Kapitel 86		Paper 86
Religionens Tidligste Udvikling		Early Evolution of Religion
86:0.1 (950.1) RELIGIONENS udvikling fra det foregående og primitive tilbedelsestrang er ikke afhængig af åbenbaring. Menneskesindets normale funktion under den styrende indflydelse som kommer fra den universelle ånds overdragelse af den sjette og syvende sindshjælper er fuldstændig tilstrækkelig til at sikre en sådan udvikling.		86:0.1 (950.1) THE evolution of religion from the preceding and primitive worship urge is not dependent on revelation. The normal functioning of the human mind under the directive influence of the sixth and seventh mind-adjutants of universal spirit bestowal is wholly sufficient to insure such development.
86:0.2 (950.2) Menneskets tidligste førreligiøse frygt for naturens kræfter blev efterhånden religiøs da naturen blev personaliseret, åndeliggjort, og til sidst guddommeliggjort i den menneskelige bevidsthed. Den primitive type af religion er derfor en naturligt biologisk konsekvens af den psykologiske inerti i de udviklende dyrs sind efter at sådanne tanker engang havde underholdt begreber om det overnaturlige.		86:0.2 (950.2) Man’s earliest prereligious fear of the forces of nature gradually became religious as nature became personalized, spiritized, and eventually deified in human consciousness. Religion of a primitive type was therefore a natural biologic consequence of the psychologic inertia of evolving animal minds after such minds had once entertained concepts of the supernatural.
1. Chance: held og uheld ^top		1. Chance: Good Luck and Bad Luck ^top
86:1.1 (950.3) Bortset fra den naturlige tilbedelsestrang, havde den tidlige evolutionære religion sine oprindelses rødder i de menneskelige erfaringer af chancen - såkaldt held, banale hændelser. De primitive mennesker jagede for at få føde. Resultaterne af jagt varierer nødvendigvis altid, og dette giver helt sikkert oprindelse til de erfaringer, som mennesket fortolker som held og uheld. Uheld havde en stor betydning i livet for de mænd og kvinder, der konstant levede på den rå kant af en usikker og plaget eksistens.		86:1.1 (950.3) Aside from the natural worship urge, early evolutionary religion had its roots of origin in the human experiences of chance—so-called luck, commonplace happenings. Primitive man was a food hunter. The results of hunting must ever vary, and this gives certain origin to those experiences which man interprets as good luck and bad luck. Mischance was a great factor in the lives of men and women who lived constantly on the ragged edge of a precarious and harassed existence.
86:1.2 (950.4) Den begrænsede intellektuelle horisont af de vilde, var i høj grad koncentreret på chancen for, at lykken skulle bliver en konstant faktor i hans liv. De primitive tiders Urantia beboere kæmpede for tilværelsen, ikke for levestandarden; de levede livet i fare, hvor chancen spillede en vigtig rolle. Den konstante frygt for det ukendte og usete ulykker hang over disse vilde som en sky af fortvivlelse, som effektivt overskyggede hver fornøjelse; de levede i konstant frygt for at gøre noget, der ville bringe uheld. Overtroiske vilde frygtede altid en periode af held og lykke; de så sådan en lykke som et sikkert varsel om ulykke.		86:1.2 (950.4) The limited intellectual horizon of the savage so concentrates the attention upon chance that luck becomes a constant factor in his life. Primitive Urantians struggled for existence, not for a standard of living; they lived lives of peril in which chance played an important role. The constant dread of unknown and unseen calamity hung over these savages as a cloud of despair which effectively eclipsed every pleasure; they lived in constant dread of doing something that would bring bad luck. Superstitious savages always feared a run of good luck; they viewed such good fortune as a certain harbinger of calamity.
86:1.3 (950.5) Denne allestedsnærværende frygt for uheld var lammende. Hvorfor arbejde hårdt og høste uheld - intet for noget - når man bare kunne fordrive tiden og støde på held og lykke - noget for ingenting? Tankeløse mennesker glemmer held - at tage det for givet - men de smerteligt husker uheld.		86:1.3 (950.5) This ever-present dread of bad luck was paralyzing. Why work hard and reap bad luck—nothing for something—when one might drift along and encounter good luck—something for nothing? Unthinking men forget good luck—take it for granted—but they painfully remember bad luck.
86:1.4 (950.6) Fortidens mennesker levede i usikkerhed og i konstant frygt for chancen - uheld. Livet var en spændende lykkespil; tilværelsen var et hasardspil. Det er ikke underligt, at delvist civiliserede mennesker stadig tror på chancen og udviser en dvælende prædisposition til hasardspil. Primitive mennesker vekslede mellem to potente interesser: passionen for at få noget for ingenting, og frygten for at få ingenting for noget. Denne satsning på tilværelsen var den vigtigste interesse og den højeste fascination af fortidens vilde sind.		86:1.4 (950.6) Early man lived in uncertainty and in constant fear of chance—bad luck. Life was an exciting game of chance; existence was a gamble. It is no wonder that partially civilized people still believe in chance and evince lingering predispositions to gambling. Primitive man alternated between two potent interests: the passion of getting something for nothing and the fear of getting nothing for something. And this gamble of existence was the main interest and the supreme fascination of the early savage mind.
86:1.5 (951.1) De senere hyrder holdt de samme synspunkter om chance og held, mens de endnu senere jordbrugere i højere grad var mere bevidste om, at afgrøderne umiddelbart var påvirket af mange ting, over hvilke mennesket havde lidt eller ingen kontrol. Landmanden befandt sig som offer for tørke, oversvømmelser, hagl, storme, skadedyr og plantesygdomme, samt varme og kulde. Når alle disse naturlige påvirkninger påvirkede individuel velstand, blev de betragtet som held eller uheld.		86:1.5 (951.1) The later herders held the same views of chance and luck, while the still later agriculturists were increasingly conscious that crops were immediately influenced by many things over which man had little or no control. The farmer found himself the victim of drought, floods, hail, storms, pests, and plant diseases, as well as heat and cold. And as all of these natural influences affected individual prosperity, they were regarded as good luck or bad luck.
86:1.6 (951.2) Denne opfattelse om tilfældighed og held gennemtrængte kraftigt alle fortidens folks filosofi. Selv så sent som i Salomons visdomsbog står der: "Jeg vendte tilbage og så, at løbet ikke er for de hurtige, og heller ikke er kampen for de stærke, og heller ikke brød til de kloge, og eller rigdomme til de fornuftige, eller fordele til de dygtige; men skæbne og chance overgå dem alle. For mennesket kender ikke sin skæbne; ligesom fiskene der fanges i en ond net, og som fuglene er fanget i en snare, således er menneskenes sønner lokket i en ond tid, når den pludselig falder over dem."		86:1.6 (951.2) This notion of chance and luck strongly pervaded the philosophy of all ancient peoples. Even in recent times in the Wisdom of Solomon it is said: “I returned and saw that the race is not to the swift, nor the battle to the strong, neither bread to the wise, nor riches to men of understanding, nor favor to men of skill; but fate and chance befall them all. For man knows not his fate; as fishes are taken in an evil net, and as birds are caught in a snare, so are the sons of men snared in an evil time when it falls suddenly upon them.”
2. Personaliseringen af chancen ^top		2. The Personification of Chance ^top
86:2.1 (951.3) Angst var en naturlig sindstilstand hos den vilde. Når mænd og kvinder bliver ofre for overdreven angst, vender de simpelthen tilbage til den naturlige tilstand af deres langt fjernere forfædre; og når angsten bliver virkelig smertefuldt, hæmmer den aktiviteten og indfører altid evolutionære forandringer og biologiske tilpasninger. Smerte og lidelse er afgørende for progressiv udvikling.		86:2.1 (951.3) Anxiety was a natural state of the savage mind. When men and women fall victims to excessive anxiety, they are simply reverting to the natural estate of their far-distant ancestors; and when anxiety becomes actually painful, it inhibits activity and unfailingly institutes evolutionary changes and biologic adaptations. Pain and suffering are essential to progressive evolution.
86:2.2 (951.4) Kampen for livet er så smertefuldt, at visse tilbagestående stammer endda engang hylede og klagede over hver ny solopgang. Det primitive menneske spurgte konstant, "Hvem plager mig?" Da han ikke fandt en materiale kilde til sin elendighed, fandt han på en forklaring om ånder. Så var religionen født af frygten for det mystiske, ærefrygten for det usete, og rædsel for det ukendte. Frygt for naturen blev således en faktor i kampen for tilværelsen først på grund af chance og derefter på grund af mystik.		86:2.2 (951.4) The struggle for life is so painful that certain backward tribes even yet howl and lament over each new sunrise. Primitive man constantly asked, “Who is tormenting me?” Not finding a material source for his miseries, he settled upon a spirit explanation. And so was religion born of the fear of the mysterious, the awe of the unseen, and the dread of the unknown. Nature fear thus became a factor in the struggle for existence first because of chance and then because of mystery.
86:2.3 (951.5) Det primitive sind var logisk, men indeholdt få ideer som kunne forenes på en intelligent måde; det vilde sind var uuddannede, helt ukompliceret. Hvis en begivenhed fulgte en anden, anså den vilde dem for at være årsag og virkning. Hvad civiliserede menneske betragter som overtro var blot almindelig uvidenhed i den vilde. Menneskeheden har været langsom til at lære, at der ikke nødvendigvis er nogen sammenhæng mellem formål og resultater. Mennesket er først nu begyndt at indse, at tilværelsens reaktioner fremkommer mellem handlinger og deres konsekvenser. Den vilde stræber efter at personificere alt det immaterielle og abstrakte, og dermed bliver både natur og chancen personlige som spøgelser - ånder - og senere som guder.		86:2.3 (951.5) The primitive mind was logical but contained few ideas for intelligent association; the savage mind was uneducated, wholly unsophisticated. If one event followed another, the savage considered them to be cause and effect. What civilized man regards as superstition was just plain ignorance in the savage. Mankind has been slow to learn that there is not necessarily any relationship between purposes and results. Human beings are only just beginning to realize that the reactions of existence appear between acts and their consequences. The savage strives to personalize everything intangible and abstract, and thus both nature and chance become personalized as ghosts—spirits—and later on as gods.
86:2.4 (951.6) Mennesker har en naturlig tendens til at tro, at det han anser som bedst for ham, er det, som er i hans umiddelbare eller fjerne interesse; egeninteresse tilslører i vid udstrækning logikken. Forskellen mellem den vilde og det civiliserede menneskets sind gælder mere indholdet end arten, det er mere en gradsforskel snarere end kvalitet.		86:2.4 (951.6) Man naturally tends to believe that which he deems best for him, that which is in his immediate or remote interest; self-interest largely obscures logic. The difference between the minds of savage and civilized men is more one of content than of nature, of degree rather than of quality.
86:2.5 (951.7) Hvis uforståelige ting fortsat tilskrives overnaturlige årsager er dette intet mindre end en doven og bekvem måde at undgå alle former for intellektuel hårdt arbejde. Held er blot et begreb opfundet for at dække det uforklarlige i enhver tidsalder af den menneskelige eksistens. Det betegner de fænomener, som mennesker ikke er i stand til eller uvillige til at klarlægge. Chance er et ord, der betyder, at mennesket er for uvidende eller for sløv til at bestemme årsager. Mennesker betragter en naturlig forekomst som en ulykke eller som uheld, når de er blottet for nysgerrighed og fantasi, når racerne mangler initiativ og eventyr. Udforskning af livets fænomener vil før eller senere ødelægger menneskets tro på chance, og lykke, og såkaldte ulykker, og erstatte dem med et univers af lov og orden, hvor alle følger foregår af bestemte årsager. Således er frygten for tilværelsen erstattet af glæde ved livet.		86:2.5 (951.7) But to continue to ascribe things difficult of comprehension to supernatural causes is nothing less than a lazy and convenient way of avoiding all forms of intellectual hard work. Luck is merely a term coined to cover the inexplicable in any age of human existence; it designates those phenomena which men are unable or unwilling to penetrate. Chance is a word which signifies that man is too ignorant or too indolent to determine causes. Men regard a natural occurrence as an accident or as bad luck only when they are destitute of curiosity and imagination, when the races lack initiative and adventure. Exploration of the phenomena of life sooner or later destroys man’s belief in chance, luck, and so-called accidents, substituting therefor a universe of law and order wherein all effects are preceded by definite causes. Thus is the fear of existence replaced by the joy of living.
86:2.6 (952.1) Den vilde betragtede hele naturen som levende, som besat af noget. Det civiliserede menneske sparker stadig og forbander de døde ting, der kommer i vejen for ham, og støder ind i ham. Det primitive menneske betragtede aldrig noget så tilfældig; altid var alt forsætlig. For det primitive menneske var skæbnens domæne, funktionen af lykke, den åndelige verden, opstået lige så uorganiseret og tilfældig, som det primitive samfund. Held blev betragtet som åndeverdens finurlige og temperamentsfulde reaktion; senere, som gudernes humor.		86:2.6 (952.1) The savage looked upon all nature as alive, as possessed by something. Civilized man still kicks and curses those inanimate objects which get in his way and bump him. Primitive man never regarded anything as accidental; always was everything intentional. To primitive man the domain of fate, the function of luck, the spirit world, was just as unorganized and haphazard as was primitive society. Luck was looked upon as the whimsical and temperamental reaction of the spirit world; later on, as the humor of the gods.
86:2.7 (952.2) Alle religioner har ikke udviklet sig fra animisme. Andre begreber om det overnaturlige var samtidige med animismen, og disse overbevisninger førte også til tilbedelse. Naturalisme er ikke en religion - det er følgeforeteelse af religionen.		86:2.7 (952.2) But all religions did not develop from animism. Other concepts of the supernatural were contemporaneous with animism, and these beliefs also led to worship. Naturalism is not a religion—it is the offspring of religion.
3. Døden - den uforklarlige ^top		3. Death—The Inexplicable ^top
86:3.1 (952.3) Døden var det største chok for det udviklende menneske, den mest forvirrende kombination af tilfældighed og mystik. Ikke livets hellighed, men chokket over døden inspireret frygt og fremmede således effektivt religionens udvikling. Blandt vilde folkeslag var døden normalt på grund af vold, således at en ikke voldelig død blev mere og mere mystisk. Døden som en naturlig og forventet afslutning af livet var ikke en klar selvfølgelighed for de primitive menneskers bevidsthed, og det har krævet tidsaldre efter hinanden for mennesket at indse sin uundgåelighed.		86:3.1 (952.3) Death was the supreme shock to evolving man, the most perplexing combination of chance and mystery. Not the sanctity of life but the shock of death inspired fear and thus effectively fostered religion. Among savage peoples death was ordinarily due to violence, so that nonviolent death became increasingly mysterious. Death as a natural and expected end of life was not clear to the consciousness of primitive people, and it has required age upon age for man to realize its inevitability.
86:3.2 (952.4) De tidlige mennesker accepterede livet som en kendsgerning, mens de betragtede døden som en plage af en slags. Alle racer har deres legender af mennesker, der ikke er døde, rester af traditioner fra fortidens holdning til døden. I det menneskelige sind eksisterede der et tåget begreb om en dunkel og uorganiseret åndeverdenen, et område hvorfra alt det uforklarligt i menneskets liv kom og døden blev føjet til denne lange liste af uforklarlige fænomener.		86:3.2 (952.4) Early man accepted life as a fact, while he regarded death as a visitation of some sort. All races have their legends of men who did not die, vestigial traditions of the early attitude toward death. Already in the human mind there existed the nebulous concept of a hazy and unorganized spirit world, a domain whence came all that is inexplicable in human life, and death was added to this long list of unexplained phenomena.
86:3.3 (952.5) Først troede man, at alle menneskelige sygdomme og naturlig død skyldes åndens indflydelse. Selv i dag betragter nogle civiliserede racer at sygdom er forårsaget af "fjenden", og afhænger af religiøse ceremonier for at effektuere helbredelse. Senere og mere indviklede systemer af teologi tilskriver døden som et resultat af virkningen fra åndeverdenen, som alle har ført til sådanne doktriner som arvesynden og syndefaldet.		86:3.3 (952.5) All human disease and natural death was at first believed to be due to spirit influence. Even at the present time some civilized races regard disease as having been produced by “the enemy” and depend upon religious ceremonies to effect healing. Later and more complex systems of theology still ascribe death to the action of the spirit world, all of which has led to such doctrines as original sin and the fall of man.
86:3.4 (952.6) Det var indsigten af magtesløshed, overfor de mægtige naturkræfter, sammen med anerkendelsen af menneskelig svaghed, overfor hjemsøgelsen af sygdom og død, der tilskyndede den vilde til at søge om hjælp fra den overmaterielle verden, som han svagt visualiseret som kilde til disse mystiske omskiftelser i livet.		86:3.4 (952.6) It was the realization of impotency before the mighty forces of nature, together with the recognition of human weakness before the visitations of sickness and death, that impelled the savage to seek for help from the supermaterial world, which he vaguely visualized as the source of these mysterious vicissitudes of life.
4. Opfattelsen af død og overlevelse ^top		4. The Death-Survival Concept ^top
86:4.1 (952.7) Opfattelsen om, at de dødeliges personlighed har en overmateriel fase blev født af den ubevidste og rent tilfældige sammenslutning af hverdagens begivenheder plus spøgelsesdrømme. Hvis flere medlemmer af en stamme samtidige drømte om en afgået høvding, så forekom dette at udgøre en overbevisende dokumentation for, at den gamle høvding virkelig var vendt tilbage i en eller anden form. Alt dette var meget virkelige for den vilde, som ville vågne fra sådanne drømme dryppende af sved, rystende, og skrigende.		86:4.1 (952.7) The concept of a supermaterial phase of mortal personality was born of the unconscious and purely accidental association of the occurrences of everyday life plus the ghost dream. The simultaneous dreaming about a departed chief by several members of his tribe seemed to constitute convincing evidence that the old chief had really returned in some form. It was all very real to the savage who would awaken from such dreams reeking with sweat, trembling, and screaming.
86:4.2 (953.1) Troen på et fremtidigt liv havde sin oprindelse i drømmeverden og dette forklarer tendensen til altid at forestille sig det usynlige i form af det synlige. Snart begyndte denne nye spøgelsesdrøms opfattelse om det fremtidige liv, effektivt at bekæmpe dødsfrygten som er forbundet med det biologiske instinkts selvopholdelsesdrift.		86:4.2 (953.1) The dream origin of the belief in a future existence explains the tendency always to imagine unseen things in the terms of things seen. And presently this new dream-ghost-future-life concept began effectively to antidote the death fear associated with the biologic instinct of self-preservation.
86:4.3 (953.2) De første tiders mennesker var også meget bekymret over deres ånde, især i kolde klimaer, hvor det optrådte som en sky, når de åndede ud. Livsånde blev betragtet som det specielle fænomen, som differentieret de levende fra de døde. Mennesket vidste, at ånden kunne forlade kroppen, og dets drømme om at gøre alle mulige mærkelige ting mens det sov, overbeviste dem om, at der var noget immaterielt hos mennesket. Den mest primitive idé om den menneskelige sjæl, spøgelset stammer fra tankesystemet omkring åndedrættet og drømme.		86:4.3 (953.2) Early man was also much concerned about his breath, especially in cold climates, where it appeared as a cloud when exhaled. The breath of life was regarded as the one phenomenon which differentiated the living and the dead. He knew the breath could leave the body, and his dreams of doing all sorts of queer things while asleep convinced him that there was something immaterial about a human being. The most primitive idea of the human soul, the ghost, was derived from the breath-dream idea-system.
86:4.4 (953.3) Til sidst opfattede den vilde sig selv som dobbelt - krop og åndedræt. Åndedrættet minus kroppen modsvarede en ånd, et spøgelse. Dette, at spøgelser eller ånder havde en meget konkret menneskelig oprindelse, blev betragtet som overmenneskelig. Denne tro på eksistensen af ulegemlige ånder syntes at forklare forekomsten af det usædvanlige, det ekstraordinære, det sjældne, og det uforklarlige.		86:4.4 (953.3) Eventually the savage conceived of himself as a double—body and breath. The breath minus the body equaled a spirit, a ghost. While having a very definite human origin, ghosts, or spirits, were regarded as superhuman. And this belief in the existence of disembodied spirits seemed to explain the occurrence of the unusual, the extraordinary, the infrequent, and the inexplicable.
86:4.5 (953.4) Den primitive doktrin for overlevelse efter døden var ikke nødvendigvis en tro på udødelighed. Væsener, der ikke kunne regne over tyve kunne næppe forestille sig uendelighed og evighed; de tænkte snarere på tilbagevendende inkarnationer.		86:4.5 (953.4) The primitive doctrine of survival after death was not necessarily a belief in immortality. Beings who could not count over twenty could hardly conceive of infinity and eternity; they rather thought of recurring incarnations.
86:4.6 (953.5) Den orangefarvede race var især tilbøjelig til at tro på sjælevandring og reinkarnation. Denne idé om reinkarnation opstod af, at der hos efterkommere blev observeret arvelige træk og egenskaber som mindede om deres forfædre. Skikken med at navngive børn efter bedsteforældre og andre forfædre skyldtes troen på reinkarnation. Nogle senere tiders folk mente, at mennesket døde mellem tre og syv gange. Denne tro (rest fra læren af Adam om mansoniaverdnerne), og mange andre rester af åbenbaret religion, kan findes blandt de ellers absurde doktriner hos barbarerne i det tyvende århundrede.		86:4.6 (953.5) The orange race was especially given to belief in transmigration and reincarnation. This idea of reincarnation originated in the observance of hereditary and trait resemblance of offspring to ancestors. The custom of naming children after grandparents and other ancestors was due to belief in reincarnation. Some later-day races believed that man died from three to seven times. This belief (residual from the teachings of Adam about the mansion worlds), and many other remnants of revealed religion, can be found among the otherwise absurd doctrines of twentieth-century barbarians.
86:4.7 (953.6) De tidligere mennesker havde ingen forestillinger om helvede eller fremtidig straf. Den vilde betragtede det fremtidige liv ligesom dette ene, men uden alle uheld. Senere omstod forestillingen om en separat skæbne for gode spøgelser og dårlige spøgelser - himmel og helvede - blev udtænkt. Men da mange primitive racer mente, at mennesket kom ind i næste liv, ligesom han forlod dette ene, var de ikke særlig glade for tanken om at blive gammel og affældig. De gamle foretrak hellere at blive dræbt, før de blev for svagelige.		86:4.7 (953.6) Early man entertained no ideas of hell or future punishment. The savage looked upon the future life as just like this one, minus all ill luck. Later on, a separate destiny for good ghosts and bad ghosts—heaven and hell—was conceived. But since many primitive races believed that man entered the next life just as he left this one, they did not relish the idea of becoming old and decrepit. The aged much preferred to be killed before becoming too infirm.
86:4.8 (953.7) Næsten hver gruppe havde deres egen idé om spøgelsessjælens skæbne. Grækerne mente, at svage mennesker også måtte have svage sjæle; derfor opfandt de Hades som et egnet sted for modtagelse af sådanne anæmiske sjæle. Disse magtesløse individer blev også anset for at have kortere skygger. De tidlige Anditer troede deres spøgelser vendte tilbage til forfædrenes hjemland. Kineserne og egyptere troede engang, at sjæl og legeme forblev sammen. Blandt egypterne førte dette til et omhyggelig grav byggeri og indsatsen på at bevare kroppen. Selv moderne folk søger at forhindre forfaldet af de døde kroppe. Hebræerne forestillede sig, at et fantom kopi af individet gik ned til Dødsriget; det kunne ikke vende tilbage til landet med de levende. De gjorde virkelig dette vigtige fremskridt i læren om udviklingen af sjælen.		86:4.8 (953.7) Almost every group had a different idea regarding the destiny of the ghost soul. The Greeks believed that weak men must have weak souls; so they invented Hades as a fit place for the reception of such anemic souls; these unrobust specimens were also supposed to have shorter shadows. The early Andites thought their ghosts returned to the ancestral homelands. The Chinese and Egyptians once believed that soul and body remained together. Among the Egyptians this led to careful tomb construction and efforts at body preservation. Even modern peoples seek to arrest the decay of the dead. The Hebrews conceived that a phantom replica of the individual went down to Sheol; it could not return to the land of the living. They did make that important advance in the doctrine of the evolution of the soul.
5. Opfattelsen om spøgelse og sjælen ^top		5. The Ghost-Soul Concept ^top
86:5.1 (953.8) Den ikke-materielle del af mennesket har haft mange navne såsom spøgelse, ånd, skygge, fantom, genfærd, og senere sjæl. Sjælen var fortidens menneskers dobbeltgængere i drømmen; det var på enhver måde nøjagtigt ligesom den dødelige selv bortset fra at den ikke reagerede på berøring. Troen på dobbeltgængere i drømme førte direkte til den opfattelse, at alle ting, levende såvel som livløse havde sjæle ligesom mennesket. Denne opfattelse tenderede i lang tid med at holde overbevisninger om naturens ånder i live; eskimoerne forestiller sig stadig, at alt i naturen har en ånd.		86:5.1 (953.8) The nonmaterial part of man has been variously termed ghost, spirit, shade, phantom, specter, and latterly soul. The soul was early man’s dream double; it was in every way exactly like the mortal himself except that it was not responsive to touch. The belief in dream doubles led directly to the notion that all things animate and inanimate had souls as well as men. This concept tended long to perpetuate the nature-spirit beliefs; the Eskimos still conceive that everything in nature has a spirit.
86:5.2 (954.1) Spøgelsets sjæl kunne høres og ses, men ikke røres. Gradvist udviklede og udvidede menneskers drømmelivs aktiviteter sig i denne åndeverden, så at døden omsider blev betragtet som "at give op ånden." Alle primitive stammer, undtagen dem som kun var en lille smule højere end dyrene, har udviklet en vis opfattelse om sjælen. Efterhånden som civilisationen gør fremskridt, er denne overtroiske opfattelse om sjælen ødelagt, og mennesket er helt afhængig af åbenbaring og personlig religiøs oplevelse for sin nye ide om sjælen som fælles skabelse af det gudsbevidste dødelige sind og dets iboende guddommelige ånd, Tankeretteren.		86:5.2 (954.1) The ghost soul could be heard and seen, but not touched. Gradually the dream life of the race so developed and expanded the activities of this evolving spirit world that death was finally regarded as “giving up the ghost.” All primitive tribes, except those little above animals, have developed some concept of the soul. As civilization advances, this superstitious concept of the soul is destroyed, and man is wholly dependent on revelation and personal religious experience for his new idea of the soul as the joint creation of the God-knowing mortal mind and its indwelling divine spirit, the Thought Adjuster.
86:5.3 (954.2) Fortidens dødelige kunne normalt ikke skelne begreberne af en iboende ånd i mennesket og sjælen som er af evolutionær natur. Den vilde var meget forvirret, om spøgelsets sjæl havde sin oprindelse i kroppen eller var et udefra kommende indflydelse i besiddelse af kroppen. Fraværet af fornuftig tænkning indenfor dette forvirrede fænomen forklarer de grove uoverensstemmelser i den vildes opfattelse af sjæle, spøgelser og ånder.		86:5.3 (954.2) Early mortals usually failed to differentiate the concepts of an indwelling spirit and a soul of evolutionary nature. The savage was much confused as to whether the ghost soul was native to the body or was an external agency in possession of the body. The absence of reasoned thought in the presence of perplexity explains the gross inconsistencies of the savage view of souls, ghosts, and spirits.
86:5.4 (954.3) Sjælen var tænkt som værende relateret til kroppen som parfume til blomsten. Fortidens mennesker troede, at sjælen kunne forlade kroppen på forskellige måder, som i:		86:5.4 (954.3) The soul was thought of as being related to the body as the perfume to the flower. The ancients believed that the soul could leave the body in various ways, as in:
86:5.5 (954.4) 1. Almindelig og forbigående besvimelse.		86:5.5 (954.4) 1. Ordinary and transient fainting.
86:5.6 (954.5) 2. Sovende, naturlige drømme.		86:5.6 (954.5) 2. Sleeping, natural dreaming.
86:5.7 (954.6) 3. Koma og bevidstløshed i forbindelse med sygdom og ulykker.		86:5.7 (954.6) 3. Coma and unconsciousness associated with disease and accidents.
86:5.8 (954.7) 4. Død, permanent afgang.		86:5.8 (954.7) 4. Death, permanent departure.
86:5.9 (954.8) Den vilde betragtede nysen som en mislykket forsøg af sjælen til at flygte fra kroppen. Så det at være vågen og på vagt, kunne forpurre sjælens flugt fra kroppen. Senere, var nysen altid ledsaget af nogle religiøse udtryk, såsom "Gud velsigne dig!"		86:5.9 (954.8) The savage looked upon sneezing as an abortive attempt of the soul to escape from the body. Being awake and on guard, the body was able to thwart the soul’s attempted escape. Later on, sneezing was always accompanied by some religious expression, such as “God bless you!”
86:5.10 (954.9) I de tidlige stadier af evolutionen blev søvn betragtet som bevis for, at spøgelsets sjæl kunne være fraværende fra kroppen, og man mente, at det kunne kaldes tilbage ved at tale eller råbe den sovendes navn. I andre former for bevidstløshed tænkte man at sjælen var længere væk, måske forsøgte at flygte for altid - forestående død. Drømme blev betragtet som sjælens erfaringer under søvn, mens midlertidigt fraværende fra kroppen. Den vilde troede af hans drømme var præcis lige så virkelig som en del af hans vågne oplevelser. Fortidens mennesker havde for vane at vække de sovende gradvist, således at sjælen havde tid til at komme tilbage i kroppen.		86:5.10 (954.9) Early in evolution sleep was regarded as proving that the ghost soul could be absent from the body, and it was believed that it could be called back by speaking or shouting the sleeper’s name. In other forms of unconsciousness the soul was thought to be farther away, perhaps trying to escape for good—impending death. Dreams were looked upon as the experiences of the soul during sleep while temporarily absent from the body. The savage believes his dreams to be just as real as any part of his waking experience. The ancients made a practice of awaking sleepers gradually so that the soul might have time to get back into the body.
86:5.11 (954.10) Ned gennem alle tidsaldrene har mennesket stået i ærefrygt for de natlige visioner, og hebræerne var ingen undtagelse. De troede virkelig, at Gud talte til dem i drømme, på trods af at Moses afviste dette synspunkt. Moses havde ret, for almindelige drømme er ikke de metoder, som anvendes af personligheder i den åndelige verden, når de søger at kommunikere med materielle væsener.		86:5.11 (954.10) All down through the ages men have stood in awe of the apparitions of the night season, and the Hebrews were no exception. They truly believed that God spoke to them in dreams, despite the injunctions of Moses against this idea. And Moses was right, for ordinary dreams are not the methods employed by the personalities of the spiritual world when they seek to communicate with material beings.
86:5.12 (954.11) Fortidens mennesker troede, at sjælene kunne trænge ind i dyr eller døde ting. Denne opfattelse kulminerede i forestillingerne om varulve som en form af identifikation med dyr. En person kunne være en lovlydig borger om dagen, men når han faldt i søvn, kunne hans sjæl trænge ind i en ulv eller en anden dyr for at strejfer omkring på natlige hærgen.		86:5.12 (954.11) The ancients believed that souls could enter animals or even inanimate objects. This culminated in the werewolf ideas of animal identification. A person could be a law-abiding citizen by day, but when he fell asleep, his soul could enter a wolf or some other animal to prowl about on nocturnal depredations.
86:5.13 (955.1) De primitive mennesker mente, at sjælen var forbundet med åndedrættet, og at dens kvaliteter kunne bibringes eller overføres af ånde. Den tapre høvding ville puste på det nyfødte barn, og derved bibringe det mod. Blandt de første kristne ceremonier indgik udgydelsen af Helligånden som blev ledsaget af vejrtrækning på kandidaterne. Salmisten sagde: "Ved Herrens ord blev himlen skabt og alle dens skabninger ved et pust fra hans mund." Det var længe skik for den ældste søn til at forsøge at fange det sidste åndedræt af sin døende far.		86:5.13 (955.1) Primitive men thought that the soul was associated with the breath, and that its qualities could be imparted or transferred by the breath. The brave chief would breathe upon the newborn child, thereby imparting courage. Among early Christians the ceremony of bestowing the Holy Spirit was accompanied by breathing on the candidates. Said the Psalmist: “By the word of the Lord were the heavens made and all the host of them by the breath of his mouth.” It was long the custom of the eldest son to try to catch the last breath of his dying father.
86:5.14 (955.2) Skyggen kom, senere, til at være frygtet og æret ligeligt med åndedrættet. Refleksionen af sig selv i vandet blev også nogle gange betragtet som bevis for det dobbelte selv, og spejle blev betragtet med overtroisk ærefrygt. Selv i dag vender mange civiliserede personer spejlet på væggen i tilfælde af dødsfald. Nogle tilbagestående stammer mener stadig, at fremstilling af billeder, tegninger, modeller eller statuer fjerner hele eller en del af sjælen fra kroppen; derfor er det forbudt.		86:5.14 (955.2) The shadow came, later on, to be feared and revered equally with the breath. The reflection of oneself in the water was also sometimes looked upon as proof of the double self, and mirrors were regarded with superstitious awe. Even now many civilized persons turn the mirror to the wall in the event of death. Some backward tribes still believe that the making of pictures, drawings, models, or images removes all or a part of the soul from the body; hence such are forbidden.
86:5.15 (955.3) I almindelighed opfattede man, at sjælen var identificeret med åndedrættet, men forskellige mennesker placeret også sjælen i hovedet, hår, hjerte, lever, blod og fedt. ”Abels blod råbte til mig fra jorden" er udtryk for den overbevisning, som engang herskede, at sjælen var i blodet. Semitterne lærte at sjælen boet i det kropslige fedt, og blandt mange grupper, var det tabu at spise animalsk fedt. Hovedjæger jagt var en metode til at fange en fjendes sjæl, ligesom skalpering var. I seneste tider er øjnene blevet betragtet som sjælens vinduer.		86:5.15 (955.3) The soul was generally thought of as being identified with the breath, but it was also located by various peoples in the head, hair, heart, liver, blood, and fat. The “crying out of Abel’s blood from the ground” is expressive of the onetime belief in the presence of the ghost in the blood. The Semites taught that the soul resided in the bodily fat, and among many the eating of animal fat was taboo. Head hunting was a method of capturing an enemy’s soul, as was scalping. In recent times the eyes have been regarded as the windows of the soul.
86:5.16 (955.4) De, der holdt doktrinen om tre eller fire sjæle mente, at tabet af en eneste sjæl betød ubehag, to sygdom, tre dødsfald. Én sjæl boede i udåndingsluften, en i hovedet, en i håret og en i hjertet. De syge blev rådet til at slentre rundt i det fri med håb om at generobre deres forvildede sjæle. De vigtigste medicinmænd kunne ombytte den syge sjæl fra en syg person med en ny, den "nye fødsel."		86:5.16 (955.4) Those who held the doctrine of three or four souls believed that the loss of one soul meant discomfort, two illness, three death. One soul lived in the breath, one in the head, one in the hair, one in the heart. The sick were advised to stroll about in the open air with the hope of recapturing their strayed souls. The greatest of the medicine men were supposed to exchange the sick soul of a diseased person for a new one, the “new birth.”
86:5.17 (955.5) Badonans børn udviklede en tro på to sjæle, åndedrættet og skyggen. De tidlige Noditiske racer betragtede mennesket som bestående af to personer, sjæl og legeme. Denne filosofi om menneskets eksistens blev senere afspejlet i det græske synspunkt. Grækerne selv troede på tre sjæle; vækstsjælen boede i maven, dyr sjælen i hjertet og den intellektuelle sjæl i hovedet. Eskimoerne tror, at mennesket har tre dele: krop, sjæl og navn.		86:5.17 (955.5) The children of Badonan developed a belief in two souls, the breath and the shadow. The early Nodite races regarded man as consisting of two persons, soul and body. This philosophy of human existence was later reflected in the Greek viewpoint. The Greeks themselves believed in three souls; the vegetative resided in the stomach, the animal in the heart, the intellectual in the head. The Eskimos believe that man has three parts: body, soul, and name.
6. Spøgelse-ånd miljø ^top		6. The Ghost-Spirit Environment ^top
86:6.1 (955.6) Mennesket arvede et naturligt miljø, erhvervede sig et socialt miljø, og forestillede sig et spøgelses miljø. Staten er menneskets reaktion på dets naturlige miljø, hjemmet på dets sociale miljø og kirken på dets illusoriske spøgelsesmiljø.		86:6.1 (955.6) Man inherited a natural environment, acquired a social environment, and imagined a ghost environment. The state is man’s reaction to his natural environment, the home to his social environment, the church to his illusory ghost environment.
86:6.2 (955.7) Meget tidligt i menneskehedens historie var den generelle tro på virkeligheden i den imaginære verden af spøgelser og ånder, og denne nye fantasiåndeverden blev en magt i primitive samfund. Fremkomsten af denne nye faktor i menneskelig tænkning og adfærd modificerede for alt fremtid hele menneskehedens mentale og moralske liv.		86:6.2 (955.7) Very early in the history of mankind the realities of the imaginary world of ghosts and spirits became universally believed, and this newly imagined spirit world became a power in primitive society. The mental and moral life of all mankind was modified for all time by the appearance of this new factor in human thinking and acting.
86:6.3 (955.8) Ind i denne store forudsætning af illusion og uvidenhed, har menneskets dødsangst samlet alt efterfølgende overtro og religion blandt primitive folkeslag. Det var menneskets eneste religion op til åbenbaringstiderne, og i dag har mange af verdens racer kun denne rå religions evolution.		86:6.3 (955.8) Into this major premise of illusion and ignorance, mortal fear has packed all of the subsequent superstition and religion of primitive peoples. This was man’s only religion up to the times of revelation, and today many of the world’s races have only this crude religion of evolution.
86:6.4 (955.9) Som evolutionen skred frem, blev held og lykke forbundet med godt humør og uheld med onde ånder. Ubehaget ved tvungen tilpasning til skiftende miljø blev betragtet som sygt held, et udtryk for åndespøgelsernes mishag. Fra sin medfødte tilbedelses trang og hans misforståelse af chance udviklede de primitive mennesker langsomt religionen. Det civiliserede menneske tilrettelægger ordninger for forsikring for at overvinde disse tilfældigheder. Moderne videnskab sætter en aktuar med matematiske beregninger i stedet for fiktive ånder og finurlige guder.		86:6.4 (955.9) As evolution progressed, good luck became associated with good spirits and bad luck with bad spirits. The discomfort of enforced adaptation to a changing environment was regarded as ill luck, the displeasure of the spirit ghosts. Primitive man slowly evolved religion out of his innate worship urge and his misconception of chance. Civilized man provides schemes of insurance to overcome these chance occurrences; modern science puts an actuary with mathematical reckoning in the place of fictitious spirits and whimsical gods.
86:6.5 (956.1) Hver generation smiler af sine forfædres tåbelige overtro, samtidig som den går og underholder de fejlslutninger af egen tanke og tilbedelse, som vil give anledning til yderligere at smile af de oplyste efterkommere.		86:6.5 (956.1) Each passing generation smiles at the foolish superstitions of its ancestors while it goes on entertaining those fallacies of thought and worship which will give cause for further smiling on the part of enlightened posterity.
86:6.6 (956.2) Men til sidst var det primitive menneskes sind besat med tanker, som oversteg alle dets iboende biologiske drifter; til sidst var mennesket ved at udvikle en levemåde, som var baseret på noget mere end en reaktion på materielle stimuli. Begyndelsen på en primitiv filosofisk livsholdning var ved at opstå. En overnaturlig levestandard var på vej til at fremkomme, for hvis åndespøgelset i sin vrede bragte uheld og ved godt humør held, så måtte menneskelig adfærd reguleres i overensstemmelse hermed. Begrebet rigtigt og forkert havde omsider udviklet sig; og alt dette længe inden nogen åbenbaring havde fundet sted på jorden.		86:6.6 (956.2) But at last the mind of primitive man was occupied with thoughts which transcended all of his inherent biologic urges; at last man was about to evolve an art of living based on something more than response to material stimuli. The beginnings of a primitive philosophic life policy were emerging. A supernatural standard of living was about to appear, for, if the spirit ghost in anger visits ill luck and in pleasure good fortune, then must human conduct be regulated accordingly. The concept of right and wrong had at last evolved; and all of this long before the times of any revelation on earth.
86:6.7 (956.3) Med fremkomsten af disse begreber, begyndte den lange og uøkonomiske kamp for at formilde de stadigt utilfredse ånder, den slavisk trældom til den evolutionære religiøse frygt, dette lange spild af menneskelig indsats på grave, templer, ofringer og præstedømmer. Det var en forfærdelig og frygtelig pris at betale, men det var det værd alt hvad det kostede, for mennesket opnåede derigennem en naturlig bevidsthed om hvad der er relativ rigtigt og forkert; menneskelig etik blev født!		86:6.7 (956.3) With the emergence of these concepts, there was initiated the long and wasteful struggle to appease the ever-displeased spirits, the slavish bondage to evolutionary religious fear, that long waste of human effort upon tombs, temples, sacrifices, and priesthoods. It was a terrible and frightful price to pay, but it was worth all it cost, for man therein achieved a natural consciousness of relative right and wrong; human ethics was born!
7. Den primitive religions funktion ^top		7. The Function of Primitive Religion ^top
86:7.1 (956.4) Den vilde følte, at han havde behov for forsikring, og han var derfor villigt til at betalte sine byrdefulde præmier af frygt, overtro, skræk og præstegaver for sin magiske forsikring mod uheld. Den primitiv religion var simpelthen betaling af præmier på forsikring mod farerne ved skovene; civiliserede mennesker betaler materielle præmier mod arbejdsulykker og risikoen for nutidens livsstil.		86:7.1 (956.4) The savage felt the need of insurance, and he therefore willingly paid his burdensome premiums of fear, superstition, dread, and priest gifts toward his policy of magic insurance against ill luck. Primitive religion was simply the payment of premiums on insurance against the perils of the forests; civilized man pays material premiums against the accidents of industry and the exigencies of modern modes of living.
86:7.2 (956.5) Det moderne samfund fjernede forsikringsvirksomheden fra præsternes og religionens ansvarsområde, til økonomiens område. Religionen beskæftiger sig i stigende grad med forsikring af livet hinsides graven. Moderne mennesker, i hvert fald dem, der tænker, betaler ikke længere uøkonomiske præmier for at kontrollere held. Religion er langsomt stigende til højere filosofiske niveauer i modsætning til sin tidligere funktion som et arrangement som forsikring mod uheld.		86:7.2 (956.5) Modern society is removing the business of insurance from the realm of priests and religion, placing it in the domain of economics. Religion is concerning itself increasingly with the insurance of life beyond the grave. Modern men, at least those who think, no longer pay wasteful premiums to control luck. Religion is slowly ascending to higher philosophic levels in contrast with its former function as a scheme of insurance against bad luck.
86:7.3 (956.6) Men disse fortidens ideer om religion forhindrede menneskerne i at blive fatalistiske og håbløst pessimistiske; de troede, i det mindste at de kunne gøre noget for at påvirke skæbnen. Den religion som byggede på frygten for spøgelser påvirkede menneskernes sind, til at regulere deres adfærd, at der var en overmateriel verden, som var i kontrol over menneskets skæbne.		86:7.3 (956.6) But these ancient ideas of religion prevented men from becoming fatalistic and hopelessly pessimistic; they believed they could at least do something to influence fate. The religion of ghost fear impressed upon men that they must regulate their conduct, that there was a supermaterial world which was in control of human destiny.
86:7.4 (956.7) Moderne civiliserede racer er netop lige nu ved at forlade frygten for spøgelser som en forklaring af held og tilværelsens banale uligheder. Menneskeheden er ved at opnå frigørelse fra slaveriet af spøgelsesånder som forklaring på uheld. Samtidigt som menneskerne opgiver den fejlagtige doktrin om en åndeårsag til livets omskifteligheder, udviser de en overraskende vilje til at acceptere en næsten lige så fejlagtig doktrin, der byder dem at tilskrive alle menneskelige uligheder til politisk tilpasningsproblemer, social uretfærdighed, og industriel konkurrence. Ny lovgivning, stigende filantropi, og mere industriel reorganisering, er imidlertid ikke, hvor gode de end er i sig selv, de faktiske forhold der er knyttet til fødsel og de tilfældige begivenheder, der hører til livet. Kun forståelse af fakta og klog manipulation indenfor naturlovene vil gøre det muligt for mennesker til at få, hvad det ønsker, og undgå, hvad det ikke ønsker. Videnskabelig viden, der fører til den videnskabelige indsats, er den eneste modgift mod såkaldte utilsigtede dårligdomme.		86:7.4 (956.7) Modern civilized races are just emerging from ghost fear as an explanation of luck and the commonplace inequalities of existence. Mankind is achieving emancipation from the bondage of the ghost-spirit explanation of ill luck. But while men are giving up the erroneous doctrine of a spirit cause of the vicissitudes of life, they exhibit a surprising willingness to accept an almost equally fallacious teaching which bids them attribute all human inequalities to political misadaptation, social injustice, and industrial competition. But new legislation, increasing philanthropy, and more industrial reorganization, however good in and of themselves, will not remedy the facts of birth and the accidents of living. Only comprehension of facts and wise manipulation within the laws of nature will enable man to get what he wants and to avoid what he does not want. Scientific knowledge, leading to scientific action, is the only antidote for so-called accidental ills.
86:7.5 (957.1) Industri, krig, slaveri og civil regering opstod som reaktion på den sociale evolution af mennesket i sit naturlige miljø. Religionen er på samme måde opstået som en reaktion på den indbildte spøgelsesverdens illusoriske miljø. Religionen var en evolutionær udvikling af selvopretholdelsen, og den har fungeret, uanset at den oprindeligt var baseret på en misforståelse og aldeles ulogisk.		86:7.5 (957.1) Industry, war, slavery, and civil government arose in response to the social evolution of man in his natural environment; religion similarly arose as his response to the illusory environment of the imaginary ghost world. Religion was an evolutionary development of self-maintenance, and it has worked, notwithstanding that it was originally erroneous in concept and utterly illogical.
86:7.6 (957.2) Den primitive religion forberedte, gennem den magtfulde falske frygt, jorden af det menneskelige sind, for frigivelse af ægte åndelig kraft af overnaturlig oprindelse, Tankeretteren. De guddommelige Rettere har lige siden arbejdet for at forvandle frygt for Gud til Guds kærlighed. Evolutionen kan være langsom, men den er ufejlbarligt effektiv.		86:7.6 (957.2) Primitive religion prepared the soil of the human mind, by the powerful and awesome force of false fear, for the bestowal of a bona fide spiritual force of supernatural origin, the Thought Adjuster. And the divine Adjusters have ever since labored to transmute God-fear into God-love. Evolution may be slow, but it is unerringly effective.
86:7.7 (957.3) [Præsenteret af en Lysende Aftenstjerne i Nebadon.]		86:7.7 (957.3) [Presented by an Evening Star of Nebadon.]