Kapitel 56   Paper 56
Universel Enhed   Universal Unity
56:0.1 (637.1) GUD er enhed. Guddommen er universelt koordineret. Universernes univers er én stor integreret mekanisme, som er absolut kontrolleret af ét uendeligt sind. De fysiske, intellektuelle og åndelige domæner i den universelle skabelse er guddommeligt korrelerede. Det perfekte og det uperfekte er i sandhed indbyrdes forbundne, og derfor kan det endelige evolutionære væsen stige op til Paradis i lydighed mod den universelle Faders mandat: “Vær fuldkomne, ligesom jeg er fuldkommen.”   56:0.1 (637.1) GOD is unity. Deity is universally co-ordinated. The universe of universes is one vast integrated mechanism which is absolutely controlled by one infinite mind. The physical, intellectual, and spiritual domains of universal creation are divinely correlated. The perfect and imperfect are truly interrelated, and therefore may the finite evolutionary creature ascend to Paradise in obedience to the Universal Father’s mandate: “Be you perfect, even as I am perfect.”
56:0.2 (637.2) Skabelsens forskellige niveauer er alle forenet i de planer og den administration, som Mesteruniversets Arkitekter står for. For de dødeliges afgrænsede sind i tid og rum kan universet præsentere mange problemer og situationer, som tilsyneladende skildrer disharmoni og indikerer fravær af effektiv koordination; men de af os, som er i stand til at observere bredere strækninger af universelle fænomener, og som er mere erfarne i denne kunst at opdage den grundlæggende enhed, som ligger til grund for den kreative mangfoldighed, og at opdage den guddommelige enhed, som overskygger al denne funktion af mangfoldighed, opfatter bedre det guddommelige og eneste formål, der udvises i alle disse mangfoldige manifestationer af universel kreativ energi.   56:0.2 (637.2) The diverse levels of creation are all unified in the plans and administration of the Architects of the Master Universe. To the circumscribed minds of time-space mortals the universe may present many problems and situations which apparently portray disharmony and indicate absence of effective co-ordination; but those of us who are able to observe wider stretches of universal phenomena, and who are more experienced in this art of detecting the basic unity which underlies creative diversity and of discovering the divine oneness which overspreads all this functioning of plurality, better perceive the divine and single purpose exhibited in all these manifold manifestations of universal creative energy.
1. Fysisk koordinering ^top   1. Physical Co-ordination ^top
56:1.1 (637.3) Den fysiske og materielle skabelse er ikke uendelig, men den er perfekt koordineret. Der er kraft, energi, og styrke, men de er alle en i oprindelse. De syv superuniverser er tilsyneladende af dobbelt natur; centraluniverset er treenigt; men Paradis er af ensartet sammensætning. Og Paradis er den egentlige kilde af alle materielle universer—fortidige, nutidige, og fremtidige. Men da denne kosmiske afledning er en evigheds begivenhed; på intet tidspunkt—fortid, nutid eller fremtid—udspringer hverken rummet eller det materielle kosmos fra Lysøen i altings centrum. Som den kosmiske kilde fungerer Paradiset før rummet og før tiden; derfor ville dets afledninger synes at være forældreløse i tid og rum, hvis de ikke opstod gennem den egenskabsløse absolutte, deres ultimative opbevaringssted i rummet og deres åbenbarere og regulatore i tiden.   56:1.1 (637.3) The physical or material creation is not infinite, but it is perfectly co-ordinated. There are force, energy, and power, but they are all one in origin. The seven superuniverses are seemingly dual; the central universe, triune; but Paradise is of single constitution. And Paradise is the actual source of all material universes—past, present, and future. But this cosmic derivation is an eternity event; at no time—past, present, or future—does either space or the material cosmos come forth from the nuclear Isle of Light. As the cosmic source, Paradise functions prior to space and before time; hence would its derivations seem to be orphaned in time and space did they not emerge through the Unqualified Absolute, their ultimate repository in space and their revealer and regulator in time.
56:1.2 (637.4) Den egenskabsløse absolutte opretholder det fysiske univers, mens den guddomsabsolutte motiverer den udsøgte overkontrol af al materiel virkelighed; og begge absolutter er funktionelt forenet af det universelle absolutte. Denne sammenhængende korrelation i det materielle univers er bedst forstået af alle personligheder—materielle, morontielle, absonite eller åndelige—ved at observere tyngdekraftsresponsen fra alt ægte materiel virkelighed til tyngdekraften centreret i det nedre Paradis.   56:1.2 (637.4) The Unqualified Absolute upholds the physical universe, while the Deity Absolute motivates the exquisite overcontrol of all material reality; and both Absolutes are functionally unified by the Universal Absolute. This cohesive correlation of the material universe is best understood by all personalities—material, morontia, absonite, or spiritual—by the observation of the gravity response of all bona fide material reality to the gravity centering on nether Paradise.
56:1.3 (638.1) Tyngdekraftens forening er universel og uforanderlig; den rene energis respons er ligeledes universel og uundgåelig. Ren energi (urkraft) og ren ånd reagerer helt på forhånd på tyngdekraften. Disse urkræfter, der ligger i det Absolutte, kontrolleres personligt af den Universelle Fader; derfor er al tyngdekraft centreret i den personlige tilstedeværelse af Paradisets Fader af ren energi og ren ånd og i hans supermaterielle bolig.   56:1.3 (638.1) Gravity unification is universal and unvarying; pure-energy response is likewise universal and inescapable. Pure energy (primordial force) and pure spirit are wholly preresponsive to gravity. These primal forces, inhering in the Absolutes, are personally controlled by the Universal Father; hence does all gravity center in the personal presence of the Paradise Father of pure energy and pure spirit and in his supermaterial abode.
56:1.4 (638.2) Ren energi er stamfaderen til alle relative, ikke-åndelige funktionelle realiteter, mens ren ånd er potentialet for den guddommelige og styrende overkontrol af alle grundlæggende energisystemer. Og disse realiteter, der er så forskellige, som de manifesterer sig i rummet, og som de observeres i tidens bevægelser, er begge centreret i Paradisfaderens person. I ham er de ét—må være forenede—fordi Gud er ét. Faderens personlighed er absolut forenet.   56:1.4 (638.2) Pure energy is the ancestor of all relative, nonspirit functional realities, while pure spirit is the potential of the divine and directive overcontrol of all basic energy systems. And these realities, so diverse as manifested throughout space and as observed in the motions of time, are both centered in the person of the Paradise Father. In him they are one—must be unified—because God is one. The Father’s personality is absolutely unified.
56:1.5 (638.3) I Gud Faderens uendelige natur kunne der umuligt eksistere dualitet i virkeligheden, såsom fysisk og åndelig; men i det øjeblik vi ser bort fra de uendelige niveauer og den absolutte virkelighed af Paradisfaderens personlige værdier, observerer vi eksistensen af disse to virkeligheder og erkender, at de er fuldt lydhøre over for hans personlige tilstedeværelse; i ham består alle ting.   56:1.5 (638.3) In the infinite nature of God the Father there could not possibly exist duality of reality, such as physical and spiritual; but the instant we look aside from the infinite levels and absolute reality of the personal values of the Paradise Father, we observe the existence of these two realities and recognize that they are fully responsive to his personal presence; in him all things consist.
56:1.6 (638.4) I det øjeblik du forlader det egenskabsløse begreb af den uendelige personlighed af Paradis Faderen, må du postulere SIND som den uundgåelige forenende teknik af de for altid udvidende afvigelse af disse dobbelte univers manifestationer af den originale monoteistiske Skaberpersonlighed, den Første Kilde og Center—JEG ER.   56:1.6 (638.4) The moment you depart from the unqualified concept of the infinite personality of the Paradise Father, you must postulate MIND as the inevitable technique of unifying the ever-widening divergence of these dual universe manifestations of the original monothetic Creator personality, the First Source and Center—the I AM.
2. Intellektuel enhed ^top   2. Intellectual Unity ^top
56:2.1 (638.5) Tankefaderen virkeliggør åndens udtryk i Ord-Sønnen og opnår virkelighedsekspansion gennem Paradis i de fjerntliggende materielle universer. Den Evige Søns åndelige udtryk er korreleret med skabelsens materielle niveauer ved hjælp af den Uendelige Ånds funktioner, ved hvis åndsresponsive sindstjeneste, og i hvis fysisk-dirigerende sindshandlinger, Guddommens åndelige realiteter og Guddommens materielle konsekvenser er korreleret med hinanden.   56:2.1 (638.5) The Thought-Father realizes spirit expression in the Word-Son and attains reality expansion through Paradise in the far-flung material universes. The spiritual expressions of the Eternal Son are correlated with the material levels of creation by the functions of the Infinite Spirit, by whose spirit-responsive ministry of mind, and in whose physical-directive acts of mind, the spiritual realities of Deity and the material repercussions of Deity are correlated the one with the other.
56:2.2 (638.6) Sindet er den funktionelle gave fra den Uendelige Ånd, derfor uendelig i potentiale og universel i udbredelse. Den Universelle Faders urtanke eviggøres i et dobbelt udtryk: Paradisets Ø og hans guddoms ligestillede, den åndelige og Evige Søn. En sådan dualitet i den evige virkelighed gør sindets Gud, den Uendelige Ånd, uundgåelig. Sindet er den uundværlige kommunikationskanal mellem åndelige og materielle realiteter. Det materielle evolutionære væsen kan kun opfatte og forstå den iboende ånd ved hjælp af sindets tjeneste.   56:2.2 (638.6) Mind is the functional endowment of the Infinite Spirit, therefore infinite in potential and universal in bestowal. The primal thought of the Universal Father eternalizes in dual expression: the Isle of Paradise and his Deity equal, the spiritual and Eternal Son. Such duality of eternal reality renders the mind God, the Infinite Spirit, inevitable. Mind is the indispensable channel of communication between spiritual and material realities. The material evolutionary creature can conceive and comprehend the indwelling spirit only by the ministry of mind.
56:2.3 (638.7) Dette uendelige og universelle sind er tjenende i universet af tid og rum som det kosmiske sind; og selv om det strækker sig fra de oprindelige tjenester af de Bistående ånder op til det storslået sind af den udøvende leder af et univers, så er dette kosmiske sind også fyldestgørende forenet i tilsynet af de Syv Mesterånder, som igen er koordineret med det Højeste Sind af tid og rum og perfekt korreleret med den Uendelige Ånd altfavnende sind.   56:2.3 (638.7) This infinite and universal mind is ministered in the universes of time and space as the cosmic mind; and though extending from the primitive ministry of the adjutant spirits up to the magnificent mind of the chief executive of a universe, even this cosmic mind is adequately unified in the supervision of the Seven Master Spirits, who are in turn co-ordinated with the Supreme Mind of time and space and perfectly correlated with the all-embracing mind of the Infinite Spirit.
3. Åndelig forening ^top   3. Spiritual Unification ^top
56:3.1 (639.1) Ligesom det universelle sinds tyngdekraft er centreret i den Uendelige Ånds personlige nærvær i Paradis, således er den universelle ånds tyngdekraft centreret i den Evige Søns personlige nærvær i Paradis. Den Universelle Fader er én, men for tid og rum er han åbenbaret i de dobbelte fænomener ren energi og ren ånd.   56:3.1 (639.1) As the universal mind gravity is centered in the Paradise personal presence of the Infinite Spirit, so does the universal spirit gravity center in the Paradise personal presence of the Eternal Son. The Universal Father is one, but to time-space he is revealed in the dual phenomena of pure energy and pure spirit.
56:3.2 (639.2) Paradisets åndelige realiteter er ligeledes én, men i alle tid-rum-situationer og relationer afsløres denne ene ånd i de dobbelte fænomener: Den Evige Søns åndelige personligheder og udstrålinger og den Uendelige Ånds åndelige personligheder og indflydelser og tilknyttede skabelser; og der er endnu en tredje—rene åndelige fragmenteringer—Faderens overdragelse af Tankeretterne og andre åndelige entiteter, som er præpersonlige.   56:3.2 (639.2) Paradise spirit realities are likewise one, but in all time-space situations and relations this single spirit is revealed in the dual phenomena of the spirit personalities and emanations of the Eternal Son and the spirit personalities and influences of the Infinite Spirit and associated creations; and there is yet a third—pure-spirit fragmentations—the Father’s bestowal of the Thought Adjusters and other spirit entities which are prepersonal.
56:3.3 (639.3) Uanset på hvilket niveau af universets aktiviteter du måtte støde på åndelige fænomener eller kontakt med åndelige væsener, kan du vide, at de alle stammer fra Gud, som er ånd ved hjælp af Åndens Søn og Den Uendelige Sindsånd. Og denne fjerntliggende ånd fungerer som et fænomen i tidens evolutionære verdener, da den er styret fra de lokale universers hovedkvarterer. Fra disse Skabersønnernes hovedstæder kommer Helligånden og Sandhedens Ånd, sammen med de assisterende sinds-ånders tjeneste, til de lavere og udviklende niveauer af materielle sind.   56:3.3 (639.3) No matter on what level of universe activities you may encounter spiritual phenomena or contact with spirit beings, you may know that they are all derived from the God who is spirit by the ministry of the Spirit Son and the Infinite Mind Spirit. And this far-flung spirit functions as a phenomenon on the evolutionary worlds of time as it is directed from the headquarters of the local universes. From these capitals of the Creator Sons come the Holy Spirit and the Spirit of Truth, together with the ministry of the adjutant mind-spirits, to the lower and evolving levels of material minds.
56:3.4 (639.4) Mens sindet er mere forenet på Mesteråndernes niveau i forening med Det Højeste Væsen og som det kosmiske sind, der er underordnet Det Absolutte Sind, er åndens tjeneste til de verdener, der er under udvikling, mere direkte forenet i de personligheder, der bor i lokaluniversernes hovedkvarterer, og i de præsiderende guddommelige ministres personer, som igen er næsten perfekt korreleret med Den Evige Søns Paradis-tyngdekraftskredsløb, hvor den endelige forening af alle åndelige manifestationer i tid og rum finder sted.   56:3.4 (639.4) While mind is more unified on the level of the Master Spirits in association with the Supreme Being and as the cosmic mind in subordination to the Absolute Mind, the spirit ministry to the evolving worlds is more directly unified in the personalities resident on the headquarters of the local universes and in the persons of the presiding Divine Ministers, who are in turn well-nigh perfectly correlated with the Paradise gravity circuit of the Eternal Son, wherein occurs final unification of all time-space spirit manifestations.
56:3.5 (639.5) Fuldkommen skabningseksistens kan opnås, opretholdes og eviggøres ved, at det selvbevidste sind smelter sammen med et fragment af den før-treenige åndsbegavelse fra en af personerne i Paradisets Treenighed. Det jordiske sind er skabt af den Evige Søns og den Uendelige Ånds Sønner og Døtre, og når det smelter sammen med Tankeretteren fra Faderen, tager det del i de evolutionære rigers trefoldige åndsbegavelse. Men disse tre åndelige udtryk bliver perfekt forenet i finaliterne, ligesom de i evigheden var så forenede i den Universelle JEG ER, før han nogensinde blev den Universelle Fader til den Evige Søn og den Uendelige Ånd.   56:3.5 (639.5) Perfected creature existence can be attained, sustained, and eternalized by the fusion of self-conscious mind with a fragment of the pre-Trinity spirit endowment of some one of the persons of the Paradise Trinity. The mortal mind is the creation of the Sons and Daughters of the Eternal Son and the Infinite Spirit and, when fused with the Thought Adjuster from the Father, partakes of the threefold spirit endowment of the evolutionary realms. But these three spirit expressions become perfectly unified in the finaliters, even as they were in eternity so unified in the Universal I AM ere he ever became the Universal Father of the Eternal Son and the Infinite Spirit.
56:3.6 (639.6) Ånden må altid og i sidste ende blive trefoldig i sit udtryk og treenigt forenet i sin endelige realisering. Ånd stammer fra én kilde gennem et trefoldigt udtryk; og i sidste ende må og opnår den sin fulde virkeliggørelse i den guddommelige forening, som opleves ved at finde Gud—enhed med guddommelighed—i evigheden, og ved hjælp af det kosmiske sinds tjeneste for det uendelige udtryk for det evige ord af Faderens universelle tanke   56:3.6 (639.6) Spirit must always and ultimately become threefold in expression and Trinity-unified in final realization. Spirit originates from one source through a threefold expression; and in finality it must and does attain its full realization in that divine unification which is experienced in finding God—oneness with divinity—in eternity, and by means of the ministry of the cosmic mind of the infinite expression of the eternal word of the Father’s universal thought.
4. Personlighedens forening ^top   4. Personality Unification ^top
56:4.1 (639.7) Den Universelle Fader er en guddommeligt forenet personlighed; derfor vil alle hans opstigende børn, som bliver båret til Paradis af den tilbagevendende impuls fra de Tankeretterne, som drog ud fra Paradis for at bo i materielle dødelige i overenstemmelse mod Faderens mandat, også være fuldt forenede personligheder, før de når Havona.   56:4.1 (639.7) The Universal Father is a divinely unified personality; hence will all his ascendant children who are carried to Paradise by the rebound momentum of the Thought Adjusters, who went forth from Paradise to indwell material mortals in obedience to the Father’s mandate, likewise be fully unified personalities ere they reach Havona.
56:4.2 (640.1) Personligheden rækker i sagens natur ud efter at forene alle virkelighedens bestanddele. Den uendelige personlighed hos den Første Kilde og Center, den Universelle Fader, forener alle Uendelighedens syv konstituerende Absolutter; og det dødelige menneskes personlighed, der er en eksklusiv og direkte overdragelse fra den Universelle Fader, har ligeledes potentialet til at forene de konstituerende faktorer i det dødelige væsen. En sådan forenende kreativitet i hele skabningens personlighed er et fødselsmærke for dens høje og eksklusive kilde og er yderligere et bevis på dens ubrudte kontakt med den samme kilde gennem personlighedskredsløbet, ved hjælp af hvilket skabningens personlighed opretholder en direkte og vedvarende kontakt med Faderen til al personlighed i Paradis.   56:4.2 (640.1) Personality inherently reaches out to unify all constituent realities. The infinite personality of the First Source and Center, the Universal Father, unifies all seven constituent Absolutes of Infinity; and the personality of mortal man, being an exclusive and direct bestowal of the Universal Father, likewise possesses the potential of unifying the constituent factors of the mortal creature. Such unifying creativity of all creature personality is a birthmark of its high and exclusive source and is further evidential of its unbroken contact with this same source through the personality circuit, by means of which the personality of the creature maintains direct and sustaining contact with the Father of all personality on Paradise.
56:4.3 (640.2) Uanset at Gud er manifesteret fra de syvfoldige domæner op gennem overhøjhed og ultimativitet til Gud den Absolutte, sørger personlighedskredsløbet, der er centreret i Paradis og i Gud Faderens person, for den fuldstændige og perfekte forening af alle disse forskellige udtryk for guddommelig personlighed, hvad angår alle skabningspersonligheder på alle niveauer af intelligent eksistens og i alle områder af de perfekte, perfektionerede og perfektionerende universer.   56:4.3 (640.2) Notwithstanding that God is manifest from the domains of the Sevenfold up through supremacy and ultimacy to God the Absolute, the personality circuit, centering on Paradise and in the person of God the Father, provides for the complete and perfect unification of all these diverse expressions of divine personality so far as concerns all creature personalities on all levels of intelligent existence and in all the realms of the perfect, perfected, and perfecting universes.
56:4.4 (640.3) Selvom Gud for og i universerne er alt det, vi har skildret, er han ikke desto mindre for dig og alle andre skabninger, der kender Gud, én, din Fader og deres Fader. For personligheden kan Gud ikke være i flertal. Gud er far til hver af sine skabninger, og det er bogstaveligt talt umuligt for et barn at have mere end én far.   56:4.4 (640.3) While God is to and in the universes all that we have portrayed, nevertheless, to you and to all other God-knowing creatures he is one, your Father and their Father. To personality God cannot be plural. God is Father to each of his creatures, and it is literally impossible for any child to have more than one father.
56:4.5 (640.4) Filosofisk, kosmisk og med henvisning til forskellige manifestationsniveauer og -steder kan og må I nødvendigvis forestille jer flere guddomme og postulere eksistensen af flere treenigheder; men i den tilbedende oplevelse af den personlige kontakt med enhver tilbedende personlighed i hele mesteruniverset er Gud én; og denne forenede og personlige guddom er vores paradisforælder, Gud Faderen, giveren, bevareren og faderen til alle personligheder fra det dødelige menneske i de beboede verdener til den Evige Søn på den centrale ø af Lys.   56:4.5 (640.4) Philosophically, cosmically, and with reference to differential levels and locations of manifestation, you may and perforce must conceive of the functioning of plural Deities and postulate the existence of plural Trinities; but in the worshipful experience of the personal contact of every worshiping personality throughout the master universe, God is one; and that unified and personal Deity is our Paradise parent, God the Father, the bestower, conservator, and Father of all personalities from mortal man on the inhabited worlds to the Eternal Son on the central Isle of Light.
5. Guddommens enhed ^top   5. Deity Unity ^top
56:5.1 (640.5) Paradisguddommens enhed, udelelighed, er eksistentiel og absolut. Der er tre evige personificeringer af guddommen—den Universelle Fader, den Evige Søn og den Uendelige Ånd—men i Paradisets Treenighed er de faktisk én guddom, udelt og udelelig.   56:5.1 (640.5) The oneness, the indivisibility, of Paradise Deity is existential and absolute. There are three eternal personalizations of Deity—the Universal Father, the Eternal Son, and the Infinite Spirit—but in the Paradise Trinity they are actually one Deity, undivided and indivisible.
56:5.2 (640.6) Fra det oprindelige Paradis-Havona-niveau af eksistentiel virkelighed har to subabsolutte niveauer differentieret sig, og derpå har Faderen, Sønnen og Ånden engageret sig i skabelsen af talrige personlige medarbejdere og underordnede. Og selvom det i denne forbindelse er upassende at overveje absonit guddommelig forening på transcendentale niveauer af ultimativitet, er det muligt at se på nogle træk ved den forenende funktion af de forskellige guddommelige personaliseringer, i hvilke guddommelighed er funktionelt manifesteret for de forskellige sektorer af skabelse og for de forskellige ordener af intelligente væsener.   56:5.2 (640.6) From the original Paradise-Havona level of existential reality, two subabsolute levels have differentiated, and thereon have the Father, Son, and Spirit engaged in the creation of numerous personal associates and subordinates. And while it is inappropriate in this connection to undertake the consideration of absonite deity unification on transcendental levels of ultimacy, it is feasible to look at some features of the unifying function of the various Deity personalizations in whom divinity is functionally manifest to the diverse sectors of creation and to the different orders of intelligent beings.
56:5.3 (640.7) Guddommens nuværende funktion i superuniverserne er aktivt manifesteret i de Højeste Skaberes handlinger—lokaluniversets Skabersønner og Ånder, superuniversets Dagenes Ældste og Paradisets Syv Mesterånder. Disse væsener udgør de første tre niveauer af Gud den Syvfoldige, der fører indad til den Universelle Fader, og hele dette domæne af Gud den Syvfoldige koordinerer på det første niveau af erfaringsmæssig guddommelighed i det udviklende Højeste Væsen.   56:5.3 (640.7) The present functioning of divinity in the superuniverses is actively manifest in the operations of the Supreme Creators—the local universe Creator Sons and Spirits, the superuniverse Ancients of Days, and the Seven Master Spirits of Paradise. These beings constitute the first three levels of God the Sevenfold leading inward to the Universal Father, and this entire domain of God the Sevenfold is co-ordinating on the first level of experiential deity in the evolving Supreme Being.
56:5.4 (641.1) På Paradis og i centraluniverset er Guddommens enhed en kendsgerning. I alle de universer, der udvikler sig i tid og rum, er Guddommens enhed en præstation.   56:5.4 (641.1) On Paradise and in the central universe, Deity unity is a fact of existence. Throughout the evolving universes of time and space, Deity unity is an achievement.
6. Den evolutionære guddoms forening ^top   6. Unification of Evolutionary Deity ^top
56:6.1 (641.2) Når Guddommens tre evige personer fungerer som udelt Guddom i Paradisets Treenighed, opnår de fuldkommen enhed; på samme måde, når de skaber, enten i forening eller hver for sig, udviser deres Paradis-afkom den karakteristiske enhed af guddommelighed. Og denne formålets guddommelighed, som manifesteres af de Højeste Skabere og Herskere i tid-rum-domænerne, udmønter sig i det forenende kraftpotentiale i den erfaringsmæssige suverænitets overhøjhed, som i nærvær af universets upersonlige energienhed udgør en realitetsspænding, der kun kan løses gennem en passende forening med den erfaringsmæssige Guddoms erfaringsmæssige personlighedsrealitet.   56:6.1 (641.2) When the three eternal persons of Deity function as undivided Deity in the Paradise Trinity, they achieve perfect unity; likewise, when they create, either associatively or severally, their Paradise progeny exhibit the characteristic unity of divinity. And this divinity of purpose manifested by the Supreme Creators and Rulers of the time-space domains eventuates in the unifying power potential of the sovereignty of experiential supremacy which, in the presence of the impersonal energy unity of the universe, constitutes a reality tension that can be resolved only through adequate unification with the experiential personality realities of experiential Deity.
56:6.2 (641.3) Det Højeste Væsens personlighedsvirkelighed kommer frem fra Paradisguddommene og forenes i pilotverdenen i det ydre Havonakredsløb med den Almægtige Højestes styrkeprærogativer, der kommer op fra skaberguddommene i storuniverset. Gud den Højeste som person eksisterede i Havona før skabelsen af de syv superuniverser, men han fungerede kun på åndelige niveauer. Udviklingen af den Almægtige Højestes kraft ved hjælp af forskellige guddommelige synteser i de universer, der udviklede sig, resulterede i en ny guddommelig krafttilstedeværelse, som koordinerede med den Højestes åndelige person i Havona ved hjælp af det Højeste Sind, som samtidig blev oversat fra det potentielle, der boede i den Uendelige Ånds uendelige sind, til det Højeste Væsens aktive funktionelle sind.   56:6.2 (641.3) The personality realities of the Supreme Being come forth from the Paradise Deities and on the pilot world of the outer Havona circuit unify with the power prerogatives of the Almighty Supreme coming up from the Creator divinities of the grand universe. God the Supreme as a person existed in Havona before the creation of the seven superuniverses, but he functioned only on spiritual levels. The evolution of the Almighty power of Supremacy by diverse divinity synthesis in the evolving universes eventuated in a new power presence of Deity which co-ordinated with the spiritual person of the Supreme in Havona by means of the Supreme Mind, which concomitantly translated from the potential resident in the infinite mind of the Infinite Spirit to the active functional mind of the Supreme Being.
56:6.3 (641.4) De materielt tænkende væsener i de evolutionære verdener i de syv superuniverser kan kun forstå Guddommens enhed, som den udvikler sig i denne kraft-personlighedssyntese af det Højeste Væsen. På intet eksistensniveau kan Gud overgå den begrebsmæssige kapacitet hos de væsener, der lever på et sådant niveau. Det dødelige menneske må gennem erkendelse af sandhed, værdsættelse af skønhed og tilbedelse af godhed udvikle erkendelsen af en kærlighedens Gud og derefter bevæge sig gennem stigende guddomsniveauer til forståelsen af den Højeste. Når guddommen således er blevet forstået som forenet i kraft, kan den personliggøres i ånd til skabningens forståelse og opnåelse.   56:6.3 (641.4) The material-minded creatures of the evolutionary worlds of the seven superuniverses can comprehend Deity unity only as it is evolving in this power-personality synthesis of the Supreme Being. On any level of existence God cannot exceed the conceptual capacity of the beings who live on such a level. Mortal man must, through the recognition of truth, the appreciation of beauty, and the worship of goodness, evolve the recognition of a God of love and then progress through ascending deity levels to the comprehension of the Supreme. Deity, having been thus grasped as unified in power, can then be personalized in spirit to creature understanding and attainment.
56:6.4 (641.5) Mens opstigende dødelige opnår styrkeforståelse af den Almægtige i superuniversernes hovedstæder og personlighedsforståelse af den Højeste på Havonas ydre kredsløb, så finder de faktisk ikke det Højeste Væsen, sådan som de er bestemt til at finde Paradisguddommene. Selv finaliterne, ånder på sjette stadie, har ikke fundet det Højeste Væsen, og det vil de sandsynligvis heller ikke, før de har opnået status som ånder på syvende stadie, og før det Højeste faktisk er blevet funktionelt i aktiviteterne i de fremtidige ydre universer.   56:6.4 (641.5) While ascending mortals achieve power comprehension of the Almighty on the capitals of the superuniverses and personality comprehension of the Supreme on the outer circuits of Havona, they do not actually find the Supreme Being as they are destined to find the Paradise Deities. Even the finaliters, sixth-stage spirits, have not found the Supreme Being, nor are they likely to until they have achieved seventh-stage-spirit status, and until the Supreme has become actually functional in the activities of the future outer universes.
56:6.5 (641.6) Men når opstigere finder den Universelle Fader som det syvende niveau af Gud den Syvfoldige, har de opnået personligheden af den Første Person på alle guddommelige niveauer af personlige relationer med universets skabninger.   56:6.5 (641.6) But when ascenders find the Universal Father as the seventh level of God the Sevenfold, they have attained the personality of the First Person of all deity levels of personal relationships with universe creatures.
7. Universelle evolutionære eftervirkninger ^top   7. Universal Evolutionary Repercussions ^top
56:7.1 (642.1) Evolutionens stadige fremskridt i tid-rum-universerne ledsages af stadig større åbenbaringer af Guddommen til alle intelligente skabninger. Opnåelsen af højden af evolutionære fremskridt på en verden, i et system, en konstellation, et univers, et superunivers eller i det store univers signalerer tilsvarende udvidelser af guddommens funktion til og i disse progressive skabelsesenheder. Og enhver sådan lokal forøgelse af guddommelighedens realisering ledsages af visse veldefinerede følgevirkninger af udvidet guddommelig manifestation til alle andre sektorer af skabelsen. Strækkende sig udad fra Paradiset udgør hvert nyt domæne af realiseret og opnået evolution en ny og udvidet åbenbaring af erfaringsbaseret guddom til universernes univers.   56:7.1 (642.1) The steady progress of evolution in the time-space universes is accompanied by ever-enlarging revelations of Deity to all intelligent creatures. The attainment of the height of evolutionary progress on a world, in a system, constellation, universe, superuniverse, or in the grand universe signalizes corresponding enlargements of deity function to and in these progressive units of creation. And every such local enhancement of divinity realization is accompanied by certain well-defined repercussions of enlarged deity manifestation to all other sectors of creation. Extending outward from Paradise, each new domain of realized and attained evolution constitutes a new and enlarged revelation of experiential Deity to the universe of universes.
56:7.2 (642.2) Efterhånden som komponenterne i et lokalunivers gradvist etableres i lys og liv, bliver Gud den Syvfoldige i stigende grad manifesteret. Evolutionen i tid og rum begynder på en planet med det første udtryk for Gud den Syvfoldige—foreningen af Skabersøn og Skaberånd—i kontrol. Når et system er blevet etableret i lys, opnår denne forbindelse mellem Søn og Ånd sin fulde funktion; og når en hel konstellation er blevet etableret på denne måde, bliver den anden fase af Gud den Syvfoldige mere aktiv i hele dette rige. Den afsluttede administrative evolution af et lokalunivers ledsages af nye og mere direkte tjenester fra superuniversets Mesterånder; og på dette tidspunkt begynder også den stadigt voksende åbenbaring og erkendelse af Gud den Højeste, som kulminerer i den opstigendes forståelse af det Højeste Væsen, mens han passerer gennem verdenerne i det sjette Havonakredsløb.   56:7.2 (642.2) As the components of a local universe are progressively settled in light and life, God the Sevenfold is increasingly made manifest. Time-space evolution begins on a planet with the first expression of God the Sevenfold—the Creator Son-Creative Spirit association—in control. With the settling of a system in light, this Son-Spirit liaison attains the fullness of function; and when an entire constellation is thus settled, the second phase of God the Sevenfold becomes more active throughout such a realm. The completed administrative evolution of a local universe is attended by new and more direct ministrations of the superuniverse Master Spirits; and at this point there also begins that ever-expanding revelation and realization of God the Supreme which culminates in the ascender’s comprehension of the Supreme Being while passing through the worlds of the sixth Havona circuit.
56:7.3 (642.3) Den Universelle Fader, den Evige Søn og den Uendelige Ånd er eksistentielle guddomsmanifestationer for intelligente skabninger og er derfor ikke på samme måde udvidet i personlighedsrelationer med sinds- og åndsvæsenerne i hele skabelsen.   56:7.3 (642.3) The Universal Father, the Eternal Son, and the Infinite Spirit are existential deity manifestations to intelligent creatures and are not, therefore, similarly expanded in personality relations with the mind and spirit creatures of all creation.
56:7.4 (642.4) Det skal bemærkes, at opstigende dødelige kan opleve den upersonlige tilstedeværelse af efterfølgende niveauer af guddommelighed, længe før de bliver tilstrækkeligt åndelige og tilstrækkeligt uddannede til at opnå erfaringsmæssig personlig anerkendelse af og kontakt med disse guddomme som personlige væsener.   56:7.4 (642.4) It should be noted that ascending mortals may experience the impersonal presence of successive levels of Deity long before they become sufficiently spiritual and adequately educated to attain experiential personal recognition of, and contact with, these Deities as personal beings.
56:7.5 (642.5) Hver ny evolutionær opnåelse inden for en sektor af skabelsen, såvel som hver ny invasion af rummet af guddommelige manifestationer, ledsages af samtidige udvidelser af guddommens funktionelle åbenbaring inden for de eksisterende og tidligere organiserede enheder af al skabelse. Denne nye invasion af det administrative arbejde i universerne og deres bestanddele ser måske ikke altid ud til at blive udført nøjagtigt i overensstemmelse med den teknik, der her er skitseret, fordi det er praksis at sende grupper af administratorer ud i forvejen for at forberede vejen for de efterfølgende og successive epoker af ny administrativ overkontrol. Selv Gud den Ultimative varsler sin transcendentale overkontrol af universerne under de senere stadier af et lokalunivers, der er afgjort i lys og liv.   56:7.5 (642.5) Each new evolutionary attainment within a sector of creation, as well as every new invasion of space by divinity manifestations, is attended by simultaneous expansions of Deity functional-revelation within the then existing and previously organized units of all creation. This new invasion of the administrative work of the universes and their component units may not always appear to be executed exactly in accordance with the technique herewith outlined because it is the practice to send forth advance groups of administrators to prepare the way for the subsequent and successive eras of new administrative overcontrol. Even God the Ultimate foreshadows his transcendental overcontrol of the universes during the later stages of a local universe settled in light and life.
56:7.6 (642.6) Det er en kendsgerning, at efterhånden som tidens og rummets skabninger får en evolutionær status, observeres der en ny og mere fuldkommen funktion af Gud den Højeste samtidig med en tilsvarende tilbagetrækning af de første tre manifestationer af Gud den Syvfoldige. Hvis og når storuniverset bliver etableret i lys og liv, hvad vil så være den fremtidige funktion for Gud den Syvfoldiges Skaber-skabende manifestationer, hvis Gud den Højeste påtager sig direkte kontrol over disse skabelser af tid og rum? Vil disse organisatorer og pionerer i tids-rum-universerne blive frigjort til lignende aktiviteter i det ydre rum? Vi ved det ikke, men vi spekulerer meget over disse og beslægtede spørgsmål.   56:7.6 (642.6) It is a fact that, as the creations of time and space are progressively settled in evolutionary status, there is observed a new and fuller functioning of God the Supreme concomitant with a corresponding withdrawing of the first three manifestations of God the Sevenfold. If and when the grand universe becomes settled in light and life, what then will be the future function of the Creator-Creative manifestations of God the Sevenfold if God the Supreme assumes direct control of these creations of time and space? Are these organizers and pioneers of the time-space universes to be liberated for similar activities in outer space? We do not know, but we speculate much concerning these and related matters.
56:7.7 (643.1) Efterhånden som grænserne for den erfaringsbaserede Guddom udvides ud i det egenskabsløse Absoluts domæner, forestiller vi os den Syvfoldige Guds aktivitet i de tidligere evolutionære epoker af disse fremtidige skabelser. Vi er ikke alle enige med hensyn til den fremtidige status for Dagenes Ældste og superuniversets Mesterånder. Vi ved heller ikke, om det Højeste Væsen deri vil fungere som i de syv superuniverser. Men vi formoder alle, at Mikaelerne, Skabersønnerne, er bestemt til at fungere i disse ydre universer. Nogle mener, at de fremtidige tidsaldre vil blive vidne til en tættere form for forening mellem de forbundne Skabersønner og guddommelige ministre; det er endda muligt, at en sådan skaberforening kan resultere i et nyt udtryk for forbundet skaberidentitet af en ultimativ karakter. Men vi ved virkelig intet om disse muligheder i den uopdagede fremtid.   56:7.7 (643.1) As the frontiers of experiential Deity are extended out into the domains of the Unqualified Absolute, we envision the activity of God the Sevenfold during the earlier evolutionary epochs of these creations of the future. We are not all in agreement respecting the future status of the Ancients of Days and the superuniverse Master Spirits. Neither do we know whether or not the Supreme Being will therein function as in the seven superuniverses. But we all conjecture that the Michaels, the Creator Sons, are destined to function in these outer universes. Some hold that the future ages will witness some closer form of union between the associated Creator Sons and Divine Ministers; it is even possible that such a creator union might eventuate in some new expression of associate-creator identity of an ultimate nature. But we really know nothing about these possibilities of the unrevealed future.
56:7.8 (643.2) Vi ved dog, at i tidens og rummets universer giver Gud den Syvfoldige en fremadskridende tilgang til den Universelle Fader, og at denne evolutionære tilgang erfaringsmæssigt er forenet i Gud den Højeste. Vi kan formode, at en sådan plan må være fremherskende i de ydre universer; på den anden side kan de nye ordener af væsener, som måske engang vil bebo disse universer, være i stand til at nærme sig Guddommen på ultimative niveauer og ved absonite teknikker. Kort sagt har vi ikke den fjerneste idé om, hvilken teknik til at nærme sig guddommen, der kan komme til at fungere i de fremtidige universer i det ydre rum.   56:7.8 (643.2) We do know, however, that in the universes of time and space, God the Sevenfold provides a progressive approach to the Universal Father, and that this evolutionary approach is experientially unified in God the Supreme. We might conjecture that such a plan must prevail in the outer universes; on the other hand, the new orders of beings that may sometime inhabit these universes may be able to approach Deity on ultimate levels and by absonite techniques. In short, we have not the slightest concept of what technique of deity approach may become operative in the future universes of outer space.
56:7.9 (643.3) Ikke desto mindre mener vi, at de perfektionerede superuniverser på en eller anden måde vil blive en del af Paradis-opstigningskarrieren for de væsener, der måtte bebo disse ydre skabelser. Det er meget muligt, at vi i denne fremtidige tidsalder vil være vidne til, at væsener fra det ydre rum nærmer sig Havona gennem de syv superuniverser, administreret af Gud den Højeste med eller uden samarbejde fra de syv Mesterånder.   56:7.9 (643.3) Nevertheless, we deem that the perfected superuniverses will in some way become a part of the Paradise-ascension careers of those beings who may inhabit these outer creations. It is quite possible that in that future age we may witness outer-spacers approaching Havona through the seven superuniverses, administered by God the Supreme with or without the collaboration of the Seven Master Spirits.
8. Den højeste forener ^top   8. The Supreme Unifier ^top
56:8.1 (643.4) Det Højeste Væsen har en tredobbelt funktion i det dødelige menneskes oplevelse: For det første er han foreningen af guddommelighed i tid og rum, Gud den Syvfoldige; for det andet er han det maksimale af guddommelighed, som endelige skabninger faktisk kan forstå; for det tredje er han det dødelige menneskes eneste mulighed for at nærme sig den transcendentale oplevelse af at omgås det absonite sind, den evige ånd og Paradisets personlighed.   56:8.1 (643.4) The Supreme Being has a threefold function in the experience of mortal man: First, he is the unifier of time-space divinity, God the Sevenfold; second, he is the maximum of Deity which finite creatures can actually comprehend; third, he is mortal man’s only avenue of approach to the transcendental experience of consorting with absonite mind, eternal spirit, and Paradise personality.
56:8.2 (643.5) Finaliter i opstigning, der er født i lokaluniverserne, opvokset i superuniverserne og trænet i centraluniverset, favner i deres personlige erfaringer det fulde potentiale for forståelsen af Gud den Syvfoldiges guddommelighed i tid og rum, der forenes i den Højeste. Finaliterne tjener successivt i andre superuniverser end dem, de er født i, og lægger derved erfaring oven på erfaring, indtil hele den syvfoldige mangfoldighed af mulige skabningerfaringer er blevet omfattet. Gennem de iboende Retters tjeneste bliver finaliterne i stand til at finde den Universelle Fader, men det er ved hjælp af disse erfaringsteknikker, at sådanne finaliter virkelig kommer til at kende det Højeste Væsen, og de er bestemt til at tjene og åbenbare denne Højeste Guddom i og for de fremtidige universer i det ydre rum.   56:8.2 (643.5) Ascendant finaliters, having been born in the local universes, nurtured in the superuniverses, and trained in the central universe, embrace in their personal experiences the full potential of the comprehension of the time-space divinity of God the Sevenfold unifying in the Supreme. Finaliters serve successively in superuniverses other than those of nativity, thereby superimposing experience upon experience until the fullness of the sevenfold diversity of possible creature experience has been encompassed. Through the ministry of the indwelling Adjusters the finaliters are enabled to find the Universal Father, but it is by these techniques of experience that such finaliters come really to know the Supreme Being, and they are destined to the service and the revelation of this Supreme Deity in and to the future universes of outer space.
56:8.3 (644.1) Husk på, at alt, hvad Gud Faderen og hans Paradissønner gør for os, har vi til gengæld og i ånden mulighed for at gøre for og i det fremvoksende Højeste Væsen. Oplevelsen af kærlighed, glæde og tjeneste i universet er gensidig. Gud Faderen har ikke brug for, at hans sønner giver ham alt det tilbage, som han skænker dem, men de skænker (eller kan skænke) til gengæld alt dette til deres medmennesker og til det fremvoksende Højeste Væsen.   56:8.3 (644.1) Bear in mind, all that God the Father and his Paradise Sons do for us, we in turn and in spirit have the opportunity to do for and in the emerging Supreme Being. The experience of love, joy, and service in the universe is mutual. God the Father does not need that his sons should return to him all that he bestows upon them, but they do (or may) in turn bestow all of this upon their fellows and upon the evolving Supreme Being.
56:8.4 (644.2) Alle skabelsesfænomener er en afspejling af forudgående aktiviteter fra skaberånden. Jesus sagde, og det er bogstaveligt talt sandt: “Sønnen gør kun de ting, han ser Faderen gøre.” Med tiden kan I dødelige begynde at åbenbare den Højeste for jeres medmennesker, og i stigende grad kan I forøge denne åbenbaring, efterhånden som I stiger op i Paradiset. I evigheden kan I få lov til at foretage stadig flere åbenbaringer af denne Gud for evolutionære skabninger på højeste niveauer—endda ultimative—som finaliter på syvende stadie.   56:8.4 (644.2) All creational phenomena are reflective of antecedent creator-spirit activities. Said Jesus, and it is literally true, “The Son does only those things which he sees the Father do.” In time you mortals may begin the revelation of the Supreme to your fellows, and increasingly may you augment this revelation as you ascend Paradiseward. In eternity you may be permitted to make increasing revelations of this God of evolutionary creatures on supreme levels—even ultimate—as seventh-stage finaliters.
9. Universel absolut enhed ^top   9. Universal Absolute Unity ^top
56:9.1 (644.3) Den egenskabsløse absolutte og guddomsabsoluttet er forenet i den universelle absolutte. De absolutte er koordineret i den ultimative, betinget i den højeste, og tid-rum modificeret i Gud den syvdobbelte. På subinfinitte niveauer er der tre Absolutter, men i uendeligheden synes de at være en. På Paradisets niveau er der tre personificeringer af Guddommen, men i Treenigheden er de én.   56:9.1 (644.3) The Unqualified Absolute and the Deity Absolute are unified in the Universal Absolute. The Absolutes are co-ordinated in the Ultimate, conditioned in the Supreme, and time-space modified in God the Sevenfold. On subinfinite levels there are three Absolutes, but in infinity they appear to be one. On Paradise there are three personalizations of Deity, but in the Trinity they are one.
56:9.2 (644.4) Den største filosofiske påstand i mesteruniverset er denne: Eksisterede den Absolutte (de tre Absolutte som ét i uendeligheden) før Treenigheden? og er den Absolutte forfader til Treenigheden? eller er Treenigheden forfader til den Absolutte?   56:9.2 (644.4) The major philosophic proposition of the master universe is this: Did the Absolute (the three Absolutes as one in infinity) exist before the Trinity? and is the Absolute ancestral to the Trinity? or is the Trinity antecedent to the Absolute?
56:9.3 (644.5) Er den egenskabsløse Absolutte en kraft, der er til stede uafhængigt af Treenigheden? Betyder guddomsabsoluttets tilstedeværelse treenighedens ubegrænsede funktion? Og er det universelle absolutte treenighedens endelige funktion, selv i en treenighed af treenigheder?   56:9.3 (644.5) Is the Unqualified Absolute a force presence independent of the Trinity? Does the presence of the Deity Absolute connote the unlimited function of the Trinity? and is the Universal Absolute the final function of the Trinity, even a Trinity of Trinities?
56:9.4 (644.6) Ved første tanke synes et koncept om det Absolutte som forfader til alle ting—selv Treenigheden—at give en forbigående tilfredsstillelse af konsistens og filosofisk forening, men enhver sådan konklusion er ugyldiggjort af Paradis-Treenighedens evighed. Vi lærer, og vi tror, at den universelle Fader og hans treenige medarbejdere er evige i deres natur og eksistens. Der er derfor kun én konsekvent filosofisk konklusion, og det er: Det Absolutte er, for alle universets intelligenser, Treenighedens (treenighedernes) upersonlige og koordinerede reaktion på alle grundlæggende og primære rumsituationer, intrauniverselle og ekstrauniverselle. For alle personlighedsintelligenser i storuniverset står Paradisets Treenighed for evigt i endelighed, evighed, overhøjhed og ultimativitet og, for alle praktiske formål med personlig forståelse og skabningens erkendelse, som absolut.   56:9.4 (644.6) On first thought, a concept of the Absolute as ancestor to all things—even the Trinity—seems to afford transitory satisfaction of consistency gratification and philosophic unification, but any such conclusion is invalidated by the actuality of the eternity of the Paradise Trinity. We are taught, and we believe, that the Universal Father and his Trinity associates are eternal in nature and existence. There is, then, but one consistent philosophic conclusion, and that is: The Absolute is, to all universe intelligences, the impersonal and co-ordinate reaction of the Trinity (of Trinities) to all basic and primary space situations, intrauniversal and extrauniversal. To all personality intelligences of the grand universe the Paradise Trinity forever stands in finality, eternity, supremacy, and ultimacy and, for all practical purposes of personal comprehension and creature realization, as absolute.
56:9.5 (644.7) Som skabningernes sind betragter dette problem, ledes de til det endelige postulat om det Universelle JEG ER som den oprindelige årsag og den egenskabsløse kilde til både Treenigheden og den Absolutte. Når vi derfor higer efter at få et personligt begreb om det absolutte, vender vi tilbage til vores ideer og idealer om Paradisfaderen. Når vi ønsker at lette forståelsen eller øge bevidstheden om dette ellers upersonlige Absolutte, vender vi tilbage til det faktum, at den Universelle Fader er den absolutte personligheds eksistentielle Fader; den Evige Søn er den Absolutte Person, dog ikke, i erfaringsmæssig forstand, personificeringen af det AbsolutteOg så fortsætter vi med at forestille os de erfaringsmæssige treenigheder som kulminerende i den erfaringsmæssige personificering af Guddommens Absolutte, mens vi opfatter den Universelle Absolutte som det, der udgør universet og de ekstrauniverselle fænomener af den åbenlyse tilstedeværelse af de upersonlige aktiviteter i de forenede og koordinerede Guddoms sammenslutning af overhøjhed, yderstehed, og uendelighed—Treenighedernes Treenighed.   56:9.5 (644.7) As creature minds may view this problem, they are led to the final postulate of the Universal I AM as the primal cause and the unqualified source of both the Trinity and the Absolute. When, therefore, we crave to entertain a personal concept of the Absolute, we revert to our ideas and ideals of the Paradise Father. When we desire to facilitate comprehension or to augment consciousness of this otherwise impersonal Absolute, we revert to the fact that the Universal Father is the existential Father of absolute personality; the Eternal Son is the Absolute Person, though not, in the experiential sense, the personalization of the Absolute. And then we go on to envisage the experiential Trinities as culminating in the experiential personalization of the Deity Absolute, while conceiving the Universal Absolute as constituting the universe and the extrauniverse phenomena of the manifest presence of the impersonal activities of the unified and co-ordinated Deity associations of supremacy, ultimacy, and infinity—the Trinity of Trinities.
56:9.6 (645.1) Gud Faderen er synlig på alle niveauer fra det endelige til det uendelige, og selvom hans skabninger fra Paradis til de evolutionære verdener har opfattet ham forskelligt, er det kun Den Evige Søn og Den Uendelige Ånd, der kender ham som en uendelighed.   56:9.6 (645.1) God the Father is discernible on all levels from the finite to the infinite, and though his creatures from Paradise to the evolutionary worlds have variously perceived him, only the Eternal Son and the Infinite Spirit know him as an infinity.
56:9.7 (645.2) Åndelig personlighed er kun absolut i Paradis, og begrebet om den Absolutte er kun egenskabsløst i uendelighed. Guddoms tilstedeværelse er kun absolut i Paradis, og åbenbaringen af Gud må altid være delvis, relativ og tiltagende, indtil hans kraft erfaringsmæssigt bliver uendelig i den egenskabsløse Absoluts rumlige potens, mens hans personlighedsmanifestation erfaringsmæssigt bliver uendelig i det Guddomsabsolutte manifesterede nærvær, og mens disse to potentialer af uendelighed bliver virkelighedsforenet i det Universelle Absolutte.   56:9.7 (645.2) Spiritual personality is absolute only on Paradise, and the concept of the Absolute is unqualified only in infinity. Deity presence is absolute only on Paradise, and the revelation of God must always be partial, relative, and progressive until his power becomes experientially infinite in the space potency of the Unqualified Absolute, while his personality manifestation becomes experientially infinite in the manifest presence of the Deity Absolute, and while these two potentials of infinity become reality-unified in the Universal Absolute.
56:9.8 (645.3) Men udover underfinitte niveauer er de tre Absolutter ét, og dermed er uendelighedens guddom realiseret, uanset om nogen anden eksistensorden nogensinde selv realiserer uendelighedens bevidsthed.   56:9.8 (645.3) But beyond subinfinite levels the three Absolutes are one, and thereby is infinity Deity-realized regardless of whether any other order of existence ever self-realizes consciousness of infinity.
56:9.9 (645.4) Eksistentiel status i evigheden indebærer eksistentiel selvbevidsthed om uendelighed, selv om det kan kræve endnu en evighed at opleve selvrealisering af de erfaringsmæssige muligheder, der ligger i en uendeligheds evighed—en evig uendelighed.   56:9.9 (645.4) Existential status in eternity implies existential self-consciousness of infinity, even though another eternity may be required to experience self-realization of the experiential potentialities inherent in an infinity eternity—an eternal infinity.
56:9.10 (645.5) Og Gud Faderen er den personlige kilde til alle manifestationer af Guddom og virkelighed for alle intelligente skabninger og åndelige væsener i hele universernes univers. Som personligheder, nu eller i de efterfølgende universoplevelser i den evige fremtid, uanset om I opnår Gud den Syvfoldige, forstår Gud den Højeste, finder Gud den Ultimative eller forsøger at fatte begrebet Gud den Absolutte, vil I til jeres evige tilfredshed opdage, at I i fuldbyrdelsen af hvert eventyr på nye erfaringsniveauer har genopdaget den evige Gud—Paradisfaderen for alle universpersonligheder.   56:9.10 (645.5) And God the Father is the personal source of all manifestations of Deity and reality to all intelligent creatures and spirit beings throughout all the universe of universes. As personalities, now or in the successive universe experiences of the eternal future, no matter if you achieve the attainment of God the Sevenfold, comprehend God the Supreme, find God the Ultimate, or attempt to grasp the concept of God the Absolute, you will discover to your eternal satisfaction that in the consummation of each adventure you have, on new experiential levels, rediscovered the eternal God—the Paradise Father of all universe personalities.
56:9.11 (645.6) Den Universelle Fader er forklaringen på den universelle enhed, som den skal være i højeste grad, endda ultimativt, realiseret i den postultimative enhed af absolutte værdier og betydninger—den ubetingede Virkelighed.   56:9.11 (645.6) The Universal Father is the explanation of universal unity as it must be supremely, even ultimately, realized in the postultimate unity of absolute values and meanings—unqualified Reality.
56:9.12 (645.7) Mesterkraft-organisatorerne går ud i rummet og mobiliserer dets energier, så de bliver tyngdekraftsreagerende over for den Universelle Faders paradistræk; og derefter kommer Skabersønnerne, som organiserer disse tyngdekraftsreagerende kræfter i beboede universer, og deri udvikles intelligente skabninger, som modtager Paradisfaderens ånd og derefter stiger op til Faderen for at blive som ham i alle mulige guddommeligheds egenskaber.   56:9.12 (645.7) The Master Force Organizers go out into space and mobilize its energies to become gravity responsive to the Paradise pull of the Universal Father; and subsequently there come the Creator Sons, who organize these gravity-responding forces into inhabited universes and therein evolve intelligent creatures who receive unto themselves the spirit of the Paradise Father and subsequently ascend to the Father to become like him in all possible divinity attributes.
56:9.13 (645.8) Paradisets kreative kræfters uophørlige og ekspanderende march gennem rummet synes at være et varsel om det evigt udvidede domæne for den Universelle Faders tyngdekraft og den uendelige multiplikation af forskellige typer intelligente skabninger, der er i stand til at elske Gud og blive elsket af ham, og som ved således at blive Gudkendende kan vælge at være som ham, kan vælge at nå Paradiset og finde Gud.   56:9.13 (645.8) The ceaseless and expanding march of the Paradise creative forces through space seems to presage the ever-extending domain of the gravity grasp of the Universal Father and the never-ending multiplication of varied types of intelligent creatures who are able to love God and be loved by him, and who, by thus becoming God-knowing, may choose to be like him, may elect to attain Paradise and find God.
56:9.14 (646.1) Universernes univers er helt og aldeles forenet. Gud er én i kraft og personlighed. Der er koordination af alle energiniveauer og alle personlighedsfaser. Filosofisk og erfaringsmæssigt, i konceptet og i virkeligheden, er alle ting og væsener centreret i Paradisets Fader. Gud er alt og i alt, og ingen ting eller væsener eksisterer uden ham.   56:9.14 (646.1) The universe of universes is altogether unified. God is one in power and personality. There is co-ordination of all levels of energy and all phases of personality. Philosophically and experientially, in concept and in reality, all things and beings center in the Paradise Father. God is all and in all, and no things or beings exist without him.
10. Sandhed, skønhed og godhed ^top   10. Truth, Beauty, and Goodness ^top
56:10.1 (646.2) Efterhånden som de verdener, der er etableret i liv og lys, gør fremskridt fra det indledende stadie til den syvende epoke, griber de gradvis efter erkendelsen af Gud den Syvfoldiges virkelighed, der strækker sig fra tilbedelsen af Skabersønnen til tilbedelsen af hans Paradisfar. Gennem det fortsatte syvende stadie af en sådan verdens historie vokser de evigt fremadskridende dødelige i viden om Gud den Højeste, mens de svagt aner realiteten af Gud den Ultimatives overskyggende tjeneste.   56:10.1 (646.2) As the worlds settled in life and light progress from the initial stage to the seventh epoch, they successively grasp for the realization of the reality of God the Sevenfold, ranging from the adoration of the Creator Son to the worship of his Paradise Father. Throughout the continuing seventh stage of such a world’s history the ever-progressing mortals grow in the knowledge of God the Supreme, while they vaguely discern the reality of the overshadowing ministry of God the Ultimate.
56:10.2 (646.3) I hele denne herlige tidsalder er de evigt fremadskridende dødeliges fornemste opgave at søge efter en bedre forståelse og en mere fuldstændig erkendelse af Guddommens forståelige elementer—sandhed, skønhed og godhed. Dette repræsenterer menneskets forsøg på at skelne Gud i sindet, materien og ånden. Og efterhånden som den dødelige forfølger denne søgen, bliver han mere og mere optaget af det erfaringsbaserede studium af filosofi, kosmologi og guddommelighed.   56:10.2 (646.3) Throughout this glorious age the chief pursuit of the ever-advancing mortals is the quest for a better understanding and a fuller realization of the comprehensible elements of Deity—truth, beauty, and goodness. This represents man’s effort to discern God in mind, matter, and spirit. And as the mortal pursues this quest, he finds himself increasingly absorbed in the experiential study of philosophy, cosmology, and divinity.
56:10.3 (646.4) Filosofi forstår du nogenlunde, og guddommelighed forstår du i tilbedelse, social tjeneste og personlig åndelig erfaring, men jagten på skønhed—kosmologi—begrænser du alt for ofte til studiet af menneskets primitive kunstneriske bestræbelser. Skønhed, kunst, er i høj grad et spørgsmål om forening af kontraster. Variation er afgørende for skønhedsbegrebet. Den højeste skønhed, højden af endelig kunst, er dramaet om foreningen af de enorme kosmiske ekstremer mellem Skaberen og skabningen. Mennesket, der finder Gud, og Gud, der finder mennesket—skabningen, der bliver fuldkommen som Skaberen—det er den overjordiske præstation af den højeste skønhed, opnåelsen af den kosmiske kunsts højdepunkt.   56:10.3 (646.4) Philosophy you somewhat grasp, and divinity you comprehend in worship, social service, and personal spiritual experience, but the pursuit of beauty—cosmology—you all too often limit to the study of man’s crude artistic endeavors. Beauty, art, is largely a matter of the unification of contrasts. Variety is essential to the concept of beauty. The supreme beauty, the height of finite art, is the drama of the unification of the vastness of the cosmic extremes of Creator and creature. Man finding God and God finding man—the creature becoming perfect as is the Creator—that is the supernal achievement of the supremely beautiful, the attainment of the apex of cosmic art.
56:10.4 (646.5) Derfor er materialisme, ateisme, maksimeringen af grimhed, klimakset af det skønnes endelige antitese. Den højeste skønhed består i panoramaet af foreningen af de variationer, der er blevet født af en præeksisterende harmonisk virkelighed.   56:10.4 (646.5) Hence materialism, atheism, is the maximation of ugliness, the climax of the finite antithesis of the beautiful. Highest beauty consists in the panorama of the unification of the variations which have been born of pre-existent harmonious reality.
56:10.5 (646.6) Opnåelsen af kosmologiske tankeniveauer inkluderer:   56:10.5 (646.6) The attainment of cosmologic levels of thought includes:
56:10.6 (646.7) 1. Nysgerrighed. Hunger efter harmoni og tørst efter skønhed. Vedholdende forsøg på at opdage nye niveauer af harmoniske kosmiske relationer.   56:10.6 (646.7) 1. Curiosity. Hunger for harmony and thirst for beauty. Persistent attempts to discover new levels of harmonious cosmic relationships.
56:10.7 (646.8) 2. Æstetisk påskønnelse. Kærlighed til det smukke og en stadigt voksende forståelse af det kunstneriske islæt i alle kreative manifestationer på alle niveauer af virkeligheden.   56:10.7 (646.8) 2. Aesthetic appreciation. Love of the beautiful and ever-advancing appreciation of the artistic touch of all creative manifestations on all levels of reality.
56:10.8 (646.9) 3. Etisk følsomhed. Gennem erkendelsen af sandheden fører påskønnelsen af skønhed til fornemmelsen af den evige egnethed af de ting, der påvirker erkendelsen af guddommelig godhed i guddommens forhold til alle væsener; og således fører selv kosmologi til jagten på guddommelige virkelighedsværdier—til gudsbevidsthed.   56:10.8 (646.9) 3. Ethic sensitivity. Through the realization of truth the appreciation of beauty leads to the sense of the eternal fitness of those things which impinge upon the recognition of divine goodness in Deity relations with all beings; and thus even cosmology leads to the pursuit of divine reality values—to God-consciousness.
56:10.9 (646.10) De verdener, der er etableret i lys og liv, er så fuldt optaget af forståelsen af sandhed, skønhed og godhed, fordi disse kvalitetsværdier omfatter åbenbaringen af Guddommen i tidens og rummets riger. Betydningen af den evige sandhed er en kombineret appel til det dødelige menneskes intellektuelle og åndelige natur. Universel skønhed omfatter de harmoniske relationer og rytmer i den kosmiske skabelse; dette er mere udpræget den intellektuelle appel og fører til en samlet og synkron forståelse af det materielle univers. Guddommelig godhed repræsenterer åbenbaringen af uendelige værdier for det begrænsede sind, der skal opfattes og løftes til selve tærsklen for den menneskelige forståelses åndelige niveau.   56:10.9 (646.10) The worlds settled in light and life are so fully concerned with the comprehension of truth, beauty, and goodness because these quality values embrace the revelation of Deity to the realms of time and space. The meanings of eternal truth make a combined appeal to the intellectual and spiritual natures of mortal man. Universal beauty embraces the harmonious relations and rhythms of the cosmic creation; this is more distinctly the intellectual appeal and leads towards unified and synchronous comprehension of the material universe. Divine goodness represents the revelation of infinite values to the finite mind, therein to be perceived and elevated to the very threshold of the spiritual level of human comprehension.
56:10.10 (647.1) Sandhed er grundlaget for videnskab og filosofi og præsenterer det intellektuelle fundament for religion. Skønhed sponsorerer kunst, musik og de meningsfulde rytmer i al menneskelig erfaring. Godhed omfavner sansen for etik, moral og religion—erfaringsmæssig perfektionstrang.   56:10.10 (647.1) Truth is the basis of science and philosophy, presenting the intellectual foundation of religion. Beauty sponsors art, music, and the meaningful rhythms of all human experience. Goodness embraces the sense of ethics, morality, and religion—experiential perfection-hunger.
56:10.11 (647.2) Eksistensen af skønhed forudsætter tilstedeværelsen af et påskønnende skabersind, lige så sikkert som kendsgerningen om fremadskridende evolution indikerer det højeste sinds dominans. Skønhed er den intellektuelle anerkendelse af den harmoniske syntese i tid og rum af den fænomenale virkeligheds vidtstrakte mangfoldighed, som alt sammen udspringer af en forudgående og evig enhed.   56:10.11 (647.2) The existence of beauty implies the presence of appreciative creature mind just as certainly as the fact of progressive evolution indicates the dominance of the Supreme Mind. Beauty is the intellectual recognition of the harmonious time-space synthesis of the far-flung diversification of phenomenal reality, all of which stems from pre-existent and eternal oneness.
56:10.12 (647.3) Godhed er den mentale anerkendelse af de relative værdier af de forskellige niveauer af guddommelig perfektion. Anerkendelsen af godhed forudsætter et sind med moralsk status, et personligt sind med evnen til at skelne mellem godt og ondt. Men besiddelsen af godhed, storhed, er målet for virkelig opnåelse af guddommelighed.   56:10.12 (647.3) Goodness is the mental recognition of the relative values of the diverse levels of divine perfection. The recognition of goodness implies a mind of moral status, a personal mind with ability to discriminate between good and evil. But the possession of goodness, greatness, is the measure of real divinity attainment.
56:10.13 (647.4) Anerkendelsen af sande relationer forudsætter et sind, der er kompetent til at skelne mellem sandhed og fejl. Den tildelte Sandhedens Ånd, som omgiver de menneskelige sind på Urantia, er ufejlbarligt lydhør over for sandheden—det levende åndelige forhold mellem alle ting og alle væsener, som de er koordineret i den evige opstigning mod Gud.   56:10.13 (647.4) The recognition of true relations implies a mind competent to discriminate between truth and error. The bestowal Spirit of Truth which invests the human minds of Urantia is unerringly responsive to truth—the living spirit relationship of all things and all beings as they are co-ordinated in the eternal ascent Godward.
56:10.14 (647.5) Hver impuls fra hver elektron, tanke eller ånd er en handlende enhed i hele universet. Kun synden er isoleret, og det onde modstår tyngdekraften på det mentale og åndelige plan. Universet er en helhed; ingen ting eller væsener eksisterer eller lever i isolation. Selvrealisering er potentielt ond, hvis den er asocial. Det er bogstaveligt talt sandt: “Intet menneske lever for sig selv.” Kosmisk socialisering udgør den højeste form for forening af personligheder. Jesus sagde: “Den, der vil være størst blandt jer, han skal være tjener for alle.”   56:10.14 (647.5) Every impulse of every electron, thought, or spirit is an acting unit in the whole universe. Only sin is isolated and evil gravity resisting on the mental and spiritual levels. The universe is a whole; no thing or being exists or lives in isolation. Self-realization is potentially evil if it is antisocial. It is literally true: “No man lives by himself.” Cosmic socialization constitutes the highest form of personality unification. Said Jesus: “He who would be greatest among you, let him become server of all.”
56:10.15 (647.6) Selv sandhed, skønhed og godhed—menneskets intellektuelle tilgang til universet af sind, materie og ånd—skal kombineres til ét samlet begreb om et guddommeligt og højeste ideal. Når den dødelige personlighed forener den menneskelige erfaring med materie, sind og ånd, så bliver dette guddommelige og højeste ideal forenet i overhøjhed og derefter personificeret som en Gud af faderlig kærlighed.   56:10.15 (647.6) Even truth, beauty, and goodness—man’s intellectual approach to the universe of mind, matter, and spirit—must be combined into one unified concept of a divine and supreme ideal. As mortal personality unifies the human experience with matter, mind, and spirit, so does this divine and supreme ideal become power-unified in Supremacy and then personalized as a God of fatherly love.
56:10.16 (647.7) Al indsigt i delenes forhold til en given helhed kræver en forståelse af alle delenes forhold til denne helhed; og i universet betyder det de skabte deles forhold til den skabende helhed. Guddommen bliver således det transcendentale, endda det uendelige, mål for universel og evig opnåelse.   56:10.16 (647.7) All insight into the relations of the parts to any given whole requires an understanding grasp of the relation of all parts to that whole; and in the universe this means the relation of created parts to the Creative Whole. Deity thus becomes the transcendental, even the infinite, goal of universal and eternal attainment.
56:10.17 (647.8) Universel skønhed er anerkendelsen af refleksionen af Paradisøen i den materielle skabelse, mens evig sandhed er Paradissønnernes særlige tjeneste, som ikke blot skænker sig selv til de dødelige racer, men endda udgyder deres Sandhedens Ånd over alle folkeslag. Guddommelig godhed kommer mere fuldstændigt til udtryk i den kærlige tjeneste fra den Uendelige Ånds mangfoldige personligheder. Men kærlighed, den samlede sum af disse tre kvaliteter, er menneskets opfattelse af Gud som sin åndelige Fader.   56:10.17 (647.8) Universal beauty is the recognition of the reflection of the Isle of Paradise in the material creation, while eternal truth is the special ministry of the Paradise Sons who not only bestow themselves upon the mortal races but even pour out their Spirit of Truth upon all peoples. Divine goodness is more fully shown forth in the loving ministry of the manifold personalities of the Infinite Spirit. But love, the sum total of these three qualities, is man’s perception of God as his spirit Father.
56:10.18 (648.1) Fysisk materie er tid-rum-skyggen fra de absolutte Guddommes paradisiske energiudstråling. Sandhedsbetydninger er de dødeliges intellektuelle eftervirkninger af Guddommens evige ord—tidsrummets forståelse af de højeste begreber. Guddommelighedens godhedsværdier er de barmhjertige tjenester, som det Universelles, det Eviges og det Uendeliges åndspersonligheder yder til de evolutionære sfærers tids-rum-finitte skabninger.   56:10.18 (648.1) Physical matter is the time-space shadow of the Paradise energy-shining of the absolute Deities. Truth meanings are the mortal-intellect repercussions of the eternal word of Deity—the time-space comprehension of supreme concepts. The goodness values of divinity are the merciful ministries of the spirit personalities of the Universal, the Eternal, and the Infinite to the time-space finite creatures of the evolutionary spheres.
56:10.19 (648.2) Disse guddommelighedens meningsfulde virkelighedsværdier blandes i Faderens forhold til hver personlig skabning som guddommelig kærlighed. De er koordineret i Sønnen og hans sønner som guddommelig barmhjertighed. De manifesterer deres kvaliteter gennem Ånden og hans åndelige børn som guddommelig tjeneste, skildringen af kærlig barmhjertighed over for tidens børn. Disse tre guddommeligheder manifesteres primært af det Højeste Væsen som en syntese af styrke og personlighed. De fremvises på forskellig vis af Gud den Syvfoldige i syv forskellige associationer af guddommelige betydninger og værdier på syv stigende niveauer.   56:10.19 (648.2) These meaningful reality values of divinity are blended in the Father’s relation with each personal creature as divine love. They are co-ordinated in the Son and his Sons as divine mercy. They manifest their qualities through the Spirit and his spirit children as divine ministry, the portrayal of loving mercy to the children of time. These three divinities are primarily manifested by the Supreme Being as power-personality synthesis. They are variously shown forth by God the Sevenfold in seven differing associations of divine meanings and values on seven ascending levels.
56:10.20 (648.3) For det endelige menneske er sandhed, skønhed og godhed den fulde åbenbaring af den guddommelige virkelighed. Efterhånden som denne kærlighedsforståelse af Guddommen kommer til åndeligt udtryk i de gudsbevidste dødeliges liv, høstes guddommelighedens frugter: intellektuel fred, social fremgang, moralsk tilfredsstillelse, åndelig glæde og kosmisk visdom. De avancerede dødelige på en verden i det syvende stadie af lys og liv har lært, at kærlighed er den største ting i universet—og de ved, at Gud er kærlighed.   56:10.20 (648.3) To finite man truth, beauty, and goodness embrace the full revelation of divinity reality. As this love-comprehension of Deity finds spiritual expression in the lives of God-knowing mortals, there are yielded the fruits of divinity: intellectual peace, social progress, moral satisfaction, spiritual joy, and cosmic wisdom. The advanced mortals on a world in the seventh stage of light and life have learned that love is the greatest thing in the universe—and they know that God is love.
56:10.21 (648.4) Kærlighed er ønsket om at gøre godt til andre.   56:10.21 (648.4) Love is the desire to do good to others.
56:10.22 (648.5) [ Præsenteret af en Mægtig Budbringer på besøg på Urantia, på anmodning af Nebadons Åbenbarings Korps og i samarbejde med en bestemt Melchizedek, den konstitueret Planetfyrste af Urantia.]   56:10.22 (648.5) [Presented by a Mighty Messenger visiting on Urantia, by request of the Nebadon Revelatory Corps and in collaboration with a certain Melchizedek, the vicegerent Planetary Prince of Urantia.]
* * * * *   * * * * *
56:10.23 (648.6) Denne artikel om universel enhed er den femogtyvende af en række præsentationer af forskellige forfattere, der som gruppe er blevet sponsoreret af en kommission af Nebadon-personligheder, der tæller tolv og handler under ledelse af Mantutia Melchizedek. Vi udarbejdede disse beretninger og udgav dem på engelsk ved hjælp af en teknik, der var godkendt af vores overordnede, i år 1934 af Urantias tid.   56:10.23 (648.6) This paper on Universal Unity is the twenty-fifth of a series of presentations by various authors, having been sponsored as a group by a commission of Nebadon personalities numbering twelve and acting under the direction of Mantutia Melchizedek. We indited these narratives and put them in the English language, by a technique authorized by our superiors, in the year 1934 of Urantia time.