Kapitel 54		Paper 54
Problemmer I Forbindelse Med Lucifers Oprør		Problems of the Lucifer Rebellion
54:0.1 (613.1) Det evolutionære menneske har svært ved helt at forstå betydningen af ondskab, fejl, synd og uretfærdighed. Mennesket er langsomt til at indse, at modstridende perfektion og ufuldkommenhed skaber potentiel ondskab; at modstridende sandhed og falskhed skaber forvirrende fejl; at den guddommelige begavelse med frit valg ender i de forskellige områder af synd og retfærdighed; at den vedvarende stræben efter guddommelighed fører til Guds rige i modsætning til den vedvarende afvisning, som fører til uretfærdighedens domæner.		54:0.1 (613.1) EVOLUTIONARY man finds it difficult fully to comprehend the significance and to grasp the meanings of evil, error, sin, and iniquity. Man is slow to perceive that contrastive perfection and imperfection produce potential evil; that conflicting truth and falsehood create confusing error; that the divine endowment of freewill choice eventuates in the divergent realms of sin and righteousness; that the persistent pursuit of divinity leads to the kingdom of God as contrasted with its continuous rejection, which leads to the domains of iniquity.
54:0.2 (613.2) Guderne hverken skaber ondskab eller tillader synd og oprør. Potentiel ondskab er tidseksisterende i et univers, der omfatter forskellige niveauer af perfektion, betydninger og værdier. Synd er potentiel i alle verdener, hvor ufuldkomne væsener er udstyret med evnen til at vælge mellem godt og ondt. Selve den modstridende tilstedeværelse af sandhed og usandhed, fakta og løgn, udgør potentialet for fejl. Det bevidste valg af det onde er synd; den bevidste afvisning af sandheden er fejl; den vedholdende stræben efter synd og fejl er uretfærdighed.		54:0.2 (613.2) The Gods neither create evil nor permit sin and rebellion. Potential evil is time-existent in a universe embracing differential levels of perfection meanings and values. Sin is potential in all realms where imperfect beings are endowed with the ability to choose between good and evil. The very conflicting presence of truth and untruth, fact and falsehood, constitutes the potentiality of error. The deliberate choice of evil constitutes sin; the willful rejection of truth is error; the persistent pursuit of sin and error is iniquity.
1. Sand og falsk frihed ^top		1. True and False Liberty ^top
54:1.1 (613.3) Af alle de forvirrende problemer, der er vokser ud af Lucifers oprør, har ingen forårsaget sværere vanskeligheder end den fejlslagne umodne evolutionære dødeliges evne til at skelne mellem sandt og falsk frihed.		54:1.1 (613.3) Of all the perplexing problems growing out of the Lucifer rebellion, none has occasioned more difficulty than the failure of immature evolutionary mortals to distinguish between true and false liberty.
54:1.2 (613.4) Sand frihed er tidernes søgen og belønningen for evolutionære fremskridt. Falsk frihed er det subtile bedrag af tidens fejl og rummets ondskab. Varig frihed er baseret på retfærdighedens virkelighed—intelligens, modenhed, broderskab og lighed.		54:1.2 (613.4) True liberty is the quest of the ages and the reward of evolutionary progress. False liberty is the subtle deception of the error of time and the evil of space. Enduring liberty is predicated on the reality of justice—intelligence, maturity, fraternity, and equity.
54:1.3 (613.5) Frihed er en selvødelæggende teknik i den kosmiske eksistens, når dens motivation er uintelligent, ubetinget og ukontrolleret. Sand frihed er progressivt relateret til virkeligheden og er altid opmærksom på social lighed, kosmisk retfærdighed, universets broderskab og guddommelige forpligtelser.		54:1.3 (613.5) Liberty is a self-destroying technique of cosmic existence when its motivation is unintelligent, unconditioned, and uncontrolled. True liberty is progressively related to reality and is ever regardful of social equity, cosmic fairness, universe fraternity, and divine obligations.
54:1.4 (613.6) Frihed er selvmorderisk, når den adskilles fra materiel retfærdighed, intellektuel retfærdiggørelse, social overbærenhed, moralsk pligt og åndelige værdier. Frihed eksisterer ikke uden den kosmiske virkelighed, og al personlighedsvirkelighed er proportional med dens guddommelige relationer.		54:1.4 (613.6) Liberty is suicidal when divorced from material justice, intellectual fairness, social forbearance, moral duty, and spiritual values. Liberty is nonexistent apart from cosmic reality, and all personality reality is proportional to its divinity relationships.
54:1.5 (613.7) Uhæmmet egenvilje og ureguleret selvudfoldelse er lig med uhæmmet egoisme, det ypperste af ugudelighed. Frihed uden den tilhørende og stadigt voksende erobring af selvet er et fantasifoster for egoistiske dødelige. Selvmotiveret frihed er en konceptuel illusion, et grusomt bedrag. Licens maskeret i frihedens klæder er forløberen for elendig trældom.		54:1.5 (613.7) Unbridled self-will and unregulated self-expression equal unmitigated selfishness, the acme of ungodliness. Liberty without the associated and ever-increasing conquest of self is a figment of egoistic mortal imagination. Self-motivated liberty is a conceptual illusion, a cruel deception. License masquerading in the garments of liberty is the forerunner of abject bondage.
54:1.6 (614.1) Sand frihed er forbundet med ægte selvrespekt; falsk frihed er selvbeundringens ledsager. Sand frihed er frugten af selvkontrol; falsk frihed er antagelsen om selvhævdelse. Selvkontrol fører til altruistisk tjeneste; selvforherligelse fører til udnyttelse af andre for selvisk forøgelse af et forfejlet individ, som er villig til at ofre retfærdig opnåelse for at besidde uretfærdig magt over sine medvæsener.		54:1.6 (614.1) True liberty is the associate of genuine self-respect; false liberty is the consort of self-admiration. True liberty is the fruit of self-control; false liberty, the assumption of self-assertion. Self-control leads to altruistic service; self-admiration tends towards the exploitation of others for the selfish aggrandizement of such a mistaken individual as is willing to sacrifice righteous attainment for the sake of possessing unjust power over his fellow beings.
54:1.7 (614.2) Selv visdom er kun guddommelig og sikker, når den er kosmisk i sit omfang og åndelig i sin motivation		54:1.7 (614.2) Even wisdom is divine and safe only when it is cosmic in scope and spiritual in motivation.
54:1.8 (614.3) Der er ingen fejl større end den form for selvbedrag, som får intelligente væsener til at kræve udøvelsen af magt over andre væsener med henblik på at fratage disse personer deres naturlige friheder. Den gyldne regel af menneskelig retfærdighed er i konflikt med alle sådan bedrag, uærlighed, selviskhed og uretfærdighed. Eneste sand og ægte frihed er forenelig med en kærlig styring og arbejde i barmhjertighed.		54:1.8 (614.3) There is no error greater than that species of self-deception which leads intelligent beings to crave the exercise of power over other beings for the purpose of depriving these persons of their natural liberties. The golden rule of human fairness cries out against all such fraud, unfairness, selfishness, and unrighteousness. Only true and genuine liberty is compatible with the reign of love and the ministry of mercy.
54:1.9 (614.4) Hvor vover den egenrådige skabning at krænke sine medmenneskers rettigheder i den personlige friheds navn, når universets højeste herskere står tilbage i barmhjertig respekt for disse viljesprærogativer og personlighedspotentialer! Intet væsen har i udøvelsen af sin formodede personlige frihed ret til at fratage noget andet væsen de eksistensprivilegier, der er tildelt af Skaberne og behørigt respekteret af alle deres loyale medarbejdere, underordnede og undersåtter.		54:1.9 (614.4) How dare the self-willed creature encroach upon the rights of his fellows in the name of personal liberty when the Supreme Rulers of the universe stand back in merciful respect for these prerogatives of will and potentials of personality! No being, in the exercise of his supposed personal liberty, has a right to deprive any other being of those privileges of existence conferred by the Creators and duly respected by all their loyal associates, subordinates, and subjects.
54:1.10 (614.5) Det evolutionære menneske kan være nødt til at kæmpe for sine materielle friheder med tyranner og undertrykkere i en verden af synd og uretfærdighed eller i de tidlige tider i en primitiv evolutionsfære, men ikke i morontiaverdenerne eller i åndesfærerne. Krig er det tidlige evolutionære menneskes arv, men i verdener med normal fremadskridende civilisation er fysisk kamp som en teknik til at rette op på racemæssige misforståelser for længst faldet i miskredit.		54:1.10 (614.5) Evolutionary man may have to contend for his material liberties with tyrants and oppressors on a world of sin and iniquity or during the early times of a primitive evolving sphere, but not so on the morontia worlds or on the spirit spheres. War is the heritage of early evolutionary man, but on worlds of normal advancing civilization physical combat as a technique of adjusting racial misunderstandings has long since fallen into disrepute.
2. Tyveri af friheden ^top		2. The Theft of Liberty ^top
54:2.1 (614.6) Med Sønnen og i Ånden projicerede Gud det evige Havona, og lige siden har der været et evigt mønster af koordineret deltagelse i skabelses—deling. Dette mønster for deling er mesterdesignet for hver eneste af Guds sønner og døtre, der drager ud i rummet for at engagere sig i forsøget på at duplikere den evige fuldkommenheds centralunivers i tiden.		54:2.1 (614.6) With the Son and in the Spirit did God project eternal Havona, and ever since has there obtained the eternal pattern of co-ordinate participation in creation—sharing. This pattern of sharing is the master design for every one of the Sons and Daughters of God who go out into space to engage in the attempt to duplicate in time the central universe of eternal perfection.
54:2.2 (614.7) Ethvert væsen i ethvert univers under udvikling, som stræber efter at gøre Faderens vilje, er bestemt til at blive partner med skaberne i tid og rum i dette storslåede eventyr med at opnå erfaringsmæssig fuldkommenhed. Hvis dette ikke var sandt, ville Faderen næppe have udstyret sådanne skabninger med kreativ fri vilje, og han ville heller ikke indvie dem, faktisk gå i partnerskab med dem ved hjælp af sin egen ånd.		54:2.2 (614.7) Every creature of every evolving universe who aspires to do the Father’s will is destined to become the partner of the time-space Creators in this magnificent adventure of experiential perfection attainment. Were this not true, the Father would have hardly endowed such creatures with creative free will, neither would he indwell them, actually go into partnership with them by means of his own spirit.
54:2.3 (614.8) Lucifers dårskab var forsøget på at gøre det umulige, at kortslutte tiden i et erfaringsbaseret univers. Lucifers forbrydelse var forsøget på at fratage alle personligheder i Satania deres kreative rettigheder, den uerkendte indskrænkning af skabningernes personlige deltagelse—deltagelse af fri vilje—i den lange evolutionære kamp for at opnå status som lys og liv både individuelt og kollektivt. Ved at gøre dette satte denne engang hersker over jeres system det timelige formål med sin egen vilje i direkte modstrid med det evige formål med Guds vilje, som den er åbenbaret i tildelingen af fri vilje til alle personlige skabninger. Lucifers oprør truede således med den størst mulige krænkelse af det frie viljesvalg hos opstigerne og tjenerne i Satanias system—en trussel om for evigt at fratage hvert eneste af disse væsener den spændende oplevelse af at bidrage med noget personligt og unikt til det langsomt voksende monument over erfaringsbaseret visdom, som engang vil eksistere som Satanias fuldkomne system. Således står Lucifer-manifestet, forklædt som frihed, frem i fornuftens klare lys som en monumental trussel om at fuldbyrde tyveriet af personlig frihed og at gøre det i et omfang, som kun er blevet forsøgt to gange i hele Nebadons historie.		54:2.3 (614.8) Lucifer’s folly was the attempt to do the nondoable, to short-circuit time in an experiential universe. Lucifer’s crime was the attempted creative disenfranchisement of every personality in Satania, the unrecognized abridgment of the creature’s personal participation—freewill participation—in the long evolutionary struggle to attain the status of light and life both individually and collectively. In so doing this onetime Sovereign of your system set the temporal purpose of his own will directly athwart the eternal purpose of God’s will as it is revealed in the bestowal of free will upon all personal creatures. The Lucifer rebellion thus threatened the maximum possible infringement of the freewill choice of the ascenders and servers of the system of Satania—a threat forevermore to deprive every one of these beings of the thrilling experience of contributing something personal and unique to the slowly erecting monument to experiential wisdom which will sometime exist as the perfected system of Satania. Thus does the Lucifer manifesto, masquerading in the habiliments of liberty, stand forth in the clear light of reason as a monumental threat to consummate the theft of personal liberty and to do it on a scale that has been approached only twice in all the history of Nebadon.
54:2.4 (615.1) Kort sagt, hvad Gud havde givet mennesker og engle, ville Lucifer have taget fra dem, det vil sige det guddommelige privilegium at deltage i skabelsen af deres egen skæbne og skæbnen for dette lokale system af beboede verdener.		54:2.4 (615.1) In short, what God had given men and angels Lucifer would have taken away from them, that is, the divine privilege of participating in the creation of their own destinies and of the destiny of this local system of inhabited worlds.
54:2.5 (615.2) Intet væsen i hele universet har den retmæssige frihed til at fratage et andet væsen den sande frihed, retten til at elske og blive elsket, privilegiet til at tilbede Gud og tjene sine medmennesker.		54:2.5 (615.2) No being in all the universe has the rightful liberty to deprive any other being of true liberty, the right to love and be loved, the privilege of worshiping God and of serving his fellows.
3. Forsinkelse af retfærdighed ^top		3. The Time Lag of Justice ^top
54:3.1 (615.3) De moralske viljesvæsner i de evolutionære verdener er altid plaget af det ureflekterede spørgsmål om, hvorfor de altvidende Skabere tillader ondskab og synd. De forstår ikke, at begge dele er uundgåelige, hvis skabningen virkelig skal være fri. Det udviklende menneskes eller den udsøgte engels frie vilje er ikke blot et filosofisk begreb, et symbolsk ideal. Menneskets evne til at vælge godt eller ondt er en realitet i universet. Denne frihed til selv at vælge er en gave fra de Højeste Herskere, og de vil ikke tillade noget væsen eller nogen gruppe af væsener at fratage en eneste personlighed i det store univers denne guddommeligt skænkede frihed—ikke engang for at tilfredsstille sådanne vildledte og uvidende væsener i nydelsen af denne fejlagtigt kaldte personlige frihed.		54:3.1 (615.3) The moral will creatures of the evolutionary worlds are always bothered with the unthinking question as to why the all-wise Creators permit evil and sin. They fail to comprehend that both are inevitable if the creature is to be truly free. The free will of evolving man or exquisite angel is not a mere philosophic concept, a symbolic ideal. Man’s ability to choose good or evil is a universe reality. This liberty to choose for oneself is an endowment of the Supreme Rulers, and they will not permit any being or group of beings to deprive a single personality in the wide universe of this divinely bestowed liberty—not even to satisfy such misguided and ignorant beings in the enjoyment of this misnamed personal liberty.
54:3.2 (615.4) Selvom bevidst og helhjertet identifikation med det onde (synd) svarer til ikke-eksistens (tilintetgørelse), skal der altid gribes ind mellem tidspunktet for en sådan personlig identifikation med synd og udførelsen af straffen—det automatiske resultat af en sådan forsætlig omfavnelse af det onde—være en tidsperiode, der er tilstrækkelig lang til at tillade en sådan afgørelse af et sådant individs universstatus, som vil vise sig at være helt tilfredsstillende for alle relaterede universpersonligheder, og som vil være så retfærdig og fair, at den vinder synderens egen godkendelse.		54:3.2 (615.4) Although conscious and wholehearted identification with evil (sin) is the equivalent of nonexistence (annihilation), there must always intervene between the time of such personal identification with sin and the execution of the penalty—the automatic result of such a willful embrace of evil—a period of time of sufficient length to allow for such an adjudication of such an individual’s universe status as will prove entirely satisfactory to all related universe personalities, and which will be so fair and just as to win the approval of the sinner himself.
54:3.3 (615.5) Men hvis dette univers, der gør oprør mod sandhedens og godhedens virkelighed, nægter at godkende dommen, og hvis den skyldige i sit hjerte kender retfærdigheden af sin domfældelse, men nægter at komme med en sådan tilståelse, så må eksekveringen af dommen udsættes i overensstemmelse med Dagenes Ældstes skøn. Og Dagenes Ældste nægter at tilintetgøre noget væsen, før alle moralske værdier og alle åndelige realiteter er udslettet, både hos den onde og hos alle relaterede støtter og mulige sympatisører.		54:3.3 (615.5) But if this universe rebel against the reality of truth and goodness refuses to approve the verdict, and if the guilty one knows in his heart the justice of his condemnation but refuses to make such confession, then must the execution of sentence be delayed in accordance with the discretion of the Ancients of Days. And the Ancients of Days refuse to annihilate any being until all moral values and all spiritual realities are extinct, both in the evildoer and in all related supporters and possible sympathizers.
4. Barmhjertighedens forsinkelsen ^top		4. The Mercy Time Lag ^top
54:4.1 (615.6) Et andet lidt vanskeligt forklarligt problem i konstellationen Norlatiadek er årsagerne til, at Lucifer, Satan og de faldne prinser fik lov til at lave ulykker så længe, før de blev pågrebet, interneret og dømt.		54:4.1 (615.6) Another problem somewhat difficult of explanation in the constellation of Norlatiadek pertains to the reasons for permitting Lucifer, Satan, and the fallen princes to work mischief so long before being apprehended, interned, and adjudicated.
54:4.2 (616.1) Forældre, der har født og opdraget børn, er bedre i stand til at forstå, hvorfor Mikael, en skabende far, kan være langsom til at fordømme og ødelægge sine egne sønner. Jesu historie om den fortabte søn illustrerer godt, hvordan en kærlig far længe kan vente på et vildfarent barns omvendelse.		54:4.2 (616.1) Parents, those who have borne and reared children, are better able to understand why Michael, a Creator-father, might be slow to condemn and destroy his own Sons. Jesus’ story of the prodigal son well illustrates how a loving father can long wait for the repentance of an erring child.
54:4.3 (616.2) Selve den kendsgerning, at et væsen, der gør ondt, faktisk kan vælge at gøre noget forkert—begå synd—etablerer den frie vilje og retfærdiggør fuldt ud enhver forsinkelse i udførelsen af retfærdighed, forudsat at den forlængede nåde kan føre til omvendelse og rehabilitering.		54:4.3 (616.2) The very fact that an evil-doing creature can actually choose to do wrong—commit sin—establishes the fact of free-willness and fully justifies any length delay in the execution of justice provided the extended mercy might conduce to repentance and rehabilitation.
54:4.4 (616.3) De fleste af de friheder, Lucifer søgte, havde han allerede; andre skulle han modtage i fremtiden. Alle disse dyrebare goder gik tabt, fordi man gav efter for utålmodighed og et ønske om at eje det, man ønsker nu, og at eje det på trods af alle forpligtelser til at respektere rettighederne og frihederne for alle andre væsener, der udgør universernes univers. Etiske forpligtelser er medfødte, guddommelige og universelle.		54:4.4 (616.3) Most of the liberties which Lucifer sought he already had; others he was to receive in the future. All these precious endowments were lost by giving way to impatience and yielding to a desire to possess what one craves now and to possess it in defiance of all obligation to respect the rights and liberties of all other beings composing the universe of universes. Ethical obligations are innate, divine, and universal.
54:4.5 (616.4) Vi kender mange grunde til, at de Højeste Herskere ikke straks tilintetgjorde eller internerede lederne af Lucifer-oprøret. Der er uden tvivl endnu andre og muligvis bedre grunde, som vi ikke kender. De barmhjertige træk ved denne forsinkelse i udførelsen af retfærdighed blev personligt udvist af Mikael af Nebadon. Hvis det ikke var for denne Skaberfaders kærlighed til sine vildfarne sønner, ville superuniversets højeste retfærdighed have handlet. Hvis en episode som Lucifers oprør havde fundet sted i Nebadon, mens Mikael var inkarneret på Urantia, kunne anstifterne af denne ondskab være blevet tilintetgjort øjeblikkeligt og fuldstændigt.		54:4.5 (616.4) There are many reasons known to us why the Supreme Rulers did not immediately destroy or intern the leaders of the Lucifer rebellion. There are no doubt still other and possibly better reasons unknown to us. The mercy features of this delay in the execution of justice were extended personally by Michael of Nebadon. Except for the affection of this Creator-father for his erring Sons, the supreme justice of the superuniverse would have acted. If such an episode as the Lucifer rebellion had occurred in Nebadon while Michael was incarnated on Urantia, the instigators of such evil might have been instantly and absolutely annihilated.
54:4.6 (616.5) Den højeste retfærdighed kan handle øjeblikkeligt, når den ikke begrænses af guddommelig barmhjertighed. Men barmhjertighedens tjeneste over for tidens og rummets børn sørger altid for denne tidsforsinkelse, dette frelsende interval mellem såtid og høst. Hvis såsæden er god, giver dette interval mulighed for at afprøve og opbygge karakteren; hvis såsæden er ond, giver denne barmhjertige forsinkelse tid til omvendelse og rettelse. Denne forsinkelse i domsafsigelsen og henrettelsen af ondsinded er iboende i de syv superuniverseres barmhjertighed. Denne barmhjertighedens begrænsning af retfærdigheden beviser, at Gud er kærlighed, og at en sådan kærlighedsgud dominerer universerne og i barmhjertighed kontrollerer alle sine skabningers skæbne og dom.		54:4.6 (616.5) Supreme justice can act instantly when not restrained by divine mercy. But the ministry of mercy to the children of time and space always provides for this time lag, this saving interval between seedtime and harvest. If the seed sowing is good, this interval provides for the testing and upbuilding of character; if the seed sowing is evil, this merciful delay provides time for repentance and rectification. This time delay in the adjudication and execution of evildoers is inherent in the mercy ministry of the seven superuniverses. This restraint of justice by mercy proves that God is love, and that such a God of love dominates the universes and in mercy controls the fate and judgment of all his creatures.
54:4.7 (616.6) Barmhjertighedens tidsforsinkelser er et mandat fra Skabernes frie vilje. Der er noget godt at hente i universet fra denne tålmodighedens teknik til at håndtere syndige oprørere. Mens det er alt for sandt, at der ikke kan komme noget godt ud af det onde for den, der overvejer og udfører det onde, er det lige så sandt, at alle ting (inklusive ondskab, potentiel og manifest) arbejder sammen for det gode for alle væsener, der kender Gud, elsker at gøre hans vilje og stiger op mod Paradis i overensstemmelse med hans evige plan og guddommelige formål.		54:4.7 (616.6) The mercy delays of time are by the mandate of the free will of the Creators. There is good to be derived in the universe from this technique of patience in dealing with sinful rebels. While it is all too true that good cannot come of evil to the one who contemplates and performs evil, it is equally true that all things (including evil, potential and manifest) work together for good to all beings who know God, love to do his will, and are ascending Paradiseward according to his eternal plan and divine purpose.
54:4.8 (616.7) Men disse barmhjertighedsforsinkelser er ikke uendelige. På trods af den lange forsinkelse (som tid regnes på Urantia) i afgørelsen af Lucifers oprør, kan vi registrere, at i den periode, hvor denne åbenbaring fandt sted, blev den første høring i den verserende sag om Gabriel vs. Lucifer afholdt på Uversa, og kort tid efter blev der udstedt et mandat fra Dagenes Ældste om, at Satan fremover skal være indespærret i fængselsverdenen sammen med Lucifer. Dette sætter en stopper for Satans mulighed for at aflægge yderligere besøg i nogen af Satanias faldne verdener. Retfærdighed i et univers domineret af barmhjertighed kan være langsom, men den er sikker.		54:4.8 (616.7) But these mercy delays are not interminable. Notwithstanding the long delay (as time is reckoned on Urantia) in adjudicating the Lucifer rebellion, we may record that, during the time of effecting this revelation, the first hearing in the pending case of Gabriel vs. Lucifer was held on Uversa, and soon thereafter there issued the mandate of the Ancients of Days directing that Satan be henceforth confined to the prison world with Lucifer. This ends the ability of Satan to pay further visits to any of the fallen worlds of Satania. Justice in a mercy-dominated universe may be slow, but it is certain.
5. Visdom med forsinkelse ^top		5. The Wisdom of Delay ^top
54:5.1 (617.1) Af de mange grunde, jeg kender til, hvorfor Lucifer og hans forbundsfæller ikke tidligere blev interneret eller dømt, har jeg tilladelse til at recitere følgende:		54:5.1 (617.1) Of the many reasons known to me as to why Lucifer and his confederates were not sooner interned or adjudicated, I am permitted to recite the following:
54:5.2 (617.2) 1. Barmhjertighed kræver, at enhver, der gør noget forkert, har tilstrækkelig tid til at formulere en bevidst og fuldt valgt holdning til sine onde tanker og syndige handlinger.		54:5.2 (617.2) 1. Mercy requires that every wrongdoer have sufficient time in which to formulate a deliberate and fully chosen attitude regarding his evil thoughts and sinful acts.
54:5.3 (617.3) 2. Den højeste retfærdighed er domineret af en Faders kærlighed; derfor vil retfærdighed aldrig ødelægge det, som barmhjertighed kan redde. Tid til at acceptere frelse er givet enhver ondskabsfuld person		54:5.3 (617.3) 2. Supreme justice is dominated by a Father’s love; therefore will justice never destroy that which mercy can save. Time to accept salvation is vouchsafed every evildoer.
54:5.4 (617.4) 3. Ingen kærlig far er nogensinde forhastet med at straffe et familiemedlem, der har begået fejl. Tålmodighed kan ikke fungere uafhængigt af tid.		54:5.4 (617.4) 3. No affectionate father is ever precipitate in visiting punishment upon an erring member of his family. Patience cannot function independently of time.
54:5.5 (617.5) 4. Selvom forseelser altid er skadelige for en familie, formaner visdom og kærlighed de retskafne børn til at bære over med en fejlagtig bror i den tid, som den kærlige far giver synderen til at indse sine fejltagelser og tage imod frelsen.		54:5.5 (617.5) 4. While wrongdoing is always deleterious to a family, wisdom and love admonish the upright children to bear with an erring brother during the time granted by the affectionate father in which the sinner may see the error of his way and embrace salvation.
54:5.6 (617.6) 5. Uanset Mikaels holdning til Lucifer, og uanset at han var Lucifers Skaber-far, lå det ikke inden for Skabersønnens område at udøve summarisk jurisdiktion over den frafaldne Systemhersker, fordi han på det tidspunkt ikke havde afsluttet sin overdragelseskarriere og dermed opnået ubetinget suverænitet over Nebadon.		54:5.6 (617.6) 5. Regardless of Michael’s attitude toward Lucifer, notwithstanding his being Lucifer’s Creator-father, it was not in the province of the Creator Son to exercise summary jurisdiction over the apostate System Sovereign because he had not then completed his bestowal career, thereby attaining unqualified sovereignty of Nebadon.
54:5.7 (617.7) 6. Dagenes Ældste kunne have udslettet disse oprørere med det samme, men de udsletter sjældent lovovertrædere uden en fuld høring. I dette tilfælde nægtede de at underkende Mikaels beslutninger.		54:5.7 (617.7) 6. The Ancients of Days could have immediately annihilated these rebels, but they seldom execute wrongdoers without a full hearing. In this instance they refused to overrule the Michael decisions.
54:5.8 (617.8) 7. Det er klart, at Immanuel rådede Mikael til at holde sig væk fra oprørerne og tillade oprøret at forfølge et naturligt forløb af selvudslettelse. Og visdommen i Dagenes Forenede er den tidsmæssige refleksion af den forenede visdom i Paradisets Treenighed.		54:5.8 (617.8) 7. It is evident that Immanuel counseled Michael to remain aloof from the rebels and allow rebellion to pursue a natural course of self-obliteration. And the wisdom of the Union of Days is the time reflection of the united wisdom of the Paradise Trinity.
54:5.9 (617.9) 8. Dagenes trofaste på Edentia rådede Konstellationens Fædre til at give oprørerne frit løb, så al sympati for disse forbrydere hurtigst muligt kunne rykkes op med rode i hjerterne på alle nuværende og fremtidige borgere i Norlatiadek—alle dødelige, morontia eller åndelige væsener.		54:5.9 (617.9) 8. The Faithful of Days on Edentia advised the Constellation Fathers to allow the rebels free course to the end that all sympathy for these evildoers should be the sooner uprooted in the hearts of every present and future citizen of Norlatiadek—every mortal, morontia, or spirit creature.
54:5.10 (617.10) 9. På Jerusem rådede den personlige repræsentant for Orvontons Højeste Udøvende Gabriel til at fremme alle levende væseners fulde mulighed for at modne et bevidst valg i de spørgsmål, der var involveret i Lucifers Frihedserklæring. Da spørgsmålet om oprør var blevet rejst, skildrede Gabriels nødrådgiver i Paradiset, at hvis ikke alle væsener i Norlatiadek- fik en sådan fuld og fri mulighed, så ville Paradisets karantæne mod alle sådanne mulige halvhjertede eller tvivlrådige væsener blive udvidet i selvbeskyttelse mod hele konstellationen. For at holde Paradisets døre til opstigning åbne for Norlatiadeks væsener, var det nødvendigt at sørge for oprørets fulde udvikling og at sikre en fuldstændig beslutsom holdning hos alle væsener, der på nogen måde var berørt af det.		54:5.10 (617.10) 9. On Jerusem the personal representative of the Supreme Executive of Orvonton counseled Gabriel to foster full opportunity for every living creature to mature a deliberate choice in those matters involved in the Lucifer Declaration of Liberty. The issues of rebellion having been raised, the Paradise emergency adviser of Gabriel portrayed that, if such full and free opportunity were not given all Norlatiadek creatures, then would the Paradise quarantine against all such possible halfhearted or doubt-stricken creatures be extended in self-protection against the entire constellation. To keep open the Paradise doors of ascension to the beings of Norlatiadek, it was necessary to provide for the full development of rebellion and to insure the complete determination of attitude on the part of all beings in any way concerned therewith.
54:5.11 (617.11) 10. Den guddommelige minister for Salvington udstedte som sin tredje uafhængige proklamation et mandat, der påbød, at der ikke blev gjort noget for at helbrede halvt, kujonagtigt undertrykke eller på anden måde skjule oprørernes og oprørets hæslige ansigt. Engleskarerne blev instrueret i at arbejde for fuld afsløring og ubegrænset mulighed for at udtrykke synd som den hurtigste teknik til at opnå den perfekte og endelige helbredelse af ondskabens og syndens pest.		54:5.11 (617.11) 10. The Divine Minister of Salvington issued as her third independent proclamation a mandate directing that nothing be done to half cure, cowardly suppress, or otherwise hide the hideous visage of rebels and rebellion. The angelic hosts were directed to work for full disclosure and unlimited opportunity for sin-expression as the quickest technique of achieving the perfect and final cure of the plague of evil and sin.
54:5.12 (618.1) 11. Et nødråd af eks-dødelige bestående af Mægtige Budbringere, glorificerede dødelige, der havde haft personlig erfaring med lignende situationer, blev sammen med deres kolleger organiseret på Jerusem. De rådgav Gabriel om, at mindst tre gange så mange væsener ville blive ført på afveje, hvis man forsøgte sig med vilkårlige eller summariske metoder til undertrykkelse. Hele Uversas korps af rådgivere var enige om at råde Gabriel til at lade oprøret gå sin fulde og naturlige gang, selv om det skulle tage en million år at afvikle konsekvenserne.		54:5.12 (618.1) 11. An emergency council of ex-mortals consisting of Mighty Messengers, glorified mortals who had had personal experience with like situations, together with their colleagues, was organized on Jerusem. They advised Gabriel that at least three times the number of beings would be led astray if arbitrary or summary methods of suppression were attempted. The entire Uversa corps of counselors concurred in advising Gabriel to permit the rebellion to take its full and natural course, even if it should require a million years to wind up the consequences.
54:5.13 (618.2) 12. Tid, selv i et tidsunivers, er relativ: Hvis en dødelig på Urantia med en gennemsnitlig livslængde begik en forbrydelse, som udløste et verdensomspændende kaos, og hvis han blev pågrebet, dømt og henrettet inden for to eller tre dage efter forbrydelsen, ville det så virke som lang tid for dig? Og dog ville det være tættere på en sammenligning med længden af Lucifers liv, selv hvis hans dom, som nu er påbegyndt, ikke skulle være afsluttet før om hundrede tusinde Urantia år. Det relative tidsforløb set fra Uversa, hvor retssagen verserer, kunne angives ved at sige, at Lucifers forbrydelse blev bragt for retten inden for to og et halvt sekund efter, at den var begået. Fra Paradisets synsvinkel er dommen samtidig med vedtagelsen.		54:5.13 (618.2) 12. Time, even in a universe of time, is relative: If a Urantia mortal of average length of life should commit a crime which precipitated world-wide pandemonium, and if he were apprehended, tried, and executed within two or three days of the commission of the crime, would it seem a long time to you? And yet that would be nearer a comparison with the length of Lucifer’s life even if his adjudication, now begun, should not be completed for a hundred thousand Urantia years. The relative lapse of time from the viewpoint of Uversa, where the litigation is pending, could be indicated by saying that the crime of Lucifer was being brought to trial within two and a half seconds of its commission. From the Paradise viewpoint the adjudication is simultaneous with the enactment.
54:5.14 (618.3) Der er lige så mange grunde til ikke vilkårligt at stoppe Lucifers oprør, som ville være delvist forståelige for dig, men som jeg ikke har tilladelse til at fortælle om. Jeg kan oplyse dig om, at vi på Uversa underviser i otteogfyrre grunde til at lade ondskaben løbe sin egen moralske fallit og åndelige udslettelse i møde. Jeg tvivler ikke på, at der er lige så mange yderligere grunde, som jeg ikke kender til.		54:5.14 (618.3) There are an equal number of reasons for not arbitrarily stopping the Lucifer rebellion which would be partially comprehensible to you, but which I am not permitted to narrate. I may inform you that on Uversa we teach forty-eight reasons for permitting evil to run the full course of its own moral bankruptcy and spiritual extinction. I doubt not that there are just as many additional reasons not known to me.
6. Kærligheden sejrer ^top		6. The Triumph of Love ^top
54:6.1 (618.4) Uanset hvilke vanskeligheder evolutionære dødelige kan støde på i deres bestræbelser på at forstå Lucifers oprør, bør det stå klart for alle reflekterende tænkere, at teknikken til at håndtere oprørerne er en retfærdiggørelse af guddommelig kærlighed. Den kærlige barmhjertighed over for oprørerne ser ud til at have involveret mange uskyldige væsener i prøvelser og trængsler, men alle disse fortvivlede personligheder kan trygt stole på, at de alvidende dommere vil afgøre deres skæbne i barmhjertighed såvel som retfærdighed.		54:6.1 (618.4) Whatever the difficulties evolutionary mortals may encounter in their efforts to understand the Lucifer rebellion, it should be clear to all reflective thinkers that the technique of dealing with the rebels is a vindication of divine love. The loving mercy extended to the rebels does seem to have involved many innocent beings in trials and tribulations, but all these distraught personalities may securely depend upon the all-wise Judges to adjudicate their destinies in mercy as well as justice.
54:6.2 (618.5) I al deres omgang med intelligente væsener er både Skabersønnen og hans Paradisfar domineret af kærlighed. Det er umuligt at forstå mange faser af universets herskeres holdning til rebeller og oprør—synd og syndere—medmindre man husker på, at Gud som Fader har forrang for alle andre faser af guddommens manifestation i alle guddommens forhold til menneskeheden. Man bør også huske på, at Paradisets Skabersønner alle er motiveret af barmhjertighed.		54:6.2 (618.5) In all their dealings with intelligent beings, both the Creator Son and his Paradise Father are love dominated. It is impossible to comprehend many phases of the attitude of the universe rulers toward rebels and rebellion—sin and sinners—unless it be remembered that God as a Father takes precedence over all other phases of Deity manifestation in all the dealings of divinity with humanity. It should also be recalled that the Paradise Creator Sons are all mercy motivated.
54:6.3 (618.6) Hvis en kærlig far i en stor familie vælger at vise barmhjertighed over for et af sine børn, som har gjort sig skyldig i en alvorlig forseelse, kan det meget vel være, at denne barmhjertighed over for det uopdragne barn midlertidigt vil gå ud over alle de andre og velopdragne børn. Sådanne eventualiteter er uundgåelige; en sådan risiko er uadskillelig fra den faktiske situation, det er at have en kærlig forælder og at være medlem af en familiegruppe. Hvert medlem af en familie nyder godt af alle de andre medlemmers retskafne opførsel; på samme måde må hvert medlem lide under de umiddelbare tidsmæssige konsekvenser af alle de andre medlemmers dårlige opførsel. Familier, grupper, nationer, racer, verdener, systemer, konstellationer og universer er associationsforhold, der besidder individualitet; og derfor høster hvert medlem af en sådan gruppe, stor eller lille, fordelene og lider under konsekvenserne af alle de andre gruppemedlemmers rette og forkerte handlinger.		54:6.3 (618.6) If an affectionate father of a large family chooses to show mercy to one of his children guilty of grievous wrongdoing, it may well be that the extension of mercy to this misbehaving child will work a temporary hardship upon all the other and well-behaved children. Such eventualities are inevitable; such a risk is inseparable from the reality situation of having a loving parent and of being a member of a family group. Each member of a family profits by the righteous conduct of every other member; likewise must each member suffer the immediate time-consequences of the misconduct of every other member. Families, groups, nations, races, worlds, systems, constellations, and universes are relationships of association which possess individuality; and therefore does every member of any such group, large or small, reap the benefits and suffer the consequences of the rightdoing and the wrongdoing of all other members of the group concerned.
54:6.4 (619.1) Men én ting bør stå klart: Hvis du kommer til at lide under de onde konsekvenser af et familiemedlems synd, en medborger eller en meddødelig, endda oprør i systemet eller andre steder—uanset hvad du måtte blive nødt til at udholde på grund af dine medarbejderes, medborgeres eller overordnedes forseelser—kan du hvile i den evige forvisning om, at sådanne trængsler er forbigående lidelser. Ingen af disse broderlige konsekvenser af dårlig opførsel i gruppen kan nogensinde bringe dine evige udsigter i fare eller i den mindste grad fratage dig din guddommelige ret til opstigning til Paradis og opnåelse af Gud.		54:6.4 (619.1) But one thing should be made clear: If you are made to suffer the evil consequences of the sin of some member of your family, some fellow citizen or fellow mortal, even rebellion in the system or elsewhere—no matter what you may have to endure because of the wrongdoing of your associates, fellows, or superiors—you may rest secure in the eternal assurance that such tribulations are transient afflictions. None of these fraternal consequences of misbehavior in the group can ever jeopardize your eternal prospects or in the least degree deprive you of your divine right of Paradise ascension and God attainment.
54:6.5 (619.2) Og der er kompensation for disse prøvelser, forsinkelser og skuffelser, som uvægerligt ledsager oprørets synd. Af de mange værdifulde følger af Lucifers oprør, som kunne nævnes, vil jeg kun henlede opmærksomheden på de forbedrede karrierer for de dødelige opstigere, Jerusems borgere, som ved at modstå syndens spidsfindigheder placerede sig selv i rækken til at blive fremtidige Mægtige Budbringere, medlemmer af min egen orden. Ethvert væsen, der bestod prøven i den onde episode, avancerede derved straks sin administrative status og øgede sit åndelige værd.		54:6.5 (619.2) And there is compensation for these trials, delays, and disappointments which invariably accompany the sin of rebellion. Of the many valuable repercussions of the Lucifer rebellion which might be named, I will only call attention to the enhanced careers of those mortal ascenders, the Jerusem citizens, who, by withstanding the sophistries of sin, placed themselves in line for becoming future Mighty Messengers, fellows of my own order. Every being who stood the test of that evil episode thereby immediately advanced his administrative status and enhanced his spiritual worth.
54:6.6 (619.3) I begyndelsen så Lucifer-omvæltningen ud til at være en ren katastrofe for systemet og for universet. Gradvist begyndte der at komme fordele. Da der var gået femogtyve tusind år af systemets tid (tyve tusind år af Urantias tid), begyndte Melkisedekerne at undervise i, at det gode, der var resultatet af Lucifers dårskab, var kommet til at svare til det onde, der var påført. Summen af det onde var på det tidspunkt blevet næsten stationær og fortsatte kun med at stige på visse isolerede verdener, mens de gavnlige følger fortsatte med at formere sig og strække sig ud gennem universet og superuniverset, selv til Havona. Melkisedekerne lærer nu, at det gode, som Satania-oprøret resulterede i, er mere end tusind gange summen af alt det onde.		54:6.6 (619.3) At first the Lucifer upheaval appeared to be an unmitigated calamity to the system and to the universe. Gradually benefits began to accrue. With the passing of twenty-five thousand years of system time (twenty thousand years of Urantia time), the Melchizedeks began to teach that the good resulting from Lucifer’s folly had come to equal the evil incurred. The sum of evil had by that time become almost stationary, continuing to increase only on certain isolated worlds, while the beneficial repercussions continued to multiply and extend out through the universe and superuniverse, even to Havona. The Melchizedeks now teach that the good resulting from the Satania rebellion is more than a thousand times the sum of all the evil.
54:6.7 (619.4) Men en sådan ekstraordinær og velgørende høst af forseelser kunne kun frembringes af den vise, guddommelige og barmhjertige holdning hos alle Lucifers overordnede, der strækker sig fra Konstellationsfædrene på Edentia til den Universelle Fader i Paradis. Den tid, der er gået, har forstærket det gode, der kan udledes af Lucifers dårskab; og eftersom det onde, der skulle straffes, var ganske fuldt udviklet inden for en forholdsvis kort tid, er det indlysende, at universets alvidende og fremsynede herskere ville være sikre på at forlænge den tid, inden for hvilken man kunne høste stadig mere gavnlige resultater. Uanset de mange andre grunde til at forsinke pågribelsen og domsafsigelsen over Satania-oprørerne, ville denne ene gevinst have været nok til at forklare, hvorfor disse syndere ikke blev interneret før, og hvorfor de ikke er blevet dømt og tilintetgjort.		54:6.7 (619.4) But such an extraordinary and beneficent harvest of wrongdoing could only be brought about by the wise, divine, and merciful attitude of all of Lucifer’s superiors, extending from the Constellation Fathers on Edentia to the Universal Father on Paradise. The passing of time has enhanced the consequential good to be derived from the Lucifer folly; and since the evil to be penalized was quite fully developed within a comparatively short time, it is apparent that the all-wise and farseeing universe rulers would be certain to extend the time in which to reap increasingly beneficial results. Regardless of the many additional reasons for delaying the apprehension and adjudication of the Satania rebels, this one gain would have been enough to explain why these sinners were not sooner interned, and why they have not been adjudicated and destroyed.
54:6.8 (619.5) Kortsynede og tidsbundne dødelige sind bør være langsomme til at kritisere tidsforsinkelserne hos de fremsynede og alvidende administratorer af universets anliggender.		54:6.8 (619.5) Shortsighted and time-bound mortal minds should be slow to criticize the time delays of the farseeing and all-wise administrators of universe affairs.
54:6.9 (620.1) En fejl i den menneskelige tankegang i forhold til disse problemer består i ideen om, at alle evolutionære dødelige på en planet under udvikling ville vælge at gå ind i den paradisiske karriere, hvis ikke synden havde forbandet deres verden. Evnen til at afvise overlevelse daterer sig ikke fra tiden for Lucifers oprør. Det dødelige menneske har altid haft den frie vilje til at vælge en karriere i Paradis.		54:6.9 (620.1) One error of human thinking respecting these problems consists in the idea that all evolutionary mortals on an evolving planet would choose to enter upon the Paradise career if sin had not cursed their world. The ability to decline survival does not date from the times of the Lucifer rebellion. Mortal man has always possessed the endowment of freewill choice regarding the Paradise career.
54:6.10 (620.2) Efterhånden som du stige opad i overlevelses erfaring, vil du udvide dine univers begreber og udvide dine horisont af betydninger og værdier; og derfor vil du bedre kunne forstå, hvorfor sådanne væsener som Lucifer og Satan tillades at fortsætte med oprør. Du vil også bedre forstå, hvordan det ultimative (hvis ikke umiddelbar) gode i sidste ende kan opnås fra tidsbegrænset ondt. Når du opnår Paradiset, vil du virkelig blive oplyst og trøstet, når du lytter til de supernafiske filosoffer diskutere og forklare disse dybe problemer med justering i universet. Men selv da, tvivler jeg, at du vil være helt tilfreds med dine egne tanker. I det mindste var jeg det ikke selv, da jeg således havde nået højdepunktet af universets filosofi. Jeg opnåede ikke en fuld forståelse af disse komplekse sammenhænge indtil senere, da jeg var blevet tildelt administrative opgaver i superuniverset, hvor jeg gennem konceptuelle erfaringer har erhvervet tilstrækkelig forståelsen af sådanne mangesidet problemer i kosmisk retfærdighed og spirituel filosofi. Som du stige op til Paradiset, vil du i stigende grad lære, at mange problematiske træk af universets administration kun kan forstås efter erhvervelsen af øget erfaringsmæssige kapacitet og opnåelsen af en forbedret åndelig indsigt. Kosmisk visdom er afgørende for forståelsen af kosmiske situationer.		54:6.10 (620.2) As you ascend in the survival experience, you will broaden your universe concepts and extend your horizon of meanings and values; and thus will you be able the better to understand why such beings as Lucifer and Satan are permitted to continue in rebellion. You will also better comprehend how ultimate (if not immediate) good can be derived from time-limited evil. After you attain Paradise, you will really be enlightened and comforted when you listen to the superaphic philosophers discuss and explain these profound problems of universe adjustment. But even then, I doubt that you will be fully satisfied in your own minds. At least I was not even when I had thus attained the acme of universe philosophy. I did not achieve a full comprehension of these complexities until after I had been assigned to administrative duties in the superuniverse, where by actual experience I have acquired conceptual capacity adequate for the comprehension of such many-sided problems in cosmic equity and spiritual philosophy. As you ascend Paradiseward, you will increasingly learn that many problematic features of universe administration can only be comprehended subsequent to the acquirement of increased experiential capacity and to the achievement of enhanced spiritual insight. Cosmic wisdom is essential to the understanding of cosmic situations.
54:6.11 (620.3) [Præsenteret af en Mægtig Budbringer, der erfaringsmæssig overlevelse det første system i tidens universer og som nu er knyttet til superuniversets styre i Orvonton og handler i denne sag efter anmodning fra Gabriel af Salvington.]		54:6.11 (620.3) [Presented by a Mighty Messenger of experiential survival in the first system rebellion in the universes of time now attached to the superuniverse government of Orvonton and acting in this matter by request of Gabriel of Salvington.]