all things natural.
85:7.4 (949.1) [Præsenteret af en Strålende Aftenstjerne fra Nebadon.]		85:7.4 (949.1) [Presented by a Brilliant Evening Star of Nebadon.]