Kapitel 77		Paper 77
Mellemvæsenerne		The Midway Creatures
77:0.1 (855.1) I DE fleste af de beboede verdener i Nebadon findes en eller flere grupper af unikke væsener som eksisterer på et funktionelt niveau af levende væsener omtrent midtvejs mellem disse verdeners dødelige og engleklasserne; derfor kaldes de mellemvæsener. De synes at være en ulykke af tiden, men de forekommer i så stort omfang og er så værdifulde som hjælpere, at vi alle for længst har accepteret dem som en af de væsentlige væsen klasse i vores fælles planetariske tjeneste.		77:0.1 (855.1) MOST of the inhabited worlds of Nebadon harbor one or more groups of unique beings existing on a life-functioning level about midway between those of the mortals of the realms and of the angelic orders; hence are they called midway creatures. They appear to be an accident of time, but they occur so widespreadly and are so valuable as helpers that we have all long since accepted them as one of the essential orders of our combined planetary ministry.
77:0.2 (855.2) På Urantia fungerer to forskellige klasser af mellemvæsener: første gradens eller senior korpset, der opstod langt tilbage i tiden i Dalamatia, og anden gradens eller den yngre gruppe, hvis oprindelse stammer fra Adam tid.		77:0.2 (855.2) On Urantia there function two distinct orders of midwayers: the primary or senior corps, who came into being back in the days of Dalamatia, and the secondary or younger group, whose origin dates from the times of Adam.
1. Første gradens mellemvæsener ^top		1. The Primary Midwayers ^top
77:1.1 (855.3) Første gradens mellemvæsener har deres tilblivelse i et unikt samspil mellem det materielle og det åndelige på Urantia. Vi kender til eksistensen af lignende skabninger på andre verdener og i andre systemer, men deres oprindelse stammer fra andre teknikker.		77:1.1 (855.3) The primary midwayers have their genesis in a unique interassociation of the material and the spiritual on Urantia. We know of the existence of similar creatures on other worlds and in other systems, but they originated by dissimilar techniques.
77:1.2 (855.4) Man gør klogt i at huske på, at de efter hinanden følgende overdragelser af Guds sønner til en udviklende planet medfører markante ændringer i verdens åndelige struktur og nogle gange ændres samspillet mellem de åndelige og materielle kræfter på en planet, så der opstår situationer som virkelig er svære at forstå. Prins Caligastias et hundrede legemlige medarbejders status illustrerer netop sådan et unikt samspil: Som opstigende morontiaborgere i Jerusem var de overmaterielle væsener uden reproduktive rettigheder. Som nedstigende planetariske ministre på Urantia var de materielle sex væsener, med evnen til at avle materielle afkom (som nogle af dem senere gjorde). Det som vi ikke tilfredsstillende kan forklare er, hvordan disse et hundrede kunne fungere i forældrerollen på et overmaterielt niveau, men det er præcis, hvad der skete. En af de overmaterielle (ikke seksuel) forbindelse mellem et mandlig og et kvindelig medlem af det legemlige personale resulterede i fremkomsten af den førstefødte blandt første gradens mellemvæsener.		77:1.2 (855.4) It is well always to bear in mind that the successive bestowals of the Sons of God on an evolving planet produce marked changes in the spiritual economy of the realm and sometimes so modify the workings of the interassociation of spiritual and material agencies on a planet as to create situations indeed difficult of understanding. The status of the one hundred corporeal members of Prince Caligastia’s staff illustrates just such a unique interassociation: As ascendant morontia citizens of Jerusem they were supermaterial creatures without reproductive prerogatives. As descendant planetary ministers on Urantia they were material sex creatures capable of procreating material offspring (as some of them later did). What we cannot satisfactorily explain is how these one hundred could function in the parental role on a supermaterial level, but that is exactly what happened. A supermaterial (nonsexual) liaison of a male and a female member of the corporeal staff resulted in the appearance of the first-born of the primary midwayers.
77:1.3 (855.5) Det blev straks opdaget, at en væsen af denne klasse, midtvejs mellem de dødeliges og englenes niveau, ville være til stor nytte i forvaltningen af Prinsens hovedkvarter, og derfor fik hver par lov til at producere et lignende væsen. Denne indsats resulterede i den første gruppe af halvtreds mellemvæsener.		77:1.3 (855.5) It was immediately discovered that a creature of this order, midway between the mortal and angelic levels, would be of great service in carrying on the affairs of the Prince’s headquarters, and each couple of the corporeal staff was accordingly granted permission to produce a similar being. This effort resulted in the first group of fifty midway creatures.
77:1.4 (855.6) Efter et år med observation af arbejdet i denne unikke gruppe godkendte Planetprinsen reproduktion af mellemvæsener uden begrænsninger. Denne plan blev gennemført, så længe den skabende kraft var til rådighed, og det oprindelige korps på 50.000 mellemvæsener blev derfor bragt i eksistens.		77:1.4 (855.6) After a year of observing the work of this unique group, the Planetary Prince authorized the reproduction of midwayers without restriction. This plan was carried out as long as the power to create continued, and the original corps of 50,000 was accordingly brought into being.
77:1.5 (856.1) En periode på et halvt år forløb mellem produktionen af hvert mellemvæsen, og da et tusind sådanne væsener var blevet født til hver par, kom der aldrig nogensinde flere. Der findes ingen forklaring til rådighed, hvorfor denne evne ophørte med fremkomsten af et tusinde efterkommere. Vedvarende fortsatte eksperimenter resulterede altid i fiasko.		77:1.5 (856.1) A period of one-half year intervened between the production of each midwayer, and when one thousand such beings had been born to each couple, no more were ever forthcoming. And there is no explanation available as to why this power was exhausted upon the appearance of the one thousandth offspring. No amount of further experimentation ever resulted in anything but failure.
77:1.6 (856.2) Disse væsener udgjorde intelligens korpset af prinsens administration. De strejfede vidt og bredt, studerede og observerede verdens racer og udførte andre uvurderlige tjenester til prinsen og hans personale i arbejdet med at påvirke menneskelige samfund fjernt fra det planetariske hovedkvarter.		77:1.6 (856.2) These creatures constituted the intelligence corps of the Prince’s administration. They ranged far and wide, studying and observing the world races and rendering other invaluable services to the Prince and his staff in the work of influencing human society remote from the planetary headquarters.
77:1.7 (856.3) Denne ordning fortsatte indtil de tragiske tider i det planetariske oprør, der forledte lidt over fire femtedele af første gradens mellemvæsener. Det loyale korps tiltrådte tjeneste hos de Melkisedekske forvaltere og arbejdede under Vans titulære ledelse indtil Adams dage.		77:1.7 (856.3) This regime continued until the tragic days of the planetary rebellion, which ensnared a little over four fifths of the primary midwayers. The loyal corps entered the service of the Melchizedek receivers, functioning under the titular leadership of Van until the days of Adam.
2. Noditracen ^top		2. The Nodite Race ^top
77:2.1 (856.4) Selv om dette er fortællingen om mellemvæsenernes oprindelse, art og funktion på Urantia, gør slægtskabet mellem de to klasser - første og anden gradens - det nødvendigt for et øjeblik at afbryde historien om første gradens mellemvæsener for at følge slægtslinjen fra de oprørske medlemmer af Prins Caligastias legemlige personale fra tiden for det planetariske oprør frem til Adams tid. Det var denne arvelinje, som i de første tider af den anden have, bidrog med halvdelen af afstamningen for anden gradens mellemvæsener.		77:2.1 (856.4) While this is the narrative of the origin, nature, and function of the midway creatures of Urantia, the kinship between the two orders—primary and secondary—makes it necessary to interrupt the story of the primary midwayers at this point in order to follow out the line of descent from the rebel members of the corporeal staff of Prince Caligastia from the days of the planetary rebellion to the times of Adam. It was this line of inheritance which, in the early days of the second garden, furnished one half of the ancestry for the secondary order of midway creatures.
77:2.2 (856.5) De fysiske medlemmer af Prinsens personale var materialiserede sex skabninger med henblik på at deltage i planen med at avle efterkommere med de kombinerede kvaliteter fra deres særlige klasse forenet med egenskaberne hos de udvalgte medlemmer af Andons stammer, og alt dette som forberedelse for den senere forventede ankomst af Adam. Livsbærerne havde planlagt en ny type dødelige som skulle bestå af en forening mellem disse efterkommere af Prinsens personale med den første generations efterkommer af Adam og Eva. De havde således udtænkt en plan som hvis formål var at skabe en ny klasse af planetariske væsener som de håbede ville blive lærere og ledere for det menneskelige samfund. Sådanne væsener var designet til social og ikke civil ledelse. Men da dette projekt næsten helt gik galt, får vi aldrig at vide, hvad et aristokrati af velvilligt lederskab og mageløs kultur Urantia dermed gik glip af. For da det legemlige personale senere formerede sig, var dette efter oprøret, og efter at de var blevet frataget deres forbindelse med systemets livsstrømme.		77:2.2 (856.5) The physical members of the Prince’s staff had been constituted sex creatures for the purpose of participating in the plan of procreating offspring embodying the combined qualities of their special order united with those of the selected stock of the Andon tribes, and all of this was in anticipation of the subsequent appearance of Adam. The Life Carriers had planned a new type of mortal embracing the union of the conjoint offspring of the Prince’s staff with the first-generation offspring of Adam and Eve. They had thus projected a plan envisioning a new order of planetary creatures whom they hoped would become the teacher-rulers of human society. Such beings were designed for social sovereignty, not civil sovereignty. But since this project almost completely miscarried, we shall never know what an aristocracy of benign leadership and matchless culture Urantia was thus deprived of. For when the corporeal staff later reproduced, it was subsequent to the rebellion and after they had been deprived of their connection with the life currents of the system.
77:2.3 (856.6) Tidsforløbet efter oprøret var vidne til mange usædvanlige hændelser på Urantia. En stor civilisation - kulturen i Dalamatia - gik i opløsning. "På det tidspunkt levede Nephilim (Noditerne) på jorden, og når disse sønner af guderne gik ind til menneskenes døtre, og de fødte deres børn til dem, var ”de vældige gamle" de "navnkundige mænd."Selvom personalet og deres tidlige efterkommere næppe var "sønner af guderne," blev de således betragtet af de evolutionære dødelige i disse fjerntliggende dage; selv deres kropsstørrelse blev forstørret af traditionen. Dette er således oprindelsen til noget nær det universelle folkeeventyr om guderne, der kom ned på jorden, og der med menneskernes døtre avlede en gammel race af helte. Hele denne legende blev yderligere forvekslet med race blandinger af de senere ankomne Adamiter i den anden have.		77:2.3 (856.6) The postrebellion era on Urantia witnessed many unusual happenings. A great civilization—the culture of Dalamatia—was going to pieces. “The Nephilim (Nodites) were on earth in those days, and when these sons of the gods went in to the daughters of men and they bore to them, their children were the ‘mighty men of old,’ the ‘men of renown.’” While hardly “sons of the gods,” the staff and their early descendants were so regarded by the evolutionary mortals of those distant days; even their stature came to be magnified by tradition. This, then, is the origin of the well-nigh universal folk tale of the gods who came down to earth and there with the daughters of men begot an ancient race of heroes. And all this legend became further confused with the race mixtures of the later appearing Adamites in the second garden.
77:2.4 (857.1) Da de hundrede legemlige medlemmer af Prinsens personale var bærere af den Andoniske menneskeslægts livsplasma, havde man naturligvis forventet sig, at, når de begyndte at reproducere sig seksuel, så ville deres efterkommere helt ligne afkommet til de andre Andonitforældre. Men da de tres oprørere fra personalegruppen, tilhængere af Nods, som faktisk deltog i seksuel reproduktion, viste disse børn sig at være langt overlegen på næsten alle måde til både Andonit- og Sangik folket. Denne uventede ekspertise karakteriseret ikke kun fysiske og intellektuelle kvaliteter, men også åndelige kapacitet.		77:2.4 (857.1) Since the one hundred corporeal members of the Prince’s staff carried germ plasm of the Andonic human strains, it would naturally be expected that, if they engaged in sexual reproduction, their progeny would altogether resemble the offspring of other Andonite parents. But when the sixty rebels of the staff, the followers of Nod, actually engaged in sexual reproduction, their children proved to be far superior in almost every way to both the Andonite and the Sangik peoples. This unexpected excellence characterized not only physical and intellectual qualities but also spiritual capacities.
77:2.5 (857.2) Disse mutant træk, der dukkede op i den første Noditgeneration var et resultat af visse ændringer, som var blevet dannet i konfigurationen og de kemiske bestanddele af den Andoniske livsplasmas arvefaktorer. Disse ændringer blev forårsaget af Sataniasystemets stærke livsopretholdende strømme cirkulerende i personalets kroppe. Disse livskredsløb forårsagede kromosomerne i det specialiserede Urantia prototype mønster til at reorganisere mere efter mønstret af den standardiserede Satania model af ordineret livsmanifestation i Nebadon. Teknikken med denne metamorfose af livsplasma gennem virkningen af systemets livsstrømme er ikke ulig de procedurer, hvorved Urantia forskere modificerer livsplasma af planter og dyr ved anvendelse af røntgenstråler.		77:2.5 (857.2) These mutant traits appearing in the first Nodite generation resulted from certain changes which had been wrought in the configuration and in the chemical constituents of the inheritance factors of the Andonic germ plasm. These changes were caused by the presence in the bodies of the staff members of the powerful life-maintenance circuits of the Satania system. These life circuits caused the chromosomes of the specialized Urantia pattern to reorganize more after the patterns of the standardized Satania specialization of the ordained Nebadon life manifestation. The technique of this germ plasm metamorphosis by the action of the system life currents is not unlike those procedures whereby Urantia scientists modify the germ plasm of plants and animals by the use of X rays.
77:2.6 (857.3) Således opstod det Noditiske folkeslag af visse ejendommelige og uventede ændringer, der forekommer i den livsplasma, som kirurgerne fra Avalon havde transplanteret fra de bidragydende Andoniters kroppe til det kropslige personale.		77:2.6 (857.3) Thus did the Nodite peoples arise out of certain peculiar and unexpected modifications occurring in the life plasm which had been transferred from the bodies of the Andonite contributors to those of the corporeal staff members by the Avalon surgeons.
77:2.7 (857.4) Man skal huske på, at de hundrede Andoniter som bidrog med livsplasma til gengæld blev delagtiggjort i det organiske supplement af livets træ, så Satanias livsstrømme ligeledes gennemstrømmede deres kroppe. De fireogfyrre modificerede Andoniter som fulgte personalet i oprør parrede sig også med hinanden og efterlod et stort bidrag til de bedre stammer blandt Noditernes folk.		77:2.7 (857.4) It will be recalled that the one hundred Andonite germ plasm contributors were in turn made possessors of the organic complement of the tree of life so that the Satania life currents likewise invested their bodies. The forty-four modified Andonites who followed the staff into rebellion also mated among themselves and made a great contribution to the better strains of the Nodite people.
77:2.8 (857.5) Disse to grupper, omfatter et hundrede og fire personer, som var bærere af den modificerede Andonitiske livsplasma, udgør forfædrene til Noditerne, den ottende race som opstod på Urantia. Denne nye variant af menneskeliv på Urantia repræsenterer en anden fase af realiseringen af den oprindelige plan for at udnytte denne planet som et livsmodifikations verden, bortset fra at det var en af de uforudsete udviklinger.		77:2.8 (857.5) These two groups, embracing 104 individuals who carried the modified Andonite germ plasm, constitute the ancestry of the Nodites, the eighth race to appear on Urantia. And this new feature of human life on Urantia represents another phase of the outworking of the original plan of utilizing this planet as a life-modification world, except that this was one of the unforeseen developments.
77:2.9 (857.6) De fuldblodet Noditer var en storslået race, men blev efterhånden blandet med de evolutionære folkeslag på jorden, og inden længe havde en stor forringelse fundet sted. Ti tusind år efter oprøret havde de mistet så meget, at deres gennemsnitlige levetid kun var lidt mere end den for de evolutionære racer.		77:2.9 (857.6) The pure-line Nodites were a magnificent race, but they gradually mingled with the evolutionary peoples of earth, and before long great deterioration had occurred. Ten thousand years after the rebellion they had lost ground to the point where their average length of life was little more than that of the evolutionary races.
77:2.10 (857.7) Når arkæologerne graver lertavle arkiver op fra de senere tiders sumeriske efterkommere af Noditerne, opdager de lister over sumeriske konger der strækker sig flere tusinde år tilbage; og jo længere disse optegnelser gå tilbage, bliver også regeringstiden for de enkelte konger forlænget fra omkring femogtyve eller tredive år op til 150 år og meget mere. Denne forlængelse af regeringsperioder af disse ældre konger betyder, at nogle af de tidlige Noditherskere (umiddelbare efterkommere af Prinsens personale) levede længere end deres senere dages efterfølgere og viser også et forsøg på at strække dynastier tilbage til Dalamatia.		77:2.10 (857.7) When archaeologists dig up the clay-tablet records of the later-day Sumerian descendants of the Nodites, they discover lists of Sumerian kings running back for several thousand years; and as these records go further back, the reigns of the individual kings lengthen from around twenty-five or thirty years up to one hundred and fifty years and more. This lengthening of the reigns of these older kings signifies that some of the early Nodite rulers (immediate descendants of the Prince’s staff) did live longer than their later-day successors and also indicates an effort to stretch the dynasties back to Dalamatia.
77:2.11 (857.8) Registreringer af sådanne langlevende individer beror på en sammenblanding af måneder og år som tidsperioder. Dette kan også ses i Abrahams slægtsforskning i bibelen og i kinesernes tidlige optegnelser. Forvirringen af en otteogtyve dages måned eller årstider, med det senere indførte år på mere end tre hundrede og halvtreds dage er årsagen for traditionerne i sådanne lange menneskeliv. Der er optegnelser over en mand, der levede mere end ni hundrede "år." Denne periode repræsenterer ikke helt 70 år, og sådanne liv blev betragtet for at være meget lange, "tresindstyve år og ti" som sådan en levetid senere blev kaldt.		77:2.11 (857.8) The records of such long-lived individuals are also due to the confusion of months and years as time periods. This may also be observed in the Biblical genealogy of Abraham and in the early records of the Chinese. The confusion of the twenty-eight-day month, or season, with the later introduced year of more than three hundred and fifty days is responsible for the traditions of such long human lives. There are records of a man who lived over nine hundred “years.” This period represents not quite seventy years, and such lives were regarded for ages as very long, “threescore years and ten” as such a life span was later designated.
77:2.12 (858.1) Tidsregningen i måneder med otteogtyve dag bestod længe efter Adams tid. Men da egypterne for omkring syv tusinde år siden påtog sig at reformere kalenderen, gjorde de det med stor nøjagtighed, og indførte et år på 365 dage.		77:2.12 (858.1) The reckoning of time by the twenty-eight-day month persisted long after the days of Adam. But when the Egyptians undertook to reform the calendar, about seven thousand years ago, they did it with great accuracy, introducing the year of 365 days.
3. Babels tårnet ^top		3. The Tower of Babel ^top
77:3.1 (858.2) Efter oversvømmelse af Dalamatia flyttede Noditerne mod nord og østover, og grundlagde snart en nye by Dilmun, som deres racemæssige og kulturelle hovedkvarter. Omkring halvtreds tusind år efter Nods død, da efterkommerne af Prinsens personale var blevet for mange til at kunne ernære sig på landområderne umiddelbart omkring deres nye by Dilmun, og efter at de var begyndt at gifte sig uden for deres tilstødende grænser med Andoniter- og Sangik stammerne, kom deres ledere til at tænke, at noget burde gøres for at bevare deres racemæssige enhed. Derfor indkaldte de et stammeråd, og efter mange overvejelser godkendte man Bablots plan, en efterkommer af Nod.		77:3.1 (858.2) After the submergence of Dalamatia the Nodites moved north and east, presently founding the new city of Dilmun as their racial and cultural headquarters. And about fifty thousand years after the death of Nod, when the offspring of the Prince’s staff had become too numerous to find subsistence in the lands immediately surrounding their new city of Dilmun, and after they had reached out to intermarry with the Andonite and Sangik tribes adjoining their borders, it occurred to their leaders that something should be done to preserve their racial unity. Accordingly a council of the tribes was called, and after much deliberation the plan of Bablot, a descendant of Nod, was endorsed.
77:3.2 (858.3) Bablot foreslog at opføre et prætentiøst tempel til racens ære i centrum af det territorium, som de var i besiddelse af. Dette tempel skulle have et tårn hvis lige verden aldrig havde set. Det skulle være et monumentalt mindesmærke for deres tidligere storhed. Der var mange, der ønskede at få dette monument rejst i Dilmun, men andre gjorde gældende, at sådan en stor struktur skulle placeres i sikker afstand fra havets farer, de huskede traditionerne om deres første hovedstad, Dalamatia som var endt under vandet.		77:3.2 (858.3) Bablot proposed to erect a pretentious temple of racial glorification at the center of their then occupied territory. This temple was to have a tower the like of which the world had never seen. It was to be a monumental memorial to their passing greatness. There were many who wished to have this monument erected in Dilmun, but others contended that such a great structure should be placed a safe distance from the dangers of the sea, remembering the traditions of the engulfment of their first capital, Dalamatia.
77:3.3 (858.4) Ifølge Bablots planer skulle de nye bygninger blive kernen i et fremtidigt centrum af Noditernes kultur og civilisation. Hans råd sejrede til sidst, og byggeriet blev påbegyndt i overensstemmelse med hans planer. Den nye by skulle kaldes Bablot efter tårnets arkitekt og bygherre. Dette sted blev senere kendt som Bablod og til sidst som Babel.		77:3.3 (858.4) Bablot planned that the new buildings should become the nucleus of the future center of the Nodite culture and civilization. His counsel finally prevailed, and construction was started in accordance with his plans. The new city was to be named Bablot after the architect and builder of the tower. This location later became known as Bablod and eventually as Babel.
77:3.4 (858.5) Men Noditerne var imidlertid noget splittet i følelserne vedrørende planer og formålet af dette foretagende. Heller ikke var deres ledere helt enige om hverken byggeplaner eller brugen af bygningerne, efter at de skulle være afsluttet. Efter fire og en halv års arbejde opstod en stor uenighed om formålet og motivet for opførelsen af tårnet. Konflikten blev så bitter, at alt arbejde ophørte. Madbærerne sprede nyheden om modsætningerne, og stammerne begyndte i et stort antal at samles på byggepladsen. Tre forskellige synspunkter blev fremført med hensyn til formålet med at bygge tårnet:		77:3.4 (858.5) But the Nodites were still somewhat divided in sentiment as to the plans and purposes of this undertaking. Neither were their leaders altogether agreed concerning either construction plans or usage of the buildings after they should be completed. After four and one-half years of work a great dispute arose about the object and motive for the erection of the tower. The contentions became so bitter that all work stopped. The food carriers spread the news of the dissension, and large numbers of the tribes began to forgather at the building site. Three differing views were propounded as to the purpose of building the tower:
77:3.5 (858.6) 1. Den største gruppe, næsten halvdelen, ønskede at se tårnet bygget som et mindesmærke for Noditernes historie og racemæssig overlegenhed. De mente, det burde være en stor og imponerende struktur, som ville vække beundring hos alle fremtidige generationer.		77:3.5 (858.6) 1. The largest group, almost one half, desired to see the tower built as a memorial of Nodite history and racial superiority. They thought it ought to be a great and imposing structure which would challenge the admiration of all future generations.
77:3.6 (858.7) 2. Den næststørste fraktion ønskede tårnet udformet som et mindesmærke til kulturen i Dilmun. De forudså, at Bablot ville blive et stort center for handel, kunst, og fremstilling.		77:3.6 (858.7) 2. The next largest faction wanted the tower designed to commemorate the Dilmun culture. They foresaw that Bablot would become a great center of commerce, art, and manufacture.
77:3.7 (859.1) 3. Et lille mindretal mente, at opførelsen af tårnet præsenterede en mulighed for at forsone deres forfædres tåbelighed da de deltog i Caligastias oprør. De fastholdt, at tårnet skal afsættes til tilbedelsen af Faderen over dem alle, at hele formålet med den nye by burde være at træde i stedet for Dalamatia - at fungere som det kulturelle og religiøse center for de omkringliggende barbarer.		77:3.7 (859.1) 3. The smallest and minority contingent held that the erection of the tower presented an opportunity for making atonement for the folly of their progenitors in participating in the Caligastia rebellion. They maintained that the tower should be devoted to the worship of the Father of all, that the whole purpose of the new city should be to take the place of Dalamatia—to function as the cultural and religious center for the surrounding barbarians.
77:3.8 (859.2) Den religiøse gruppe blev straks stemt ned. Flertallet afviste læren om at deres forfædre havde gjort sig skyldig i oprør; de følte sig fornærmede over sådan en race stigmatisering. Efter at være sluppet af med en af de tre positioner i tvisten og da de ikke gennem debat kunne bestemme de to andre, begyndte de at slås. De religiøse, de som ikke deltog i kampene, flygtede til deres hjem i syd, mens deres medmennesker kæmpede indtil de næsten var udslettet.		77:3.8 (859.2) The religious group were promptly voted down. The majority rejected the teaching that their ancestors had been guilty of rebellion; they resented such a racial stigma. Having disposed of one of the three angles to the dispute and failing to settle the other two by debate, they fell to fighting. The religionists, the noncombatants, fled to their homes in the south, while their fellows fought until well-nigh obliterated.
77:3.9 (859.3) For omkring tolv tusinde år siden blev der gjort et andet forsøg på at opføre Babelstårnet. De blandede racer af Anditer (Noditer og Adamiter) forpligtede sig til at bygge et nyt tempel på ruinerne af den første struktur, men der var ikke tilstrækkelig støtte til foretagendet; det faldt af egen prætentiøse vægt. Denne region var længe kendt som landet Babylon.		77:3.9 (859.3) About twelve thousand years ago a second attempt to erect the tower of Babel was made. The mixed races of the Andites (Nodites and Adamites) undertook to raise a new temple on the ruins of the first structure, but there was not sufficient support for the enterprise; it fell of its own pretentious weight. This region was long known as the land of Babel.
4. Noditernes civilisationscentre ^top		4. Nodite Centers of Civilization ^top
77:4.1 (859.4) Spredningen af Noditerne blev den umiddelbare konsekvens af den ødelæggende konflikt over Babelstårnet. Denne interne krig reducerede stærkt antallet af de mere fuldblods Noditer og var på mange måder, ansvarlige for deres manglende evne til at etablere en stor civilisation før Adam. Fra dette tidspunkt gik den Noditiske kultur tilbage for over et hundrede og tyve tusinde år, indtil den blev opløftet af Adams infusion. Så sent som under Adams tid var Noditerne stadig et dygtigt folk. Mange af deres blandede efterkommere blev regnet blandt haves bygherrer, og flere af Vans gruppekaptajner var Noditer. Nogle af de dygtigste hoveder, der tjente i Adams personale var af denne race.		77:4.1 (859.4) The dispersion of the Nodites was an immediate result of the internecine conflict over the tower of Babel. This internal war greatly reduced the numbers of the purer Nodites and was in many ways responsible for their failure to establish a great pre-Adamic civilization. From this time on Nodite culture declined for over one hundred and twenty thousand years until it was upstepped by Adamic infusion. But even in the times of Adam the Nodites were still an able people. Many of their mixed descendants were numbered among the Garden builders, and several of Van’s group captains were Nodites. Some of the most capable minds serving on Adam’s staff were of this race.
77:4.2 (859.5) Tre ud af fire store Noditcentre blev etableret umiddelbart efter konflikten i Bablot:		77:4.2 (859.5) Three out of the four great Nodite centers were established immediately following the Bablot conflict:
77:4.3 (859.6) 1. De vestlige eller syriske Noditer. Resterne af de nationalistiske eller tilhængerne af et racemæssige mindesmærket rejste nordover, forener sig med Andoniterne og grundlagde den senere Noditcentre nordvest for Mesopotamien. Det var den største Noditgruppe som nu spredte sig i alle retninger, og de bidrog meget til det senere assyriske folkeslag som opstod.		77:4.3 (859.6) 1. The western or Syrian Nodites. The remnants of the nationalistic or racial memorialists journeyed northward, uniting with the Andonites to found the later Nodite centers to the northwest of Mesopotamia. This was the largest group of the dispersing Nodites, and they contributed much to the later appearing Assyrian stock.
77:4.4 (859.7) 2. De østlige eller elamitiske Noditer. De som havde talt for kultur- og handel migrerede i stort tal mod øst ind i Elam og forenede sig med de blandede Sangikstammer. Elamiterne var for tredive eller fyrre tusinde år siden stort set blevet Sangik i deres natur, selv om de fortsatte med at opretholde en civilisation der var højere end de omkringliggende barbarer.		77:4.4 (859.7) 2. The eastern or Elamite Nodites. The culture and commerce advocates migrated in large numbers eastward into Elam and there united with the mixed Sangik tribes. The Elamites of thirty to forty thousand years ago had become largely Sangik in nature, although they continued to maintain a civilization superior to that of the surrounding barbarians.
77:4.5 (859.8) Efter etableringen af den anden have blev det almindeligt at hentyde til denne nærliggende Noditbosættelse som "landet Nod"; og under den lange periode med relativ fred mellem denne gruppe af Noditer og Adamiter blev de to racer i høj grad blandet, for det blev mere og mere skik for Guds børn (Adamiterne) at søge sig en hustru blandt menneskenes døtre (Noditerne).		77:4.5 (859.8) After the establishment of the second garden it was customary to allude to this near-by Nodite settlement as “the land of Nod”; and during the long period of relative peace between this Nodite group and the Adamites, the two races were greatly blended, for it became more and more the custom for the Sons of God (the Adamites) to intermarry with the daughters of men (the Nodites).
77:4.6 (860.1) 3. De centrale eller før-sumeriske Noditer. En lille gruppe ved mundingen af floderne Tigris og Eufrat bibeholdt mere af deres racemæssige integritet. De bestod i tusinder af år og gav til sidst ophav til de Noditiske forfædre, som blandede sig med Adamiterne og grundlagde de sumeriske folk i historisk tid.		77:4.6 (860.1) 3. The central or pre-Sumerian Nodites. A small group at the mouth of the Tigris and Euphrates rivers maintained more of their racial integrity. They persisted for thousands of years and eventually furnished the Nodite ancestry which blended with the Adamites to found the Sumerian peoples of historic times.
77:4.7 (860.2) Alt dette forklarer, hvordan sumererne så pludseligt og mystisk fremtrådte på handlingsscenen i Mesopotamien. Forskerne vil aldrig være i stand til at spore og følge disse stammer tilbage til Sumererne oprindelse, som havde sin begyndelse for to hundrede tusinde år siden, efter oversvømmelsen af Dalamatia. Uden nogen spor af oprindelse andre steder i verden, dukkede disse gamle stammer pludselig op på civilisationens horisont med en fuldvoksen og overlegen kultur, omfattende templer, metalforarbejdning, landbrug, dyr, keramik, vævning, erhvervsret, civile koder, religiøse ceremonier og et gammelt skriftsystem. I begyndelsen af den historiske æra havde de for længst mistet alfabetet fra Dalamatia, og have vedtaget det ejendommelige skriftsystem med oprindelse i Dilmun. Det sumeriske sprog, som praktisk taget er gået tabt for verden, var ikke semitisk. Det havde meget til fælles med de såkaldte ariske sprog.		77:4.7 (860.2) And all this explains how the Sumerians appeared so suddenly and mysteriously on the stage of action in Mesopotamia. Investigators will never be able to trace out and follow these tribes back to the beginning of the Sumerians, who had their origin two hundred thousand years ago after the submergence of Dalamatia. Without a trace of origin elsewhere in the world, these ancient tribes suddenly loom upon the horizon of civilization with a full-grown and superior culture, embracing temples, metalwork, agriculture, animals, pottery, weaving, commercial law, civil codes, religious ceremonial, and an old system of writing. At the beginning of the historical era they had long since lost the alphabet of Dalamatia, having adopted the peculiar writing system originating in Dilmun. The Sumerian language, though virtually lost to the world, was not Semitic; it had much in common with the so-called Aryan tongues.
77:4.8 (860.3) De detaljerede optegnelser som sumererne efterlod, beskriver områder af de bemærkelsesværdige bosættelser som var placeret ved den Persiske Golfs kyst nær den tidligere by Dilmun. Egypterne kaldte denne gamle pragtfulde by Dilmat, mens de senere adamiserede Sumerere forvekslede både den første og anden Noditby med Dalamatia og kaldte alle tre Dilmun. Arkæologer har siden fundet disse gamle sumeriske lertavler som fortæller om dette jordiske paradis "hvor guderne først velsignede menneskeheden med et eksempel på civiliserede og kultiverede liv." Disse tavler som beskriver Dilmun, menneskenes og Guds paradis, hviler nu stille på de støvede hylder i mange museer.		77:4.8 (860.3) The elaborate records left by the Sumerians describe the site of a remarkable settlement which was located on the Persian Gulf near the earlier city of Dilmun. The Egyptians called this city of ancient glory Dilmat, while the later Adamized Sumerians confused both the first and second Nodite cities with Dalamatia and called all three Dilmun. And already have archaeologists found these ancient Sumerian clay tablets which tell of this earthly paradise “where the Gods first blessed mankind with the example of civilized and cultured life.” And these tablets, descriptive of Dilmun, the paradise of men and God, are now silently resting on the dusty shelves of many museums.
77:4.9 (860.4) Sumererne kendte godt til den første og anden Edens, men trods omfattende blandede ægteskaber med Adamiterne, fortsatte de med at betragte beboerne i haven mod nord som en fremmed race. Sumerisk stolthed over fortidens store Noditiske kultur fik dem til at ignorere disse senere herlige perspektiver til fordel for byen Dilmuns storhed og paradisiske traditioner.		77:4.9 (860.4) The Sumerians well knew of the first and second Edens but, despite extensive intermarriage with the Adamites, continued to regard the garden dwellers to the north as an alien race. Sumerian pride in the more ancient Nodite culture led them to ignore these later vistas of glory in favor of the grandeur and paradisiacal traditions of the city of Dilmun.
77:4.10 (860.5) 4. De nordlige Noditer og Amadoniter - Vaniterne. Denne gruppe er opstået forud for konflikten i Bablot. Disse nordligste Noditer var efterkommere af dem, der havde forladt Nod og hans efterfølgers ledelse og valgt at følge Van og Amadon.		77:4.10 (860.5) 4. The northern Nodites and Amadonites—the Vanites. This group arose prior to the Bablot conflict. These northernmost Nodites were descendants of those who had forsaken the leadership of Nod and his successors for that of Van and Amadon.
77:4.11 (860.6) Nogle af Vans første medarbejdere bosatte sig senere langs bredden af søen, som stadig bærer hans navn, og deres traditioner voksede op omkring dette sted. Ararat blev deres hellige bjerg og havde stort set samme betydning for senere tiders Vaniter som Sinai havde for hebræerne. For ti tusind år siden lærte Vaniternes forfædre til assyrerne at deres morallov om de syv bud var blevet givet til Van af guderne på Araratbjerget. De havde en fast tro på, at Van og hans medarbejder Amadon var blevet taget væk i live fra planeten, mens de var oppe på bjerget engageret i tilbedelse.		77:4.11 (860.6) Some of the early associates of Van subsequently settled about the shores of the lake which still bears his name, and their traditions grew up about this locality. Ararat became their sacred mountain, having much the same meaning to later-day Vanites that Sinai had to the Hebrews. Ten thousand years ago the Vanite ancestors of the Assyrians taught that their moral law of seven commandments had been given to Van by the Gods upon Mount Ararat. They firmly believed that Van and his associate Amadon were taken alive from the planet while they were up on the mountain engaged in worship.
77:4.12 (860.7) Bjerget Ararat var det nordlige mesopotamiske hellige bjerg, og eftersom meget af jeres tradition om oldtiden blev erhvervet i forbindelse med den babylonske historie om oversvømmelse, er det ikke overraskende, at Ararat bjerget og dets omgivelser blev vævet ind i den senere jødiske historie om Noa og den universelle oversvømmelse.		77:4.12 (860.7) Mount Ararat was the sacred mountain of northern Mesopotamia, and since much of your tradition of these ancient times was acquired in connection with the Babylonian story of the flood, it is not surprising that Mount Ararat and its region were woven into the later Jewish story of Noah and the universal flood.
77:4.13 (860.8) Omkring 35.000 f.Kr. besøgte Adamson en af de østligste af Vaniternes gamle bopladser for at grundlægge sit civilisations centrum.		77:4.13 (860.8) About 35,000 b.c. Adamson visited one of the easternmost of the old Vanite settlements to found his center of civilization.
5. Adamsson og ratta ^top		5. Adamson and Ratta ^top
77:5.1 (861.1) Efter at have beskrevet Noditernes som forgængere til forfædrene til anden gradens mellemvæsener, må vi nu vende vores opmærksomhed mod den Adamiske halvdelen af deres herkomst, for anden gradens mellemvæsener er også børnebørn til Adamson, den førstefødte af den violette race på Urantia.		77:5.1 (861.1) Having delineated the Nodite antecedents of the ancestry of the secondary midwayers, this narrative should now give consideration to the Adamic half of their ancestry, for the secondary midwayers are also the grandchildren of Adamson, the first-born of the violet race of Urantia.
77:5.2 (861.2) Adamson hørte til den gruppe af børn blandt Adams og Evas børn, som valgte at forblive på jorden med deres far og mor. Denne ældste søn af Adam havde ofte hørt fra Van og Amadon historien om deres hjem i det nordlige højland, og engang efter oprettelsen af den anden have besluttede han at gå på jagt efter dette land fra hans ungdommelige drømme.		77:5.2 (861.2) Adamson was among that group of the children of Adam and Eve who elected to remain on earth with their father and mother. Now this eldest son of Adam had often heard from Van and Amadon the story of their highland home in the north, and sometime after the establishment of the second garden he determined to go in search of this land of his youthful dreams.
77:5.3 (861.3) Adamson var på dette tidspunkt 120 år gammel og var far til toogtredive ren fuldblods børn af første have. Han ønskede at blive hos sine forældre, og hjælpe dem med opbyggende den anden have, men han var stærkt forstyrret af tabet af sin mage og deres børn, som alle havde valgt at tage til Edentia sammen med de andre Adamiske børn, der valgte at blive protegéer hos de Højeste.		77:5.3 (861.3) Adamson was 120 years old at this time and had been the father of thirty-two pure-line children of the first garden. He wanted to remain with his parents and assist them in upbuilding the second garden, but he was greatly disturbed by the loss of his mate and their children, who had all elected to go to Edentia along with those other Adamic children who chose to become wards of the Most Highs.
77:5.4 (861.4) Adamson ville ikke svigte sine forældre på Urantia, og han var utilbøjelig til at flygte fra modgang eller fare, men han fandt socialiseringen af den anden have langt fra tilfredsstillende. Han gjorde meget for at fremme de første tiders forsvars- og byggeaktiviteter, men besluttede at rejse mod nord ved førstkommende lejlighed. Og selvom hans afgang fandt sted i en venlig atmosfære, var Adam og Eva meget triste over at miste deres ældste søn, at se ham gå ud i en fremmed og fjendtlig verden, for som de frygtede, aldrig at vende tilbage.		77:5.4 (861.4) Adamson would not desert his parents on Urantia, he was disinclined to flee from hardship or danger, but he found the associations of the second garden far from satisfying. He did much to forward the early activities of defense and construction but decided to leave for the north at the earliest opportunity. And though his departure was wholly pleasant, Adam and Eve were much grieved to lose their eldest son, to have him go out into a strange and hostile world, as they feared, never to return.
77:5.5 (861.5) En gruppe af syvogtyve mennesker fulgte Adamson nordpå i søgen efter disse mennesker fra hans barndoms fantasier. Efter lidt mere end tre år fandt Adamsons gruppe faktisk målet for deres eventyr, og blandt disse mennesker, opdagede han en vidunderlig og smuk kvinde, 20 år gammel, som hævdede at være den sidste fuldblods efterkommer af prinsens personale. Denne kvinde, Ratta, sagde, at hendes forfædre alle var efterkommere til to af Prinsens faldne personale. Hun var den sidste af hendes race, og havde ingen levende brødre eller søstre. Hun havde næsten besluttet ikke at gifte sig, havde næsten bestemt i sit sind til at dø uden efterkommere, men hun tabte sit hjerte til den majestætiske Adamson. Da hun hørte historien om Eden, hvordan Vans og Amadons forudsigelser virkelig var gået i opfyldelse, og da hun lyttede til beretningen om misligholdelsen i haven blev hun grebet af en eneste tanke - at gifte sig med denne søn og arving til Adam. Hurtigt voksede ideen hos Adamson. Efter lidt mere end tre måneder, blev de gift.		77:5.5 (861.5) A company of twenty-seven followed Adamson northward in quest of these people of his childhood fantasies. In a little over three years Adamson’s party actually found the object of their adventure, and among these people he discovered a wonderful and beautiful woman, twenty years old, who claimed to be the last pure-line descendant of the Prince’s staff. This woman, Ratta, said that her ancestors were all descendants of two of the fallen staff of the Prince. She was the last of her race, having no living brothers or sisters. She had about decided not to mate, had about made up her mind to die without issue, but she lost her heart to the majestic Adamson. And when she heard the story of Eden, how the predictions of Van and Amadon had really come to pass, and as she listened to the recital of the Garden default, she was encompassed with but a single thought—to marry this son and heir of Adam. And quickly the idea grew upon Adamson. In a little more than three months they were married.
77:5.6 (861.6) Adamson og Ratta havde en familie med syvogtres børn. De gav oprindelse til en storslået familie af ledere i verden, men de gjorde noget mere. Det bør erindres, at begge disse væsener virkelig var overmenneskelig. Hvert fjerde barn som blev født til dem, var af enestående klasse. Det var ofte usynligt. Aldrig var sådan en ting skete i verdenshistorien. Ratta var stærkt foruroliget - selv overtroisk - men Adamson kendte godt til eksistensen af første gradens mellemvæsener, og han konkluderede, at noget lignende skete for hans øjne. Da den andet mærkeligt efterkommer ankom, besluttede han at parre dem, da den ene var af mandligt og den anden af kvindeligt køn, og dette er oprindelsen af anden gradens mellemvæsener. Inden hundrede år, før dette fænomen ophørte, opstod der næsten to tusind af disse væsener.		77:5.6 (861.6) Adamson and Ratta had a family of sixty-seven children. They gave origin to a great line of the world’s leadership, but they did something more. It should be remembered that both of these beings were really superhuman. Every fourth child born to them was of a unique order. It was often invisible. Never in the world’s history had such a thing occurred. Ratta was greatly perturbed—even superstitious—but Adamson well knew of the existence of the primary midwayers, and he concluded that something similar was transpiring before his eyes. When the second strangely behaving offspring arrived, he decided to mate them, since one was male and the other female, and this is the origin of the secondary order of midwayers. Within one hundred years, before this phenomenon ceased, almost two thousand were brought into being.
77:5.7 (862.1) Adamson levede 396 år. Mange gange vendte han tilbage for at besøge sin far og mor. Hvert syvende år, rejste han og Ratta sydpå til den anden have, og i mellemtiden holdt mellemvæsenerne ham underrettet om sit folks velfærd. I Adamsons levetid gjorde de stor nytte i opbygningen af et nyt og uafhængig verdenscenter for sandhed og retfærdighed.		77:5.7 (862.1) Adamson lived for 396 years. Many times he returned to visit his father and mother. Every seven years he and Ratta journeyed south to the second garden, and meanwhile the midwayers kept him informed regarding the welfare of his people. During Adamson’s life they did great service in upbuilding a new and independent world center for truth and righteousness.
77:5.8 (862.2) Adamson og Ratta havde således under deres kommando dette korps af fantastiske hjælpere, som arbejdede sammen med dem i hele deres lange liv for at hjælpe til med udbredelsen af avancerede sandhed og spredningen af en højere åndelig, intellektuel og fysisk levestandard. Resultatet af denne indsats på at skabe forbedringer på verdensplan blev aldrig helt overskygget af en senere tilbagegang.		77:5.8 (862.2) Adamson and Ratta thus had at their command this corps of marvelous helpers, who labored with them throughout their long lives to assist in the propagation of advanced truth and in the spread of higher standards of spiritual, intellectual, and physical living. And the results of this effort at world betterment never did become fully eclipsed by subsequent retrogressions.
77:5.9 (862.3) Adamsoniterne opretholdt en høj kultur i næsten syv tusinde år efter Adamson og Ratta. Senere blev de blandet med de nærliggende Noditer og Andoniter og blev også inkluderet blandt de "vældige gamle mænd." En del af fremskridtene under denne tidsalder blev bevaret og blev en latent del af det kulturelle potentiale, som senere blomstrede i den europæiske civilisation.		77:5.9 (862.3) The Adamsonites maintained a high culture for almost seven thousand years from the times of Adamson and Ratta. Later on they became admixed with the neighboring Nodites and Andonites and were also included among the “mighty men of old.” And some of the advances of that age persisted to become a latent part of the cultural potential which later blossomed into European civilization.
77:5.10 (862.4) Dette civilisationscenter var beliggende i området øst for den sydlige ende af Det Kaspiske Hav, i nærheden af Kopet Dagh. En kort vej op i bjergene ved foden af bakkerne i Turkestan findes spor af det, som engang var Adamsoniternes hovedkvarter for den violette race. På disse bosættelser i højlandet, beliggende i en smal og gamle frugtbare bælte langs de lavere bakker ved Kopet bjergkæde, opstod der på forskellige perioder fire forskellige på hinanden efterfølgende kulturer udviklet af hvad der svarer til fire forskellige grupper af Adamson efterkommere. Det var den anden af disse grupper, som migrerede vestpå til Grækenland og øerne i Middelhavet. Resten af Adamson efterkommere vandrede mod nord og vest trængte ind i Europa med den blandede folk fra den sidste Anditbølge der kom ud af Mesopotamien, og de var også blandt de Andit-ariere som invaderede Indien.		77:5.10 (862.4) This center of civilization was situated in the region east of the southern end of the Caspian Sea, near the Kopet Dagh. A short way up in the foothills of Turkestan are the vestiges of what was onetime the Adamsonite headquarters of the violet race. In these highland sites, situated in a narrow and ancient fertile belt lying in the lower foothills of the Kopet range, there successively arose at various periods four diverse cultures respectively fostered by four different groups of Adamson’s descendants. It was the second of these groups which migrated westward to Greece and the islands of the Mediterranean. The residue of Adamson’s descendants migrated north and west to enter Europe with the blended stock of the last Andite wave coming out of Mesopotamia, and they were also numbered among the Andite-Aryan invaders of India.
6. Anden gradens mellemvæsener ^top		6. The Secondary Midwayers ^top
77:6.1 (862.5) Mens første gradens mellemvæsener havde en så godt som overmenneskelig oprindelse, så blev den anden klasse af efterkommerne til fra den rene Adamiske slægt, forenet med en humaniseret efterkommer af de forfædre, der var forældrene til senior korpset.		77:6.1 (862.5) While the primary midwayers had a well-nigh superhuman origin, the secondary order are the offspring of the pure Adamic stock united with a humanized descendant of ancestors common to the parentage of the senior corps.
77:6.2 (862.6) Blandt Adamsons børn var der kun seksten af de ejendommelige stamfædre til anden gradens mellemvæsener. Disse unikke børn blev ligeligt fordelt med hensyn til køn, og hver par var i stand til at producere en anden gradens mellemvæsen hver halvfjerdsindstyvende dag ved en kombineret teknik forbindelse mellem seksuel og ikke seksuel relationer. Et sådant fænomen var aldrig muligt på jorden før den tid, og har heller aldrig siden fundet sted.		77:6.2 (862.6) Among the children of Adamson there were just sixteen of the peculiar progenitors of the secondary midwayers. These unique children were equally divided as regards sex, and each couple was capable of producing a secondary midwayer every seventy days by a combined technique of sex and nonsex liaison. And such a phenomenon was never possible on earth before that time, nor has it ever occurred since.
77:6.3 (862.7) Disse seksten børn levede og døde (med undtagelse af deres særegenheder) som dødelige i verden, men deres elektrisk energi ladede efterkommere lever på ubestemt tid, da de ikke er underlagt begrænsningerne af dødeligt kød.		77:6.3 (862.7) These sixteen children lived and died (except for their peculiarities) as mortals of the realm, but their electrically energized offspring live on and on, not being subject to the limitations of mortal flesh.
77:6.4 (862.8) Hver af de otte par frembragte til sidst 248 mellemvæsener, og således fik det oprindelige anden gradens korps - 1,984 i antal - sin eksistens. Der er otte undergrupper af anden gradens mellemvæsener. De er angivet som A-B-C den første, anden, tredje, og så videre. Og så er der D-E-F den første, anden, og så videre.		77:6.4 (862.8) Each of the eight couples eventually produced 248 midwayers, and thus did the original secondary corps—1,984 in number—come into existence. There are eight subgroups of secondary midwayers. They are designated as A-B-C the first, second, third, and so on. And then there are D-E-F the first, second, and so on.
77:6.5 (862.9) Efter Adams misligholdelse vendte første gradens mellemvæsener tilbage til tjeneste hos de Melkisedekske forvaltere, mens anden gradens gruppe blev knyttet til Adamson center indtil hans død. Treogtredive af disse anden gradens mellemvæsener, lederne for deres organisation ved Adamsons død, forsøgte at bringe hele klassen over til Melkisedekernes tjeneste og dermed opnå en pagt med første gradens korps. Men da dette ikke lykkes, forlod de deres kammerater og gik som en gruppe over til de planetariske forvalters tjeneste.		77:6.5 (862.9) After the default of Adam the primary midwayers returned to the service of the Melchizedek receivers, while the secondary group were attached to the Adamson center until his death. Thirty-three of these secondary midwayers, the chiefs of their organization at the death of Adamson, endeavored to swing the whole order over to the service of the Melchizedeks, thus effecting a liaison with the primary corps. But failing to accomplish this, they deserted their companions and went over in a body to the service of the planetary receivers.
77:6.6 (863.1) Efter Adamson død blev de resterende anden gradens mellemvæsener en mærkelig, uorganiseret, og uafhængig kraft på Urantia. Fra den tid og frem til Machiventa Melkisedek dage levede de en uregelmæssig og uorganiseret eksistens. De blev delvist bragt under kontrol af denne Melkisedek, men de forårsagede stadig megen fortræd helt frem til Kristus Mikael tid. Under hans ophold på jorden træf de alle deres endelige beslutninger om deres fremtidige skæbne, og den loyale størstedel blev mobiliseret under ledelse af første gradens mellemvæsener.		77:6.6 (863.1) After the death of Adamson the remainder of the secondary midwayers became a strange, unorganized, and unattached influence on Urantia. From that time to the days of Machiventa Melchizedek they led an irregular and unorganized existence. They were partially brought under control by this Melchizedek but were still productive of much mischief up to the days of Christ Michael. And during his sojourn on earth they all made final decisions as to their future destiny, the loyal majority then enlisting under the leadership of the primary midwayers.
7. De oprørske mellemvæsener ^top		7. The Rebel Midwayers ^top
77:7.1 (863.2) Størstedelen af første gradens mellemvæsener valgte syndens vej på tidspunktet for Lucifers oprør. Når ødelæggelsen af det planetariske oprør blev opregnet, opdagede man udover andre tab, at ud af de oprindelige 50.000 mellemvæsener, havde 40.119 sluttet sig til Caligastias løsrivelse.		77:7.1 (863.2) The majority of the primary midwayers went into sin at the time of the Lucifer rebellion. When the devastation of the planetary rebellion was reckoned up, among other losses it was discovered that of the original 50,000, 40,119 had joined the Caligastia secession.
77:7.2 (863.3) Det oprindelige antal af anden gradens mellemvæsener var 1,984, og af disse undlod 873 at slutte op om Mikaels styre og de blev behørigt interneret i forbindelse med den planetariske dom over Urantia på første pinsedag. Ingen kan forudsige fremtiden for disse faldne skabninger.		77:7.2 (863.3) The original number of secondary midwayers was 1,984, and of these 873 failed to align themselves with the rule of Michael and were duly interned in connection with the planetary adjudication of Urantia on the day of Pentecost. No one can forecast the future of these fallen creatures.
77:7.3 (863.4) Begge grupper af oprørske mellemvæsener er nu varetægtsfængslet afventende den endelig dom af systemoprørets anliggender. Men de gjorde mange mærkelige ting på jorden forud for indvielsen af den nuværende planetariske domsperiodes begyndelse.		77:7.3 (863.4) Both groups of rebel midwayers are now held in custody awaiting the final adjudication of the affairs of the system rebellion. But they did many strange things on earth prior to the inauguration of the present planetary dispensation.
77:7.4 (863.5) Disse illoyale mellemvæsener kunne under visse omstændigheder gøre sig synlige for de dødeliges øjne, og dette gjaldt i særdeleshed medarbejderne til Beelzebub, lederen af de frafaldne anden gradens mellemvæsener. Men disse unikke skabninger må ikke forveksles med visse af rebel keruber og serafer, som også var på jorden op til tidspunktet for Kristi død og opstandelse. Nogle af de ældre forfattere, udpegede disse oprørske mellemvæsener som onde ånder og dæmoner, og de frafaldne serafer som onde engle.		77:7.4 (863.5) These disloyal midwayers were able to reveal themselves to mortal eyes under certain circumstances, and especially was this true of the associates of Beelzebub, the leader of the apostate secondary midwayers. But these unique creatures must not be confused with certain of the rebel cherubim and seraphim who also were on earth up to the time of Christ’s death and resurrection. Some of the older writers designated these rebellious midway creatures as evil spirits and demons, and the apostate seraphim as evil angels.
77:7.5 (863.6) I ingen verden kan onde ånder tage nogen dødelige sind i sin besiddelse efter at en Paradis Overdragelse Søn har levet sit liv i verden. Men før Kristus Mikaels dage på Urantia - før Tankeretternes verdensomspændende ankomst og udgydelsen af Mesterens ånd over alt kød - kunne disse oprørske mellemvæsener faktisk påvirke visse laverestående dødelige sind og i nogen grad styre deres handlinger. Dette blev opnået på stort set samme måde som de loyale mellemvæsener fungerer når de tjener som effektive kontakt vogtere af det menneskelige sind hos medlemmerne af skæbnens reserve korps på Urantia, når Retteren, i virkeligheden, er adskilt i en periode for kontakt med overmenneskelige intelligenser.		77:7.5 (863.6) On no world can evil spirits possess any mortal mind subsequent to the life of a Paradise bestowal Son. But before the days of Christ Michael on Urantia—before the universal coming of the Thought Adjusters and the pouring out of the Master’s spirit upon all flesh—these rebel midwayers were actually able to influence the minds of certain inferior mortals and somewhat to control their actions. This was accomplished in much the same way as the loyal midway creatures function when they serve as efficient contact guardians of the human minds of the Urantia reserve corps of destiny at those times when the Adjuster is, in effect, detached from the personality during a season of contact with superhuman intelligences.
77:7.6 (863.7) Det er ikke blot en talemåde, når skriften siger: "Og de bragte til ham alle mulige syge, dem, der var besat af djævle og dem, der var galninge." Jesus vidste og anerkendte forskellen mellem sindssyge og dæmoniske besiddelse, selv om disse tilstande var meget forvirrede i hovedet på dem, der boede i hans tid og generation.		77:7.6 (863.7) It is no mere figure of speech when the record states: “And they brought to Him all sorts of sick people, those who were possessed by devils and those who were lunatics.” Jesus knew and recognized the difference between insanity and demoniacal possession, although these states were greatly confused in the minds of those who lived in his day and generation.
77:7.7 (863.8) Allerede før den første pinse kunne ingen oprørsk ånd dominere et normalt menneskeligt sind, og siden den dag er selv de laverestående dødeliges svage sind beskyttet mod sådanne muligheder. Den formodede uddrivelse af djævle siden ankomsten af Sandhedens Ånd har været et spørgsmål om sammenblanding af tro på dæmonisk besiddelse med hysteri, sindssyge og svage sind. Mikaels overdragelse har for evigt befriet alle menneskelige sind på Urantia fra muligheden for at blive besat af dæmoner, men I må ikke forestille jer, at det ikke var en realitet i tidligere tidsaldre.		77:7.7 (863.8) Even prior to Pentecost no rebel spirit could dominate a normal human mind, and since that day even the weak minds of inferior mortals are free from such possibilities. The supposed casting out of devils since the arrival of the Spirit of Truth has been a matter of confounding a belief in demoniacal possession with hysteria, insanity, and feeble-mindedness. But just because Michael’s bestowal has forever liberated all human minds on Urantia from the possibility of demoniacal possession, do not imagine that such was not a reality in former ages.
77:7.8 (864.1) Hele gruppen af oprørernes mellemvæsener er i øjeblikket holdt fanget, efter ordre fra den Højeste af Edentia. De strejfer Ikke længere rundt i denne verden for at skabe ravage. Uanset Tankeretternes tilstedeværelse, så gjorde udgydelsen af Sandhedens Ånd over alt kød det for evigt umuligt for illoyale ånder af enhver slags eller form nogensinde igen at invadere selv de mest svage menneskelige sind. Siden pinsedag har der aldrig været sådan noget som dæmonisk besættelse.		77:7.8 (864.1) The entire group of rebel midwayers is at present held prisoner by order of the Most Highs of Edentia. No more do they roam this world on mischief bent. Regardless of the presence of the Thought Adjusters, the pouring out of the Spirit of Truth upon all flesh forever made it impossible for disloyal spirits of any sort or description ever again to invade even the most feeble of human minds. Since the day of Pentecost there never again can be such a thing as demoniacal possession.
8. De forenede mellemvæsener ^top		8. The United Midwayers ^top
77:8.1 (864.2) Ved den sidste dom af denne verden, da Mikael fjernede de sovende overlevende fra tiden, forblev mellemvæsenerne efterladt, for at hjælpe med det åndelige og delvise åndelige arbejde på planeten. De fungerer nu som et enkelt korps, som omfatter begge klasser og tæller 10.992. De Forenede mellemvæsener af Urantia styres i øjeblikket på skift af det ældste medlem af hver klasse. Denne ordning har fungeret siden deres sammenlægning til én gruppe kort efter pinse.		77:8.1 (864.2) At the last adjudication of this world, when Michael removed the slumbering survivors of time, the midway creatures were left behind, left to assist in the spiritual and semispiritual work on the planet. They now function as a single corps, embracing both orders and numbering 10,992. The United Midwayers of Urantia are at present governed alternately by the senior member of each order. This regime has obtained since their amalgamation into one group shortly after Pentecost.
77:8.2 (864.3) Medlemmerne af den ældre eller første gradens klasse er generelt betegnet af tal; de har ofte navne som 1-2-3 den første, 4-5-6 den første, og så videre. På Urantia betegnes de Adamiske mellemvæsener alfabetisk for at skelne dem fra første gradens mellemvæsener med numerisk betegnelse.		77:8.2 (864.3) The members of the older or primary order are generally known by numerals; they are often given names such as 1-2-3 the first, 4-5-6 the first, and so on. On Urantia the Adamic midwayers are designated alphabetically in order to distinguish them from the numerical designation of the primary midwayers.
77:8.3 (864.4) Begge klasser er ikke-materielle væsener hvad angår ernæring og energi indtagelse, men de har mange træk til fælles med mennesker og kan værdsætte og forstå jeres humor samt jeres tilbedelse. Når de har opgaver tilknyttet de dødelige, er de i overensstemmelse med ånden af menneskelig arbejde, hvile og afslapning. Mellemvæsener sover imidlertid ikke, og de besidder heller ikke evnen til forplantning. I en vis forstand er anden gradens klasse differentieret i retning efter mandlighed og kvindelighed, og bliver ofte omtalt som "han" eller "hun". De arbejder ofte sammen i sådanne par.		77:8.3 (864.4) Both orders are nonmaterial beings as regards nutrition and energy intake, but they partake of many human traits and are able to enjoy and follow your humor as well as your worship. When attached to mortals, they enter into the spirit of human work, rest, and play. But midwayers do not sleep, neither do they possess powers of procreation. In a certain sense the secondary group are differentiated along the lines of maleness and femaleness, often being spoken of as “he” or “she.” They often work together in such pairs.
77:8.4 (864.5) Mellemvæsener er ikke mennesker, ej heller er de engle, men mellemvæsenerne af anden graden er i deres natur, nærmere mennesket end engel; de tilhører på en måde, jeres race og er derfor meget forstående og sympatisk i deres kontakt med mennesker. De er uvurderlige for serafer i deres arbejde for og med de forskellige racer af menneskeheden, og begge klasser er uundværlige for de serafer, der tjener de dødelige som personlige værger.		77:8.4 (864.5) Midwayers are not men, neither are they angels, but secondary midwayers are, in nature, nearer man than angel; they are, in a way, of your races and are, therefore, very understanding and sympathetic in their contact with human beings; they are invaluable to the seraphim in their work for and with the various races of mankind, and both orders are indispensable to the seraphim who serve as personal guardians to mortals.
77:8.5 (864.6) De Forenede Mellemvæsener af Urantia er tilrettelagt for tjeneste med de planetariske serafer i overensstemmelse med medfødte evner og erhvervede færdigheder, i følgende grupper:		77:8.5 (864.6) The United Midwayers of Urantia are organized for service with the planetary seraphim in accordance with innate endowments and acquired skills, in the following groups:
77:8.6 (864.7) 1. Mellem budbringere. Medlemmer af denne gruppe har navne; de er et lille korps og er til stor hjælp på en evolutionær verden i tjeneste, som kræver hurtig og pålidelig personlig kommunikation.		77:8.6 (864.7) 1. Midway messengers. This group bear names; they are a small corps and are of great assistance on an evolutionary world in the service of quick and reliable personal communication.
77:8.7 (864.8) 2. Planetariske vogtere. Mellemvæsener er værger, vogtere, af verdnerne i rummet. De udfører vigtige opgaver som observatører af alle de talrige fænomener og typer af kommunikation, som er af betydning for de overnaturlige væsener i området. De patruljerer planetens usynlige åndeverden.		77:8.7 (864.8) 2. Planetary sentinels. Midwayers are the guardians, the sentinels, of the worlds of space. They perform the important duties of observers for all the numerous phenomena and types of communication which are of import to the supernatural beings of the realm. They patrol the invisible spirit realm of the planet.
77:8.8 (865.1) 3. Kontakt personligheder. I kontakter med de dødelige væsener af de materielle verdener, såsom med den person gennem hvilken disse meddelelser blev overført, anvendes altid mellemvæsener. De er en væsentlig faktor i sådanne forbindelser mellem det åndelige og det materielle plan.		77:8.8 (865.1) 3. Contact personalities. In the contacts made with the mortal beings of the material worlds, such as with the subject through whom these communications were transmitted, the midway creatures are always employed. They are an essential factor in such liaisons of the spiritual and the material levels.
77:8.9 (865.2) 4. Fremskridts hjælpere. Disse er de mere spirituelle af mellemvæsenerne, og de er fordelt som assistenter til de forskellige klasser af serafer, der virker i særlige grupper på planeten.		77:8.9 (865.2) 4. Progress helpers. These are the more spiritual of the midway creatures, and they are distributed as assistants to the various orders of seraphim who function in special groups on the planet.
77:8.10 (865.3) Der er store forskelle mellem mellemvæsenernes evner til at komme i kontakt med serafer over dem og med deres menneskelige fætre nedenfor. Det er overordentlig vanskeligt, for eksempel for første gradens mellemvæsener at tage direkte kontakt med materielle væsener. De står betydeligt nærmere den engleagtige væsentype og tildeles derfor normalt til at arbejde med, og betjene, de åndelige kræfter med bopæl på planeten. De fungerer som ledsagere og vejleder til himmelske besøgende og studerende som opholder sig her, mens anden gradens mellemvæsener næsten udelukkende er knyttet til omsorgen af verdens materielle væsener.		77:8.10 (865.3) Midwayers vary greatly in their abilities to make contact with the seraphim above and with their human cousins below. It is exceedingly difficult, for instance, for the primary midwayers to make direct contact with material agencies. They are considerably nearer the angelic type of being and are therefore usually assigned to working with, and ministering to, the spiritual forces resident on the planet. They act as companions and guides for celestial visitors and student sojourners, whereas the secondary creatures are almost exclusively attached to the ministry of the material beings of the realm.
77:8.11 (865.4) De 1.111 loyale anden gradens mellemvæsener udfører vigtige opgaver på jorden. I forhold til deres medarbejdere af første grad, er de decideret materielle. De findes lige uden for det menneskelige synsfelt og de har en tilstrækkelig bred tilpasningsevne til, efter forgodtbefindende, at tage fysisk kontakt med, hvad mennesker kalder "materielle ting." Disse unikke væsener har visse bestemte beføjelser over ting i tid og rum, dyr i verden er ikke undtaget.		77:8.11 (865.4) The 1,111 loyal secondary midwayers are engaged in important missions on earth. As compared with their primary associates, they are decidedly material. They exist just outside the range of mortal vision and possess sufficient latitude of adaptation to make, at will, physical contact with what humans call “material things.” These unique creatures have certain definite powers over the things of time and space, not excepting the beasts of the realm.
77:8.12 (865.5) Mange af de mere konkrete fænomener der er blevet tilskrevet engle er udført af anden gradens mellemvæsener. Når de tidlige lærere af Jesu evangeliet blev kastet i fængsel af den tids uvidende religiøse ledere, så var det en rigtig "Herrens engel" "som om natten åbnede fængslets døre og bragte dem ud." Men i det tilfælde, hvor Peter blev befriet efter James var blevet dræbt på Herodes ordre, var det en anden gradens mellemvæsen der udførte det arbejde som er tilskrevet en engel.		77:8.12 (865.5) Many of the more literal phenomena ascribed to angels have been performed by the secondary midway creatures. When the early teachers of the gospel of Jesus were thrown into prison by the ignorant religious leaders of that day, an actual “angel of the Lord” “by night opened the prison doors and brought them forth.” But in the case of Peter’s deliverance after the killing of James by Herod’s order, it was a secondary midwayer who performed the work ascribed to an angel.
77:8.13 (865.6) Deres vigtigste opgave i dag, er, at være ubemærket personlig forbindelses medarbejdere til de mænd og kvinder, der udgør det planetariske skæbnens reserve korps. Det var arbejdet som denne anden gradens gruppe udførte, med god støtte af visse af første gradens korps, der frembragte den koordinering af personligheder og omstændigheder på Urantia som endelig formåede de planetariske himmelske overvogtere til at indlede ansøgningsproceduren, som resulterede i bevillingen af mandaterne som muliggjorde den serie af åbenbaringer, som denne præsentation er en del af. Men det bør gøres klart, at mellemvæsenerne ikke er involveret i de beskidte forestillinger som finder sted under den generelle betegnelse "spiritisme". De mellemvæsener der i øjeblikket findes på Urantia, og som alle har en hæderlig status, har intet at gøre med de fænomener, der er forbundet med såkaldt "mediumisme". De tillader normalt ikke, mennesket at være vidne til deres til tider nødvendige fysiske aktiviteter eller andre kontakter med den materielle verden, som de opfattes af de menneskelige sanser.		77:8.13 (865.6) Their chief work today is that of unperceived personal-liaison associates of those men and women who constitute the planetary reserve corps of destiny. It was the work of this secondary group, ably seconded by certain of the primary corps, that brought about the co-ordination of personalities and circumstances on Urantia which finally induced the planetary celestial supervisors to initiate those petitions that resulted in the granting of the mandates making possible the series of revelations of which this presentation is a part. But it should be made clear that the midway creatures are not involved in the sordid performances taking place under the general designation of “spiritualism.” The midwayers at present on Urantia, all of whom are of honorable standing, are not connected with the phenomena of so-called “mediumship”; and they do not, ordinarily, permit humans to witness their sometimes necessary physical activities or other contacts with the material world, as they are perceived by human senses.
9. Urantias permanente borgere ^top		9. The Permanent Citizens of Urantia ^top
77:9.1 (865.7) Mellemvæsenerne kan betragtes som den første gruppe af de faste beboere, der findes på de forskellige klasser af verdener overalt i universerne i modsætning til de evolutionære opstigende som de dødelige skabninger og engleskarerne. Sådanne permanente borgere møder man på forskellige steder under opstigningen til Paradiset.		77:9.1 (865.7) Midwayers may be regarded as the first group of the permanent inhabitants to be found on the various orders of worlds throughout the universes in contrast with evolutionary ascenders like the mortal creatures and the angelic hosts. Such permanent citizens are encountered at various points in the Paradise ascent.
77:9.2 (866.1) I modsætning til de forskellige klasser af himmelske væsener, der er tildelt til at udføre omsorg på en planet, så lever mellemvæsenerne på en beboede verden. Seraferne kommer og går, men mellemvæsenerne forblive og vil fortsat være, for selv om de er indfødte på planeten, så har de også omsorg for den, og de sikrer, et permanent styre, som harmoniserer og forbinder de skiftende forvaltninger af serafiske værter.		77:9.2 (866.1) Unlike the various orders of celestial beings who are assigned to minister on a planet, the midwayers live on an inhabited world. The seraphim come and go, but the midway creatures remain and will remain, albeit they are nonetheless ministers for being natives of the planet, and they provide the one continuing regime which harmonizes and connects the changing administrations of the seraphic hosts.
77:9.3 (866.2) Som Urantias egentlige borgere, har mellemvæsener en slægtskabs interesse for denne sfæres skæbne. De er et beslutsomt samfund, der vedholdende arbejder for udviklingen af deres oprindelige fødselsplanet. Deres beslutsomhed antydes af mottoet for deres klasse: "Hvad De Forenede Mellemvæsener påtager sig, det udfører de."		77:9.3 (866.2) As actual citizens of Urantia, the midwayers have a kinship interest in the destiny of this sphere. They are a determined association, persistently working for the progress of their native planet. Their determination is suggested by the motto of their order: “What the United Midwayers undertake, the United Midwayers do.”
77:9.4 (866.3) Selv om deres evne til at rejse langs energi kredsløbene gør det muligt for ethvert mellemvæsen at forlade planeten, har de hver forpligtet sig til ikke at forlade planeten, inden de engang frigives af universets myndigheder. Mellemvæsener er forankret på en planet, indtil tidspunktet for etableringen af lys og liv. Med undtagelse af 1-2-3 den første har ingen loyale mellemvæsener nogensinde fraveget Urantia.		77:9.4 (866.3) Although their ability to traverse the energy circuits makes planetary departure feasible to any midwayer, they have individually pledged themselves not to leave the planet prior to their sometime release by the universe authorities. Midwayers are anchored on a planet until the ages of settled light and life. With the exception of 1-2-3 the first, no loyal midway creatures have ever departed from Urantia.
77:9.5 (866.4) 1-2-3 den første, den ældste af første gradens klasse, blev frigivet fra direkte planetariske opgaver kort efter pinse. Dette ædle mellemvæsen stod standhaftige ved siden af Van og Amadon under det planetariske oprørs tragiske dage, og hans frygtløse ledelse var medvirkende til at reducere tabene i hans klasse. Han tjener i øjeblikket på Jerusem som medlem af de fireogtyve rådgivere, og har allerede en gang efter den første pinse fungeret som generalguvernør af Urantia.		77:9.5 (866.4) 1-2-3 the first, the eldest of the primary order, was released from immediate planetary duties shortly after Pentecost. This noble midwayer stood steadfast with Van and Amadon during the tragic days of the planetary rebellion, and his fearless leadership was instrumental in reducing the casualties in his order. He serves at present on Jerusem as a member of the twenty-four counselors, having already functioned as governor general of Urantia once since Pentecost.
77:9.6 (866.5) Mellemvæsener er bundet til planeten, men ligesom dødelige taler med rejsende langvejs fra og dermed lære om fjerntliggende steder på planeten, så taler mellemvæsener med himmelske rejsende for at lære om universets fjerne steder. Så bliver de fortrolige med dette system og universet, selv med Orvonton og dets søster skabelser, og så forbereder de sig på statsborgerskab på de højere niveauer af væsen eksistens.		77:9.6 (866.5) Midwayers are planet bound, but much as mortals talk with travelers from afar and thus learn about remote places on the planet, so do midwayers converse with celestial travelers to learn about the far places of the universe. So do they become conversant with this system and universe, even with Orvonton and its sister creations, and so do they prepare themselves for citizenship on the higher levels of creature existence.
77:9.7 (866.6) Selv om mellemvæsenerne blev bragt i eksistens fuldt udviklet - uden at opleve nogen periode med vækst eller udvikling fra umodenhed - ophører de aldrig med at vokse i visdom og erfaring. Ligesom dødelige, er de evolutionære væsener, og de har en kultur, som er en ægte evolutionær opnåelse. Der er mange store sind og mægtige ånder blandt mellemvæseners korps på Urantia.		77:9.7 (866.6) While the midwayers were brought into existence fully developed—experiencing no period of growth or development from immaturity—they never cease to grow in wisdom and experience. Like mortals they are evolutionary creatures, and they have a culture which is a bona fide evolutionary attainment. There are many great minds and mighty spirits among the Urantia midway corps.
77:9.8 (866.7) Fra et større perspektiv, er civilisationen på Urantia opnået i fællesskab af de dødelige på Urantia og Urantias mellemvæsener og dette er sandt på trods af at de to nuværende kulturelle niveauer er adskilte, en forskel, der ikke vil blive kompenseret før lysets og livets tidsalder.		77:9.8 (866.7) In the larger aspect the civilization of Urantia is the joint product of the Urantia mortals and the Urantia midwayers, and this is true despite the present differential between the two levels of culture, a differential which will not be compensated prior to the ages of light and life.
77:9.9 (866.8) Mellemvæsenernes kultur, som er et produkt af en udødelig planetariske medborgergruppe, er relativt immun over for de tidsmæssige omskiftelser, der plager den menneskelige civilisation. Menneskelige generationer glemmer; mellemvæsenernes korps husker, og hukommelsen er skatkammeret for jeres beboet verdens traditioner. Således forbliver en planets kultur altid nærværende på planeten, og under de rette omstændigheder er sådanne bevarede erindringer om tidligere begivenheder til rådighed, ligesom historien om Jesu liv og lære er blevet givet af Urantias mellemvæsener til deres fætre i kødet.		77:9.9 (866.8) The midway culture, being the product of an immortal planetary citizenry, is relatively immune to those temporal vicissitudes which beset human civilization. The generations of men forget; the corps of midwayers remembers, and that memory is the treasure house of the traditions of your inhabited world. Thus does the culture of a planet remain ever present on that planet, and in proper circumstances such treasured memories of past events are made available, even as the story of the life and teachings of Jesus has been given by the midwayers of Urantia to their cousins in the flesh.
77:9.10 (867.1) Mellemvæsenerne er de dygtige ministre, som udfylder kløften mellem de materielle og åndelige områder på Urantia som fremkom efter Adams og Evas død. De er også dine ældre brødre, kammerater i den lange kamp for at opnå en etableret status af lys og liv på Urantia. De Forenede Mellemvæsener er et oprørs testet korps, og de vil trofast varetage deres rolle i den planetariske udvikling indtil denne verden når tidsaldrenes mål, til den fjerne dag hvor freden virkelig eksisterer på jorden og god vilje i sandhed eksisterer i menneskernes hjerter.		77:9.10 (867.1) Midwayers are the skillful ministers who compensate that gap between the material and spiritual affairs of Urantia which appeared upon the death of Adam and Eve. They are likewise your elder brethren, comrades in the long struggle to attain a settled status of light and life on Urantia. The United Midwayers are a rebellion-tested corps, and they will faithfully enact their part in planetary evolution until this world attains the goal of the ages, until that distant day when in fact peace does reign on earth and in truth is there good will in the hearts of men.
77:9.11 (867.2) På grund af det værdifulde arbejde, som disse mellemvæsener udføres har vi konkluderet, at de faktisk er en væsentlig del af verdens åndelige struktur. Hvor oprøret ikke har fordærvet en planets anliggender er de af endnu større hjælp til seraferne.		77:9.11 (867.2) Because of the valuable work performed by these midwayers, we have concluded that they are a truly essential part of the spirit economy of the realms. And where rebellion has not marred a planet’s affairs, they are of still greater assistance to the seraphim.
77:9.12 (867.3) Hele organisationen består af høje ånder, engle værter og mellemvæsener dedikeret til entusiastisk at fremme Paradisets plan for den gradvise opstigning af de dødelige og deres opnåelse af perfektion, en af universets guddommelige opgaver - den fantastiske overlevelsesplan om at bringe Gud ned til mennesket, og derefter i et sublimt slags partnerskab, føre mennesket op til Gud og videre til evigheden fuld af tjeneste og guddommeligheds opnåelse - både for dødelig og mellemvæsener.		77:9.12 (867.3) The entire organization of high spirits, angelic hosts, and midway fellows is enthusiastically devoted to the furtherance of the Paradise plan for the progressive ascension and perfection attainment of evolutionary mortals, one of the supernal businesses of the universe—the superb survival plan of bringing God down to man and then, by a sublime sort of partnership, carrying man up to God and on to eternity of service and divinity of attainment—alike for mortal and midwayer.
77:9.13 (867.4) [Præsenteret af en Ærkeengel i Nebadon.]		77:9.13 (867.4) [Presented by an Archangel of Nebadon.]