Kapitel 101		Paper 101
Religionens Virkelige Natur		The Real Nature of Religion
101:0.1 (1104.1) RELIGIONEN, som en menneskelig oplevelse, spænder fra den udviklende vildes primitive slaveri under frygt op til den sublime og storslåede trosfrihed blandt de civiliserede dødelige, der er mirakuløst bevidste om, at de er den evige Guds sønner.		101:0.1 (1104.1) RELIGION, as a human experience, ranges from the primitive fear slavery of the evolving savage up to the sublime and magnificent faith liberty of those civilized mortals who are superbly conscious of sonship with the eternal God.
101:0.2 (1104.2) Religionen er stamfader til den avancerede etik og moral, der er forbundet med udviklingen af samfundet. Religionen som sådan, er ikke blot en moralsk bevægelse, omend de ydre og sociale manifestationer af religionen er kraftigt påvirket af den etiske og moralske fremdrift af det menneskelige samfund. Religionen udgør altid er inspiration for menneskets udviklende natur, men det er ikke hemmeligheden af denne udvikling.		101:0.2 (1104.2) Religion is the ancestor of the advanced ethics and morals of progressive social evolution. But religion, as such, is not merely a moral movement, albeit the outward and social manifestations of religion are mightily influenced by the ethical and moral momentum of human society. Always is religion the inspiration of man’s evolving nature, but it is not the secret of that evolution.
101:0.3 (1104.3) Religionen, personlighedens overbevisnings tro, kan altid overvinde fortvivlelsens overfladiske modstridende logik født i det ikke-troende materielle sind. Der er virkelig en sand og ægte indre stemme, dette "sande lys, som oplyser hver menneske, der kommer til verden." Denne åndevejledning adskiller sig fra den etiske tilskyndelse fra menneskets samvittighed. Følelsen af religiøs sikkerhed er mere end en følelsesmæssig fornemmelse. Den overbevisning som religionen giver, overstiger sindets fornuft, ja selv logik filosofi. Religion er tro, tillid og sikkerhed.		101:0.3 (1104.3) Religion, the conviction-faith of the personality, can always triumph over the superficially contradictory logic of despair born in the unbelieving material mind. There really is a true and genuine inner voice, that “true light which lights every man who comes into the world.” And this spirit leading is distinct from the ethical prompting of human conscience. The feeling of religious assurance is more than an emotional feeling. The assurance of religion transcends the reason of the mind, even the logic of philosophy. Religion is faith, trust, and assurance.
1. Sand religion ^top		1. True Religion ^top
101:1.1 (1104.4) Sand religion er ikke et system af filosofisk overbevisning, som kan være begrundet og dokumenteret af naturlige beviser, ej heller er det en fantastisk og mystisk oplevelse af ubeskrivelige følelse af ekstase, som kun kan nydes af de romantiske tilhængere af mystik. Religion er ikke et produkt af fornuft, men set indefra, er det helt rimeligt. Religion opstår ikke af den menneskelig logik i filosofi, men som en jordisk oplevelse det er helt logisk. Religion er oplevelsen af guddommelighed i bevidstheden hos et moralsk væsen af evolutionær oprindelse; den repræsenterer ægte oplevelse med evige realiteter i tiden, realiseringen af åndelig tilfredsstillelse, mens man endnu er i kødet.		101:1.1 (1104.4) True religion is not a system of philosophic belief which can be reasoned out and substantiated by natural proofs, neither is it a fantastic and mystic experience of indescribable feelings of ecstasy which can be enjoyed only by the romantic devotees of mysticism. Religion is not the product of reason, but viewed from within, it is altogether reasonable. Religion is not derived from the logic of human philosophy, but as a mortal experience it is altogether logical. Religion is the experiencing of divinity in the consciousness of a moral being of evolutionary origin; it represents true experience with eternal realities in time, the realization of spiritual satisfactions while yet in the flesh.
101:1.2 (1104.5) Tankeretteren har ingen særlig mekanisme, hvorigennem den kan udtrykke sig; der findes ingen mystisk religiøs fakultet til at modtage eller udtrykke religiøse følelser. Disse erfaringer stilles til rådighed via det dødelige sinds naturligt eksisterende mekanisme. Deri ligger en forklaring på Retterens vanskeligheder ved at indgå i direkte kommunikation med det materielle sind, hvor den hele tiden lever.		101:1.2 (1104.5) The Thought Adjuster has no special mechanism through which to gain self-expression; there is no mystic religious faculty for the reception or expression of religious emotions. These experiences are made available through the naturally ordained mechanism of mortal mind. And therein lies one explanation of the Adjuster’s difficulty in engaging in direct communication with the material mind of its constant indwelling.
101:1.3 (1104.6) Den guddommelige ånd kommer i kontakt med det dødelige menneske, ikke gennem følelser eller følelsesmæssig kontakt, men indenfor området af den højeste og mest åndeliggørende tænkning. Det er dine tanker, ikke dine følelser, der fører dig mod Gud. Den guddommelige natur kan kun opfattes med sindets øjne. Men det sind, der virkelig udskiller Gud, hører den iboende Retter, er det rene sind. "Uden hellighed får intet menneske Herren at se." Sådan indre og åndeligt fællesskab kaldes åndelig indsigt. Sådanne religiøse erfaringer skyldes indvirkningen på menneskets sind, som Retteren og Sandhedens Ånd opnår i kombinerede operationer, når de fungerer blandt og på de idéer, idealer, indsigter og ånds bestræbelse hos de udviklende Guds sønner.		101:1.3 (1104.6) The divine spirit makes contact with mortal man, not by feelings or emotions, but in the realm of the highest and most spiritualized thinking. It is your thoughts, not your feelings, that lead you Godward. The divine nature may be perceived only with the eyes of the mind. But the mind that really discerns God, hears the indwelling Adjuster, is the pure mind. “Without holiness no man may see the Lord.” All such inner and spiritual communion is termed spiritual insight. Such religious experiences result from the impress made upon the mind of man by the combined operations of the Adjuster and the Spirit of Truth as they function amid and upon the ideas, ideals, insights, and spirit strivings of the evolving sons of God.
101:1.4 (1105.1) Religionen lever og er i fremgang, ikke ved syn og følelse, men snarere ved tro og indsigt. Den består ikke i opdagelsen af nye kendsgerninger eller konstateringen af en unik oplevelse, men snarere i opdagelsen af nye og åndelige betydninger i fakta som allerede er velkendte for menneskeheden. Den højeste religiøse oplevelse er ikke afhængig af hvad der hændt tidligere af tro, tradition eller nogen autoritet; religionen er heller ikke et resultat af sublime følelser og rent mystiske følelser. Snarere er den en uendeligt dyb og ægte oplevelse af åndelig fællesskab med de ånds påvirkninger, der bor i det menneskelige sind, og i det omfang at en sådan oplevelse kan defineres i psykologiske termer, er den simpelthen oplevelsen af at opleve virkeligheden af at tro på Gud som en virkelighed i en sådan rent personlig oplevelse.		101:1.4 (1105.1) Religion lives and prospers, then, not by sight and feeling, but rather by faith and insight. It consists not in the discovery of new facts or in the finding of a unique experience, but rather in the discovery of new and spiritual meanings in facts already well known to mankind. The highest religious experience is not dependent on prior acts of belief, tradition, and authority; neither is religion the offspring of sublime feelings and purely mystical emotions. It is, rather, a profoundly deep and actual experience of spiritual communion with the spirit influences resident within the human mind, and as far as such an experience is definable in terms of psychology, it is simply the experience of experiencing the reality of believing in God as the reality of such a purely personal experience.
101:1.5 (1105.2) Selvom religionen ikke er et resultat af rationalistiske spekulationer om et materiel kosmologi, er den ikke desto mindre en skabelse af en helt rationel indsigt, som har sin oprindelse i det menneskelige sinds oplevelse. Religionen er ikke født af mystiske meditationer eller isolerede overvejelser, om end det er stadig mere eller mindre mystisk og altid udefinerbart og uforklarligt i form af rent intellektuel fornuft og filosofisk logik. Den sande religions kim har sin oprindelse i området af menneskets moralske bevidsthed, og de er åbenbaret i væksten af menneskets åndelige indsigt, evnen af den menneskelige personlighed, der opstår som en konsekvens af tilstedeværelsen af den gudsåbenbarende Tankeretters tilstedeværelse i de dødeliges gudshungrende sind.		101:1.5 (1105.2) While religion is not the product of the rationalistic speculations of a material cosmology, it is, nonetheless, the creation of a wholly rational insight which originates in man’s mind-experience. Religion is born neither of mystic meditations nor of isolated contemplations, albeit it is ever more or less mysterious and always indefinable and inexplicable in terms of purely intellectual reason and philosophic logic. The germs of true religion originate in the domain of man’s moral consciousness, and they are revealed in the growth of man’s spiritual insight, that faculty of human personality which accrues as a consequence of the presence of the God-revealing Thought Adjuster in the God-hungry mortal mind.
101:1.6 (1105.3) Tro forener moralsk indsigt med samvittighedsfuld forskelsbehandling af værdier, og den tidligere eksisterende evolutionære pligtfølelse fuldender den sand religions oprindelseshistorie. Religiøs erfaring resulterer i sidste ende i en slags bevidsthed om Gud og en utvivlsom sikkerhed af den troende personligheds overlevelse.		101:1.6 (1105.3) Faith unites moral insight with conscientious discriminations of values, and the pre-existent evolutionary sense of duty completes the ancestry of true religion. The experience of religion eventually results in the certain consciousness of God and in the undoubted assurance of the survival of the believing personality.
101:1.7 (1105.4) Således kan man ses, at religiøse længsler og åndelige drifter ikke er af en sådan slags, der kun fører mennesket til at ville tro på Gud, men snarere er de af en sådan natur og kraft, til at påvirke mennesker dybt i overbevisningen om, at de burde tror på Gud. Den evolutionære pligtfølelse og de forpligtelser, der følger af åbenbarelsens oplysning, gør et så dybt indtryk på menneskets moralske natur, at det endelig når det mentale synspunkt og den åndelige holdning, hvor det konkluderer, at det ikke har ret til ikke at tro på Gud. Sådanne oplyste og disciplinerede individers højere og superfilosofiske visdom får dem i sidste ende til at indse, at hvis man tvivler på Gud eller har mistillid til hans godhed, så vil det være usandt til det mest virkelige og dybeste i det menneskelige sind og sjæl - den guddommelige Retter.		101:1.7 (1105.4) Thus it may be seen that religious longings and spiritual urges are not of such a nature as would merely lead men to want to believe in God, but rather are they of such nature and power that men are profoundly impressed with the conviction that they ought to believe in God. The sense of evolutionary duty and the obligations consequent upon the illumination of revelation make such a profound impression upon man’s moral nature that he finally reaches that position of mind and that attitude of soul where he concludes that he has no right not to believe in God. The higher and superphilosophic wisdom of such enlightened and disciplined individuals ultimately instructs them that to doubt God or distrust his goodness would be to prove untrue to the realest and deepest thing within the human mind and soul—the divine Adjuster.
2. Religionen som et faktum ^top		2. The Fact of Religion ^top
101:2.1 (1105.5) Religionen som en kendsgerning bygger udelukkende på rationelle og almindelige menneskers religiøse oplevelse. Kun i den forstand, kan religion nogensinde betragtes som videnskabelig eller endda psykologisk. Beviset for, at åbenbaring er åbenbaring er den samme kendsgerning af menneskelig erfaring: det faktum, at åbenbaringen faktisk syntetisere naturvidenskab og religionsteologi, som tilsyneladende går i forskellige retninger, til en sammenhængende og logisk univers filosofi, en koordineret og ubrudt forklaring af både videnskab og religion, og således skaber sindsharmoni og åndens tilfredsstillelse i menneskelig erfaring som giver svar på spørgsmålene om det dødelige sind, som længes efter at vide, hvordan den Uendelige realiserer sin vilje og planer i stof, med sindene og på ånden.		101:2.1 (1105.5) The fact of religion consists wholly in the religious experience of rational and average human beings. And this is the only sense in which religion can ever be regarded as scientific or even psychological. The proof that revelation is revelation is this same fact of human experience: the fact that revelation does synthesize the apparently divergent sciences of nature and the theology of religion into a consistent and logical universe philosophy, a co-ordinated and unbroken explanation of both science and religion, thus creating a harmony of mind and satisfaction of spirit which answers in human experience those questionings of the mortal mind which craves to know how the Infinite works out his will and plans in matter, with minds, and on spirit.
101:2.2 (1106.1) Årsagen er videnskabens metode; tro er religionens metode; logik er den procedure som filosofien forsøger sig med. Åbenbaring kompenserer for fraværet af morontia synspunkt gennem at tilbyde en procedure for gennem mægling i sindet, at opnå enighed i forståelsen af materiens og åndens virkelighed og relationer. En sand åbenbaring gør aldrig videnskab unaturlig, religion urimelig, eller filosofi ulogisk.		101:2.2 (1106.1) Reason is the method of science; faith is the method of religion; logic is the attempted technique of philosophy. Revelation compensates for the absence of the morontia viewpoint by providing a technique for achieving unity in the comprehension of the reality and relationships of matter and spirit by the mediation of mind. And true revelation never renders science unnatural, religion unreasonable, or philosophy illogical.
101:2.3 (1106.2) Årsag kan gennem videnskabens studier, fører tilbage gennem naturen til en første årsag, men det kræver religiøs tro at omdanne videnskabens første årsag til en frelsende Gud. Det kræver yderligere åbenbaring for at bekræfte en sådan tro, en sådan åndelig indsigt.		101:2.3 (1106.2) Reason, through the study of science, may lead back through nature to a First Cause, but it requires religious faith to transform the First Cause of science into a God of salvation; and revelation is further required for the validation of such a faith, such spiritual insight.
101:2.4 (1106.3) Der er to grundlæggende årsager til at tro på en Gud, der fremmer menneskets overlevelse:		101:2.4 (1106.3) There are two basic reasons for believing in a God who fosters human survival:
101:2.5 (1106.4) 1. Menneskelig erfaring, personlig sikkerhed, håb og tillid som på en eller anden måde er registreret og indledt af den iboende Tankeretter.		101:2.5 (1106.4) 1. Human experience, personal assurance, the somehow registered hope and trust initiated by the indwelling Thought Adjuster.
101:2.6 (1106.5) 2. Sandhedens åbenbaring, enten ved direkte personlig tjeneste af Sandhedens Ånd, gennem de guddommelige Sønners overdragelse til verdener, eller gennem åbenbaringer af det skrevne ord.		101:2.6 (1106.5) 2. The revelation of truth, whether by direct personal ministry of the Spirit of Truth, by the world bestowal of divine Sons, or through the revelations of the written word.
101:2.7 (1106.6) Videnskaben afslutter sine rationelle søgen med hypotesen om en første årsag. Religionen hviler ikke på vingerne af tro, indtil den er sikker på en frelsende Gud. Den udslagsgivende undersøgelse af videnskaben antyder logisk virkelighed og eksistensen af en Absolut. Religionen tror uforbeholdent på eksistensen og virkeligheden af en Gud, som fremmer personlighedens overlevelse. Det som metafysikken helt undlader at gøre, og som selv filosofi delvis undlader at gøre, det gør åbenbarelsen; det vil sige, at den bekræfter, at videnskabens første årsag og religionens frelsende Gud er en og samme Guddom.		101:2.7 (1106.6) Science ends its reason-search in the hypothesis of a First Cause. Religion does not stop in its flight of faith until it is sure of a God of salvation. The discriminating study of science logically suggests the reality and existence of an Absolute. Religion believes unreservedly in the existence and reality of a God who fosters personality survival. What metaphysics fails utterly in doing, and what even philosophy fails partially in doing, revelation does; that is, affirms that this First Cause of science and religion’s God of salvation are one and the same Deity.
101:2.8 (1106.7) Årsagen er beviset for videnskaben, tro bevis for religionen, logik bevis for filosofi, men åbenbaring bekræftes kun af menneskelig erfaring. Videnskaben giver viden; religion medfører lykke; filosofien fører til sammenhold; åbenbaring bekræfter den erfaringsmæssige harmoni af denne treenige tilgang til den universelle virkelighed.		101:2.8 (1106.7) Reason is the proof of science, faith the proof of religion, logic the proof of philosophy, but revelation is validated only by human experience. Science yields knowledge; religion yields happiness; philosophy yields unity; revelation confirms the experiential harmony of this triune approach to universal reality.
101:2.9 (1106.8) Betragtningen af naturen kan kun afsløre en Gud i naturen, en bevægelse af Gud. I naturen er der kun materie, bevægelse og animering - liv. Materie plus energi, forekommer under visse livsformer, men mens livet i naturen, således som fænomen er relativt kontinuerligt, så er det helt forbigående for individerne. Naturen giver ikke grundlag for en logisk tro på overlevelse af den menneskelige personlighed. Det religiøse menneske, der finder Gud i naturen har allerede fundet den samme personlige Gud i sin egen sjæl.		101:2.9 (1106.8) The contemplation of nature can only reveal a God of nature, a God of motion. Nature exhibits only matter, motion, and animation—life. Matter plus energy, under certain conditions, is manifested in living forms, but while natural life is thus relatively continuous as a phenomenon, it is wholly transient as to individualities. Nature does not afford ground for logical belief in human-personality survival. The religious man who finds God in nature has already and first found this same personal God in his own soul.
101:2.10 (1106.9) Tro afslører Gud i sjælen. Åbenbaring, morontiaindsigtens erstatning på en evolutionær verden, gør det muligt for mennesket at se den samme Gud i naturen, som troen åbenbarer i dets sjæl. Således lykkes det åbenbaringen at bygge bro over kløften mellem det materielle og det åndelige, selv mellem den skabte og Skaberen, mellem mennesket og Gud.		101:2.10 (1106.9) Faith reveals God in the soul. Revelation, the substitute for morontia insight on an evolutionary world, enables man to see the same God in nature that faith exhibits in his soul. Thus does revelation successfully bridge the gulf between the material and the spiritual, even between the creature and the Creator, between man and God.
101:2.11 (1107.1) Betragtningen af naturen viser logisk i retning af intelligent vejledning, selv et levende tilsyn, men det afslører ikke på nogen tilfredsstillende måde en personlig Gud. På den anden side, viser naturen intet, der udelukker universet fra at blive betragtet som en skabelse af religionens Gud. Gud kan ikke findes alene gennem naturen, men når mennesket ellers har fundet ham, bliver studiet af naturen helt i overensstemmelse med en højere og mere åndelige fortolkning af universet.		101:2.11 (1107.1) The contemplation of nature does logically point in the direction of intelligent guidance, even living supervision, but it does not in any satisfactory manner reveal a personal God. On the other hand, nature discloses nothing which would preclude the universe from being looked upon as the handiwork of the God of religion. God cannot be found through nature alone, but man having otherwise found him, the study of nature becomes wholly consistent with a higher and more spiritual interpretation of the universe.
101:2.12 (1107.2) Åbenbaring som en epokegørende fænomen er periodisk; som en personlig menneskelig oplevelse sker det hele tiden. Guddommeligheden fungerer i den dødeliges personlighed som en Retter-gave fra Faderen, som Sandhedens Ånd fra Sønnen og som Helligånden fra Universets Ånd, og disse tre overnaturlige gaver er forenet i menneskets erfaringsmæssige udvikling, som den Højestes tjeneste.		101:2.12 (1107.2) Revelation as an epochal phenomenon is periodic; as a personal human experience it is continuous. Divinity functions in mortal personality as the Adjuster gift of the Father, as the Spirit of Truth of the Son, and as the Holy Spirit of the Universe Spirit, while these three supermortal endowments are unified in human experiential evolution as the ministry of the Supreme.
101:2.13 (1107.3) Sand religion er et indblik i virkeligheden, troens frugter af den moralske bevidsthed, og ikke bare en intellektuel samtykke af enhver samling af dogmatiske doktriner. Sand religion består i oplevelsen, at "Ånden selv vidner sammen med vores ånd, at vi er Guds børn." Religionen består ikke af teologiske udsagn, men af åndelig indsigt og ophøjethed om sjælens tillid.		101:2.13 (1107.3) True religion is an insight into reality, the faith-child of the moral consciousness, and not a mere intellectual assent to any body of dogmatic doctrines. True religion consists in the experience that “the Spirit itself bears witness with our spirit that we are the children of God.” Religion consists not in theologic propositions but in spiritual insight and the sublimity of the soul’s trust.
101:2.14 (1107.4) Din dybeste natur - den guddommelige Retter - skaber i dig en sult og tørst efter retfærdighed, en vis trang til guddommelig perfektion. Religionen er den troshandling, der anerkender denne indre trang til guddommelig opnåelse; og dermed frembringes sjælens tillid og sikkerhed, som du bliver bevidst om som vejen til frelse, en procedure for overlevelse af personlighed og alle de værdier, som du er kommet til at betragte som værende sande og gode.		101:2.14 (1107.4) Your deepest nature—the divine Adjuster—creates within you a hunger and thirst for righteousness, a certain craving for divine perfection. Religion is the faith act of the recognition of this inner urge to divine attainment; and thus is brought about that soul trust and assurance of which you become conscious as the way of salvation, the technique of the survival of personality and all those values which you have come to look upon as being true and good.
101:2.15 (1107.5) Opfattelsen af religion har aldrig været og vil aldrig blive, afhængig af stor læring eller klog logik. Det er åndelig indsigt, og dette er netop grunden til, at nogle af verdens største religiøse lærere, selv profeterne, undertiden har haft så lidt af verdens visdom. Den religiøse tro er tilgængelig for de lærde som ulærde.		101:2.15 (1107.5) The realization of religion never has been, and never will be, dependent on great learning or clever logic. It is spiritual insight, and that is just the reason why some of the world’s greatest religious teachers, even the prophets, have sometimes possessed so little of the wisdom of the world. Religious faith is available alike to the learned and the unlearned.
101:2.16 (1107.6) Religionen skal altid være sin egen kritiker og dommer; den kan aldrig observeres, meget mindre forstås, udefra. Din eneste sikkerhed for en personlig Gud består i din egen indsigt i din tro på, og erfaring med, åndelige ting. For alle dine medmennesker, der har haft en lignende oplevelse, er det ikke nødvendigt med argumenter om Guds personlighed eller virkelighed mens alle andre mennesker, der således ikke er sikker på Gud kan intet tænkeligt argument nogensinde være virkelig overbevisende.		101:2.16 (1107.6) Religion must ever be its own critic and judge; it can never be observed, much less understood, from the outside. Your only assurance of a personal God consists in your own insight as to your belief in, and experience with, things spiritual. To all of your fellows who have had a similar experience, no argument about the personality or reality of God is necessary, while to all other men who are not thus sure of God no possible argument could ever be truly convincing.
101:2.17 (1107.7) Psykologi kan faktisk forsøge at studere fænomenet som gælder religiøse reaktioner på det sociale miljø, men den kan aldrig håbe på at trænge ind i religionens reelle og indre motiver og funktioner. Kun teologi, troens verden og åbenbaringsprocessen, kan tillade sig en form for intelligent hensyn til den religiøse oplevelses natur og indhold.		101:2.17 (1107.7) Psychology may indeed attempt to study the phenomena of religious reactions to the social environment, but never can it hope to penetrate to the real and inner motives and workings of religion. Only theology, the province of faith and the technique of revelation, can afford any sort of intelligent account of the nature and content of religious experience.
3. Religionens kendetegn ^top		3. The Characteristics of Religion ^top
101:3.1 (1107.8) Religion er så vigtigt, at den fortsætter i mangel af læring. Den lever på trods af sin forurening med fejlagtige kosmologier og falske filosofier; den overlever selv metafysikkens forvirring. I og gennem alle religionens historiske omskiftelser består det, som har afgørende betydning for menneskets fremskridt og overlevelse: den etiske samvittighed og den moralske bevidsthed.		101:3.1 (1107.8) Religion is so vital that it persists in the absence of learning. It lives in spite of its contamination with erroneous cosmologies and false philosophies; it survives even the confusion of metaphysics. In and through all the historic vicissitudes of religion there ever persists that which is indispensable to human progress and survival: the ethical conscience and the moral consciousness.
101:3.2 (1108.1) Trosindsigt, eller åndelig intuition, er en fælles gave fra det kosmiske sind i samarbejde med Tankeretteren, som er Faderens gave til mennesket. Åndelig årsag, sjælens intelligens, er en gave fra Helligånden, den Skabende Åndens gave til mennesket. Åndelig filosofi, visdom om åndelige virkeligheder, er en gave fra Sandhedens Ånd, den kombinerede gave af overdragelsens Sønner til menneskenes børn. Koordinering og den gensidige sammenslutning af disse åndelige gaver gør mennesket til en åndspersonlighed med hensyn til dets potentielle skæbne.		101:3.2 (1108.1) Faith-insight, or spiritual intuition, is the endowment of the cosmic mind in association with the Thought Adjuster, which is the Father’s gift to man. Spiritual reason, soul intelligence, is the endowment of the Holy Spirit, the Creative Spirit’s gift to man. Spiritual philosophy, the wisdom of spirit realities, is the endowment of the Spirit of Truth, the combined gift of the bestowal Sons to the children of men. And the co-ordination and interassociation of these spirit endowments constitute man a spirit personality in potential destiny.
101:3.3 (1108.2) Det er denne samme åndspersonlighed, i primitiv og embryonal form, som i Retterens besiddelse overlever den naturlige fysiske død. Dette sammensatte væsen af åndelig oprindelse i forbindelse med menneskelig erfaring har ved hjælp af den levende vej, som de guddommelige Sønner har arrangeret med evnen til at overleve (i Retterens varetægt) opløsningen af det materielle selv i sindet og materie, når sådan et forbigående partnerskab mellem det materielle og det åndelige er fraskilt ved ophør af livsbekræftende bevægelse.		101:3.3 (1108.2) It is this same spirit personality, in primitive and embryonic form, the Adjuster possession of which survives the natural death in the flesh. This composite entity of spirit origin in association with human experience is enabled, by means of the living way provided by the divine Sons, to survive (in Adjuster custody) the dissolution of the material self of mind and matter when such a transient partnership of the material and the spiritual is divorced by the cessation of vital motion.
101:3.4 (1108.3) Gennem religiøs tro åbenbarer menneskets sjæl sig og manifesterer den potentielle guddommelighed i sin spirende natur gennem den karakteristiske måde, hvorpå den fremkalder den dødelige personlighed til at reagere på visse prøvende intellektuelle og sociale test situationer. Ægte åndelig tro (sand moralsk bevidsthed) er åbenbaret i, at den:		101:3.4 (1108.3) Through religious faith the soul of man reveals itself and demonstrates the potential divinity of its emerging nature by the characteristic manner in which it induces the mortal personality to react to certain trying intellectual and testing social situations. Genuine spiritual faith (true moral consciousness) is revealed in that it:
101:3.5 (1108.4) 1. Forårsager etik og moral til at gøre fremskridt på trods af iboende og ugunstige animalistiske tendenser.		101:3.5 (1108.4) 1. Causes ethics and morals to progress despite inherent and adverse animalistic tendencies.
101:3.6 (1108.5) 2. Giver en sublim tillid til Guds godhed selv i lyset af bitter skuffelse og knusende nederlag.		101:3.6 (1108.5) 2. Produces a sublime trust in the goodness of God even in the face of bitter disappointment and crushing defeat.
101:3.7 (1108.6) 3. Genererer enestående mod og selvtillid til trods for naturlig modgang og fysisk katastrofe.		101:3.7 (1108.6) 3. Generates profound courage and confidence despite natural adversity and physical calamity.
101:3.8 (1108.7) 4. Demonstrerer en uforklarlig balance og opretholdelser ro trods forvirrende sygdomme og endda akut fysisk lidelse.		101:3.8 (1108.7) 4. Exhibits inexplicable poise and sustaining tranquillity notwithstanding baffling diseases and even acute physical suffering.
101:3.9 (1108.8) 5. Opretholder en mystisk selvbeherskelse og fatning af personligheden i direkte konfrontation med mishandling og groveste uretfærdighed.		101:3.9 (1108.8) 5. Maintains a mysterious poise and composure of personality in the face of maltreatment and the rankest injustice.
101:3.10 (1108.9) 6. Bevarer en guddommelig tillid om en endelig sejr på trods af grusomheder i en tilsyneladende blind skæbne og på trods af naturkræfternes indlysende, fuldstændig ligegyldighed overfor menneskelig velfærd.		101:3.10 (1108.9) 6. Maintains a divine trust in ultimate victory in spite of the cruelties of seemingly blind fate and the apparent utter indifference of natural forces to human welfare.
101:3.11 (1108.10) 7. Fastholder fortsat en urokkelig tro på Gud på trods af alle modsatte beviser på logik og modstår med succes alle andre intellektuelle spidsfindigheder.		101:3.11 (1108.10) 7. Persists in the unswerving belief in God despite all contrary demonstrations of logic and successfully withstands all other intellectual sophistries.
101:3.12 (1108.11) 8. Fortsætter med at udvise uforfærdet tro på sjælens overlevelse uberørt af den falske videnskabs vildledende lære og overbevisende vrangforestillinger af usund filosofi.		101:3.12 (1108.11) 8. Continues to exhibit undaunted faith in the soul’s survival regardless of the deceptive teachings of false science and the persuasive delusions of unsound philosophy.
101:3.13 (1108.12) 9. Lever og vinder sejre uanset den knusende overbelastning af de komplekse og partielle civilisationer i moderne tid.		101:3.13 (1108.12) 9. Lives and triumphs irrespective of the crushing overload of the complex and partial civilizations of modern times.
101:3.14 (1108.13) 10. Bidrager til altruismens fortsatte eksistens på trods af den menneskelige egoisme, sociale modsætninger, industrielle grådigheder, og forkerte politiske justeringer.		101:3.14 (1108.13) 10. Contributes to the continued survival of altruism in spite of human selfishness, social antagonisms, industrial greeds, and political maladjustments.
101:3.15 (1108.14) 11. Holder fast ved en sublim tro på universets enhed og guddommelig vejledning uanset den forvirrende tilstedeværelse af ondskab og synd.		101:3.15 (1108.14) 11. Steadfastly adheres to a sublime belief in universe unity and divine guidance regardless of the perplexing presence of evil and sin.
101:3.16 (1108.15) 12. Fortsætter med at tilbede Gud på trods af alt og alle. Vover endda at erklære, "Selvom han slå mig ihjel, alligevel vil jeg tjene ham."		101:3.16 (1108.15) 12. Goes right on worshiping God in spite of anything and everything. Dares to declare, “Even though he slay me, yet will I serve him.”
101:3.17 (1108.16) Vi ved således, at mennesket gennem tre fænomener, har en guddommelig ånd eller ånder i sit indre: for det første, ved personlig oplevelse - religiøse tro; for det andet ved åbenbaring - personlig og racemæssige; og for det tredje gennem den fantastiske demonstration af ekstraordinære og unaturlige reaktioner på sit materiale miljøet som er illustreret i de foregående tolv betragtninger, der præger ånden i de faktiske og prøvende situationer med ægte menneskelige eksistens. Og der er stadig andre eksempler.		101:3.17 (1108.16) We know, then, by three phenomena, that man has a divine spirit or spirits dwelling within him: first, by personal experience—religious faith; second, by revelation—personal and racial; and third, by the amazing exhibition of such extraordinary and unnatural reactions to his material environment as are illustrated by the foregoing recital of twelve spiritlike performances in the presence of the actual and trying situations of real human existence. And there are still others.
101:3.18 (1109.1) Det er netop sådan en vital og energisk præstation af tro indenfor religionens område, der giver det dødelige menneske retten til at bekræfte den personlige besiddelse og åndelige virkelighed, som den højeste gave af den menneskelige natur, den religiøse oplevelse.		101:3.18 (1109.1) And it is just such a vital and vigorous performance of faith in the domain of religion that entitles mortal man to affirm the personal possession and spiritual reality of that crowning endowment of human nature, religious experience.
4. Åbenbaringens begrænsninger ^top		4. The Limitations of Revelation ^top
101:4.1 (1109.2) Fordi jeres verden er generelt uvidende om oprindelsen, selv fysiske oprindelse, har det vist sig klogt fra tid til anden at give undervisning i kosmologi. Altid har dette skabt problemer for fremtiden. Åbenbaringslovene hæmmer os i høj grad af deres forbud til at formidle ufortjent eller for tidlig viden. Enhver kosmologi som præsenteres som en del af åbenbaret religion er bestemt til at blive forældet på meget kort tid. Derfor er de fremtidige studerende af en sådan åbenbaring fristet til at kassere ethvert element af ægte religiøs sandhed, som den kan indeholde, fordi de opdager indlysende fejl i de tilhørende kosmologier, der er præsenteret.		101:4.1 (1109.2) Because your world is generally ignorant of origins, even of physical origins, it has appeared to be wise from time to time to provide instruction in cosmology. And always has this made trouble for the future. The laws of revelation hamper us greatly by their proscription of the impartation of unearned or premature knowledge. Any cosmology presented as a part of revealed religion is destined to be outgrown in a very short time. Accordingly, future students of such a revelation are tempted to discard any element of genuine religious truth it may contain because they discover errors on the face of the associated cosmologies therein presented.
101:4.2 (1109.3) Menneskeheden bør forstå, at vi, der deltager i åbenbaringen af sandheden, er meget strengt begrænset af instrukser fra vores overordnede. Vi har ikke frihed til at forudse de videnskabelige opdagelser indenfor de næste tusind år. Åbenbarerne skal handle i overensstemmelse med de anvisninger, som udgør en del af åbenbaringsmandatet. Vi ser ingen måde at overvinde denne vanskelighed, nu eller engang i fremtiden. Vi ved udmærket, at mens de historiske fakta og religiøse sandheder, som indgår i denne serie af afslørende præsentationer vil forblive registreret gennem tiderne der kommer, så vil mange af vore udsagn om de fysiske videnskaber inden for nogle få år kræve en revision som konsekvens af yderligere videnskabelige udvikling og nye opdagelser. Vi kan allerede nu forudse disse nye udviklinger, men vi er forbudt at medtage sådanne menneskeligt uopdagede fakta i åbenbaringsoptegnelserne. Lad det være klart, at åbenbaringer ikke nødvendigvis er inspireret. Kosmologien af disse åbenbaringer er ikke inspireret. Den er begrænset af vores tilladelse til koordinering og sortering af nutidens viden. Mens guddommelig eller åndelig indsigt er en gave, skal menneskelig visdom udvikle sig.		101:4.2 (1109.3) Mankind should understand that we who participate in the revelation of truth are very rigorously limited by the instructions of our superiors. We are not at liberty to anticipate the scientific discoveries of a thousand years. Revelators must act in accordance with the instructions which form a part of the revelation mandate. We see no way of overcoming this difficulty, either now or at any future time. We full well know that, while the historic facts and religious truths of this series of revelatory presentations will stand on the records of the ages to come, within a few short years many of our statements regarding the physical sciences will stand in need of revision in consequence of additional scientific developments and new discoveries. These new developments we even now foresee, but we are forbidden to include such humanly undiscovered facts in the revelatory records. Let it be made clear that revelations are not necessarily inspired. The cosmology of these revelations is not inspired. It is limited by our permission for the co-ordination and sorting of present-day knowledge. While divine or spiritual insight is a gift, human wisdom must evolve.
101:4.3 (1109.4) Sandheden er altid en åbenbaring: selvåbenbarelse når den viser sig som et resultat af det arbejde, som den iboende Retter udføre; epokegørende åbenbaring, når den præsenteres på foranledning af en anden himmelsk repræsentation, gruppe eller personlighed.		101:4.3 (1109.4) Truth is always a revelation: autorevelation when it emerges as a result of the work of the indwelling Adjuster; epochal revelation when it is presented by the function of some other celestial agency, group, or personality.
101:4.4 (1109.5) I sidste ende, er religionen bedømt på sine frugter som den frembringer, i henhold til den måde og i hvilket omfang den udviser sin egen iboende og guddommelig topkvalitet.		101:4.4 (1109.5) In the last analysis, religion is to be judged by its fruits, according to the manner and the extent to which it exhibits its own inherent and divine excellence.
101:4.5 (1109.6) Sandheden kan kun være relativt inspireret, selvom åbenbaring altid er et åndeligt fænomen. Selvom udsagnene med henvisning til kosmologi aldrig er inspireret, så er sådanne afsløringer af enorm værdi i, at de i det mindste for en tid afklare viden ved:		101:4.5 (1109.6) Truth may be but relatively inspired, even though revelation is invariably a spiritual phenomenon. While statements with reference to cosmology are never inspired, such revelations are of immense value in that they at least transiently clarify knowledge by:
101:4.6 (1109.7) 1. Formindsker forvirring ved den autoritative fjernelse af fejl.		101:4.6 (1109.7) 1. The reduction of confusion by the authoritative elimination of error.
101:4.7 (1109.8) 2. Koordiner kendsgerninger og observationer som er kendte, eller snart vil være.		101:4.7 (1109.8) 2. The co-ordination of known or about-to-be-known facts and observations.
101:4.8 (1110.1) 3. Restaurering af vigtige dele af tabt viden om epokegørende begivenheder i en fjern fortid.		101:4.8 (1110.1) 3. The restoration of important bits of lost knowledge concerning epochal transactions in the distant past.
101:4.9 (1110.2) 4. Formidler oplysninger til at udfylde væsentlige huller i viden, der ellers er optjent.		101:4.9 (1110.2) 4. The supplying of information which will fill in vital missing gaps in otherwise earned knowledge.
101:4.10 (1110.3) 5. Præsenterer kosmiske data på en måde, der fremhæver det åndelige budskab, som ellers indgår i åbenbaringen.		101:4.10 (1110.3) 5. Presenting cosmic data in such a manner as to illuminate the spiritual teachings contained in the accompanying revelation.
5. Religionen udvidet af åbenbaringen ^top		5. Religion Expanded by Revelation ^top
101:5.1 (1110.4) Åbenbaring er en teknik, hvor tidsalder efter tidsalder af tid spares i det nødvendige arbejde med at frasortere og sigte evolutionens fejlopfattelser ud af sandheder erhvervet af sindet.		101:5.1 (1110.4) Revelation is a technique whereby ages upon ages of time are saved in the necessary work of sorting and sifting the errors of evolution from the truths of spirit acquirement.
101:5.2 (1110.5) Videnskaben har at gøre med fakta; religionen beskæftiger sig kun med værdier. Gennem oplyst filosofi bestræbelser sindet sig på at forene betydningerne af både fakta og værdier, og dermed nå frem til et koncept af fuldstændig virkelighed. Husk, at videnskaben er kundskabens domæne, filosofi er visdommens verden, og religionen er trosoplevelsens sfære. Religionen præsenterer ikke desto mindre, to faser af manifestation:		101:5.2 (1110.5) Science deals with facts; religion is concerned only with values. Through enlightened philosophy the mind endeavors to unite the meanings of both facts and values, thereby arriving at a concept of complete reality. Remember that science is the domain of knowledge, philosophy the realm of wisdom, and religion the sphere of the faith experience. But religion, nonetheless, presents two phases of manifestation:
101:5.3 (1110.6) 1. Udviklingsbaseret religion. De erfaringer, der involverer en primitiv tilbedelse, den religion, der er afledt af sindet.		101:5.3 (1110.6) 1. Evolutionary religion. The experience of primitive worship, the religion which is a mind derivative.
101:5.4 (1110.7) 2. Åbenbaret religion. Universets holdning, som er afledt af ånden. Overbevisningen om, og troen på, at de evige realiteter bevares, at personligheden overlever, og at man til sidst når frem til den kosmiske guddom, hvis formål har gjort alt dette muligt. Det indgår som en del af universets plan for udviklingsbaseret religion, at den før eller senere, er bestemt til at modtage den åndelige udvidelse som åbenbarelsen bringer.		101:5.4 (1110.7) 2. Revealed religion. The universe attitude which is a spirit derivative; the assurance of, and belief in, the conservation of eternal realities, the survival of personality, and the eventual attainment of the cosmic Deity, whose purpose has made all this possible. It is a part of the plan of the universe that, sooner or later, evolutionary religion is destined to receive the spiritual expansion of revelation.
101:5.5 (1110.8) Både videnskaben og religionen starter med den antagelse at der er visse generelt accepterede baser for logiske slutninger. Filosofien må ligeledes tage udgangspunkt i den antagelse at tre ting er virkelige:		101:5.5 (1110.8) Both science and religion start out with the assumption of certain generally accepted bases for logical deductions. So, also, must philosophy start its career upon the assumption of the reality of three things:
101:5.6 (1110.9) 1. Den materielle krop.		101:5.6 (1110.9) 1. The material body.
101:5.7 (1110.10) 2. Den overmaterielle fase af mennesket, sjælen eller endda den iboende ånd.		101:5.7 (1110.10) 2. The supermaterial phase of the human being, the soul or even the indwelling spirit.
101:5.8 (1110.11) 3. Det menneskelige sind, mekanismen for kommunikation og forbindelse mellem ånd og materie, mellem det materielle og det åndelige.		101:5.8 (1110.11) 3. The human mind, the mechanism for intercommunication and interassociation between spirit and matter, between the material and the spiritual.
101:5.9 (1110.12) Forskere samler fakta, filosoffer koordinerer idéer, mens profeter ophøjer idealer. Fornemmelse og følelser er ufravigelige ledsagefænomener til religionen, men de er ikke religion. Religion kan være følelsen af oplevelse, men det er næppe oplevelsen af følelse. Hverken logik (rationalisering) eller følelser (fornemmelse) er væsentlige dele af religiøs oplevelse, selv om begge skiftevis kan være forbundet med trosudøvelse til fremme af åndelig indsigt i virkeligheden, i henhold til den enkelte sinds status og temperamentsfulde tendens.		101:5.9 (1110.12) Scientists assemble facts, philosophers co-ordinate ideas, while prophets exalt ideals. Feeling and emotion are invariable concomitants of religion, but they are not religion. Religion may be the feeling of experience, but it is hardly the experience of feeling. Neither logic (rationalization) nor emotion (feeling) is essentially a part of religious experience, although both may variously be associated with the exercise of faith in the furtherance of spiritual insight into reality, all according to the status and temperamental tendency of the individual mind.
101:5.10 (1110.13) Udviklingsreligionen er et resultat af udgivelsen af lokaluniversets sindshjælpere, som har fået til opgave at skabe og fremme tilbedelses træk i udviklende mennesker. Disse primitive religioner er direkte relateret til etik og moral, den menneskelige pligtfølelse. Sådanne religioner bygger på forsikringen om samvittighed og fører til stabiliseringen af relativt etiske civilisationer.		101:5.10 (1110.13) Evolutionary religion is the outworking of the endowment of the local universe mind adjutant charged with the creation and fostering of the worship trait in evolving man. Such primitive religions are directly concerned with ethics and morals, the sense of human duty. Such religions are predicated on the assurance of conscience and result in the stabilization of relatively ethical civilizations.
101:5.11 (1111.1) De personligt åbenbarede religioner er sponsoreret af overdragelsens ånder, som repræsenterer Paradistreenighedens tre personer og de bestræber sig især med udvidelsen af sandheden. Udviklingsreligionen indskærper hos individet idéen om personlig pligt; åbenbaret religion lægger stigende vægt på kærlighed, den gyldne regel.		101:5.11 (1111.1) Personally revealed religions are sponsored by the bestowal spirits representing the three persons of the Paradise Trinity and are especially concerned with the expansion of truth. Evolutionary religion drives home to the individual the idea of personal duty; revealed religion lays increasing emphasis on loving, the golden rule.
101:5.12 (1111.2) Den udviklingsbaserede religion hviler helt på tro. Åbenbaringen bringer gennem sin udvidede præsentation af sandheder guddommelighed og virkelighed en ekstra sikkerhed, og det endnu mere værdifulde vidnesbyrd om den levede og stadigt rigere erfaring som følge af praktisk samarbejde mellem den udviklede tro og åbenbaret sandhed. Et sådan samarbejde mellem menneskets tro og guddommelig sandhed udgør besiddelse af en karakter godt på vej til den faktiske erhvervelse af en morontiel personlighed.		101:5.12 (1111.2) Evolved religion rests wholly on faith. Revelation has the additional assurance of its expanded presentation of the truths of divinity and reality and the still more valuable testimony of the actual experience which accumulates in consequence of the practical working union of the faith of evolution and the truth of revelation. Such a working union of human faith and divine truth constitutes the possession of a character well on the road to the actual acquirement of a morontial personality.
101:5.13 (1111.3) Den udviklingsbaseret religion giver kun forsikringen om troen og samvittighedens bekræftelse; åbenbarelsesreligionen giver forsikringen om troens plus sandheden om en levende oplevelse af åbenbarelsens realiteter. Det tredje trin i religionen, eller den tredje fase af religiøs erfaring har at gøre med morontia stadiet, en stærkere forståelse om mota. Under morontia fremskridtet udvides åbenbarelsesreligionens sandheder mere og mere, i stigende grad vil du kende sandheden om højeste værdier, den guddommelige godhed, de universelle relationer, evige realiteter, og ultimative skæbner.		101:5.13 (1111.3) Evolutionary religion provides only the assurance of faith and the confirmation of conscience; revelatory religion provides the assurance of faith plus the truth of a living experience in the realities of revelation. The third step in religion, or the third phase of the experience of religion, has to do with the morontia state, the firmer grasp of mota. Increasingly in the morontia progression the truths of revealed religion are expanded; more and more you will know the truth of supreme values, divine goodnesses, universal relationships, eternal realities, and ultimate destinies.
101:5.14 (1111.4) Under hele morontia fremskridtet erstatter sandhedens forsikring i stigende grad troens overbevisning. Når du endelig er optaget i den virkelige åndelige verden, så vil den rene ånde indsigt handle i stedet for tro og sandhed eller snarere, sammenholdt med, og overlejret på disse tidligere procedurer for personligheds sikkerhed.		101:5.14 (1111.4) Increasingly throughout the morontia progression the assurance of truth replaces the assurance of faith. When you are finally mustered into the actual spirit world, then will the assurances of pure spirit insight operate in the place of faith and truth or, rather, in conjunction with, and superimposed upon, these former techniques of personality assurance.
6. Tiltagende religiøs oplevelse ^top		6. Progressive Religious Experience ^top
101:6.1 (1111.5) Morontia fasen af åbenbaret religion har at gøre med oplevelsen af overlevelsen, og dens store trang for at opnå åndens fuldkommenhed. Der er også til stede et højere behov for tilbedelse i forbindelse med en overbevisende opfordring til øget etisk tjeneste. Morontia indsigten indebærer et stadigt voksende bevidsthed om den Syvfoldige, den Højeste, og selv den Ultimative.		101:6.1 (1111.5) The morontia phase of revealed religion has to do with the experience of survival, and its great urge is the attainment of spirit perfection. There also is present the higher urge of worship, associated with an impelling call to increased ethical service. Morontia insight entails an ever-expanding consciousness of the Sevenfold, the Supreme, and even the Ultimate.
101:6.2 (1111.6) Igennem hele den religiøse erfaring, fra dens tidligste start på det materielle niveau op til tidspunktet for opnåelse af den fulde åndelige status, er Retteren hemmeligheden bag den personlige realisering af den Højestes virkelige eksistens; og denne samme Retter rummer også hemmelighederne af din tro på den transcendentale opnåelse af den Ultimative. Den udviklende menneskelige erfaringsmæssige personlighed, forenet med Retteren som er essensen af den eksistentielle Gud, udgør kulminationen på at realisere potentialet af den højeste eksistens og er i sagens natur grundlaget for superendelige aktualisering af transcendental personlighed.		101:6.2 (1111.6) Throughout all religious experience, from its earliest inception on the material level up to the time of the attainment of full spirit status, the Adjuster is the secret of the personal realization of the reality of the existence of the Supreme; and this same Adjuster also holds the secrets of your faith in the transcendental attainment of the Ultimate. The experiential personality of evolving man, united to the Adjuster essence of the existential God, constitutes the potential completion of supreme existence and is inherently the basis for the superfinite eventuation of transcendental personality.
101:6.3 (1111.7) Moralsk vilje omfatter beslutninger baseret på begrundet viden, forstærket af visdom og sanktioneret af religiøs tro. Sådanne valg er handlinger af moralsk karakter og beviser eksistensen af moralsk personlighed, forløberen for morontia personligheden og i sidste ende for sand åndestatus.		101:6.3 (1111.7) Moral will embraces decisions based on reasoned knowledge, augmented by wisdom, and sanctioned by religious faith. Such choices are acts of moral nature and evidence the existence of moral personality, the forerunner of morontia personality and eventually of true spirit status.
101:6.4 (1111.8) Den evolutionære type af kundskab er kun en ophobning af protoplasmisk hukommelses materiale; dette er det skabte væsens mest primitive form for bevidsthed. Visdom indebær idéerne formuleret fra den protoplasmiske hukommelse i processen af associering og omgruppering, og sådanne fænomener adskiller menneskesindet fra simpelt dyr sind. Dyr har viden, men kun mennesket besidder visdoms kapacitet. Sandheden er gjort tilgængelige for den person, der er blevet begavet med visdom ved overdragelse på et sådant sind af Faderens og Sønnernes ånder, Tankeretteren og sandhedens Ånd.		101:6.4 (1111.8) The evolutionary type of knowledge is but the accumulation of protoplasmic memory material; this is the most primitive form of creature consciousness. Wisdom embraces the ideas formulated from protoplasmic memory in process of association and recombination, and such phenomena differentiate human mind from mere animal mind. Animals have knowledge, but only man possesses wisdom capacity. Truth is made accessible to the wisdom-endowed individual by the bestowal on such a mind of the spirits of the Father and the Sons, the Thought Adjuster and the Spirit of Truth.
101:6.5 (1112.1) Da Kristus Mikael var overdraget på Urantia, levede han frem til tidspunktet for hans dåb under rammerne af udviklingsreligionen. Fra det øjeblik, indtil hans korsfæstelse, fortsatte han sit arbejde under den kombinerede indflydelse af evolutionær og åbenbaret religion. Fra morgenen efter hans opstandelse, indtil hans himmelfart gennemgik han mangfoldige faser af morontialivet som hører til de dødeliges overgang fra materiens verden til den af åndens. Efter sin opstigning til himlen blev Mikael mester i oplevelsen af Højesteheden, realiseringen af den Højeste. Da han var den eneste person i Nebadon med ubegrænset kapacitet til at opleve virkeligheden af den Højeste, opnåede han straks suverænitets status af overherredømme i og til hans lokale univers.		101:6.5 (1112.1) Christ Michael, when bestowed on Urantia, lived under the reign of evolutionary religion up to the time of his baptism. From that moment up to and including the event of his crucifixion he carried forward his work by the combined guidance of evolutionary and revealed religion. From the morning of his resurrection until his ascension he traversed the manifold phases of the morontia life of mortal transition from the world of matter to that of spirit. After his ascension Michael became master of the experience of Supremacy, the realization of the Supreme; and being the one person in Nebadon possessed of unlimited capacity to experience the reality of the Supreme, he forthwith attained to the status of the sovereignty of supremacy in and to his local universe.
101:6.6 (1112.2) I menneskets tilfælde, den eventuelle fusion og den efterfølgende enhed med den iboende Retter - personlighedssyntesen af mennesket og Guds væsen - gør ham i potentiale til en levende del af den Højeste og garanterer for sådan en tidligere dødelig den evige førstefødselsret af uendelig stræben efter endelighed af universtjenesten til og med den Højeste.		101:6.6 (1112.2) With man, the eventual fusion and resultant oneness with the indwelling Adjuster—the personality synthesis of man and the essence of God—constitute him, in potential, a living part of the Supreme and insure for such a onetime mortal being the eternal birthright of the endless pursuit of finality of universe service for and with the Supreme.
101:6.7 (1112.3) Åbenbaringen lærer det dødelige menneske, at for at starte sådan et storslået og spændende eventyr gennem rummet ved hjælp af tidens fremadskridelse, bør han begynde med organisering af viden i idé-beslutninger; derefter, pålægge visdommen at arbejde utrætteligt på sin ædle opgave med at omdanne beherskede idéer i stadig mere praktiske, men ikke desto mindre himmelske idealer, selv de begreber, som er så fornuftige som idéer og så logisk som idealer til at Retteren faktisk vover at kombinere og åndeliggøre dem for at gøre dem tilgængelige for sådan et samarbejde i det begrænsede sind hvilket gør den faktiske menneskelige partner klar til at blive påvirket af Sønnernes Sandhedsånd, manifestationer af Paradisets sandhed - universel sandhed - i tid og rum. Koordineringen af idé-beslutninger, logiske idealer og guddommelig sandhed udgør besiddelse af en retfærdig karakter, forudsætningen for de dødeliges adgang til morontiaverdnernes stadigt ekspanderende og stadig mere åndelige realiteter.		101:6.7 (1112.3) Revelation teaches mortal man that, to start such a magnificent and intriguing adventure through space by means of the progression of time, he should begin by the organization of knowledge into idea-decisions; next, mandate wisdom to labor unremittingly at its noble task of transforming self-possessed ideas into increasingly practical but nonetheless supernal ideals, even those concepts which are so reasonable as ideas and so logical as ideals that the Adjuster dares so to combine and spiritize them as to render them available for such association in the finite mind as will constitute them the actual human complement thus made ready for the action of the Truth Spirit of the Sons, the time-space manifestations of Paradise truth—universal truth. The co-ordination of idea-decisions, logical ideals, and divine truth constitutes the possession of a righteous character, the prerequisite for mortal admission to the ever-expanding and increasingly spiritual realities of the morontia worlds.
101:6.8 (1112.4) Jesu lære udgjorde den første Urantia religion, som så fuldt omfavnede en harmonisk koordinering af viden, visdom, tro, sandhed og kærlighed så fuldstændigt, og samtidig tilbød tidsmæssigt ro, intellektuel vished, moralsk oplysning, filosofisk stabilitet, etisk følsomhed, gudsbevidsthed, og den positive sikkerhed for personlig overlevelse. Jesu tro viste vejen til den menneskelige frelses endelighed, til det ultimative af de dødeliges univers opnåelse, da det er fastsat:		101:6.8 (1112.4) The teachings of Jesus constituted the first Urantian religion which so fully embraced a harmonious co-ordination of knowledge, wisdom, faith, truth, and love as completely and simultaneously to provide temporal tranquillity, intellectual certainty, moral enlightenment, philosophic stability, ethical sensitivity, God-consciousness, and the positive assurance of personal survival. The faith of Jesus pointed the way to finality of human salvation, to the ultimate of mortal universe attainment, since it provided for:
101:6.9 (1112.5) 1. Frelse fra materielle lænker gennem den personlige erkendelse af sønskab med Gud, som er ånd.		101:6.9 (1112.5) 1. Salvation from material fetters in the personal realization of sonship with God, who is spirit.
101:6.10 (1112.6) 2. Frelse fra intellektuel trældom: mennesket skal kende sandheden, og sandheden skal sætte ham fri.		101:6.10 (1112.6) 2. Salvation from intellectual bondage: man shall know the truth, and the truth shall set him free.
101:6.11 (1112.7) 3. Frelse fra åndelig blindhed, den menneskelige erkendelse af broderskab af dødelige væsener og morontia bevidstheden om broderskab af alle universets skabninger; opdagelsen af den åndelige virkelighed gennem tjeneste og åbenbaringen af godheden i åndelige værdier gennem den himmelske tjeneste.		101:6.11 (1112.7) 3. Salvation from spiritual blindness, the human realization of the fraternity of mortal beings and the morontian awareness of the brotherhood of all universe creatures; the service-discovery of spiritual reality and the ministry-revelation of the goodness of spirit values.
101:6.12 (1113.1) 4. Frelse fra dit eget ufuldstændige selv gennem opnåelsen af de åndelige niveauer i universet og endelige gennem erkendelse om harmoni i Havona og fuldkommenheden i Paradiset.		101:6.12 (1113.1) 4. Salvation from incompleteness of self through the attainment of the spirit levels of the universe and through the eventual realization of the harmony of Havona and the perfection of Paradise.
101:6.13 (1113.2) 5. Frelse fra dit eget jeg, udfrielse fra selvbevidsthedens begrænsninger gennem opnåelsen af det Højeste sinds kosmiske niveauer og gennem koordinering med det som alle andre selvbevidste væsener opnår.		101:6.13 (1113.2) 5. Salvation from self, deliverance from the limitations of self-consciousness through the attainment of the cosmic levels of the Supreme Mind and by co-ordination with the attainments of all other self-conscious beings.
101:6.14 (1113.3) 6. Frelse fra tid, opnåelse af et evigt liv i uendelige fremskridt i anerkendelsen af Gud og tjenesten af ham.		101:6.14 (1113.3) 6. Salvation from time, the achievement of an eternal life of unending progression in God-recognition and God-service.
101:6.15 (1113.4) 7. Frelse fra det endelige, den fuldkomne enhed med guddommen i og gennem den Højeste, gennem hvilket det skabte væsen forsøger den transcendentale opdagelse af den Ultimate på det absonittes postfinalitiske niveauer.		101:6.15 (1113.4) 7. Salvation from the finite, the perfected oneness with Deity in and through the Supreme by which the creature attempts the transcendental discovery of the Ultimate on the postfinaliter levels of the absonite.
101:6.16 (1113.5) En sådan syvfoldig frelse svarer til fuldstændigheden og perfektion af erkendelsen af den ultimative oplevelse af den Universelle Fader. Alt dette, indgår potentielt, i troens virkelighed af den menneskelige religionsoplevelse. Det kan således være indeholdt i trosvirkeligheden, eftersom troen på Jesus blev næret af, og involverede en åbenbarelse af, realiteter ud over det ultimative; Jesu tro nærmede sig et universabsoluts niveau, for så vidt som at et sådan absolut er muligt at manifestere i et udviklende kosmos af tid og rum.		101:6.16 (1113.5) Such a sevenfold salvation is the equivalent of the completeness and perfection of the realization of the ultimate experience of the Universal Father. And all this, in potential, is contained within the reality of the faith of the human experience of religion. And it can be so contained since the faith of Jesus was nourished by, and was revelatory of, even realities beyond the ultimate; the faith of Jesus approached the status of a universe absolute in so far as such is possible of manifestation in the evolving cosmos of time and space.
101:6.17 (1113.6) Gennem tilegnelse af troen på Jesus, kan det dødelige menneske få en forsmag i tiden af evighedens realiteter. Jesus opdagede i sit liv som menneske den endelige Fader, og hans kødelige brødre, der lever det jordiske liv kan følge efter ham i denne samme oplevelse med at finde Faderen. De kan endda få, sådan som de er, samme tilfredsstillelse i denne oplevelse med Faderen, som Jesus fik, sådan som han var. Nye potentialer blev aktualiseret i Nebadon universet som følge af Mikael sidste overdragelse, og en af disse var den nye belysning af den evighedsvej, der fører til alles Fader, og langs hvilken selv de dødelige af materielt kød og blod kan rejse under deres indledende liv på planeterne i rummet. Jesus var og er den nye og levende vej, langs hvilken mennesket kan nå den guddommelige arv, som Faderen har bestemt skal være menneskets om blot det spørger om det. Gennem Jesus er det rigeligt demonstreret både begyndelsen og slutningen af menneskehedens, selv af den guddommelig menneskehedens trosoplevelse.		101:6.17 (1113.6) Through the appropriation of the faith of Jesus, mortal man can foretaste in time the realities of eternity. Jesus made the discovery, in human experience, of the Final Father, and his brothers in the flesh of mortal life can follow him along this same experience of Father discovery. They can even attain, as they are, the same satisfaction in this experience with the Father as did Jesus as he was. New potentials were actualized in the universe of Nebadon consequent upon the terminal bestowal of Michael, and one of these was the new illumination of the path of eternity that leads to the Father of all, and which can be traversed even by the mortals of material flesh and blood in the initial life on the planets of space. Jesus was and is the new and living way whereby man can come into the divine inheritance which the Father has decreed shall be his for but the asking. In Jesus there is abundantly demonstrated both the beginnings and endings of the faith experience of humanity, even of divine humanity.
7. En personlig religionsfilosofi ^top		7. A Personal Philosophy of Religion ^top
101:7.1 (1113.7) En idé er kun en teoretisk plan for handling, mens en positiv beslutning er en valideret handlingsplan. En stereotyp er en handlingsplan accepteret uden validering. De elementer, på hvilken man kan bygge et personligt religionsfilosofi stammer fra både den indre og den miljømæssige oplevelse af den enkelte. Den sociale status, økonomiske forhold, uddannelsesmuligheder, moralske tendenser, institutionelle påvirkninger, politiske udviklinger, racemæssige tendenser, og den religiøse lære af ens tid og sted bliver alle faktorer i formuleringen af en personlig religionsfilosofi. Selv det iboende temperament og intellektuelle evner bestemmer i høj grad mønstret af religiøs filosofi. Profession, ægteskab, og slægtninge påvirker alle udviklingen af ens personlige standarder for livet.		101:7.1 (1113.7) An idea is only a theoretical plan for action, while a positive decision is a validated plan of action. A stereotype is a plan of action accepted without validation. The materials out of which to build a personal philosophy of religion are derived from both the inner and the environmental experience of the individual. The social status, economic conditions, educational opportunities, moral trends, institutional influences, political developments, racial tendencies, and the religious teachings of one’s time and place all become factors in the formulation of a personal philosophy of religion. Even the inherent temperament and intellectual bent markedly determine the pattern of religious philosophy. Vocation, marriage, and kindred all influence the evolution of one’s personal standards of life.
101:7.2 (1113.8) En religionsfilosofi udvikler sig ud af en grundlæggende vækst af idéer plus et eksperimenterende liv, som begge er modificeret af tendensen til at efterligne andre mennesker. Forsvarligheden af de filosofiske konklusioner afhænger af en ivrig, ærlig og diskriminerende tankegang i forbindelse med følsomhed over for betydninger og nøjagtigheden af evalueringen. Moralske kujoner opnå aldrig høje planer af filosofisk tænkning. Det kræver mod at trænge ind på nye erfaringsniveauer og forsøge at udforske ukendte områder af det intellektuelle liv.		101:7.2 (1113.8) A philosophy of religion evolves out of a basic growth of ideas plus experimental living as both are modified by the tendency to imitate associates. The soundness of philosophic conclusions depends on keen, honest, and discriminating thinking in connection with sensitivity to meanings and accuracy of evaluation. Moral cowards never achieve high planes of philosophic thinking; it requires courage to invade new levels of experience and to attempt the exploration of unknown realms of intellectual living.
101:7.3 (1114.1) Snart kommer nye værdisystemer i eksistens; nye formuleringer af principper og standarder opnås; vaner og idealer omformes; en idé om en personlig Gud er nået, efterfulgt af en udvidelse af beslægtede begreber.		101:7.3 (1114.1) Presently new systems of values come into existence; new formulations of principles and standards are achieved; habits and ideals are reshaped; some idea of a personal God is attained, followed by enlarging concepts of relationship thereto.
101:7.4 (1114.2) Den store forskel mellem en religiøs og en ikke religiøs filosofi af livet ligger i de anerkendte værdiers natur og niveau og i formålet med loyaliteterne. Der er fire faser i udviklingen af religiøs filosofi: En sådan oplevelse kan kun blive konform, affundet sig med underkastelse til tradition og autoritet. Eller den kan være tilfredse med mindre fremgange, lige nok til at stabilisere den daglige tilværelse, og derfor stopper den tidligt på sådan et overfladisk niveau. Sådanne dødelige tror på at lade livet gå sig gang. En tredje gruppe gør fremskridt til den logiske intellektualitetens niveau, men stagnerer der som følge af kulturelt slaveri. Det er virkelig ynkeligt at se gigantiske intellekt holdt så stramt i den kulturelle trældoms grusomme greb. Det er lige så patetisk at observere dem, der ændrer deres kulturelle trældom for materialistiske lænker i en falsk videnskab. Det fjerde niveau af filosofi opnår frihed fra alle konventionelle og traditionelle handicap og vover at tænke, handle og leve ærligt, loyalt, frygtløst og sandfærdigt.		101:7.4 (1114.2) The great difference between a religious and a nonreligious philosophy of living consists in the nature and level of recognized values and in the object of loyalties. There are four phases in the evolution of religious philosophy: Such an experience may become merely conformative, resigned to submission to tradition and authority. Or it may be satisfied with slight attainments, just enough to stabilize the daily living, and therefore becomes early arrested on such an adventitious level. Such mortals believe in letting well enough alone. A third group progress to the level of logical intellectuality but there stagnate in consequence of cultural slavery. It is indeed pitiful to behold giant intellects held so securely within the cruel grasp of cultural bondage. It is equally pathetic to observe those who trade their cultural bondage for the materialistic fetters of a science, falsely so called. The fourth level of philosophy attains freedom from all conventional and traditional handicaps and dares to think, act, and live honestly, loyally, fearlessly, and truthfully.
101:7.5 (1114.3) Den afgørende test for enhver religiøs filosofi består i, hvorvidt den gør en forskel mellem den materielle og den åndelige verdens realiteterne, samtidig med at den anerkender deres forening i intellektuel stræben og i den sociale tjeneste. En sund religiøs filosofi blander ikke sammen det som hører til Gud med det som er Cæsars. Den genkender heller ikke den æstetiske kult af ren undren som en erstatning for religion.		101:7.5 (1114.3) The acid test for any religious philosophy consists in whether or not it distinguishes between the realities of the material and the spiritual worlds while at the same moment recognizing their unification in intellectual striving and in social serving. A sound religious philosophy does not confound the things of God with the things of Caesar. Neither does it recognize the aesthetic cult of pure wonder as a substitute for religion.
101:7.6 (1114.4) Filosofien forvandler den primitive religion, som i høj grad var et eventyr af samvittighed ind i en levende oplevelse med voksende værdier i den kosmiske virkelighed.		101:7.6 (1114.4) Philosophy transforms that primitive religion which was largely a fairy tale of conscience into a living experience in the ascending values of cosmic reality.
8. Tro og trosopfattelse ^top		8. Faith and Belief ^top
101:8.1 (1114.5) En trosopfattelse har nået op til troens niveau, når den bliver motiverende for livet og former levemåden. For at acceptere en undervisning som sandt er ikke at tro; men kun at have en trosopfattelse. Hverken er visheden eller overbevisning en tro. En sindstilstand når op til troens niveauer, når den rent faktisk dominerer levemåden. Tro er et levende udtryk for ægte personlig religiøs oplevelse. Man tror på sandheden, beundrer skønhed og hylder godhed, men man tilbeder dem ikke; et sådan udtryk for frelsende tro er centreret på Gud alene, som er personificeret af alle disse og uendeligt mere.		101:8.1 (1114.5) Belief has attained the level of faith when it motivates life and shapes the mode of living. The acceptance of a teaching as true is not faith; that is mere belief. Neither is certainty nor conviction faith. A state of mind attains to faith levels only when it actually dominates the mode of living. Faith is a living attribute of genuine personal religious experience. One believes truth, admires beauty, and reverences goodness, but does not worship them; such an attitude of saving faith is centered on God alone, who is all of these personified and infinitely more.
101:8.2 (1114.6) Trosopfattelsen er altid begrænsende og bindende; troen er voksende og frigivelse. Trosopfattelsen fikserer, troen frigør. Levende religiøs tro er mere end sammenslutningen af ædle trosopfattelser; den er mere end et ophøjet filosofisk system; den er en levende oplevelse, der har at gøre med åndelige betydninger, guddommelige idealer og øverste værdier; den kender Gud og tjener mennesket. Trosopfattelse kan blive gruppens fælles besiddelse, men troen skal være personlig. Teologiske trosopfattelser kan blive foreslået til en gruppe, men troen kan kun blive født i hjertet af den enkelte religionsudøver.		101:8.2 (1114.6) Belief is always limiting and binding; faith is expanding and releasing. Belief fixates, faith liberates. But living religious faith is more than the association of noble beliefs; it is more than an exalted system of philosophy; it is a living experience concerned with spiritual meanings, divine ideals, and supreme values; it is God-knowing and man-serving. Beliefs may become group possessions, but faith must be personal. Theologic beliefs can be suggested to a group, but faith can rise up only in the heart of the individual religionist.
101:8.3 (1114.7) Troen har forfalsket sin tillid, når den forudsætter at benægte virkeligheden og overdrager sine tilhængere med indbild viden. Troen er en forræder, når den fremmer forræderi mod intellektuel integritet og bagatelliserer loyalitet til de øverste værdier og guddommelige idealer. Troen skyr aldrig pligten til at løse de problemer som tilhører de dødeliges liv. Levende tro fremmer aldrig fanatisme, forfølgelse, eller intolerance.		101:8.3 (1114.7) Faith has falsified its trust when it presumes to deny realities and to confer upon its devotees assumed knowledge. Faith is a traitor when it fosters betrayal of intellectual integrity and belittles loyalty to supreme values and divine ideals. Faith never shuns the problem-solving duty of mortal living. Living faith does not foster bigotry, persecution, or intolerance.
101:8.4 (1115.1) Tro hindrer ikke den kreative fantasi, den understøtter heller ikke ufornuftige fordomme mod opdagelser af videnskabelig forskning. Tro giver liv til religion og kræver at religionsudøveren heroisk lever efter den gyldne regel. Den religiøse iver står i forhold til viden, og troens stræben er optakten til en sublim fred.		101:8.4 (1115.1) Faith does not shackle the creative imagination, neither does it maintain an unreasoning prejudice toward the discoveries of scientific investigation. Faith vitalizes religion and constrains the religionist heroically to live the golden rule. The zeal of faith is according to knowledge, and its strivings are the preludes to sublime peace.
9. Religion og moral ^top		9. Religion and Morality ^top
101:9.1 (1115.2) Ingen erklærede åbenbaring af religion kan betragtes som ægte, hvis ikke den anerkender den etiske forpligtelses krav, der blev skabt og vedligeholdt af den forudgående udviklingsreligion. Åbenbaringen ufejlbarligt udvider udviklingsreligionens etiske horisont, mens den samtidigt ufejlbarligt udvider moralske forpligtelser i alle tidligere åbenbaringer.		101:9.1 (1115.2) No professed revelation of religion could be regarded as authentic if it failed to recognize the duty demands of ethical obligation which had been created and fostered by preceding evolutionary religion. Revelation unfailingly enlarges the ethical horizon of evolved religion while it simultaneously and unfailingly expands the moral obligations of all prior revelations.
101:9.2 (1115.3) Når I formoder at sidde i kritisk dom over menneskers primitive religion (eller det primitive menneskets religion), skal I huske at dømme sådanne vilde og bedømme deres religiøse erfaringer i overensstemmelse med deres oplysning og samvittigheds status. I må ikke begå den fejl at dømme en anden religion ved jeres egne standarder for viden og sandhed.		101:9.2 (1115.3) When you presume to sit in critical judgment on the primitive religion of man (or on the religion of primitive man), you should remember to judge such savages and to evaluate their religious experience in accordance with their enlightenment and status of conscience. Do not make the mistake of judging another’s religion by your own standards of knowledge and truth.
101:9.3 (1115.4) Sand religion er den sublime og dybe overbevisning i sjælen, som overbevisende formaner mennesket, at det ville være forkert for det ikke at tro på de morontielle realiteter, som udgør hans højeste etiske og moralske begreber, hans højeste fortolkning af livets største værdier og universets dybeste virkelighed. Sådan en religion er simpelthen oplevelsen af at vise intellektuel loyalitet over for de højeste diktater fra den åndelige bevidsthed.		101:9.3 (1115.4) True religion is that sublime and profound conviction within the soul which compellingly admonishes man that it would be wrong for him not to believe in those morontial realities which constitute his highest ethical and moral concepts, his highest interpretation of life’s greatest values and the universe’s deepest realities. And such a religion is simply the experience of yielding intellectual loyalty to the highest dictates of spiritual consciousness.
101:9.4 (1115.5) Søgen efter skønhed er en del af religionen kun i det omfang, det er etisk og i det omfang, at det beriger begrebet moral. Kunst er kun religiøs, når det bliver gennemsyret med et formål, som er afledt af høj åndelig motivation.		101:9.4 (1115.5) The search for beauty is a part of religion only in so far as it is ethical and to the extent that it enriches the concept of the moral. Art is only religious when it becomes diffused with purpose which has been derived from high spiritual motivation.
101:9.5 (1115.6) Det civiliserede menneskes oplyste åndelige bevidsthed interesserer sig ikke så meget for nogen specifikke intellektuelle trosopfattelser eller med nogen bestemt livsform, som for at opdage livets sandhed, den gode og den rigtige måde for at reagere på de stadigt tilbagevendende situationer med den jordiske tilværelse. Moralsk bevidsthed er bare et navn som anvendes i den menneskelige erkendelse og bevidsthed om de etiske og nye spirende morontielle værdier, som pligten kræver, at mennesket skal holde i kontrol og styring af deres adfærd fra dag til dag.		101:9.5 (1115.6) The enlightened spiritual consciousness of civilized man is not concerned so much with some specific intellectual belief or with any one particular mode of living as with discovering the truth of living, the good and right technique of reacting to the ever-recurring situations of mortal existence. Moral consciousness is just a name applied to the human recognition and awareness of those ethical and emerging morontial values which duty demands that man shall abide by in the day-by-day control and guidance of conduct.
101:9.6 (1115.7) Selvom man erkender, at religion er ufuldkommen, er der mindst to praktiske manifestationer af dens natur og funktion:		101:9.6 (1115.7) Though recognizing that religion is imperfect, there are at least two practical manifestations of its nature and function:
101:9.7 (1115.8) 1. Den åndelige trang og filosofisk pres fra religionens tendens til at få mennesket til at projicere sin estimering af moralske værdier direkte ud til deres medmennesker anliggender - religionens etiske reaktion.		101:9.7 (1115.8) 1. The spiritual urge and philosophic pressure of religion tend to cause man to project his estimation of moral values directly outward into the affairs of his fellows—the ethical reaction of religion.
101:9.8 (1115.9) 2. Religionen skaber for det menneskelige sind en åndeliggjort bevidsthed af guddommelig virkelighed baseret på, og gennem tro nedstammende fra forhenværende begreber om moralske værdier og koordineret med de begreber om åndelige værdier, som er blevet tilføjet ovenpå. Religionen bliver dermed en censor af jordelivets anliggender, en form for glorificeret moralsk tillid til virkeligheden, til de ophøjede realiteter i tiden og de mere bestående realiteter i evigheden.		101:9.8 (1115.9) 2. Religion creates for the human mind a spiritualized consciousness of divine reality based on, and by faith derived from, antecedent concepts of moral values and co-ordinated with superimposed concepts of spiritual values. Religion thereby becomes a censor of mortal affairs, a form of glorified moral trust and confidence in reality, the enhanced realities of time and the more enduring realities of eternity.
101:9.9 (1116.1) Tro bliver forbindelsen mellem den moralske bevidsthed og den åndelige opfattelse af bestående virkelighed. Religion bliver vejen langs hvilken mennesket med hjælp af og igennem proceduren med frelse, den progressive morontielle transformation, kan flygte fra de materielle begrænsninger i den tidsmæssige og naturlige verden til de himmelske realiteter i den evige og åndelige verden.		101:9.9 (1116.1) Faith becomes the connection between moral consciousness and the spiritual concept of enduring reality. Religion becomes the avenue of man’s escape from the material limitations of the temporal and natural world to the supernal realities of the eternal and spiritual world by and through the technique of salvation, the progressive morontia transformation.
10. Religionen som menneskets befrier ^top		10. Religion as Man’s Liberator ^top
101:10.1 (1116.2) Det intelligente menneske ved, at det er et barn af naturen, en del af det materielle univers; mennesket kan ikke gennem bevægelser og spændinger på det matematiske niveau af energiuniverset, skelne nogen indikation af den individuelle personligheds overlevelse. Mennesket kan aldrig nogensinde finde nogen åndelig virkelighed ved at udforske de fysiske årsager og effekter.		101:10.1 (1116.2) Intelligent man knows that he is a child of nature, a part of the material universe; he likewise discerns no survival of individual personality in the motions and tensions of the mathematical level of the energy universe. Nor can man ever discern spiritual reality through the examination of physical causes and effects.
101:10.2 (1116.3) Et menneske er også klar over, at det er en del af det idémæssige kosmos, men selv om begrebet kan bestå ud over en materiel levetid, er der intet i selve begrebet, der angiver at den personlighed som danner dette begreb i sig selv vil overlevelse. Konsumption af mulighederne af logik og fornuft vil heller ikke for logikeren eller til den fornuftige nogensinde afsløre den evige sandhed i overlevelsen af personligheden.		101:10.2 (1116.3) A human being is also aware that he is a part of the ideational cosmos, but though concept may endure beyond a mortal life span, there is nothing inherent in concept which indicates the personal survival of the conceiving personality. Nor will the exhaustion of the possibilities of logic and reason ever reveal to the logician or to the reasoner the eternal truth of the survival of personality.
101:10.3 (1116.4) Det materielle niveaus lovgivning foreskriver at årsagssammenhæng altid fortsætter, at en forudgående årsag altid efterfølges af en effekt. Sindsniveau antyder en evig idémæssig fortsættelse, den uophørlige strøm af konceptuelle potentiale fra præ-eksisterende opfattelser. Ingen af disse universniveauer afslører for den spørgende dødelige en flugtvej fra status som et delvist væsen og fra den utålelige usikkerhed for at være en forbigående virkelighed i universet, en tidsmæssig personlighed dømt til at blive slukket, når de begrænsede livsenergier er opbrugt.		101:10.3 (1116.4) The material level of law provides for causality continuity, the unending response of effect to antecedent action; the mind level suggests the perpetuation of ideational continuity, the unceasing flow of conceptual potentiality from pre-existent conceptions. But neither of these levels of the universe discloses to the inquiring mortal an avenue of escape from partiality of status and from the intolerable suspense of being a transient reality in the universe, a temporal personality doomed to be extinguished upon the exhaustion of the limited life energies.
101:10.4 (1116.5) Det er kun gennem den morontielle vej, som fører til åndelig indsigt, at mennesket kan sprænge de lænker, der er en naturlig del af dets dødelige status i universet. Energi og sind fører tilbage til Paradis og Guddommen, men hverken menneskets energi evner eller sindets begavelse udgår direkte fra en sådan Paradis Guddom. Kun i åndelig forstand er mennesket et Guds barn. Dette er sandt, fordi det kun er i den åndelige forstand, at mennesket i dets nuværende tilstand er begavet og beboet af Paradisfaderens ånd. Menneskeheden kan aldrig opdage guddommelighed undtagen gennem vejen af religiøse erfaringer og ved at udøve sand tro. Accepten af Guds sandhed gennem tro giver mennesket mulighed for at flygte fra de snævre rammer af de materielle begrænsninger og giver det et rationel håb om at opnå sikker adfærd fra det materiale rige, hvor døden er, til den åndelige verden, hvor evigt liv eksisterer.		101:10.4 (1116.5) It is only through the morontial avenue leading to spiritual insight that man can ever break the fetters inherent in his mortal status in the universe. Energy and mind do lead back to Paradise and Deity, but neither the energy endowment nor the mind endowment of man proceeds directly from such Paradise Deity. Only in the spiritual sense is man a child of God. And this is true because it is only in the spiritual sense that man is at present endowed and indwelt by the Paradise Father. Mankind can never discover divinity except through the avenue of religious experience and by the exercise of true faith. The faith acceptance of the truth of God enables man to escape from the circumscribed confines of material limitations and affords him a rational hope of achieving safe conduct from the material realm, whereon is death, to the spiritual realm, wherein is life eternal.
101:10.5 (1116.6) Religionens formål er ikke at tilfredsstille nysgerrigheden om Gud, men snarere at give intellektuel trofasthed og filosofisk sikkerhed, for at stabilisere og berige menneskelivet ved at blande det dødelige med det guddommelige, det delvise med det perfekte, mennesket og Gud. Det er gennem religiøs erfaring, at menneskets begreber om det ideelle er udstyret med virkeligheden.		101:10.5 (1116.6) The purpose of religion is not to satisfy curiosity about God but rather to afford intellectual constancy and philosophic security, to stabilize and enrich human living by blending the mortal with the divine, the partial with the perfect, man and God. It is through religious experience that man’s concepts of ideality are endowed with reality.
101:10.6 (1116.7) Aldrig kan der være enten videnskabelige eller logiske beviser for guddommeligheden. Fornuften alene kan aldrig bekræfte de religiøse erfaringers værdier og dens godhed. Det vil altid være sandt: dem, der ønsker at gøre Guds vilje skal forstå de åndelige værdiers gyldighed. Dette er den nærmeste tilgang, der kan foretages på det dødelige niveau for at tilbyde dokumentation for den religiøse oplevelse af virkeligheden. En sådan tro giver den eneste flugt fra den materielle verdens mekaniske greb og fra forvrængningen i form af fejl forårsaget af den intellektuelle verdens ufuldstændighed; det er den eneste udvej man har opdaget fra blindgyden i dødelig tænkning vedrørende den individuelle personligheds fortsatte overlevelse. Det er det eneste pas til færdiggørelse af virkeligheden og til evigheden af livet i en universel skabelse af kærlighed, lov, sammenhold, og en progressiv opnåelse af Guddommen.		101:10.6 (1116.7) Never can there be either scientific or logical proofs of divinity. Reason alone can never validate the values and goodnesses of religious experience. But it will always remain true: Whosoever wills to do the will of God shall comprehend the validity of spiritual values. This is the nearest approach that can be made on the mortal level to offering proofs of the reality of religious experience. Such faith affords the only escape from the mechanical clutch of the material world and from the error distortion of the incompleteness of the intellectual world; it is the only discovered solution to the impasse in mortal thinking regarding the continuing survival of the individual personality. It is the only passport to completion of reality and to eternity of life in a universal creation of love, law, unity, and progressive Deity attainment.
101:10.7 (1117.1) Religionen hærder effektivt menneskets følelse af idealistisk isolation eller åndelig ensomhed; det gør den troende til en Guds søn, en borger i et nyt og meningsfuldt univers. Religionen forsikrer mennesket, at ved at følge retfærdighedens lysglimt som skimtes i dets sjæl, og derved identificerer sig med den Uendeliges plan og den Eviges formål. Sådan en befriet sjæl begynder straks at føle sig hjemme i dette nye univers, deres univers.		101:10.7 (1117.1) Religion effectually cures man’s sense of idealistic isolation or spiritual loneliness; it enfranchises the believer as a son of God, a citizen of a new and meaningful universe. Religion assures man that, in following the gleam of righteousness discernible in his soul, he is thereby identifying himself with the plan of the Infinite and the purpose of the Eternal. Such a liberated soul immediately begins to feel at home in this new universe, his universe.
101:10.8 (1117.2) Når du oplever sådan en forvandling af tro, er du ikke længere en slavisk del af det matematiske kosmos, men snarere en befriet viljebestemt søn af den Universelle Fader. Sådan en befriet søn kæmper ikke alene mod den ubønhørlige dom om den tidsmæssige eksistens ophør; han kæmper ikke længere mod hele naturen, med odds håbløst mod ham; han vakler ikke længere under den lammende frygt for, at han måske han sat sit lid til en håbløs illusion eller hæftet sin tro til en fantasifuld fejl.		101:10.8 (1117.2) When you experience such a transformation of faith, you are no longer a slavish part of the mathematical cosmos but rather a liberated volitional son of the Universal Father. No longer is such a liberated son fighting alone against the inexorable doom of the termination of temporal existence; no longer does he combat all nature, with the odds hopelessly against him; no longer is he staggered by the paralyzing fear that, perchance, he has put his trust in a hopeless phantasm or pinned his faith to a fanciful error.
101:10.9 (1117.3) Nu derimod, er Guds børn i stedet hyret for tilsammen at kæmpe kampen for virkelighedens sejr over eksistensens partielle skygger. Omsider bliver alle skabninger bevidste om det faktum, at Gud og alle de guddommelige værter i et så godt som ubegrænset univers er på deres side i den himmelske kamp for at opnå livets evighed og guddommelighedens status. Sådanne af troens befriet sønner har helt sikkert indrulleret sig i tidens kampe, på samme side som de evige højeste kræfter og guddommelige personligheder; selv stjernerne i deres baner kæmper nu for dem. Endelig ser de på universet indefra, fra Guds synsvinkel, og alt er forvandlet fra usikkerheden i den materielle isolation for sikkerheden i den evige åndelige fremgang. Selv tiden selv bliver kun evighedens skygge kastet af Paradisets realiteter på det bevægelige panorama af rummet.		101:10.9 (1117.3) Now, rather, are the sons of God enlisted together in fighting the battle of reality’s triumph over the partial shadows of existence. At last all creatures become conscious of the fact that God and all the divine hosts of a well-nigh limitless universe are on their side in the supernal struggle to attain eternity of life and divinity of status. Such faith-liberated sons have certainly enlisted in the struggles of time on the side of the supreme forces and divine personalities of eternity; even the stars in their courses are now doing battle for them; at last they gaze upon the universe from within, from God’s viewpoint, and all is transformed from the uncertainties of material isolation to the sureties of eternal spiritual progression. Even time itself becomes but the shadow of eternity cast by Paradise realities upon the moving panoply of space.
101:10.10 (1117.4) [Præsenteret af en Melkisedek i Nebadon.]		101:10.10 (1117.4) [Presented by a Melchizedek of Nebadon.]