Kapitel 64		Paper 64
De Evolutionære Farvede Racer		The Evolutionary Races of Color
64:0.1 (718.1) DETTE er historien om de evolutionære racer på Urantia fra Andon og Fontas dage, næsten en million år siden, videre gennem Planetprinsens tid til afslutningen af istiden.		64:0.1 (718.1) THIS is the story of the evolutionary races of Urantia from the days of Andon and Fonta, almost one million years ago, down through the times of the Planetary Prince to the end of the ice age.
64:0.2 (718.2) Den menneskelige race er næsten en million år gammel, og den første halvdel af denne beretning svarer stort set til tiden før Planetprinsens dage på Urantia. Den sidste halvdel af menneskehedens historie begynder på tidspunktet for Planetprinsens ankomst og de seks farvede racers fremkomst og svarer stort set til den periode, der almindeligvis betragtes som den ældre palæolitiske stenalder.		64:0.2 (718.2) The human race is almost one million years old, and the first half of its story roughly corresponds to the pre-Planetary Prince days of Urantia. The latter half of the history of mankind begins at the time of the arrival of the Planetary Prince and the appearance of the six colored races and roughly corresponds to the period commonly regarded as the Old Stone Age.
1. De andoniske urbefolkninger ^top		1. The Andonic Aborigines ^top
64:1.1 (718.3) Det primitive menneske fik sin evolutionære tilsynekomst på jorden for lidt mindre end en million år siden, og det blev et energisk erfaringsfortagende. Han søgte instinktivt at undslippe faren ved sammenblanding med de ringere abestammer. Men han kunne ikke migrere mod øst på grund af de tørre tibetanske højland, 9000 meter over havets overflade; ej heller kunne han gå mod syd eller vest på grund af det udvidede Middelhav, som dengang stræk sig mod øst til Det Indiske Ocean; og da han gik mod nord, stødte han på den fremrykkende is. Men selv når yderligere migration blev blokeret af is, og selvom de spredtliggende stammer blev mere og mere fjendtlige mod hinanden, overvejede, de mere intelligente grupper aldrig tanken om at gå sydpå for at leve blandt deres behårede, træboende fætre, med et laverestående intellekt.		64:1.1 (718.3) Primitive man made his evolutionary appearance on earth a little less than one million years ago, and he had a vigorous experience. He instinctively sought to escape the danger of mingling with the inferior simian tribes. But he could not migrate eastward because of the arid Tibetan land elevations, 30,000 feet above sea level; neither could he go south nor west because of the expanded Mediterranean Sea, which then extended eastward to the Indian Ocean; and as he went north, he encountered the advancing ice. But even when further migration was blocked by the ice, and though the dispersing tribes became increasingly hostile, the more intelligent groups never entertained the idea of going southward to live among their hairy tree-dwelling cousins of inferior intellect.
64:1.2 (718.4) Mange af menneskets tidligste religiøse følelser voksede ud af deres følelse af hjælpeløshed i det indestængte miljø af denne geografiske beliggenhed - bjergene til højre, vand til venstre, og is foran. Men disse progressive Andoniter ville ikke vende tilbage til deres laverestående træboende slægtninge i syd.		64:1.2 (718.4) Many of man’s earliest religious emotions grew out of his feeling of helplessness in the shut-in environment of this geographic situation—mountains to the right, water to the left, and ice in front. But these progressive Andonites would not turn back to their inferior tree-dwelling relatives in the south.
64:1.3 (718.5) I modsætning til deres ikke-menneskelige slægtninge undgik disse Andoniter skovene. I skovene har mennesket altid gået baglæns; den menneskelige udvikling har kun gjort fremskridt i det åbne og i de højere breddegrader. Kulden og sult på de åbne landområder stimulerede til initiativ, opfindelse, og opfindsomhed. Mens disse Andoniske stammer blandt prøvelser og afsavn i disse barske nordlige himmelstrøg udviklede pionererne inden for den nuværende menneskelige race, så levede deres tilbagestående fætre i overflod i de sydlige tropiske skove i det land, der udgjorde deres tidligere fælles oprindelse.		64:1.3 (718.5) These Andonites avoided the forests in contrast with the habits of their nonhuman relatives. In the forests man has always deteriorated; human evolution has made progress only in the open and in the higher latitudes. The cold and hunger of the open lands stimulate action, invention, and resourcefulness. While these Andonic tribes were developing the pioneers of the present human race amidst the hardships and privations of these rugged northern climes, their backward cousins were luxuriating in the southern tropical forests of the land of their early common origin.
64:1.4 (718.6) Disse hændelser indtræf på tidspunkter af den tredje istid, den første efter geologernes beregninger. De første to istider var ikke særlig omfattende i Nordeuropa.		64:1.4 (718.6) These events occurred during the times of the third glacier, the first according to the reckoning of geologists. The first two glaciers were not extensive in northern Europe.
64:1.5 (718.7) Under det meste af istiden var England i landfast forbindelse med Frankrig, mens Afrika senere forenedes med Europa af landbroen ved Sicilien. På tidspunktet for de Andoniske migrationsvandringer var der en kontinuerlig landforbindelse fra England i vest gennem Europa og Asien til Java i øst; men Australien var igen isoleret, hvilket yderligere forstærkede udviklingen af egen særpræget fauna.		64:1.5 (718.7) During most of the ice age England was connected by land with France, while later on Africa was joined to Europe by the Sicilian land bridge. At the time of the Andonic migrations there was a continuous land path from England in the west on through Europe and Asia to Java in the east; but Australia was again isolated, which further accentuated the development of its own peculiar fauna.
64:1.6 (719.1) For 950.000 år siden havde efterkommere af Andon og Fonta migreret langt mod øst og vest. Mod vest passerede de over Europa til Frankrig og England. I senere tider, trængte de østpå så langt som Java, hvor deres knogler for nylig blev fundet - den såkaldte Java mand - og drog videre til Tasmanien.		64:1.6 (719.1) 950,000 years ago the descendants of Andon and Fonta had migrated far to the east and to the west. To the west they passed over Europe to France and England. In later times they penetrated eastward as far as Java, where their bones were so recently found—the so-called Java man—and then journeyed on to Tasmania.
64:1.7 (719.2) De grupper, der rejse vestover blev mindre forurenet med de tilbagestående arveanlæg fra deres oprindelse gensidige forfædre end dem, der rejse østover, og som frit blandede sig med deres retarderede slægtninge blandt dyrene. Disse individer der ikke gjorte nogen fremskridt drev sydover og fortsatte parringen med de laverestående stammer. Senere, vendte et stigende antal blandet efterkommere tilbage mod nord for at parre sig med de hastigt ekspanderende Andoniske folk, og sådanne uheldige foreninger forværrede altid den overlegne race. Færre og færre af de primitive bosættelser fastholdt tilbedelsen af Åndegiveren. Denne tidlige opstående civilisation var truet af undergang.		64:1.7 (719.2) The groups going west became less contaminated with the backward stocks of mutual ancestral origin than those going east, who mingled so freely with their retarded animal cousins. These unprogressive individuals drifted southward and presently mated with the inferior tribes. Later on, increasing numbers of their mongrel descendants returned to the north to mate with the rapidly expanding Andonic peoples, and such unfortunate unions unfailingly deteriorated the superior stock. Fewer and fewer of the primitive settlements maintained the worship of the Breath Giver. This early dawn civilization was threatened with extinction.
64:1.8 (719.3) Sådan har det altid været på Urantia. Civilisationer som har været lovende er den ene efter den anden blevet forværret og er til sidst blevet udslettet af det tåbelige i at lade de højerestående frit avle med efterkommerne af de laverestående.		64:1.8 (719.3) And thus it has ever been on Urantia. Civilizations of great promise have successively deteriorated and have finally been extinguished by the folly of allowing the superior freely to procreate with the inferior.
2. Foxhall-folket ^top		2. The Foxhall Peoples ^top
64:2.1 (719.4) 900.000 år siden forsvandt Andon og Fonta kunst og Onagars kultur fra jordens overflade; kultur, religion, og selv flintestensforarbejdning var på sit laveste niveau.		64:2.1 (719.4) 900,000 years ago the arts of Andon and Fonta and the culture of Onagar were vanishing from the face of the earth; culture, religion, and even flintworking were at their lowest ebb.
64:2.2 (719.5) Det var i de tider, hvor et stort antal laverestående blandingsgrupper ankom til England fra det sydlige Frankrig. Disse stammer var i en stort udstrækning blandet med de abelignende skovvæsener, de var knap nok mennesker. De havde ingen religion, men kunne bearbejde rå flintsten og besad tilstrækkelig intelligens til at fremstille ild..		64:2.2 (719.5) These were the times when large numbers of inferior mongrel groups were arriving in England from southern France. These tribes were so largely mixed with the forest apelike creatures that they were scarcely human. They had no religion but were crude flintworkers and possessed sufficient intelligence to kindle fire.
64:2.3 (719.6) Deres efterfølgere i Europa var en noget højerestående og frugtbart folk, hvis efterkommere snart spredte sig over hele kontinentet fra isen i nord til Alperne og Middelhavet i syd. Disse stammer udgør den såkaldte Heidelberg race.		64:2.3 (719.6) They were followed in Europe by a somewhat superior and prolific people, whose descendants soon spread over the entire continent from the ice in the north to the Alps and Mediterranean in the south. These tribes are the so-called Heidelberg race.
64:2.4 (719.7) Under denne lange periode med kulturel forfald fortsatte Foxhall befolkninger i England og Badonan stammerne nordvest for Indien med at holde fast i nogle af traditionerne fra Andon og visse rester af kulturen fra Onagar.		64:2.4 (719.7) During this long period of cultural decadence the Foxhall peoples of England and the Badonan tribes northwest of India continued to hold on to some of the traditions of Andon and certain remnants of the culture of Onagar.
64:2.5 (719.8) Foxhall folket boede længst mod vest og det lykkedes dem at bevare meget af den Andoniske kultur; de bevarede også deres viden om flinteforarbejdning, som de videregav til deres efterkommere, de gamle forfædre til eskimoerne.		64:2.5 (719.8) The Foxhall peoples were farthest west and succeeded in retaining much of the Andonic culture; they also preserved their knowledge of flintworking, which they transmitted to their descendants, the ancient ancestors of the Eskimos.
64:2.6 (719.9) Selvom resterne af Foxhall folkene var de sidste, som blev opdaget i England, så var disse Andoniter i virkeligheden de første mennesker som levede i disse regioner. På den tid forbandt landbroen stadig Frankrig med England; og eftersom at de fleste tidlige bosættelser af Andons efterkommere var placeret langs floder og kyster i disse tidlige tider, så er de nu under vandet i Den Engelske Kanal og Nordsøen, men tre eller fire er stadig over vandet på Englands kyst.		64:2.6 (719.9) Though the remains of the Foxhall peoples were the last to be discovered in England, these Andonites were really the first human beings to live in those regions. At that time the land bridge still connected France with England; and since most of the early settlements of the Andon descendants were located along the rivers and seashores of that early day, they are now under the waters of the English Channel and the North Sea, but some three or four are still above water on the English coast.
64:2.7 (720.1) Mange af de mere intelligente og spirituelle af Foxhall folkene opretholdt deres racemæssig fortræffeligheder og videre førte deres primitive religiøse skikke. Disse mennesker, som senere blev blandet og efterfulgt med tilstødende arter, rejste efter en senere hjemsøgelse af isen vestover fra England og har overlevet som nutidens eskimoer.		64:2.7 (720.1) Many of the more intelligent and spiritual of the Foxhall peoples maintained their racial superiority and perpetuated their primitive religious customs. And these people, as they were later admixed with subsequent stocks, journeyed on west from England after a later ice visitation and have survived as the present-day Eskimos.
3. Badonans stammer ^top		3. The Badonan Tribes ^top
64:3.1 (720.2) Foruden Foxhall folket i vest, fandtes et andet kæmpe kulturcenter i øst. Denne gruppe holdt til ved foden af det nordvestlige indiske højland blandt Badonan stammerne. Badonan var sønnesøn til Andons sønnesøn. Disse mennesker var de eneste efterkommere af Andon som aldrig praktiserede menneskeofringer.		64:3.1 (720.2) Besides the Foxhall peoples in the west, another struggling center of culture persisted in the east. This group was located in the foothills of the northwestern Indian highlands among the tribes of Badonan, a great-great-grandson of Andon. These people were the only descendants of Andon who never practiced human sacrifice.
64:3.2 (720.3) Disse højlands Badoniter holdt til på et omfattende plateau omgivet af skove, gennemskåret af vandløb, og rigt på vilde dyr. Ligesom nogle af deres søskende i Tibet, boede de i enkle stenhytter, grotter på bjergskråningerne og i gange halvt under jorden.		64:3.2 (720.3) These highland Badonites occupied an extensive plateau surrounded by forests, traversed by streams, and abounding in game. Like some of their cousins in Tibet, they lived in crude stone huts, hillside grottoes, and semiunderground passages.
64:3.3 (720.4) Mens stammerne i nord blev mere og mere rædselsslagen for isen, så blev dem der boede i nærheden af deres oprindelse hjemland overordentlig bange for vandet. De observerede den mesopotamiske halvø som gradvist sank i havet, og selv om den flere gange steg op igen, voksede folketroen hos disse primitive racer op omkring havets farer og frygten for periodiske oversvømmelse. Denne frygt, sammen med deres erfaring med flod oversvømmelser, forklarer, hvorfor de søgte op i højlandet som et sikkert sted at leve.		64:3.3 (720.4) While the tribes of the north grew more and more to fear the ice, those living near the homeland of their origin became exceedingly fearful of the water. They observed the Mesopotamian peninsula gradually sinking into the ocean, and though it emerged several times, the traditions of these primitive races grew up around the dangers of the sea and the fear of periodic engulfment. And this fear, together with their experience with river floods, explains why they sought out the highlands as a safe place in which to live.
64:3.4 (720.5) Øst for de steder hvor Badonan folket boede, på Siwalik Højderne i det nordlige Indien, kan man finde fossiler, der kommer tættere på overgangstyperne mellem mennesket og de forskellige førmenneskelige grupper end noget andet sted på jorden.		64:3.4 (720.5) To the east of the Badonan peoples, in the Siwalik Hills of northern India, may be found fossils that approach nearer to transition types between man and the various prehuman groups than any others on earth.
64:3.5 (720.6) For 850.000 år siden begyndte de højerestående Badonan stammer en udslettelseskrig rettet mod deres laverestående og dyriske naboer. På mindre end et tusinde år var de fleste grupper som bestod af individer på grænsen mellem menneske og dyr i disse regioner blevet tilintetgjort eller drevet tilbage til de sydlige skove. Denne kampagne for at udrydde de laverestående medførte en lille forbedring i datidens bjergstammer. De blandede efterkommere af denne forbedrede Badoniske slægt fremtrådte på skuepladsen som et tilsyneladende nyt folk - Neandertalracen.		64:3.5 (720.6) 850,000 years ago the superior Badonan tribes began a warfare of extermination directed against their inferior and animalistic neighbors. In less than one thousand years most of the borderland animal groups of these regions had been either destroyed or driven back to the southern forests. This campaign for the extermination of inferiors brought about a slight improvement in the hill tribes of that age. And the mixed descendants of this improved Badonite stock appeared on the stage of action as an apparently new people—the Neanderthal race.
4. Neandertal racerne ^top		4. The Neanderthal Races ^top
64:4.1 (720.7) Neandertalerne var fremragende krigere, og de foretog omfattende rejser. De spredte sig efterhånden fra højlandscentrene i nordvest Indien til Frankrig mod vest, Kina mod øst, og selv ned i det nordlige Afrika. De dominerede verden for næsten en halv million år, indtil de tider da migrationen af de farvede evolutionære racer begyndte.		64:4.1 (720.7) The Neanderthalers were excellent fighters, and they traveled extensively. They gradually spread from the highland centers in northwest India to France on the west, China on the east, and even down into northern Africa. They dominated the world for almost half a million years until the times of the migration of the evolutionary races of color.
64:4.2 (720.8) For 800.000 år siden var der rigeligt med vildt; mange arter af hjorte, samt elefanter og flodheste, strejfede omkring i Europa. Kvæg i rigelige mængder; heste og ulve var overalt. Neandertalerne var udmærkede jægere, og stammerne i Frankrig var de første til at indføre praksis med at give de mest succesrige jægere valget blandt kvinder til hustruer.		64:4.2 (720.8) 800,000 years ago game was abundant; many species of deer, as well as elephants and hippopotamuses, roamed over Europe. Cattle were plentiful; horses and wolves were everywhere. The Neanderthalers were great hunters, and the tribes in France were the first to adopt the practice of giving the most successful hunters the choice of women for wives.
64:4.3 (721.1) Rensdyret var yderst nyttigt for disse Neandertal folk, da det kunne anvendes som mad, tøj, og til værktøj, mens de på forskellige vis udnyttede anvendelsen af dets horn og knogler. De havde kun lidt kultur, men de forbedrede arbejdet meget med flint, indtil det næsten nåede det som fandtes på Andons dage. Store flintestykker fastgjort til træskafter kom igen i brug og tjente som økser og hakker.		64:4.3 (721.1) The reindeer was highly useful to these Neanderthal peoples, serving as food, clothing, and for tools, since they made various uses of the horns and bones. They had little culture, but they greatly improved the work in flint until it almost reached the levels of the days of Andon. Large flints attached to wooden handles came back into use and served as axes and picks.
64:4.4 (721.2) For 750.000 år siden var den fjerde indlandsis godt på vej sydpå. Med deres forbedrede værktøj lavede Neandertalerne huller i isen som dækkede de nordlige floder og var dermed i stand til at spidde de fisk, som kom op til disse luftåbninger. Stadigvæk måtte disse stammer trække sig tilbage for den fremrykkende is, som på denne tid havde sin største udstrækning i Europa.		64:4.4 (721.2) 750,000 years ago the fourth ice sheet was well on its way south. With their improved implements the Neanderthalers made holes in the ice covering the northern rivers and thus were able to spear the fish which came up to these vents. Ever these tribes retreated before the advancing ice, which at this time made its most extensive invasion of Europe.
64:4.5 (721.3) På dette tidspunkt gjorde den sibiriske gletsjer sit største fremskridt mod syd og tvang urmennesket tilbage sydpå, tilbage mod det område, hvor det stammede fra. Men den menneskelige art havde allerede differentieret så langt at risikofaren for sammenblanding med de ikke-progressive aber var mindsket betydeligt.		64:4.5 (721.3) In these times the Siberian glacier was making its southernmost march, compelling early man to move southward, back toward the lands of his origin. But the human species had so differentiated that the danger of further mingling with its nonprogressive simian relatives was greatly lessened.
64:4.6 (721.4) For 700.000 år siden, trak den fjerde gletsjer, den største af alle i Europa, sig tilbage; mennesker og dyr vendte igen mod nord. Klimaet var koldt og fugtigt, og det primitive menneske klarede sig godt i Europa og Vestasien. Gradvis spredte skovene sig nord over hele landet, som indtil for nylig havde været dækket af gletsjeren.		64:4.6 (721.4) 700,000 years ago the fourth glacier, the greatest of all in Europe, was in recession; men and animals were returning north. The climate was cool and moist, and primitive man again thrived in Europe and western Asia. Gradually the forests spread north over land which had been so recently covered by the glacier.
64:4.7 (721.5) Pattedyrenes liv havde kun ændret sig lidt af den store gletsjer. Disse dyr overlevede i det smalle landbælte som lå mellem isen og Alperne, og da gletsjeren havde trukket sig tilbage spredte de sig hurtigt ud igen i hele Europa. Langs landbroen på Sicilien kom afrikanske elefanter med lige stødtænder, brednæsede næsehorn, hyæner og afrikanske løver, og disse nye dyr udryddede stort set de sabeltandede tigre og flodheste.		64:4.7 (721.5) Mammalian life had been little changed by the great glacier. These animals persisted in that narrow belt of land lying between the ice and the Alps and, upon the retreat of the glacier, again rapidly spread out over all Europe. There arrived from Africa, over the Sicilian land bridge, straight-tusked elephants, broad-nosed rhinoceroses, hyenas, and African lions, and these new animals virtually exterminated the saber-toothed tigers and the hippopotamuses.
64:4.8 (721.6) For 650.000 år siden vidnede om en fortsættelse af det milde klima. I midten af mellem istidsperioden var det blevet så varmt, at Alperne næsten var fri for is og sne.		64:4.8 (721.6) 650,000 years ago witnessed the continuation of the mild climate. By the middle of the interglacial period it had become so warm that the Alps were almost denuded of ice and snow.
64:4.9 (721.7) For 600.000 år siden havde isen nået sit daværende nordligste tilbagetræknings punkt, og efter en pause på et par tusinde år begyndte den igen at bevæge sig sydpå, nu på sin femte fremrykning. Over de næste halvtreds tusinde år ændrede klimaet sig kun lidt. Mennesker og dyr i Europa var kun lidt ændret. Den tørke, der til en vis grad var sket i den foregående periode blev formindsket og de alpine gletsjere strakte sig langt ned i flod dalene.		64:4.9 (721.7) 600,000 years ago the ice had reached its then northernmost point of retreat and, after a pause of a few thousand years, started south again on its fifth excursion. But there was little modification of climate for fifty thousand years. Man and the animals of Europe were little changed. The slight aridity of the former period lessened, and the alpine glaciers descended far down the river valleys.
64:4.10 (721.8) For 550.000 år siden skubbede den fremrykkende gletsjer igen mennesket og dyrene sydover. Men denne gang havde mennesket masser af plads i det brede landbælte der strakte sig mod nordøst ind i Asien og som lå mellem indlandsisen og det daværende stærkt udvidet Sortehav som var en udvidelse af Middelhavet.		64:4.10 (721.8) 550,000 years ago the advancing glacier again pushed man and the animals south. But this time man had plenty of room in the wide belt of land stretching northeast into Asia and lying between the ice sheet and the then greatly expanded Black Sea extension of the Mediterranean.
64:4.11 (721.9) Under tider mellem den fjerde og femte gletsjere vidnede til yderligere spredning af Neandertal racens primitive kultur. Men der forekom et så ubetydelig fremskridt, at det virkelig så ud som om forsøget på at fremstille en ny og modificeret type intelligent liv på Urantia var ved at svigte. I næsten en kvart million år drev disse primitive folkeslag omkring, jagede og kæmpede, periodevis med forbedring i bestemte retninger, men stort set, bevægede de sig baglæns i forhold til deres højerestående Andoniske forfædre.		64:4.11 (721.9) These times of the fourth and fifth glaciers witnessed the further spread of the crude culture of the Neanderthal races. But there was so little progress that it truly appeared as though the attempt to produce a new and modified type of intelligent life on Urantia was about to fail. For almost a quarter of a million years these primitive peoples drifted on, hunting and fighting, by spells improving in certain directions, but, on the whole, steadily retrogressing as compared with their superior Andonic ancestors.
64:4.12 (721.10) I løbet af denne åndeligt mørke tidsalder nåede den overtroiske menneskehedens kultur sit laveste niveau. Neandertalerne havde virkelig ingen religion ud over en skammelig overtro. De var dødsens bange for skyer, mere specielt for dis og tåger. En primitiv religion gradvist udviklet på frygten for naturkræfter, mens tilbedelse af dyr aftog efterhånden som værktøjet blev forbedret, og med overflod af vildt, så var det muligt for disse mennesker at leve med formindsket angst for mad; de seksuelle belønnings fortjenester fra jagten forbedrede i høj grad jægernes dygtighed. Denne nye religion baseret på frygt førte til forsøg på at formilde de usynlige kræfter bag disse naturlige elementer og kulminerede, senere, i ofringer af mennesker for at formilde disse usynlige og ukendte fysiske kræfter. Denne forfærdelige skik med menneskeofring er blevet bevaret af de mere tilbagestående folkeslag på Urantia lige frem til det tyvende århundrede.		64:4.12 (721.10) During these spiritually dark ages the culture of superstitious mankind reached its lowest levels. The Neanderthalers really had no religion beyond a shameful superstition. They were deathly afraid of clouds, more especially of mists and fogs. A primitive religion of the fear of natural forces gradually developed, while animal worship declined as improvement in tools, with abundance of game, enabled these people to live with lessened anxiety about food; the sex rewards of the chase tended greatly to improve hunting skill. This new religion of fear led to attempts to placate the invisible forces behind these natural elements and culminated, later on, in the sacrificing of humans to appease these invisible and unknown physical forces. And this terrible practice of human sacrifice has been perpetuated by the more backward peoples of Urantia right on down to the twentieth century.
64:4.13 (722.1) Disse tidlige Neandertaler kunne knap kaldes soldyrkere. De levede snarere i rædsel for mørket; de havde en dødelig frygt for mørkets frembrud. Så længe månen skinnede lidt, lykkedes det dem at klare sig, men i mørket uden måneskin gik de i panik og begyndte at ofre deres bedste individer af det mandige og kvindelige køn i et forsøg på at få månen til at skinne igen. Tidligt lærte de at solen jævnligt ville vende tilbage, men månen formodede de kun kom tilbage fordi de ofrede deres stammefolk. Efterhånden som racen gjorte fremskridt, ændrede genstanden og formålet med ofringen sig gradvist, men menneskeofringer som en del af den religiøse ceremoniel varede længe.		64:4.13 (722.1) These early Neanderthalers could hardly be called sun worshipers. They rather lived in fear of the dark; they had a mortal dread of nightfall. As long as the moon shone a little, they managed to get along, but in the dark of the moon they grew panicky and began the sacrifice of their best specimens of manhood and womanhood in an effort to induce the moon again to shine. The sun, they early learned, would regularly return, but the moon they conjectured only returned because they sacrificed their fellow tribesmen. As the race advanced, the object and purpose of sacrifice progressively changed, but the offering of human sacrifice as a part of religious ceremonial long persisted.
5. De farvede racers oprindelse ^top		5. Origin of the Colored Races ^top
64:5.1 (722.2) For 500.000 år siden blev Badonan stammerne i Indiens nordvestlige højland involveret i en ny stor race strid. I over hundrede år rasede denne ubarmhjertige krigsførelse, og da den lange kamp var færdig, var der kun omkring hundrede familier tilbage. Disse overlevende var de mest intelligente og ønskelige af alle de daværende levende efterkommere af Andon og Fonta.		64:5.1 (722.2) 500,000 years ago the Badonan tribes of the northwestern highlands of India became involved in another great racial struggle. For more than one hundred years this relentless warfare raged, and when the long fight was finished, only about one hundred families were left. But these survivors were the most intelligent and desirable of all the then living descendants of Andon and Fonta.
64:5.2 (722.3) Og nu, indtræf der blandt disse højlands Badoniter en ny og mærkelig hændelse. En mand og en kvinde, der levede i den nordøstlige del af den daværende beboede højlands region begyndte pludselig at producere en familie af usædvanlige intelligente børn. Dette var Sangik familien, stamforfædrene til alle de seks farvede racer på Urantia.		64:5.2 (722.3) And now, among these highland Badonites there was a new and strange occurrence. A man and woman living in the northeastern part of the then inhabited highland region began suddenly to produce a family of unusually intelligent children. This was the Sangik family, the ancestors of all of the six colored races of Urantia.
64:5.3 (722.4) Disse Sangik børn, nitten i antal, var ikke kun mere intelligente end deres stammefolk, men deres hud udviste en unik tendens til at antage forskellige farver, når den blev udsat for sollys. Blandt disse nitten børn var fem røde, to orange, fire gule, to grønne, fire blå, og to indigofarvede. Disse farver blev mere fremtrædende, efterhånden som børnene blev ældre, og når disse unge senere parrede sig med deres stammefolk, så havde alle deres afkom tendens til at få Sangik forældrenes hud farve.		64:5.3 (722.4) These Sangik children, nineteen in number, were not only intelligent above their fellows, but their skins manifested a unique tendency to turn various colors upon exposure to sunlight. Among these nineteen children were five red, two orange, four yellow, two green, four blue, and two indigo. These colors became more pronounced as the children grew older, and when these youths later mated with their fellow tribesmen, all of their offspring tended toward the skin color of the Sangik parent.
64:5.4 (722.5) Nu afbryder jeg den kronologiske fortælling, for at gøre opmærksom på Planetprinsens ankomst omkring dette tidspunkt, mens vi behandler de seks Sangik racer på Urantia hver for sig.		64:5.4 (722.5) And now I interrupt the chronological narrative, after calling attention to the arrival of the Planetary Prince at about this time, while we separately consider the six Sangik races of Urantia.
6. De seks sangikracer på urantia ^top		6. The Six Sangik Races of Urantia ^top
64:6.1 (722.6) På en gennemsnitlig evolutionær planet fremtræder de seks farvede evolutionære racer én efter én; det røde menneske er den første til at udvikle sig, og i lange tidsaldre flakker han omkring i verden, før de efterfølgende farvede racer gør deres indtog. Den samtidige fremkomst af alle seks racer på Urantia, og i samme familie, var i højeste grad usædvanligt.		64:6.1 (722.6) On an average evolutionary planet the six evolutionary races of color appear one by one; the red man is the first to evolve, and for ages he roams the world before the succeeding colored races make their appearance. The simultaneous emergence of all six races on Urantia, and in one family, was most unusual.
64:6.2 (723.1) De tidligere Andoniters tilsynekomst på Urantia var også noget nyt i Satania. I ingen anden verden i det lokale system havde en sådan race af viljeskabninger udviklet sig på forhånd før de evolutionære farvede racer.		64:6.2 (723.1) The appearance of the earlier Andonites on Urantia was also something new in Satania. On no other world in the local system has such a race of will creatures evolved in advance of the evolutionary races of color.
64:6.3 (723.2) 1. Det røde menneske. Disse folk var bemærkelsesværdige eksemplarer af den menneskelige race, på mange måder bedre end Andon og Fonta. De var en højst intelligente gruppe og var den første af Sangik børnene som udviklede en stammecivilisation og stammeforvaltning. De var altid monogame; selv deres blandede efterkommere praktiseres sjældent parring med flere partnere.		64:6.3 (723.2) 1. The red man. These peoples were remarkable specimens of the human race, in many ways superior to Andon and Fonta. They were a most intelligent group and were the first of the Sangik children to develop a tribal civilization and government. They were always monogamous; even their mixed descendants seldom practiced plural mating.
64:6.4 (723.3) Under senere tider havde de alvorlige og længerevarende problemer med deres gule brødre i Asien. De havde stor fordel af deres tidlige opfindelse af bue og pil, men ulykkeligvis havde mange af deres forfædre tendens til at kæmpe indbyrdes, og dette svækkede dem i en sådan grad, at de gule stammer var i stand til at drive dem ud fra det asiatiske kontinent.		64:6.4 (723.3) In later times they had serious and prolonged trouble with their yellow brethren in Asia. They were aided by their early invention of the bow and arrow, but they had unfortunately inherited much of the tendency of their ancestors to fight among themselves, and this so weakened them that the yellow tribes were able to drive them off the Asiatic continent.
64:6.5 (723.4) For omtrent femogfirs tusind år siden gik de forholdsvis racerene rester af den røde race som en gruppe over til Nordamerika, og kort derefter sank Berings landtange og isolere dem. Ingen røde mennesker vendte nogensinde tilbage til Asien. Men i hele Sibirien, Kina, Centralasien, Indien og Europa efterlod de meget af deres raceelement blandet med de andre farvede racer.		64:6.5 (723.4) About eighty-five thousand years ago the comparatively pure remnants of the red race went en masse across to North America, and shortly thereafter the Bering land isthmus sank, thus isolating them. No red man ever returned to Asia. But throughout Siberia, China, central Asia, India, and Europe they left behind much of their stock blended with the other colored races.
64:6.6 (723.5) Da det røde menneske flyttede over til Amerika, medbragte han meget af den lærdom og traditioner fra hans tidlige oprindelse. Hans nærmeste forfædre havde haft kontakt med de senere aktiviteter i Planetprinsens verdens hovedkvarter. Men kort tid efter ankomsten til de amerikanske kontinenter begyndte det røde menneske at glemme disse lærdomme, og der opstod en stort nedgang i den intellektuelle og åndelige kultur. Meget snart forfaldt disse mennesker igen til at kæmpe så indædt indbyrdes, at det viste sig, at disse stammekrige hurtig ville resultere i en udslettelse af denne rest af den forholdsvis rene røde race.		64:6.6 (723.5) When the red man crossed over into America, he brought along much of the teachings and traditions of his early origin. His immediate ancestors had been in touch with the later activities of the world headquarters of the Planetary Prince. But in a short time after reaching the Americas, the red men began to lose sight of these teachings, and there occurred a great decline in intellectual and spiritual culture. Very soon these people again fell to fighting so fiercely among themselves that it appeared that these tribal wars would result in the speedy extinction of this remnant of the comparatively pure red race.
64:6.7 (723.6) På grund af dette store tilbageskridt syntes de røde mennesker at være dømt til undergang, men omkring for fem og tres tusinde år siden fremtrådte Onamonalonton som deres leder og åndelige befrier. Han opnåede en midlertidig fred mellem de amerikanske røde mennesker og genoplivede deres tilbedelse af den "Store Ånd." Onamonalonton levede til han blev seks og halvfems år gammel og havde sit hovedkvarter blandt de store Sequoia træer i Californien.. Mange af hans senere efterkommere er findes i moderne tid blandt Sortfods indianerne.		64:6.7 (723.6) Because of this great retrogression the red men seemed doomed when, about sixty-five thousand years ago, Onamonalonton appeared as their leader and spiritual deliverer. He brought temporary peace among the American red men and revived their worship of the “Great Spirit.” Onamonalonton lived to be ninety-six years of age and maintained his headquarters among the great redwood trees of California. Many of his later descendants have come down to modern times among the Blackfoot Indians.
64:6.8 (723.7) Som tiden gik, forvandledes Onamonalonton lærdom til tågede traditioner. Gensidige ødelæggende krige blev genoptaget, og efter denne store lærers dage lykkes det ingen anden leder nogensinde at bringe universel fred blandt dem. I stigende grad omkom de mere intelligente raceelementer i disse stammefolks kampe; ellers ville en stor civilisation være blevet bygget på det nordamerikanske kontinent, af disse dygtige og intelligente røde mennesker.		64:6.8 (723.7) As time passed, the teachings of Onamonalonton became hazy traditions. Internecine wars were resumed, and never after the days of this great teacher did another leader succeed in bringing universal peace among them. Increasingly the more intelligent strains perished in these tribal struggles; otherwise a great civilization would have been built upon the North American continent by these able and intelligent red men.
64:6.9 (723.8) Efter at det røde menneske i nord havde vandret over til Amerika fra Kina, kom han aldrig igen i kontakt med andre indflydelser i verden (undtagen Eskimoerne), før han senere blev opdaget af den hvide mand. Det var meget uheldigt, at det røde menneske næsten helt mistede muligheden for at blive opgraderet gennem tilskud fra de senere adamiske raceelementer. Som det var, kunne den røde mand ikke herske over den hvide mand, og han ville ikke villig tjene ham. I sådanne tilfælde, hvis de to racer ikke blandes så er den ene eller anden dømt til undergang.		64:6.9 (723.8) After crossing over to America from China, the northern red man never again came in contact with other world influences (except the Eskimo) until he was later discovered by the white man. It was most unfortunate that the red man almost completely missed his opportunity of being upstepped by the admixture of the later Adamic stock. As it was, the red man could not rule the white man, and he would not willingly serve him. In such a circumstance, if the two races do not blend, one or the other is doomed.
64:6.10 (723.9) 2. Det orangefarvede menneske. Den enestående egenskab ved denne race var deres særegne trang til at bygge, for at opbygge noget, og alt, selv til at hobe store dynger af sten op bare for at se hvilken stamme der kunne bygge den største høj. Selv om de ikke var progressive mennesker, så profiteret de meget fra prinsens skoler og sendte delegerede derhen for instruktion.		64:6.10 (723.9) 2. The orange man. The outstanding characteristic of this race was their peculiar urge to build, to build anything and everything, even to the piling up of vast mounds of stone just to see which tribe could build the largest mound. Though they were not a progressive people, they profited much from the schools of the Prince and sent delegates there for instruction.
64:6.11 (724.1) Den orangefarvede race var den første til at følge kystlinjen sydover mod Afrika da Middelhavet trak sig tilbage mod vest. Racen fik dog aldrig sikret en egnet fodfæste i Afrika og blev udslettet af eksistens af den senere ankommende grønne race.		64:6.11 (724.1) The orange race was the first to follow the coast line southward toward Africa as the Mediterranean Sea withdrew to the west. But they never secured a favorable footing in Africa and were wiped out of existence by the later arriving green race.
64:6.12 (724.2) Inden afslutningen kom, mistede dette folk meget kulturelt og åndeligt terræn. Men der var en stor genoplivning af en højere levemåde som resultat af Porshuntas kloge lederskab. Han var et mesterligt sind for denne uheldige race og havde omsorg for dem, da den havde deres hovedkvarter på Armageddon for omkring trehundrede tusinde år siden.		64:6.12 (724.2) Before the end came, this people lost much cultural and spiritual ground. But there was a great revival of higher living as a result of the wise leadership of Porshunta, the master mind of this unfortunate race, who ministered to them when their headquarters was at Armageddon some three hundred thousand years ago.
64:6.13 (724.3) Den sidste store kamp mellem de orangefarvede og grønne mennesker fandt sted i området ved den nedre Nildal i Egypten. Denne langvarig kamp blev udkæmpet i næsten hundrede år og ved afslutningen var der meget få af den orangefarvede race efterladt i live. De spredte rester af disse folkestammer blev absorberet af de grønne og de senere ankommende indigofarvede mennesker. Men som en race ophørte de orangefarvede mennesker med at eksistere for omkring et hundrede tusinde år siden.		64:6.13 (724.3) The last great struggle between the orange and the green men occurred in the region of the lower Nile valley in Egypt. This long-drawn-out battle was waged for almost one hundred years, and at its close very few of the orange race were left alive. The shattered remnants of these people were absorbed by the green and by the later arriving indigo men. But as a race the orange man ceased to exist about one hundred thousand years ago.
64:6.14 (724.4) 3. Det gule menneske. De primitive gule stammer var de første til at opgive jagten, etablerede permanente samfund og udviklede et hjemmeliv baseret på landbrug. Intellektuelt stod de lavere end det røde menneske, men socialt og kollektivt viste de sig at være overlegen i forhold til alle Sangik folkene i spørgsmålet om at fremme racens civilisation. Fordi de udviklede en broderlig ånd, og de forskellige stammer lærte at leve sammen i relativ fred, så var de i stand til at drive den røde race foran sig, efterhånden som de spredte sig til Asien.		64:6.14 (724.4) 3. The yellow man. The primitive yellow tribes were the first to abandon the chase, establish settled communities, and develop a home life based on agriculture. Intellectually they were somewhat inferior to the red man, but socially and collectively they proved themselves superior to all of the Sangik peoples in the matter of fostering racial civilization. Because they developed a fraternal spirit, the various tribes learning to live together in relative peace, they were able to drive the red race before them as they gradually expanded into Asia.
64:6.15 (724.5) De rejste langt bort fra påvirkningerne af verden åndelige hovedkvarter og havnede i et stort mørke efter Caligastias frafald; men der opstod en lysende tidsalder blandt dette folk, da Singlangton, for omkring et hundrede tusinde år siden, overtog ledelsen af disse stammer og proklamerede tilbedelsen af "En Sandhed".		64:6.15 (724.5) They traveled far from the influences of the spiritual headquarters of the world and drifted into great darkness following the Caligastia apostasy; but there occurred one brilliant age among this people when Singlangton, about one hundred thousand years ago, assumed the leadership of these tribes and proclaimed the worship of the “One Truth.”
64:6.16 (724.6) Den kendsgerning, at den gule race har overlevet i et relativt stort antal skyldes de fredelige forhold mellem stammerne. Lige siden Singlangtons dage og frem til Kinas moderne tider, har den gule race kunne tælles blandt de mere fredelige nationer på Urantia. Denne race fik en lille, men kraftfuld del af den senere importerede Adamiske arvemasse.		64:6.16 (724.6) The survival of comparatively large numbers of the yellow race is due to their intertribal peacefulness. From the days of Singlangton to the times of modern China, the yellow race has been numbered among the more peaceful of the nations of Urantia. This race received a small but potent legacy of the later imported Adamic stock.
64:6.17 (724.7) 4. Det grønne menneske. Den grønne race var en af de mindre egnede grupper af primitive mennesker, og de blev stærkt svækket af deres omfattende vandringer i forskellige retninger. Før de blev spredt oplevede disse stammer for omkring tre hundrede og halvtreds år siden en stor genoplivning af kultur under ledelse af Fantad.		64:6.17 (724.7) 4. The green man. The green race was one of the less able groups of primitive men, and they were greatly weakened by extensive migrations in different directions. Before their dispersion these tribes experienced a great revival of culture under the leadership of Fantad, some three hundred and fifty thousand years ago.
64:6.18 (724.8) Den grønne race blev opdelt i tre store hovedgrupper: De nordlige stammer blev tæmmet, gjort til slaver, og absorberet af de gule og blå racer. Den østlige gruppe blev sammenblandet med datidens folk i Indien, og rester af dem lever stadig blandt dem. Den sydlige folkestamme tog til Afrika, hvor de ødelagde deres næsten lige så lavtstående orangefarvede slægtninge.		64:6.18 (724.8) The green race split into three major divisions: The northern tribes were subdued, enslaved, and absorbed by the yellow and blue races. The eastern group were amalgamated with the Indian peoples of those days, and remnants still persist among them. The southern nation entered Africa, where they destroyed their almost equally inferior orange cousins.
64:6.19 (724.9) På mange måder var begge grupper lige stærke i denne kamp, da begge stammer havde arvemasse med tilbøjelighed til gigantisme, og mange af deres ledere var over to og en halv meter i højden. Disse gigantiske stammetræk hos de grønne mennesker var mest begrænset til denne sydlige eller egyptiske stamme.		64:6.19 (724.9) In many ways both groups were evenly matched in this struggle since each carried strains of the giant order, many of their leaders being eight and nine feet in height. These giant strains of the green man were mostly confined to this southern or Egyptian nation.
64:6.20 (725.1) Resterne af de sejrende grønne mennesker blev efterfølgende absorberet af den indigofarvede race, den sidste af de farvede folk som udvikledes og emigrerede fra det oprindelige Sangik center hvorfra racernes spredte sig.		64:6.20 (725.1) The remnants of the victorious green men were subsequently absorbed by the indigo race, the last of the colored peoples to develop and emigrate from the original Sangik center of race dispersion.
64:6.21 (725.2) 5. Det blå menneske. De blå mennesker var et stort folk. De opfandt tidligt spyd og efterfølgende udarbejdede de grundlaget til mange af de færdigheder som findes i den moderne civilisation. Det blå menneske havde det røde menneskes hjernestyrke forbundet med den gule mands sjælefulde følsomhed. Adams efterkommere foretrak dem blandt alle de senere vedvarende farvede racer..		64:6.21 (725.2) 5. The blue man. The blue men were a great people. They early invented the spear and subsequently worked out the rudiments of many of the arts of modern civilization. The blue man had the brain power of the red man associated with the soul and sentiment of the yellow man. The Adamic descendants preferred them to all of the later persisting colored races.
64:6.22 (725.3) De tidlige blå mennesker var lydhøre over for hvad lærerne i Prins Caligastias personale fortalte dem og de blev kastet ud i stor forvirring af de senere forræderiske lederes senere perverterede lære. Ligesom de andre primitive racer kom de sig aldrig helt efter omvæltningen produceret af Caligastias forræderi, og de overvandt heller ikke nogensinde helt deres tendens til at slås indbyrdes.		64:6.22 (725.3) The early blue men were responsive to the persuasions of the teachers of Prince Caligastia’s staff and were thrown into great confusion by the subsequent perverted teachings of those traitorous leaders. Like other primitive races they never fully recovered from the turmoil produced by the Caligastia betrayal, nor did they ever completely overcome their tendency to fight among themselves.
64:6.23 (725.4) Omkring fem hundrede år efter Caligastias frafald opstod der en udbredt genoplivning af en primitiv, men ikke desto mindre real og gavnlig form for lærdom og religion. Orlandof blev en stor lærer blandt den blå race og førte mange af stammerne tilbage til tilbedelsen af den sande Gud under navnet af "Højeste Høvding." Dette var det blå menneskes største fremskridt indtil de senere tider, hvor denne race var så meget forbedret ved tilsætning af den Adamiske arvemasse.		64:6.23 (725.4) About five hundred years after Caligastia’s downfall a widespread revival of learning and religion of a primitive sort—but none the less real and beneficial—occurred. Orlandof became a great teacher among the blue race and led many of the tribes back to the worship of the true God under the name of the “Supreme Chief.” This was the greatest advance of the blue man until those later times when this race was so greatly upstepped by the admixture of the Adamic stock.
64:6.24 (725.5) De europæiske undersøgelser og udforskninger af den ældre stenalder i Europa har i høj grad at gøre med opgravning af redskaber, knogler og kunstgenstande der tilhørte disse gamle blå mennesker, for de overlevede i Europa indtil for ganske nylig. De såkaldte hvide racer på Urantia er efterkommere af disse blå mennesker, efter at de først var blevet modificeret i en vis grad med en blanding af gule og røde mennesker, og da de senere i høj grad blev forbedret af assimilering med en større del af den violette race		64:6.24 (725.5) The European researches and explorations of the Old Stone Age have largely to do with unearthing the tools, bones, and artcraft of these ancient blue men, for they persisted in Europe until recent times. The so-called white races of Urantia are the descendants of these blue men as they were first modified by slight mixture with yellow and red, and as they were later greatly upstepped by assimilating the greater portion of the violet race.
64:6.25 (725.6) 6. Den indigofarvede race. Så som at de røde mennesker var de mest avancerede af alle Sangik folkene, så var de sorte mennesker de mindst progressive. De var de sidste som migrerede fra deres højlands hjem. De vandrede til Afrika, tog kontinentet i besiddelse, og har lige siden været der, undtagen når de fra tid til anden er blevet bortført med magt, som slaver.		64:6.25 (725.6) 6. The indigo race. As the red men were the most advanced of all the Sangik peoples, so the black men were the least progressive. They were the last to migrate from their highland homes. They journeyed to Africa, taking possession of the continent, and have ever since remained there except when they have been forcibly taken away, from age to age, as slaves.
64:6.26 (725.7) Isoleret i Afrika, modtog de indigofarvede folk, ligesom det røde menneske, meget lidt eller ingen af de race forbedringer som ville være blevet resultatet af en tilførsel fra den Adamiske arvemasse. Alene i Afrika, den indigofarvede race gjorte kun få fremskridt før Orvonons dage, hvor de oplevede en stor åndelig opvågnen. Mens de senere næsten helt glemte "Gudernes Gud" proklameret af Orvonon, så tabte de ikke helt lysten til at tilbede den Ukendte; de opretholdt i det mindste en form for tilbedelse op til et par tusinde år siden.		64:6.26 (725.7) Isolated in Africa, the indigo peoples, like the red man, received little or none of the race elevation which would have been derived from the infusion of the Adamic stock. Alone in Africa, the indigo race made little advancement until the days of Orvonon, when they experienced a great spiritual awakening. While they later almost entirely forgot the “God of Gods” proclaimed by Orvonon, they did not entirely lose the desire to worship the Unknown; at least they maintained a form of worship up to a few thousand years ago.
64:6.27 (725.8) Uanset deres tilbageståenhed, så har disse indigofarvede folk nøjagtig den samme status indenfor de himmelske magter som enhver anden jordisk race.		64:6.27 (725.8) Notwithstanding their backwardness, these indigo peoples have exactly the same standing before the celestial powers as any other earthly race.
64:6.28 (725.9) Dette var tidsaldre med intensive kampe mellem de forskellige racer, men tættere på Planetprinsens hovedkvarter levede de mere oplyste og for nylige underviste grupper sammen i relativ harmoni, selv om ingen store kulturelle gennembrud blandt verdens racer var opnået frem til dette tidspunkt, hvor dette regime alvorlige brød sammen ved udbruddet af Lucifers oprør.		64:6.28 (725.9) These were ages of intense struggles between the various races, but near the headquarters of the Planetary Prince the more enlightened and more recently taught groups lived together in comparative harmony, though no great cultural conquest of the world races had been achieved up to the time of the serious disruption of this regime by the outbreak of the Lucifer rebellion.
64:6.29 (726.1) Fra tid til anden oplevede alle disse forskellige folkeslag kulturelle og åndelige vækkelser. Mansant var en stor lærer i tiden efter Planetprinsen. Vi nævner kun mest udestående ledere og lærere, som i væsentlig grad har påvirket og inspireret en hel race. Under tidens gang, opstod der i forskellige regioner mange mindre betydningsfulde lærere; og sammenlagt bidrog de meget til den samlede sum af de frelsende påvirkninger, som forhindrede den kulturel civilisation fra at kollapse totalt, især i de lange og mørke tidsaldre mellem Caligastias oprør og Adams ankomst.		64:6.29 (726.1) From time to time all of these different peoples experienced cultural and spiritual revivals. Mansant was a great teacher of the post-Planetary Prince days. But mention is made only of those outstanding leaders and teachers who markedly influenced and inspired a whole race. With the passing of time, many lesser teachers arose in different regions; and in the aggregate they contributed much to the sum total of those saving influences which prevented the total collapse of cultural civilization, especially during the long and dark ages between the Caligastia rebellion and the arrival of Adam.
64:6.30 (726.2) Der er mange gode og tilstrækkelige begrundelser for planen til at udvikle enten tre eller seks farvede racer på verdnerne i rummet. Selv om de dødelige på Urantia måske ikke er i stand til fuldt ud at værdsætte alle disse grunde, ønsker vi at gøre opmærksom på følgende:		64:6.30 (726.2) There are many good and sufficient reasons for the plan of evolving either three or six colored races on the worlds of space. Though Urantia mortals may not be in a position fully to appreciate all of these reasons, we would call attention to the following:
64:6.31 (726.3) 1. Variation er uundværlig for naturlig udvælgelse, udskillelse af de højerestående arveanlæg, skal have mulighed for at fungere på bred basis.		64:6.31 (726.3) 1. Variety is indispensable to opportunity for the wide functioning of natural selection, differential survival of superior strains.
64:6.32 (726.4) 2. Stærkere og bedre racer kan opnås fra krydsning af forskellige folk, når disse forskellige racerbærere er af højerestående arvefaktorer. Urantias racer ville have nydt godt af en sådan tidlig sammensmeltning forudsat at et sådan forenet folk efterfølgende effektivt var blevet forbedret af en grundig blanding med den overlegne adamiske arvemasse. Forsøg på at udføre et sådant eksperiment på Urantia under de nuværende racemæssige forhold ville være yderst katastrofalt.		64:6.32 (726.4) 2. Stronger and better races are to be had from the interbreeding of diverse peoples when these different races are carriers of superior inheritance factors. And the Urantia races would have benefited by such an early amalgamation provided such a conjoint people could have been subsequently effectively upstepped by a thoroughgoing admixture with the superior Adamic stock. The attempt to execute such an experiment on Urantia under present racial conditions would be highly disastrous.
64:6.33 (726.5) 3. Konkurrence stimuleres af racernes diversifikation.		64:6.33 (726.5) 3. Competition is healthfully stimulated by diversification of races.
64:6.34 (726.6) 4. Forskelle i status mellem racerne og mellem grupper indenfor hver race er afgørende for udviklingen af menneskelig tolerance og altruisme.		64:6.34 (726.6) 4. Differences in status of the races and of groups within each race are essential to the development of human tolerance and altruism.
64:6.35 (726.7) 5. Homogenitet i den menneskelige race er ikke ønskværdigt, før befolkningerne i en udviklende verden opnår forholdsvis høje niveauer af åndelig udvikling.		64:6.35 (726.7) 5. Homogeneity of the human race is not desirable until the peoples of an evolving world attain comparatively high levels of spiritual development.
7. De farvede racers spredning ^top		7. Dispersion of the Colored Races ^top
64:7.1 (726.8) Da de farvede efterkommere af Sangik familien begyndte at formere sig, og når de søgte mulighed for at sprede sig til de nærliggende områder, havde den femte gletsjer, den tredje efter geologisk regning, trængt langt frem på sin sydlige rejse i Europa og Asien. Disse tidlige farvede racer blev usædvanligt hårdt testet af vanskeligheder og strabadser af den daværende istids tilstedeværelse. Denne gletsjer var så omfattende, i Asien, at migration til det østlige Asien i tusindvis af år blev afskåret. Først da Middelhavet senere trak sig tilbage, som en følge af at Arabien hævede sig op af havet, var det muligt for dem at nå Afrika..		64:7.1 (726.8) When the colored descendants of the Sangik family began to multiply, and as they sought opportunity for expansion into adjacent territory, the fifth glacier, the third of geologic count, was well advanced on its southern drift over Europe and Asia. These early colored races were extraordinarily tested by the rigors and hardships of the glacial age of their origin. This glacier was so extensive in Asia that for thousands of years migration to eastern Asia was cut off. And not until the later retreat of the Mediterranean Sea, consequent upon the elevation of Arabia, was it possible for them to reach Africa.
64:7.2 (726.9) Det var således, at disse Sangik folk for næsten et hundred tusind år spredte sig ud omkring højderne ved bjergkæderne og mere eller mindre blandede sig sammen, på trods af den ejendommelige, men naturlig antipati som tidligt manifesterede sig mellem de forskellige racer.		64:7.2 (726.9) Thus it was that for almost one hundred thousand years these Sangik peoples spread out around the foothills and mingled together more or less, notwithstanding the peculiar but natural antipathy which early manifested itself between the different races.
64:7.3 (726.10) Mellem tiderne af Planetprinsen og Adam, blev Indien hjemsted for den mest kosmopolitiske befolkning som nogensinde har levet på jordens overflade. Men det var uheldigt, at denne blanding kom til at indeholde så meget af de grønne, orange og indigofarvede racer. Disse anden grads Sangik folk fandt tilværelsen mere let og behagelig i de sydlige landområder, og mange af dem migrerede efterfølgende til Afrika. Sangik folkene af første grad, de højerestående racer, undgik troperne, det røde menneske rejste nordøst til Asien, tæt fulgt af det gule menneske, mens det blå menneske flyttede nordvest ind i Europa.		64:7.3 (726.10) Between the times of the Planetary Prince and Adam, India became the home of the most cosmopolitan population ever to be found on the face of the earth. But it was unfortunate that this mixture came to contain so much of the green, orange, and indigo races. These secondary Sangik peoples found existence more easy and agreeable in the southlands, and many of them subsequently migrated to Africa. The primary Sangik peoples, the superior races, avoided the tropics, the red man going northeast to Asia, closely followed by the yellow man, while the blue race moved northwest into Europe.
64:7.4 (727.1) De røde mennesker begyndte tidligt at migrere til nordøst, i hælene på den tilbagetrækkende is. De passerede rundt om de Indiske højlande og tog hele nordøstlige Asien i besiddelse. Tæt bag dem fulgte de gule stammer, som derefter drev dem ud af Asien til Nordamerika.		64:7.4 (727.1) The red men early began to migrate to the northeast, on the heels of the retreating ice, passing around the highlands of India and occupying all of northeastern Asia. They were closely followed by the yellow tribes, who subsequently drove them out of Asia into North America.
64:7.5 (727.2) Da de relativt racerene rester af den røde race forlod Asien, bestod den af elleve stammer, og de udgjorde lidt over syv tusinde mænd, kvinder og børn. Disse stammer var ledsaget af tre små grupper af blandet herkomst, den største af disse udgjorde en kombination af de orange og blå racer. Disse tre grupper var aldrig helt på venskabelig fod med den røde mand og rejste tidligt sydpå til Mexico og Centralamerika, hvor de senere fik følgeskab af en lille gruppe af blandede gule og røde. Disse folk forenede sig gennem ægteskab med hinanden og grundlagde en ny og sammensat race, en race, der var langt mindre krigeriske end de rene røde mennesker. Indenfor fem tusinde år brød denne sammensatte race op i tre grupper, som etablerede civilisationer i henholdsvis Mexico, Mellemamerika og Sydamerika. Den sydamerikanske gren modtog et svagt strejf af Adams blod.		64:7.5 (727.2) When the relatively pure-line remnants of the red race forsook Asia, there were eleven tribes, and they numbered a little over seven thousand men, women, and children. These tribes were accompanied by three small groups of mixed ancestry, the largest of these being a combination of the orange and blue races. These three groups never fully fraternized with the red man and early journeyed southward to Mexico and Central America, where they were later joined by a small group of mixed yellows and reds. These peoples all intermarried and founded a new and amalgamated race, one which was much less warlike than the pure-line red men. Within five thousand years this amalgamated race broke up into three groups, establishing the civilizations respectively of Mexico, Central America, and South America. The South American offshoot did receive a faint touch of the blood of Adam.
64:7.6 (727.3) I en vis udstrækning blandede de tidlige røde og gule sig i Asien, og efterkommerne fra denne forening vandrede videre mod øst og langs den sydlige kyst. Til sidst blev de drevet bort af den hastigt voksende gule race mod halvøerne og de nærliggende øer i havet. De er nutidens brune mennesker.		64:7.6 (727.3) To a certain extent the early red and yellow men mingled in Asia, and the offspring of this union journeyed on to the east and along the southern seacoast and, eventually, were driven by the rapidly increasing yellow race onto the peninsulas and near-by islands of the sea. They are the present-day brown men.
64:7.7 (727.4) Den gule race har vedvarende besat de centrale områder i det østlige Asien. Af alle de seks farvede racer har de overlevet i størst antal. Selvom de gule mennesker nu og da engagerede sig i race krig, så gennemførte de ikke sådanne uophørlige og ubarmhjertige udryddelses krige som blev ført af de røde, grønne og orangefarvede mennesker. Disse tre racer ødelagde stort set sig selv, inden de alle til sidst så godt som blev udslettet af deres fjender af andre racer.		64:7.7 (727.4) The yellow race has continued to occupy the central regions of eastern Asia. Of all the six colored races they have survived in greatest numbers. While the yellow men now and then engaged in racial war, they did not carry on such incessant and relentless wars of extermination as were waged by the red, green, and orange men. These three races virtually destroyed themselves before they were finally all but annihilated by their enemies of other races.
64:7.8 (727.5) Da den femte gletsjeren ikke strakte sig langt sydpå i Europa, var vejen delvist åbent for disse Sangik folk så de kunne flytte mod nordvest, så da isen trak sig tilbage kunne de blå mennesker, sammen med et par andre små racemæssige grupper, migrerede vestpå langs Andon stammernes gamle stier. De invaderede Europa i bølger og tog det meste af kontinentet i besiddelse.		64:7.8 (727.5) Since the fifth glacier did not extend so far south in Europe, the way was partially open for these Sangik peoples to migrate to the northwest; and upon the retreat of the ice the blue men, together with a few other small racial groups, migrated westward along the old trails of the Andon tribes. They invaded Europe in successive waves, occupying most of the continent.
64:7.9 (727.6) I Europa mødte de snart Neandertalernes efterkommere til deres tidlige og fælles forfader, Andon. Disse ældre europæiske Neandertalers var blevet drevet mod syd og øst af gletsjeren, og var dermed i stand til hurtigt at møde og absorbere deres invaderende slægtninge fra Sangik stammerne.		64:7.9 (727.6) In Europe they soon encountered the Neanderthal descendants of their early and common ancestor, Andon. These older European Neanderthalers had been driven south and east by the glacier and thus were in position quickly to encounter and absorb their invading cousins of the Sangik tribes.
64:7.10 (727.7) Sangik stammerne var i almindelighed mere intelligente i starten og i de fleste henseender langt mere højerestående, end de svækkede efterkommere af de tidlige Andoniske slettefolk; og sammenblanding af disse Sangik stammer med Neandertal folkene førte til en øjeblikkelig forbedring af de ældre racer. Det var denne tilførsel af Sangik blod, mere specielt fra den blå mand, der afstedkom den markante forbedring i Neandertal folket, som det fremgår af de efter hinanden følgende bølger af stadig mere intelligente stammer, der fejede over hele Europa østfra.		64:7.10 (727.7) In general and to start with, the Sangik tribes were more intelligent than, and in most ways far superior to, the deteriorated descendants of the early Andonic plainsmen; and the mingling of these Sangik tribes with the Neanderthal peoples led to the immediate improvement of the older race. It was this infusion of Sangik blood, more especially that of the blue man, which produced that marked improvement in the Neanderthal peoples exhibited by the successive waves of increasingly intelligent tribes that swept over Europe from the east.
64:7.11 (727.8) Under den efterfølgende periode mellem istiderne havde denne nye Neandertal race deres udbredelse fra England til Indien. Den rest af den blå race der blev tilbage på den gamle persiske halvø sammensmeltede senere med visse andre, primært med den gule race; og den blanding der opstod, blev senere noget opgraderet af Adams violette race, har overlevet som nutidens arabiske mørklødede nomadestammer.		64:7.11 (727.8) During the following interglacial period this new Neanderthal race extended from England to India. The remnant of the blue race left in the old Persian peninsula later amalgamated with certain others, primarily the yellow; and the resultant blend, subsequently somewhat upstepped by the violet race of Adam, has persisted as the swarthy nomadic tribes of modern Arabs.
64:7.12 (728.1) Alle forsøg på at identificere nutidens folks Sangik herkomst må tage hensyn til den senere forbedring af de racemæssige arvefaktorer som den efterfølgende tilsætning af Adams blod medførte.		64:7.12 (728.1) All efforts to identify the Sangik ancestry of modern peoples must take into account the later improvement of the racial strains by the subsequent admixture of Adamic blood.
64:7.13 (728.2) De højerestående racer søgte mod de nordlige eller tempererede himmelstrøg, mens de orangefarvede, grønne, og indigofarvede racer en efter den anden drog til Afrika over den nyligt forståede landbro, som adskilte det vestgående tilbagetrækkende Middelhav fra det Indiske Ocean.		64:7.13 (728.2) The superior races sought the northern or temperate climes, while the orange, green, and indigo races successively gravitated to Africa over the newly elevated land bridge which separated the westward retreating Mediterranean from the Indian Ocean.
64:7.14 (728.3) De sidste af Sangik folket som udvandrede fra deres center af race oprindelse var de indigofarvede mennesker. Omkring ved denne tid, var de grønne mennesker i gang med at dræbe den orangefarvede race i Egypten og svækkede dermed i høj grad sig selv, så da den store sorte udvandring startede syd gennem Palæstina langs kysten; og senere, da disse fysisk stærke indigofarvede folk invaderede Egypten, tilintetgjorde de det grønne menneske alene i kraft af antal. Disse indigofarvede racer absorberet resterne af de orangefarvede mennesker og meget af de grønne menneskers racemæssige arvemasse, og nogle af de indigofarvede stammer blev betydeligt forbedret ved denne race sammensmeltning.		64:7.14 (728.3) The last of the Sangik peoples to migrate from their center of race origin was the indigo man. About the time the green man was killing off the orange race in Egypt and greatly weakening himself in so doing, the great black exodus started south through Palestine along the coast; and later, when these physically strong indigo peoples overran Egypt, they wiped the green man out of existence by sheer force of numbers. These indigo races absorbed the remnants of the orange man and much of the stock of the green man, and certain of the indigo tribes were considerably improved by this racial amalgamation.
64:7.15 (728.4) Således fremgår det, at Egypten først var domineret af de orangefarvede mennesker, siden af de grønne, efterfulgt af indigofarvede (sorte) mennesker, og endnu senere af en blandet race af indigofarvede, blå, og modificeret grønne mennesker. Men længe før Adams ankom, havde de blå mennesker fra Europa og de blandede racer fra Arabien drevet den indigofarvede race ud af Egypten og langt syd på det afrikanske kontinent.		64:7.15 (728.4) And so it appears that Egypt was first dominated by the orange man, then by the green, followed by the indigo (black) man, and still later by a mongrel race of indigo, blue, and modified green men. But long before Adam arrived, the blue men of Europe and the mixed races of Arabia had driven the indigo race out of Egypt and far south on the African continent.
64:7.16 (728.5) Da Sangik migrationerne nærmede sig deres afslutning, er de grønne og orangefarvede racer væk, de røde mennesker er i besiddelse af Nordamerika, de gule mennesker af Østasien, de blå mennesker af Europa og den indigofarvede race er vandret til Afrika. Indien rummer en blanding af Sangik racer af anden grad, og den brune mand, som er en blanding af røde og gule, holder øerne ud for den asiatiske kyst. En sammensat race af ganske højtstående potentiale besad højlandet i Sydamerika. De renere Andoniter boede i alle de nordlige områder i Europa og på Island, Grønland, samt i det nordøstlige Nordamerika.		64:7.16 (728.5) As the Sangik migrations draw to a close, the green and orange races are gone, the red man holds North America, the yellow man eastern Asia, the blue man Europe, and the indigo race has gravitated to Africa. India harbors a blend of the secondary Sangik races, and the brown man, a blend of the red and yellow, holds the islands off the Asiatic coast. An amalgamated race of rather superior potential occupies the highlands of South America. The purer Andonites live in the extreme northern regions of Europe and in Iceland, Greenland, and northeastern North America.
64:7.17 (728.6) I de perioder, hvor indlandsisen spredte sig mest var de vestligste af Andons stammer meget tæt på at blive drevet ud i havet. De boede i årevis på en smal sydlig landtange af det nuværende England. Det var sagnene om disse gentagende fremrykninger af isen, der drev dem til at søge tilflugt på havet, da den sjette og sidste gletsjer sluttelig trængte frem. De var de første eventyrere til havs. De byggede både og iværksatte søgning efter nye landområder, som de håbede kunne være fri for de frygtindgydende is invasioner. Nogle af dem nåede Island, andre Grønland, men langt de fleste omkom af sult og tørst på det åbne hav.		64:7.17 (728.6) During the periods of farthest glacial advance the westernmost of the Andon tribes came very near being driven into the sea. They lived for years on a narrow southern strip of the present island of England. And it was the tradition of these repeated glacial advances that drove them to take to the sea when the sixth and last glacier finally appeared. They were the first marine adventurers. They built boats and started in search of new lands which they hoped might be free from the terrifying ice invasions. And some of them reached Iceland, others Greenland, but the vast majority perished from hunger and thirst on the open sea.
64:7.18 (728.7) For noget mere end firs tusinde år siden, kort efter at de røde mennesker var ankommet til det nordvestlige Nordamerika, drev indefrysningen af de nordlige have og fremrykningen af de lokale isområder på Grønland disse eskimoiske efterkommere af Urantia indfødte til at søge efter et bedre land, et nyt hjem. Det lykkedes, sikkert at krydse de smalle stræder, som skilte Grønland fra de nordøstlige landmasser i Nordamerika. De nåede kontinentet omkring tyve til hundrede år efter de røde menneskers ankomst til Alaska. Efterfølgende rejste nogle af de blandede slægter af de blå mennesker vestpå og sammensmeltede med de senere tiders eskimoer, og denne forening var i en vis grad gavnlig for de eskimoiske stammer.		64:7.18 (728.7) A little more than eighty thousand years ago, shortly after the red man entered northwestern North America, the freezing over of the north seas and the advance of local ice fields on Greenland drove these Eskimo descendants of the Urantia aborigines to seek a better land, a new home; and they were successful, safely crossing the narrow straits which then separated Greenland from the northeastern land masses of North America. They reached the continent about twenty-one hundred years after the red man arrived in Alaska. Subsequently some of the mixed stock of the blue man journeyed westward and amalgamated with the later-day Eskimos, and this union was slightly beneficial to the Eskimo tribes.
64:7.19 (728.8) For omkring fem tusinde år siden indtræf et tilfældigt møde sted mellem en indisk stamme og en enlig Eskimo gruppe på den sydøstlige kyst af Hudson Bugten. Disse to stammer havde svært ved at kommunikere med hinanden, men meget snart giftede de sig med hinanden med det resultat, at disse eskimoer til sidst blev absorberet af de mere talrige røde mennesker. Og dette er den eneste kontakt som de nordamerikanske røde mennesker havde med nogen anden menneskelig arter indtil for omkring tusind år siden, da den hvide mand første gang gik i land på Atlanterhavskysten.		64:7.19 (728.8) About five thousand years ago a chance meeting occurred between an Indian tribe and a lone Eskimo group on the southeastern shores of Hudson Bay. These two tribes found it difficult to communicate with each other, but very soon they intermarried with the result that these Eskimos were eventually absorbed by the more numerous red men. And this represents the only contact of the North American red man with any other human stock down to about one thousand years ago, when the white man first chanced to land on the Atlantic coast.
64:7.20 (729.1) Kampene i disse tidlige tidsaldre var præget af mod, tapperhed, og endda heltemod. Vi beklager alle, at så mange af disse, gedigne og hårdføre træk fra jeres tidlige forfædre er gået tabt i de senere dages racer. Selvom vi sætter pris på værdien af mange af de avancerende civilisationers forbedringer, savner vi den storslåede udholdenhed og fremragende hengivenhed som jeres tidlige forfædre udviste og som ofte grænsede til storhed og ophøjethed.		64:7.20 (729.1) The struggles of these early ages were characterized by courage, bravery, and even heroism. And we all regret that so many of those sterling and rugged traits of your early ancestors have been lost to the later-day races. While we appreciate the value of many of the refinements of advancing civilization, we miss the magnificent persistency and superb devotion of your early ancestors, which oftentimes bordered on grandeur and sublimity.
64:7.21 (729.2) [Præsenteret af en Livsbærer bosat på Urantia.]		64:7.21 (729.2) [Presented by a Life Carrier resident on Urantia.]