Kapitel 195		Paper 195
Efter Pinsen		After Pentecost
195:0.1 (2069.1) Resultaterne af Peters forkyndelse på pinsedagen var af en sådan art, at de afgjorde den fremtidige politik og bestemte planerne for flertallet af apostlene i deres bestræbelser på at forkynde evangeliet om riget. Peter var den egentlige grundlægger af den kristne kirke; Paulus bragte det kristne budskab til ikke-jøderne, og de græske troende bragte det til hele det romerske imperium.		195:0.1 (2069.1) THE results of Peter’s preaching on the day of Pentecost were such as to decide the future policies, and to determine the plans, of the majority of the apostles in their efforts to proclaim the gospel of the kingdom. Peter was the real founder of the Christian church; Paul carried the Christian message to the gentiles, and the Greek believers carried it to the whole Roman Empire.
195:0.2 (2069.2) De traditionsbundne og præsteplagede hebræere nægtede, som folk betragtet, at acceptere hverken Jesu evangelium om Guds Faderskab og menneskets broderskab eller Peters og Paulus forkyndelse om Kristi opstandelse og himmelfart (efterfølgende kristendom), viste resten af Romerriget sig at være modtagelig over for den kristne lære, der var under udvikling. Den vestlige civilisation var på dette tidspunkt intellektuel, krigstræt og grundigt skeptisk over for alle eksisterende religioner og universfilosofier. Befolkningerne i den vestlige verden, som var arvtagere af den græske kultur, havde en ærbødig tradition for en stor fortid. De kunne betragte arven fra store bedrifter inden for filosofi, kunst, litteratur og politiske fremskridt. Men med alle disse præstationer havde de ingen sjælstilfredsstillende religion. Deres åndelige længsler forblev utilfredsstillede.		195:0.2 (2069.2) Although the tradition-bound and priest-ridden Hebrews, as a people, refused to accept either Jesus’ gospel of the fatherhood of God and the brotherhood of man or Peter’s and Paul’s proclamation of the resurrection and ascension of Christ (subsequent Christianity), the rest of the Roman Empire was found to be receptive to the evolving Christian teachings. Western civilization was at this time intellectual, war weary, and thoroughly skeptical of all existing religions and universe philosophies. The peoples of the Western world, the beneficiaries of Greek culture, had a revered tradition of a great past. They could contemplate the inheritance of great accomplishments in philosophy, art, literature, and political progress. But with all these achievements they had no soul-satisfying religion. Their spiritual longings remained unsatisfied.
195:0.3 (2069.3) På et sådant stadie i det menneskelige samfund blev Jesu lære, som er indeholdt i det kristne budskab, pludselig kastet ind. En ny livsorden blev således præsenteret for de sultne hjerter hos disse vestlige folkeslag. Denne situation betød en umiddelbar konflikt mellem den ældre religiøse praksis og den nye kristnede version af Jesu budskab til verden. En sådan konflikt må resultere i enten en afgjort sejr for det nye eller for det gamle eller i en vis grad af kompromis. Historien viser, at kampen endte i et kompromis. Kristendommen formodede at omfatte for meget til, at et folk kunne assimilere det på en eller to generationer. Det var ikke en simpel åndelig appel, som Jesus havde præsenteret for menneskers sjæle; den indtog tidligt en bestemt holdning til religiøse ritualer, uddannelse, magi, medicin, kunst, litteratur, lov, regering, moral, kønsregulering, polygami og, i begrænset omfang, endda slaveri. Kristendommen kom ikke blot som en ny religion—noget hele Romerriget og hele Orienten ventede på—men som en ny orden for det menneskelige samfund. Og som en sådan prætention udløste den hurtigt tidernes social-moralske sammenstød. Jesu idealer, som de blev genfortolket af den græske filosofi og socialiseret i kristendommen, udfordrede nu dristigt menneskets traditioner, der var nedfældet i den vestlige civilisations etik, moral og religioner.		195:0.3 (2069.3) Upon such a stage of human society the teachings of Jesus, embraced in the Christian message, were suddenly thrust. A new order of living was thus presented to the hungry hearts of these Western peoples. This situation meant immediate conflict between the older religious practices and the new Christianized version of Jesus’ message to the world. Such a conflict must result in either decided victory for the new or for the old or in some degree of compromise. History shows that the struggle ended in compromise. Christianity presumed to embrace too much for any one people to assimilate in one or two generations. It was not a simple spiritual appeal, such as Jesus had presented to the souls of men; it early struck a decided attitude on religious rituals, education, magic, medicine, art, literature, law, government, morals, sex regulation, polygamy, and, in limited degree, even slavery. Christianity came not merely as a new religion—something all the Roman Empire and all the Orient were waiting for—but as a new order of human society. And as such a pretension it quickly precipitated the social-moral clash of the ages. The ideals of Jesus, as they were reinterpreted by Greek philosophy and socialized in Christianity, now boldly challenged the traditions of the human race embodied in the ethics, morality, and religions of Western civilization.
195:0.4 (2069.4) I begyndelsen var det kun de lavere sociale og økonomiske lag, som konverterede til kristendommen. Men i begyndelsen af det andet århundrede vendte det bedste af den græsk-romerske kultur sig i stigende grad mod denne nye form for kristen tro, denne nye opfattelse af formålet med at leve og målet med tilværelsen.		195:0.4 (2069.4) At first, Christianity won as converts only the lower social and economic strata. But by the beginning of the second century the very best of Greco-Roman culture was increasingly turning to this new order of Christian belief, this new concept of the purpose of living and the goal of existence.
195:0.5 (2070.1) Hvordan kunne dette nye budskab af jødisk oprindelse, som næsten havde fejlet i det land, hvor det blev født, så hurtigt og effektivt fange de allerbedste hjerner i Romerriget? Kristendommens triumf over de filosofiske religioner og mysteriekulterne skyldtes følgende:		195:0.5 (2070.1) How did this new message of Jewish origin, which had almost failed in the land of its birth, so quickly and effectively capture the very best minds of the Roman Empire? The triumph of Christianity over the philosophic religions and the mystery cults was due to:
195:0.6 (2070.2) 1. Organisation. Paulus var en stor organisator, og hans efterfølgere opretholdt hans tempo.		195:0.6 (2070.2) 1. Organization. Paul was a great organizer and his successors kept up the pace he set.
195:0.7 (2070.3) 2. Kristendommen blev grundig helleniseret. Den rummede både det bedste af græsk filosofi og det fineste af hebraisk teologi.		195:0.7 (2070.3) 2. Christianity was thoroughly Hellenized. It embraced the best in Greek philosophy as well as the cream of Hebrew theology.
195:0.8 (2070.4) 3. Men bedst af alt, indeholdt de et nyt og stort ideal, ekkoet af Jesu overdragelse og afspejlingen af hans budskab om frelse for hele menneskeheden.		195:0.8 (2070.4) 3. But best of all, it contained a new and great ideal, the echo of the life bestowal of Jesus and the reflection of his message of salvation for all mankind.
195:0.9 (2070.5) 4. De kristne ledere var villige til at indgå kompromisser med Mitraismen så at den bedre halvpart af dens tilhængere blev vundet over til kulten i Antiokia.		195:0.9 (2070.5) 4. The Christian leaders were willing to make such compromises with Mithraism that the better half of its adherents were won over to the Antioch cult.
195:0.10 (2070.6) 5. Ligeledes indgik de næste og senere efterfølgende generationer af kristne ledere endda flere kompromisser med hedenskaben, at selv den romerske kejser Konstantin blev omvendt til den nye religion.		195:0.10 (2070.6) 5. Likewise did the next and later generations of Christian leaders make such further compromises with paganism that even the Roman emperor Constantine was won to the new religion.
195:0.11 (2070.7) Men de kristne indgik en klog aftale med hedningerne, idet de overtog hedningenes rituelle festligheder, samtidig med at de tvang hedningerne til at acceptere den helleniserede version af den paulinske kristendom. De indgik en bedre aftale med hedningene, end de gjorde med Mithra-kulten, men selv i det tidligere kompromis var de mere end sejrherrer, fordi det lykkedes dem at eliminere de grove umoralske og også mange andre forkastelige skikke i det persiske mysterium.		195:0.11 (2070.7) But the Christians made a shrewd bargain with the pagans in that they adopted the ritualistic pageantry of the pagan while compelling the pagan to accept the Hellenized version of Pauline Christianity. They made a better bargain with the pagans than they did with the Mithraic cult, but even in that earlier compromise they came off more than conquerors in that they succeeded in eliminating the gross immoralities and also numerous other reprehensible practices of the Persian mystery.
195:0.12 (2070.8) Klogt eller uklogt gik disse tidlige ledere af kristendommen bevidst på kompromis med Jesus’ idealer i et forsøg på at redde og fremme mange af hans ideer. Og det lykkedes dem i høj grad. Men tag ikke fejl! Disse kompromitterede idealer fra Mesteren ligger stadig latent i hans evangelium, og de vil til sidst gøre deres fulde magt gældende over for verden.		195:0.12 (2070.8) Wisely or unwisely, these early leaders of Christianity deliberately compromised the ideals of Jesus in an effort to save and further many of his ideas. And they were eminently successful. But mistake not! these compromised ideals of the Master are still latent in his gospel, and they will eventually assert their full power upon the world.
195:0.13 (2070.9) Ved denne hedningegørelse af kristendommen vandt den gamle ordning mange mindre sejre af ritualistisk karakter, men de kristne fik overtaget i at:		195:0.13 (2070.9) By this paganization of Christianity the old order won many minor victories of a ritualistic nature, but the Christians gained the ascendancy in that:
195:0.14 (2070.10) 1. En ny og enormt højere tone i den menneskelige moral blev slået an.		195:0.14 (2070.10) 1. A new and enormously higher note in human morals was struck.
195:0.15 (2070.11) 2. Et nyt og højt udvidet gudsbegreb blev givet til verden.		195:0.15 (2070.11) 2. A new and greatly enlarged concept of God was given to the world.
195:0.16 (2070.12) 3. Håbet om udødelighed blev en del af forsikringen om en anerkendt religion.		195:0.16 (2070.12) 3. The hope of immortality became a part of the assurance of a recognized religion.
195:0.17 (2070.13) 4. Jesus af Nazaret blev givet til menneskets hungrende sjæl.		195:0.17 (2070.13) 4. Jesus of Nazareth was given to man’s hungry soul.
195:0.18 (2070.14) Mange af de store sandheder, som Jesus lærte, gik næsten tabt i disse tidlige kompromiser, men de slumrer stadig i denne religion af hedensk kristendom, som igen var den paulinske version af Menneskesønnens liv og lære. Og kristendommen blev, selv før den blev hedensk, først grundigt helleniseret. Kristendommen skylder grækerne meget, rigtig meget. Det var en græker fra Egypten, der så modigt rejste sig i Nikæa og så frygtløst udfordrede denne forsamling, så den ikke turde tilsløre begrebet om Jesu natur i en sådan grad, at den virkelige sandhed om hans overdragelse kunne have været i fare for at gå tabt for verden. Denne græker hed Atanasius, og uden denne troendes veltalenhed og logik ville Arius overbevisninger have triumferet.		195:0.18 (2070.14) Many of the great truths taught by Jesus were almost lost in these early compromises, but they yet slumber in this religion of paganized Christianity, which was in turn the Pauline version of the life and teachings of the Son of Man. And Christianity, even before it was paganized, was first thoroughly Hellenized. Christianity owes much, very much, to the Greeks. It was a Greek, from Egypt, who so bravely stood up at Nicaea and so fearlessly challenged this assembly that it dared not so obscure the concept of the nature of Jesus that the real truth of his bestowal might have been in danger of being lost to the world. This Greek’s name was Athanasius, and but for the eloquence and the logic of this believer, the persuasions of Arius would have triumphed.
1. Grækernes påvirkning ^top		1. Influence of the Greeks ^top
195:1.1 (2071.1) Helleniseringen af kristendommen startede for alvor på den begivenhedsrige dag, hvor apostlen Paulus stod foran rådet på Areopagos i Athen og fortalte athenerne om “den ukendte Gud.” Der, i skyggen af Akropolis, proklamerede denne romerske borger for disse grækere sin version af den nye religion, som havde sin oprindelse i det jødiske land Galilæa. Og der var noget mærkeligt ens i græsk filosofi og mange af Jesu læresætninger. De havde et fælles mål—begge sigtede mod individets fremkomst. Grækerne efter social og politisk fremgang; Jesus efter moralsk og åndelig fremgang. Grækeren underviste i intellektuel liberalisme, der førte til politisk frihed; Jesus underviste i åndelig liberalisme, der førte til religiøs frihed. Disse to ideer udgjorde tilsammen et nyt og mægtigt charter for menneskelig frihed; de forudså menneskets sociale, politiske og åndelige frihed.		195:1.1 (2071.1) The Hellenization of Christianity started in earnest on that eventful day when the Apostle Paul stood before the council of the Areopagus in Athens and told the Athenians about “the Unknown God.” There, under the shadow of the Acropolis, this Roman citizen proclaimed to these Greeks his version of the new religion which had taken origin in the Jewish land of Galilee. And there was something strangely alike in Greek philosophy and many of the teachings of Jesus. They had a common goal—both aimed at the emergence of the individual. The Greek, at social and political emergence; Jesus, at moral and spiritual emergence. The Greek taught intellectual liberalism leading to political freedom; Jesus taught spiritual liberalism leading to religious liberty. These two ideas put together constituted a new and mighty charter for human freedom; they presaged man’s social, political, and spiritual liberty.
195:1.2 (2071.2) Kristendommen opstod og sejrede over alle konkurrerende religioner primært på grund af to ting:		195:1.2 (2071.2) Christianity came into existence and triumphed over all contending religions primarily because of two things:
195:1.3 (2071.3) 1. Det græske sind var indstillet på at låne nye og gode idéer, selv fra jøderne.		195:1.3 (2071.3) 1. The Greek mind was willing to borrow new and good ideas even from the Jews.
195:1.4 (2071.4) 2. Paulus og hans efterfølgere var villige, men udspekulerede og fremsynede kompromismagere; de var skarpsindige teologiske handelsmænd.		195:1.4 (2071.4) 2. Paul and his successors were willing but shrewd and sagacious compromisers; they were keen theologic traders.
195:1.5 (2071.5) På det tidspunkt, hvor Paulus stod i Athen og prædikede “Kristus og ham den Korsfæstede,” var grækerne åndeligt sultne; de var nysgerrige, interesserede og faktisk på udkig efter åndelig sandhed. Glem aldrig, at romerne i starten bekæmpede kristendommen, mens grækerne omfavnede den, og at det var grækerne, der bogstaveligt talt tvang romerne til at acceptere denne nye religion, som dengang var modificeret, som en del af den græske kultur.		195:1.5 (2071.5) At the time Paul stood up in Athens preaching “Christ and Him Crucified,” the Greeks were spiritually hungry; they were inquiring, interested, and actually looking for spiritual truth. Never forget that at first the Romans fought Christianity, while the Greeks embraced it, and that it was the Greeks who literally forced the Romans subsequently to accept this new religion, as then modified, as a part of Greek culture.
195:1.6 (2071.6) Grækeren ærede skønhed, jøden hellighed, men begge folkeslag elskede sandheden. I århundreder havde grækerne seriøst tænkt over og seriøst debatteret alle menneskelige problemer—sociale, økonomiske, politiske og filosofiske—undtagen religion. Kun få grækere havde beskæftiget sig meget med religion; de tog ikke engang deres egen religion særlig alvorligt. I århundreder havde jøderne forsømt disse andre tankefelter, mens de helligede deres sind til religion. De tog deres religion meget alvorligt, alt for alvorligt. Som det fremgår af indholdet af Jesu budskab, blev det forenede produkt af disse to folkeslags tanker gennem århundreder nu drivkraften i en ny orden for det menneskelige samfund og til en vis grad i en ny orden for menneskelig religiøs tro og praksis.		195:1.6 (2071.6) The Greek revered beauty, the Jew holiness, but both peoples loved truth. For centuries the Greek had seriously thought and earnestly debated about all human problems—social, economic, political, and philosophic—except religion. Few Greeks had paid much attention to religion; they did not take even their own religion very seriously. For centuries the Jews had neglected these other fields of thought while they devoted their minds to religion. They took their religion very seriously, too seriously. As illuminated by the content of Jesus’ message, the united product of the centuries of the thought of these two peoples now became the driving power of a new order of human society and, to a certain extent, of a new order of human religious belief and practice.
195:1.7 (2071.7) Den græske kulturs indflydelse var allerede trængt ind i landene i det vestlige Middelhavsområde, da Alexander spredte den hellenistiske civilisation over den nærøstlige verden. Grækerne klarede sig fint med deres religion og politik, så længe de levede i små bystater, men da den makedonske konge vovede at udvide Grækenland til et imperium, der strakte sig fra Adriaterhavet til Indus, begyndte problemerne. Grækenlands kunst og filosofi var fuldt på højde med opgaven med imperial ekspansion, men det var ikke tilfældet med græsk politisk administration eller religion. Efter at bystaterne i Grækenland havde udvidet sig til et imperium, virkede deres ret snævre guder lidt mærkelige. Grækerne søgte virkelig efter en Gud, en større og bedre Gud, da den kristnede version af den ældre jødiske religion kom til dem.		195:1.7 (2071.7) The influence of Greek culture had already penetrated the lands of the western Mediterranean when Alexander spread Hellenistic civilization over the near-Eastern world. The Greeks did very well with their religion and their politics as long as they lived in small city-states, but when the Macedonian king dared to expand Greece into an empire, stretching from the Adriatic to the Indus, trouble began. The art and philosophy of Greece were fully equal to the task of imperial expansion, but not so with Greek political administration or religion. After the city-states of Greece had expanded into empire, their rather parochial gods seemed a little queer. The Greeks were really searching for one God, a greater and better God, when the Christianized version of the older Jewish religion came to them.
195:1.8 (2072.1) Det hellenistiske imperium som sådan kunne ikke bestå. Dets kulturelle herredømme fortsatte, men det holdt kun ud, efter at man fra vest havde sikret sig det romerske politiske geni til at administrere imperiet, og efter at man fra øst havde fået en religion, hvis ene gud havde imperiets værdighed.		195:1.8 (2072.1) The Hellenistic Empire, as such, could not endure. Its cultural sway continued on, but it endured only after securing from the West the Roman political genius for empire administration and after obtaining from the East a religion whose one God possessed empire dignity.
195:1.9 (2072.2) I det første århundrede efter Kristus havde den hellenistiske kultur allerede nået sit højeste niveau; dens tilbagegang var begyndt; lærdom var i fremgang, men genialitet var i tilbagegang. Det var netop på dette tidspunkt, at Jesu ideer og idealer, som delvist blev legemliggjort i kristendommen, blev en del af redningen af den græske kultur og lærdom.		195:1.9 (2072.2) In the first century after Christ, Hellenistic culture had already attained its highest levels; its retrogression had begun; learning was advancing but genius was declining. It was at this very time that the ideas and ideals of Jesus, which were partially embodied in Christianity, became a part of the salvage of Greek culture and learning.
195:1.10 (2072.3) Alexander havde angrebet Østen med den græske civilisations kulturelle gave; Paulus angreb Vesten med den kristne version af evangeliet om Jesus. Og overalt, hvor den græske kultur var fremherskende i Vesten, der slog den helleniserede kristendom rod.		195:1.10 (2072.3) Alexander had charged on the East with the cultural gift of the civilization of Greece; Paul assaulted the West with the Christian version of the gospel of Jesus. And wherever the Greek culture prevailed throughout the West, there Hellenized Christianity took root.
195:1.11 (2072.4) Den østlige version af Jesu budskab fortsatte med at følge Abners kompromisløse holdning, selv om den forblev mere tro mod hans lære. Den udviklede sig aldrig som den helleniserede version og gik til sidst tabt i den islamiske bevægelse.		195:1.11 (2072.4) The Eastern version of the message of Jesus, notwithstanding that it remained more true to his teachings, continued to follow the uncompromising attitude of Abner. It never progressed as did the Hellenized version and was eventually lost in the Islamic movement.
2. Den romerske påvirkning ^top		2. The Roman Influence ^top
195:2.1 (2072.5) Romerne overtog den græske kultur og indførte repræsentativt styre i stedet for lodtrækning. Og på nuværende tidspunkt var denne ændring til fordel for kristendommen, fordi Rom bragte en ny tolerance for fremmede sprog, folkeslag og endda religioner ind i hele den vestlige verden.		195:2.1 (2072.5) The Romans bodily took over Greek culture, putting representative government in the place of government by lot. And presently this change favored Christianity in that Rome brought into the whole Western world a new tolerance for strange languages, peoples, and even religions.
195:2.2 (2072.6) Meget af den tidlige forfølgelse af kristne i Rom skyldtes udelukkende deres uheldige brug af udtrykket “kongerige” i deres forkyndelse. Romerne var tolerante over for alle religioner, men meget modvillige over for alt, hvad der smagte af politisk rivalisering. Så da disse tidlige forfølgelser, som i høj grad skyldtes misforståelser, døde ud, var feltet for religiøs propaganda vidt åbent. Romeren var interesseret i politisk administration; han brød sig ikke meget om hverken kunst eller religion, men han var usædvanligt tolerant over for begge dele.		195:2.2 (2072.6) Much of the early persecution of Christians in Rome was due solely to their unfortunate use of the term “kingdom” in their preaching. The Romans were tolerant of any and all religions but very resentful of anything that savored of political rivalry. And so, when these early persecutions, due so largely to misunderstanding, died out, the field for religious propaganda was wide open. The Roman was interested in political administration; he cared little for either art or religion, but he was unusually tolerant of both.
195:2.3 (2072.7) Orientalsk lov var streng og vilkårlig; græsk lov var flydende og kunstnerisk; romersk lov var værdig og respektindgydende. Romersk uddannelse skabte en uhørt og solid loyalitet. De tidlige romere var politisk hengivne og sublimt indviede individer. De var ærlige, nidkære og dedikerede til deres idealer, men uden en religion, der var navnet værdigt. Det er ikke så underligt, at deres græske lærere var i stand til at overtale dem til at acceptere Paulus’ kristendom.		195:2.3 (2072.7) Oriental law was stern and arbitrary; Greek law was fluid and artistic; Roman law was dignified and respect-breeding. Roman education bred an unheard-of and stolid loyalty. The early Romans were politically devoted and sublimely consecrated individuals. They were honest, zealous, and dedicated to their ideals, but without a religion worthy of the name. Small wonder that their Greek teachers were able to persuade them to accept Paul’s Christianity.
195:2.4 (2072.8) Og disse romere var et stort folk. De kunne regere Vesten, fordi de regerede sig selv. En sådan uovertruffen ærlighed, hengivenhed og selvbeherskelse var den ideelle grobund for kristendommens modtagelse og vækst.		195:2.4 (2072.8) And these Romans were a great people. They could govern the Occident because they did govern themselves. Such unparalleled honesty, devotion, and stalwart self-control was ideal soil for the reception and growth of Christianity.
195:2.5 (2072.9) Det var let for disse græsk-romere at blive lige så åndeligt hengivne til en institutionel kirke, som de var politisk hengivne til staten. Romerne bekæmpede kun kirken, når de frygtede den som en konkurrent til staten. Rom, som ikke havde nogen national filosofi eller indfødt kultur, overtog den græske kultur som sin egen og adopterede frimodigt Kristus som sin moralske filosofi. Kristendommen blev Roms moralske kultur, men næppe dens religion i den forstand, at den var den individuelle oplevelse af åndelig vækst hos dem, der omfavnede den nye religion på en så omfattende måde. Det er sandt, at mange individer trængte ind under overfladen af al denne statsreligion og fandt næring til deres sjæle i de virkelige værdier i de skjulte betydninger, der lå i de latente sandheder i den helleniserede og hedenske kristendom.		195:2.5 (2072.9) It was easy for these Greco-Romans to become just as spiritually devoted to an institutional church as they were politically devoted to the state. The Romans fought the church only when they feared it as a competitor of the state. Rome, having little national philosophy or native culture, took over Greek culture for its own and boldly adopted Christ as its moral philosophy. Christianity became the moral culture of Rome but hardly its religion in the sense of being the individual experience in spiritual growth of those who embraced the new religion in such a wholesale manner. True, indeed, many individuals did penetrate beneath the surface of all this state religion and found for the nourishment of their souls the real values of the hidden meanings held within the latent truths of Hellenized and paganized Christianity.
195:2.6 (2073.1) Stoikeren og hans robuste appel til “naturen og samvittigheden” havde kun forberedt hele Rom bedre på at modtage Kristus, i det mindste i intellektuel forstand. Romeren var af natur og uddannelse jurist; han ærede selv naturens love. Og nu, i kristendommen, så han Guds love i naturens love. Et folk, der kunne producere Cicero og Vergil, var modent til Paulus’ helleniserede kristendom.		195:2.6 (2073.1) The Stoic and his sturdy appeal to “nature and conscience” had only the better prepared all Rome to receive Christ, at least in an intellectual sense. The Roman was by nature and training a lawyer; he revered even the laws of nature. And now, in Christianity, he discerned in the laws of nature the laws of God. A people that could produce Cicero and Vergil were ripe for Paul’s Hellenized Christianity.
195:2.7 (2073.2) Og således tvang disse romaniserede grækere både jøder og kristne til at filosofere over deres religion, til at koordinere dens ideer og systematisere dens idealer, til at tilpasse den religiøse praksis til den eksisterende livsstrøm. Og alt dette blev hjulpet enormt på vej af oversættelsen af de hebraiske skrifter til græsk og af den senere nedskrivning af Det Nye Testamente på græsk.		195:2.7 (2073.2) And so did these Romanized Greeks force both Jews and Christians to philosophize their religion, to co-ordinate its ideas and systematize its ideals, to adapt religious practices to the existing current of life. And all this was enormously helped by translation of the Hebrew scriptures into Greek and by the later recording of the New Testament in the Greek tongue.
195:2.8 (2073.3) Grækerne havde, i modsætning til jøderne og mange andre folkeslag, længe troet på udødelighed, en slags overlevelse efter døden, og da dette var selve kernen i Jesu lære, var det sikkert, at kristendommen ville appellere stærkt til dem.		195:2.8 (2073.3) The Greeks, in contrast with the Jews and many other peoples, had long provisionally believed in immortality, some sort of survival after death, and since this was the very heart of Jesus’ teaching, it was certain that Christianity would make a strong appeal to them.
195:2.9 (2073.4) En række græsk-kulturelle og romersk-politiske sejre havde konsolideret Middelhavslandene til ét imperium, med ét sprog og én kultur, og havde gjort den vestlige verden klar til én Gud. Jødedommen leverede denne Gud, men jødedommen var ikke acceptabel som religion for disse romaniserede grækere. Filon hjalp dem med at mildne deres indvendinger, men kristendommen afslørede for dem et endnu bedre koncept for én Gud, og de omfavnede det uden videre.		195:2.9 (2073.4) A succession of Greek-cultural and Roman-political victories had consolidated the Mediterranean lands into one empire, with one language and one culture, and had made the Western world ready for one God. Judaism provided this God, but Judaism was not acceptable as a religion to these Romanized Greeks. Philo helped some to mitigate their objections, but Christianity revealed to them an even better concept of one God, and they embraced it readily.
3. Under det romerske kejserdømme ^top		3. Under the Roman Empire ^top
195:3.1 (2073.5) Efter konsolideringen af det romerske politiske styre og efter udbredelsen af kristendommen stod de kristne med en Gud, et stort religiøst koncept, men uden imperium. Græsk-romerne stod med et stort imperium, men uden en Gud, der kunne tjene som et passende religiøst koncept for imperiets tilbedelse og åndelige forening. De kristne accepterede imperiet; imperiet adopterede kristendommen. Det romerske gav en enhed af politisk styre; det græske en enhed af kultur og lærdom; kristendommen en enhed af religiøs tanke og praksis.		195:3.1 (2073.5) After the consolidation of Roman political rule and after the dissemination of Christianity, the Christians found themselves with one God, a great religious concept, but without empire. The Greco-Romans found themselves with a great empire but without a God to serve as the suitable religious concept for empire worship and spiritual unification. The Christians accepted the empire; the empire adopted Christianity. The Roman provided a unity of political rule; the Greek, a unity of culture and learning; Christianity, a unity of religious thought and practice.
195:3.2 (2073.6) Rom overvandt traditionen for nationalisme med kejserlig universalisme og gjorde det for første gang i historien muligt for forskellige racer og nationer i det mindste nominelt at acceptere én religion.		195:3.2 (2073.6) Rome overcame the tradition of nationalism by imperial universalism and for the first time in history made it possible for different races and nations at least nominally to accept one religion.
195:3.3 (2073.7) Kristendommen vandt indpas i Rom på et tidspunkt, hvor der var stor uenighed mellem stoikernes energiske lære og mysteriekulternes løfter om frelse. Kristendommen kom med forfriskende trøst og befriende kraft til et åndeligt sultent folk, hvis sprog ikke havde noget ord for “uselviskhed.”		195:3.3 (2073.7) Christianity came into favor in Rome at a time when there was great contention between the vigorous teachings of the Stoics and the salvation promises of the mystery cults. Christianity came with refreshing comfort and liberating power to a spiritually hungry people whose language had no word for “unselfishness.”
195:3.4 (2073.8) Det, der gav kristendommen størst kraft, var den måde, dens troende levede et liv i tjeneste på, og endda den måde, de døde for deres tro på i de tidligere tider med drastisk forfølgelse.		195:3.4 (2073.8) That which gave greatest power to Christianity was the way its believers lived lives of service and even the way they died for their faith during the earlier times of drastic persecution.
195:3.5 (2073.9) Læren om Kristi kærlighed til børn satte snart en stopper for den udbredte praksis med at udsætte børn for døden, når de ikke var ønskede, især pigebørn.		195:3.5 (2073.9) The teaching regarding Christ’s love for children soon put an end to the widespread practice of exposing children to death when they were not wanted, particularly girl babies.
195:3.6 (2074.1) Den tidlige plan for kristen tilbedelse blev stort set overtaget fra den jødiske synagoge, modificeret af det mithraiske ritual; senere blev der tilføjet meget hedensk pynt. Rygraden i den tidlige kristne kirke bestod af kristnede græske proselytter til jødedommen.		195:3.6 (2074.1) The early plan of Christian worship was largely taken over from the Jewish synagogue, modified by the Mithraic ritual; later on, much pagan pageantry was added. The backbone of the early Christian church consisted of Christianized Greek proselytes to Judaism.
195:3.7 (2074.2) Det andet århundrede efter Kristus var det bedste tidspunkt i hele verdenshistorien for en god religion at gøre fremskridt i den vestlige verden. I løbet af det første århundrede havde kristendommen gennem kamp og kompromiser forberedt sig på at slå rod og sprede sig hurtigt. Kristendommen adopterede kejseren; senere adopterede han kristendommen. Det var en fantastisk tid for udbredelsen af en ny religion. Der var religiøs frihed, rejser var universelle, og tankerne var frie.		195:3.7 (2074.2) The second century after Christ was the best time in all the world’s history for a good religion to make progress in the Western world. During the first century Christianity had prepared itself, by struggle and compromise, to take root and rapidly spread. Christianity adopted the emperor; later, he adopted Christianity. This was a great age for the spread of a new religion. There was religious liberty; travel was universal and thought was untrammeled.
195:3.8 (2074.3) Den åndelige drivkraft, der lå i nominelt at acceptere den helleniserede kristendom, kom til Rom for sent til at forhindre det velbegyndte moralske forfald eller til at kompensere for den allerede veletablerede og stigende racemæssige forringelse. Denne nye religion var en kulturel nødvendighed for det kejserlige Rom, og det er yderst uheldigt, at den ikke blev et middel til åndelig frelse i en større forstand.		195:3.8 (2074.3) The spiritual impetus of nominally accepting Hellenized Christianity came to Rome too late to prevent the well-started moral decline or to compensate for the already well-established and increasing racial deterioration. This new religion was a cultural necessity for imperial Rome, and it is exceedingly unfortunate that it did not become a means of spiritual salvation in a larger sense.
195:3.9 (2074.4) Selv en god religion kunne ikke redde et stort imperium fra de sikre resultater af manglende individuel deltagelse i regeringsanliggender, fra for meget formynderi, overbeskatning og groft misbrug af opkrævning, ubalanceret handel med Levanten, som drænede guldbeholdningen, forlystelsesvanvid, romersk standardisering, nedværdigelse af kvinder, slaveri og raceforfald, fysiske plager og en statskirke, som blev institutionaliseret næsten til det punkt, hvor den blev åndeligt ufrugtbar.		195:3.9 (2074.4) Even a good religion could not save a great empire from the sure results of lack of individual participation in the affairs of government, from overmuch paternalism, overtaxation and gross collection abuses, unbalanced trade with the Levant which drained away the gold, amusement madness, Roman standardization, the degradation of woman, slavery and race decadence, physical plagues, and a state church which became institutionalized nearly to the point of spiritual barrenness.
195:3.10 (2074.5) Forholdene var dog ikke så dårlige i Alexandria. De tidlige skoler fortsatte med at holde meget af Jesu lære fri for kompromiser. Pantænus underviste Klemens og fulgte derefter Nataniel i at forkynde Kristus i Indien. Selvom nogle af Jesu idealer blev ofret i opbygningen af kristendommen, skal det retfærdigvis siges, at i slutningen af det andet århundrede var praktisk talt alle de store hjerner i den græsk-romerske verden blevet kristne. Triumfen nærmede sig sin afslutning.		195:3.10 (2074.5) Conditions, however, were not so bad at Alexandria. The early schools continued to hold much of Jesus’ teachings free from compromise. Pantaenus taught Clement and then went on to follow Nathaniel in proclaiming Christ in India. While some of the ideals of Jesus were sacrificed in the building of Christianity, it should in all fairness be recorded that, by the end of the second century, practically all the great minds of the Greco-Roman world had become Christian. The triumph was approaching completion.
195:3.11 (2074.6) Og dette romerske imperium varede længe nok til at sikre kristendommens overlevelse, selv efter imperiets sammenbrud. Men vi har ofte gættet på, hvad der ville være sket i Rom og i verden, hvis det havde været evangeliet om riget, der var blevet accepteret i stedet for den græske kristendom.		195:3.11 (2074.6) And this Roman Empire lasted sufficiently long to insure the survival of Christianity even after the empire collapsed. But we have often conjectured what would have happened in Rome and in the world if it had been the gospel of the kingdom which had been accepted in the place of Greek Christianity.
4. Europas mørke tidsalder ^top		4. The European Dark Ages ^top
195:4.1 (2074.7) Kirken, som var et supplement til samfundet og politikkens allierede, var dømt til at tage del i den intellektuelle og åndelige tilbagegang i den såkaldte europæiske “mørke middelalder.” I løbet af denne tid blev religionen mere og mere klosteragtig, asketisk og legaliseret. I åndelig forstand gik kristendommen i dvale. I hele denne periode eksisterede der, sideløbende med denne slumrende og sekulariserede religion, en kontinuerlig strøm af mystik, en fantastisk åndelig oplevelse, der grænsede til uvirkelighed og filosofisk set var beslægtet med panteisme.		195:4.1 (2074.7) The church, being an adjunct to society and the ally of politics, was doomed to share in the intellectual and spiritual decline of the so-called European “dark ages.” During this time, religion became more and more monasticized, asceticized, and legalized. In a spiritual sense, Christianity was hibernating. Throughout this period there existed, alongside this slumbering and secularized religion, a continuous stream of mysticism, a fantastic spiritual experience bordering on unreality and philosophically akin to pantheism.
195:4.2 (2074.8) I løbet af disse mørke og fortvivlende århundreder blev religionen næsten andenhånds igen. Individet var næsten fortabt over for kirkens overskyggende autoritet, tradition og diktat. En ny åndelig trussel opstod i skabelsen af en galakse af “helgener” som man antog, havde særlig indflydelse ved de guddommelige domstole, og som derfor, hvis man effektivt appellerede til dem, ville være i stand til at gå i forbøn på menneskets vegne over for guderne.		195:4.2 (2074.8) During these dark and despairing centuries, religion became virtually secondhanded again. The individual was almost lost before the overshadowing authority, tradition, and dictation of the church. A new spiritual menace arose in the creation of a galaxy of “saints” who were assumed to have special influence at the divine courts, and who, therefore, if effectively appealed to, would be able to intercede in man’s behalf before the Gods.
195:4.3 (2075.1) Men kristendommen var tilstrækkeligt socialiseret og hedensk til, at selv om den var ude af stand til at standse den mørke tidsalder, så var den bedre forberedt på at overleve denne lange periode med moralsk mørke og åndelig stagnation. Og den fortsatte gennem den vestlige civilisations lange nat og fungerede stadig som en moralsk indflydelse i verden, da renæssancen brød ud. Rehabiliteringen af kristendommen efter den mørke tidsalder resulterede i, at der opstod adskillige sekter af den kristne lære, overbevisninger, der passede til særlige intellektuelle, følelsesmæssige og åndelige typer af menneskelig personlighed. Og mange af disse særlige kristne grupper, eller religiøse familier, eksisterer stadig på det tidspunkt, hvor denne præsentation bliver udfærdiget.		195:4.3 (2075.1) But Christianity was sufficiently socialized and paganized that, while it was impotent to stay the oncoming dark ages, it was the better prepared to survive this long period of moral darkness and spiritual stagnation. And it did persist on through the long night of Western civilization and was still functioning as a moral influence in the world when the renaissance dawned. The rehabilitation of Christianity, following the passing of the dark ages, resulted in bringing into existence numerous sects of the Christian teachings, beliefs suited to special intellectual, emotional, and spiritual types of human personality. And many of these special Christian groups, or religious families, still persist at the time of the making of this presentation.
195:4.4 (2075.2) Kristendommen har en historie, hvor den opstod som en utilsigtet forvandling af Jesu religion til en religion om Jesus. Den har desuden oplevet hellenisering, paganisering, sekularisering, institutionalisering, intellektuelt forfald, åndelig dekadence, moralsk dvale, truende udryddelse, senere foryngelse, fragmentering og i nyere tid relativ rehabilitering. En sådan stamtavle er tegn på iboende vitalitet og besiddelse af enorme genopbygningsressourcer. Og den samme kristendom er nu til stede i de vestlige folks civiliserede verden og står ansigt til ansigt med en kamp for eksistens, som er endnu mere ildevarslende end de begivenhedsrige kriser, som har karakteriseret dens tidligere kampe for dominans.		195:4.4 (2075.2) Christianity exhibits a history of having originated out of the unintended transformation of the religion of Jesus into a religion about Jesus. It further presents the history of having experienced Hellenization, paganization, secularization, institutionalization, intellectual deterioration, spiritual decadence, moral hibernation, threatened extinction, later rejuvenation, fragmentation, and more recent relative rehabilitation. Such a pedigree is indicative of inherent vitality and the possession of vast recuperative resources. And this same Christianity is now present in the civilized world of Occidental peoples and stands face to face with a struggle for existence which is even more ominous than those eventful crises which have characterized its past battles for dominance.
195:4.5 (2075.3) Religionen står nu over for udfordringen fra en ny tidsalder med videnskabelige hjerner og materialistiske tendenser. I denne gigantiske kamp mellem det verdslige og det åndelige vil Jesu religion i sidste ende triumfere.		195:4.5 (2075.3) Religion is now confronted by the challenge of a new age of scientific minds and materialistic tendencies. In this gigantic struggle between the secular and the spiritual, the religion of Jesus will eventually triumph.
5. Det moderne problem ^top		5. The Modern Problem ^top
195:5.1 (2075.4) Det tyvende århundrede har bragt nye problemer for kristendommen og alle andre religioner at løse. Jo højere en civilisation klatrer, jo mere nødvendig bliver pligten til “først at søge himlens realiteter” i alle menneskets bestræbelser på at stabilisere samfundet og lette løsningen af dets materielle problemer.		195:5.1 (2075.4) The twentieth century has brought new problems for Christianity and all other religions to solve. The higher a civilization climbs, the more necessitous becomes the duty to “seek first the realities of heaven” in all of man’s efforts to stabilize society and facilitate the solution of its material problems.
195:5.2 (2075.5) Sandheden bliver ofte forvirrende og endda vildledende, når den splittes op, adskilles, isoleres og analyseres for meget. Den levende sandhed lærer kun den sandhedssøgende ret, når den omfavnes i sin helhed og som en levende åndelig virkelighed, ikke som en kendsgerning fra den materielle videnskab eller en inspiration fra den mellemliggende kunst.		195:5.2 (2075.5) Truth often becomes confusing and even misleading when it is dismembered, segregated, isolated, and too much analyzed. Living truth teaches the truth seeker aright only when it is embraced in wholeness and as a living spiritual reality, not as a fact of material science or an inspiration of intervening art.
195:5.3 (2075.6) Religion er åbenbaringen for mennesket af dets guddommelige og evige skæbne. Religion er en rent personlig og åndelig oplevelse og må for altid skelnes fra menneskets andre høje tankeformer, som f.eks:		195:5.3 (2075.6) Religion is the revelation to man of his divine and eternal destiny. Religion is a purely personal and spiritual experience and must forever be distinguished from man’s other high forms of thought, such as:
195:5.4 (2075.7) 1. Menneskets logiske indstilling overfor det som hører hjemme i den materielle virkelighed.		195:5.4 (2075.7) 1. Man’s logical attitude toward the things of material reality.
195:5.5 (2075.8) 2. Menneskets æstetiske påskønnelse af skønhed i kontrast til det grimme.		195:5.5 (2075.8) 2. Man’s aesthetic appreciation of beauty contrasted with ugliness.
195:5.6 (2075.9) 3. Menneskets etiske anerkendelse af sociale forpligtelser og politiske pligt.		195:5.6 (2075.9) 3. Man’s ethical recognition of social obligations and political duty.
195:5.7 (2075.10) 4. Selv menneskets moralske indstilling er ikke i sig selv noget religiøst.		195:5.7 (2075.10) 4. Even man’s sense of human morality is not, in and of itself, religious.
195:5.8 (2075.11) Religion er designet til at finde de værdier i universet, som fremkalder tro, tillid og sikkerhed; religion kulminerer i tilbedelse. Religionen opdager for sjælen de højeste værdier, som står i kontrast til de relative værdier, som sindet opdager. En sådan overmenneskelig indsigt kan man kun få gennem ægte religiøs erfaring.		195:5.8 (2075.11) Religion is designed to find those values in the universe which call forth faith, trust, and assurance; religion culminates in worship. Religion discovers for the soul those supreme values which are in contrast with the relative values discovered by the mind. Such superhuman insight can be had only through genuine religious experience.
195:5.9 (2075.12) Et varigt samfundssystem uden en moral baseret på åndelige realiteter kan lige så lidt opretholdes som solsystemet uden tyngdekraft.		195:5.9 (2075.12) A lasting social system without a morality predicated on spiritual realities can no more be maintained than could the solar system without gravity.
195:5.10 (2076.1) Forsøg ikke at tilfredsstille nysgerrigheden eller tilfredsstille alle de latente eventyr, der bølger i sjælen, i et kort liv i kødet. Vær tålmodig! Bliv ikke fristet til at kaste dig ud i et lovløst, billigt og usselt eventyr. Styr dine energier og tøjl dine lidenskaber; vær rolig, mens du venter på den majestætiske udfoldelse af en endeløs karriere med progressive eventyr og spændende opdagelser.		195:5.10 (2076.1) Do not try to satisfy the curiosity or gratify all the latent adventure surging within the soul in one short life in the flesh. Be patient! be not tempted to indulge in a lawless plunge into cheap and sordid adventure. Harness your energies and bridle your passions; be calm while you await the majestic unfolding of an endless career of progressive adventure and thrilling discovery.
195:5.11 (2076.2) I forvirringen over menneskets oprindelse må du ikke miste dets evige skæbne af syne. Glem ikke, at Jesus elskede selv små børn, og at han for evigt tydeliggjorde den menneskelige personligheds store værdi.		195:5.11 (2076.2) In confusion over man’s origin, do not lose sight of his eternal destiny. Forget not that Jesus loved even little children, and that he forever made clear the great worth of human personality.
195:5.12 (2076.3) Når du ser på verden, så husk, at de sorte pletter af ondskab, som du ser, vises mod en hvid baggrund af ultimativt godt. Du ser ikke blot hvide pletter af det gode, som viser sig elendigt på en sort baggrund af det onde.		195:5.12 (2076.3) As you view the world, remember that the black patches of evil which you see are shown against a white background of ultimate good. You do not view merely white patches of good which show up miserably against a black background of evil.
195:5.13 (2076.4) Når der er så meget god sandhed at offentliggøre og forkynde, hvorfor skulle mennesker så dvæle så meget ved det onde i verden, bare fordi det ser ud til at være en kendsgerning? Det smukke ved sandhedens åndelige værdier er mere behageligt og opløftende end fænomenet ondskab.		195:5.13 (2076.4) When there is so much good truth to publish and proclaim, why should men dwell so much upon the evil in the world just because it appears to be a fact? The beauties of the spiritual values of truth are more pleasurable and uplifting than is the phenomenon of evil.
195:5.14 (2076.5) I religionen gik Jesus ind for og fulgte erfaringsmetoden, ligesom moderne videnskab forfølger eksperimentets teknik. Vi finder Gud gennem åndelig indsigt, men vi nærmer os denne sjælens indsigt gennem kærlighed til det smukke, stræben efter sandhed, loyalitet over for pligten og tilbedelse af guddommelig godhed. Men af alle disse værdier er kærligheden den sande vejviser til ægte indsigt.		195:5.14 (2076.5) In religion, Jesus advocated and followed the method of experience, even as modern science pursues the technique of experiment. We find God through the leadings of spiritual insight, but we approach this insight of the soul through the love of the beautiful, the pursuit of truth, loyalty to duty, and the worship of divine goodness. But of all these values, love is the true guide to real insight.
6. Materialismen ^top		6. Materialism ^top
195:6.1 (2076.6) Videnskabsmænd har utilsigtet kastet menneskeheden ud i en materialistisk panik; de har startet et tankeløst ræs mod tidernes moralske bank, men denne bank af menneskelig erfaring har enorme åndelige ressourcer; den kan modstå de krav, der stilles til den. Kun ureflekterede mennesker går i panik over menneskeslægtens åndelige aktiver. Når den materialistisk-sekulære panik er overstået, vil Jesu religion ikke være bankerot. Himmerigets åndelige bank vil udbetale tro, håb og moralsk sikkerhed til alle, der trækker på den “i hans navn.”		195:6.1 (2076.6) Scientists have unintentionally precipitated mankind into a materialistic panic; they have started an unthinking run on the moral bank of the ages, but this bank of human experience has vast spiritual resources; it can stand the demands being made upon it. Only unthinking men become panicky about the spiritual assets of the human race. When the materialistic-secular panic is over, the religion of Jesus will not be found bankrupt. The spiritual bank of the kingdom of heaven will be paying out faith, hope, and moral security to all who draw upon it “in His name.”
195:6.2 (2076.7) Uanset hvad den tilsyneladende konflikt mellem materialisme og Jesu lære måtte være, kan du være sikker på, at Mesterens lære vil sejre fuldt ud i de kommende tidsaldre. I virkeligheden kan sand religion ikke blive involveret i nogen kontrovers med videnskaben; den beskæftiger sig på ingen måde med materielle ting. Religion er simpelthen ligeglad med, men sympatisk indstillet over for videnskaben, mens den i allerhøjeste grad beskæftiger sig med de videnskabsforskerne.		195:6.2 (2076.7) No matter what the apparent conflict between materialism and the teachings of Jesus may be, you can rest assured that, in the ages to come, the teachings of the Master will fully triumph. In reality, true religion cannot become involved in any controversy with science; it is in no way concerned with material things. Religion is simply indifferent to, but sympathetic with, science, while it supremely concerns itself with the scientist.
195:6.3 (2076.8) Jagten på ren viden, uden visdommens ledsagende fortolkning og den religiøse erfarings åndelige indsigt, fører i sidste ende til pessimisme og menneskelig fortvivlelse. En smule viden er virkelig forvirrende.		195:6.3 (2076.8) The pursuit of mere knowledge, without the attendant interpretation of wisdom and the spiritual insight of religious experience, eventually leads to pessimism and human despair. A little knowledge is truly disconcerting.
195:6.4 (2076.9) I skrivende stund er den værste del af den materialistiske tidsalder overstået; dagen for en bedre forståelse er allerede begyndt at gry. De højere hjerner i den videnskabelige verden er ikke længere helt materialistiske i deres filosofi, men den brede befolkning hælder stadig i den retning som et resultat af tidligere lære. Men denne tidsalder med fysisk realisme er kun en forbigående episode i menneskets liv på jorden. Den moderne videnskab har efterladt den sande religion—Jesu lære, som den kommer til udtryk i hans troendes liv—uberørt. Alt, hvad videnskaben har gjort, er at ødelægge de barnlige illusioner, der ligger i de forkerte fortolkninger af livet.		195:6.4 (2076.9) At the time of this writing the worst of the materialistic age is over; the day of a better understanding is already beginning to dawn. The higher minds of the scientific world are no longer wholly materialistic in their philosophy, but the rank and file of the people still lean in that direction as a result of former teachings. But this age of physical realism is only a passing episode in man’s life on earth. Modern science has left true religion—the teachings of Jesus as translated in the lives of his believers—untouched. All science has done is to destroy the childlike illusions of the misinterpretations of life.
195:6.5 (2077.1) Videnskab er en kvantitativ erfaring, religion en kvalitativ erfaring, når det gælder menneskets liv på jorden. Videnskaben beskæftiger sig med fænomener; religionen med oprindelse, værdier og mål. At tildele årsager som en forklaring på fysiske fænomener er at indrømme uvidenhed om det ultimative og fører i sidste ende kun videnskabsmanden direkte tilbage til den første store årsag—Paradisets Universelle Fader.		195:6.5 (2077.1) Science is a quantitative experience, religion a qualitative experience, as regards man’s life on earth. Science deals with phenomena; religion, with origins, values, and goals. To assign causes as an explanation of physical phenomena is to confess ignorance of ultimates and in the end only leads the scientist straight back to the first great cause—the Universal Father of Paradise.
195:6.6 (2077.2) Det voldsomme skift fra en miraklernes tidsalder til en maskinernes tidsalder har vist sig at være helt forstyrrende for mennesket. De falske mekanismefilosofiers kløgt og behændighed modbeviser selve deres mekanistiske påstande. Den fatalistiske smidighed i en materialists sind modbeviser for evigt hans påstande om, at universet er et blindt og formålsløst energifænomen.		195:6.6 (2077.2) The violent swing from an age of miracles to an age of machines has proved altogether upsetting to man. The cleverness and dexterity of the false philosophies of mechanism belie their very mechanistic contentions. The fatalistic agility of the mind of a materialist forever disproves his assertions that the universe is a blind and purposeless energy phenomenon.
195:6.7 (2077.3) Den mekanistiske naturalisme hos nogle angiveligt uddannede mænd og den tankeløse sekularisme hos manden på gaden er begge udelukkende optaget af ting; de er blottet for alle reelle værdier, sanktioner og tilfredsstillelser af åndelig art, ligesom de er blottet for tro, håb og evige forsikringer. Et af de store problemer med det moderne liv er, at mennesket tror, at det har for travlt til at finde tid til åndelig meditation og religiøs hengivenhed.		195:6.7 (2077.3) The mechanistic naturalism of some supposedly educated men and the thoughtless secularism of the man in the street are both exclusively concerned with things; they are barren of all real values, sanctions, and satisfactions of a spiritual nature, as well as being devoid of faith, hope, and eternal assurances. One of the great troubles with modern life is that man thinks he is too busy to find time for spiritual meditation and religious devotion.
195:6.8 (2077.4) Materialismen reducerer mennesket til en sjælløs automat og udnævner det til blot et aritmetisk symbol der finder en hjælpeløs plads i den matematiske formel for et uromantisk og mekanistisk univers. Men hvor kommer dette vældige univers af matematik fra, om det ikke findes en Matematikkens Mester? Videnskaben kan udrede i detaljer hvordan materien bliver bevaret, men religionen giver menneskesjælen bevarings gyldighed—den beskæftiger sig med folks oplevelse af åndelige realiteter og evige værdier.		195:6.8 (2077.4) Materialism reduces man to a soulless automaton and constitutes him merely an arithmetical symbol finding a helpless place in the mathematical formula of an unromantic and mechanistic universe. But whence comes all this vast universe of mathematics without a Master Mathematician? Science may expatiate on the conservation of matter, but religion validates the conservation of men’s souls—it concerns their experience with spiritual realities and eternal values.
195:6.9 (2077.5) Nutidens materialistiske sociolog undersøger et samfund, laver en rapport om det og efterlader folk, som han fandt dem. For nitten hundrede år siden undersøgte ulærde galilæere, hvordan Jesus gav sit liv som et åndeligt bidrag til menneskets indre oplevelse og derefter gik ud og vendte op og ned på hele det romerske imperium.		195:6.9 (2077.5) The materialistic sociologist of today surveys a community, makes a report thereon, and leaves the people as he found them. Nineteen hundred years ago, unlearned Galileans surveyed Jesus giving his life as a spiritual contribution to man’s inner experience and then went out and turned the whole Roman Empire upside down.
195:6.10 (2077.6) Men religiøse ledere begår en stor fejl, når de forsøger at kalde det moderne menneske til åndelig kamp med middelalderens trompetstød. Religionen må forsyne sig selv med nye og tidssvarende slogans. Hverken demokrati eller noget andet politisk universalmiddel kan erstatte åndelige fremskridt. Falske religioner kan repræsentere en undvigelse af virkeligheden, men Jesus introducerede i sit evangelium det dødelige menneske til selve indgangen til en evig virkelighed af åndelig fremgang.		195:6.10 (2077.6) But religious leaders are making a great mistake when they try to call modern man to spiritual battle with the trumpet blasts of the Middle Ages. Religion must provide itself with new and up-to-date slogans. Neither democracy nor any other political panacea will take the place of spiritual progress. False religions may represent an evasion of reality, but Jesus in his gospel introduced mortal man to the very entrance upon an eternal reality of spiritual progression.
195:6.11 (2077.7) At sige, at sindet “opstod” fra materien, forklarer intet. Hvis universet blot var en mekanisme, og sindet ikke var adskilt fra materien, ville vi aldrig have to forskellige fortolkninger af et observeret fænomen. Begreberne sandhed, skønhed og godhed er ikke iboende i hverken fysik eller kemi. En maskine kan ikke vide, endsige kende sandhed, hungre efter retfærdighed og værne om godhed.		195:6.11 (2077.7) To say that mind “emerged” from matter explains nothing. If the universe were merely a mechanism and mind were unapart from matter, we would never have two differing interpretations of any observed phenomenon. The concepts of truth, beauty, and goodness are not inherent in either physics or chemistry. A machine cannot know, much less know truth, hunger for righteousness, and cherish goodness.
195:6.12 (2077.8) Videnskaben er måske nok fysisk, men den sandhedskyndige forskers sind er på én gang overmaterielt. Materien kender ikke sandheden, og den kan heller ikke elske barmhjertighed eller glæde sig over åndelige realiteter. Moralske overbevisninger baseret på åndelig oplysning og rodfæstet i menneskelig erfaring er lige så virkelige og sikre som matematiske slutninger baseret på fysiske observationer, men på et andet og højere niveau.		195:6.12 (2077.8) Science may be physical, but the mind of the truth-discerning scientist is at once supermaterial. Matter knows not truth, neither can it love mercy nor delight in spiritual realities. Moral convictions based on spiritual enlightenment and rooted in human experience are just as real and certain as mathematical deductions based on physical observations, but on another and higher level.
195:6.13 (2077.9) Hvis mennesker kun var maskiner, ville de reagere mere eller mindre ensartet på et materielt univers. Individualitet, endsige personlighed, ville være ikke-eksisterende.		195:6.13 (2077.9) If men were only machines, they would react more or less uniformly to a material universe. Individuality, much less personality, would be nonexistent.
195:6.14 (2077.10) Paradisets absolutte mekanisme i centrum af universernes univers, i nærvær af den Anden Kildes og Centers ikke egenskabsbestemte vilje, gør det for evigt sikkert, at de bestemmende faktorer ikke er den eneste lov i kosmos. Materialismen er der, men den er ikke eksklusiv; mekanismen er der, men den er ikke ubetinget; determinismen er der, men den er ikke alene.		195:6.14 (2077.10) The fact of the absolute mechanism of Paradise at the center of the universe of universes, in the presence of the unqualified volition of the Second Source and Center, makes forever certain that determiners are not the exclusive law of the cosmos. Materialism is there, but it is not exclusive; mechanism is there, but it is not unqualified; determinism is there, but it is not alone.
195:6.15 (2078.1) Det begrænsede univers af materie ville til sidst blive ensartet og deterministisk, hvis det ikke var for den kombinerede tilstedeværelse af sind og ånd. Indflydelsen fra det kosmiske sind tilfører konstant spontanitet til selv de materielle verdener.		195:6.15 (2078.1) The finite universe of matter would eventually become uniform and deterministic but for the combined presence of mind and spirit. The influence of the cosmic mind constantly injects spontaneity into even the material worlds.
195:6.16 (2078.2) Frihed eller initiativ i enhver form for eksistens er direkte proportional med graden af åndelig indflydelse og kosmisk sindskontrol; det vil sige, i menneskelig erfaring, graden af aktualitet i at gøre “Faderens vilje.” Så når du først er begyndt at finde Gud, er det det afgørende bevis på, at Gud allerede har fundet dig.		195:6.16 (2078.2) Freedom or initiative in any realm of existence is directly proportional to the degree of spiritual influence and cosmic-mind control; that is, in human experience, the degree of the actuality of doing “the Father’s will.” And so, when you once start out to find God, that is the conclusive proof that God has already found you.
195:6.17 (2078.3) Den oprigtige stræben efter godhed, skønhed og sandhed fører til Gud. Og enhver videnskabelig opdagelse viser, at der findes både frihed og ensartethed i universet. Opdageren var fri til at gøre opdagelsen. Den opdagede ting er virkelig og tilsyneladende ensartet, ellers kunne den ikke være blevet kendt som en ting.		195:6.17 (2078.3) The sincere pursuit of goodness, beauty, and truth leads to God. And every scientific discovery demonstrates the existence of both freedom and uniformity in the universe. The discoverer was free to make the discovery. The thing discovered is real and apparently uniform, or else it could not have become known as a thing.
7. Materialismens svage side ^top		7. The Vulnerability of Materialism ^top
195:7.1 (2078.4) Hvor er det tåbeligt for det materielt tænkende menneske at tillade så sårbare teorier som dem om et mekanistisk univers at berøve det de enorme åndelige ressourcer, som den personlige oplevelse af sand religion giver. Kendsgerninger kommer aldrig i konflikt med ægte åndelig tro, men det kan teorier. Det er bedre, at videnskaben beskæftiger sig med at tilintetgøre overtro end at forsøge at omstyrte religiøs tro—menneskets tro på åndelige realiteter og guddommelige værdier.		195:7.1 (2078.4) How foolish it is for material-minded man to allow such vulnerable theories as those of a mechanistic universe to deprive him of the vast spiritual resources of the personal experience of true religion. Facts never quarrel with real spiritual faith; theories may. Better that science should be devoted to the destruction of superstition rather than attempting the overthrow of religious faith—human belief in spiritual realities and divine values.
195:7.2 (2078.5) Videnskaben bør gøre det samme for mennesket materielt, som religionen gør for det åndeligt: udvide livets horisont og udvide dets personlighed. Sand videnskab kan ikke have noget varigt udestående med sand religion. Den “videnskabelige metode” er blot en intellektuel målestok, hvormed man kan måle materielle eventyr og fysiske præstationer. Men da den er materiel og udelukkende intellektuel, er den fuldstændig ubrugelig i evalueringen af åndelige realiteter og religiøse oplevelser.		195:7.2 (2078.5) Science should do for man materially what religion does for him spiritually: extend the horizon of life and enlarge his personality. True science can have no lasting quarrel with true religion. The “scientific method” is merely an intellectual yardstick wherewith to measure material adventures and physical achievements. But being material and wholly intellectual, it is utterly useless in the evaluation of spiritual realities and religious experiences.
195:7.3 (2078.6) Den moderne mekanists inkonsekvens er: Hvis dette blot var et materielt univers og mennesket kun en maskine, ville et sådant menneske være helt ude af stand til at genkende sig selv som en sådan maskine, og ligeledes ville et sådant maskinmenneske være helt ubevidst om eksistensen af et sådant materielt univers. Den materialistiske forfærdelse og fortvivlelse over en mekanistisk videnskab har ikke erkendt, at videnskabsmanden, hvis overmaterielle indsigt formulerer disse fejlagtige og selvmodsigende begreber om et materialistisk univers, er besjælet af ånden.		195:7.3 (2078.6) The inconsistency of the modern mechanist is: If this were merely a material universe and man only a machine, such a man would be wholly unable to recognize himself as such a machine, and likewise would such a machine-man be wholly unconscious of the fact of the existence of such a material universe. The materialistic dismay and despair of a mechanistic science has failed to recognize the fact of the spirit-indwelt mind of the scientist whose very supermaterial insight formulates these mistaken and self-contradictory concepts of a materialistic universe.
195:7.4 (2078.7) Paradisets værdier af evighed og uendelighed, af sandhed, skønhed og godhed, er skjult i fakta om fænomenerne i tidens og rummets universer. Men det kræver troens øje hos en åndsfødt dødelig at opdage og skelne disse åndelige værdier.		195:7.4 (2078.7) Paradise values of eternity and infinity, of truth, beauty, and goodness, are concealed within the facts of the phenomena of the universes of time and space. But it requires the eye of faith in a spirit-born mortal to detect and discern these spiritual values.
195:7.5 (2078.8) De åndelige fremskridts realiteter og værdier er ikke en “psykologisk projektion”—blot en glorificeret dagdrøm for det materielle sind. Sådanne ting er de åndelige prognoser fra den iboende Tankeretter, Guds ånd, der lever i menneskets sind. Og lad ikke dine forsøg med de svagt glimtende resultater af “relativitet” forstyrre dine forestillinger om Guds evighed og uendelighed. Og i alle jeres opfordringer om nødvendigheden af selvudfoldelse må I ikke begå den fejl ikke at sørge for at Retteren kommer til udfoldelse, manifestationen af jeres virkelige og bedre selv.		195:7.5 (2078.8) The realities and values of spiritual progress are not a “psychologic projection”—a mere glorified daydream of the material mind. Such things are the spiritual forecasts of the indwelling Adjuster, the spirit of God living in the mind of man. And let not your dabblings with the faintly glimpsed findings of “relativity” disturb your concepts of the eternity and infinity of God. And in all your solicitation concerning the necessity for self-expression do not make the mistake of failing to provide for Adjuster-expression, the manifestation of your real and better self.
195:7.6 (2079.1) Hvis dette kun var et materielt univers, ville det materielle menneske aldrig være i stand til at nå frem til begrebet om den mekanistiske karakter af en sådan udelukkende materiel eksistens. Selve dette mekanistiske koncept af universet er i sig selv et ikke-materielt sindsfænomen, og alt sind er af ikke-materiel oprindelse, uanset hvor grundigt det kan synes at være materielt betinget og mekanistisk kontrolleret.		195:7.6 (2079.1) If this were only a material universe, material man would never be able to arrive at the concept of the mechanistic character of such an exclusively material existence. This very mechanistic concept of the universe is in itself a nonmaterial phenomenon of mind, and all mind is of nonmaterial origin, no matter how thoroughly it may appear to be materially conditioned and mechanistically controlled.
195:7.7 (2079.2) Det dødelige menneskes delvist udviklede mentale mekanisme er ikke overdådig med konsekvens og visdom. Menneskets indbildskhed overgår ofte dets fornuft og undslipper dets logik.		195:7.7 (2079.2) The partially evolved mental mechanism of mortal man is not overendowed with consistency and wisdom. Man’s conceit often outruns his reason and eludes his logic.
195:7.8 (2079.3) Selve pessimismen hos den mest pessimistiske materialist er i sig selv et tilstrækkelig bevis på at denne pessimistens univers ikke er fuldstændig materielt. Både optimisme og pessimisme er begrebsreaktioner i et sind som har bevidsthed om værdier så vel som fakta. Hvis universet virkelig var som materialisten anser det for at være, ville der hos et sådan maskinmenneske ikke kunne findes nogen som helst bevidst erkendelse af denne kendsgerning. Uden en bevidsthed om begrebet værdier i et af ånden fødte sind ville universets materialisme og de mekanistiske fænomener i universets funktion være fuldstændig uerkendt af mennesket. En maskine kan ikke være bevidst om en anden maskines natur eller værdi.		195:7.8 (2079.3) The very pessimism of the most pessimistic materialist is, in and of itself, sufficient proof that the universe of the pessimist is not wholly material. Both optimism and pessimism are concept reactions in a mind conscious of values as well as of facts. If the universe were truly what the materialist regards it to be, man as a human machine would then be devoid of all conscious recognition of that very fact. Without the consciousness of the concept of values within the spirit-born mind, the fact of universe materialism and the mechanistic phenomena of universe operation would be wholly unrecognized by man. One machine cannot be conscious of the nature or value of another machine.
195:7.9 (2079.4) En mekanistisk filosofi om livet og universet kan ikke være videnskabelig, fordi videnskaben kun anerkender og beskæftiger sig med materialer og fakta. Filosofi er uundgåeligt overvidenskabelig. Mennesket er en materiel kendsgerning i naturen, men dets liv er et fænomen, der overskrider naturens materielle niveauer, idet det udviser sindets kontrolegenskaber og åndens kreative kvaliteter.		195:7.9 (2079.4) A mechanistic philosophy of life and the universe cannot be scientific because science recognizes and deals only with materials and facts. Philosophy is inevitably superscientific. Man is a material fact of nature, but his life is a phenomenon which transcends the material levels of nature in that it exhibits the control attributes of mind and the creative qualities of spirit.
195:7.10 (2079.5) Menneskets oprigtige forsøg på at blive mekanist repræsenterer det tragiske fænomen, at mennesket forgæves forsøger at begå intellektuelt og moralsk selvmord. Men han kan ikke gøre det.		195:7.10 (2079.5) The sincere effort of man to become a mechanist represents the tragic phenomenon of that man’s futile effort to commit intellectual and moral suicide. But he cannot do it.
195:7.11 (2079.6) Hvis universet kun var materielt og mennesket kun en maskine, ville der ikke være nogen videnskab, der kunne opmuntre videnskabsforskeren til at postulere denne mekanisering af universet. Maskiner kan ikke måle, klassificere eller evaluere sig selv. Et sådant videnskabeligt stykke arbejde kunne kun udføres af en enhed med supermaskinstatus.		195:7.11 (2079.6) If the universe were only material and man only a machine, there would be no science to embolden the scientist to postulate this mechanization of the universe. Machines cannot measure, classify, nor evaluate themselves. Such a scientific piece of work could be executed only by some entity of supermachine status.
195:7.12 (2079.7) Hvis universets virkelighed kun er én stor maskine, så må mennesket være uden for universet og adskilt fra det for at kunne erkende et sådant faktum og blive bevidst om indsigten i en sådan evaluering.		195:7.12 (2079.7) If universe reality is only one vast machine, then man must be outside of the universe and apart from it in order to recognize such a fact and become conscious of the insight of such an evaluation.
195:7.13 (2079.8) Hvis mennesket kun er en maskine, med hvilken teknik kommer dette menneske så til at tro eller hævde at vide, at han kun er en maskine? Oplevelsen af selvbevidst evaluering af sig selv er aldrig en egenskab ved en simpel maskine. En selvbevidst og erklæret mekanist er det bedst mulige svar på mekanisme. Hvis materialismen var en kendsgerning, kunne der ikke være nogen selvbevidst mekaniker. Det er også sandt, at man først skal være en moralsk person, før man kan udføre umoralske handlinger.		195:7.13 (2079.8) If man is only a machine, by what technique does this man come to believe or claim to know that he is only a machine? The experience of self-conscious evaluation of one’s self is never an attribute of a mere machine. A self-conscious and avowed mechanist is the best possible answer to mechanism. If materialism were a fact, there could be no self-conscious mechanist. It is also true that one must first be a moral person before one can perform immoral acts.
195:7.14 (2079.9) Selve materialismens påstand indebærer en overmateriel bevidsthed i det sind, der vover at hævde sådanne dogmer. En mekanisme kan forringes, men den kan aldrig udvikle sig. Maskiner tænker ikke, skaber ikke, drømmer ikke, stræber ikke, idealiserer ikke, hungrer ikke efter sandhed og tørster ikke efter retfærdighed. De motiverer ikke deres liv med en lidenskab for at tjene andre maskiner og for at vælge den sublime opgave at finde Gud og stræbe efter at blive som ham som deres mål for evig fremgang. Maskiner er aldrig intellektuelle, følelsesmæssige, æstetiske, etiske, moralske eller åndelige.		195:7.14 (2079.9) The very claim of materialism implies a supermaterial consciousness of the mind which presumes to assert such dogmas. A mechanism might deteriorate, but it could never progress. Machines do not think, create, dream, aspire, idealize, hunger for truth, or thirst for righteousness. They do not motivate their lives with the passion to serve other machines and to choose as their goal of eternal progression the sublime task of finding God and striving to be like him. Machines are never intellectual, emotional, aesthetic, ethical, moral, or spiritual.
195:7.15 (2079.10) Kunsten beviser, at mennesket ikke er mekanistisk, men den beviser ikke, at det er åndeligt udødeligt. Kunst er dødelig morontia, det mellemliggende felt mellem mennesket, det materielle, og mennesket, det åndelige. Poesi er et forsøg på at flygte fra materielle realiteter til åndelige værdier.		195:7.15 (2079.10) Art proves that man is not mechanistic, but it does not prove that he is spiritually immortal. Art is mortal morontia, the intervening field between man, the material, and man, the spiritual. Poetry is an effort to escape from material realities to spiritual values.
195:7.16 (2080.1) I en høj civilisation humaniserer kunsten videnskaben, mens den til gengæld åndeliggøres af sand religion—indsigt i åndelige og evige værdier. Kunst repræsenterer den menneskelige og tids-rumlige evaluering af virkeligheden. Religion er den guddommelige omfavnelse af kosmiske værdier og betegner evig progression i åndelig opstigning og ekspansion. Tidens kunst er kun farlig, når den bliver blind for de åndelige standarder i de guddommelige mønstre, som evigheden afspejler som tidens virkelighedsskygger. Sand kunst er den effektive manipulation af livets materielle ting; religion er den forædlende transformation af livets materielle kendsgerninger, og den ophører aldrig med sin åndelige evaluering af kunsten.		195:7.16 (2080.1) In a high civilization, art humanizes science, while in turn it is spiritualized by true religion—insight into spiritual and eternal values. Art represents the human and time-space evaluation of reality. Religion is the divine embrace of cosmic values and connotes eternal progression in spiritual ascension and expansion. The art of time is dangerous only when it becomes blind to the spirit standards of the divine patterns which eternity reflects as the reality shadows of time. True art is the effective manipulation of the material things of life; religion is the ennobling transformation of the material facts of life, and it never ceases in its spiritual evaluation of art.
195:7.17 (2080.2) Hvor tåbeligt at antage, at en automat kunne udtænke en filosofi om automatisme, og hvor latterligt, at den skulle antage at danne sig et sådant begreb om andre og med-automater!		195:7.17 (2080.2) How foolish to presume that an automaton could conceive a philosophy of automatism, and how ridiculous that it should presume to form such a concept of other and fellow automatons!
195:7.18 (2080.3) Enhver videnskabelig fortolkning af det materielle univers er værdiløs, medmindre den giver videnskabsforskeren den rette anerkendelse Ingen kunstoplevelse er ægte om ikke kunstneren også får sin del af anerkendelsen. Ingen evaluering af moral er umagen værd såfremt den ikke inkluderer moralisten. Ingen anerkendelse af nogen filosofi er opbyggelig om den ignorerer filosoffen, og religion kan ikke eksistere uden den virkelige oplevelse hos religionsudøveren som i og gennem selve denne oplevelse søger at finde Gud og lære ham at kende. På samme måde er universernes univers uden betydning bortset fra JEG ER, den uendelige Gud, som skabte det og uophørligt styrer det.		195:7.18 (2080.3) Any scientific interpretation of the material universe is valueless unless it provides due recognition for the scientist. No appreciation of art is genuine unless it accords recognition to the artist. No evaluation of morals is worth while unless it includes the moralist. No recognition of philosophy is edifying if it ignores the philosopher, and religion cannot exist without the real experience of the religionist who, in and through this very experience, is seeking to find God and to know him. Likewise is the universe of universes without significance apart from the I AM, the infinite God who made it and unceasingly manages it.
195:7.19 (2080.4) Mekanister—humanister—er tilbøjelige til at drive af sted med de materielle strømme. Idealister og åndelige mennesker vover at bruge deres årer klogt og ihærdig for at påvirke de tilsyneladende helt materielle energistrømninger.		195:7.19 (2080.4) Mechanists—humanists—tend to drift with the material currents. Idealists and spiritists dare to use their oars with intelligence and vigor in order to modify the apparently purely material course of the energy streams.
195:7.20 (2080.5) Videnskaben lever af sindets matematik; musikken udtrykker følelsernes tempo. Religion er sjælens åndelige rytme i tid-rum-harmoni med uendelighedens højere og evige melodimålinger. Religiøs erfaring er noget i menneskelivet, som i sandhed er supermatematisk.		195:7.20 (2080.5) Science lives by the mathematics of the mind; music expresses the tempo of the emotions. Religion is the spiritual rhythm of the soul in time-space harmony with the higher and eternal melody measurements of Infinity. Religious experience is something in human life which is truly supermathematical.
195:7.21 (2080.6) I sproget repræsenterer et alfabet materialismens mekanisme, mens de ord, der udtrykker betydningen af tusind tanker, store ideer og ædle idealer—om kærlighed og had, om fejhed og mod—repræsenterer sindets præstationer inden for det område, der er defineret af både materielle og åndelige love, styret af personlighedens vilje og begrænset af den iboende situationsbestemte begavelse.		195:7.21 (2080.6) In language, an alphabet represents the mechanism of materialism, while the words expressive of the meaning of a thousand thoughts, grand ideas, and noble ideals—of love and hate, of cowardice and courage—represent the performances of mind within the scope defined by both material and spiritual law, directed by the assertion of the will of personality, and limited by the inherent situational endowment.
195:7.22 (2080.7) Universet er ikke som de love, mekanismer og ensartetheder, som videnskabsmanden opdager, og som han kommer til at betragte som videnskab, men snarere som den nysgerrige, tænkende, vælgende, kreative, kombinerende og diskriminerende videnskabsforsker der således observerer universets fænomener og klassificerer de matematiske fakta, der ligger i de mekanistiske faser af den materielle side af skabelsen. Universet er heller ikke som kunstnerens kunst, men snarere som den stræbende, drømmende, håbefulde og fremadskridende kunstner, der søger at overskride de materielle tings verden i et forsøg på at nå et åndeligt mål.		195:7.22 (2080.7) The universe is not like the laws, mechanisms, and the uniformities which the scientist discovers, and which he comes to regard as science, but rather like the curious, thinking, choosing, creative, combining, and discriminating scientist who thus observes universe phenomena and classifies the mathematical facts inherent in the mechanistic phases of the material side of creation. Neither is the universe like the art of the artist, but rather like the striving, dreaming, aspiring, and advancing artist who seeks to transcend the world of material things in an effort to achieve a spiritual goal.
195:7.23 (2080.8) Det er videnskabsforskeren, ikke videnskaben, der opfatter virkeligheden i et univers af energi og stof, der udvikler sig og går fremad. Kunstneren, ikke kunsten, demonstrerer eksistensen af den forbigående morontielle verden, der ligger mellem den materielle eksistens og den åndelige frihed. Den religiøse, ikke religionen, beviser eksistensen af de åndelige realiteter og guddommelige værdier, som man vil møde i evighedens fremskridt.		195:7.23 (2080.8) The scientist, not science, perceives the reality of an evolving and advancing universe of energy and matter. The artist, not art, demonstrates the existence of the transient morontia world intervening between material existence and spiritual liberty. The religionist, not religion, proves the existence of the spirit realities and divine values which are to be encountered in the progress of eternity.
8. Den sekulære totalitarisme ^top		8. Secular Totalitarianism ^top
195:8.1 (2081.1) Men selv efter at materialisme og mekanisme er blevet mere eller mindre overvundet, vil den ødelæggende indflydelse fra det 20. århundredes sekularisme stadig ødelægge den åndelige oplevelse for millioner af intetanende sjæle.		195:8.1 (2081.1) But even after materialism and mechanism have been more or less vanquished, the devastating influence of twentieth-century secularism will still blight the spiritual experience of millions of unsuspecting souls.
195:8.2 (2081.2) Moderne sekularisme er blevet fremmet af to verdensomspændende påvirkninger. Sekularismens far var den snæversynede og gudløse holdning i det nittende og tyvende århundredes såkaldte videnskab—ateistisk videnskab. Moderen til den moderne sekularisme var den totalitære kristne kirke i middelalderen. Sekularismen opstod som en voksende protest mod den institutionaliserede kristne kirkes næsten fuldstændige dominans af den vestlige civilisation.		195:8.2 (2081.2) Modern secularism has been fostered by two world-wide influences. The father of secularism was the narrow-minded and godless attitude of nineteenth- and twentieth-century so-called science—atheistic science. The mother of modern secularism was the totalitarian medieval Christian church. Secularism had its inception as a rising protest against the almost complete domination of Western civilization by the institutionalized Christian church.
195:8.3 (2081.3) På tidspunktet for denne åbenbaring er det fremherskende intellektuelle og filosofiske klima i både det europæiske og amerikanske liv afgjort sekulært—humanistisk. I tre hundrede år er den vestlige tænkning gradvist blevet sekulariseret. Religion er mere og mere blevet en nominel indflydelse, i høj grad en ritualistisk øvelse. Størstedelen af de erklærede kristne i den vestlige civilisation er ubevidst faktiske sekularister.		195:8.3 (2081.3) At the time of this revelation, the prevailing intellectual and philosophical climate of both European and American life is decidedly secular—humanistic. For three hundred years Western thinking has been progressively secularized. Religion has become more and more a nominal influence, largely a ritualistic exercise. The majority of professed Christians of Western civilization are unwittingly actual secularists.
195:8.4 (2081.4) Det krævede en stor magt, en mægtig indflydelse, at befri de vestlige folks tænkning og levevis fra det totalitære kirkelige herredømmes visnende greb. Sekularismen brød kirkens bånd, og nu truer den til gengæld med at etablere en ny og gudløs form for herredømme over det moderne menneskes hjerter og sind. Den tyranniske og diktatoriske politiske stat er det direkte afkom af videnskabelig materialisme og filosofisk sekularisme. Sekularismen har ikke før befriet mennesket fra den institutionaliserede kirkes herredømme, før den sælger det til slavisk trældom under den totalitære stat. Sekularismen befrier mennesket fra det kirkelige slaveri for derefter at forråde det til det politiske og økonomiske slaveris tyranni.		195:8.4 (2081.4) It required a great power, a mighty influence, to free the thinking and living of the Western peoples from the withering grasp of a totalitarian ecclesiastical domination. Secularism did break the bonds of church control, and now in turn it threatens to establish a new and godless type of mastery over the hearts and minds of modern man. The tyrannical and dictatorial political state is the direct offspring of scientific materialism and philosophic secularism. Secularism no sooner frees man from the domination of the institutionalized church than it sells him into slavish bondage to the totalitarian state. Secularism frees man from ecclesiastical slavery only to betray him into the tyranny of political and economic slavery.
195:8.5 (2081.5) Materialismen benægter Gud, sekularismen ignorerer ham simpelthen; det var i hvert fald den tidligere holdning. På det seneste har sekularismen indtaget en mere militant holdning og påtaget sig at træde i stedet for den religion, hvis totalitære trældom den engang modstod. Det 20. århundredes sekularisme har en tendens til at hævde, at mennesket ikke har brug for Gud. Men pas på! Denne gudløse filosofi om det menneskelige samfund vil kun føre til uro, fjendskab, ulykke, krig og verdensomspændende katastrofer.		195:8.5 (2081.5) Materialism denies God, secularism simply ignores him; at least that was the earlier attitude. More recently, secularism has assumed a more militant attitude, assuming to take the place of the religion whose totalitarian bondage it onetime resisted. Twentieth-century secularism tends to affirm that man does not need God. But beware! this godless philosophy of human society will lead only to unrest, animosity, unhappiness, war, and world-wide disaster.
195:8.6 (2081.6) Sekularisme kan aldrig bringe fred til menneskeheden. Intet kan tage Guds plads i det menneskelige samfund. Men vær opmærksom! Vær ikke hurtig til at opgive de gavnlige gevinster ved det sekulære oprør mod kirkelig totalitarisme. Den vestlige civilisation nyder i dag mange friheder og tilfredsstillelser som et resultat af det sekulære oprør. Sekularismens store fejltagelse var denne: Ved at gøre oprør mod den religiøse autoritets næsten totale kontrol over livet, og efter at have opnået frigørelse fra dette kirkelige tyranni, fortsatte sekularisterne med at gøre oprør mod Gud selv, nogle gange stiltiende og nogle gange åbent.		195:8.6 (2081.6) Secularism can never bring peace to mankind. Nothing can take the place of God in human society. But mark you well! do not be quick to surrender the beneficent gains of the secular revolt from ecclesiastical totalitarianism. Western civilization today enjoys many liberties and satisfactions as a result of the secular revolt. The great mistake of secularism was this: In revolting against the almost total control of life by religious authority, and after attaining the liberation from such ecclesiastical tyranny, the secularists went on to institute a revolt against God himself, sometimes tacitly and sometimes openly.
195:8.7 (2081.7) Til det sekularistiske oprør skylder man den amerikanske industrialismes fantastiske kreativitet og den vestlige civilisations hidtil usete materielle fremskridt. Og fordi det sekularistiske oprør gik for vidt og mistede Gud og sand religion af syne, fulgte også den uforudsete høst af verdenskrige og international ufred.		195:8.7 (2081.7) To the secularistic revolt you owe the amazing creativity of American industrialism and the unprecedented material progress of Western civilization. And because the secularistic revolt went too far and lost sight of God and true religion, there also followed the unlooked-for harvest of world wars and international unsettledness.
195:8.8 (2081.8) Det er ikke nødvendigt at ofre troen på Gud for at nyde velsignelserne ved det moderne sekularistiske oprør: tolerance, social service, demokratisk regering og borgerlige frihedsrettigheder. Det var ikke nødvendigt for sekularisterne at modarbejde sand religion for at fremme videnskab og uddannelse.		195:8.8 (2081.8) It is not necessary to sacrifice faith in God in order to enjoy the blessings of the modern secularistic revolt: tolerance, social service, democratic government, and civil liberties. It was not necessary for the secularists to antagonize true religion in order to promote science and to advance education.
195:8.9 (2082.1) Men sekularisme er ikke den eneste årsag til alle disse nylige fremskridt i udvidelsen af livet. Bag det 20. århundredes landvindinger ligger ikke kun videnskab og sekularisme, men også det uerkendte og upåagtede åndelige arbejde i Jesus af Nazarets liv og lære.		195:8.9 (2082.1) But secularism is not the sole parent of all these recent gains in the enlargement of living. Behind the gains of the twentieth century are not only science and secularism but also the unrecognized and unacknowledged spiritual workings of the life and teaching of Jesus of Nazareth.
195:8.10 (2082.2) Uden Gud, uden religion, kan den videnskabelige sekularisme aldrig koordinere sine kræfter, harmonisere sine divergerende og rivaliserende interesser, racer og nationalismer. Dette sekularistiske menneskelige samfund er, på trods af dets enestående materialistiske resultater, langsomt ved at gå i opløsning. Den vigtigste sammenhængskraft, der modstår denne opløsning af modsætninger, er nationalismen. Og nationalisme er den største barriere for verdensfred.		195:8.10 (2082.2) Without God, without religion, scientific secularism can never co-ordinate its forces, harmonize its divergent and rivalrous interests, races, and nationalisms. This secularistic human society, notwithstanding its unparalleled materialistic achievement, is slowly disintegrating. The chief cohesive force resisting this disintegration of antagonism is nationalism. And nationalism is the chief barrier to world peace.
195:8.11 (2082.3) Sekularismens iboende svaghed er, at den forkaster etik og religion til fordel for politik og magt. Man kan simpelthen ikke etablere et broderskab mellem mennesker og samtidig ignorere eller fornægte Guds faderskab.		195:8.11 (2082.3) The inherent weakness of secularism is that it discards ethics and religion for politics and power. You simply cannot establish the brotherhood of men while ignoring or denying the fatherhood of God.
195:8.12 (2082.4) Sekulær social og politisk optimisme er en illusion. Uden Gud vil hverken frihed, ejendom eller rigdom føre til fred.		195:8.12 (2082.4) Secular social and political optimism is an illusion. Without God, neither freedom and liberty, nor property and wealth will lead to peace.
195:8.13 (2082.5) En fuldstændig sekularisering af videnskab, uddannelse, industri og samfund kan kun føre til katastrofer. I løbet af den første tredjedel af det tyvende århundrede dræbte urantianerne flere mennesker, end der blev dræbt i hele den kristne tid indtil da. Og det er kun begyndelsen på materialismens og sekularismens frygtelige høst; endnu mere forfærdelig ødelæggelse er endnu i vente.		195:8.13 (2082.5) The complete secularization of science, education, industry, and society can lead only to disaster. During the first third of the twentieth century Urantians killed more human beings than were killed during the whole of the Christian dispensation up to that time. And this is only the beginning of the dire harvest of materialism and secularism; still more terrible destruction is yet to come.
9. Kristendommens problem ^top		9. Christianity’s Problem ^top
195:9.1 (2082.6) Overse ikke værdien af jeres åndelige arv, sandhedens flod, der løber ned gennem århundrederne, selv til de golde tider i en materialistisk og sekulær tidsalder. I alle jeres værdige bestræbelser på at gøre jer fri af tidligere tiders overtroiske trosbekendelser, så sørg for at holde fast i den evige sandhed. Men vær tålmodige! Når den nuværende overtroiske revolte er overstået, vil sandhederne i Jesu evangelium vedblive med at være herlige og oplyse en ny og bedre vej.		195:9.1 (2082.6) Do not overlook the value of your spiritual heritage, the river of truth running down through the centuries, even to the barren times of a materialistic and secular age. In all your worthy efforts to rid yourselves of the superstitious creeds of past ages, make sure that you hold fast the eternal truth. But be patient! when the present superstition revolt is over, the truths of Jesus’ gospel will persist gloriously to illuminate a new and better way.
195:9.2 (2082.7) Men den hedenske og socialiserede kristendom har brug for ny kontakt med Jesu kompromisløse lære; den sygner hen af mangel på en ny vision af Mesterens liv på jorden. En ny og fyldigere åbenbaring af Jesu religion er bestemt til at erobre et imperium af materialistisk sekularisme og til at vælte en mekanistisk naturalismes verdensherredømme. Urantia ryster nu på randen af en af sine mest fantastiske og spændende epoker med social tilpasning, moralsk opkvikkelse og åndelig oplysning.		195:9.2 (2082.7) But paganized and socialized Christianity stands in need of new contact with the uncompromised teachings of Jesus; it languishes for lack of a new vision of the Master’s life on earth. A new and fuller revelation of the religion of Jesus is destined to conquer an empire of materialistic secularism and to overthrow a world sway of mechanistic naturalism. Urantia is now quivering on the very brink of one of its most amazing and enthralling epochs of social readjustment, moral quickening, and spiritual enlightenment.
195:9.3 (2082.8) Jesu lære overlevede, selv om den var stærkt modificeret, mysteriekulterne i deres fødselstid, uvidenheden og overtroen i den mørke middelalder, og selv nu triumferer den langsomt over materialismen, mekanismen og sekularismen i det tyvende århundrede. Og sådanne tider med store prøvelser og truende nederlag er altid tider med store åbenbaringer.		195:9.3 (2082.8) The teachings of Jesus, even though greatly modified, survived the mystery cults of their birthtime, the ignorance and superstition of the dark ages, and are even now slowly triumphing over the materialism, mechanism, and secularism of the twentieth century. And such times of great testing and threatened defeat are always times of great revelation.
195:9.4 (2082.9) Religionen har brug for nye ledere, åndelige mænd og kvinder, som vil turde stole udelukkende på Jesus og hans uforlignelige lære. Hvis kristendommen fortsætter med at forsømme sin åndelige mission, mens den bliver ved med at beskæftige sig med sociale og materielle problemer, må den åndelige renæssance afvente, at disse nye lærere i Jesu religion kommer, som udelukkende vil hellige sig menneskets åndelige fornyelse. Og så vil disse åndsfødte sjæle hurtigt levere det lederskab og den inspiration, der er nødvendig for den sociale, moralske, økonomiske og politiske reorganisering af verden.		195:9.4 (2082.9) Religion does need new leaders, spiritual men and women who will dare to depend solely on Jesus and his incomparable teachings. If Christianity persists in neglecting its spiritual mission while it continues to busy itself with social and material problems, the spiritual renaissance must await the coming of these new teachers of Jesus’ religion who will be exclusively devoted to the spiritual regeneration of men. And then will these spirit-born souls quickly supply the leadership and inspiration requisite for the social, moral, economic, and political reorganization of the world.
195:9.5 (2083.1) Den moderne tidsalder vil nægte at acceptere en religion, som ikke stemmer overens med fakta og ikke er i harmoni med dens højeste opfattelser af sandhed, skønhed og godhed. Tiden er inde til en genopdagelse af det sande og oprindelige grundlag for nutidens forvrængede og kompromitterede kristendom—Jesu virkelige liv og lære.		195:9.5 (2083.1) The modern age will refuse to accept a religion which is inconsistent with facts and out of harmony with its highest conceptions of truth, beauty, and goodness. The hour is striking for a rediscovery of the true and original foundations of present-day distorted and compromised Christianity—the real life and teachings of Jesus.
195:9.6 (2083.2) Det primitive menneske levede et liv i overtroisk trældom under religiøs frygt. Moderne, civiliserede mennesker frygter tanken om at blive domineret af stærke religiøse overbevisninger. Det tænkende menneske har altid frygtet at blive holdt af en religion. Når en stærk og bevægelig religion truer med at dominere ham, forsøger han altid at rationalisere, traditionalisere og institutionalisere den i håb om at få kontrol over den. Ved en sådan procedure bliver selv en åbenbaret religion menneskeskabt og menneskedomineret. Moderne mænd og kvinder med intelligens undgår Jesu religion på grund af deres frygt for, hvad den vil gøre ved dem—og med dem. Og al sådan frygt er velbegrundet. Jesu religion dominerer og forvandler virkelig sine troende og kræver, at mennesker dedikerer deres liv til at søge viden om den himmelske Faders vilje og kræver, at deres livsenergi dedikeres til uselvisk tjeneste for det menneskelige broderskab.		195:9.6 (2083.2) Primitive man lived a life of superstitious bondage to religious fear. Modern, civilized men dread the thought of falling under the dominance of strong religious convictions. Thinking man has always feared to be held by a religion. When a strong and moving religion threatens to dominate him, he invariably tries to rationalize, traditionalize, and institutionalize it, thereby hoping to gain control of it. By such procedure, even a revealed religion becomes man-made and man-dominated. Modern men and women of intelligence evade the religion of Jesus because of their fears of what it will do to them—and with them. And all such fears are well founded. The religion of Jesus does, indeed, dominate and transform its believers, demanding that men dedicate their lives to seeking for a knowledge of the will of the Father in heaven and requiring that the energies of living be consecrated to the unselfish service of the brotherhood of man.
195:9.7 (2083.3) Egoistiske mænd og kvinder vil simpelthen ikke betale en sådan pris for selv den største åndelige skat, der nogensinde er blevet tilbudt det dødelige menneske. Først når mennesket er blevet tilstrækkeligt desillusioneret af de sørgelige skuffelser, der følger med egoismens tåbelige og bedrageriske stræben, og efter at have opdaget den formaliserede religions goldhed, vil det være parat til at vende sig helhjertet mod evangeliet om riget, Jesus af Nazarets religion.		195:9.7 (2083.3) Selfish men and women simply will not pay such a price for even the greatest spiritual treasure ever offered mortal man. Only when man has become sufficiently disillusioned by the sorrowful disappointments attendant upon the foolish and deceptive pursuits of selfishness, and subsequent to the discovery of the barrenness of formalized religion, will he be disposed to turn wholeheartedly to the gospel of the kingdom, the religion of Jesus of Nazareth.
195:9.8 (2083.4) Verden har brug for mere førstehåndsreligion. Selv kristendommen—den bedste af religionerne i det tyvende århundrede—er ikke kun en religion om Jesus. men det er i høj grad en religion, som mennesker oplever på anden hånd. De tager deres religion helt og holdent, som den er overleveret af deres accepterede religiøse lærere. Sikke en opvågnen verden ville opleve, hvis den bare kunne se Jesus, som han virkelig levede på jorden, og på første hånd kende hans livgivende lære! Beskrivende ord om smukke ting kan ikke begejstre som synet af dem, og trosbekendelsens ord kan heller ikke inspirere menneskers sjæle som oplevelsen af at kende Guds nærvær. Men forventningsfuld tro vil altid holde håbets dør i menneskets sjæl åben for indgangen til de evige åndelige realiteter i de guddommelige værdier i de hinsides verdener.		195:9.8 (2083.4) The world needs more firsthand religion. Even Christianity—the best of the religions of the twentieth century—is not only a religion about Jesus, but it is so largely one which men experience secondhand. They take their religion wholly as handed down by their accepted religious teachers. What an awakening the world would experience if it could only see Jesus as he really lived on earth and know, firsthand, his life-giving teachings! Descriptive words of things beautiful cannot thrill like the sight thereof, neither can creedal words inspire men’s souls like the experience of knowing the presence of God. But expectant faith will ever keep the hope-door of man’s soul open for the entrance of the eternal spiritual realities of the divine values of the worlds beyond.
195:9.9 (2083.5) Kristendommen har vovet at sænke sine idealer over for udfordringen fra menneskelig grådighed, krigsgalskab og magtbegær; men Jesu religion står som det ubesmittede og transcendente åndelige kald, der kalder på det bedste, der er i mennesket, for at hæve sig over al denne arv fra den dyriske evolution og ved nåde nå de moralske højder for den sande menneskelige skæbne.		195:9.9 (2083.5) Christianity has dared to lower its ideals before the challenge of human greed, war-madness, and the lust for power; but the religion of Jesus stands as the unsullied and transcendent spiritual summons, calling to the best there is in man to rise above all these legacies of animal evolution and, by grace, attain the moral heights of true human destiny.
195:9.10 (2083.6) Kristendommen er truet af en langsom død på grund af formalisme, overorganisering, intellektualisme og andre ikke-åndelige tendenser. Den moderne kristne kirke er ikke et sådant broderskab af dynamiske troende, som Jesus løbende gav i opdrag at skabe en åndelig transformation af de efterfølgende generationer af menneskeheden.		195:9.10 (2083.6) Christianity is threatened by slow death from formalism, overorganization, intellectualism, and other nonspiritual trends. The modern Christian church is not such a brotherhood of dynamic believers as Jesus commissioned continuously to effect the spiritual transformation of successive generations of mankind.
195:9.11 (2083.7) Den såkaldte kristendom er blevet en social og kulturel bevægelse såvel som en religiøs tro og praksis. Den moderne kristendoms strøm dræner mangen en gammel hedensk sump og mangen et barbarisk morads; mange gamle kulturelle vandskel løber ud i denne nutidige kulturelle strøm såvel som de høje galilæiske højsletter, der formodes at være dens eneste kilde.		195:9.11 (2083.7) So-called Christianity has become a social and cultural movement as well as a religious belief and practice. The stream of modern Christianity drains many an ancient pagan swamp and many a barbarian morass; many olden cultural watersheds drain into this present-day cultural stream as well as the high Galilean tablelands which are supposed to be its exclusive source.
10. Fremtiden ^top		10. The Future ^top
195:10.1 (2084.1) Kristendommen har virkelig gjort denne verden en stor tjeneste, men det, der nu er mest brug for, er Jesus. Verden har brug for at se Jesus leve igen på jorden i form af åndsfødte dødelige, som effektivt åbenbarer Mesteren for alle mennesker. Det er nytteløst at tale om en genoplivning af urkristendommen; I må gå fremad fra det sted, hvor I befinder jer. Den moderne kultur må blive åndeligt døbt med en ny åbenbaring af Jesu liv og oplyst med en ny forståelse af hans evangelium om evig frelse. Og når Jesus bliver løftet op på denne måde, vil han drage alle mennesker til sig. Jesu disciple skal være mere end sejrherrer, endda overstrømmende kilder til inspiration og forbedret liv for alle mennesker. Religion er kun en ophøjet humanisme, indtil den bliver guddommeliggjort af opdagelsen af Guds virkelige nærvær i den personlige erfaring.		195:10.1 (2084.1) Christianity has indeed done a great service for this world, but what is now most needed is Jesus. The world needs to see Jesus living again on earth in the experience of spirit-born mortals who effectively reveal the Master to all men. It is futile to talk about a revival of primitive Christianity; you must go forward from where you find yourselves. Modern culture must become spiritually baptized with a new revelation of Jesus’ life and illuminated with a new understanding of his gospel of eternal salvation. And when Jesus becomes thus lifted up, he will draw all men to himself. Jesus’ disciples should be more than conquerors, even overflowing sources of inspiration and enhanced living to all men. Religion is only an exalted humanism until it is made divine by the discovery of the reality of the presence of God in personal experience.
195:10.2 (2084.2) Skønheden og sublimiteten, menneskeligheden og guddommeligheden, enkeltheden og det unikke i Jesu liv på jorden præsenterer et så slående og tiltalende billede af menneskefrigørelse og gudsafsløring, at alle tiders teologer og filosoffer effektivt bør holdes tilbage fra at vove at danne trosbekendelser eller skabe teologiske systemer af åndelig trældom ud fra en sådan transcendental skænken af Gud i menneskets skikkelse. I Jesus skabte universet et dødeligt menneske, i hvem kærlighedens ånd triumferede over tidens materielle handicap og overvandt den fysiske oprindelse.		195:10.2 (2084.2) The beauty and sublimity, the humanity and divinity, the simplicity and uniqueness, of Jesus’ life on earth present such a striking and appealing picture of man-saving and God-revealing that the theologians and philosophers of all time should be effectively restrained from daring to form creeds or create theological systems of spiritual bondage out of such a transcendental bestowal of God in the form of man. In Jesus the universe produced a mortal man in whom the spirit of love triumphed over the material handicaps of time and overcame the fact of physical origin.
195:10.3 (2084.3) Husk altid på—Gud og mennesker har brug for hinanden. De er gensidigt nødvendige for den fulde og endelige opnåelse af evig personlighedserfaring i den guddommelige skæbne af universets endelighed.		195:10.3 (2084.3) Ever bear in mind—God and men need each other. They are mutually necessary to the full and final attainment of eternal personality experience in the divine destiny of universe finality.
195:10.4 (2084.4) “Guds rige er i jeres indre” var nok den største udtalelse, Jesus nogensinde kom med, næst efter erklæringen om, at hans far er en levende og kærlig ånd.		195:10.4 (2084.4) “The kingdom of God is within you” was probably the greatest pronouncement Jesus ever made, next to the declaration that his Father is a living and loving spirit.
195:10.5 (2084.5) For at vinde sjæle for Mesteren er det ikke det første skridt med tvang, forpligtelser eller konventioner som vil omforme mennesket og denne verden, men snarere det andet skridt med fri tjenestevilje og frihedselskende hengivenhed som kendetegner den Jesusoniske udstrakte hånd for at tage fat i sin broder med kærlighed og under åndelig vejledning føre ham videre mod højere og guddommelige mål for den dødelige tilværelse. Selv nu går kristendommen villig det første skridt, men menneskeheden skranter og tumler omkring i moralsk mørke fordi der findes så få ægte mennesker som vil tage det næste skridt—så få erklærede tilhængere af Jesus som virkelig lever og elsker sådan som han lærte sine disciple at leve og elske og tjene.		195:10.5 (2084.5) In winning souls for the Master, it is not the first mile of compulsion, duty, or convention that will transform man and his world, but rather the second mile of free service and liberty-loving devotion that betokens the Jesusonian reaching forth to grasp his brother in love and sweep him on under spiritual guidance toward the higher and divine goal of mortal existence. Christianity even now willingly goes the first mile, but mankind languishes and stumbles along in moral darkness because there are so few genuine second-milers—so few professed followers of Jesus who really live and love as he taught his disciples to live and love and serve.
195:10.6 (2084.6) Kaldet til eventyret om at opbygge et nyt og transformeret menneskeligt samfund ved hjælp af den åndelige genfødsel af Jesu broderskab i riget bør ryste alle, der tror på ham, som mennesker ikke er blevet rørt siden de dage, hvor de vandrede rundt på jorden som hans følgesvende i kødet.		195:10.6 (2084.6) The call to the adventure of building a new and transformed human society by means of the spiritual rebirth of Jesus’ brotherhood of the kingdom should thrill all who believe in him as men have not been stirred since the days when they walked about on earth as his companions in the flesh.
195:10.7 (2084.7) Intet socialt system eller politisk regime, som benægter Guds virkelighed, kan bidrage konstruktivt og varigt til udviklingen af den menneskelige civilisation. Men kristendommen, som den er opdelt og sekulariseret i dag, udgør den største enkeltstående hindring for dens videre fremgang; det gælder især for Østen.		195:10.7 (2084.7) No social system or political regime which denies the reality of God can contribute in any constructive and lasting manner to the advancement of human civilization. But Christianity, as it is subdivided and secularized today, presents the greatest single obstacle to its further advancement; especially is this true concerning the Orient.
195:10.8 (2084.8) Klerikalisme er på én gang og for evigt uforenelig med den levende tro, den voksende ånd og den førstehåndserfaring, som Jesu trosfæller har i menneskets broderskab i den åndelige forening i Himmeriget. Det prisværdige ønske om at bevare traditioner fra fortidens bedrifter fører ofte til forsvaret af forvoksede tilbedelsessystemer. Det velmenende ønske om at fremme gamle tankesystemer forhindrer effektivt sponsorering af nye og passende midler og metoder, der er designet til at tilfredsstille de åndelige længsler i det moderne menneskes ekspanderende og fremadskridende sind. På samme måde står de kristne kirker i det tyvende århundrede som store, men helt ubevidste, forhindringer for den umiddelbare udbredelse af det virkelige evangelium—Jesus af Nazarets lære.		195:10.8 (2084.8) Ecclesiasticism is at once and forever incompatible with that living faith, growing spirit, and firsthand experience of the faith-comrades of Jesus in the brotherhood of man in the spiritual association of the kingdom of heaven. The praiseworthy desire to preserve traditions of past achievement often leads to the defense of outgrown systems of worship. The well-meant desire to foster ancient thought systems effectually prevents the sponsoring of new and adequate means and methods designed to satisfy the spiritual longings of the expanding and advancing minds of modern men. Likewise, the Christian churches of the twentieth century stand as great, but wholly unconscious, obstacles to the immediate advance of the real gospel—the teachings of Jesus of Nazareth.
195:10.9 (2085.1) Mange oprigtige mennesker, som gerne ville være loyale over for evangeliets Kristus, finder det meget vanskeligt entusiastisk at støtte en kirke, som udviser så lidt af ånden i hans liv og lære, og som de fejlagtigt har fået at vide, at han grundlagde. Jesus grundlagde ikke den såkaldte kristne kirke, men han har på alle måder, der er i overensstemmelse med hans natur, fremmet den som den bedste eksisterende eksponent for hans livsværk på jorden.		195:10.9 (2085.1) Many earnest persons who would gladly yield loyalty to the Christ of the gospel find it very difficult enthusiastically to support a church which exhibits so little of the spirit of his life and teachings, and which they have been erroneously taught he founded. Jesus did not found the so-called Christian church, but he has, in every manner consistent with his nature, fostered it as the best existent exponent of his lifework on earth.
195:10.10 (2085.2) Hvis bare den kristne kirke turde gå ind for Mesterens program, ville tusindvis af tilsyneladende ligeglade unge skynde sig at melde sig til et sådant åndeligt foretagende, og de ville ikke tøve med at gå hele vejen igennem dette store eventyr.		195:10.10 (2085.2) If the Christian church would only dare to espouse the Master’s program, thousands of apparently indifferent youths would rush forward to enlist in such a spiritual undertaking, and they would not hesitate to go all the way through with this great adventure.
195:10.11 (2085.3) Kristendommen bliver for alvor konfronteret med den undergang, som et af dens egne slogans udtrykker: “Et hus, der er splittet mod sig selv, kan ikke bestå.” Den ikke-kristne verden vil næppe kapitulere over for en sektopdelt kristenhed. Den levende Jesus er det eneste håb for en mulig forening af kristendommen. Den sande kirke—Jesu broderskab—er usynlig, åndelig og kendetegnet ved enhed, ikke nødvendigvis ved ensartethed. Ensartethed er kendetegnende for den fysiske verden af mekanistisk natur. Åndelig enhed er frugten af troens forening med den levende Jesus. Den synlige kirke bør nægte længere at hæmme fremskridtet for det usynlige og åndelige broderskab i Guds rige. Og dette broderskab er bestemt til at blive en levende organisme i modsætning til en institutionaliseret social organisation. Det kan godt udnytte sådanne sociale organisationer, men det må ikke blive erstattet af dem.		195:10.11 (2085.3) Christianity is seriously confronted with the doom embodied in one of its own slogans: “A house divided against itself cannot stand.” The non-Christian world will hardly capitulate to a sect-divided Christendom. The living Jesus is the only hope of a possible unification of Christianity. The true church—the Jesus brotherhood—is invisible, spiritual, and is characterized by unity, not necessarily by uniformity. Uniformity is the earmark of the physical world of mechanistic nature. Spiritual unity is the fruit of faith union with the living Jesus. The visible church should refuse longer to handicap the progress of the invisible and spiritual brotherhood of the kingdom of God. And this brotherhood is destined to become a living organism in contrast to an institutionalized social organization. It may well utilize such social organizations, but it must not be supplanted by them.
195:10.12 (2085.4) Men selv det tyvende århundredes kristendom skal man ikke foragte. Den er et produkt af den kombinerede moralske genialitet hos gudkendende mennesker blandt mange folkeslag gennem mange tidsaldre, og den har vitterlig været en af de største kræfter i det godes tjeneste på jorden; derfor burde ingen mennesker tage let på den, til trods for dens iboende og oparbejdede mangler. Kristendommen er foresat i stand til at bevæge tænkende menneskers sind med mægtige moralske følelser.		195:10.12 (2085.4) But the Christianity of even the twentieth century must not be despised. It is the product of the combined moral genius of the God-knowing men of many races during many ages, and it has truly been one of the greatest powers for good on earth, and therefore no man should lightly regard it, notwithstanding its inherent and acquired defects. Christianity still contrives to move the minds of reflective men with mighty moral emotions.
195:10.13 (2085.5) Men der er ingen undskyldning for kirkens involvering i handel og politik; sådanne uhellige alliancer er et åbenlyst forræderi mod Mesteren. Og de ægte elskere af sandheden vil sent glemme, at denne magtfulde institutionaliserede kirke ofte har vovet at kvæle nyfødt tro og forfølge sandhedsbærere, der tilfældigvis optrådte i uortodokse klæder.		195:10.13 (2085.5) But there is no excuse for the involvement of the church in commerce and politics; such unholy alliances are a flagrant betrayal of the Master. And the genuine lovers of truth will be slow to forget that this powerful institutionalized church has often dared to smother newborn faith and persecute truth bearers who chanced to appear in unorthodox raiment.
195:10.14 (2085.6) Det er alt for sandt, at en sådan kirke ikke ville have overlevet, hvis ikke der havde været mennesker i verden, som foretrak en sådan form for tilbedelse. Mange åndeligt indolente sjæle længes efter en gammel og autoritativ religion med ritualer og hellige traditioner. Menneskelig evolution og åndelige fremskridt er næppe tilstrækkelige til at gøre alle mennesker i stand til at undvære religiøs autoritet. Og rigets usynlige broderskab kan meget vel omfatte disse familiegrupper af forskellige sociale og temperamentsmæssige klasser, hvis de blot er villige til at blive ægte åndsledede sønner af Gud. Men i dette Jesu broderskab er der ikke plads til sekterisk rivalisering, gruppebitterhed eller påstande om moralsk overlegenhed og åndelig ufejlbarlighed.		195:10.14 (2085.6) It is all too true that such a church would not have survived unless there had been men in the world who preferred such a style of worship. Many spiritually indolent souls crave an ancient and authoritative religion of ritual and sacred traditions. Human evolution and spiritual progress are hardly sufficient to enable all men to dispense with religious authority. And the invisible brotherhood of the kingdom may well include these family groups of various social and temperamental classes if they are only willing to become truly spirit-led sons of God. But in this brotherhood of Jesus there is no place for sectarian rivalry, group bitterness, nor assertions of moral superiority and spiritual infallibility.
195:10.15 (2086.1) Disse forskellige grupperinger af kristne kan tjene til at imødekomme mange forskellige typer af kommende troende blandt de forskellige folkeslag i den vestlige civilisation, men en sådan opdeling af kristenheden udgør en alvorlig svaghed, når den forsøger at bringe evangeliet om Jesus til orientalske folkeslag. Disse folkeslag forstår endnu ikke, at der findes en Jesus-religion, der er adskilt fra kristendommen, som mere og mere er blevet en religion om Jesus.		195:10.15 (2086.1) These various groupings of Christians may serve to accommodate numerous different types of would-be believers among the various peoples of Western civilization, but such division of Christendom presents a grave weakness when it attempts to carry the gospel of Jesus to Oriental peoples. These races do not yet understand that there is a religion of Jesus separate, and somewhat apart, from Christianity, which has more and more become a religion about Jesus.
195:10.16 (2086.2) Urantias store håb ligger i muligheden for en ny åbenbaring af Jesus med en ny og udvidet præsentation af hans frelsende budskab, som åndeligt ville forene de mange familier af hans nuværende tilhængere i kærlig tjeneste.		195:10.16 (2086.2) The great hope of Urantia lies in the possibility of a new revelation of Jesus with a new and enlarged presentation of his saving message which would spiritually unite in loving service the numerous families of his present-day professed followers.
195:10.17 (2086.3) Selv verdslig uddannelse kunne hjælpe med denne store åndelige renæssance, hvis den ville være mere opmærksom på at lære unge, hvordan man planlægger sit liv og udvikler sin karakter. Formålet med al uddannelse bør være at fremme og fremme det højeste formål med livet, udviklingen af en majestætisk og velafbalanceret personlighed. Der er et stort behov for undervisning i moralsk disciplin i stedet for så megen selvtilfredsstillelse. På et sådant grundlag kan religionen bidrage med sin åndelige tilskyndelse til at udvide og berige det jordiske liv, endda til at sikre og forbedre det evige liv.		195:10.17 (2086.3) Even secular education could help in this great spiritual renaissance if it would pay more attention to the work of teaching youth how to engage in life planning and character progression. The purpose of all education should be to foster and further the supreme purpose of life, the development of a majestic and well-balanced personality. There is great need for the teaching of moral discipline in the place of so much self-gratification. Upon such a foundation religion may contribute its spiritual incentive to the enlargement and enrichment of mortal life, even to the security and enhancement of life eternal.
195:10.18 (2086.4) Kristendommen er en improviseret religion, og derfor må den køre i lavt gear. Åndelige præstationer i højt gear må afvente den nye åbenbaring og den mere generelle accept af Jesu virkelige religion. Men kristendommen er en mægtig religion, eftersom en korsfæstet tømrers almindelige disciple satte gang i den lære, som erobrede den romerske verden på tre hundrede år og derefter fortsatte med at triumfere over de barbarer, der væltede Rom. Den samme kristendom erobrede—absorberede og ophøjede—hele strømmen af hebraisk teologi og græsk filosofi. Og så, da denne kristne religion gik i koma i mere end tusind år som følge af en overdosis af mysterier og hedenskab, genopstod den og generobrede praktisk talt hele den vestlige verden. Kristendommen indeholder nok af Jesu lære til at udødeliggøre den.		195:10.18 (2086.4) Christianity is an extemporized religion, and therefore must it operate in low gear. High-gear spiritual performances must await the new revelation and the more general acceptance of the real religion of Jesus. But Christianity is a mighty religion, seeing that the commonplace disciples of a crucified carpenter set in motion those teachings which conquered the Roman world in three hundred years and then went on to triumph over the barbarians who overthrew Rome. This same Christianity conquered—absorbed and exalted—the whole stream of Hebrew theology and Greek philosophy. And then, when this Christian religion became comatose for more than a thousand years as a result of an overdose of mysteries and paganism, it resurrected itself and virtually reconquered the whole Western world. Christianity contains enough of Jesus’ teachings to immortalize it.
195:10.19 (2086.5) Hvis kristendommen bare kunne forstå mere af Jesu lære, kunne den gøre så meget mere for at hjælpe det moderne menneske med at løse dets nye og stadig mere komplekse problemer.		195:10.19 (2086.5) If Christianity could only grasp more of Jesus’ teachings, it could do so much more in helping modern man to solve his new and increasingly complex problems.
195:10.20 (2086.6) Kristendommen lider under et stort handicap, fordi den i hele verdens bevidsthed er blevet identificeret som en del af den vestlige civilisations sociale system, industrielle liv og moralske standarder; og således har kristendommen ubevidst syntes at sponsorere et samfund, der vakler under skylden for at tolerere videnskab uden idealisme, politik uden principper, rigdom uden arbejde, nydelse uden tilbageholdenhed, viden uden karakter, magt uden samvittighed og industri uden moral.		195:10.20 (2086.6) Christianity suffers under a great handicap because it has become identified in the minds of all the world as a part of the social system, the industrial life, and the moral standards of Western civilization; and thus has Christianity unwittingly seemed to sponsor a society which staggers under the guilt of tolerating science without idealism, politics without principles, wealth without work, pleasure without restraint, knowledge without character, power without conscience, and industry without morality.
195:10.21 (2086.7) Den moderne kristendoms håb er, at den vil ophøre med at sponsorere den vestlige civilisations sociale systemer og industripolitikker, mens den ydmygt bøjer sig for det kors, den så tappert hylder, for på ny at lære af Jesus af Nazaret de største sandheder, som et dødeligt menneske nogensinde kan høre—det levende evangelium om Guds faderskab og menneskets broder-søsterskab.		195:10.21 (2086.7) The hope of modern Christianity is that it should cease to sponsor the social systems and industrial policies of Western civilization while it humbly bows itself before the cross it so valiantly extols, there to learn anew from Jesus of Nazareth the greatest truths mortal man can ever hear—the living gospel of the fatherhood of God and the brotherhood of man.