Kapitel 90		Paper 90
Shamanisme—Medicinmænd Og Præster		Shamanism—Medicine Men and Priests
90:0.1 (986.1) UDVIKLINGEN af de religiøse skikkes gik fra formildelse, undgåelse, eksorcisme, tvang, forlig og forsoning til ofring, bod og forløsning. Teknikken i religiøse ritualer gik fra den primitive kult via feticher til magi og mirakler, og efterhånden som ritualerne blev mere komplekse som svar på menneskets stadig mere komplekse opfattelse af de overmaterielle verdener, blev de uundgåeligt domineret af medicinmænd, shamaner og præster.		90:0.1 (986.1) THE evolution of religious observances progressed from placation, avoidance, exorcism, coercion, conciliation, and propitiation to sacrifice, atonement, and redemption. The technique of religious ritual passed from the forms of the primitive cult through fetishes to magic and miracles; and as ritual became more complex in response to man’s increasingly complex concept of the supermaterial realms, it was inevitably dominated by medicine men, shamans, and priests.
90:0.2 (986.2) Inden for de primitive menneskers fremrykkende begreber blev den åndelige verden til sidst anset for at være utilgængelig for almindelige dødelige. Kun de ekstraordinære blandt mennesker kunne fange gudernes øre; kun den ekstraordinære mand eller kvinde ville blive hørt af ånderne. Religionen går således ind i en ny fase, en fase, hvor den gradvist bliver andenhånds; der er altid en medicinmand, en shaman eller en præst, der griber ind mellem den religiøse og genstanden for tilbedelsen. Og i dag gennemgår de fleste af Urantias systemer af organiseret religiøs tro dette niveau af evolutionær udvikling.		90:0.2 (986.2) In the advancing concepts of primitive man the spirit world was eventually regarded as being unresponsive to the ordinary mortal. Only the exceptional among humans could catch the ear of the gods; only the extraordinary man or woman would be heard by the spirits. Religion thus enters upon a new phase, a stage wherein it gradually becomes secondhanded; always does a medicine man, a shaman, or a priest intervene between the religionist and the object of worship. And today most Urantia systems of organized religious belief are passing through this level of evolutionary development.
90:0.3 (986.3) Udviklingsreligion er født af en simpel og almægtig frygt, den frygt, som strømmer gennem det menneskelige sind, når det konfronteres med det ukendte, det uforklarlige, og uforståelige. Religion opnår til sidst den dybt enkle erkendelse af en almægtig kærlighed, den kærlighed, der uimodståeligt flyder igennem menneskesjælen, når den vækkes til opfattelsen af den Universelle Faders grænseløse hengivenhed for universets skabninger. Mellem begyndelsen og fuldbyrdelsen af den religiøse evolution, ligger de lange tidsaldre styret af shamaner, der formoder at stå mellem mennesket og Gud som mellemmænd, tolke, og mæglere.		90:0.3 (986.3) Evolutionary religion is born of a simple and all-powerful fear, the fear which surges through the human mind when confronted with the unknown, the inexplicable, and the incomprehensible. Religion eventually achieves the profoundly simple realization of an all-powerful love, the love which sweeps irresistibly through the human soul when awakened to the conception of the limitless affection of the Universal Father for the sons of the universe. But in between the beginning and the consummation of religious evolution, there intervene the long ages of the shamans, who presume to stand between man and God as intermediaries, interpreters, and intercessors.
1. De første shamanere—medicinmændene ^top		1. The First Shamans—The Medicine Men ^top
90:1.1 (986.4) Shamanen var den øverste medicinmand, den ceremonielle fetichmand og fokuspersonligheden for al praksis i den evolutionære religion. I mange grupper havde shamanen højere rang end krigshøvdingen, hvilket markerede begyndelsen på kirkens dominans over staten. Shamanen fungerede nogle gange som en præst og endda som en præstekonge. Nogle af de senere stammer havde både de tidligere shaman-medicinmænd (seere) og de senere shaman-præster. Og i mange tilfælde blev shamanens embede arveligt.		90:1.1 (986.4) The shaman was the ranking medicine man, the ceremonial fetishman, and the focus personality for all the practices of evolutionary religion. In many groups the shaman outranked the war chief, marking the beginning of the church domination of the state. The shaman sometimes functioned as a priest and even as a priest-king. Some of the later tribes had both the earlier shaman-medicine men (seers) and the later appearing shaman-priests. And in many cases the office of shaman became hereditary.
90:1.2 (986.5) Da alt unormalt i gamle dage blev tilskrevet åndebesættelse, udgjorde enhver påfaldende mental eller fysisk abnormitet en kvalifikation til at være medicinmand. Mange af disse mænd var epileptikere, mange af kvinderne hysterikere, og disse to typer stod for en god del af oldtidens inspiration samt besættelse af ånder og djævle. En hel del af disse tidligste præster tilhørte en klasse, som siden er blevet betegnet som paranoide.		90:1.2 (986.5) Since in olden times anything abnormal was ascribed to spirit possession, any striking mental or physical abnormality constituted qualification for being a medicine man. Many of these men were epileptic, many of the women hysteric, and these two types accounted for a good deal of ancient inspiration as well as spirit and devil possession. Quite a few of these earliest of priests were of a class which has since been denominated paranoiac.
90:1.3 (987.1) Selv om de kan have praktiseret bedrag i mindre sager, troede det store flertal af shamanerne på, at de var i besiddelse af ånder. Kvinder, der var i stand til at kaste sig ud i en trance eller et kataleptisk anfald, blev magtfulde shamaninder; senere blev sådanne kvinder profeter og åndemedier. Deres kataleptiske trancer involverede som regel påstået kommunikation med de dødes spøgelser. Mange kvindelige shamaner var også professionelle dansere.		90:1.3 (987.1) While they may have practiced deception in minor matters, the great majority of the shamans believed in the fact of their spirit possession. Women who were able to throw themselves into a trance or a cataleptic fit became powerful shamanesses; later, such women became prophets and spirit mediums. Their cataleptic trances usually involved alleged communications with the ghosts of the dead. Many female shamans were also professional dancers.
90:1.4 (987.2) Men ikke alle shamaner var selvbedrageriske; mange var snu og dygtige bedragere. Efterhånden som professionen udviklede sig, skulle en novice gennemgå en læretid på ti år med modgang og selvfornægtelse for at kvalificere sig som medicinmand. Shamanerne udviklede en professionel påklædning og udviste en mystisk adfærd. De brugte ofte stoffer til at fremkalde bestemte fysiske tilstande, som kunne imponere og mystificere stammefolkene. Almindelige mennesker betragtede fingerfærdigheder som overnaturlige, og bugtaleri blev først brugt af snedige præster. Mange af de gamle shamaner snublede uforvarende over hypnose; andre fremkaldte autohypnose ved at stirre længe på deres navle.		90:1.4 (987.2) But not all shamans were self-deceived; many were shrewd and able tricksters. As the profession developed, a novice was required to serve an apprenticeship of ten years of hardship and self-denial to qualify as a medicine man. The shamans developed a professional mode of dress and affected a mysterious conduct. They frequently employed drugs to induce certain physical states which would impress and mystify the tribesmen. Sleight-of-hand feats were regarded as supernatural by the common folk, and ventriloquism was first used by shrewd priests. Many of the olden shamans unwittingly stumbled onto hypnotism; others induced autohypnosis by prolonged staring at their navels.
90:1.5 (987.3) Selv om mange tyede til disse tricks og bedrag, var deres ry som en klasse, trods alt, afhængig af synlige resultater. Når en shaman mislykkedes i sine foretagender, og hvis han ikke kunne fremføre et plausibelt alibi, blev han enten degraderet eller dræbt. Således omkom de ærlige shamaner tidligt; kun de snedige skuespillere overlevede.		90:1.5 (987.3) While many resorted to these tricks and deceptions, their reputation as a class, after all, stood on apparent achievement. When a shaman failed in his undertakings, if he could not advance a plausible alibi, he was either demoted or killed. Thus the honest shamans early perished; only the shrewd actors survived.
90:1.6 (987.4) Det var shamanismen, der tog den eksklusive ledelse af stammens anliggender ud af hænderne på de gamle og de stærke og lagde den i hænderne på de snu, de kloge og de fremsynede.		90:1.6 (987.4) It was shamanism that took the exclusive direction of tribal affairs out of the hands of the old and the strong and lodged it in the hands of the shrewd, the clever, and the farsighted.
2. Shamanistiske skikke og anvendelse ^top		2. Shamanistic Practices ^top
90:2.1 (987.5) Åndebesværgelser var et meget præcist og meget kompliceret foretagende, der kan sammenlignes med nutidens kirkelige ritualer udført i et gammelt sprog. Menneskeheden søgte meget tidligt efter overmenneskelig hjælpåbenbaring og mennesker troede, at shamanen faktisk modtog sådanne åbenbaringer. Mens shamanerne brugte suggestionens store kraft i deres arbejde, var det næsten altid negativ suggestion; først i nyere tid er teknikken med positiv suggestion blevet brugt. I den tidlige udvikling af deres profession begyndte shamanerne at specialisere sig i ting som at lave regn, helbrede sygdomme og opdage forbrydelser. At helbrede sygdomme var dog ikke den shamanistiske medicinmands hovedfunktion; det var snarere at kende og kontrollere livets farer.		90:2.1 (987.5) Spirit conjuring was a very precise and highly complicated procedure, comparable to present-day church rituals conducted in an ancient tongue. The human race very early sought for superhuman help, for revelation; and men believed that the shaman actually received such revelations. While the shamans utilized the great power of suggestion in their work, it was almost invariably negative suggestion; only in very recent times has the technique of positive suggestion been employed. In the early development of their profession the shamans began to specialize in such vocations as rain making, disease healing, and crime detecting. To heal diseases was not, however, the chief function of a shamanic medicine man; it was, rather, to know and to control the hazards of living.
90:2.2 (987.6) Oldtidens sorte kunst, både religiøs og verdslig, blev kaldt hvid kunst, når den blev praktiseret af præster, seere, shamaner eller medicinmænd. Udøverne af den sorte kunst blev kaldt troldmænd, magikere, troldkvinder, hekse, fortryllere, åndemanere, tryllekunstnere og spåmænd. Som tiden gik, blev al sådan påstået kontakt med det overnaturlige klassificeret som enten heksekunst eller shamankunst.		90:2.2 (987.6) Ancient black art, both religious and secular, was called white art when practiced by either priests, seers, shamans, or medicine men. The practitioners of the black art were called sorcerers, magicians, wizards, witches, enchanters, necromancers, conjurers, and soothsayers. As time passed, all such purported contact with the supernatural was classified either as witchcraft or shamancraft.
90:2.3 (987.7) Trolddom omfattede magi udført af tidligere, uregelmæssige og ikke erkendte ånder; shamankunst havde at gøre med mirakler, der blev udført af almindelige ånder og stammens anerkendte guder. I senere tider blev heksen forbundet med djævelen, og dermed var scenen sat for de mange relativt nylige udslag af religiøs intolerance. Hekseri var en religion hos mange primitive stammer.		90:2.3 (987.7) Witchcraft embraced the magic performed by earlier, irregular, and unrecognized spirits; shamancraft had to do with miracles performed by regular spirits and recognized gods of the tribe. In later times the witch became associated with the devil, and thus was the stage set for the many comparatively recent exhibitions of religious intolerance. Witchcraft was a religion with many primitive tribes.
90:2.4 (987.8) Shamanerne troede meget på tilfældighedernes mission som åbenbaring af åndernes vilje; de kastede ofte lod for at nå frem til beslutninger. Moderne overleveringer af denne tilbøjelighed til at kaste lod er illustreret, ikke kun i de mange hasardspil, men også i de velkendte “tælle ud”-rim. Engang skulle den person, der blev talt ud, dø; nu er han kun det i en barnlig leg. Det, der var en alvorlig sag for det primitive menneske, har overlevet som en adspredelse for det moderne barn.		90:2.4 (987.8) The shamans were great believers in the mission of chance as revelatory of the will of the spirits; they frequently cast lots to arrive at decisions. Modern survivals of this proclivity for casting lots are illustrated, not only in the many games of chance, but also in the well-known “counting-out” rhymes. Once, the person counted out must die; now, he is only it in some childish game. That which was serious business to primitive man has survived as a diversion of the modern child.
90:2.5 (988.1) Medicinmændene stolede meget på tegn og varsler, som for eksempel: “Når du hører lyden af en raslen i toppen af morbærtræerne, så skal du gøre dig klar.” Meget tidligt i racens historie vendte shamanerne deres opmærksomhed mod stjernerne. Primitiv astrologi var en verdensomspændende tro og praksis; drømmetydning blev også udbredt. Alt dette blev snart efterfulgt af fremkomsten af de temperamentsfulde shamaninder, som påstod, at de kunne kommunikere med de dødes ånder.		90:2.5 (988.1) The medicine men put great trust in signs and omens, such as, “When you hear the sound of a rustling in the tops of the mulberry trees, then shall you bestir yourself.” Very early in the history of the race the shamans turned their attention to the stars. Primitive astrology was a world-wide belief and practice; dream interpreting also became widespread. All this was soon followed by the appearance of those temperamental shamanesses who professed to be able to communicate with the spirits of the dead.
90:2.6 (988.2) Selvom de er af ældgammel oprindelse, har regnmagerne, eller vejrshamanerne, holdt ved ned gennem tiderne. En alvorlig tørke betød døden for de tidlige landmænd; vejrkontrol var genstand for megen gammel magi. Det civiliserede menneske gør stadig vejret til et almindeligt samtaleemne. De gamle folk troede alle på shamanens evne til at skabe regn, men det var kutyme at dræbe ham, når han fejlede, medmindre han kunne give en plausibel undskyldning for fejlen.		90:2.6 (988.2) Though of ancient origin, the rain makers, or weather shamans, have persisted right on down through the ages. A severe drought meant death to the early agriculturists; weather control was the object of much ancient magic. Civilized man still makes the weather the common topic of conversation. The olden peoples all believed in the power of the shaman as a rain maker, but it was customary to kill him when he failed, unless he could offer a plausible excuse to account for the failure.
90:2.7 (988.3) Igen og igen forviste cæsarerne astrologerne, men de vendte altid tilbage på grund af den folkelige tro på deres kræfter. De kunne ikke fordrives, og selv i det sekstende århundrede efter Kristus var lederne af den vestlige kirke og stat protektorer for astrologien. Tusindvis af angiveligt intelligente mennesker tror stadig, at man kan blive født under dominans af en heldig eller en uheldig stjerne; at sammenstillingen af himmellegemerne bestemmer udfaldet af forskellige jordiske eventyr. Spåkoner bliver stadig frekventeret af de godtroende.		90:2.7 (988.3) Again and again did the Caesars banish the astrologers, but they invariably returned because of the popular belief in their powers. They could not be driven out, and even in the sixteenth century after Christ the directors of Occidental church and state were the patrons of astrology. Thousands of supposedly intelligent people still believe that one may be born under the domination of a lucky or an unlucky star; that the juxtaposition of the heavenly bodies determines the outcome of various terrestrial adventures. Fortunetellers are still patronized by the credulous.
90:2.8 (988.4) Grækerne troede på effekten af orakelråd, kineserne brugte magi som beskyttelse mod dæmoner, shamanismen blomstrede i Indien, og det praktiseres stadig åbent i Centralasien. Det er først for nylig at man er ophørt med shamanisme i store dele af verden.		90:2.8 (988.4) The Greeks believed in the efficacy of oracular advice, the Chinese used magic as protection against demons, shamanism flourished in India, and it still openly persists in central Asia. It is an only recently abandoned practice throughout much of the world.
90:2.9 (988.5) Fra tid til anden dukkede sande profeter og lærere op som fordømte og afslørede shamanisme. Selv de forsvindende røde mennesker, havde sådan en profet i de sidste hundrede år, Shawnee Tenskwatawa, der forudsagde solformørkelse i 1806 og fordømte de hvide menneskers laster. Mange sande lærere har vist sig blandt de forskellige stammer og racer gennem evolutionshistoriens lange tidsaldre. Og de vil altid blive ved med at dukke op for at udfordre shamanerne eller præsterne i enhver tidsalder, som modsætter sig almen uddannelse og forsøger at modarbejde videnskabelige fremskridt.		90:2.9 (988.5) Ever and anon, true prophets and teachers arose to denounce and expose shamanism. Even the vanishing red man had such a prophet within the past hundred years, the Shawnee Tenskwatawa, who predicted the eclipse of the sun in 1806 and denounced the vices of the white man. Many true teachers have appeared among the various tribes and races all through the long ages of evolutionary history. And they will ever continue to appear to challenge the shamans or priests of any age who oppose general education and attempt to thwart scientific progress.
90:2.10 (988.6) På mange måder og med snedige metoder etablerede de gamle shamaner deres omdømme som Guds stemmer og forsynets vogtere. De overrislede de nyfødte med vand og gav dem navne; de omskar drengene. De forestod alle begravelsesceremonier og bekendtgjorde på behørig vis de dødes sikre ankomst til åndelandet.		90:2.10 (988.6) In many ways and by devious methods the olden shamans established their reputations as voices of God and custodians of providence. They sprinkled the newborn with water and conferred names upon them; they circumcised the males. They presided over all burial ceremonies and made due announcement of the safe arrival of the dead in spiritland.
90:2.11 (988.7) De shamanistiske præster og medicinmænd blev ofte meget velhavende på grund af deres forskellige honorarer, som tilsyneladende var ofringer til ånderne. Ikke sjældent samlede en shaman stort set hele sin stammes materielle rigdom. Når en velhavende mand døde, var det almindeligt at dele hans ejendom ligeligt med shamanen og en offentlig virksomhed eller velgørenhed. Denne praksis findes stadig i nogle dele af Tibet, hvor halvdelen af den mandlige befolkning tilhører denne denne klasse af ikke-producerende individer.		90:2.11 (988.7) The shamanic priests and medicine men often became very wealthy through the accretion of their various fees which were ostensibly offerings to the spirits. Not infrequently a shaman would accumulate practically all the material wealth of his tribe. Upon the death of a wealthy man it was customary to divide his property equally with the shaman and some public enterprise or charity. This practice still obtains in some parts of Tibet, where one half the male population belongs to this class of nonproducers.
90:2.12 (989.1) Shamanerne var velklædte og havde som regel flere koner; de var det oprindelige aristokrati, som var fritaget for alle stammerestriktioner. De havde meget ofte en lav moral og et lavt sind. De undertrykte deres rivaler ved at kalde dem hekse eller troldmænd, og de opnåede ofte så stor indflydelse og magt, at de var i stand til at dominere høvdingene eller kongerne.		90:2.12 (989.1) The shamans dressed well and usually had a number of wives; they were the original aristocracy, being exempt from all tribal restrictions. They were very often of low-grade mind and morals. They suppressed their rivals by denominating them witches or sorcerers and very frequently rose to such positions of influence and power that they were able to dominate the chiefs or kings.
90:2.13 (989.2) Det primitive menneske betragtede shamanen som et nødvendigt onde; han frygtede ham, men elskede ham ikke. Fortidens menneske havde respekt for viden; han ærede og belønnede visdom. Shamanen var hovedsagelig en bedrager, men beundringen for shamanisme illustrerer godt, hvor højt visdom blev prioriteret i racens udvikling.		90:2.13 (989.2) Primitive man regarded the shaman as a necessary evil; he feared him but did not love him. Early man respected knowledge; he honored and rewarded wisdom. The shaman was mostly fraud, but the veneration for shamanism well illustrates the premium put upon wisdom in the evolution of the race.
3. Shamanismens teori om sygdom og død ^top		3. The Shamanic Theory of Disease and Death ^top
90:3.1 (989.3) Eftersom fortidens mennesker betragtede sig selv og deres materielle omgivelser som direkte påvirkelige af spøgelsernes luner og åndernes fantasier, er det ikke mærkeligt, at deres religion udelukkende beskæftigede sig med materielle anliggender. Det moderne menneske angriber sine materielle problemer direkte; det erkender, at materien er modtagelig for sindets intelligente manipulation. Det primitive menneske ønskede ligeledes at modificere og endda kontrollere livet og energierne i de fysiske domæner; og da hans begrænsede forståelse af kosmos førte ham til troen på, at spøgelser, ånder og guder personligt og umiddelbart var involveret i den detaljerede kontrol af liv og materie, rettede han logisk nok sine bestræbelser mod at vinde disse overmenneskelige instansers gunst og støtte.		90:3.1 (989.3) Since ancient man regarded himself and his material environment as being directly responsive to the whims of the ghosts and the fancies of the spirits, it is not strange that his religion should have been so exclusively concerned with material affairs. Modern man attacks his material problems directly; he recognizes that matter is responsive to the intelligent manipulation of mind. Primitive man likewise desired to modify and even to control the life and energies of the physical domains; and since his limited comprehension of the cosmos led him to the belief that ghosts, spirits, and gods were personally and immediately concerned with the detailed control of life and matter, he logically directed his efforts to winning the favor and support of these superhuman agencies.
90:3.2 (989.4) Set i dette lys er meget af det uforklarlige og irrationelle i de gamle kulter forståeligt. Kultens ceremonier var det primitive menneskes forsøg på at kontrollere den materielle verden, det befandt sig i. Og mange af hans bestræbelser var rettet mod at forlænge livet og sikre sundhed. Da alle sygdomme og selve døden oprindeligt blev betragtet som åndelige fænomener, var det uundgåeligt, at shamanerne, samtidig med at de fungerede som medicinmænd og præster, også arbejdede som læger og kirurger.		90:3.2 (989.4) Viewed in this light, much of the inexplicable and irrational in the ancient cults is understandable. The ceremonies of the cult were primitive man’s attempt to control the material world in which he found himself. And many of his efforts were directed to the end of prolonging life and insuring health. Since all diseases and death itself were originally regarded as spirit phenomena, it was inevitable that the shamans, while functioning as medicine men and priests, should also have labored as doctors and surgeons.
90:3.3 (989.5) Det primitive sind er måske hæmmet af mangel på fakta, men det er trods alt logisk. Når tænksomme mennesker observerer sygdom og død, går de i gang med at finde årsagerne til disse besøg, og i overensstemmelse med deres forståelse har shamanerne og videnskabsmændene fremsat følgende teorier om lidelse:		90:3.3 (989.5) The primitive mind may be handicapped by lack of facts, but it is for all that logical. When thoughtful men observe disease and death, they set about to determine the causes of these visitations, and in accordance with their understanding, the shamans and the scientists have propounded the following theories of affliction:
90:3.4 (989.6) 1. Spøgelser—direkte åndepåvirkninger. Den tidligste hypotese, der blev fremsat som forklaring på sygdom og død, var, at ånder forårsagede sygdom ved at lokke sjælen ud af kroppen; hvis den ikke vendte tilbage, fulgte døden. De gamle frygtede i den grad de sygdomsfremkaldende spøgelsers ondsindede handlinger, at syge mennesker ofte blev forladt uden mad eller vand. Uanset det fejlagtige grundlag for disse overbevisninger, isolerede de effektivt syge individer og forhindrede spredning af smitsomme sygdomme.		90:3.4 (989.6) 1. Ghosts—direct spirit influences. The earliest hypothesis advanced in explanation of disease and death was that spirits caused disease by enticing the soul out of the body; if it failed to return, death ensued. The ancients so feared the malevolent action of disease-producing ghosts that ailing individuals would often be deserted without even food or water. Regardless of the erroneous basis for these beliefs, they did effectively isolate afflicted individuals and prevent the spread of contagious disease.
90:3.5 (989.7) 2. Vold—indlysende årsager. Årsagerne til nogle ulykker og dødsfald var så lette at identificere, at de tidligt blev fjernet fra kategorien spøgelseshandlinger. Dødsfald og sår i forbindelse med krig, dyrekamp og andre let identificerbare årsager blev betragtet som naturlige hændelser. Men man troede længe, at ånderne stadig var ansvarlige for forsinket helbredelse eller for infektion af sår af selv “naturlig” årsag. Hvis man ikke kunne finde nogen observerbar naturlig årsag, blev ånderne stadig holdt ansvarlige for sygdom og død.		90:3.5 (989.7) 2. Violence—obvious causes. The causes for some accidents and deaths were so easy to identify that they were early removed from the category of ghost action. Fatalities and wounds attendant upon war, animal combat, and other readily identifiable agencies were considered as natural occurrences. But it was long believed that the spirits were still responsible for delayed healing or for the infection of wounds of even “natural” causation. If no observable natural agent could be discovered, the spirit ghosts were still held responsible for disease and death.
90:3.6 (990.1) I dag kan man i Afrika og andre steder finde primitive folkeslag, som dræber nogen, hver gang der sker et ikke-voldeligt dødsfald. Deres medicinmænd udpeger de skyldige. Hvis en mor dør under fødslen, bliver barnet straks kvalt—et liv for et liv.		90:3.6 (990.1) Today, in Africa and elsewhere may be found primitive peoples who kill someone every time a nonviolent death occurs. Their medicine men indicate the guilty parties. If a mother dies in childbirth, the child is immediately strangled—a life for a life.
90:3.7 (990.2) 3. Magi—fjenders indflydelse. Meget sygdom blev anset for at være forårsaget af heksekunst, det onde øje og den magiske pegende bue. På et tidspunkt var det virkelig farligt at pege fingre ad nogen; det betragtes stadig som uhøfligt at pege. I tilfælde af uklar sygdom og død afholdt de gamle en formel undersøgelse, dissekerede liget og fandt frem til en dødsårsag; ellers blev dødsfaldet tilskrevet hekseri, hvilket nødvendiggjorde henrettelsen af den ansvarlige heks. Disse gamle retsmedicinske undersøgelser reddede mange formodede hekses liv. Blandt nogle stammer troede man, at et medlem kunne dø som følge af sin egen heksekunst, og i så fald blev ingen anklaget.		90:3.7 (990.2) 3. Magic—the influence of enemies. Much sickness was thought to be caused by bewitchment, the action of the evil eye and the magic pointing bow. At one time it was really dangerous to point a finger at anyone; it is still regarded as ill-mannered to point. In cases of obscure disease and death the ancients would hold a formal inquest, dissect the body, and settle upon some finding as the cause of death; otherwise the death would be laid to witchcraft, thus necessitating the execution of the witch responsible therefor. These ancient coroner’s inquests saved many a supposed witch’s life. Among some it was believed that a tribesman could die as a result of his own witchcraft, in which event no one was accused.
90:3.8 (990.3) 4. Synd—straf for overtrædelse af tabuer. I forholdsvis nyere tid har man troet, at sygdom er en straf for synd, personlig eller racemæssig. Blandt folk, der har gennemgået dette niveau af evolution, er den fremherskende teori, at man ikke kan blive ramt, medmindre man har overtrådt et tabu. At betragte sygdom og lidelse som “den Almægtiges Pile inden i dem” er typisk for sådanne overbevisninger. Kineserne og mesopotamierne har længe betragtet sygdom som følge af virkningen af onde dæmoner, selvom Kaldæerne også set stjernerne som årsagen til lidelse. Denne teori om sygdom som en konsekvens af guddommelig vrede er stadig udbredt blandt mange angiveligt civiliserede grupper af Urantianere.		90:3.8 (990.3) 4. Sin—punishment for taboo violation. In comparatively recent times it has been believed that sickness is a punishment for sin, personal or racial. Among peoples traversing this level of evolution the prevailing theory is that one cannot be afflicted unless one has violated a taboo. To regard sickness and suffering as “arrows of the Almighty within them” is typical of such beliefs. The Chinese and Mesopotamians long regarded disease as the result of the action of evil demons, although the Chaldeans also looked upon the stars as the cause of suffering. This theory of disease as a consequence of divine wrath is still prevalent among many reputedly civilized groups of Urantians.
90:3.9 (990.4) 5. Naturlig årsagssammenhæng. Menneskeheden har været meget langsom til at lære de materielle hemmeligheder om sammenhængen mellem årsag og virkning i de fysiske domæner af energi, stof og liv. De gamle grækere, som havde bevaret traditionerne fra Adamsons lære, var blandt de første til at erkende, at al sygdom er et resultat af naturlige årsager. Langsomt og sikkert udfolder der sig en videnskabelig æra, som ødelægger menneskets ældgamle teorier om sygdom og død. Feber var en af de første menneskelige lidelser, der blev fjernet fra kategorien af overnaturlige lidelser, og gradvist har videnskabens æra brudt uvidenhedens lænker, som så længe holdt det menneskelige sind indespærret. En forståelse af alderdom og smitte er gradvist ved at udslette menneskets frygt for spøgelser, ånder og guder som de personlige ophavsmænd til menneskelig elendighed og dødelig lidelse.		90:3.9 (990.4) 5. Natural causation. Mankind has been very slow to learn the material secrets of the interrelationship of cause and effect in the physical domains of energy, matter, and life. The ancient Greeks, having preserved the traditions of Adamson’s teachings, were among the first to recognize that all disease is the result of natural causes. Slowly and certainly the unfolding of a scientific era is destroying man’s age-old theories of sickness and death. Fever was one of the first human ailments to be removed from the category of supernatural disorders, and progressively the era of science has broken the fetters of ignorance which so long imprisoned the human mind. An understanding of old age and contagion is gradually obliterating man’s fear of ghosts, spirits, and gods as the personal perpetrators of human misery and mortal suffering.
90:3.10 (990.5) Evolutionen når ufejlbarligt sit mål: Den indgyder mennesket den overtroiske frygt for det ukendte og frygten for det usynlige, som er grundlaget for gudsbegrebet. Og efter at have været vidne til fødslen af en avanceret forståelse af Guddommen gennem åbenbaringens koordinerede virkning, sætter den samme evolutionsteknik så ufejlbarligt de tankekræfter i gang, som ubønhørligt vil udslette det stillads, som har tjent sit formål.		90:3.10 (990.5) Evolution unerringly achieves its end: It imbues man with that superstitious fear of the unknown and dread of the unseen which is the scaffolding for the God concept. And having witnessed the birth of an advanced comprehension of Deity, through the co-ordinate action of revelation, this same technique of evolution then unerringly sets in motion those forces of thought which will inexorably obliterate the scaffolding, which has served its purpose.
4. Shamanernes lægekunst ^top		4. Medicine Under the Shamans ^top
90:4.1 (990.6) Hele de gamle menneskers liv var forebyggende; deres religion var i høj grad en teknik til sygdomsforebyggelse. Og uanset fejlene i deres teorier var de helhjertede, når det gjaldt om at føre dem ud i livet; de havde en ubegrænset tro på deres behandlingsmetoder, og det er i sig selv et stærkt middel.		90:4.1 (990.6) The entire life of ancient men was prophylactic; their religion was in no small measure a technique for disease prevention. And regardless of the error in their theories, they were wholehearted in putting them into effect; they had unbounded faith in their methods of treatment, and that, in itself, is a powerful remedy.
90:4.2 (991.1) Den tro, der kræves for at blive rask under en af disse gamle shamaners tåbelige behandling, var trods alt ikke væsentligt anderledes end den, der kræves for at opleve helbredelse i hænderne på nogle af hans senere efterfølgere, som beskæftiger sig med ikke-videnskabelig behandling af sygdomme.		90:4.2 (991.1) The faith required to get well under the foolish ministrations of one of these ancient shamans was, after all, not materially different from that which is required to experience healing at the hands of some of his later-day successors who engage in the nonscientific treatment of disease.
90:4.3 (991.2) De mere primitive stammer frygtede i høj grad de syge, og i lange tider blev de omhyggeligt undgået og skamfuldt forsømt. Det var et stort fremskridt i humanisme, da shamanismens udvikling frembragte præster og medicinmænd, som indvilligede i at behandle sygdomme. Så blev det kutyme, at hele klanen stimlede sammen i sygestuen for at hjælpe shamanen med at hyle sygdomsspøgelserne væk. Det var ikke ualmindeligt, at en kvinde var den diagnosticerende shaman, mens en mand administrerede behandlingen. Den sædvanlige metode til at diagnosticere sygdomme var at undersøge indvoldene fra et dyr.		90:4.3 (991.2) The more primitive tribes greatly feared the sick, and for long ages they were carefully avoided, shamefully neglected. It was a great advance in humanitarianism when the evolution of shamancraft produced priests and medicine men who consented to treat disease. Then it became customary for the entire clan to crowd into the sickroom to assist the shaman in howling the disease ghosts away. It was not uncommon for a woman to be the diagnosing shaman, while a man would administer treatment. The usual method of diagnosing disease was to examine the entrails of an animal.
90:4.4 (991.3) Sygdom blev behandlet med sang, hyletoner, håndspålæggelse, åndedræt på patienten og mange andre teknikker. I senere tider blev det udbredt at ty til tempelsøvn, hvor helbredelse angiveligt fandt sted. Medicinmændene forsøgte sig til sidst med egentlig kirurgi i forbindelse med tempelsøvnen; en af de første operationer var at trepanere kraniet for at give en ånd med hovedpine mulighed for at flygte. Shamanerne lærte at behandle brud og forvridninger, at åbne bylder og udslæt; shamaninderne blev dygtige til fødselshjælp.		90:4.4 (991.3) Disease was treated by chanting, howling, laying on of hands, breathing on the patient, and many other techniques. In later times the resort to temple sleep, during which healing supposedly took place, became widespread. The medicine men eventually essayed actual surgery in connection with temple slumber; among the first operations was that of trephining the skull to allow a headache spirit to escape. The shamans learned to treat fractures and dislocations, to open boils and abscesses; the shamanesses became adept at midwifery.
90:4.5 (991.4) Det var en almindelig behandlingsmetode at gnide noget magisk på et inficeret eller plettet sted på kroppen, smide amuletten væk og angiveligt opleve en helbredelse. Hvis nogen skulle være så uheldig at samle den bortkastede amulet op, troede man, at de straks ville få infektionen eller pletten. Der gik lang tid, før urter og anden rigtig medicin blev introduceret. Massage blev udviklet i forbindelse med besværgelser, hvor ånden blev gnedet ud af kroppen, og før det forsøgte man at gnide medicin ind, ligesom nutidens mennesker i dag forsøger at gnide salver ind. Blodudtrækning med kopper og at sutte på de berørte dele, sammen med åreladning, var værdifuldt for at slippe af med en sygdomsfremkaldende ånd.		90:4.5 (991.4) It was a common method of treatment to rub something magical on an infected or blemished spot on the body, throw the charm away, and supposedly experience a cure. If anyone should chance to pick up the discarded charm, it was believed he would immediately acquire the infection or blemish. It was a long time before herbs and other real medicines were introduced. Massage was developed in connection with incantation, rubbing the spirit out of the body, and was preceded by efforts to rub medicine in, even as moderns attempt to rub liniments in. Cupping and sucking the affected parts, together with bloodletting, were thought to be of value in getting rid of a disease-producing spirit.
90:4.6 (991.5) Da vand var en potent fetich, blev det brugt i behandlingen af mange lidelser. I lang tid troede man, at den ånd, der forårsagede sygdommen, kunne elimineres ved at svede. Dampbade var højt værdsatte, og naturlige varme kilder blomstrede snart op som primitive kursteder. De tidlige mennesker opdagede, at varme kunne lindre smerter; de brugte sollys, friske dyreorganer, varmt ler og varme sten, og mange af disse metoder anvendes stadig. Rytme blev praktiseret i et forsøg på at påvirke ånderne; tom-tom trommer var universelle.		90:4.6 (991.5) Since water was a potent fetish, it was utilized in the treatment of many ailments. For long it was believed that the spirit causing the sickness could be eliminated by sweating. Vapor baths were highly regarded; natural hot springs soon blossomed as primitive health resorts. Early man discovered that heat would relieve pain; he used sunlight, fresh animal organs, hot clay, and hot stones, and many of these methods are still employed. Rhythm was practiced in an effort to influence the spirits; the tom-toms were universal.
90:4.7 (991.6) Blandt nogle mennesker troede man, at sygdom skyldtes en ond sammensværgelse mellem ånder og dyr. Det gav anledning til troen på, at der fandtes et velgørende plantemiddel mod enhver sygdom forårsaget af dyr. De røde mennesker var særligt hengivne over for plante-teorien om universelle midler; de puttede altid en dråbe blod i det rodhul, der var tilbage, når planten blev trukket op.		90:4.7 (991.6) Among some people disease was thought to be caused by a wicked conspiracy between spirits and animals. This gave rise to the belief that there existed a beneficent plant remedy for every animal-caused disease. The red men were especially devoted to the plant theory of universal remedies; they always put a drop of blood in the root hole left when the plant was pulled up.
90:4.8 (991.7) Faste, slankekure og irritationsdæmpende midler blev ofte brugt som afhjælpende foranstaltninger. Menneskelige sekreter, som var decideret magiske, var højt ansete; blod og urin var således blandt de tidligste lægemidler og blev snart suppleret med rødder og forskellige salte. Shamanerne mente, at sygdomsånder kunne drives ud af kroppen med ildelugtende og dårligt smagende medicin. Udrensning blev meget tidligt en rutinemæssig behandling, og værdien af rå kakao og kinin var blandt de tidligste farmaceutiske opdagelser.		90:4.8 (991.7) Fasting, dieting, and counterirritants were often used as remedial measures. Human secretions, being definitely magical, were highly regarded; blood and urine were thus among the earliest medicines and were soon augmented by roots and various salts. The shamans believed that disease spirits could be driven out of the body by foul-smelling and bad-tasting medicines. Purging very early became a routine treatment, and the values of raw cocoa and quinine were among the earliest pharmaceutical discoveries.
90:4.9 (992.1) Grækerne var de første, der udviklede virkelig rationelle metoder til at behandle de syge. Både grækerne og egypterne fik deres medicinske viden fra Eufrat-dalen. Olie og vin var en meget tidlig medicin til behandling af sår; ricinusolie og opium blev brugt af sumererne. Mange af disse gamle og effektive hemmelige midler mistede deres kraft, da de blev kendt; hemmeligholdelse har altid været afgørende for, at bedrageri og overtro kunne udøves med succes. Kun fakta og sandheden søger forståelsens fulde lys og glæder sig over klarhed og oplysning af videnskabelig forskning.		90:4.9 (992.1) The Greeks were the first to evolve truly rational methods of treating the sick. Both the Greeks and the Egyptians received their medical knowledge from the Euphrates valley. Oil and wine was a very early medicine for treating wounds; castor oil and opium were used by the Sumerians. Many of these ancient and effective secret remedies lost their power when they became known; secrecy has always been essential to the successful practice of fraud and superstition. Only facts and truth court the full light of comprehension and rejoice in the illumination and enlightenment of scientific research.
5. Præster og ritualer ^top		5. Priests and Rituals ^top
90:5.1 (992.2) Ritualets essens er perfektion i udførelsen; blandt de vilde skal det praktiseres med nøjagtig præcision. Det er kun, når ritualet er blevet udført korrekt, at ceremonien har overbevisende magt over ånderne. Hvis ritualet er mangelfuldt, vækker det kun gudernes vrede og harme. Da menneskets langsomt udviklende sind opfattede ritualets teknik som den afgørende faktor for dets effektivitet, var det derfor uundgåeligt, at de tidlige shamaner før eller siden skulle udvikle sig til et præsteskab, der var uddannet til at lede den omhyggelige udførelse af ritualet. Og således har endeløse ritualer i titusinder af år hæmmet samfundet og forbandet civilisationen, har været en utålelig byrde for enhver livshandling, ethvert racemæssigt foretagende.		90:5.1 (992.2) The essence of the ritual is the perfection of its performance; among savages it must be practiced with exact precision. It is only when the ritual has been correctly carried out that the ceremony possesses compelling power over the spirits. If the ritual is faulty, it only arouses the anger and resentment of the gods. Therefore, since man’s slowly evolving mind conceived that the technique of ritual was the decisive factor in its efficacy, it was inevitable that the early shamans should sooner or later evolve into a priesthood trained to direct the meticulous practice of the ritual. And so for tens of thousands of years endless rituals have hampered society and cursed civilization, have been an intolerable burden to every act of life, every racial undertaking.
90:5.2 (992.3) Ritualet er en teknik til at helliggøre skikke; ritualet skaber og fastholder myter og bidrager til bevarelsen af sociale og religiøse skikke. Igen er selve ritualet blevet skabt af myter. Ritualer er ofte først sociale, senere bliver de økonomiske og til sidst får de den hellighed og værdighed, der kendetegner religiøse ceremonier. Ritualer kan være personlige eller gruppebaserede—eller begge dele—som illustreret ved bøn, dans og drama.		90:5.2 (992.3) Ritual is the technique of sanctifying custom; ritual creates and perpetuates myths as well as contributing to the preservation of social and religious customs. Again, ritual itself has been fathered by myths. Rituals are often at first social, later becoming economic and finally acquiring the sanctity and dignity of religious ceremonial. Ritual may be personal or group in practice—or both—as illustrated by prayer, dancing, and drama.
90:5.3 (992.4) Ord bliver en del af ritualet, som f.eks. brugen af udtryk som amen og selah. Vanen med at bande og svovle repræsenterer en prostitution af tidligere tiders rituelle gentagelse af hellige navne. Pilgrimsrejser til hellige helligdomme er et meget gammelt ritual. Ritualet voksede derefter til udførlige ceremonier med renselse, udrensning og helliggørelse. Indvielsesceremonierne i de primitive hemmelige stammesamfund var i virkeligheden et primitivt religiøst ritual. De gamle mysteriekulters tilbedelsesteknik var blot én lang udførelse af et akkumuleret religiøst ritual. Ritualerne udviklede sig til sidst til de moderne former for sociale ceremonier og religiøs tilbedelse, som omfatter bøn, sang, oplæsning og andre individuelle og gruppebaserede åndelige hengivelser.		90:5.3 (992.4) Words become a part of ritual, such as the use of terms like amen and selah. The habit of swearing, profanity, represents a prostitution of former ritualistic repetition of holy names. The making of pilgrimages to sacred shrines is a very ancient ritual. The ritual next grew into elaborate ceremonies of purification, cleansing, and sanctification. The initiation ceremonies of the primitive tribal secret societies were in reality a crude religious rite. The worship technique of the olden mystery cults was just one long performance of accumulated religious ritual. Ritual finally developed into the modern types of social ceremonials and religious worship, services embracing prayer, song, responsive reading, and other individual and group spiritual devotions.
90:5.4 (992.5) Præsterne udviklede sig fra shamaner op gennem orakler, spåmænd, sangere, dansere, vejrmagere, vogtere af religiøse relikvier, tempelforvaltere og forudsigere af begivenheder til status som egentlige ledere af religiøs tilbedelse. Til sidst blev embedet arveligt, og der opstod en kontinuerlig præstekaste.		90:5.4 (992.5) The priests evolved from shamans up through oracles, diviners, singers, dancers, weathermakers, guardians of religious relics, temple custodians, and foretellers of events, to the status of actual directors of religious worship. Eventually the office became hereditary; a continuous priestly caste arose.
90:5.5 (992.6) Efterhånden som religionen udviklede sig, begyndte præsterne at specialisere sig i henhold til deres medfødte talenter eller særlige forudsætninger. Nogle blev sangere, andre bønnemagere og atter andre offermagere; senere kom talerne—prædikanterne. Og da religionen blev institutionaliseret, hævdede disse præster, at de “havde himlens nøgler”.		90:5.5 (992.6) As religion evolved, priests began to specialize according to their innate talents or special predilections. Some became singers, others prayers, and still others sacrificers; later came the orators—preachers. And when religion became institutionalized, these priests claimed to “hold the keys of heaven.”
90:5.6 (992.7) Præsterne har altid forsøgt at imponere og ærefrygte almindelige mennesker ved at udføre det religiøse ritual på et gammelt sprog og ved hjælp af forskellige magiske greb for at mystificere de tilbedende og dermed styrke deres egen fromhed og autoritet. Den store fare ved alt dette er, at ritualet har en tendens til at blive en erstatning for religion.		90:5.6 (992.7) The priests have always sought to impress and awe the common people by conducting the religious ritual in an ancient tongue and by sundry magical passes so to mystify the worshipers as to enhance their own piety and authority. The great danger in all this is that the ritual tends to become a substitute for religion.
90:5.7 (993.1) Præsteskaberne har gjort meget for at forsinke den videnskabelige udvikling og hindre åndelige fremskridt, men de har bidraget til at stabilisere civilisationen og til at forbedre visse former for kultur. Men mange moderne præster er ophørt med at fungere som ledere af ritualerne i tilbedelsen af Gud, idet de har vendt deres opmærksomhed mod teologi—forsøget på at definere Gud.		90:5.7 (993.1) The priesthoods have done much to delay scientific development and to hinder spiritual progress, but they have contributed to the stabilization of civilization and to the enhancement of certain kinds of culture. But many modern priests have ceased to function as directors of the ritual of the worship of God, having turned their attention to theology—the attempt to define God.
90:5.8 (993.2) Det benægtes ikke, at præsterne har været en møllesten om halsen på racerne, men de sande religiøse ledere har været uvurderlige til at vise vejen til højere og bedre virkeligheder.		90:5.8 (993.2) It is not denied that the priests have been a millstone about the neck of the races, but the true religious leaders have been invaluable in pointing the way to higher and better realities.
90:5.9 (993.3) [Præsenteret af en Melkisedek fra Nebadon.]		90:5.9 (993.3) [Presented by a Melchizedek of Nebadon.]