| Kapitel 56 | Paper 56 | |
| Universel Enhed | Universal Unity | |
| 56:0.1 (637.1) GUD er enhed. Guddommen er universelt koordineret. Universet af universer er en stor integreret mekanisme, som er absolut kontrolleret af et uendeligt sind. De fysiske, intellektuelle, og åndelige domæner af universel skabelse er guddommeligt korrelerede. Det perfekte og uperfekte er i sandhed indbyrdes forbundet, og derfor kan den finite evolutionære skabning opstige til Paradis i lydighed til den Universelle Faders befaling; “Vær fuldkommen, ligesom jeg er perfekt.” | 56:0.1 (637.1) GOD is unity. Deity is universally co-ordinated. The universe of universes is one vast integrated mechanism which is absolutely controlled by one infinite mind. The physical, intellectual, and spiritual domains of universal creation are divinely correlated. The perfect and imperfect are truly interrelated, and therefore may the finite evolutionary creature ascend to Paradise in obedience to the Universal Father’s mandate: “Be you perfect, even as I am perfect.” | |
| 56:0.2 (637.2) De forskellige niveauer af skabelse er alle forenet i udkast og administration af Arkitekterne af Mesteruniverset. Til de dødelige af tid og rum indskrænkede sind, frembyder universet mange problemer og situationer som tilsyneladende portrætterer disharmoni og antyder fraværelse af effektiv koordination; men dem af os som er i stand til at observere udstrakte strækninger af universelle fænomener og som er mere erfaren i denne kunst at finde den grundlæggende enhed som ligger til grund for skabende forskellighed og for opdagelse af guddommelig enhed som spreder sig over alle disse handlinger af flerhed, fornemmer bedre det guddommelige og enkelte formål fremlagt i alle disse mangfoldige manifestationer af universel skabende energi. | 56:0.2 (637.2) The diverse levels of creation are all unified in the plans and administration of the Architects of the Master Universe. To the circumscribed minds of time-space mortals the universe may present many problems and situations which apparently portray disharmony and indicate absence of effective co-ordination; but those of us who are able to observe wider stretches of universal phenomena, and who are more experienced in this art of detecting the basic unity which underlies creative diversity and of discovering the divine oneness which overspreads all this functioning of plurality, better perceive the divine and single purpose exhibited in all these manifold manifestations of universal creative energy. | |
| 1. Fysisk koordinering ^top | 1. Physical Co-ordination ^top | |
| 56:1.1 (637.3) Den fysiske og materielle skabelse er ikke uendelig, men den er perfekt koordineret. Der er kraft, energi, og styrke, men de er alle en i oprindelse. De syv superuniverser er tilsyneladende af dobbelt natur; centraluniverset er treenigt; men Paradis er af ensartet sammensætning. Og Paradis er den egentlige kilde af alle materielle universer - fortidige, nutidige, og fremtidige. Men da denne kosmiske afledning er en evigheds begivenhed; på intet tidspunkt - fortid, nutid, eller fremtid - fremkommer hverken rum eller materiel kosmos fra kernekraft Øen af Lys. Som den kosmiske kilde, fungerer Paradis førend rummet og før tid; heraf synes dets afledning at være forældreløse i tiden og rummet, hvis ikke de var opstået igennem den egenskabsløse Absolutte, deres ultimative arkiv i rummet og deres åbenbarer og regulator i tid. | 56:1.1 (637.3) The physical or material creation is not infinite, but it is perfectly co-ordinated. There are force, energy, and power, but they are all one in origin. The seven superuniverses are seemingly dual; the central universe, triune; but Paradise is of single constitution. And Paradise is the actual source of all material universes—past, present, and future. But this cosmic derivation is an eternity event; at no time—past, present, or future—does either space or the material cosmos come forth from the nuclear Isle of Light. As the cosmic source, Paradise functions prior to space and before time; hence would its derivations seem to be orphaned in time and space did they not emerge through the Unqualified Absolute, their ultimate repository in space and their revealer and regulator in time. | |
| 56:1.2 (637.4) Den egenskabsløse Absolutte opretholder det fysiske univers, mens den Guddoms Absolutte motiverer den fortræffelige overkontrol af al materiel virkelighed og begge Absolutter er funktionsmæssig forenet af den Universelle Absolutte. Dette sammenhængende gensidige forhold af det materielle univers er bedst forstået af alle personligheder - materielle, morontielle, absonitte eller åndelige - ved observation af tyngdekraft—reaktion af alt ægte materiel virkelighed til tyngdekraft centreret på nedre Paradis. | 56:1.2 (637.4) The Unqualified Absolute upholds the physical universe, while the Deity Absolute motivates the exquisite overcontrol of all material reality; and both Absolutes are functionally unified by the Universal Absolute. This cohesive correlation of the material universe is best understood by all personalities—material, morontia, absonite, or spiritual—by the observation of the gravity response of all bona fide material reality to the gravity centering on nether Paradise. | |
| 56:1.3 (638.1) Tyngdekraft forenende effekt er universel og uforanderlig; ren energi reaktion er ligeledes universel og uundgåelig. Ren energi (urkraft) og ren ånd er helt og aldeles førreagerende til tyngdekraft. Disse oprindelige kræfter, hørende til de Absolutte, er personligt kontrolleret af den Universelle Fader; derfor er al tyngdekraft sit centrum i den personlige tilstedeværelse af Paradisets Fader af ren energi og ren ånd og i hans overmaterielle bolig. | 56:1.3 (638.1) Gravity unification is universal and unvarying; pure-energy response is likewise universal and inescapable. Pure energy (primordial force) and pure spirit are wholly preresponsive to gravity. These primal forces, inhering in the Absolutes, are personally controlled by the Universal Father; hence does all gravity center in the personal presence of the Paradise Father of pure energy and pure spirit and in his supermaterial abode. | |
| 56:1.4 (638.2) Ren energi er stamfader af alle relative, ikke åndelige funktionsmæssige virkeligheder, mens ren ånd er potentialet af den guddommelige og ledende overkontrol af alle grundlæggende energisystemer. Og disse virkeligheder, som så forskellig er manifesteret over hele rummet og som er observeret i bevægelse af tiden, er begge centreret i personen af Paradisets Fader. I ham er vi én - må være forenet - fordi Gud er én. Faderens personlighed er absolut forenet. | 56:1.4 (638.2) Pure energy is the ancestor of all relative, nonspirit functional realities, while pure spirit is the potential of the divine and directive overcontrol of all basic energy systems. And these realities, so diverse as manifested throughout space and as observed in the motions of time, are both centered in the person of the Paradise Father. In him they are one—must be unified—because God is one. The Father’s personality is absolutely unified. | |
| 56:1.5 (638.3) I den uendelige natur af Gud Faderen kan der umulig eksistere dobbelthed af virkelighed, så som fysisk og åndelig; men i det øjeblik vi ser væk fra de uendelige niveauer og absolutte virkeligheder af personlig værdi af Paradis Faderen, observerer vi eksistensen af disse to virkeligheder og erkender, at de er fuldt lydhøre til hans personlige tilstedeværelse; i ham alle ting består. | 56:1.5 (638.3) In the infinite nature of God the Father there could not possibly exist duality of reality, such as physical and spiritual; but the instant we look aside from the infinite levels and absolute reality of the personal values of the Paradise Father, we observe the existence of these two realities and recognize that they are fully responsive to his personal presence; in him all things consist. | |
| 56:1.6 (638.4) I det øjeblik du forlader det egenskabsløse begreb af den uendelige personlighed af Paradis Faderen, må du postulere SIND som den uundgåelige forenende teknik af de for altid udvidende afvigelse af disse dobbelte univers manifestationer af den originale monoteistiske Skaberpersonlighed, den Første Kilde og Center - JEG ER. | 56:1.6 (638.4) The moment you depart from the unqualified concept of the infinite personality of the Paradise Father, you must postulate MIND as the inevitable technique of unifying the ever-widening divergence of these dual universe manifestations of the original monothetic Creator personality, the First Source and Center—the I AM. | |
| 2. Intellektuel enhed ^top | 2. Intellectual Unity ^top | |
| 56:2.1 (638.5) Tanke-Faderen finder sit åndelige udtryk i Ord-Søn og opnår virkeligheds ekspansion gennem Paradis i de vidtstrakte materielle universer. Den Evige Søns åndelige udtryk er korreleret med de materielle niveauer af skabelse af funktionerne ved den Uendelige Ånd, fra hvis ånde reagerende sinds tjenester og i hvis fysiske ledende handlinger af sind, de åndelige realiteter af Guddom og de materielle eftervirkninger af Guddommen er korreleret den ene med den anden. | 56:2.1 (638.5) The Thought-Father realizes spirit expression in the Word-Son and attains reality expansion through Paradise in the far-flung material universes. The spiritual expressions of the Eternal Son are correlated with the material levels of creation by the functions of the Infinite Spirit, by whose spirit-responsive ministry of mind, and in whose physical-directive acts of mind, the spiritual realities of Deity and the material repercussions of Deity are correlated the one with the other. | |
| 56:2.2 (638.6) Sindet er den funktionsmæssige begavelse af den Uendelige Ånd, derfor uendelig i potentiel og universel i overdragelse. Den første tanke af den Universelle Fader eviggøres i dobbelt udtryk: Paradis Øen og hans Guddoms jævnbyrdige, den åndelige og Evige Søn. En sådan dobbelthed af evig virkelighed gør Gudesindet, den Uendelige Ånd, uundgåelig. Sind er den uundværlige kanal for kommunikation mellem åndelige og fysiske virkeligheder. Den materielle evolutionære skabning kan kun opfatte og forstå den iboende ånd ved sindets funktion. | 56:2.2 (638.6) Mind is the functional endowment of the Infinite Spirit, therefore infinite in potential and universal in bestowal. The primal thought of the Universal Father eternalizes in dual expression: the Isle of Paradise and his Deity equal, the spiritual and Eternal Son. Such duality of eternal reality renders the mind God, the Infinite Spirit, inevitable. Mind is the indispensable channel of communication between spiritual and material realities. The material evolutionary creature can conceive and comprehend the indwelling spirit only by the ministry of mind. | |
| 56:2.3 (638.7) Dette uendelige og universelle sind er tjenende i universet af tid og rum som det kosmiske sind; og selv om det strækker sig fra de oprindelige tjenester af de Bistående ånder op til det storslået sind af den udøvende leder af et univers, så er dette kosmiske sind også fyldestgørende forenet i tilsynet af de Syv Mesterånder, som igen er koordineret med det Højeste Sind af tid og rum og perfekt korreleret med den Uendelige Ånd altfavnende sind. | 56:2.3 (638.7) This infinite and universal mind is ministered in the universes of time and space as the cosmic mind; and though extending from the primitive ministry of the adjutant spirits up to the magnificent mind of the chief executive of a universe, even this cosmic mind is adequately unified in the supervision of the Seven Master Spirits, who are in turn co-ordinated with the Supreme Mind of time and space and perfectly correlated with the all-embracing mind of the Infinite Spirit. | |
| 3. Åndelig forening ^top | 3. Spiritual Unification ^top | |
| 56:3.1 (639.1) Ligesom det universelle sinds tyngdekraft er centreret på Paradis af den personlige tilstedeværelse af den Uendelige Ånd, således er den universelle ånds tyngdekraft centret på Paradis af den personlige tilstedeværelse af den Evige Søn. Den Universelle Fader er en, men til tid-rum er han åbenbaret i det dobbelte fænomen af ren energi og ren ånd. | 56:3.1 (639.1) As the universal mind gravity is centered in the Paradise personal presence of the Infinite Spirit, so does the universal spirit gravity center in the Paradise personal presence of the Eternal Son. The Universal Father is one, but to time-space he is revealed in the dual phenomena of pure energy and pure spirit. | |
| 56:3.2 (639.2) Paradisets ånde virkeligheder er ligeledes en, men i alle tid-rum situationer og forbindelser er denne enkelte ånd åbenbaret i det dobbelte fænomen af åndepersonligheder og udstrømninger fra den Evige Søn samt åndepersonlighederne og indflydelser fra den Uendelige Ånd og tilknyttede skabelser; og der er endnu en tredje - fragmentationer af ren ånd - Faderens overdragelse af Tankerettere og andre åndeeksistenser som er førpersonlige. | 56:3.2 (639.2) Paradise spirit realities are likewise one, but in all time-space situations and relations this single spirit is revealed in the dual phenomena of the spirit personalities and emanations of the Eternal Son and the spirit personalities and influences of the Infinite Spirit and associated creations; and there is yet a third—pure-spirit fragmentations—the Father’s bestowal of the Thought Adjusters and other spirit entities which are prepersonal. | |
| 56:3.3 (639.3) Lige meget på hvilket niveau af universaktiviteter du eventuel træffer et åndelig fænomen eller får kontakt med åndelige væsener, så bør du vide, at de alle er afledt fra Gud, som er ånd, som følge af Åndesønnens og den Uendelige Sindsånd tjenester. Og denne vidtstrakte ånd fungerer som et fænomen på de evolutionære verdner af tid sådan som det er anvist fra hovedkvartererne af det lokale univers. Fra disse Skabersønnernes hovedstæder kommer Helligånden og Sandhedsånden, sammen med tjenesterne af de bistående sindsånderne, til de lavere og udviklende niveauer af materielle sind. | 56:3.3 (639.3) No matter on what level of universe activities you may encounter spiritual phenomena or contact with spirit beings, you may know that they are all derived from the God who is spirit by the ministry of the Spirit Son and the Infinite Mind Spirit. And this far-flung spirit functions as a phenomenon on the evolutionary worlds of time as it is directed from the headquarters of the local universes. From these capitals of the Creator Sons come the Holy Spirit and the Spirit of Truth, together with the ministry of the adjutant mind-spirits, to the lower and evolving levels of material minds. | |
| 56:3.4 (639.4) Mens sindet er mere forenet på Mesteråndernes niveau i forbindelse med det Højeste Væsen og som det kosmiske sind i underordnet forhold til det Absolutte Sind, så er åndetjenesterne til de udviklende verdner mere direkte forenet i personlighederne boende på hovedkvarteret af de lokale universer og i personerne af de præsiderende Guddommelige Ministre, som efter tur er næsten perfekt korrelatet med kredsløbet af Paradisets tyngdekraft af den Evige Søn, hvori forening forekommer af alle åndemanifestationer i tid og rum. | 56:3.4 (639.4) While mind is more unified on the level of the Master Spirits in association with the Supreme Being and as the cosmic mind in subordination to the Absolute Mind, the spirit ministry to the evolving worlds is more directly unified in the personalities resident on the headquarters of the local universes and in the persons of the presiding Divine Ministers, who are in turn well-nigh perfectly correlated with the Paradise gravity circuit of the Eternal Son, wherein occurs final unification of all time-space spirit manifestations. | |
| 56:3.5 (639.5) Eksistensen af perfekte skabninger kan opnås, opretholdt, og eviggjort ved fusionen af selvbevidst sind med et fragment af en åndelig, eksisterende før Treenigheds begavelse fra nogen af personerne i Paradis Treenigheden. De dødeliges sind er en skabelse af Sønnerne og Døtrene af den Evige Søn og den Uendelige Ånd, og når det er fusioneret med Tankeretteren fra Faderen, er det deltagende de evolutionære områders trefoldig ånde begavelse. Men disse tre åndelige udtryk bliver perfekt forenet i finaliterne, ligesom de selv i evigheden var forenet i den Universelle JEG ER, førend han blev den Universelle Fader af den Evige Søn og den Uendelige Ånd. | 56:3.5 (639.5) Perfected creature existence can be attained, sustained, and eternalized by the fusion of self-conscious mind with a fragment of the pre-Trinity spirit endowment of some one of the persons of the Paradise Trinity. The mortal mind is the creation of the Sons and Daughters of the Eternal Son and the Infinite Spirit and, when fused with the Thought Adjuster from the Father, partakes of the threefold spirit endowment of the evolutionary realms. But these three spirit expressions become perfectly unified in the finaliters, even as they were in eternity so unified in the Universal I AM ere he ever became the Universal Father of the Eternal Son and the Infinite Spirit. | |
| 56:3.6 (639.6) Ånden må altid og i det yderste blive trefoldig i udtryk og forenet i Treenigheden, i den endelige realisering. Ånd udspringer fra en kilde igennem et trefoldig udtryk; og i den endelig afgørelse må og opnår den sin fulde virkeliggørelse i den guddommelige forening, som er erfaret ved at finde Gud - enhed med guddommelighed - i evigheden, og ved hjælp af det kosmiske sinds tjenester, som er det uendelige udtryk af det evige ord af Faderens universelle tanke. | 56:3.6 (639.6) Spirit must always and ultimately become threefold in expression and Trinity-unified in final realization. Spirit originates from one source through a threefold expression; and in finality it must and does attain its full realization in that divine unification which is experienced in finding God—oneness with divinity—in eternity, and by means of the ministry of the cosmic mind of the infinite expression of the eternal word of the Father’s universal thought. | |
| 4. Personlighedens forening ^top | 4. Personality Unification ^top | |
| 56:4.1 (639.7) Den Universelle Fader er en guddommelig forenet personlighed, derfor vil alle hans opstigende børn som er båret til Paradis ved den tilbagekastende impuls fra Tankeretteren, som fremkom fra Paradis for at bebo materielle dødelige i lydighed til Faderens befaling, ligeledes blive fuldstændige forenet personligheder førend de når Havona. | 56:4.1 (639.7) The Universal Father is a divinely unified personality; hence will all his ascendant children who are carried to Paradise by the rebound momentum of the Thought Adjusters, who went forth from Paradise to indwell material mortals in obedience to the Father’s mandate, likewise be fully unified personalities ere they reach Havona. | |
| 56:4.2 (640.1) Personlighed vil i følge sin natur række ud for at forene alle konstituerende virkeligheder. Den uendelige personlighed af den Første Kilde og Center, den Universelle Fader, forener alle syv konstituerende Absolutter af Uendelighed; og personlighed af det dødelige menneske, værende den eneste ene og direkte overdragelse af den Universelle Fader, besidder ligeledes potentialet for at forene de konstituerende faktorer af dødelige væsener. En sådan forenende kreativitet fra alle væseners personlighed er et fødselsmærke for dets høje og eksklusive kilde og er yderligere attesterer dets ubrudte kontakt med den samme kilde igennem personlighedens kredsløb, ved hjælp af hvilken skabningernes personlighed opretholder direkte og vedvarende kontakt med Faderen af alle personligheder på Paradis. | 56:4.2 (640.1) Personality inherently reaches out to unify all constituent realities. The infinite personality of the First Source and Center, the Universal Father, unifies all seven constituent Absolutes of Infinity; and the personality of mortal man, being an exclusive and direct bestowal of the Universal Father, likewise possesses the potential of unifying the constituent factors of the mortal creature. Such unifying creativity of all creature personality is a birthmark of its high and exclusive source and is further evidential of its unbroken contact with this same source through the personality circuit, by means of which the personality of the creature maintains direct and sustaining contact with the Father of all personality on Paradise. | |
| 56:4.3 (640.2) Uagtet at Gud er åbenbaret fra domænerne af de Syvfoldige og op igennem overherredømme og ultimativiteten til Gud den Absolutte, så er det personlighedens kredsløb, centreret på Paradis og i Gud Faderens person, som sørger for den komplette og perfekte forening af alle disse forskellige udtryk af guddommelig personlighed for så vidt angår alle skabningers personligheder på alle niveauer af intelligent eksistens og i alle verdner af de perfekte, fuldendte, og perfektioneret universer. | 56:4.3 (640.2) Notwithstanding that God is manifest from the domains of the Sevenfold up through supremacy and ultimacy to God the Absolute, the personality circuit, centering on Paradise and in the person of God the Father, provides for the complete and perfect unification of all these diverse expressions of divine personality so far as concerns all creature personalities on all levels of intelligent existence and in all the realms of the perfect, perfected, and perfecting universes. | |
| 56:4.4 (640.3) Så længe som Gud er til og i universerne af alt det vi har skildret, så er han ikke desto mindre, til dig og til alle andre Gudkendende skabninger én, din Fader og deres Fader. Til personlighed kan Gud ikke være flertal. Gud er Faderen til hver eneste af hans skabninger, og det er i bogstavelig talt umulig for noget barn at have mere end en Fader. | 56:4.4 (640.3) While God is to and in the universes all that we have portrayed, nevertheless, to you and to all other God-knowing creatures he is one, your Father and their Father. To personality God cannot be plural. God is Father to each of his creatures, and it is literally impossible for any child to have more than one father. | |
| 56:4.5 (640.4) Filosofisk, kosmologisk, og med hensyn til forskellige niveauer og placeringer af manifestation, må du nødvendigvis forestille dig funktionerne af flertals Guddommene og postulere eksistensen af flertals Treenigheder; men i den ærværdige erfaring af den personlige kontakt af enhver tilbedende personlighed igennem hele mesteruniverset, Gud er en; og denne forenet og personlig Guddom er vores Paradis forældre, Gud Faderen, overdrageren, konservator, og Fader af alle personligheder fra dødelige mennesker på beboede verdner til den Evige Søn på den centrale Ø af Lys. | 56:4.5 (640.4) Philosophically, cosmically, and with reference to differential levels and locations of manifestation, you may and perforce must conceive of the functioning of plural Deities and postulate the existence of plural Trinities; but in the worshipful experience of the personal contact of every worshiping personality throughout the master universe, God is one; and that unified and personal Deity is our Paradise parent, God the Father, the bestower, conservator, and Father of all personalities from mortal man on the inhabited worlds to the Eternal Son on the central Isle of Light. | |
| 5. Guddommens enhed ^top | 5. Deity Unity ^top | |
| 56:5.1 (640.5) Paradis Guddommens enhed, udelelighed, er eksistentiel og absolut. Der er tre evige personaliseringer af Guddom — den Universelle Fader, den Evige Søn, og den Uendelige Ånd — men i Paradisets Treenighed er de i virkeligheden en Guddom, udelte og udelelige. | 56:5.1 (640.5) The oneness, the indivisibility, of Paradise Deity is existential and absolute. There are three eternal personalizations of Deity—the Universal Father, the Eternal Son, and the Infinite Spirit—but in the Paradise Trinity they are actually one Deity, undivided and indivisible. | |
| 56:5.2 (640.6) Fra det oprindelige Paradis-Havona niveau af eksistentiel virkelighed, har to underabsolutte niveauer udskilt sig, og derpå har Faderen, Sønnen og Ånden engageret sig i skabelsen af talrige personlige medarbejdere og underordnede. Og selvom det er uhensigtsmæssigt i denne sammenhæng at påtage sig betragtningen af absonitte guddom forening på transcendentale niveauer af ultimativiteten, så er det nyttigt at kigge på nogle af kendetegnene af denne forenings funktion af de mange forskellige Guddoms personaliseringer i hvem guddommelighed er funktionsmæssig manifesteret til de forskellige sektioner af skabelse og til de forskellige klasser af intelligente væsener. | 56:5.2 (640.6) From the original Paradise-Havona level of existential reality, two subabsolute levels have differentiated, and thereon have the Father, Son, and Spirit engaged in the creation of numerous personal associates and subordinates. And while it is inappropriate in this connection to undertake the consideration of absonite deity unification on transcendental levels of ultimacy, it is feasible to look at some features of the unifying function of the various Deity personalizations in whom divinity is functionally manifest to the diverse sectors of creation and to the different orders of intelligent beings. | |
| 56:5.3 (640.7) Den nuværende funktion af guddommelighed i superuniverserne er aktivt manifesteret i operationerne af de Højeste Skabere - de lokale universers Skabersønner og Ånder, superuniversets Dagenes Ældste, og de Syv Mesterånder af Paradis. Disse væsener udgør de første tre niveauer af Gud den Syvfoldige, der fører indad mod den Universelle Fader, og hele dette domæne af Gud den syvfoldige er koordineret på det første niveau af eksperientiel guddom i det udviklende Højeste Væsen. | 56:5.3 (640.7) The present functioning of divinity in the superuniverses is actively manifest in the operations of the Supreme Creators—the local universe Creator Sons and Spirits, the superuniverse Ancients of Days, and the Seven Master Spirits of Paradise. These beings constitute the first three levels of God the Sevenfold leading inward to the Universal Father, and this entire domain of God the Sevenfold is co-ordinating on the first level of experiential deity in the evolving Supreme Being. | |
| 56:5.4 (641.1) På Paradiset og i centraluniverset, er Guddoms enhed en kendsgerning af livet. Overalt igennem de udviklende universer af tid og rum, er Guddoms enhed en præstation. | 56:5.4 (641.1) On Paradise and in the central universe, Deity unity is a fact of existence. Throughout the evolving universes of time and space, Deity unity is an achievement. | |
| 6. Den evolutionære guddoms forening ^top | 6. Unification of Evolutionary Deity ^top | |
| 56:6.1 (641.2) Når de tre evige Guddoms personer fungerer som udelt Guddom i Paradisets Treenighed, opnår de perfekt enhed; ligeledes, når de skaber, enten i sammen eller hver for sig, så udviser deres Paradis afkom den karakteristiske enhed af guddommelighed. Og dette formål af guddommelighed er manifesteret af de Højeste Skabninger og Herskere af tidens og rummets domæner, som resulterer i det forenende kraftpotentiale i den erfaringsmæssige suverænitetens overherredømme, i tilstedeværelse af universets upersonlige energienhed, som danner en virkelighedsspænding, som kun kan blive besluttet igennem en passende forening med de erfaringsmæssige personligheds realiteter hos den erfaringsmæssige Guddom. | 56:6.1 (641.2) When the three eternal persons of Deity function as undivided Deity in the Paradise Trinity, they achieve perfect unity; likewise, when they create, either associatively or severally, their Paradise progeny exhibit the characteristic unity of divinity. And this divinity of purpose manifested by the Supreme Creators and Rulers of the time-space domains eventuates in the unifying power potential of the sovereignty of experiential supremacy which, in the presence of the impersonal energy unity of the universe, constitutes a reality tension that can be resolved only through adequate unification with the experiential personality realities of experiential Deity. | |
| 56:6.2 (641.3) Personligheds realiteter af det Højeste Væsen kommer frem fra Paradisets Guddomme og på pilotverden af det ydre Havona kredsløb som er forenet med den Almægtige Højestes styrke prærogativer kommende op fra Skaber guddommelighederne i storuniverset. Gud den Højeste som en person eksisterede i Havona før skabelsen af de syv superuniverser, men han fungerede kun på åndelige niveauer. Udviklingen af Højestehedens almægtige styrke ved forskellige guddommelige synteser i de udviklende universer fremkom i en ny styrke tilstedeværelse af Guddom som var koordineret med den åndelige person af den Højeste i Havona ved hjælp af det Højeste Sind, som samtidig er konverteret fra det potentielle bosiddende i den Uendelige Ånds uendelige Sind til det aktive fungerende sind af det Højeste Væsen. | 56:6.2 (641.3) The personality realities of the Supreme Being come forth from the Paradise Deities and on the pilot world of the outer Havona circuit unify with the power prerogatives of the Almighty Supreme coming up from the Creator divinities of the grand universe. God the Supreme as a person existed in Havona before the creation of the seven superuniverses, but he functioned only on spiritual levels. The evolution of the Almighty power of Supremacy by diverse divinity synthesis in the evolving universes eventuated in a new power presence of Deity which co-ordinated with the spiritual person of the Supreme in Havona by means of the Supreme Mind, which concomitantly translated from the potential resident in the infinite mind of the Infinite Spirit to the active functional mind of the Supreme Being. | |
| 56:6.3 (641.4) Væsener, der er udstyret med det materielle sind i de evolutionære verdner af de syv superuniverser kan kun forstå Guddommens enhed som det er udviklende i denne styrke-personligheds syntese af det Højeste Væsen. På ethvert niveau af eksistens kan Gud ikke overskride den begrebsmæssige evne af de væsener som lever på sådan et niveau. Dødelige mennesker må, gennem erkendelse af sandheden, påskønnelse af skønhed, og tilbedelse af godhed, udvikle anerkendelsen af en kærlighedens Gud og derefter udvikle sig igennem opstigende guddomsniveauer til forståelsen af det Højeste. Guddom, der således er blevet opfattet som forenet i styrke, kan derefter blive personliggjort i ånd til skabningernes forståelse og opnåelse. | 56:6.3 (641.4) The material-minded creatures of the evolutionary worlds of the seven superuniverses can comprehend Deity unity only as it is evolving in this power-personality synthesis of the Supreme Being. On any level of existence God cannot exceed the conceptual capacity of the beings who live on such a level. Mortal man must, through the recognition of truth, the appreciation of beauty, and the worship of goodness, evolve the recognition of a God of love and then progress through ascending deity levels to the comprehension of the Supreme. Deity, having been thus grasped as unified in power, can then be personalized in spirit to creature understanding and attainment. | |
| 56:6.4 (641.5) Mens opstigende dødelige opnår styrke forståelse af den Almægtige på superuniversernes hovedstæder og personligheds forståelse af den Højeste på de ydre kredsløb af Havona, så finder de ikke virkelig det Højeste Væsen så som de er bestemt til at finde Paradisets Guddomme. Selv finaliterne, sjette stadiets ånder, har ikke fundet det Højeste Væsen, ej heller er det sandsynligt indtil de har opnået syvende stadiets ånde status, og indtil den Højeste er blevet virkelig fungerende i aktiviteterne af fremtidens ydre universer. | 56:6.4 (641.5) While ascending mortals achieve power comprehension of the Almighty on the capitals of the superuniverses and personality comprehension of the Supreme on the outer circuits of Havona, they do not actually find the Supreme Being as they are destined to find the Paradise Deities. Even the finaliters, sixth-stage spirits, have not found the Supreme Being, nor are they likely to until they have achieved seventh-stage-spirit status, and until the Supreme has become actually functional in the activities of the future outer universes. | |
| 56:6.5 (641.6) Men når de opstigende finder den Universelle Fader som det syvende niveau af Gud den Syvfoldige, så har de opnået personligheden af den Første Person af alle guddoms niveauer, hvor der er personlige relationer med universets skabninger. | 56:6.5 (641.6) But when ascenders find the Universal Father as the seventh level of God the Sevenfold, they have attained the personality of the First Person of all deity levels of personal relationships with universe creatures. | |
| 7. Universelle evolutionære eftervirkninger ^top | 7. Universal Evolutionary Repercussions ^top | |
| 56:7.1 (642.1) Den regelmæssige udbredelse af evolutionen i tid-rum universerne er ledsaget af en stadig voksende åbenbaring af Guddom til alle intelligente skabninger. Opnåelsen af højdepunktet af evolutionære udvikling på en verden, i et system, konstellation, univers, superunivers, eller i storuniverset fremhæver tilsvarende udvidelser af guddom funktion til og i disse fremskridende enheder af skabelse. Og enhver sådan lokal forøgelse af guddommelig virkeliggørelse er ledsaget af bestemte veldefineret eftervirkninger af udvidet guddoms manifestation til alle andre sektorer af skabelse. Strækkende sig udad og fra Paradis, hvor ethvert nyt domæne af virkeliggjort og opnået evolution udgør en ny og udvidet åbenbaring af erfaringsmæssig Guddom til universet af universer. | 56:7.1 (642.1) The steady progress of evolution in the time-space universes is accompanied by ever-enlarging revelations of Deity to all intelligent creatures. The attainment of the height of evolutionary progress on a world, in a system, constellation, universe, superuniverse, or in the grand universe signalizes corresponding enlargements of deity function to and in these progressive units of creation. And every such local enhancement of divinity realization is accompanied by certain well-defined repercussions of enlarged deity manifestation to all other sectors of creation. Extending outward from Paradise, each new domain of realized and attained evolution constitutes a new and enlarged revelation of experiential Deity to the universe of universes. | |
| 56:7.2 (642.2) Når bestanddelene af et lokalt univers i stigende grad er etableret i lys og liv, er Gud den Syvfoldige manifesteret i stadig større udstrækning. Udviklingen i tid og rum begynder på en planet med det første udtryk af Gud den Syvfoldige - sammenhængen mellem Skabersønnen og den Skabende Ånd - i kontrol. Med etableringen af et system i lyset, opnår forbindelsen mellem Sønnen og Ånden sin fulde funktion; og når en hel konstellation således er i orden, vil den anden fase af Gud den Syvfoldige bliver mere aktiv overalt i et sådan område. Den komplette administrative evolution af et lokalt univers er tilset af nye og mere direkte tjenester af superuniversets Mesterånder; og ved dette punkt begynder der også den altid voksende åbenbaring og virkeliggørelse af Gud den Højeste som kulminerer i de opstigendes forståelse af det Højeste Væsen mens de passerer gennem verdnerne af det sjette Havona kredsløb. | 56:7.2 (642.2) As the components of a local universe are progressively settled in light and life, God the Sevenfold is increasingly made manifest. Time-space evolution begins on a planet with the first expression of God the Sevenfold—the Creator Son-Creative Spirit association—in control. With the settling of a system in light, this Son-Spirit liaison attains the fullness of function; and when an entire constellation is thus settled, the second phase of God the Sevenfold becomes more active throughout such a realm. The completed administrative evolution of a local universe is attended by new and more direct ministrations of the superuniverse Master Spirits; and at this point there also begins that ever-expanding revelation and realization of God the Supreme which culminates in the ascender’s comprehension of the Supreme Being while passing through the worlds of the sixth Havona circuit. | |
| 56:7.3 (642.3) Den Universelle Fader, den Evige Søn, og den Uendelige Ånd er eksistentiel guddoms manifestationer til intelligente skabninger og er derfor ikke, på lignende måde udvidet i personligheds forhold med sinds og ånds skabninger af hele skabelsen. | 56:7.3 (642.3) The Universal Father, the Eternal Son, and the Infinite Spirit are existential deity manifestations to intelligent creatures and are not, therefore, similarly expanded in personality relations with the mind and spirit creatures of all creation. | |
| 56:7.4 (642.4) Der skal gøres opmærksom på, at opstigende dødelige må opleve den upersonlige tilstedeværelse af flere på hinanden følgende niveauer af Guddom længe før de bliver tilstrækkelige åndelige og passende uddannet til at opnå erfaringsbaseret personlig bevidsthed og kontakt med disse Guddomme som personlige væsener. | 56:7.4 (642.4) It should be noted that ascending mortals may experience the impersonal presence of successive levels of Deity long before they become sufficiently spiritual and adequately educated to attain experiential personal recognition of, and contact with, these Deities as personal beings. | |
| 56:7.5 (642.5) Enhver ny evolutionær opnåelse indenfor en sektor af skabelsen, så vel som enhver ny invasion af rum af guddommelig manifestationer, er ledsaget af samtidige udvidelser af Guddom funktionel åbenbaring indenfor de derværende og tidligere organiseret enheder af al skabelse. Denne nye invasion af det administrative arbejde af universerne og deres komponenters enheder fremstå r ikke altid som værende udført i nøjagtig overensstemmelse med den teknik som hermed er skitseret, fordi det er praksis at fremsende avancerede grupper af administratorer for at forberede vejen for den efterfølgende og skiftende tidsalder af ny administrativ overkontrol. Selv Gud den Ultimative varsler sin transcendentale overkontrol af universerne i løbet af de senere stadier af et lokalt univers at stabiliseret i lys og liv. | 56:7.5 (642.5) Each new evolutionary attainment within a sector of creation, as well as every new invasion of space by divinity manifestations, is attended by simultaneous expansions of Deity functional-revelation within the then existing and previously organized units of all creation. This new invasion of the administrative work of the universes and their component units may not always appear to be executed exactly in accordance with the technique herewith outlined because it is the practice to send forth advance groups of administrators to prepare the way for the subsequent and successive eras of new administrative overcontrol. Even God the Ultimate foreshadows his transcendental overcontrol of the universes during the later stages of a local universe settled in light and life. | |
| 56:7.6 (642.6) Det er en kendsgerning, at, når skabelserne af tid og rum er blevet gradvis afviklet i evolutionære status, så observeres der en ny og gennemgribende virkning af Gud den Højeste samtidig med en tilsvarende tilbagetrækning af de første tre manifestationer af Gud den Syvfoldige. Hvis og når storuniverset bliver etableret i lys og liv, hvad vil så blive fremtidens funktion af Gud den Syvfoldiges Skaber-kreative manifestationer hvis Gud den Højeste overtager den direkte kontrol af disse skabelser af tid og rum? Er disse organisatorer og pionere af tid-rum universerne blevet frigjorte for lignende aktiviteter i det ydre rum? Vi ved det ikke, men vi spekulerer meget vedrørende disse og beslægtede spørgsmål. | 56:7.6 (642.6) It is a fact that, as the creations of time and space are progressively settled in evolutionary status, there is observed a new and fuller functioning of God the Supreme concomitant with a corresponding withdrawing of the first three manifestations of God the Sevenfold. If and when the grand universe becomes settled in light and life, what then will be the future function of the Creator-Creative manifestations of God the Sevenfold if God the Supreme assumes direct control of these creations of time and space? Are these organizers and pioneers of the time-space universes to be liberated for similar activities in outer space? We do not know, but we speculate much concerning these and related matters. | |
| 56:7.7 (643.1) Når grænserne af erfaringsmæssig Guddom er forlænget ud og ind i domænerne af den egenskabsløse Absolutte, forudser vi aktiviteten af Gud den Syvfoldige i løbet af de tidligere evolutionære epoker af disse fremtidens skabelser. Vi er ikke alle i overensstemmelse med hensyn til fremtidens status af Dagenes Ældste og superuniversets Mesterånder. vi ved heller ikke hvorvidt eller ej det Højeste Væsen vil fungere derinde som i de syv superuniverser. Men vi formoder alle, at Michaelerne, Skabersønnerne, er bestemt til at fungere i disse ydre universer. Nogle mener, at fremtidens tidsalder vil bevidne nogle tættere form af forening mellem de forbundne Skabersønner og Guddommelige Ministre; det er endog mulig, at en sådan forening af skabere kan fremkomme i nogle nye udtryk af forbindende skaber identitet af en ultimativ karakter. Men vi ved virkelig ikke noget om disse muligheder af uåbenbaret fremtid. | 56:7.7 (643.1) As the frontiers of experiential Deity are extended out into the domains of the Unqualified Absolute, we envision the activity of God the Sevenfold during the earlier evolutionary epochs of these creations of the future. We are not all in agreement respecting the future status of the Ancients of Days and the superuniverse Master Spirits. Neither do we know whether or not the Supreme Being will therein function as in the seven superuniverses. But we all conjecture that the Michaels, the Creator Sons, are destined to function in these outer universes. Some hold that the future ages will witness some closer form of union between the associated Creator Sons and Divine Ministers; it is even possible that such a creator union might eventuate in some new expression of associate-creator identity of an ultimate nature. But we really know nothing about these possibilities of the unrevealed future. | |
| 56:7.8 (643.2) Vi ved, imidlertid, at i universerne af tid og rum, tilvejebringer Gud den Syvfoldige en fremadskridende tilnærmelse til den Universelle Fader, og at denne evolutionære tilnærmelse er erfaringsmæssig forenet i Gud den Højeste. Vi kunne formode, at en sådan plan måtte være fremherskende i de ydre universer; men på den anden side kan de nye klasser af væsener, der engang måske kan bebo disse universer, være i stand til at tilnærme sig Guddom på de ultimative niveauer og med absonitte teknikker. I korthed, vi har ikke den ringeste begreb om, hvad slags teknik for guddoms tilnærmelse, der kan blive operativ i fremtidens universer af det ydre rum. | 56:7.8 (643.2) We do know, however, that in the universes of time and space, God the Sevenfold provides a progressive approach to the Universal Father, and that this evolutionary approach is experientially unified in God the Supreme. We might conjecture that such a plan must prevail in the outer universes; on the other hand, the new orders of beings that may sometime inhabit these universes may be able to approach Deity on ultimate levels and by absonite techniques. In short, we have not the slightest concept of what technique of deity approach may become operative in the future universes of outer space. | |
| 56:7.9 (643.3) Ikke desto mindre, anser vi, at de perfekte superuniverser på en eller anden måde vil blive en del af den Paradis-opstigendes karriere for de væsener, der måske kan bebo disse ydre skabelser. Det er meget muligt, at vi i fremtidens tidsalder vil bevidne hvordan væsener fra det ydre rum nærmer sig Havona igennem de syv superuniverser, administreret af Gud den Højeste med eller uden samarbejde af de Syv Mesterånder. | 56:7.9 (643.3) Nevertheless, we deem that the perfected superuniverses will in some way become a part of the Paradise-ascension careers of those beings who may inhabit these outer creations. It is quite possible that in that future age we may witness outer-spacers approaching Havona through the seven superuniverses, administered by God the Supreme with or without the collaboration of the Seven Master Spirits. | |
| 8. Den højeste forener ^top | 8. The Supreme Unifier ^top | |
| 56:8.1 (643.4) Det Højeste Væsen har en trefoldig funktion i erfaringen af det dødelig menneske: Først, er han foreneren af tid-rum guddommelighed, Gud den Syvfoldige; for det anden, er han den maksimale Guddom som finite skabninger faktisk kan forstå; for det tredje, er han det dødelige menneskes eneste vej for tilgang til den transcendentale erfaring af at stemme overens med absonit sind, uendelig ånd, og Paradis personlighed. | 56:8.1 (643.4) The Supreme Being has a threefold function in the experience of mortal man: First, he is the unifier of time-space divinity, God the Sevenfold; second, he is the maximum of Deity which finite creatures can actually comprehend; third, he is mortal man’s only avenue of approach to the transcendental experience of consorting with absonite mind, eternal spirit, and Paradise personality. | |
| 56:8.2 (643.5) Opstigende finalitere, som er født i lokaluniverserne, opfostret i superuniverserne, og uddannet i centraluniverset, omfavner i deres personlige erfaring det fuldstændige potentiale for forståelsen af tid-rum guddommeligheden af Gud den Syvfoldige, forenende i den Højeste. Finalitere gør tjeneste skiftevis i andre superuniverser end dem af fødsel, og vil samle erfaring på erfaring indtil mætheden af de syvfoldige forskelligheder af mulige skabningers erfaring er blevet opnået. Igennem den iboende Tankeretters tjenester er finaliterne i stand til at finde den Universelle Fader, men det er ved disse erfaringsteknikker, at disse finalitere virkelig kommer til at kende det Højeste Væsen, og de er bestemt til tjeneste og åbenbarelse af denne Højeste Guddom i og til fremtidens universer af det ydre rum. | 56:8.2 (643.5) Ascendant finaliters, having been born in the local universes, nurtured in the superuniverses, and trained in the central universe, embrace in their personal experiences the full potential of the comprehension of the time-space divinity of God the Sevenfold unifying in the Supreme. Finaliters serve successively in superuniverses other than those of nativity, thereby superimposing experience upon experience until the fullness of the sevenfold diversity of possible creature experience has been encompassed. Through the ministry of the indwelling Adjusters the finaliters are enabled to find the Universal Father, but it is by these techniques of experience that such finaliters come really to know the Supreme Being, and they are destined to the service and the revelation of this Supreme Deity in and to the future universes of outer space. | |
| 56:8.3 (644.1) Husk på, at alt hvad Gud Faderen og hans Paradissønner gør for os, har vi til gengæld og i ånd lejlighed til at gøre for og i det fremkommende Højeste Væsen. Erfaringerne af kærlighed, glæde, og tjeneste i universet er gensidig. Gud Faderen behøver ikke at hans Sønner skal returnere alt det til ham som han overdrager til dem, men de gør (eller kan) til gengæld overdrage alt dette på deres kammerater og på det udviklende Højeste Væsen. | 56:8.3 (644.1) Bear in mind, all that God the Father and his Paradise Sons do for us, we in turn and in spirit have the opportunity to do for and in the emerging Supreme Being. The experience of love, joy, and service in the universe is mutual. God the Father does not need that his sons should return to him all that he bestows upon them, but they do (or may) in turn bestow all of this upon their fellows and upon the evolving Supreme Being. | |
| 56:8.4 (644.2) Alle skabelsesfænomener afspejler de forudgående skabere og ånde aktiviteter. Jesus sagde, og det er bogstaveligt talt sandt, “Sønnen gør kun de ting som han ser Faderen gøre.” Med tiden må I dødelige mennesker begynde åbenbaringen af den Højeste til jeres kammerater, og i stadig større udstrækning må I forøge denne åbenbaring når I opstiger mod Paradis. I evigheden kan det være jer tilladt, som syvende stadiets finalitere, i stigende grad, at frembringe åbenbaringer på højeste - selv ultimative - niveauer af denne de evolutionære væseners Gud. | 56:8.4 (644.2) All creational phenomena are reflective of antecedent creator-spirit activities. Said Jesus, and it is literally true, “The Son does only those things which he sees the Father do.” In time you mortals may begin the revelation of the Supreme to your fellows, and increasingly may you augment this revelation as you ascend Paradiseward. In eternity you may be permitted to make increasing revelations of this God of evolutionary creatures on supreme levels—even ultimate—as seventh-stage finaliters. | |
| 9. Universel absolut enhed ^top | 9. Universal Absolute Unity ^top | |
| 56:9.1 (644.3) Den egenskabsløse Absolutte og den Guddom Absolutte er forenet i den Universelle Absolutte. Absolutterne er koordineret i den Ultimative, betingede i den Højeste, og modificerede i tid og rum i Gud den Syvfoldige. På underfinitte niveauer er der tre Absolutter, men i uendeligheden fremstår de som værende en. På Paradiset er der tre personaliseringer af Guddommen, men i Treenigheden er de en. | 56:9.1 (644.3) The Unqualified Absolute and the Deity Absolute are unified in the Universal Absolute. The Absolutes are co-ordinated in the Ultimate, conditioned in the Supreme, and time-space modified in God the Sevenfold. On subinfinite levels there are three Absolutes, but in infinity they appear to be one. On Paradise there are three personalizations of Deity, but in the Trinity they are one. | |
| 56:9.2 (644.4) Den største filosofiske præposition af mesteruniverset er denne: Eksisterede den Absolutte (de tre Absolutter som en i uendelighed) før Treenigheden? Og er den Absolutte ophav til Treenigheden? eller er Treenigheden forudgående til den Absolutte? | 56:9.2 (644.4) The major philosophic proposition of the master universe is this: Did the Absolute (the three Absolutes as one in infinity) exist before the Trinity? and is the Absolute ancestral to the Trinity? or is the Trinity antecedent to the Absolute? | |
| 56:9.3 (644.5) Er den egenskabsløse Absolutte en kraft tilstedeværelse uafhængig af Treenigheden? Betyder tilstedeværelsen af den Guddom Absolutte den ubegrænset funktion af Treenigheden? Og udgør den Universelle Absolutte den afgørende funktion af Treenigheden, selv en Treenighed af Treenigheder? | 56:9.3 (644.5) Is the Unqualified Absolute a force presence independent of the Trinity? Does the presence of the Deity Absolute connote the unlimited function of the Trinity? and is the Universal Absolute the final function of the Trinity, even a Trinity of Trinities? | |
| 56:9.4 (644.6) Ved første tanke, synes et begreb af den Absolutte som stamfader til alle ting- selv Treenigheden - synes forbigående at opfylde kravet om konsistens tilfredsstillelse og filosofisk forening, men en sådan konklusion er ugyldiggjort ved virkeligheden af Paradis Treenighedens evighed. Vi er undervist, og vi tror, at den Universelle Fader og hans Treenigheds medarbejdere er evige i natur og eksistens. Der er derfor kun en sammenhængende filosofisk konklusion, og det er: Den Absolutte er, til alle universets intelligenser, den upersonlige og koordinerende reaktion af Treenigheden (af Treenighederne) til alle grundlæggende og primære rum situationer, i eller uden for universet. Til alle personligheds intelligenser i storuniverset står Paradis Treenigheden for altid i endelighed, evighed, højestehed, og yderstehed og for alle praktiske formål af personlig forståelse og skabningers virkeliggørelse, som absolut. | 56:9.4 (644.6) On first thought, a concept of the Absolute as ancestor to all things—even the Trinity—seems to afford transitory satisfaction of consistency gratification and philosophic unification, but any such conclusion is invalidated by the actuality of the eternity of the Paradise Trinity. We are taught, and we believe, that the Universal Father and his Trinity associates are eternal in nature and existence. There is, then, but one consistent philosophic conclusion, and that is: The Absolute is, to all universe intelligences, the impersonal and co-ordinate reaction of the Trinity (of Trinities) to all basic and primary space situations, intrauniversal and extrauniversal. To all personality intelligences of the grand universe the Paradise Trinity forever stands in finality, eternity, supremacy, and ultimacy and, for all practical purposes of personal comprehension and creature realization, as absolute. | |
| 56:9.5 (644.7) Efterhånden som skabningers sind kan se dette problem, er de ført til det afgørende postulat af den Universelle JEG ER som den første årsag og den egenskabsløse kilde til både Treenigheden og den Absolutte. Når vi derfor er nødt til at tage et personlig begreb af den Absolutte under overvejelse, så vender vi tilbage til vores idéer og idealer af Paradisets Fader. Når vi ønsker at lette forståelsen eller at forøge bevidstheden af denne på anden måde upersonlige Absolutte, så vender vi tilbage til det faktum, at den Universelle Fader er den eksistentielle Fader af absolut personlighed; at den Evige Søn er den Absolutte Person, dog ikke, i den erfaringsmæssige forstand, som personalisering af den Absolutte. Og derefter fortsætter vi med at forestille os de erfaringsmæssige Treenigheder som kulminerende i den erfaringsmæssige personliggørelse af den Guddom Absolutte, mens vi betragter den Universelle Absolutte som bestående af de fænomener i og uden for universet som stammer fra den åbenbare tilstedeværelse af de upersonlige aktiviteter, af den forenet og koordineret Guddom sammenslutning af højestehed, yderstehed, og uendelighed - Treenigheden af Treenigheder. | 56:9.5 (644.7) As creature minds may view this problem, they are led to the final postulate of the Universal I AM as the primal cause and the unqualified source of both the Trinity and the Absolute. When, therefore, we crave to entertain a personal concept of the Absolute, we revert to our ideas and ideals of the Paradise Father. When we desire to facilitate comprehension or to augment consciousness of this otherwise impersonal Absolute, we revert to the fact that the Universal Father is the existential Father of absolute personality; the Eternal Son is the Absolute Person, though not, in the experiential sense, the personalization of the Absolute. And then we go on to envisage the experiential Trinities as culminating in the experiential personalization of the Deity Absolute, while conceiving the Universal Absolute as constituting the universe and the extrauniverse phenomena of the manifest presence of the impersonal activities of the unified and co-ordinated Deity associations of supremacy, ultimacy, and infinity—the Trinity of Trinities. | |
| 56:9.6 (645.1) Gud Faderen er genkendelig på alle niveauer fra det finitte til det uendelige, og skønt hans skabninger fra Paradis til de evolutionære verdner har opfattet ham på forskellig vis, så er det kun den Evige Søn og den Uendelige Ånd der kender ham som en uendelighed. | 56:9.6 (645.1) God the Father is discernible on all levels from the finite to the infinite, and though his creatures from Paradise to the evolutionary worlds have variously perceived him, only the Eternal Son and the Infinite Spirit know him as an infinity. | |
| 56:9.7 (645.2) Åndelig personlighed er kun absolut på Paradis, og begrebet af den Absolutte er kun egenskabsløst i uendeligheden. Guddom tilstedeværelse er kun absolut på Paradis, og åbenbaringen af Gud vil altid være delvis, relativ og tiltagende indtil hans kraft bliver erfaringsmæssigt uendelig i rum indflydelsen af den egenskabsløse Absolutte, mens hans personligheds manifestation bliver erfaringsmæssigt uendelig i den manifestet tilstedeværelse af den Guddom Absolutte, og mens disse to potentialer af uendelighed bliver virkeligheds forenet i den egenskabsløse Absolutte. | 56:9.7 (645.2) Spiritual personality is absolute only on Paradise, and the concept of the Absolute is unqualified only in infinity. Deity presence is absolute only on Paradise, and the revelation of God must always be partial, relative, and progressive until his power becomes experientially infinite in the space potency of the Unqualified Absolute, while his personality manifestation becomes experientially infinite in the manifest presence of the Deity Absolute, and while these two potentials of infinity become reality-unified in the Universal Absolute. | |
| 56:9.8 (645.3) Men udover underfinitte niveauer er de tre Absolutter en, og derved er uendelighed Guddom realiseret uden hensyn til hvorvidt nogen anden rækkefølge af eksistens nogensinde selvrealiserer bevidsthed af uendelighed. | 56:9.8 (645.3) But beyond subinfinite levels the three Absolutes are one, and thereby is infinity Deity-realized regardless of whether any other order of existence ever self-realizes consciousness of infinity. | |
| 56:9.9 (645.4) Eksistentiel status i evigheden forudsætter eksistentiel selvbevidsthed af uendelighed, endog selvom en anden evighed kan blive påkrævet til at opleve selvrealisering af de erfaringsmæssige potentialiteter iboende i en uendeligheds evighed - en evig uendelighed. | 56:9.9 (645.4) Existential status in eternity implies existential self-consciousness of infinity, even though another eternity may be required to experience self-realization of the experiential potentialities inherent in an infinity eternity—an eternal infinity. | |
| 56:9.10 (645.5) Og Gud Faderen er den personlige kilde af alle manifestationer af Guddom og virkelighed til alle intelligente skabninger og åndevæsener overalt i universernes univers. Som personligheder, nu eller i de efterfølgende universers oplevelser af den evige fremtid, ligegyldig om du opnår opnåelsen af Gud den Syvfoldige, begriber Gud den Højeste, finder Gud den Ultimative, eller prøver at få en klar opfattelse af begrebet Gud den Absolutte, så vil du opdage til din evige tilfredshed at i fuldendelsen af ethvert eventyr har du, på nye erfaringsmæssige niveauer, genopdaget den evige Gud - Paradisets Fader af alle universets personligheder. | 56:9.10 (645.5) And God the Father is the personal source of all manifestations of Deity and reality to all intelligent creatures and spirit beings throughout all the universe of universes. As personalities, now or in the successive universe experiences of the eternal future, no matter if you achieve the attainment of God the Sevenfold, comprehend God the Supreme, find God the Ultimate, or attempt to grasp the concept of God the Absolute, you will discover to your eternal satisfaction that in the consummation of each adventure you have, on new experiential levels, rediscovered the eternal God—the Paradise Father of all universe personalities. | |
| 56:9.11 (645.6) Den Universelle Fader er forklaringen på den universelle enhed, som det må være i højeste grad, selv til syvende og sidste, realiseret i den post-ultimative enhed af absolutte værdier og betydninger - den ubetingede virkelighed. | 56:9.11 (645.6) The Universal Father is the explanation of universal unity as it must be supremely, even ultimately, realized in the postultimate unity of absolute values and meanings—unqualified Reality. | |
| 56:9.12 (645.7) De ledende Kraftorganisatorer går ud i rummet og mobilisere dets energier til at blive tyngdekraft reagerende på tiltrækningskraften fra den Universelle Faders paradis tyngdekraft; og derefter kommer Skabersønnerne, som organiserer disse tyngdekrafts-reagerende kræfter indtil beboede universer og udvikler i disse intelligente skabninger, som selv modtager ånden af Paradisets Fader og derefter opstiger til Faderen for at blive som ham i alle mulige guddommelige egenskaber. | 56:9.12 (645.7) The Master Force Organizers go out into space and mobilize its energies to become gravity responsive to the Paradise pull of the Universal Father; and subsequently there come the Creator Sons, who organize these gravity-responding forces into inhabited universes and therein evolve intelligent creatures who receive unto themselves the spirit of the Paradise Father and subsequently ascend to the Father to become like him in all possible divinity attributes. | |
| 56:9.13 (645.8) Den uophørlige og ekspanderende distribution af Paradisets skabende kræfter igennem rummet synes at varsle det stadigt udvidende domæne af tyngdekraftens rækkevidde af den Universelle Fader og den aldrig endende mangfoldiggørelse af varierede typer af intelligente skabninger, som er i stand til at elske Gud og blive elsket af ham, og som, således blivende Gudkendende, kan vælge at blive som ham, kan vælge at nå Paradis og finde Gud. | 56:9.13 (645.8) The ceaseless and expanding march of the Paradise creative forces through space seems to presage the ever-extending domain of the gravity grasp of the Universal Father and the never-ending multiplication of varied types of intelligent creatures who are able to love God and be loved by him, and who, by thus becoming God-knowing, may choose to be like him, may elect to attain Paradise and find God. | |
| 56:9.14 (646.1) Universernes univers er helt forenet. Gud er én i styrke og personlighed. Der er koordinering på alle niveauer af energi og på alle faser af personlighed. Filosofisk og erfaringsmæssigt, i koncept og i virkelighed, alle ting og væsener er centreret i Paradisets Fader. Gud er alt og i alt, og ingen ting eller væsener eksistere uden ham. | 56:9.14 (646.1) The universe of universes is altogether unified. God is one in power and personality. There is co-ordination of all levels of energy and all phases of personality. Philosophically and experientially, in concept and in reality, all things and beings center in the Paradise Father. God is all and in all, and no things or beings exist without him. | |
| 10. Sandhed, skønhed og godhed ^top | 10. Truth, Beauty, and Goodness ^top | |
| 56:10.1 (646.2) Efterhånden som verdnerne er etableret i liv og lys og gør fremskridt fra det indledende stadium til den syvende epoke, så får de en efterfølgende klar opfattelse af virkeliggørelsen af Gud den Syvfoldige, begyndende med tilbedelse af Skabersønnen til gudsdyrkelse af hans Paradis Fader. I den fortsatte syvende epoke af sådan en verdens historie vokser de altid fremadskridende dødelige i kendskabet om Gud den Højeste, alt imens de svagt skelner virkeligheden af de overskyggende gerninger af Gud den Ultimative. | 56:10.1 (646.2) As the worlds settled in life and light progress from the initial stage to the seventh epoch, they successively grasp for the realization of the reality of God the Sevenfold, ranging from the adoration of the Creator Son to the worship of his Paradise Father. Throughout the continuing seventh stage of such a world’s history the ever-progressing mortals grow in the knowledge of God the Supreme, while they vaguely discern the reality of the overshadowing ministry of God the Ultimate. | |
| 56:10.2 (646.3) Under hele denne herlige tidsalder er den fornemste beskæftigelse af de stadig fremadskridende dødelige en søgen efter en bedre forståelse og en fuldstændig virkeliggørelse af de begribelige elementer af Guddom - sandhed, skønhed, og godhed. Dette repræsenterer menneskets forsøg til at skelne Gud i sindet, materie, og ånd. Og når den dødelige stræber efter denne søgen, så finder han sig selv i stadig større udstrækning absorberet i det erfaringsmæssige studie af filosofi, kosmologi, og guddommelighed. | 56:10.2 (646.3) Throughout this glorious age the chief pursuit of the ever-advancing mortals is the quest for a better understanding and a fuller realization of the comprehensible elements of Deity—truth, beauty, and goodness. This represents man’s effort to discern God in mind, matter, and spirit. And as the mortal pursues this quest, he finds himself increasingly absorbed in the experiential study of philosophy, cosmology, and divinity. | |
| 56:10.3 (646.4) Filosofi begriber du i nogen grad, og guddommelighed forstår du i tilbedelse, social service, og personlig åndelig erfaring, men udøvelse af skønhed - kosmologi - er du alt for ofte begrænset til studiet af menneskets rå kunstneriske bestræbelser. Skønhed, kunst, er i høj grad et spørgsmål om foreningen af kontraster. Mangfoldighed er uundværlig for begrebet skønhed. Den højeste skønhed, højden af finit kunst, er dramaet om foreningen af den enorme mængde af kosmiske ekstreme af Skaber og skabninger. Mennesket finder Gud og Gud finder mennesket - skabningen bliver perfekt som Skaberen er - dette er den himmelske opfyldelsen af den højeste grad af skønhed, opnåelse af toppunktet af kosmisk kunst. | 56:10.3 (646.4) Philosophy you somewhat grasp, and divinity you comprehend in worship, social service, and personal spiritual experience, but the pursuit of beauty—cosmology—you all too often limit to the study of man’s crude artistic endeavors. Beauty, art, is largely a matter of the unification of contrasts. Variety is essential to the concept of beauty. The supreme beauty, the height of finite art, is the drama of the unification of the vastness of the cosmic extremes of Creator and creature. Man finding God and God finding man—the creature becoming perfect as is the Creator—that is the supernal achievement of the supremely beautiful, the attainment of the apex of cosmic art. | |
| 56:10.4 (646.5) Derfor er materialisme, ateisme, maksimering af grimhed, klimakset af den finite antitese af skønheden. Højeste skønhed består i panoramaet af foreningen af de variationer, som er blevet født af præ-eksisterende harmoniske virkeligheder. | 56:10.4 (646.5) Hence materialism, atheism, is the maximation of ugliness, the climax of the finite antithesis of the beautiful. Highest beauty consists in the panorama of the unification of the variations which have been born of pre-existent harmonious reality. | |
| 56:10.5 (646.6) Opnåelsen af kosmologiske tankeniveauer inkluderer: | 56:10.5 (646.6) The attainment of cosmologic levels of thought includes: | |
| 56:10.6 (646.7) 1. Nysgerrighed. Hunger efter harmoni og tørst efter skønhed. Ihærdige forsøg på at opdage nye niveauer af harmoniske kosmiske forhold. | 56:10.6 (646.7) 1. Curiosity. Hunger for harmony and thirst for beauty. Persistent attempts to discover new levels of harmonious cosmic relationships. | |
| 56:10.7 (646.8) 2. Æstetisk påskønnelse. Kærlighed til det smukke og den stadig fremrykkende påskønnelse af den kunstneriske berøring af alle skabende manifestationer på alle niveauer af virkelighed. | 56:10.7 (646.8) 2. Aesthetic appreciation. Love of the beautiful and ever-advancing appreciation of the artistic touch of all creative manifestations on all levels of reality. | |
| 56:10.8 (646.9) 3. Etisk følsomhed. Gennem realiseringen af sandhed fører påskønnelse af skønhed til en følelse af den evige egnethed af disse ting, som indvirker på anerkendelsen af guddommelig godhed i Guddoms forhold med alle væsener; og netop således fører kosmologi til udøvelse af guddommelige virkeligheds værdier - til Guds bevidsthed. | 56:10.8 (646.9) 3. Ethic sensitivity. Through the realization of truth the appreciation of beauty leads to the sense of the eternal fitness of those things which impinge upon the recognition of divine goodness in Deity relations with all beings; and thus even cosmology leads to the pursuit of divine reality values—to God-consciousness. | |
| 56:10.9 (646.10) Verdnerne som er stabiliseret i lys og liv er fuldt fokuseret på forståelsen af sandhed, skønhed, og godhed fordi disse kvalitets værdier omfatter åbenbaringen af Guddom til områderne af tid og rum. Betydningerne af evig sandhed udgør en kombineret appel til den intellektuelle og åndelige natur af dødelige mennesker. Universel skønhed omfatter de harmoniske forhold og rytmer af den kosmiske skabelse; dette er mere klart den intellektuelle appel og fører hen imod forenet og synkronisk forståelse af det materielle univers. Guddommelig godhed repræsenterer åbenbaringen af uendelige værdier til begrænsede sind, for deri at være erkendt og ophøjet til selve tærsklen af det åndelige niveau af menneskelig forståelse. | 56:10.9 (646.10) The worlds settled in light and life are so fully concerned with the comprehension of truth, beauty, and goodness because these quality values embrace the revelation of Deity to the realms of time and space. The meanings of eternal truth make a combined appeal to the intellectual and spiritual natures of mortal man. Universal beauty embraces the harmonious relations and rhythms of the cosmic creation; this is more distinctly the intellectual appeal and leads towards unified and synchronous comprehension of the material universe. Divine goodness represents the revelation of infinite values to the finite mind, therein to be perceived and elevated to the very threshold of the spiritual level of human comprehension. | |
| 56:10.10 (647.1) Sandhed er grundlaget for videnskab og filosofi, præsenterende det intellektuelle grundlag for religion. Skønhed støtter kunst, musik, og de meningsfulde rytmer af al menneskelig erfaring. Godhed omfatter sans for etik, moralitet, og religion - erfaringsmæssig perfektionstrang. | 56:10.10 (647.1) Truth is the basis of science and philosophy, presenting the intellectual foundation of religion. Beauty sponsors art, music, and the meaningful rhythms of all human experience. Goodness embraces the sense of ethics, morality, and religion—experiential perfection-hunger. | |
| 56:10.11 (647.2) Eksistensen af skønhed forudsætter tilstedeværelsen af påskønnende sinds skabninger lige så sikkert som det faktum, at fremadskridende evolution indikerer dominans af det Højeste Sind. Skønhed er den intellektuelle anerkendelse af den harmoniske syntese af tid og rum for den vidtstrakte forskellighed af fænomenale virkeligheder, som alle stammer fra præeksisterende og evig enhed. | 56:10.11 (647.2) The existence of beauty implies the presence of appreciative creature mind just as certainly as the fact of progressive evolution indicates the dominance of the Supreme Mind. Beauty is the intellectual recognition of the harmonious time-space synthesis of the far-flung diversification of phenomenal reality, all of which stems from pre-existent and eternal oneness. | |
| 56:10.12 (647.3) Godhed er den mentale anerkendelse af de relative værdier af de forskellige niveauer af guddommelig perfektion. Anerkendelsen af godhed forudsætter et sind af moralsk status, et personlig sind med evnen til at skelne mellem godt og ondt. Men besiddelsen af godhed, storhed er målestokken af virkelig guddommelig opnåelse. | 56:10.12 (647.3) Goodness is the mental recognition of the relative values of the diverse levels of divine perfection. The recognition of goodness implies a mind of moral status, a personal mind with ability to discriminate between good and evil. But the possession of goodness, greatness, is the measure of real divinity attainment. | |
| 56:10.13 (647.4) Indsigt i de sande forhold forudsætter et sind som er kompetent til at skelne mellem sandhed og fejltagelse. Den overdragende Sandhedsånd som omgiver det menneskelige sind på Urantia reagere ufejlbarlig på sandhed - den levende ånds forhold til alle ting og alle væsener, som de er koordineret i den evige opstigning mod Gud. | 56:10.13 (647.4) The recognition of true relations implies a mind competent to discriminate between truth and error. The bestowal Spirit of Truth which invests the human minds of Urantia is unerringly responsive to truth—the living spirit relationship of all things and all beings as they are co-ordinated in the eternal ascent Godward. | |
| 56:10.14 (647.5) Enhver impuls af hvert en elektron, tanke, eller ånd er en fungerende enhed i hele universet. Kun synd og ond tiltrækning som gør modstand på de mentale og åndelige niveauer er isoleret. Universet er en helhed; ingen ting eller væsener eksisterer eller lever i isolation. Selvrealisering er potentielt skadelig hvis den er antisocial. Det er bogstaveligt talt sandt; ”Intet menneske lever ved sig selv.” Kosmisk socialisering udgør den højeste form af personligheds forening. Jesus sagde; “Ham som vil være stor ibland jer, lad ham blive tjener for alle.” | 56:10.14 (647.5) Every impulse of every electron, thought, or spirit is an acting unit in the whole universe. Only sin is isolated and evil gravity resisting on the mental and spiritual levels. The universe is a whole; no thing or being exists or lives in isolation. Self-realization is potentially evil if it is antisocial. It is literally true: “No man lives by himself.” Cosmic socialization constitutes the highest form of personality unification. Said Jesus: “He who would be greatest among you, let him become server of all.” | |
| 56:10.15 (647.6) Selv sandhed, skønhed, og godhed - menneskets intellektuelle tilgang til universet af sind, materie, og ånd - må blive kombineret ind i et forenet begreb af et guddommeligt og højeste ideal. Som dødelig personlighed forener den menneskelige erfaring med materie, sind, og ånd, således bliver dette guddommelige og højeste ideal styrke-forenet i Højesteheden og derefter personificeret som Gud af faderlig kærlighed. | 56:10.15 (647.6) Even truth, beauty, and goodness—man’s intellectual approach to the universe of mind, matter, and spirit—must be combined into one unified concept of a divine and supreme ideal. As mortal personality unifies the human experience with matter, mind, and spirit, so does this divine and supreme ideal become power-unified in Supremacy and then personalized as a God of fatherly love. | |
| 56:10.16 (647.7) Al indsigt i delenes forhold til enhver given helhed, kræver en forståelse af alle dele i forhold til denne helhed; og i universet betyder dette forholdet af skabte dele til den Skabende Helhed. Guddom bliver således det transcendentale, endog det uendelige mål for universel og evig opnåelse. | 56:10.16 (647.7) All insight into the relations of the parts to any given whole requires an understanding grasp of the relation of all parts to that whole; and in the universe this means the relation of created parts to the Creative Whole. Deity thus becomes the transcendental, even the infinite, goal of universal and eternal attainment. | |
| 56:10.17 (647.8) Universel skønhed er anerkendelsen af refleksionen af Paradis Øen i den materielle skabelse, mens evig sandhed er det specielle kald af Paradissønnerne som ikke kun overdrager sig selv til de dødelige racer men endog udsender deres Sandhedsånd over alle mennesker. Guddommelig godhed er mere udførlig fremvist i de elskede tjenester af de mangfoldige personligheder af den Uendelige Ånd. Men kærlighed, den samlet sum af disse tre kvaliteter, er menneskets opfattelsesevne af Gud som sin åndelige Fader. | 56:10.17 (647.8) Universal beauty is the recognition of the reflection of the Isle of Paradise in the material creation, while eternal truth is the special ministry of the Paradise Sons who not only bestow themselves upon the mortal races but even pour out their Spirit of Truth upon all peoples. Divine goodness is more fully shown forth in the loving ministry of the manifold personalities of the Infinite Spirit. But love, the sum total of these three qualities, is man’s perception of God as his spirit Father. | |
| 56:10.18 (648.1) Fysisk materie er tid-rum skyggen af Paradisets energistråling af de absolutte Guddomme. Sande betydninger er eftervirkninger af den dødeliges intellekts af evige Guddommens evige ord - forståelse i tid og rum af højeste begreber. Guddommelighedens godheds værdier er de barmhjertige tjenester af den Universelles, den Evige, og den Uendelige Ånds personligheder til tid og rum finite skabninger af evolutionære sfærer. | 56:10.18 (648.1) Physical matter is the time-space shadow of the Paradise energy-shining of the absolute Deities. Truth meanings are the mortal-intellect repercussions of the eternal word of Deity—the time-space comprehension of supreme concepts. The goodness values of divinity are the merciful ministries of the spirit personalities of the Universal, the Eternal, and the Infinite to the time-space finite creatures of the evolutionary spheres. | |
| 56:10.19 (648.2) Disse meningsfyldte virkeligheds værdier af guddommelighed er blandet i Faderens forhold med hver enkel personlig skabning som guddommelig kærlighed. De koordineres i Sønnen og hans Sønner som guddommelig nåde. De manifesterer deres kvaliteter gennem Ånden og hans åndelige børn som guddommelige tjenester, kærlig barmhjertighed til tidens børn. Disse tre guddommeligheder er først og fremmest manifesteret af det Højeste Væsen som en syntese af styrke og personlighed. De er på forskellig vis fremvist af Gud den Syvfoldige i syv forskellige sammenslutninger af guddommelige betydninger og værdier på syv opstigende niveauer. | 56:10.19 (648.2) These meaningful reality values of divinity are blended in the Father’s relation with each personal creature as divine love. They are co-ordinated in the Son and his Sons as divine mercy. They manifest their qualities through the Spirit and his spirit children as divine ministry, the portrayal of loving mercy to the children of time. These three divinities are primarily manifested by the Supreme Being as power-personality synthesis. They are variously shown forth by God the Sevenfold in seven differing associations of divine meanings and values on seven ascending levels. | |
| 56:10.20 (648.3) Til finite mennesker omfavner sandhed, skønhed, og godhed til fulde åbenbaringen af guddommelig virkelighed. Når denne kærligheds-opfattelse af Guddom finder åndeligt udtryk i livet for de dødelige, der kender Gud, fremkommer frugterne af guddommelighed; intellektuel fred, social fremskridt, moralsk tilfredsstillende, åndelig glæde, og kosmisk visdom. De avancerede dødelige på en verden i syvende stadium af lys og liv har lært at kærlighed er den største ting i universet - og de ved at Gud er kærlighed. | 56:10.20 (648.3) To finite man truth, beauty, and goodness embrace the full revelation of divinity reality. As this love-comprehension of Deity finds spiritual expression in the lives of God-knowing mortals, there are yielded the fruits of divinity: intellectual peace, social progress, moral satisfaction, spiritual joy, and cosmic wisdom. The advanced mortals on a world in the seventh stage of light and life have learned that love is the greatest thing in the universe—and they know that God is love. | |
| 56:10.21 (648.4) Kærlighed er ønsket om at gøre godt til andre. | 56:10.21 (648.4) Love is the desire to do good to others. | |
| 56:10.22 (648.5) [ Præsenteret af en Mægtig Budbringer på besøg på Urantia, på anmodning af Nebadons Åbenbarings Korps og i samarbejde med en bestemt Melchizedek, den konstitueret Planetfyrste af Urantia.] | 56:10.22 (648.5) [Presented by a Mighty Messenger visiting on Urantia, by request of the Nebadon Revelatory Corps and in collaboration with a certain Melchizedek, the vicegerent Planetary Prince of Urantia.] | |
| * * * * * | * * * * * | |
| 56:10.23 (648.6) Dette kapitel om Universel Enhed er det femogtyvende af en serie af præsentationer af forskellige forfattere, der har været sponsoreret som en gruppe af en kommission af Nebadon af tolv personligheder og fungerende under ledelsen af Mantutia Melchizedek. Vi udarbejdede disse beretninger og forlagde dem på det engelske sprog, ved hjælp af en teknik bemyndiget af vores overordnede, i året 1934 af Urantia tid. | 56:10.23 (648.6) This paper on Universal Unity is the twenty-fifth of a series of presentations by various authors, having been sponsored as a group by a commission of Nebadon personalities numbering twelve and acting under the direction of Mantutia Melchizedek. We indited these narratives and put them in the English language, by a technique authorized by our superiors, in the year 1934 of Urantia time. |