Kapitel 195		Paper 195
Efter Pinsen		After Pentecost
195:0.1 (2069.1) RESULTATET af Peters prædiken på pinsedagen var sådan at det blev udslagsgivende for de fleste af apostlenes planer og fremtidige linje for hvordan rigets evangelium skulle forkyndes. Peter var den virkelige grundlægger af den kristne kirke, Paulus bragte det kristne budskab til ikke jøderne, og de græske troende bragte det ud til hele Romerriget.		195:0.1 (2069.1) THE results of Peter’s preaching on the day of Pentecost were such as to decide the future policies, and to determine the plans, of the majority of the apostles in their efforts to proclaim the gospel of the kingdom. Peter was the real founder of the Christian church; Paul carried the Christian message to the gentiles, and the Greek believers carried it to the whole Roman Empire.
195:0.2 (2069.2) De traditionsbundne og præsteplagede hebræere nægtede, som folk betragtet, at godtage både Jesu evangelium om Guds Faderskab og menneskets broderskab og Peters og Paulus forkyndelse om Kristi opstandelse og himmelfart (det som senere blev til kristendommen), alligevel var resten af Romerriget modtagelig for den kristne lære som nu var i færd med at udvikle sig. Den vestlige civilisation var på den tid intellektuel, krigstræt, og grundig skeptisk overfor alle eksisterende religioner og filosofier om universet. Den vestlige verdens folkeslag, som havde nydt frugterne af den græske kultur, havde en ægte og æret tradition fra en storslået fortid. De havde en rig kulturarv at øse af, opnået indenfor filosofi, kunst, litteratur og politisk udvikling. Men selv med alt det de havde nået, havde de alligevel ingen religion som tilfredsstillede sjælen. Deres åndelige længsler forblev utilfredsstillede.		195:0.2 (2069.2) Although the tradition-bound and priest-ridden Hebrews, as a people, refused to accept either Jesus’ gospel of the fatherhood of God and the brotherhood of man or Peter’s and Paul’s proclamation of the resurrection and ascension of Christ (subsequent Christianity), the rest of the Roman Empire was found to be receptive to the evolving Christian teachings. Western civilization was at this time intellectual, war weary, and thoroughly skeptical of all existing religions and universe philosophies. The peoples of the Western world, the beneficiaries of Greek culture, had a revered tradition of a great past. They could contemplate the inheritance of great accomplishments in philosophy, art, literature, and political progress. But with all these achievements they had no soul-satisfying religion. Their spiritual longings remained unsatisfied.
195:0.3 (2069.3) Sådan var samfundet da Jesu lære, indhyllet i det kristne budskab, pludselig blev slynget ind på arenaen. En ny livsform blev således præsenteret for disse vestlige folks hungrende hjerter. Denne situation førte til en umiddelbar konflikt mellem de ældre former for religionsudøvelse og den nye kristendomsprægede version af Jesu budskab til verden. Resultatet af en sådan konflikt må enten ende med en klar sejr for det gamle eller for det nye eller en eller anden grad af kompromis. Historien viser at kampen endte i et kompromis. Kristendommen kom til at omfatte mere end hvad nogen befolkning kunne tage til sig i løbet af en eller to generationer. Den var ikke den enkle åndelige appel som Jesus havde præsenteret for menneskesjælene; den indtog tidlig en bestemte holdning til religiøse ritualer, uddannelse, magi, medicin, kunst, litteratur, lov, politisk styreform, moral, regler for kønsliv, polygami og i mindre grad til og med til spørgsmålet om slaveri. Kristendommen kom ikke kun som en ny religion - noget som hele Romerriget og Vesten ventede på - men som et nyt samfundssystem. Og som en sådan prætention fremskyndede den tidernes store socialmoralske sammenstød. Jesu idealer, sådan som de blev genfortolket af græsk filosofi og socialt tillempet i kristendommen, blev nu som en frimodig udfordring for menneskehedens traditioner sådan som de kom til udtryk i den vestlige civilisations etik, moral og religioner.		195:0.3 (2069.3) Upon such a stage of human society the teachings of Jesus, embraced in the Christian message, were suddenly thrust. A new order of living was thus presented to the hungry hearts of these Western peoples. This situation meant immediate conflict between the older religious practices and the new Christianized version of Jesus’ message to the world. Such a conflict must result in either decided victory for the new or for the old or in some degree of compromise. History shows that the struggle ended in compromise. Christianity presumed to embrace too much for any one people to assimilate in one or two generations. It was not a simple spiritual appeal, such as Jesus had presented to the souls of men; it early struck a decided attitude on religious rituals, education, magic, medicine, art, literature, law, government, morals, sex regulation, polygamy, and, in limited degree, even slavery. Christianity came not merely as a new religion—something all the Roman Empire and all the Orient were waiting for—but as a new order of human society. And as such a pretension it quickly precipitated the social-moral clash of the ages. The ideals of Jesus, as they were reinterpreted by Greek philosophy and socialized in Christianity, now boldly challenged the traditions of the human race embodied in the ethics, morality, and religions of Western civilization.
195:0.4 (2069.4) Først var det kun folk fra de lavere sociale og økonomiske lag som blev omvendt til kristendommen. Men ved indgangen til det andet århundrede vendte en stadig større del af den allerbedste del af græsk-romersk kultur sig mod denne nye, kristne trosform, til dette nye begreb om formålet med livet og målet med tilværelsen.		195:0.4 (2069.4) At first, Christianity won as converts only the lower social and economic strata. But by the beginning of the second century the very best of Greco-Roman culture was increasingly turning to this new order of Christian belief, this new concept of the purpose of living and the goal of existence.
195:0.5 (2070.1) Hvordan kunne dette nye budskab af jødisk oprindelse, som næsten var mislykkes i sit fødeland, så hurtigt og effektivt kapre de allerbedste sind i hele Romerriget? Kristendommen besejrede de filosofiske religioner og mysteriekulterne på grund af:		195:0.5 (2070.1) How did this new message of Jewish origin, which had almost failed in the land of its birth, so quickly and effectively capture the very best minds of the Roman Empire? The triumph of Christianity over the philosophic religions and the mystery cults was due to:
195:0.6 (2070.2) 1. Organisation. Paulus var en stor organisator, og hans efterfølgere opretholdt hans tempo.		195:0.6 (2070.2) 1. Organization. Paul was a great organizer and his successors kept up the pace he set.
195:0.7 (2070.3) 2. Kristendommen blev grundig helleniseret. Den rummede både det bedste af græsk filosofi og det fineste af hebraisk teologi.		195:0.7 (2070.3) 2. Christianity was thoroughly Hellenized. It embraced the best in Greek philosophy as well as the cream of Hebrew theology.
195:0.8 (2070.4) 3. Men bedst af alt, den indeholdt et nyt og stort ideal, ekkoet af Jesu overdragelse og afspejlingen af hans budskab om frelse for hele menneskeheden.		195:0.8 (2070.4) 3. But best of all, it contained a new and great ideal, the echo of the life bestowal of Jesus and the reflection of his message of salvation for all mankind.
195:0.9 (2070.5) 4. De kristne ledere var villige til at indgå kompromisser med Mitraismen så at den bedre halvpart af dens tilhængere blev vundet over til kulten i Antiokia.		195:0.9 (2070.5) 4. The Christian leaders were willing to make such compromises with Mithraism that the better half of its adherents were won over to the Antioch cult.
195:0.10 (2070.6) 5. Ligeledes indgik de næste og senere efterfølgende generationer af kristne ledere endda flere kompromisser med hedenskaben så at selv den romerske kejser Konstantin blev omvendt til den nye religion.		195:0.10 (2070.6) 5. Likewise did the next and later generations of Christian leaders make such further compromises with paganism that even the Roman emperor Constantine was won to the new religion.
195:0.11 (2070.7) Men de kristne gjorde en kløgtig handel med hedningerne i og med at de gjorde deres ritualistiske pomp og pragt til deres eget, mens de pressede på for at få hedningerne til at godtage den helleniserede version af Paulus kristendom. De gjorde en bedre handel med hedningerne end med mitraskulten, men selv i disse tidligste kompromiser kom de ud af det som mere end erobrere, i og med at de klarede at afskaffe den grove umoral samt yderligere en række andre forkastelige sider ved udøvelsen af dette persiske mysterium.		195:0.11 (2070.7) But the Christians made a shrewd bargain with the pagans in that they adopted the ritualistic pageantry of the pagan while compelling the pagan to accept the Hellenized version of Pauline Christianity. They made a better bargain with the pagans than they did with the Mithraic cult, but even in that earlier compromise they came off more than conquerors in that they succeeded in eliminating the gross immoralities and also numerous other reprehensible practices of the Persian mystery.
195:0.12 (2070.8) Klogt eller uklogt; disse første kristne ledere gav med fuldt overlæg indrømmelser for at bevare og udbrede Jesu idéer på bekostning af hans idealer. Og de havde overmådelig stor succes. Men begå ikke den fejl at overse at Mesterens idealer, om end noget tillempede, ligger latente i hans evangelium, og de vil med tiden slå ud i fuld kraft verden over.		195:0.12 (2070.8) Wisely or unwisely, these early leaders of Christianity deliberately compromised the ideals of Jesus in an effort to save and further many of his ideas. And they were eminently successful. But mistake not! these compromised ideals of the Master are still latent in his gospel, and they will eventually assert their full power upon the world.
195:0.13 (2070.9) Ved denne hedningegørelse af kristendommen vandt den gamle ordning mange mindre sejre af ritualistisk natur, men de kristne vandt overtaget ved at:		195:0.13 (2070.9) By this paganization of Christianity the old order won many minor victories of a ritualistic nature, but the Christians gained the ascendancy in that:
195:0.14 (2070.10) 1. En ny og enormt højere tone slog an når det gjaldt menneskelig moral.		195:0.14 (2070.10) 1. A new and enormously higher note in human morals was struck.
195:0.15 (2070.11) 2. Et nyt og højt udviklet gudsbegreb blev givet til verden.		195:0.15 (2070.11) 2. A new and greatly enlarged concept of God was given to the world.
195:0.16 (2070.12) 3. Håbet om udødelighed blev en del af forsikringen fra en anerkendt religion.		195:0.16 (2070.12) 3. The hope of immortality became a part of the assurance of a recognized religion.
195:0.17 (2070.13) 4. Jesus fra Nazaret blev givet til menneskets hungrende sjæl.		195:0.17 (2070.13) 4. Jesus of Nazareth was given to man’s hungry soul.
195:0.18 (2070.14) Mange af de store sandheder som Jesus lærte, gik næsten tabt i disse tidlige kompromisser, men de slumre foresat i denne hedningegjorte kristne religion, som igen var den Paulinske version af Menneskesønnens liv og lære. Og selv før den blev hedningegjort, blev kristendommen først grundig helleniserede. Kristendommen skylder meget, rigtig meget, til grækerne. Det var en græker, fra Ægypten, som så tappert trådte frem i Nikea og uden frygt udfordrede forsamlingen så den ikke vovede at tilslører begrebet om Jesu natur således at den virkelige sandhed om hans overdragelse godt kunne have været i fare for at gå tabt for menneskeheden. Atanasius hed denne græker, og havde det ikke været for denne troendes velformulerede, logiske fremstilling, ville Arius overbevisning have vundet frem.		195:0.18 (2070.14) Many of the great truths taught by Jesus were almost lost in these early compromises, but they yet slumber in this religion of paganized Christianity, which was in turn the Pauline version of the life and teachings of the Son of Man. And Christianity, even before it was paganized, was first thoroughly Hellenized. Christianity owes much, very much, to the Greeks. It was a Greek, from Egypt, who so bravely stood up at Nicaea and so fearlessly challenged this assembly that it dared not so obscure the concept of the nature of Jesus that the real truth of his bestowal might have been in danger of being lost to the world. This Greek’s name was Athanasius, and but for the eloquence and the logic of this believer, the persuasions of Arius would have triumphed.
1. Grækernes påvirkning ^top		1. Influence of the Greeks ^top
195:1.1 (2071.1) Helleniseringen af kristendommen begyndte for alvor på den begivenhedsrige dag da apostelen Paulus stod frem for Areopagos rådet i Athen og fortalte athenerne om “den ukendte Gud”. Der, under skyggen af Akropolis, forkyndte denne romerske medborger for disse grækere sin version af den nye religion med oprindelse i det jødiske land Galilæa. Og der var noget underlig lignende mellem græsk filosofi og meget af Jesu lære. De havde en fælles målsætning - begge rettede sig mod individets fremkomst. Den græske om socialt og politisk fremkomst; Jesus om moralsk og åndelig fremkomst. Grækerne lærte at intellektuel liberalisme førte til politisk frihed. Jesus lærte at åndelig liberalisme førte til religiøs frigørelse. Disse to idéer udgjorde samlet en ny og kraftfuld menneskelig frihedserklæring; de var forløberne til menneskets sociale, politiske og åndelige frigørelse.		195:1.1 (2071.1) The Hellenization of Christianity started in earnest on that eventful day when the Apostle Paul stood before the council of the Areopagus in Athens and told the Athenians about “the Unknown God.” There, under the shadow of the Acropolis, this Roman citizen proclaimed to these Greeks his version of the new religion which had taken origin in the Jewish land of Galilee. And there was something strangely alike in Greek philosophy and many of the teachings of Jesus. They had a common goal—both aimed at the emergence of the individual. The Greek, at social and political emergence; Jesus, at moral and spiritual emergence. The Greek taught intellectual liberalism leading to political freedom; Jesus taught spiritual liberalism leading to religious liberty. These two ideas put together constituted a new and mighty charter for human freedom; they presaged man’s social, political, and spiritual liberty.
195:1.2 (2071.2) Kristendommen opstod og besejrede alle konkurrerende religioner først og fremmest af to grunde:		195:1.2 (2071.2) Christianity came into existence and triumphed over all contending religions primarily because of two things:
195:1.3 (2071.3) 1. Det græske sind var indstillet på at låne nye og gode idéer, selv fra jøderne.		195:1.3 (2071.3) 1. The Greek mind was willing to borrow new and good ideas even from the Jews.
195:1.4 (2071.4) 2. Paulus og hans efterfølgere var villige, men udspekulerede og fremsynede kompromismagere; de var skarpsindige teologiske handelsmænd.		195:1.4 (2071.4) 2. Paul and his successors were willing but shrewd and sagacious compromisers; they were keen theologic traders.
195:1.5 (2071.5) På den tid da Paulus stod frem i Athen og forkyndte “Kristus og han, den korsfæstede”, var grækerne åndelig hungrende; de stillede spørgsmål, var interesserede, og faktisk på udkik efter åndelig sandhed. Glem aldrig at det var romerne som i begyndelsen bekæmpede kristendommen, mens grækerne omfavnede den, og at det var grækerne som bogstavelig talt tvang romerne til efterfølgende at godtage denne nye religion, i sin tillempede udgave som en del af den græske kultur.		195:1.5 (2071.5) At the time Paul stood up in Athens preaching “Christ and Him Crucified,” the Greeks were spiritually hungry; they were inquiring, interested, and actually looking for spiritual truth. Never forget that at first the Romans fought Christianity, while the Greeks embraced it, and that it was the Greeks who literally forced the Romans subsequently to accept this new religion, as then modified, as a part of Greek culture.
195:1.6 (2071.6) Grækerne ærede skønheden, jøderne det hellige, men begge folk elskede sandheden. I århundreder havde grækerne viet alvorlige tanker og oprigtigt debatteret alle menneskets problemer - sociale, økonomiske, politiske og filosofiske - undtaget religion. Få grækere havde været specielt optaget af religion; de tog ikke engang deres egen religion særlig alvorlig. I århundreder havde jøderne negligeret disse andre sider af tankeverdenen mens de viet deres tænkning til religion. De tog deres religion meget alvorlig, alt for alvorlig. Det samlede produkt af disse to folks tankevirksomhed gennem århundreder er belyst af indholdet af Jesu budskab, og blev nu til selve drivkraften i et nyt samfundssystem, og i en vis udstrækning også i en ny form for religiøs tro og udøvelse.		195:1.6 (2071.6) The Greek revered beauty, the Jew holiness, but both peoples loved truth. For centuries the Greek had seriously thought and earnestly debated about all human problems—social, economic, political, and philosophic—except religion. Few Greeks had paid much attention to religion; they did not take even their own religion very seriously. For centuries the Jews had neglected these other fields of thought while they devoted their minds to religion. They took their religion very seriously, too seriously. As illuminated by the content of Jesus’ message, the united product of the centuries of the thought of these two peoples now became the driving power of a new order of human society and, to a certain extent, of a new order of human religious belief and practice.
195:1.7 (2071.7) Påvirkningen fra den græske kultur havde allerede trængt ind i de vestlige Middelhavslande da Alexander spredte den hellenistiske civilisation over det nære Østen. Grækerne klarede sig udmærket med deres religion og deres politik så længe de boede i små bystater, men da den makedonske konge vovede at udvide Grækenland til et imperium som strakte sig fra Adriaterhavet til Indus, begyndte problemerne at melde sig. Græsk kunst og filosofi var helt på højde med kravene om imperieudvidelse, men det var hverken den græske politiske administration eller deres religion. Efter at de græske bystater havde udvidet til et imperium, så deres temmelig landsbyprægede gudeskikkelser lidt underlige ud. Grækerne søgte virkelig efter én Gud, en større og bedre Gud, da den kristne version af den ældre jødiske religion kom til dem.		195:1.7 (2071.7) The influence of Greek culture had already penetrated the lands of the western Mediterranean when Alexander spread Hellenistic civilization over the near-Eastern world. The Greeks did very well with their religion and their politics as long as they lived in small city-states, but when the Macedonian king dared to expand Greece into an empire, stretching from the Adriatic to the Indus, trouble began. The art and philosophy of Greece were fully equal to the task of imperial expansion, but not so with Greek political administration or religion. After the city-states of Greece had expanded into empire, their rather parochial gods seemed a little queer. The Greeks were really searching for one God, a greater and better God, when the Christianized version of the older Jewish religion came to them.
195:1.8 (2072.1) Det Hellenistiske imperium som sådan kunne ikke længere bestå. Den kulturelle dominans fortsatte, men selve imperiet kunne kun holde stand efter at have sikret sig romernes talent for imperieadministration vestfra og en religion østfra hvis ene Gud var et imperium værdig.		195:1.8 (2072.1) The Hellenistic Empire, as such, could not endure. Its cultural sway continued on, but it endured only after securing from the West the Roman political genius for empire administration and after obtaining from the East a religion whose one God possessed empire dignity.
195:1.9 (2072.2) I det første århundrede efter Kristus havde den hellenistiske kultur allerede nået sit højdepunkt; tilbagegangen var begyndt; uddannelse blev bedre, men genialitet blev der mindre af. Det var akkurat på den tid at Jesu idéer og idealer, som delvis indgik i kristendommen, blev en del af redningen for græsk kultur og uddannelse.		195:1.9 (2072.2) In the first century after Christ, Hellenistic culture had already attained its highest levels; its retrogression had begun; learning was advancing but genius was declining. It was at this very time that the ideas and ideals of Jesus, which were partially embodied in Christianity, became a part of the salvage of Greek culture and learning.
195:1.10 (2072.3) Alexander var gået løs på Østen med den græske civilisations kulturelle gave; Paulus slog til mod Vesten med den kristne version af Jesu evangelium. Og hvor end græsk kultur havde sit fodfæste i Vesten, slog den helleniserede kristendom rod.		195:1.10 (2072.3) Alexander had charged on the East with the cultural gift of the civilization of Greece; Paul assaulted the West with the Christian version of the gospel of Jesus. And wherever the Greek culture prevailed throughout the West, there Hellenized Christianity took root.
195:1.11 (2072.4) Den østlige version af Jesu budskab, der trods alt holdt sig nærmere til hans lære, fortsatte med at følge Abners kompromisløse holdning. Den udviklede sig aldrig som med den helleniserede version, og med tiden gik den tabt i den islamiske bevægelse.		195:1.11 (2072.4) The Eastern version of the message of Jesus, notwithstanding that it remained more true to his teachings, continued to follow the uncompromising attitude of Abner. It never progressed as did the Hellenized version and was eventually lost in the Islamic movement.
2. Den romerske påvirkning ^top		2. The Roman Influence ^top
195:2.1 (2072.5) Romerne overtog direkte den græske kultur og indsatte repræsentativt styre i stedet for styre ved lodtrækning. Denne forandring kom kristendommen til gode idet Rom derved bragte hele den vestlige verden en ny tolerance for fremmede sprog, folkeslag og til og med religioner.		195:2.1 (2072.5) The Romans bodily took over Greek culture, putting representative government in the place of government by lot. And presently this change favored Christianity in that Rome brought into the whole Western world a new tolerance for strange languages, peoples, and even religions.
195:2.2 (2072.6) De fleste af de tidlige kristne forfølgelser i Rom var udelukkende på grund af deres uheldige brug af udtrykket ‘kongerige’ i deres forkyndelse. Romerne var tolerante overfor alt som måtte findes af religioner, men tog det meget ilde op hvis noget smagte af politisk rivalisering. Og dermed, når disse tidlige forfølgelser som i så stor grad var bundet i en misforståelse, døde ud, åbnede dørene sig på vid gab for den religiøse propaganda. Romeren var interesseret i politisk administration; han brød sig meget lidt om hverken kunst eller religion, men var ualmindelig tolerant overfor begge dele.		195:2.2 (2072.6) Much of the early persecution of Christians in Rome was due solely to their unfortunate use of the term “kingdom” in their preaching. The Romans were tolerant of any and all religions but very resentful of anything that savored of political rivalry. And so, when these early persecutions, due so largely to misunderstanding, died out, the field for religious propaganda was wide open. The Roman was interested in political administration; he cared little for either art or religion, but he was unusually tolerant of both.
195:2.3 (2072.7) Østerlandsk lov var streng og vilkårlig. Græsk lov var smidig og artistisk. Romersk lov var ærværdig og fostrede respekt. Romersk uddannelse fremmede en stejl og urokkelig loyalitet. De tidlige romere var politisk hengivne og overordentlig pligtopfyldende individer. De var ærlige, ivrige og viet til deres idealer, men manglede en religion som var sit navn værdig. Ikke så sært at deres græske lærere var i stand til at omvende dem til Paulus kristendom.		195:2.3 (2072.7) Oriental law was stern and arbitrary; Greek law was fluid and artistic; Roman law was dignified and respect-breeding. Roman education bred an unheard-of and stolid loyalty. The early Romans were politically devoted and sublimely consecrated individuals. They were honest, zealous, and dedicated to their ideals, but without a religion worthy of the name. Small wonder that their Greek teachers were able to persuade them to accept Paul’s Christianity.
195:2.4 (2072.8) Og disse romere var et storartet folkefærd. De kunne styre Vesten fordi de havde styring på sig selv. En sådan uovertruffen ærlighed, hengivenhed og urokkelig selvkontrol var en ideel grobund for kristendommen at slå rod og vokse i.		195:2.4 (2072.8) And these Romans were a great people. They could govern the Occident because they did govern themselves. Such unparalleled honesty, devotion, and stalwart self-control was ideal soil for the reception and growth of Christianity.
195:2.5 (2072.9) Det var let for disse græsk-romere at blive lige så åndelig hengivne til en institutionel kirke som de var politisk hengivne til staten. Romerne bekæmpede kirken kun når de var bange for at den var en konkurrent til staten. Rom, som havde meget lidt national filosofi eller hjemlig kultur, overtog den græske kultur som sin egen, og tog frimodig Kristus til sig som sin moralfilosofi. Kristendommen blev romernes moralkultur, men knapt deres religion i den forstand at den skulle tjene individuel oplevelse af åndelig vækst hos dem som i stor stil havde bekendt sig til den nye religion. Sandt var det faktisk, at mange enkeltindivider nåede gennem overfladen af hele denne statsreligion og fandt til deres sjælelige ernæring, frem til de virkelige værdier bagved de skjulte meninger som lå i de latente sandheder i den helleniserede og hedningegjorte kristendom.		195:2.5 (2072.9) It was easy for these Greco-Romans to become just as spiritually devoted to an institutional church as they were politically devoted to the state. The Romans fought the church only when they feared it as a competitor of the state. Rome, having little national philosophy or native culture, took over Greek culture for its own and boldly adopted Christ as its moral philosophy. Christianity became the moral culture of Rome but hardly its religion in the sense of being the individual experience in spiritual growth of those who embraced the new religion in such a wholesale manner. True, indeed, many individuals did penetrate beneath the surface of all this state religion and found for the nourishment of their souls the real values of the hidden meanings held within the latent truths of Hellenized and paganized Christianity.
195:2.6 (2073.1) Stoikeren og hans kraftige appel til “naturen og samvittigheden” havde kun bidraget til en bedre forberedelse af hele Romerverdenen på at modtage Kristus, i det mindste på et intellektuelt plan. Romeren var af natur og gennem sin opdragelse en advokat; han agtede og ærede til og med naturens love. Og nu, gennem kristendommen, kunne han i naturens love skelne Guds love. Et folk som kunne frembringe Cicero og Vergil var moden for Paulus helleniserede kristendom.		195:2.6 (2073.1) The Stoic and his sturdy appeal to “nature and conscience” had only the better prepared all Rome to receive Christ, at least in an intellectual sense. The Roman was by nature and training a lawyer; he revered even the laws of nature. And now, in Christianity, he discerned in the laws of nature the laws of God. A people that could produce Cicero and Vergil were ripe for Paul’s Hellenized Christianity.
195:2.7 (2073.2) Og dermed påtvang disse romaniserede grækere både jøder og kristne til at gøre deres religion filosofisk, samordne dens idéer og systematisere dens idealer og tilpasse udøvelsen af den til det eksisterende levesæt. Og alt dette fik enorm hjælp ved at de hebraiske skrifter var blevet oversat til græsk og at Det Nye Testamente derefter blev nedskrevet på græsk.		195:2.7 (2073.2) And so did these Romanized Greeks force both Jews and Christians to philosophize their religion, to co-ordinate its ideas and systematize its ideals, to adapt religious practices to the existing current of life. And all this was enormously helped by translation of the Hebrew scriptures into Greek and by the later recording of the New Testament in the Greek tongue.
195:2.8 (2073.3) Grækerne havde i modsætning til jøderne og mange andre folk periodevis længe troet på udødeligheden, på en eller anden form for overlevelse efter døden og siden dette var selve kernen i Jesu lære, var det sikkert at kristendommen ville komme til at appellere stærkt til dem.		195:2.8 (2073.3) The Greeks, in contrast with the Jews and many other peoples, had long provisionally believed in immortality, some sort of survival after death, and since this was the very heart of Jesus’ teaching, it was certain that Christianity would make a strong appeal to them.
195:2.9 (2073.4) Den ene græsk kulturelle og romersk politiske sejr efter den anden havde sammensvejset Middelhavslandene til et rige med et sprog og en kultur og havde gjort den vestlige verden klar til at tro på en Gud. Jødedommen havde denne ene Gud, men jødedommen var ikke acceptabel som religion for disse romaniserede grækerne. Filon hjalp nogen af dem til at neddæmpe indvendingerne, men kristendommen åbenbarede for dem et endnu bedre begreb om den ene Gud, som de beredvillig tog imod.		195:2.9 (2073.4) A succession of Greek-cultural and Roman-political victories had consolidated the Mediterranean lands into one empire, with one language and one culture, and had made the Western world ready for one God. Judaism provided this God, but Judaism was not acceptable as a religion to these Romanized Greeks. Philo helped some to mitigate their objections, but Christianity revealed to them an even better concept of one God, and they embraced it readily.
3. Under det romerske kejserdømme ^top		3. Under the Roman Empire ^top
195:3.1 (2073.5) Efter at romerne havde konsolideret deres politiske overherredømme, og efter spredningen af kristendommen befandt de kristne sig igen med en Gud, et storartet religiøst begreb, men uden noget imperium. De græsk-romerske folk befandt sig med et stort imperium, men uden en Gud som kunne tjene som et passende fælles religiøst begreb som kunne bidrage til åndelig samling af hele imperiet. De kristne accepterede imperiet; imperiet adopterede kristendommen. Romerne sørgede for politisk enhed i styrelse og ledelse, grækerne for enhed i kultur og uddannelse og kristendommen for enhed i religiøs tænkning og udøvelse.		195:3.1 (2073.5) After the consolidation of Roman political rule and after the dissemination of Christianity, the Christians found themselves with one God, a great religious concept, but without empire. The Greco-Romans found themselves with a great empire but without a God to serve as the suitable religious concept for empire worship and spiritual unification. The Christians accepted the empire; the empire adopted Christianity. The Roman provided a unity of political rule; the Greek, a unity of culture and learning; Christianity, a unity of religious thought and practice.
195:3.2 (2073.6) Rom overvandt nationalismens tradition ved at gå over til en imperieopfattende universalisme og gjorde det for første gang i historien mulig for forskellige racer og nationer at godtage, i hvert fald i navnet, en og samme religion.		195:3.2 (2073.6) Rome overcame the tradition of nationalism by imperial universalism and for the first time in history made it possible for different races and nations at least nominally to accept one religion.
195:3.3 (2073.7) Kristendommen vandt indpas i Rom i en tid da der var stærk strid mellem stoikernes livskraftige lære og løfterne om frelse af mysteriekulterne. Kristendommen kom med oplivende trøst og befriende kraft til et åndelig hungrende folk som ikke havde noget ord for “uselviskhed” i sproget.		195:3.3 (2073.7) Christianity came into favor in Rome at a time when there was great contention between the vigorous teachings of the Stoics and the salvation promises of the mystery cults. Christianity came with refreshing comfort and liberating power to a spiritually hungry people whose language had no word for “unselfishness.”
195:3.4 (2073.8) Det som gav størst kraft til kristendommen, var den måde de troende viede deres liv til at tjene andre, og til og med måden de døde på for deres tro i de første tiders drastiske forfølgelser.		195:3.4 (2073.8) That which gave greatest power to Christianity was the way its believers lived lives of service and even the way they died for their faith during the earlier times of drastic persecution.
195:3.5 (2073.9) Læren om Kristi kærlighed til børn satte snart en stopper til den udbredte skik med at udsætte børn for at dø når de var uønskede, i særdeleshed pige spædbørn.		195:3.5 (2073.9) The teaching regarding Christ’s love for children soon put an end to the widespread practice of exposing children to death when they were not wanted, particularly girl babies.
195:3.6 (2074.1) Den første kristne liturgi var for en stor del overtaget fra jødernes synagoger, modificeret af mithraisternes ritual; senere blev meget hedensk pomp og pragt tilføjet. Rygraden i den første kristne kirke bestod af grækere som først havde konverteret til jødedommen.		195:3.6 (2074.1) The early plan of Christian worship was largely taken over from the Jewish synagogue, modified by the Mithraic ritual; later on, much pagan pageantry was added. The backbone of the early Christian church consisted of Christianized Greek proselytes to Judaism.
195:3.7 (2074.2) Det andet århundrede efter Kristus var den bedste tid i hele verdenshistorien for en god religion til at få udbredelse i den vestlige verden. I det første århundrede havde kristendommen forberedt sig, gennem kamp og kompromisser, på at slå rod og sprede sig hurtig. Kristendommen adopterede kejseren; senere var det ham som adopterede kristendommen. Dette var en storartet tidsalder for spredningen af en ny religion. Der var religionsfrihed, man rejste over alt, og tankelivet var uden restriktioner.		195:3.7 (2074.2) The second century after Christ was the best time in all the world’s history for a good religion to make progress in the Western world. During the first century Christianity had prepared itself, by struggle and compromise, to take root and rapidly spread. Christianity adopted the emperor; later, he adopted Christianity. This was a great age for the spread of a new religion. There was religious liberty; travel was universal and thought was untrammeled.
195:3.8 (2074.3) Den åndelige drivkraft som lå i at den helleniserede kristendom blev nominelt godtaget, kom for sent til Rom til at forhindre det allerede påbegyndte moralske forfald eller til at kompensere for den allerede vel tilrettelagte og tiltagende racemæssige forringelse. Denne nye religion var en kulturel nødvendighed for det kejserlige Rom, og det er yderst uheldigt at den ikke blev et redskab for åndelig frelse i en større forstand.		195:3.8 (2074.3) The spiritual impetus of nominally accepting Hellenized Christianity came to Rome too late to prevent the well-started moral decline or to compensate for the already well-established and increasing racial deterioration. This new religion was a cultural necessity for imperial Rome, and it is exceedingly unfortunate that it did not become a means of spiritual salvation in a larger sense.
195:3.9 (2074.4) Selv ikke en god religion kunne redde et storslået imperium fra de uundgåelige konsekvenser af mangel af individuel deltagelse i forvaltningen af offentlige anliggender, alt for meget paternalisme, alt for høje skatter og opkrævere som udnyttede deres stilling groft, en dårlig handelsbalance med Levanten som tappede guldbeholdningen, forlystelsesgalskab, romersk standardisering, kvindenedværdigelse, slaveri og racemæssig forfald, smitsomme sygdomme og en statskirke som blev så institutionaliseret at det grænsede til åndelig udtørring.		195:3.9 (2074.4) Even a good religion could not save a great empire from the sure results of lack of individual participation in the affairs of government, from overmuch paternalism, overtaxation and gross collection abuses, unbalanced trade with the Levant which drained away the gold, amusement madness, Roman standardization, the degradation of woman, slavery and race decadence, physical plagues, and a state church which became institutionalized nearly to the point of spiritual barrenness.
195:3.10 (2074.5) I Alexandria, derimod, stod det ikke helt så dårlig til. De første skoler fortsatte med at holde meget af Jesu lære fri for kompromisser. Pantænus oplærte Clement og gik så videre i Nataniels fodspor for at forkynde Kristus i India. Mens nogen af Jesu idealer blev ofret i kristendommens opbygningsfase, bør det også i al retfærdighed tages med i betragtningen, at ved udgangen af det andet århundrede var praktisk talt alle de bedste sind i den græsk-romerske verden blevet kristne. Sejren nærmede sig fuldbyrdelsen.		195:3.10 (2074.5) Conditions, however, were not so bad at Alexandria. The early schools continued to hold much of Jesus’ teachings free from compromise. Pantaenus taught Clement and then went on to follow Nathaniel in proclaiming Christ in India. While some of the ideals of Jesus were sacrificed in the building of Christianity, it should in all fairness be recorded that, by the end of the second century, practically all the great minds of the Greco-Roman world had become Christian. The triumph was approaching completion.
195:3.11 (2074.6) Og dette Romerrige bestod længe nok til at sikre at kristendommen overlevede selv efter rigets fald. Men vi har ofte spekuleret på hvad der ville være sket i Rom og i verden hvis det havde været evangeliet om Guds rige i stedet for græsk kristendom som havde vundet frem.		195:3.11 (2074.6) And this Roman Empire lasted sufficiently long to insure the survival of Christianity even after the empire collapsed. But we have often conjectured what would have happened in Rome and in the world if it had been the gospel of the kingdom which had been accepted in the place of Greek Christianity.
4. Europas mørke tidsalder ^top		4. The European Dark Ages ^top
195:4.1 (2074.7) Kirken, som var en tilvækst til samfundet og en alliancepartner i politikken, var dømt til at tage del i den intellektuelle og åndelige svækkelse som fandt sted i løbet af Europas såkaldte “mørke tidsalder”. I denne periode blev religionen stadig mere kendetegnet af klosterliv, asketisk og legaliseret. I åndelig forstand gik kristendommen i dvale. Gennem hele denne periode fandtes der parallelt med denne døsige og sekulariserede religion en vedvarende strømning af mysticisme, en fantastisk åndelig oplevelse på grænsen til uvirkelighed og filosofisk i slægt med panteismen.		195:4.1 (2074.7) The church, being an adjunct to society and the ally of politics, was doomed to share in the intellectual and spiritual decline of the so-called European “dark ages.” During this time, religion became more and more monasticized, asceticized, and legalized. In a spiritual sense, Christianity was hibernating. Throughout this period there existed, alongside this slumbering and secularized religion, a continuous stream of mysticism, a fantastic spiritual experience bordering on unreality and philosophically akin to pantheism.
195:4.2 (2074.8) Op gennem disse mørkets og håbløshedens århundreder blev religion nærmest en andenhånds oplevelse igen. Individet druknede næsten i skyggen af kirkens autoritet, traditioner og diktater. En ny åndelig trussel opstod ved at der blev skabt en galakse af “helgener” som blev antaget at have en speciel indflydelse overfor de guddommelige domstole og derfor, som svar på en velrettet appel, ville være i stand til at træde ind på menneskets vegne overfor Guderne.		195:4.2 (2074.8) During these dark and despairing centuries, religion became virtually secondhanded again. The individual was almost lost before the overshadowing authority, tradition, and dictation of the church. A new spiritual menace arose in the creation of a galaxy of “saints” who were assumed to have special influence at the divine courts, and who, therefore, if effectively appealed to, would be able to intercede in man’s behalf before the Gods.
195:4.3 (2075.1) Men kristendommen var blevet tilstrækkelig socialt tillempet og hedningegjort til, at selv om den manglede kraft til at stå imod den mørke tidsalder som kom, så var den desto bedre forberedt på at overleve denne lange periode af moralsk mørke og åndelig stagnation. Og den klarede at holde stand gennem denne vestlige civilisations lange nat og havde foresat en moralsk indvirkning i verdenen da renæssancen begyndte. Kristendommens rehabilitering efter at den mørke tidsalder var over, resulterede i at talrige sekter byggende på den kristne lære; trosretninger tilpasset folks særegne intellektuelle, følelsesmæssige og åndelige personlighedstyper. Og mange af disse særskilte kristne grupperinger, eller religiøse familier, findes stadig mens denne præsentation udformes.		195:4.3 (2075.1) But Christianity was sufficiently socialized and paganized that, while it was impotent to stay the oncoming dark ages, it was the better prepared to survive this long period of moral darkness and spiritual stagnation. And it did persist on through the long night of Western civilization and was still functioning as a moral influence in the world when the renaissance dawned. The rehabilitation of Christianity, following the passing of the dark ages, resulted in bringing into existence numerous sects of the Christian teachings, beliefs suited to special intellectual, emotional, and spiritual types of human personality. And many of these special Christian groups, or religious families, still persist at the time of the making of this presentation.
195:4.4 (2075.2) Kristendommens historie bærer præg af at have sin oprindelse i den utilsigtede omformning af Jesu religion til at blive en religion som handler om Jesus. Videre har kristendommen gennemgået hellenisme, hedenskab, sekularisering, institutionalisering, intellektuel forringelse, åndeligt forfald, moralsk dvaletilstand, trussel om tilintetgørelse, senere genopfriskning, opsplitning og for nylig en relativ rehabilitering. Et sådan stamtræ vidner om dens iboende livskraft og om hvilke enorme helbredende resurser den har til rådighed. Og denne selvsamme kristendom er nu til stede i de vestlige folks civiliserede verden og står ansigt til ansigt med en overlevelseskamp som er endnu mere faretruende end selv de begivenhedsrige kriser som tidligere har præget dens kamp for dominans.		195:4.4 (2075.2) Christianity exhibits a history of having originated out of the unintended transformation of the religion of Jesus into a religion about Jesus. It further presents the history of having experienced Hellenization, paganization, secularization, institutionalization, intellectual deterioration, spiritual decadence, moral hibernation, threatened extinction, later rejuvenation, fragmentation, and more recent relative rehabilitation. Such a pedigree is indicative of inherent vitality and the possession of vast recuperative resources. And this same Christianity is now present in the civilized world of Occidental peoples and stands face to face with a struggle for existence which is even more ominous than those eventful crises which have characterized its past battles for dominance.
195:4.5 (2075.3) Religionen står nu overfor udfordringen fra en ny tid præget af videnskabelig tænkning og materialistiske tendenser. Denne gigantiske kamp mellem det sekulære og det åndelige vil en dag ende i sejr for Jesu religion.		195:4.5 (2075.3) Religion is now confronted by the challenge of a new age of scientific minds and materialistic tendencies. In this gigantic struggle between the secular and the spiritual, the religion of Jesus will eventually triumph.
5. Det moderne problem ^top		5. The Modern Problem ^top
195:5.1 (2075.4) Det tyvende århundrede har bragt nye problemer som kristendommen og alle de andre religioner må løse. Jo højere op en civilisation når, desto mere påtrængende bliver pligten til “først at søge efter de himmelske realiteter” i alle menneskers bestræbelser på at stabilisere samfundet og gøre dets materielle problemer lettere at løse.		195:5.1 (2075.4) The twentieth century has brought new problems for Christianity and all other religions to solve. The higher a civilization climbs, the more necessitous becomes the duty to “seek first the realities of heaven” in all of man’s efforts to stabilize society and facilitate the solution of its material problems.
195:5.2 (2075.5) Sandheden bliver ofte forvirrende og til og med vildledende når den bliver plukket helt fra hinanden, adskilt, isoleret og analyseret for meget. Den levende sandhed giver kun sandhedssøgeren rigtig oplæring når den bliver omfavnet i sin helhed og som en levende åndelig virkelighed, og ikke som et faktum fra den materielle videnskabs domæne eller som en mellemliggende kunstnerisk inspiration.		195:5.2 (2075.5) Truth often becomes confusing and even misleading when it is dismembered, segregated, isolated, and too much analyzed. Living truth teaches the truth seeker aright only when it is embraced in wholeness and as a living spiritual reality, not as a fact of material science or an inspiration of intervening art.
195:5.3 (2075.6) Religion er åbenbaringen til mennesket om dets guddommelige og evige skæbne. Religion er en rent personlig og åndelig oplevelse og skal for altid ses adskilt fra resten af menneskets højere former for tankevirksomhed så som:		195:5.3 (2075.6) Religion is the revelation to man of his divine and eternal destiny. Religion is a purely personal and spiritual experience and must forever be distinguished from man’s other high forms of thought, such as:
195:5.4 (2075.7) 1. Menneskets logiske indstilling overfor det som hører hjemme i den materielle virkelighed.		195:5.4 (2075.7) 1. Man’s logical attitude toward the things of material reality.
195:5.5 (2075.8) 2. Menneskets æstetiske påskønnelse af skønhed i kontrast til det grimme.		195:5.5 (2075.8) 2. Man’s aesthetic appreciation of beauty contrasted with ugliness.
195:5.6 (2075.9) 3. Menneskets etiske anerkendelse af sociale forpligtelser og politiske pligt.		195:5.6 (2075.9) 3. Man’s ethical recognition of social obligations and political duty.
195:5.7 (2075.10) 4. Selv menneskets moralske indstilling er ikke i sig selv noget religiøst.		195:5.7 (2075.10) 4. Even man’s sense of human morality is not, in and of itself, religious.
195:5.8 (2075.11) Religioner er beregnet til at hjælpe mennesket med at finde de værdier i universet som fremkalder tro, tillid og tryg forvisning; religionen kulminerer i tilbedelse. Religionen afdækker for sjælen de overophøjede værdier som står i kontrast til de relative værdier som sindet finder frem til. En sådan overmenneskelig indsigt kan kun nås gennem ægte religiøs erfaring.		195:5.8 (2075.11) Religion is designed to find those values in the universe which call forth faith, trust, and assurance; religion culminates in worship. Religion discovers for the soul those supreme values which are in contrast with the relative values discovered by the mind. Such superhuman insight can be had only through genuine religious experience.
195:5.9 (2075.12) Et bestående socialt system uden en moral med rødder i åndelige realiteter er lige så umuligt at opretholde som solsystemet uden tyngdekraften.		195:5.9 (2075.12) A lasting social system without a morality predicated on spiritual realities can no more be maintained than could the solar system without gravity.
195:5.10 (2076.1) Forsøg ikke at tilfredsstille nysgerrigheden eller få udløb for al den latente eventyrtrang som vælder op i sjælen, i løbet af et kort kødeligt liv. Vær tålmodig! Lad dig ikke friste til at skeje lovløst ud i billige og beskidte eventyr. Tag styringen over dine energier og tæm dine lidenskaber; bevar sindsroen mens du afventer den majestætiske udfoldelse af en endeløs løbebane fuld af spændende opdagelser og stadig nye eventyr.		195:5.10 (2076.1) Do not try to satisfy the curiosity or gratify all the latent adventure surging within the soul in one short life in the flesh. Be patient! be not tempted to indulge in a lawless plunge into cheap and sordid adventure. Harness your energies and bridle your passions; be calm while you await the majestic unfolding of an endless career of progressive adventure and thrilling discovery.
195:5.11 (2076.2) I forvirringen omkring spørgsmålet om menneskets oprindelse, mist da ikke menneskets evige skæbne af syne. Glem ikke at Jesus elskede selv de små børn, og at han altid gjorde det klart hvor værdifuld menneskets personlighed er.		195:5.11 (2076.2) In confusion over man’s origin, do not lose sight of his eternal destiny. Forget not that Jesus loved even little children, and that he forever made clear the great worth of human personality.
195:5.12 (2076.3) Når du betragter verden, husk at ondskabens sorte perioder vises mod en baggrund af maksimal godhed. Det du ser, er ikke kun nogen uanselige lyse perioder af godhed mod en bedrøvelig mørk baggrund af ondskab.		195:5.12 (2076.3) As you view the world, remember that the black patches of evil which you see are shown against a white background of ultimate good. You do not view merely white patches of good which show up miserably against a black background of evil.
195:5.13 (2076.4) Når der findes så meget god sandhed at sprede og forkynde, hvorfor skulle mennesket dvæle så meget ved ondskaben i verden bare fordi den fremstår som et faktum? Det smukke ved sandhedens åndelige værdier er så meget mere glædelig og opløftende end ondskabens fænomen.		195:5.13 (2076.4) When there is so much good truth to publish and proclaim, why should men dwell so much upon the evil in the world just because it appears to be a fact? The beauties of the spiritual values of truth are more pleasurable and uplifting than is the phenomenon of evil.
195:5.14 (2076.5) Når det gjaldt religion, gjorde Jesus sig til talsmand for og udøver af erfaringens metode, på samme måde som den moderne videnskab følger den eksperimenterende teknik. Vi finder Gud gennem at lade os lede af vor åndelige indsigt, men vi tilnærmer os denne sjælelige indsigt gennem at elske skønheden, lede efter sandheden, være loyalt pligtopfyldende og tilbedelse af guddommelige godhed. Men af alle disse værdier er det kærligheden som er den sande ledetråd til virkelig indsigt.		195:5.14 (2076.5) In religion, Jesus advocated and followed the method of experience, even as modern science pursues the technique of experiment. We find God through the leadings of spiritual insight, but we approach this insight of the soul through the love of the beautiful, the pursuit of truth, loyalty to duty, and the worship of divine goodness. But of all these values, love is the true guide to real insight.
6. Materialismen ^top		6. Materialism ^top
195:6.1 (2076.6) Videnskabsmændene har uforvarende slynget menneskeheden ud i en materialistisk panik; de har udløst en tankeløs rovdrift på tidernes moralske kapitalbeholdning, men denne bankreserve af menneskelig erfaring rummer kæmpemæssige åndelige resurser; den kan modstå de krav der stilles til den. Kun tankeløse mennesker bliver paniske ved tanken på menneskehedens åndelige ressourcegrundlag. Når den materialistiske sekulære panik er over, vil Jesu religion vise sig ikke at være gået konkurs. Fra himmelrigets åndelige bankbeholdning vil der udbetales tro, håb og moralsk tryghed til alle som trækker på kontoen “i Hans navn”.		195:6.1 (2076.6) Scientists have unintentionally precipitated mankind into a materialistic panic; they have started an unthinking run on the moral bank of the ages, but this bank of human experience has vast spiritual resources; it can stand the demands being made upon it. Only unthinking men become panicky about the spiritual assets of the human race. When the materialistic-secular panic is over, the religion of Jesus will not be found bankrupt. The spiritual bank of the kingdom of heaven will be paying out faith, hope, and moral security to all who draw upon it “in His name.”
195:6.2 (2076.7) Uanset hvordan den tilsyneladende konflikt mellem materialismen og Jesu lære vil være, kan I føle jer trykke, at Mesterens lære under fremtidens tidsaldre vil sejre fuldt og helt. Sand religion kan i virkeligheden ikke havne i konflikt med videnskaben; den er på ingen måde optaget af det materielle. Religionen forholder sig simpelthen ligegyldig, om end sympatisk indstillet overfor videnskaben, mens den på ophøjet vis beskæftiger sig med videnskabsmanden og -kvinden.		195:6.2 (2076.7) No matter what the apparent conflict between materialism and the teachings of Jesus may be, you can rest assured that, in the ages to come, the teachings of the Master will fully triumph. In reality, true religion cannot become involved in any controversy with science; it is in no way concerned with material things. Religion is simply indifferent to, but sympathetic with, science, while it supremely concerns itself with the scientist.
195:6.3 (2076.8) Det at skaffe sig mere kundskab vil, såfremt den ikke tolkes af den tilstedeværende visdom og den religiøse erfarings åndelige indsigt, før eller siden kun føre til pessimisme og håbløshed for mennesket. En smule kundskab er virkelig forvirrende.		195:6.3 (2076.8) The pursuit of mere knowledge, without the attendant interpretation of wisdom and the spiritual insight of religious experience, eventually leads to pessimism and human despair. A little knowledge is truly disconcerting.
195:6.4 (2076.9) Mens dette nedskrives, er det værste af den materialistiske tidsalder overstået; dagen med en bedre forståelse er allerede begyndt at bryde frem. De højeste sind indenfor videnskaben er ikke længere helt materialistiske i deres filosofi, men lægfolket hælder alligevel foresat i den retning som en følge af tidligere tiders lære. Men denne fysiske realismens tidsalder er kun en forbigående epoke i menneskehedens livsforløb på jorden. Den moderne videnskab har efterladt den sande religion - Jesu lære som den leves i livene hos dem som tror på ham - uberørt. Alt hvad videnskaben har gjort, er at ødelægge de barnlige illusioner som er opstået fra fejlfortolkninger af livet.		195:6.4 (2076.9) At the time of this writing the worst of the materialistic age is over; the day of a better understanding is already beginning to dawn. The higher minds of the scientific world are no longer wholly materialistic in their philosophy, but the rank and file of the people still lean in that direction as a result of former teachings. But this age of physical realism is only a passing episode in man’s life on earth. Modern science has left true religion—the teachings of Jesus as translated in the lives of his believers—untouched. All science has done is to destroy the childlike illusions of the misinterpretations of life.
195:6.5 (2077.1) Hvad menneskets liv på jorden angår, så er videnskaben en kvantitativ erfaring og religionen en kvalitativ erfaring. Videnskaben beskæftiger sig med fænomenerne; religionen forholder sig til oprindelse, værdier og mål. At angive årsager som forklaring på fysiske fænomener er det samme som at vedkende sig uvidenhed om de ultimative formål med det hele, og vil til sidst lede forskeren lige tilbage til den første store årsag - den Universelle Fader i Paradiset.		195:6.5 (2077.1) Science is a quantitative experience, religion a qualitative experience, as regards man’s life on earth. Science deals with phenomena; religion, with origins, values, and goals. To assign causes as an explanation of physical phenomena is to confess ignorance of ultimates and in the end only leads the scientist straight back to the first great cause—the Universal Father of Paradise.
195:6.6 (2077.2) Den voldsomme omvæltning fra en alder af mirakel til en alder af maskiner har vist sig at være temmelig foruroligende for mennesket. Opfindsomheden og finurligheden i mekanismens falske filosofier dementerer deres egne mekanistiske påstande. Den fatalistiske smidighed i materialistens sind modbeviser for evigt hans påstand om, at universet er et blind og formålsløst energi fænomen.		195:6.6 (2077.2) The violent swing from an age of miracles to an age of machines has proved altogether upsetting to man. The cleverness and dexterity of the false philosophies of mechanism belie their very mechanistic contentions. The fatalistic agility of the mind of a materialist forever disproves his assertions that the universe is a blind and purposeless energy phenomenon.
195:6.7 (2077.3) Den mekanistiske naturalisme hos nogle af de antagelige veluddannede og den tankeløse sekularisme hos manden på gaden beskæftiger sig begge kun med ting; de er alle udtørret for virkelige værdier, sanktioner og tilfredsstillelse af en åndelig natur; så vel som at være blottet for tro, håb og forsikringer om evig liv. Et af de store problemer med det moderne liv er, at mennesket tror det har alt for travlt til at finde tid til åndelig meditation og religiøs hengivelse.		195:6.7 (2077.3) The mechanistic naturalism of some supposedly educated men and the thoughtless secularism of the man in the street are both exclusively concerned with things; they are barren of all real values, sanctions, and satisfactions of a spiritual nature, as well as being devoid of faith, hope, and eternal assurances. One of the great troubles with modern life is that man thinks he is too busy to find time for spiritual meditation and religious devotion.
195:6.8 (2077.4) Materialismen reducerer mennesket til en sjælløs automat og udnævner det til blot et aritmetisk symbol der finder en hjælpeløs plads i den matematiske formel for et uromantisk og mekanistisk univers. Men hvor kommer dette vældige univers af matematik fra, om det ikke findes en Matematikkens Mester? Videnskaben kan udrede i detaljer hvordan materien bliver bevaret, men religionen giver menneskesjælen bevarings gyldighed - den beskæftiger sig med folks oplevelse af åndelige realiteter og evige værdier.		195:6.8 (2077.4) Materialism reduces man to a soulless automaton and constitutes him merely an arithmetical symbol finding a helpless place in the mathematical formula of an unromantic and mechanistic universe. But whence comes all this vast universe of mathematics without a Master Mathematician? Science may expatiate on the conservation of matter, but religion validates the conservation of men’s souls—it concerns their experience with spiritual realities and eternal values.
195:6.9 (2077.5) Dagens materialistiske sociolog kortlægger et samfund, laver en rapport om det, og lader folk forblive som han fandt dem. For nitten hundrede år siden var det nogle ulærde galilæere som kortlagde hvordan Jesus gav sit liv som et åndelig bidrag til menneskets indre erfaringer, og derefter gik de hen og satte hele Romerriget på den anden ende.		195:6.9 (2077.5) The materialistic sociologist of today surveys a community, makes a report thereon, and leaves the people as he found them. Nineteen hundred years ago, unlearned Galileans surveyed Jesus giving his life as a spiritual contribution to man’s inner experience and then went out and turned the whole Roman Empire upside down.
195:6.10 (2077.6) Men religiøse ledere begår en stor fejl når de forsøger at kalde det moderne mennesker til åndelig strid med trompetfanfarer fra middelalderen. Religionen må udstyre sig med nye og opdaterede slagord. Hverken demokratiet eller noget andet politisk universalmiddel vil kunne erstatte det åndelige fremskridt. Falske religioner kan stå for virkelighedsfjerne holdninger, men Jesus, med sit evangelium, bragte det dødelige mennesket selve påbegyndelsen af en evig virkelighed i åndelig fremgang.		195:6.10 (2077.6) But religious leaders are making a great mistake when they try to call modern man to spiritual battle with the trumpet blasts of the Middle Ages. Religion must provide itself with new and up-to-date slogans. Neither democracy nor any other political panacea will take the place of spiritual progress. False religions may represent an evasion of reality, but Jesus in his gospel introduced mortal man to the very entrance upon an eternal reality of spiritual progression.
195:6.11 (2077.7) At sige at sindet ”opstod” fra materien forklarer ingenting. Hvis universet kun var en mekanisme og sindet ikke var adskilt fra materien, ville vi aldrig kunne få to afvigende fortolkninger af noget observeret fænomen. Begreber om sandhed, skønhed og godhed hører hverken hjemme i fysikken eller kemien. En maskine kan ikke vide, langt mindre kan den kende sandheden eller hungre efter retfærdighed eller værdsætte godhed.		195:6.11 (2077.7) To say that mind “emerged” from matter explains nothing. If the universe were merely a mechanism and mind were unapart from matter, we would never have two differing interpretations of any observed phenomenon. The concepts of truth, beauty, and goodness are not inherent in either physics or chemistry. A machine cannot know, much less know truth, hunger for righteousness, and cherish goodness.
195:6.12 (2077.8) Videnskaben kan være fysisk, men sindet hos den videnskabsmand eller -kvinden som får øje på sandheden, bliver med en gang noget overmaterielt. Materien kender ikke sandhed; den kan heller ikke elske nåde eller fryde sig over åndelige realiteter. Moralske overbevisninger baseret på åndelig oplysthed og med rødder i livserfaring er lige så virkelig og tilregnelig som matematiske deduktioner baseret på fysiske iagttagelser, men på et andet og højere plan.		195:6.12 (2077.8) Science may be physical, but the mind of the truth-discerning scientist is at once supermaterial. Matter knows not truth, neither can it love mercy nor delight in spiritual realities. Moral convictions based on spiritual enlightenment and rooted in human experience are just as real and certain as mathematical deductions based on physical observations, but on another and higher level.
195:6.13 (2077.9) Hvis mennesker kun var maskiner, ville de reagere mere eller mindre ensartet overfor et materielt univers. Ingen individualitet, og i hvert fald ingen personlighed, ville være eksisterende.		195:6.13 (2077.9) If men were only machines, they would react more or less uniformly to a material universe. Individuality, much less personality, would be nonexistent.
195:6.14 (2077.10) Det faktum at Paradisets absolutte mekanisme i centrum af universernes univers, indenfor området af den Anden Kilde og Centers ikke egenskabsbestemte viljeudøvelse, sikre for altid at bestemmende faktorer ikke kun er de eneste som råder i kosmos. Materialismen er der, men den udelukker ikke andre påvirkningsfaktorer; mekanismen er der, men den er ikke ubetinget; determinismen er der, men den er ikke alene.		195:6.14 (2077.10) The fact of the absolute mechanism of Paradise at the center of the universe of universes, in the presence of the unqualified volition of the Second Source and Center, makes forever certain that determiners are not the exclusive law of the cosmos. Materialism is there, but it is not exclusive; mechanism is there, but it is not unqualified; determinism is there, but it is not alone.
195:6.15 (2078.1) Det endelige univers af materie ville til sidst blive ensartet og deterministisk hvis det ikke var for den kombinerede tilstedeværelse af sind og ånd. Påvirkningen fra det kosmiske sind sprøjter til enhver tid spontanitet ind i selve de materielle verdner.		195:6.15 (2078.1) The finite universe of matter would eventually become uniform and deterministic but for the combined presence of mind and spirit. The influence of the cosmic mind constantly injects spontaneity into even the material worlds.
195:6.16 (2078.2) I en hvilken som helst form for eksistens er frihed eller initiativ direkte proportional til graden af åndelig påvirkning og kontrol fra det kosmiske sind; i menneskets oplevelse betyder det i hvilken grad du gør ‘Faderens vilje." Og derfor, i det du begiver dig ud for at finde Gud, er det et afgørende bevis på at Gud allerede har fundet dig.		195:6.16 (2078.2) Freedom or initiative in any realm of existence is directly proportional to the degree of spiritual influence and cosmic-mind control; that is, in human experience, the degree of the actuality of doing “the Father’s will.” And so, when you once start out to find God, that is the conclusive proof that God has already found you.
195:6.17 (2078.3) Den oprigtige søgen efter godhed, skønhed og sandhed fører os til Gud. Og enhver videnskabelig opdagelse demonstrerer at det findes både frihed og ensartethed i universet. Opdageren var fri til at gøre opdagelsen. Det som blev opdaget, er virkelig og tilsyneladende ensartet, ellers kunne det ikke være blevet kendt som en ting.		195:6.17 (2078.3) The sincere pursuit of goodness, beauty, and truth leads to God. And every scientific discovery demonstrates the existence of both freedom and uniformity in the universe. The discoverer was free to make the discovery. The thing discovered is real and apparently uniform, or else it could not have become known as a thing.
7. Materialismens svage side ^top		7. The Vulnerability of Materialism ^top
195:7.1 (2078.4) Hvor tåbelig det er for det materialistisk tænkende menneske at tillade sådanne sårbare teorier som den om et mekanistisk univers, at berøve sig de kæmpemæssige åndelige resurser som ligger i den personlige oplevelse af sand religion. Fakta kommer aldrig i konflikt med den virkelig åndelige tro, men det kan teorier gøre. Det havde været bedre om videnskaben ville aflive overtro i stedet for at forsøge at udradere den religiøse tro - menneskets tro på åndelig virkelighed og guddommelige værdier.		195:7.1 (2078.4) How foolish it is for material-minded man to allow such vulnerable theories as those of a mechanistic universe to deprive him of the vast spiritual resources of the personal experience of true religion. Facts never quarrel with real spiritual faith; theories may. Better that science should be devoted to the destruction of superstition rather than attempting the overthrow of religious faith—human belief in spiritual realities and divine values.
195:7.2 (2078.5) Videnskaben burde gøre på det materielle plan det religionen gør for mennesket på det åndelige plan: udvide livets horisont og forstørre dets personlighed. Sand videnskab kan ikke føre noget langvarig skænderi med sand religion. Den “videnskabelige metode” er kun en intellektuel målestok for at måle materielle eventyr og fysiske præstationer. Men i og med at den er materiel og helt og holdent intellektuel, er den aldeles uegnet i vurderingen af åndelige realiteter og religiøse oplevelser.		195:7.2 (2078.5) Science should do for man materially what religion does for him spiritually: extend the horizon of life and enlarge his personality. True science can have no lasting quarrel with true religion. The “scientific method” is merely an intellectual yardstick wherewith to measure material adventures and physical achievements. But being material and wholly intellectual, it is utterly useless in the evaluation of spiritual realities and religious experiences.
195:7.3 (2078.6) Selvmodsigelse i den moderne mekaniserede opfattelse er: Hvis dette kun var et materielt univers og mennesket kun en maskine, så ville et sådan menneske nemlig være helt ude af stand til at erkende at det var en sådan maskine, og ligeledes ville et sådan maskinmenneske være helt uden bevidsthed om den kendsgerning at et sådan univers eksisterer. Den mekanistiske videnskab har i al sin materialistiske modløshed og håbløshed ikke evnet at få øje på kendsgerningen om åndens nærværelse i sindet hos den videnskabsmand hvis selvsamme overmaterielle indsigt formulerer disse fejlagtige og selvmodsigende begreber om et materialistisk univers.		195:7.3 (2078.6) The inconsistency of the modern mechanist is: If this were merely a material universe and man only a machine, such a man would be wholly unable to recognize himself as such a machine, and likewise would such a machine-man be wholly unconscious of the fact of the existence of such a material universe. The materialistic dismay and despair of a mechanistic science has failed to recognize the fact of the spirit-indwelt mind of the scientist whose very supermaterial insight formulates these mistaken and self-contradictory concepts of a materialistic universe.
195:7.4 (2078.7) Paradisiske værdier om evighed og uendelighed, om sandhed, skønhed og godhed ligger gemt i kendsgerningerne om fænomenerne i universerne af tid og rum. Men det kræver et troens øje hos en af ånden født dødelig til at opdage og erkende disse åndelige værdier.		195:7.4 (2078.7) Paradise values of eternity and infinity, of truth, beauty, and goodness, are concealed within the facts of the phenomena of the universes of time and space. But it requires the eye of faith in a spirit-born mortal to detect and discern these spiritual values.
195:7.5 (2078.8) De åndelige fremskridts realiteter og værdier er ikke en “psykologisk projektion” som slet og ret er en forherliget dagdrøm i det materielle sind. Sådanne ting er de åndelige forvarsler fra den iboende Tankeretter, Guds ånd som lever i menneskets sind. Lad ikke jeres leg med de svagt skimtede konturer af ”relativiteten” forstyrre jeres begreber om Guds evighed og uendelighed. Og begå ikke den fejl, i al jeres trang til selvudfoldelse, at glemme at sørge for at Retteren kommer til udfoldelse, tilkendegivelsen af dit virkelige og bedre jeg.		195:7.5 (2078.8) The realities and values of spiritual progress are not a “psychologic projection”—a mere glorified daydream of the material mind. Such things are the spiritual forecasts of the indwelling Adjuster, the spirit of God living in the mind of man. And let not your dabblings with the faintly glimpsed findings of “relativity” disturb your concepts of the eternity and infinity of God. And in all your solicitation concerning the necessity for self-expression do not make the mistake of failing to provide for Adjuster-expression, the manifestation of your real and better self.
195:7.6 (2079.1) Hvis dette kun var et materielt univers, ville det materielle menneske aldrig være i stand til at finde frem til begrebet om sådan en materiel tilværelses materialistiske karakter. Selve dette mekanistiske begreb om universet er i sig selv et ikke materielt sindsfænomen, og alt sind er af ikke materiel oprindelse, uanset hvor grundig materielt betinget og mekanistisk kontrolleret det måtte forekomme.		195:7.6 (2079.1) If this were only a material universe, material man would never be able to arrive at the concept of the mechanistic character of such an exclusively material existence. This very mechanistic concept of the universe is in itself a nonmaterial phenomenon of mind, and all mind is of nonmaterial origin, no matter how thoroughly it may appear to be materially conditioned and mechanistically controlled.
195:7.7 (2079.2) Den delvis udviklede sindsmekanisme hos det dødelige mennesket er ikke overbegavet med konsekvens og visdom. Menneskets indbildskhed vil ofte vinde over dets fornuft og udmanøvrere dets logiske evner.		195:7.7 (2079.2) The partially evolved mental mechanism of mortal man is not overendowed with consistency and wisdom. Man’s conceit often outruns his reason and eludes his logic.
195:7.8 (2079.3) Selve pessimismen hos den mest pessimistiske materialist er i sig selv et tilstrækkelig bevis på at denne pessimistens univers ikke er fuldstændig materielt. Både optimisme og pessimisme er begrebsreaktioner i et sind som har bevidsthed om værdier så vel som fakta. Hvis universet virkelig var som materialisten anser det for at være, ville der hos et sådan maskinmenneske ikke kunne findes nogen som helst bevidst erkendelse af denne kendsgerning. Uden en bevidsthed om begrebet af værdier i et af ånden født sind ville mennesket være fuldstændig ude af stand til at erkende noget faktum om universets materielle beskaffenhed eller om de mekanistiske fænomener i styringen af det. En maskine kan ikke have bevidsthed om en anden maskines natur eller værdi.		195:7.8 (2079.3) The very pessimism of the most pessimistic materialist is, in and of itself, sufficient proof that the universe of the pessimist is not wholly material. Both optimism and pessimism are concept reactions in a mind conscious of values as well as of facts. If the universe were truly what the materialist regards it to be, man as a human machine would then be devoid of all conscious recognition of that very fact. Without the consciousness of the concept of values within the spirit-born mind, the fact of universe materialism and the mechanistic phenomena of universe operation would be wholly unrecognized by man. One machine cannot be conscious of the nature or value of another machine.
195:7.9 (2079.4) En mekanistisk filosofi om livet og universet kan ikke være videnskabelig, fordi videnskaben anerkender og beskæftige sig kun med materie og fakta. Filosofi er uundgåeligt overvidenskabelig. Mennesket er et af naturens materielle fakta, men dets liv er et fænomen som overskrider naturens materielle niveauer i og med at sindets kontrolegenskaber og åndens kreative evner kommer til udtryk i det.		195:7.9 (2079.4) A mechanistic philosophy of life and the universe cannot be scientific because science recognizes and deals only with materials and facts. Philosophy is inevitably superscientific. Man is a material fact of nature, but his life is a phenomenon which transcends the material levels of nature in that it exhibits the control attributes of mind and the creative qualities of spirit.
195:7.10 (2079.5) Menneskets oprigtige bestræbelse efter at blive en mekanist er et udtryk for det tragiske fænomen at menneskets forgæves forsøg på at begå intellektuelt og moralsk selvmord. Men det lader sig ikke gøre.		195:7.10 (2079.5) The sincere effort of man to become a mechanist represents the tragic phenomenon of that man’s futile effort to commit intellectual and moral suicide. But he cannot do it.
195:7.11 (2079.6) Hvis universet kun var materielt og mennesket kun en maskine, ville der ikke findes nogen videnskab som gav videnskabsmanden frimodighed til at postulere et syn om denne mekanisering i universet. Maskiner kan ikke måle, klassificere eller vurdere sig selv. Et sådan videnskabeligt arbejde kan kun udføres af et væsen med højere status end en maskine.		195:7.11 (2079.6) If the universe were only material and man only a machine, there would be no science to embolden the scientist to postulate this mechanization of the universe. Machines cannot measure, classify, nor evaluate themselves. Such a scientific piece of work could be executed only by some entity of supermachine status.
195:7.12 (2079.7) Hvis universets virkelighed kun består af en kæmpemæssig maskine, da må mennesket befinde sig udenfor universet og adskilt fra det for at kunne erkende et sådan faktum og for at blive bevidst om indsigten som følger af en sådan evaluering.		195:7.12 (2079.7) If universe reality is only one vast machine, then man must be outside of the universe and apart from it in order to recognize such a fact and become conscious of the insight of such an evaluation.
195:7.13 (2079.8) Hvis mennesket kun er en maskine, ved hjælp af hvilken teknik vil det da komme til at tro på eller påberåbe sig at vide at det kun er en maskine? Oplevelsen af selvbevidst vurdering af ens eget jeg er en umulig egenskab hos noget som kun er en maskine. En selvbevidst og erklæret materialist er i sig selv det bedst mulige svar af hele mekanismen. Hvis materialismen var et faktum, så kunne der ikke findes nogen selvbevidst mekaniker. Det er også sandt at man først må være et moralsk væsen før man kan begå umoralske gerninger.		195:7.13 (2079.8) If man is only a machine, by what technique does this man come to believe or claim to know that he is only a machine? The experience of self-conscious evaluation of one’s self is never an attribute of a mere machine. A self-conscious and avowed mechanist is the best possible answer to mechanism. If materialism were a fact, there could be no self-conscious mechanist. It is also true that one must first be a moral person before one can perform immoral acts.
195:7.14 (2079.9) Selve materialismens påstand indebærer at der findes en overmateriel bevidsthed i det sind som vover at påstå sådanne dogmer. En mekanisme kan godt gå i stykker, men den vil aldrig kunne gøre fremskridt. Maskiner hverken tænker, skaber, drømmer, gør sig ambitioner, er idealistiske, hungrer efter sandhed eller tørster efter retfærdighed. De motiverer ikke deres liv med en lidenskabelig trang til at tjene andre maskiner, og de vælger ikke som mål for deres evige fremgang den ophøjede opgave som ligger i at finde Gud og stræbe efter at blive som ham. Maskiner er aldrig intellektuelle, følelsesmæssige, skønhedselskende, etiske, moralske eller åndelige.		195:7.14 (2079.9) The very claim of materialism implies a supermaterial consciousness of the mind which presumes to assert such dogmas. A mechanism might deteriorate, but it could never progress. Machines do not think, create, dream, aspire, idealize, hunger for truth, or thirst for righteousness. They do not motivate their lives with the passion to serve other machines and to choose as their goal of eternal progression the sublime task of finding God and striving to be like him. Machines are never intellectual, emotional, aesthetic, ethical, moral, or spiritual.
195:7.15 (2079.10) Kunsten er et bevis på at mennesket ikke er mekanistisk, men den beviser ikke dets åndelige udødelighed. Kunsten er de dødeliges morontia, det mellemliggende område mellem mennesket som materielt væsen og mennesket som åndeligt væsen. Poesien er en bestræbelse efter at flygte fra materielle realiteter over til åndelige værdier.		195:7.15 (2079.10) Art proves that man is not mechanistic, but it does not prove that he is spiritually immortal. Art is mortal morontia, the intervening field between man, the material, and man, the spiritual. Poetry is an effort to escape from material realities to spiritual values.
195:7.16 (2080.1) I en højtstående civilisation vil kunsten menneskeliggøre videnskaben, mens den selv bliver åndeliggjort af sand religion - indsigt i de åndelige og evige værdier. Kunsten repræsenterer den menneskelige og tid-rum vurdering af virkeligheden. Religion er en guddommelig omfavnelse af kosmiske værdier og indebærer evig fremgang i åndelig opstigning og horisontudvidelse. Tidens kunst bliver kun farlig når den er blind for de guddommelige mønstres åndelige kriterier som evigheden genspejler som tidens virkelighedsskygger. Sand kunst er den virkningsfulde manipulering af livets materielle ting; religion er den forædlende forvandling af livets materielle kendsgerninger, og den standser aldrig i sin åndelige vurdering af kunsten.		195:7.16 (2080.1) In a high civilization, art humanizes science, while in turn it is spiritualized by true religion—insight into spiritual and eternal values. Art represents the human and time-space evaluation of reality. Religion is the divine embrace of cosmic values and connotes eternal progression in spiritual ascension and expansion. The art of time is dangerous only when it becomes blind to the spirit standards of the divine patterns which eternity reflects as the reality shadows of time. True art is the effective manipulation of the material things of life; religion is the ennobling transformation of the material facts of life, and it never ceases in its spiritual evaluation of art.
195:7.17 (2080.2) Hvor tåbeligt at tænke at en automat ville kunne udarbejde en filosofi om automatisme, og hvor latterlig at tro at den skulle kunne danne sig et sådan begreb om andre medautomater!		195:7.17 (2080.2) How foolish to presume that an automaton could conceive a philosophy of automatism, and how ridiculous that it should presume to form such a concept of other and fellow automatons!
195:7.18 (2080.3) Enhver videnskabelig tolkning af det materielle univers er værdiløs hvis ikke den sørger for en behørig anerkendelse af videnskabsmanden eller -kvinden. Ingen kunstoplevelse er ægte om ikke kunstneren også får sin del af anerkendelsen. Ingen evaluering af moral er umagen værd såfremt den ikke inkluderer moralisten. Ingen anerkendelse af nogen filosofi er opbyggelig om den ignorerer filosoffen, og religion kan ikke eksistere uden den virkelige oplevelse hos religionsudøveren som i og gennem selve denne oplevelse søger at finde Gud og lære ham at kende. Ligeledes er universernes univers uden betydning løsrevet fra JEG ER, den uendelige Gud som skabte det og som uophørlig forvalter det.		195:7.18 (2080.3) Any scientific interpretation of the material universe is valueless unless it provides due recognition for the scientist. No appreciation of art is genuine unless it accords recognition to the artist. No evaluation of morals is worth while unless it includes the moralist. No recognition of philosophy is edifying if it ignores the philosopher, and religion cannot exist without the real experience of the religionist who, in and through this very experience, is seeking to find God and to know him. Likewise is the universe of universes without significance apart from the I AM, the infinite God who made it and unceasingly manages it.
195:7.19 (2080.4) Mekanister - humanister - er tilbøjelige til at drive af sted med den materielle strøm. Idealister og åndelige mennesker vover at bruge deres årer klogt og ihærdig for at påvirke de tilsyneladende helt materielle energistrømninger.		195:7.19 (2080.4) Mechanists—humanists—tend to drift with the material currents. Idealists and spiritists dare to use their oars with intelligence and vigor in order to modify the apparently purely material course of the energy streams.
195:7.20 (2080.5) Videnskaben lever efter sindets matematik; musikken udtrykker følelsernes intervaller. Religionen er sjælens åndelige rytme i tid-rum harmoni med den højere og evige melodiske pulsering af Uendeligheden. Den religiøse oplevelse i menneskets liv er noget som vitterlig er overmatematisk.		195:7.20 (2080.5) Science lives by the mathematics of the mind; music expresses the tempo of the emotions. Religion is the spiritual rhythm of the soul in time-space harmony with the higher and eternal melody measurements of Infinity. Religious experience is something in human life which is truly supermathematical.
195:7.21 (2080.6) I sproget er det alfabetet som repræsenterer materialismens mekanisme, mens ordene udtrykker betydningerne af tusinder af tanker, store idéer og høje idealer - om kærlighed og had, mod og fejhed; de repræsenterer sindets præstationer indenfor en ramme som er defineret af både materielle og åndelige love, dirigeret af den personlige vilje og pålagt den givne situations indbyggede begrænsninger.		195:7.21 (2080.6) In language, an alphabet represents the mechanism of materialism, while the words expressive of the meaning of a thousand thoughts, grand ideas, and noble ideals—of love and hate, of cowardice and courage—represent the performances of mind within the scope defined by both material and spiritual law, directed by the assertion of the will of personality, and limited by the inherent situational endowment.
195:7.22 (2080.7) Universet er ikke lige som de love, mekanismer og ensartede fænomener som videnskabsmanden opdager, og som han kommer til at betragte som videnskab, men snarere som den nysgerrige, tænkende, vælgende og vragende, kombinerende og differentierende videnskabsmand som på denne måde betragter universets fænomener og klassificerer de matematiske fakta som er indbygget i de mekaniske faser af den materielle side ved skabelsen. Ej heller er universet som kunstnerens kunst, men snarere som den stræbende, drømmende, aspirerende og fremadskridende kunstner som søger at hæve sig over de materielle tings verden i en bestræbelse på at nå et åndeligt mål.		195:7.22 (2080.7) The universe is not like the laws, mechanisms, and the uniformities which the scientist discovers, and which he comes to regard as science, but rather like the curious, thinking, choosing, creative, combining, and discriminating scientist who thus observes universe phenomena and classifies the mathematical facts inherent in the mechanistic phases of the material side of creation. Neither is the universe like the art of the artist, but rather like the striving, dreaming, aspiring, and advancing artist who seeks to transcend the world of material things in an effort to achieve a spiritual goal.
195:7.23 (2080.8) Det er videnskabsmanden og -kvinden, ikke videnskaben, som opfatter virkeligheden om et univers af energi og materie i udvikling og i fremgang. Det er kunstneren, ikke kunsten, som demonstrerer eksistensen af den mellemliggende morontiaverden mellem den materielle tilværelse og den åndelige frihed. Det er religionsudøveren, ikke religionen, som beviser eksistensen af de åndelige realiteter og guddommelige værdier som møder den som vandrer gennem evigheden.		195:7.23 (2080.8) The scientist, not science, perceives the reality of an evolving and advancing universe of energy and matter. The artist, not art, demonstrates the existence of the transient morontia world intervening between material existence and spiritual liberty. The religionist, not religion, proves the existence of the spirit realities and divine values which are to be encountered in the progress of eternity.
8. Den sekulære totalitarisme ^top		8. Secular Totalitarianism ^top
195:8.1 (2081.1) Men selv efter at materialismen og mekanismen mere eller mindre er besejret, vil den ødelæggende indflydelse fra det tyvende århundreds sekularisme fortsætte med at fordærve den åndelige erfaring hos millioner af uforvarende sjæle.		195:8.1 (2081.1) But even after materialism and mechanism have been more or less vanquished, the devastating influence of twentieth-century secularism will still blight the spiritual experience of millions of unsuspecting souls.
195:8.2 (2081.2) Den moderne sekularisme er blevet opfostret af to verdensomspændende påvirkningsfaktorer. Sekularismens fader var den snæversynede og gudløse holdning hos det nittende og tyvende århundreds såkaldte videnskab - ateistisk videnskab. Den moderne sekularismens moder var den totalitære middelalderlige kristne kirke. Sekularismen fik sin undfangelse som en tiltagende protest mod den institutionaliserede kristne kirkens næsten fuldstændige dominans af Vestens civilisation.		195:8.2 (2081.2) Modern secularism has been fostered by two world-wide influences. The father of secularism was the narrow-minded and godless attitude of nineteenth- and twentieth-century so-called science—atheistic science. The mother of modern secularism was the totalitarian medieval Christian church. Secularism had its inception as a rising protest against the almost complete domination of Western civilization by the institutionalized Christian church.
195:8.3 (2081.3) På tidspunktet for denne åbenbaring, er det mest fremherskende intellektuelle og filosofiske klima i både europæisk og amerikansk levevis decideret sekulært - humanistisk. I tre hundrede år er Vestens tankesæt blevet stadig mere sekulariseret. Religionen er mere og mere blevet en nominel påvirkning, i stor udstrækning en ritualistisk øvelse. I den vestlige civilisation er flertallet af dem som bekender sig som kristne, egentlig sekularister, uden at være klar over dette.		195:8.3 (2081.3) At the time of this revelation, the prevailing intellectual and philosophical climate of both European and American life is decidedly secular—humanistic. For three hundred years Western thinking has been progressively secularized. Religion has become more and more a nominal influence, largely a ritualistic exercise. The majority of professed Christians of Western civilization are unwittingly actual secularists.
195:8.4 (2081.4) Det kræver et kraftigt tryk, en kraftfuld indflydelse for at befri tænkningen og levemåden hos Vestens folkeslag fra den totalitære kirkedominans, knusende magt. Sekularismen klarede at bryde lænkerne fra kirkens kontrol, og nu truer den til gengæld med at etablere et nyt og gudløst herredømme over moderne menneskers sind og hjerter. Den tyranniske og diktatoriske politiske stat er et direkte afkom af den videnskabelige materialisme og den filosofiske sekularisme. Aldrig så snart havde sekularismen befriet mennesket fra at blive domineret af den institutionaliserede kirke, før den trælbinder det til den totalitære stat. Sekularismen befrier mennesket fra det kirkelige slaveri kun for at sælge det til det politiske og økonomiske slaveriets tyranni.		195:8.4 (2081.4) It required a great power, a mighty influence, to free the thinking and living of the Western peoples from the withering grasp of a totalitarian ecclesiastical domination. Secularism did break the bonds of church control, and now in turn it threatens to establish a new and godless type of mastery over the hearts and minds of modern man. The tyrannical and dictatorial political state is the direct offspring of scientific materialism and philosophic secularism. Secularism no sooner frees man from the domination of the institutionalized church than it sells him into slavish bondage to the totalitarian state. Secularism frees man from ecclesiastical slavery only to betray him into the tyranny of political and economic slavery.
195:8.5 (2081.5) Materialismen fornægter Gud, sekularismen overser ham ganske enkelt; i det mindste var det den oprindelige holdning. I den senere tid har sekularismen indtaget en mere militant holdning, ved at tage sigte på at erstatte religionen hvis totalitære slaveri den en gang bekæmpede. Det tyvende århundredes sekularisme har en tendens til at fastslå at mennesket ikke behøver Gud. Men vær på vagt! Denne gudløse samfundsfilosofi vil kun lede til uro, fjendskab, ulykkelighed, krig og verdensomspændende elendighed.		195:8.5 (2081.5) Materialism denies God, secularism simply ignores him; at least that was the earlier attitude. More recently, secularism has assumed a more militant attitude, assuming to take the place of the religion whose totalitarian bondage it onetime resisted. Twentieth-century secularism tends to affirm that man does not need God. But beware! this godless philosophy of human society will lead only to unrest, animosity, unhappiness, war, and world-wide disaster.
195:8.6 (2081.6) Sekularismen kan aldrig bringe fred til menneskeheden. Intet kan erstatte Gud i menneskets samfund. Men mærk jer vel!: Vær ikke så hurtig ude efter at give afkald på de opnåede goder fra det sekulære oprør mod den kirkelige totalitarisme. Vestens civilisation af i dag nyder godt af mange friheder og tilfredsstillede behov takket være det sekulære oprør. Sekularismens store fejltagelse var som følger: Ved at gøre oprør mod de religiøse autoriteters næsten fuldstændige kontrol over folks liv, og efter at have opnået denne frigørelse fra et sådan kirkelig tyranni, fortsatte de sekulære med at iværksætte et oprør mod selve Gud, nogen gange stiltiende og nogen gange åbenlyst.		195:8.6 (2081.6) Secularism can never bring peace to mankind. Nothing can take the place of God in human society. But mark you well! do not be quick to surrender the beneficent gains of the secular revolt from ecclesiastical totalitarianism. Western civilization today enjoys many liberties and satisfactions as a result of the secular revolt. The great mistake of secularism was this: In revolting against the almost total control of life by religious authority, and after attaining the liberation from such ecclesiastical tyranny, the secularists went on to institute a revolt against God himself, sometimes tacitly and sometimes openly.
195:8.7 (2081.7) I har det sekularistiske oprør at takke for den amerikanske industrialismens forbløffende kreativitet og det uden fortilfælde materielle fremskridt i den vestlige civilisation. Og fordi det sekularistiske oprør gik for langt og mistede synet af både Gud og den sande religion, fulgte der også den uventet høst af verdenskrige og international uro.		195:8.7 (2081.7) To the secularistic revolt you owe the amazing creativity of American industrialism and the unprecedented material progress of Western civilization. And because the secularistic revolt went too far and lost sight of God and true religion, there also followed the unlooked-for harvest of world wars and international unsettledness.
195:8.8 (2081.8) Det er ikke nødvendig at ofre troen på Gud for at nyde det moderne sekularistiske oprørs velsignelser: tolerance, sociale ydelser, demokratisk regering og borgerlige frihedsrettigheder. Det var helt unødvendig for sekularisterne at stille sig på kollisionskurs med den sande religion for at fremme videnskaben og forbedre uddannelsen.		195:8.8 (2081.8) It is not necessary to sacrifice faith in God in order to enjoy the blessings of the modern secularistic revolt: tolerance, social service, democratic government, and civil liberties. It was not necessary for the secularists to antagonize true religion in order to promote science and to advance education.
195:8.9 (2082.1) Men sekularismen er ikke eneforsørgeren til alle disse nylig vundne forbedringer af livskvaliteter. Det tyvende århundredes landvindinger springer ikke kun ud fra videnskaben og sekularismen, men også fra den ubemærkede og ikke anerkendte åndelige påvirkning fra Jesus fra Nazarets liv og lære.		195:8.9 (2082.1) But secularism is not the sole parent of all these recent gains in the enlargement of living. Behind the gains of the twentieth century are not only science and secularism but also the unrecognized and unacknowledged spiritual workings of the life and teaching of Jesus of Nazareth.
195:8.10 (2082.2) Uden Gud, uden religion, kan den videnskabelige sekularisme aldrig samordne sine kræfter, finde harmoni mellem sine divergerende og rivaliserende gruppeinteresser, racer og nationalisme. Dette sekularistiske samfund er, på trods af sine uovertrufne materielle præstationer, langsomt i færd med at gå i opløsning. Den vigtigste bindekraft som modvirker denne modsætningernes opløsningstendens, er nationalismen. Og nationalismen er hovedbarrieren mod en verdensomspændende fred.		195:8.10 (2082.2) Without God, without religion, scientific secularism can never co-ordinate its forces, harmonize its divergent and rivalrous interests, races, and nationalisms. This secularistic human society, notwithstanding its unparalleled materialistic achievement, is slowly disintegrating. The chief cohesive force resisting this disintegration of antagonism is nationalism. And nationalism is the chief barrier to world peace.
195:8.11 (2082.3) Sekularismens indbyggede svaghed er at den kasserer etikken og religionen til fordel for magt og politik. Det lader sig simpelthen ikke gøre at etablere noget broderskab mellem menneskene samtidig med at man overser eller fornægter Guds faderskab.		195:8.11 (2082.3) The inherent weakness of secularism is that it discards ethics and religion for politics and power. You simply cannot establish the brotherhood of men while ignoring or denying the fatherhood of God.
195:8.12 (2082.4) Sekulær social og politisk optimisme er en illusion. Uden Gud vil hverken frihed eller rettigheder, ejendom eller velstand føre til fred.		195:8.12 (2082.4) Secular social and political optimism is an illusion. Without God, neither freedom and liberty, nor property and wealth will lead to peace.
195:8.13 (2082.5) Den fuldstændige sekularisering af videnskaben, uddannelse, industrien og samfundet kan kun ende i elendighed. I løbet af det tyvende århundredes første tredjedel dræbte Urantianerne flere mennesker end alle dem som blev dræbt i løbet af hele den kristne tidsforordning op til dette tidspunkt. Og dette er kun begyndelsen på materialismens og sekularismens gruopvækkende høst; endnu mere frygtelig ødelæggelse er i vente.		195:8.13 (2082.5) The complete secularization of science, education, industry, and society can lead only to disaster. During the first third of the twentieth century Urantians killed more human beings than were killed during the whole of the Christian dispensation up to that time. And this is only the beginning of the dire harvest of materialism and secularism; still more terrible destruction is yet to come.
9. Kristendommens problem ^top		9. Christianity’s Problem ^top
195:9.1 (2082.6) Overse ikke værdien af jeres åndelige arv, sandhedens flod som løber af sted gennem århundreder, selv gennem materialismens og sekularismens golde tidsalder. Glem ikke, i alle jeres værdige forsøg på at befri jer for svundne tiders overtroiske tankegods, at holde fast ved den evige sandhed. Men vær tålmodige! når dette oprør mod overtroen er over, vil sandhederne i Jesu evangelium blive stående i al sin herlighed for at oplyse en ny og bedre vej.		195:9.1 (2082.6) Do not overlook the value of your spiritual heritage, the river of truth running down through the centuries, even to the barren times of a materialistic and secular age. In all your worthy efforts to rid yourselves of the superstitious creeds of past ages, make sure that you hold fast the eternal truth. But be patient! when the present superstition revolt is over, the truths of Jesus’ gospel will persist gloriously to illuminate a new and better way.
195:9.2 (2082.7) Men den hedningegjorte og socialiseret kristendom trænger til at komme i ny kontakt med Jesu ukompromitterede lære; den går og skranter af mangel på en ny vision om Mesterens jordiske liv. En ny og mere uddybet åbenbaring af Jesu religion er skæbnebestemt til at erobre et rige af materialistisk sekularisme og kuldkaste en verdensomspændende hældning mod den mekanistiske naturalisme. Urantia står nu bævrende på selve tærsklen til en af sine mest forbløffende og eventyrlige epoker med social omstilling, moralsk opvågning og åndelig oplysning.		195:9.2 (2082.7) But paganized and socialized Christianity stands in need of new contact with the uncompromised teachings of Jesus; it languishes for lack of a new vision of the Master’s life on earth. A new and fuller revelation of the religion of Jesus is destined to conquer an empire of materialistic secularism and to overthrow a world sway of mechanistic naturalism. Urantia is now quivering on the very brink of one of its most amazing and enthralling epochs of social readjustment, moral quickening, and spiritual enlightenment.
195:9.3 (2082.8) Jesu lære, om ikke andet end i stærkt modificeret udgave, overlevede både sin egen samtids mysteriekulter og den mørke middelalders uvidenhed og overtro, og selv nu er den langsomt i færd med at overvinde det tyvende århundredes materialisme, mekanisme og sekularisme. Og sådanne tider med store prøvelser og truende nederlag er altid tiden for store åbenbaringer.		195:9.3 (2082.8) The teachings of Jesus, even though greatly modified, survived the mystery cults of their birthtime, the ignorance and superstition of the dark ages, and are even now slowly triumphing over the materialism, mechanism, and secularism of the twentieth century. And such times of great testing and threatened defeat are always times of great revelation.
195:9.4 (2082.9) Religionen trænger virkelig til nye ledere, åndelige mænd og kvinder som vil vove at stole ene og alene på Jesus og hans usammenlignelige lære. Hvis kristendommen vedvarende negligere sin åndelige opgave mens den fortsætter med at beskæftige sig med sociale og materielle problemer, vil den åndelige renæssance måtte vente på at disse nye lærere af Jesu religion vil komme, de som udelukkende vier sig til menneskets åndelige fornyelse. Og da vil disse i ånden fødte sjæle hurtig tilvejebringe det lederskab og den inspiration som er nødvendig for verdens sociale, moralske, økonomiske og politiske omorganisering.		195:9.4 (2082.9) Religion does need new leaders, spiritual men and women who will dare to depend solely on Jesus and his incomparable teachings. If Christianity persists in neglecting its spiritual mission while it continues to busy itself with social and material problems, the spiritual renaissance must await the coming of these new teachers of Jesus’ religion who will be exclusively devoted to the spiritual regeneration of men. And then will these spirit-born souls quickly supply the leadership and inspiration requisite for the social, moral, economic, and political reorganization of the world.
195:9.5 (2083.1) Den moderne tid vil ikke acceptere en religion som modsiger fakta og ikke harmonerer med sine egne højeste idéer om sandhed, skønhed og godhed. Tiden er inde for en genopdagelse af de sande og oprindelige grundsten for dagens forvrænget og kompromitterede kristendom - Jesu virkelige liv og lære.		195:9.5 (2083.1) The modern age will refuse to accept a religion which is inconsistent with facts and out of harmony with its highest conceptions of truth, beauty, and goodness. The hour is striking for a rediscovery of the true and original foundations of present-day distorted and compromised Christianity—the real life and teachings of Jesus.
195:9.6 (2083.2) Det primitive menneske levede i trældom til overtro og religiøs frygt. Moderne civiliserede mennesker afskrækkes ved tanken om at lade sig underkaste af stærke religiøse overbevisninger. Tænkende mennesker har altid været bange for at blive holdt fanget af en religion. Når en stærk og bevægende religion truer med at dominere dem, vil de altid forsøge at intellektualisere den, traditionalisere den og institutionalisere den, i håb om dermed at vinde kontrol over den. Ved en sådan procedure bliver selv åbenbaret religion til noget menneskelavet og menneskestyret. Moderne, intelligente mænd og kvinder viger uden om Jesu religion fordi de er bange for hvad den vil gøre til dem - og hvad den vil med dem. Og al sådan angst er velfunderet. Jesu religion vil så absolut dominere og omforme sine troende, i sit krav til menneskerne om at vie deres liv til at søge efter kendskabet til den himmelske Faders vilje og med sin forudsætning om at livsenergien skal vies til uselvisk at tjene menneskehedens broderskab.		195:9.6 (2083.2) Primitive man lived a life of superstitious bondage to religious fear. Modern, civilized men dread the thought of falling under the dominance of strong religious convictions. Thinking man has always feared to be held by a religion. When a strong and moving religion threatens to dominate him, he invariably tries to rationalize, traditionalize, and institutionalize it, thereby hoping to gain control of it. By such procedure, even a revealed religion becomes man-made and man-dominated. Modern men and women of intelligence evade the religion of Jesus because of their fears of what it will do to them—and with them. And all such fears are well founded. The religion of Jesus does, indeed, dominate and transform its believers, demanding that men dedicate their lives to seeking for a knowledge of the will of the Father in heaven and requiring that the energies of living be consecrated to the unselfish service of the brotherhood of man.
195:9.7 (2083.3) Selviske mænd og kvinder vil simpelthen ikke betale en sådan pris for selv den mest storslået åndelige rigdom som det dødelige menneske nogensinde er blevet tilbudt. Kun når mennesket er blevet tilstrækkelig desillusioneret af de sorgfulde skuffelser som følger i kølvandet af selviskhedens tåbelige og selvbedrageriske bestræbelser, og efterfølgende opdager hvor gold den formaliserede religion er, vil det være stemt for at vende sig helhjertet mod himmelrigets evangelium, Jesus fra Nazarets religion.		195:9.7 (2083.3) Selfish men and women simply will not pay such a price for even the greatest spiritual treasure ever offered mortal man. Only when man has become sufficiently disillusioned by the sorrowful disappointments attendant upon the foolish and deceptive pursuits of selfishness, and subsequent to the discovery of the barrenness of formalized religion, will he be disposed to turn wholeheartedly to the gospel of the kingdom, the religion of Jesus of Nazareth.
195:9.8 (2083.4) Verden trænger til mere førstehåndsoplevede religion. Selv kristendommen - den bedste af det tyvende århundredes religioner - er ikke kun en religion som handler om Jesus, men den bliver også i stor udtrækning oplevet som andenhånds af folk. De modtager deres religion helt og holdent som den bliver overleveret til dem fra deres anerkendte religiøse lærere. Sikken en opvågning verden ville være vidne til om den blot kunne se Jesus sådan han virkelig levede her på jorden og gennem direkte erfaring blive kendt med hans livgivende lære! Beskrivende ord om alt som er smukt kan ikke fange og fortrylle som synet af noget sådan, og ej heller kan troens ord inspirere menneskesjælen sådan som selve oplevelsen af at kende Guds nærværelse kan det. Men en forventningsfuld tro vil altid holde håbets dør åben i menneskesjælen for at de evige åndelige realiteter af hinsides verdners guddommelige værdier kan slippe ind.		195:9.8 (2083.4) The world needs more firsthand religion. Even Christianity—the best of the religions of the twentieth century—is not only a religion about Jesus, but it is so largely one which men experience secondhand. They take their religion wholly as handed down by their accepted religious teachers. What an awakening the world would experience if it could only see Jesus as he really lived on earth and know, firsthand, his life-giving teachings! Descriptive words of things beautiful cannot thrill like the sight thereof, neither can creedal words inspire men’s souls like the experience of knowing the presence of God. But expectant faith will ever keep the hope-door of man’s soul open for the entrance of the eternal spiritual realities of the divine values of the worlds beyond.
195:9.9 (2083.5) Kristendommen har vovet at svække på sine idealer overfor grådighedens, krigsgalskabens og magtbegærets udfordring; men Jesu religion står som den ubesmittede, overjordiske åndelige opfordring og kalder på det bedste som findes i mennesket for at hæve det op over alle disse arveanlæg fra dets dyriske udviklingshistorie og, med Guds velvilje, opnå den sande menneskeskæbnens moralske højder.		195:9.9 (2083.5) Christianity has dared to lower its ideals before the challenge of human greed, war-madness, and the lust for power; but the religion of Jesus stands as the unsullied and transcendent spiritual summons, calling to the best there is in man to rise above all these legacies of animal evolution and, by grace, attain the moral heights of true human destiny.
195:9.10 (2083.6) Kristendommen er truet af en langsom død på grund af sin formalisme, overorganisering, intellektualisme og andre ikkeåndelige tendenser. Den moderne kristne kirke er ikke det broderskab af dynamisk troende som Jesus gav til opgave kontinuerligt at sørge for den åndelige transformation af hver ny generation af menneskeslægten.		195:9.10 (2083.6) Christianity is threatened by slow death from formalism, overorganization, intellectualism, and other nonspiritual trends. The modern Christian church is not such a brotherhood of dynamic believers as Jesus commissioned continuously to effect the spiritual transformation of successive generations of mankind.
195:9.11 (2083.7) Den såkaldte kristendom er blevet både en social og kulturel bevægelse og en religiøs tro og udøvelse. Strømmen af moderne kristendom dræner talrige hedenske sumpe og mange barbariske moser; mange ældgamle kulturers vandingskanaler har sine udløb i denne kulturstrøm af i dag, ligesom også fra de galilæiske højsletter som går for at være dens eneste kilde.		195:9.11 (2083.7) So-called Christianity has become a social and cultural movement as well as a religious belief and practice. The stream of modern Christianity drains many an ancient pagan swamp and many a barbarian morass; many olden cultural watersheds drain into this present-day cultural stream as well as the high Galilean tablelands which are supposed to be its exclusive source.
10. Fremtiden ^top		10. The Future ^top
195:10.1 (2084.1) Kristendommen har så absolut tjent denne verden godt, men det som nu er mest nødvendig, er Jesus. Verden har behov for at se Jesus i live igen på jorden igennem oplevelsen af de i ånden fødte dødelige som på en virkningsfuld måde åbenbarer Mesteren for alle mennesker. Det er formålsløs at tale om en genoplivning af urkristendommen; I må gå fremad fra der hvor I befinder jer nu. Den moderne kultur må blive åndelig døbt med en ny åbenbaring om Jesu liv og oplyst med en ny forståelse af hans budskab om evig frelse. Og når Jesus således bliver løftet op, vil han trække alle mennesker til sig. Jesu disciple burde være mere end erobrere, endog være overdådige kilder til inspiration og forhøjende livskvalitet for alle mennesker. Religion er kun en ophøjet humanisme så længe den ikke bliver gjort guddommelig ved opdagelsen af hvordan Gud virkelig er til stede i vores personlige oplevelse.		195:10.1 (2084.1) Christianity has indeed done a great service for this world, but what is now most needed is Jesus. The world needs to see Jesus living again on earth in the experience of spirit-born mortals who effectively reveal the Master to all men. It is futile to talk about a revival of primitive Christianity; you must go forward from where you find yourselves. Modern culture must become spiritually baptized with a new revelation of Jesus’ life and illuminated with a new understanding of his gospel of eternal salvation. And when Jesus becomes thus lifted up, he will draw all men to himself. Jesus’ disciples should be more than conquerors, even overflowing sources of inspiration and enhanced living to all men. Religion is only an exalted humanism until it is made divine by the discovery of the reality of the presence of God in personal experience.
195:10.2 (2084.2) Det smukke og det ophøjede, det menneskelige og det guddommelige, det enkle og det unikke ved Jesu liv på jorden præsenterer et så slående og tiltalende billedet på hvordan mennesker reddes og hvordan Gud åbenbares, at det for altid effektivt burde holde teologer og filosofer borte fra at danne trosretninger eller skabe teologiske systemer som åndelig slavebinder folk, med grundlag i en sådan overjordisk overdragelse af Gud i menneskeskikkelse. I Jesus frembragte universet et dødeligt menneske i hvem kærlighedens ånd sejrede over de materielle forhindringer i tiden og overvandt dets fysiske oprindelses kendsgerning.		195:10.2 (2084.2) The beauty and sublimity, the humanity and divinity, the simplicity and uniqueness, of Jesus’ life on earth present such a striking and appealing picture of man-saving and God-revealing that the theologians and philosophers of all time should be effectively restrained from daring to form creeds or create theological systems of spiritual bondage out of such a transcendental bestowal of God in the form of man. In Jesus the universe produced a mortal man in whom the spirit of love triumphed over the material handicaps of time and overcame the fact of physical origin.
195:10.3 (2084.3) Husk altid i tankerne - at Gud og mennesket behøver hinanden. De er gensidige nødvendige for endelig og fuldt ud at opnå den evige personlighedserfaring i den guddommelige skæbnes univers endelighed.		195:10.3 (2084.3) Ever bear in mind—God and men need each other. They are mutually necessary to the full and final attainment of eternal personality experience in the divine destiny of universe finality.
195:10.4 (2084.4) “Guds rige er indeni jer” var antagelig det mest storslået udsagn Jesus nogensinde kom med, næst efter erklæringen om at hans Fader er en levende og kærlig ånd.		195:10.4 (2084.4) “The kingdom of God is within you” was probably the greatest pronouncement Jesus ever made, next to the declaration that his Father is a living and loving spirit.
195:10.5 (2084.5) For at vinde sjæle for Mesteren er det ikke det første skridt med tvang, forpligtelser eller konventioner som vil omforme mennesket og denne verden, men heller det anden skridt med fri tjenestevilje og frihedselskende hengivenhed som kendetegner den Jesusoniske udstrakte hånd for at tage fat i sin broder med kærlighed og under åndelig vejledning føre ham videre mod højere og guddommelige mål for den dødelige tilværelse. Selv nu går kristendommen villig det første skridt, men menneskeheden skranter og tumler omkring i moralsk mørke fordi der findes så få ægte mennesker som vil tage det næste skridt - så få erklærede tilhængere af Jesus som virkelig lever og elsker sådan som han lærte sine disciple at leve og elske og tjene.		195:10.5 (2084.5) In winning souls for the Master, it is not the first mile of compulsion, duty, or convention that will transform man and his world, but rather the second mile of free service and liberty-loving devotion that betokens the Jesusonian reaching forth to grasp his brother in love and sweep him on under spiritual guidance toward the higher and divine goal of mortal existence. Christianity even now willingly goes the first mile, but mankind languishes and stumbles along in moral darkness because there are so few genuine second-milers—so few professed followers of Jesus who really live and love as he taught his disciples to live and love and serve.
195:10.6 (2084.6) Kaldet til at deltage i eventyret med at bygge et nyt og forvandlet samfund ved at blive åndelig genfødt i Jesu broderskab i gudsriget burde fylde alle dem som tror på ham med frydefuld spænding sådan som folk ikke tidligere er blevet opildnet siden de dage da de vandrede omkring på jorden som hans kødelige følgesvende.		195:10.6 (2084.6) The call to the adventure of building a new and transformed human society by means of the spiritual rebirth of Jesus’ brotherhood of the kingdom should thrill all who believe in him as men have not been stirred since the days when they walked about on earth as his companions in the flesh.
195:10.7 (2084.7) Intet socialt system eller politisk regime som fornægter at Gud er virkelig, kan bidrage med noget konstruktivt eller varig for at bringe civilisationen fremad. Men kristendommen, sådan som den i dag er opsplittet og sekulariseret, udgør den største enkeltforhindring mod dens videre fremgang; dette gælder især for Østen.		195:10.7 (2084.7) No social system or political regime which denies the reality of God can contribute in any constructive and lasting manner to the advancement of human civilization. But Christianity, as it is subdivided and secularized today, presents the greatest single obstacle to its further advancement; especially is this true concerning the Orient.
195:10.8 (2084.8) Klerikalisme er en gang for alle uforenelig med den levende tro, den voksende ånd og førstehåndsoplevelsen som Jesu troskammerater på menneskets broderskab i åndelig tilknytning til himmelriget. Det prisværdige ønske om at bevare traditionerne fra fortidens opnåelser fører ofte til et forsvar for udrangerede systemer for tilbedelse. Det velmenende ønske om at holde liv i gamle tankesystemer vil effektivt forhindre at man støtter nye, mere passende midler og metoder beregnet på at tilfredsstille det ekspansive og fremadskridende moderne menneskesinds åndelige længsler. Ligeledes står det tyvende århundredes kirker, som store men aldeles ubevidste, forhindringer for den umiddelbare spredning af det virkelige evangelium - Jesus fra Nazarets lære.		195:10.8 (2084.8) Ecclesiasticism is at once and forever incompatible with that living faith, growing spirit, and firsthand experience of the faith-comrades of Jesus in the brotherhood of man in the spiritual association of the kingdom of heaven. The praiseworthy desire to preserve traditions of past achievement often leads to the defense of outgrown systems of worship. The well-meant desire to foster ancient thought systems effectually prevents the sponsoring of new and adequate means and methods designed to satisfy the spiritual longings of the expanding and advancing minds of modern men. Likewise, the Christian churches of the twentieth century stand as great, but wholly unconscious, obstacles to the immediate advance of the real gospel—the teachings of Jesus of Nazareth.
195:10.9 (2085.1) Mange oprigtige personer som glædelig ville stille sig loyale overfor Kristus evangeliet, finder det særdeles vanskelig at yde entusiastisk støtte til en kirke som udviser så lidt af ånden i hans liv og lære, og som de fejlagtig er blevet fortalt at han grundlagde. Jesus grundlagde ikke den såkaldte kristne kirke, men han har, på alle måder som stemmer overens med hans væsen, støttet op om den som den bedste eksponent der findes for hans livsværk her på jorden.		195:10.9 (2085.1) Many earnest persons who would gladly yield loyalty to the Christ of the gospel find it very difficult enthusiastically to support a church which exhibits so little of the spirit of his life and teachings, and which they have been erroneously taught he founded. Jesus did not found the so-called Christian church, but he has, in every manner consistent with his nature, fostered it as the best existent exponent of his lifework on earth.
195:10.10 (2085.2) Hvis den kristne kirke bare ville vove at gøre Mesterens program til sit eget, ville tusinder af tilsyneladende ligeglade unge komme strømmende for at lade sig hverve til et sådan åndeligt foretagende, og de ville ikke nøle med at følge dette store eventyr til vejs ende.		195:10.10 (2085.2) If the Christian church would only dare to espouse the Master’s program, thousands of apparently indifferent youths would rush forward to enlist in such a spiritual undertaking, and they would not hesitate to go all the way through with this great adventure.
195:10.11 (2085.3) Kristendommen er for alvor truet af den undergang som kommer til udtryk i et af dens egne slagord: “Intet hus som kommer i strid med sig selv, kan blive stående”. Den ikke kristne del af verden vil næppe overgive sig til en kristendom som er opsplittet i sekter. Den levende Jesus er det eneste mulige håb for at forene kristendommen. Den sande kirke - Jesu broderskab - er usynlig, åndelig og kendetegnet ved sin enhed, ikke nødvendigvis ved sin ensartethed. Ensartethed er kendetegnet på den fysiske verden af mekanistisk natur. Åndelig enhed er frugten af trossamhørighed med den levende Jesus. Den synlige kirke burde nægte at fortsætte med at hæmme fremgangen for Guds rigets usynlige og åndelige broderskab. Og dette broderskab er bestemt til, i modsætning til en institutionaliseret social organisation, at blive til en levende organisme. Den kan godt benytte sig af sådanne sociale organisationer, men må ikke blive erstattet af dem.		195:10.11 (2085.3) Christianity is seriously confronted with the doom embodied in one of its own slogans: “A house divided against itself cannot stand.” The non-Christian world will hardly capitulate to a sect-divided Christendom. The living Jesus is the only hope of a possible unification of Christianity. The true church—the Jesus brotherhood—is invisible, spiritual, and is characterized by unity, not necessarily by uniformity. Uniformity is the earmark of the physical world of mechanistic nature. Spiritual unity is the fruit of faith union with the living Jesus. The visible church should refuse longer to handicap the progress of the invisible and spiritual brotherhood of the kingdom of God. And this brotherhood is destined to become a living organism in contrast to an institutionalized social organization. It may well utilize such social organizations, but it must not be supplanted by them.
195:10.12 (2085.4) Men selv det tyvende århundredes kristendom skal man ikke foragte. Den er et produkt af den kombinerede moralske genialitet hos gudkendende mennesker blandt mange folkeslag gennem mange tidsaldre, og den har vitterlig været en af de største kræfter i det godes tjeneste på jorden; derfor burde ingen mennesker tage let på den, til trods for dens iboende og oparbejdede mangler. Kristendommen er foresat i stand til at bevæge tænkende menneskers sind med mægtige moralske følelser.		195:10.12 (2085.4) But the Christianity of even the twentieth century must not be despised. It is the product of the combined moral genius of the God-knowing men of many races during many ages, and it has truly been one of the greatest powers for good on earth, and therefore no man should lightly regard it, notwithstanding its inherent and acquired defects. Christianity still contrives to move the minds of reflective men with mighty moral emotions.
195:10.13 (2085.5) Men der findes ingen undskyldninger for kirkens indblanding i handel og politik; sådanne ugudelig alliancer er et åbenlyst forræderi af Mesteren. Og de ægte sandhedselskere vil sent glemme at denne mægtige institutionaliserede kirke ofte har vovet at kvæle nyfødt tro og forfølge sandhedsbærere som kom til at optræde i uortodokse klædninger.		195:10.13 (2085.5) But there is no excuse for the involvement of the church in commerce and politics; such unholy alliances are a flagrant betrayal of the Master. And the genuine lovers of truth will be slow to forget that this powerful institutionalized church has often dared to smother newborn faith and persecute truth bearers who chanced to appear in unorthodox raiment.
195:10.14 (2085.6) Det er kun alt for sandt at en sådan kirke ikke ville have overlevet såfremt der ikke havde levet mennesker her i verden som foretrak en sådan tilbedelsesstil. Mange åndeligt magelige sjæle vil helst have en ældgammel og autoritativ religion præget af ritualer og hellige traditioner. Menneskets udvikling og åndelige fremskridt er tydeligvis ikke nok til at gøre alle i stand til at klare sig uden religiøse autoriteter. Og det usynlige broderskab af riget kan godt omfatte disse familiegrupper fra de forskellige sociale og temperamentsmæssige klasser af folket såfremt de bare er villige til virkelig at blive Guds åndeledede sønner. Men i dette Jesus broderskab findes der ingen plads for hverken sekterisk rivalisering og bitterhed mellem grupperingerne eller for selvudnævnt moralsk overlegenhed og åndelig ufejlbarlighed.		195:10.14 (2085.6) It is all too true that such a church would not have survived unless there had been men in the world who preferred such a style of worship. Many spiritually indolent souls crave an ancient and authoritative religion of ritual and sacred traditions. Human evolution and spiritual progress are hardly sufficient to enable all men to dispense with religious authority. And the invisible brotherhood of the kingdom may well include these family groups of various social and temperamental classes if they are only willing to become truly spirit-led sons of God. But in this brotherhood of Jesus there is no place for sectarian rivalry, group bitterness, nor assertions of moral superiority and spiritual infallibility.
195:10.15 (2086.1) Blandt den vestlige civilisations diverse befolkninger kan disse forskellige kristne grupperinger tjene til at lade mange forskellige typer af potentielle troende finde sig til rette, men en sådan opsplitning af kristenheden er en alvorlig svaghed når den begiver sig ind på at bringe Jesu budskab til Østens folk. Disse folkeracer forstår endnu ikke at der findes en Jesu religion uafhængig af, og i nogen grad adskilt fra kristendommen, som mere og mere er blevet en religion om Jesus.		195:10.15 (2086.1) These various groupings of Christians may serve to accommodate numerous different types of would-be believers among the various peoples of Western civilization, but such division of Christendom presents a grave weakness when it attempts to carry the gospel of Jesus to Oriental peoples. These races do not yet understand that there is a religion of Jesus separate, and somewhat apart, from Christianity, which has more and more become a religion about Jesus.
195:10.16 (2086.2) Urantias store håb ligger i muligheden for en ny åbenbaring af Jesus med en ny og udvidet fremstilling af hans frelsende budskab, således at de talrige familier af hans erklærede tilhængere af i dag vil blive åndelig forenet i kærlig tjeneste.		195:10.16 (2086.2) The great hope of Urantia lies in the possibility of a new revelation of Jesus with a new and enlarged presentation of his saving message which would spiritually unite in loving service the numerous families of his present-day professed followers.
195:10.17 (2086.3) Selv det sekulære uddannelsessystem kunne hjælpe til i denne store åndelige renæssance hvis det blot ville vie mere opmærksomhed til arbejdet med at lære ungdommen hvordan man kan engagere sig i livsplanlægning og i karakterudvikling. Hensigten med al uddannelse burde være at give bedre vækstvilkår for den højeste hensigt med livet: udviklingen af en majestætisk og afbalanceret personlighed. Behovet er stort for oplæring i moralsk selvdisciplin, i stedet for at give frie tøjler til så megen umiddelbar selvtilfredsstillelse. På et sådan grundlag kan religionen bidrage med sin åndelige tilskyndelse til udvidelse og berigelse af dette dødelige liv, til og med til sikkerheden og forhøjelsen af det evige liv.		195:10.17 (2086.3) Even secular education could help in this great spiritual renaissance if it would pay more attention to the work of teaching youth how to engage in life planning and character progression. The purpose of all education should be to foster and further the supreme purpose of life, the development of a majestic and well-balanced personality. There is great need for the teaching of moral discipline in the place of so much self-gratification. Upon such a foundation religion may contribute its spiritual incentive to the enlargement and enrichment of mortal life, even to the security and enhancement of life eternal.
195:10.18 (2086.4) Den kristne religion opstod som en improvisation, og derfor må den virke i lavt gear. Åndelige præstationer i højt gear må vente på den nye åbenbaring og på den mere almindelige accept af Jesu virkelige religion. Men kristendommen er en kraftfuld religion, når man tager i betragtning at nogle ganske almindelige disciple af en korsfæstet snedker satte den lære i sving som erobrede Romerverdenen på tre hundrede år og gik så videre med at sejre over de barbarer som styrtede Rom. Denne samme kristendom erobrede - opsugede og ophøjede - hele strømmen af hebraisk teologi og græsk filosofi. Og så, efter at denne kristne religion var faldet i koma i over tusinde år som en følge af en overdosis med mysterier og hedenskab, genopstod den og praktisk talt generobrede hele den vestlige verden. Kristendommen indeholder nok af Jesu lære til at gøre den udødelig.		195:10.18 (2086.4) Christianity is an extemporized religion, and therefore must it operate in low gear. High-gear spiritual performances must await the new revelation and the more general acceptance of the real religion of Jesus. But Christianity is a mighty religion, seeing that the commonplace disciples of a crucified carpenter set in motion those teachings which conquered the Roman world in three hundred years and then went on to triumph over the barbarians who overthrew Rome. This same Christianity conquered—absorbed and exalted—the whole stream of Hebrew theology and Greek philosophy. And then, when this Christian religion became comatose for more than a thousand years as a result of an overdose of mysteries and paganism, it resurrected itself and virtually reconquered the whole Western world. Christianity contains enough of Jesus’ teachings to immortalize it.
195:10.19 (2086.5) Hvis kristendommen blot kunne fatte mere af Jesu lære, kunne den bidrage så meget stærkere til at hjælpe det moderne menneske til at løse sine nye og stadig mere indviklede problemer.		195:10.19 (2086.5) If Christianity could only grasp more of Jesus’ teachings, it could do so much more in helping modern man to solve his new and increasingly complex problems.
195:10.20 (2086.6) Kristendommen lider under et stort handicap fordi den blandt verdens folk bliver opfattet som en del af vestens sociale system, industriel virksomhed og moralske standard; og dermed ser det ud til at kristendommen uforvarende har fremmet et samfund som vakler under skylden af at tolerere videnskab uden idealisme, politik uden principper, velstand uden arbejde, forlystelse uden mådehold, kundskab uden karakterstyrke, magt uden samvittighed og et næringsliv uden moral.		195:10.20 (2086.6) Christianity suffers under a great handicap because it has become identified in the minds of all the world as a part of the social system, the industrial life, and the moral standards of Western civilization; and thus has Christianity unwittingly seemed to sponsor a society which staggers under the guilt of tolerating science without idealism, politics without principles, wealth without work, pleasure without restraint, knowledge without character, power without conscience, and industry without morality.
195:10.21 (2086.7) Den moderne kristendoms håb ligger i at den ophøre med at fremme den vestlige kulturs sociale systemer og normer for industriel virksomhed mens den ydmygt bøjer sig ned frem for det kors som den så tappert viser sin ære, for derved på ny at lære af Jesus fra Nazaret de højeste sandheder det dødelige menneske nogensinde kan få at høre: det levende budskab om Guds Faderskab og menneskenes broderskab.		195:10.21 (2086.7) The hope of modern Christianity is that it should cease to sponsor the social systems and industrial policies of Western civilization while it humbly bows itself before the cross it so valiantly extols, there to learn anew from Jesus of Nazareth the greatest truths mortal man can ever hear—the living gospel of the fatherhood of God and the brotherhood of man.