| Kapitel 101 | Paper 101 | |
| Religionens Virkelige Natur | The Real Nature of Religion | |
| 101:0.1 (1104.1) RELIGIONEN, som en menneskelig oplevelse, spænder fra den udviklende vildes primitive slaveri under frygt op til den sublime og storslåede trosfrihed blandt de civiliserede dødelige, der er mirakuløst bevidste om, at de er den evige Guds sønner. | 101:0.1 (1104.1) RELIGION, as a human experience, ranges from the primitive fear slavery of the evolving savage up to the sublime and magnificent faith liberty of those civilized mortals who are superbly conscious of sonship with the eternal God. | |
| 101:0.2 (1104.2) Religion er stamfaderen til den avancerede etik og moral i den progressive sociale evolution. Men religion som sådan er ikke blot en moralsk bevægelse, selv om religionens ydre og sociale manifestationer i høj grad er påvirket af det menneskelige samfunds etiske og moralske momentum. Religion er altid en inspiration for menneskets udviklende natur, men den er ikke hemmeligheden bag denne udvikling. | 101:0.2 (1104.2) Religion is the ancestor of the advanced ethics and morals of progressive social evolution. But religion, as such, is not merely a moral movement, albeit the outward and social manifestations of religion are mightily influenced by the ethical and moral momentum of human society. Always is religion the inspiration of man’s evolving nature, but it is not the secret of that evolution. | |
| 101:0.3 (1104.3) Religion, personlighedens overbevisningstro, kan altid sejre over fortvivlelsens overfladisk selvmodsigende logik, der er født i det ikke-troende materielle sind. Der findes virkelig en sand og ægte indre stemme, det “sande lys, som oplyser ethvert menneske, der kommer til verden.” Og denne åndelige ledelse er forskellig fra den menneskelige samvittigheds etiske tilskyndelse. Følelsen af religiøs sikkerhed er mere end en følelsesmæssig følelse. Religionens vished transcenderer sindets fornuft, selv filosofiens logik. Religion er tro, tillid og vished. | 101:0.3 (1104.3) Religion, the conviction-faith of the personality, can always triumph over the superficially contradictory logic of despair born in the unbelieving material mind. There really is a true and genuine inner voice, that “true light which lights every man who comes into the world.” And this spirit leading is distinct from the ethical prompting of human conscience. The feeling of religious assurance is more than an emotional feeling. The assurance of religion transcends the reason of the mind, even the logic of philosophy. Religion is faith, trust, and assurance. | |
| 1. Sand religion ^top | 1. True Religion ^top | |
| 101:1.1 (1104.4) Sand religion er ikke et filosofisk trossystem, som kan begrundes og underbygges af naturlige beviser, og det er heller ikke en fantastisk og mystisk oplevelse af ubeskrivelige følelser af ekstase, som kun kan nydes af mystikkens romantiske tilhængere. Religion er ikke et produkt af fornuft, men set indefra er den helt igennem fornuftig. Religion er ikke afledt af den menneskelige filosofis logik, men som en dødelig oplevelse er den helt igennem logisk. Religion er oplevelsen af guddommelighed i bevidstheden hos et moralsk væsen af evolutionær oprindelse; den repræsenterer sand erfaring med evige realiteter i tiden, erkendelsen af åndelig tilfredsstillelse, mens man endnu er i kødet. | 101:1.1 (1104.4) True religion is not a system of philosophic belief which can be reasoned out and substantiated by natural proofs, neither is it a fantastic and mystic experience of indescribable feelings of ecstasy which can be enjoyed only by the romantic devotees of mysticism. Religion is not the product of reason, but viewed from within, it is altogether reasonable. Religion is not derived from the logic of human philosophy, but as a mortal experience it is altogether logical. Religion is the experiencing of divinity in the consciousness of a moral being of evolutionary origin; it represents true experience with eternal realities in time, the realization of spiritual satisfactions while yet in the flesh. | |
| 101:1.2 (1104.5) Tankeretteren har ingen særlig mekanisme, hvorigennem den kan udtrykke sig; der findes ingen mystisk religiøs fakultet til at modtage eller udtrykke religiøse følelser. Disse erfaringer stilles til rådighed via det dødelige sinds naturligt eksisterende mekanisme. Deri ligger en forklaring på Retterens vanskeligheder ved at indgå i direkte kommunikation med det materielle sind, hvor den hele tiden lever. | 101:1.2 (1104.5) The Thought Adjuster has no special mechanism through which to gain self-expression; there is no mystic religious faculty for the reception or expression of religious emotions. These experiences are made available through the naturally ordained mechanism of mortal mind. And therein lies one explanation of the Adjuster’s difficulty in engaging in direct communication with the material mind of its constant indwelling. | |
| 101:1.3 (1104.6) Den guddommelige ånd kommer i kontakt med det dødelige menneske, ikke gennem følelser eller følelsesmæssig kontakt, men indenfor området af den højeste og mest åndeliggørende tænkning. Det er dine tanker, ikke dine følelser, der fører dig mod Gud. Den guddommelige natur kan kun opfattes med sindets øjne. Men det sind, der virkelig skelner Gud og hører den indre Retter, er det rene sind. “Uden hellighed kan intet menneske se Herren.” Alt sådant indre og åndeligt fællesskab kaldes åndelig indsigt. Sådanne religiøse oplevelser er et resultat af det indtryk, som Retteren og Sandhedens Ånds kombinerede virke gør på menneskets sind, når de virker midt i og på de ideer, idealer, indsigter og åndelige bestræbelser, som Guds børn har under udvikling. | 101:1.3 (1104.6) The divine spirit makes contact with mortal man, not by feelings or emotions, but in the realm of the highest and most spiritualized thinking. It is your thoughts, not your feelings, that lead you Godward. The divine nature may be perceived only with the eyes of the mind. But the mind that really discerns God, hears the indwelling Adjuster, is the pure mind. “Without holiness no man may see the Lord.” All such inner and spiritual communion is termed spiritual insight. Such religious experiences result from the impress made upon the mind of man by the combined operations of the Adjuster and the Spirit of Truth as they function amid and upon the ideas, ideals, insights, and spirit strivings of the evolving sons of God. | |
| 101:1.4 (1105.1) Religion lever og trives derfor ikke ved syn og følelse, men snarere ved tro og indsigt. Den består ikke i opdagelsen af nye fakta eller en unik oplevelse, men snarere i opdagelsen af nye og åndelige betydninger i fakta, der allerede er velkendte for menneskeheden. Den højeste religiøse oplevelse er ikke afhængig af forudgående troshandlinger, tradition og autoritet, og religion er heller ikke afkommet af sublime følelser og rent mystiske emotioner. Det er snarere en dyb og aktuel oplevelse af åndeligt fællesskab med de åndelige indflydelser, der bor i det menneskelige sind, og så vidt en sådan oplevelse kan defineres psykologisk, er det simpelthen oplevelsen af at opleve virkeligheden i at tro på Gud som virkeligheden i en sådan rent personlig oplevelse. | 101:1.4 (1105.1) Religion lives and prospers, then, not by sight and feeling, but rather by faith and insight. It consists not in the discovery of new facts or in the finding of a unique experience, but rather in the discovery of new and spiritual meanings in facts already well known to mankind. The highest religious experience is not dependent on prior acts of belief, tradition, and authority; neither is religion the offspring of sublime feelings and purely mystical emotions. It is, rather, a profoundly deep and actual experience of spiritual communion with the spirit influences resident within the human mind, and as far as such an experience is definable in terms of psychology, it is simply the experience of experiencing the reality of believing in God as the reality of such a purely personal experience. | |
| 101:1.5 (1105.2) Selvom religion ikke er et produkt af de rationalistiske spekulationer i en materiel kosmologi, er den ikke desto mindre skabelsen af en helt rationel indsigt, som har sit udspring i menneskets sindserfaring. Religion fødes hverken af mystiske meditationer eller af isolerede overvejelser, selv om den altid er mere eller mindre mystisk og altid udefinerbar og uforklarlig i forhold til rent intellektuel fornuft og filosofisk logik. Kimen til sand religion har sin oprindelse i menneskets moralske bevidsthed, og den afsløres i væksten af menneskets åndelige indsigt, den evne i menneskets personlighed, der opstår som en konsekvens af tilstedeværelsen af den gudsåbenbarende Tankeretter i det gudshungrende dødelige sind. | 101:1.5 (1105.2) While religion is not the product of the rationalistic speculations of a material cosmology, it is, nonetheless, the creation of a wholly rational insight which originates in man’s mind-experience. Religion is born neither of mystic meditations nor of isolated contemplations, albeit it is ever more or less mysterious and always indefinable and inexplicable in terms of purely intellectual reason and philosophic logic. The germs of true religion originate in the domain of man’s moral consciousness, and they are revealed in the growth of man’s spiritual insight, that faculty of human personality which accrues as a consequence of the presence of the God-revealing Thought Adjuster in the God-hungry mortal mind. | |
| 101:1.6 (1105.3) Tro forener moralsk indsigt med samvittighedsfuld forskelsbehandling af værdier, og den allerede eksisterende evolutionære pligtfølelse fuldender den sand religions oprindelseshistorie. Oplevelsen af religion resulterer til sidst i en sikker bevidsthed om Gud og i en utvivlsom forsikring om den troende personligheds overlevelse. | 101:1.6 (1105.3) Faith unites moral insight with conscientious discriminations of values, and the pre-existent evolutionary sense of duty completes the ancestry of true religion. The experience of religion eventually results in the certain consciousness of God and in the undoubted assurance of the survival of the believing personality. | |
| 101:1.7 (1105.4) Man kan således se, at religiøse længsler og åndelige drifter ikke er af en sådan art, at de blot får mennesket til at ønske at tro på Gud, men snarere er de af en sådan natur og kraft, til at påvirke mennesker dybt i overbevisningen om, at det burde tro på Gud. Den evolutionære pligtfølelse og de forpligtelser, der følger af åbenbarelsens oplysning, gør et så dybt indtryk på menneskets moralske natur, at det endelig når det mentale synspunkt og den åndelige holdning, hvor det konkluderer, at det ikke har ret til ikke at tro på Gud. Den højere og superfilosofiske visdom hos sådanne oplyste og disciplinerede individer instruerer dem i sidste ende i, at det at tvivle på Gud eller mistro hans godhed ville være at være usand over for det virkeligste og dybeste i menneskets sind og sjæl—den guddommelige Retter. | 101:1.7 (1105.4) Thus it may be seen that religious longings and spiritual urges are not of such a nature as would merely lead men to want to believe in God, but rather are they of such nature and power that men are profoundly impressed with the conviction that they ought to believe in God. The sense of evolutionary duty and the obligations consequent upon the illumination of revelation make such a profound impression upon man’s moral nature that he finally reaches that position of mind and that attitude of soul where he concludes that he has no right not to believe in God. The higher and superphilosophic wisdom of such enlightened and disciplined individuals ultimately instructs them that to doubt God or distrust his goodness would be to prove untrue to the realest and deepest thing within the human mind and soul—the divine Adjuster. | |
| 2. Religionens faktum ^top | 2. The Fact of Religion ^top | |
| 101:2.1 (1105.5) Religion består udelukkende af rationelle og gennemsnitlige menneskers religiøse oplevelse. Og det er den eneste måde, hvorpå religion nogensinde kan betragtes som videnskabelig eller endda psykologisk. Beviset for, at åbenbaring er åbenbaring, er den samme kendsgerning i den menneskelige erfaring: den kendsgerning, at åbenbaringen syntetiserer de tilsyneladende divergerende naturvidenskaber og religionens teologi til en konsistent og logisk universfilosofi, en koordineret og ubrudt forklaring på både videnskab og religion, og dermed skaber en harmoni i sindet og en tilfredsstillelse af ånden, som i den menneskelige erfaring besvarer de spørgsmål fra det dødelige sind, som higer efter at vide, hvordan den Uendelige udarbejder sin vilje og sine planer i materien, med sindet og på ånden. | 101:2.1 (1105.5) The fact of religion consists wholly in the religious experience of rational and average human beings. And this is the only sense in which religion can ever be regarded as scientific or even psychological. The proof that revelation is revelation is this same fact of human experience: the fact that revelation does synthesize the apparently divergent sciences of nature and the theology of religion into a consistent and logical universe philosophy, a co-ordinated and unbroken explanation of both science and religion, thus creating a harmony of mind and satisfaction of spirit which answers in human experience those questionings of the mortal mind which craves to know how the Infinite works out his will and plans in matter, with minds, and on spirit. | |
| 101:2.2 (1106.1) Fornuft er videnskabens metode; tro er religionens metode; logik er filosofiens forsøg på en teknik. Åbenbaring kompenserer for fraværet af det morontielle synspunkt ved at tilbyde en teknik til at opnå enhed i forståelsen af virkeligheden og relationerne mellem materie og ånd ved hjælp af sindet. Og sand åbenbaring gør aldrig videnskab unaturlig, religion ufornuftig eller filosofi ulogisk. | 101:2.2 (1106.1) Reason is the method of science; faith is the method of religion; logic is the attempted technique of philosophy. Revelation compensates for the absence of the morontia viewpoint by providing a technique for achieving unity in the comprehension of the reality and relationships of matter and spirit by the mediation of mind. And true revelation never renders science unnatural, religion unreasonable, or philosophy illogical. | |
| 101:2.3 (1106.2) Fornuften kan gennem studiet af videnskaben føre tilbage gennem naturen til en første årsag, men det kræver religiøs tro at forvandle videnskabens første årsag til en frelsens Gud; og åbenbaring er yderligere nødvendig for valideringen af en sådan tro, en sådan åndelig indsigt. | 101:2.3 (1106.2) Reason, through the study of science, may lead back through nature to a First Cause, but it requires religious faith to transform the First Cause of science into a God of salvation; and revelation is further required for the validation of such a faith, such spiritual insight. | |
| 101:2.4 (1106.3) Der er to grundlæggende grunde til at tro på en Gud, der fremmer menneskets overlevelse: | 101:2.4 (1106.3) There are two basic reasons for believing in a God who fosters human survival: | |
| 101:2.5 (1106.4) 1. Menneskelig erfaring, personlig sikkerhed, det på en eller anden måde registrerede håb og tillid indledt af den iboende Tankeretter. | 101:2.5 (1106.4) 1. Human experience, personal assurance, the somehow registered hope and trust initiated by the indwelling Thought Adjuster. | |
| 101:2.6 (1106.5) 2. Åbenbaringen af sandheden, hvad enten det er ved direkte personlig tjeneste fra Sandhedens Ånd, gennem overdragelse af guddommelige Sønner til verdnerne, eller gennem åbenbaringer af det skrevne ord. | 101:2.6 (1106.5) 2. The revelation of truth, whether by direct personal ministry of the Spirit of Truth, by the world bestowal of divine Sons, or through the revelations of the written word. | |
| 101:2.7 (1106.6) Videnskaben ender sin søgen efter fornuft i hypotesen om en første årsag. Religionen stopper ikke i sin trosflugt, før den er sikker på, at der findes en frelsende Gud. Videnskabens kritiske undersøgelse antyder logisk virkeligheden og eksistensen af et Absolut. Religion tror uforbeholdent på eksistensen og virkeligheden af en Gud, der fremmer personlighedens overlevelse. Hvad metafysikken slet ikke formår, og hvad selv filosofien delvist ikke formår, gør åbenbaringen; det vil sige, den bekræfter, at videnskabens første årsag og religionens frelsende gud er en og samme Guddom. | 101:2.7 (1106.6) Science ends its reason-search in the hypothesis of a First Cause. Religion does not stop in its flight of faith until it is sure of a God of salvation. The discriminating study of science logically suggests the reality and existence of an Absolute. Religion believes unreservedly in the existence and reality of a God who fosters personality survival. What metaphysics fails utterly in doing, and what even philosophy fails partially in doing, revelation does; that is, affirms that this First Cause of science and religion’s God of salvation are one and the same Deity. | |
| 101:2.8 (1106.7) Fornuften er videnskabens bevis, troen er religionens bevis, logikken er filosofiens bevis, men åbenbaringen valideres kun af den menneskelige erfaring. Videnskaben giver viden, religionen giver lykke, filosofien giver enhed, og åbenbaringen bekræfter den erfaringsmæssige harmoni i denne treenige tilgang til den universelle virkelighed. | 101:2.8 (1106.7) Reason is the proof of science, faith the proof of religion, logic the proof of philosophy, but revelation is validated only by human experience. Science yields knowledge; religion yields happiness; philosophy yields unity; revelation confirms the experiential harmony of this triune approach to universal reality. | |
| 101:2.9 (1106.8) Betragtningen af naturen kan kun afsløre en naturens Gud, en bevægelsens Gud. Naturen udviser kun materie, bevægelse og animation—liv. Materie plus energi manifesterer sig under visse betingelser i levende former, men mens det naturlige liv således er relativt kontinuerligt som fænomen, er det fuldstændigt forgængeligt, hvad angår individualiteter. Naturen giver ikke grundlag for en logisk tro på den menneskelige personligheds overlevelse. Det religiøse menneske, som finder Gud i naturen, har allerede og først fundet den samme personlige Gud i sin egen sjæl. | 101:2.9 (1106.8) The contemplation of nature can only reveal a God of nature, a God of motion. Nature exhibits only matter, motion, and animation—life. Matter plus energy, under certain conditions, is manifested in living forms, but while natural life is thus relatively continuous as a phenomenon, it is wholly transient as to individualities. Nature does not afford ground for logical belief in human-personality survival. The religious man who finds God in nature has already and first found this same personal God in his own soul. | |
| 101:2.10 (1106.9) Troen åbenbarer Gud i sjælen. Åbenbaring, som er erstatningen for morontiel indsigt i en evolutionær verden, gør mennesket i stand til at se den samme Gud i naturen, som troen viser i sjælen. På den måde bygger åbenbaringen bro over kløften mellem det materielle og det åndelige, selv mellem skabningen og Skaberen, mellem mennesket og Gud. | 101:2.10 (1106.9) Faith reveals God in the soul. Revelation, the substitute for morontia insight on an evolutionary world, enables man to see the same God in nature that faith exhibits in his soul. Thus does revelation successfully bridge the gulf between the material and the spiritual, even between the creature and the Creator, between man and God. | |
| 101:2.11 (1107.1) Betragtningen af naturen peger logisk nok i retning af intelligent vejledning, endda levende overvågning, men den afslører ikke på nogen tilfredsstillende måde en personlig Gud. På den anden side afslører naturen intet, som ville udelukke, at universet kan betragtes som et værk af religionens Gud. Gud kan ikke findes gennem naturen alene, men da mennesket ellers har fundet ham, bliver studiet af naturen helt i overensstemmelse med en højere og mere åndelig fortolkning af universet. | 101:2.11 (1107.1) The contemplation of nature does logically point in the direction of intelligent guidance, even living supervision, but it does not in any satisfactory manner reveal a personal God. On the other hand, nature discloses nothing which would preclude the universe from being looked upon as the handiwork of the God of religion. God cannot be found through nature alone, but man having otherwise found him, the study of nature becomes wholly consistent with a higher and more spiritual interpretation of the universe. | |
| 101:2.12 (1107.2) Åbenbaring som et epokegørende fænomen er periodisk; som en personlig menneskelig oplevelse er den kontinuerlig. Guddommelighed fungerer i den dødelige personlighed som Faderens Retter-gave, som Sønnens Sandhedens Ånd og som Universåndens Helligånd, mens disse tre overjordiske begavelser forenes i menneskets erfaringsmæssige evolution, som den Højestes tjeneste. | 101:2.12 (1107.2) Revelation as an epochal phenomenon is periodic; as a personal human experience it is continuous. Divinity functions in mortal personality as the Adjuster gift of the Father, as the Spirit of Truth of the Son, and as the Holy Spirit of the Universe Spirit, while these three supermortal endowments are unified in human experiential evolution as the ministry of the Supreme. | |
| 101:2.13 (1107.3) Sand religion er en indsigt i virkeligheden, den moralske bevidstheds trosbarn, og ikke blot en intellektuel tilslutning til en række dogmatiske doktriner. Sand religion består i oplevelsen af, at “Ånden selv vidner med vores ånd om, at vi er Guds børn.” Religion består ikke i teologiske udsagn, men i åndelig indsigt og sjælens sublime tillid. | 101:2.13 (1107.3) True religion is an insight into reality, the faith-child of the moral consciousness, and not a mere intellectual assent to any body of dogmatic doctrines. True religion consists in the experience that “the Spirit itself bears witness with our spirit that we are the children of God.” Religion consists not in theologic propositions but in spiritual insight and the sublimity of the soul’s trust. | |
| 101:2.14 (1107.4) Din dybeste natur—den guddommelige Retter—skaber i dig en sult og tørst efter retfærdighed, en vis trang til guddommelig fuldkommenhed. Religion er den troshandling, der er en anerkendelse af denne indre trang til guddommelig opnåelse; og således skabes den sjælelige tillid og sikkerhed, som du bliver bevidst om som vejen til frelse, teknikken til overlevelse af personligheden og alle de værdier, som du er kommet til at betragte som sande og gode. | 101:2.14 (1107.4) Your deepest nature—the divine Adjuster—creates within you a hunger and thirst for righteousness, a certain craving for divine perfection. Religion is the faith act of the recognition of this inner urge to divine attainment; and thus is brought about that soul trust and assurance of which you become conscious as the way of salvation, the technique of the survival of personality and all those values which you have come to look upon as being true and good. | |
| 101:2.15 (1107.5) Religiøs erkendelse har aldrig været, og vil aldrig være, afhængig af stor lærdom eller klog logik. Det er åndelig indsigt, og det er netop grunden til, at nogle af verdens største religiøse lærere, selv profeterne, nogle gange har besiddet så lidt af verdens visdom. Religiøs tro er tilgængelig for både de lærde og de ulærde. | 101:2.15 (1107.5) The realization of religion never has been, and never will be, dependent on great learning or clever logic. It is spiritual insight, and that is just the reason why some of the world’s greatest religious teachers, even the prophets, have sometimes possessed so little of the wisdom of the world. Religious faith is available alike to the learned and the unlearned. | |
| 101:2.16 (1107.6) Religion må altid være sin egen kritiker og dommer; den kan aldrig observeres, endsige forstås, udefra. Din eneste forsikring om en personlig Gud består i din egen indsigt i din tro på og erfaring med åndelige ting. For alle dine medmennesker, der har haft en lignende oplevelse, er det ikke nødvendigt at argumentere for Guds personlighed eller virkelighed, mens intet argument nogensinde kan være virkelig overbevisende for alle andre mennesker, der ikke er så sikre på Gud. | 101:2.16 (1107.6) Religion must ever be its own critic and judge; it can never be observed, much less understood, from the outside. Your only assurance of a personal God consists in your own insight as to your belief in, and experience with, things spiritual. To all of your fellows who have had a similar experience, no argument about the personality or reality of God is necessary, while to all other men who are not thus sure of God no possible argument could ever be truly convincing. | |
| 101:2.17 (1107.7) Psykologien kan ganske vist forsøge at studere fænomenet religiøse reaktioner på det sociale miljø, men den kan aldrig gøre sig håb om at trænge ind til religionens virkelige og indre motiver og virkemåde. Kun teologien, som er troens område og åbenbaringens teknik, kan give nogen form for intelligent redegørelse for den religiøse erfarings natur og indhold. | 101:2.17 (1107.7) Psychology may indeed attempt to study the phenomena of religious reactions to the social environment, but never can it hope to penetrate to the real and inner motives and workings of religion. Only theology, the province of faith and the technique of revelation, can afford any sort of intelligent account of the nature and content of religious experience. | |
| 3. Religionens kendetegn ^top | 3. The Characteristics of Religion ^top | |
| 101:3.1 (1107.8) Religion er så vigtig, at den fortsætter i mangel af læring. Den lever på trods af sin forurening med fejlagtige kosmologier og falske filosofier; den overlever selv metafysikkens forvirring. I og gennem alle religionens historiske omskiftelser består det, som har afgørende betydning for menneskets fremskridt og overlevelse: den etiske samvittighed og den moralske bevidsthed. | 101:3.1 (1107.8) Religion is so vital that it persists in the absence of learning. It lives in spite of its contamination with erroneous cosmologies and false philosophies; it survives even the confusion of metaphysics. In and through all the historic vicissitudes of religion there ever persists that which is indispensable to human progress and survival: the ethical conscience and the moral consciousness. | |
| 101:3.2 (1108.1) Trosindsigt, eller åndelig intuition, er en fælles gave fra det kosmiske sind i samarbejde med Tankeretteren, som er Faderens gave til mennesket. Åndelig fornuft, sjælens intelligens, er Helligåndens begavelse, den Skabende Ånds gave til mennesket. Åndelig filosofi, visdom om åndelige virkeligheder, er en gave fra Sandhedens Ånd, den kombinerede gave af overdragelsens Sønner til menneskenes børn. Koordinering og den indbyrdes sammenslutning af disse åndelige gaver gør mennesket til en åndelig personlighed med en potentiel skæbne. | 101:3.2 (1108.1) Faith-insight, or spiritual intuition, is the endowment of the cosmic mind in association with the Thought Adjuster, which is the Father’s gift to man. Spiritual reason, soul intelligence, is the endowment of the Holy Spirit, the Creative Spirit’s gift to man. Spiritual philosophy, the wisdom of spirit realities, is the endowment of the Spirit of Truth, the combined gift of the bestowal Sons to the children of men. And the co-ordination and interassociation of these spirit endowments constitute man a spirit personality in potential destiny. | |
| 101:3.3 (1108.2) Det er den samme åndelige personlighed, i primitiv og embryonal form, som i Retterens besiddelse overlever den naturlige fysiske død. Denne sammensatte enhed af åndelig oprindelse i forbindelse med menneskelig erfaring er ved hjælp af den levende vej, som de guddommelige Sønner giver, i stand til at overleve (i Retterens varetægt) opløsningen af det materielle selv af sind og materie, når et sådan forbigående partnerskab mellem det materielle og det åndelige bliver skilt ad ved ophør af livsbevægelse. | 101:3.3 (1108.2) It is this same spirit personality, in primitive and embryonic form, the Adjuster possession of which survives the natural death in the flesh. This composite entity of spirit origin in association with human experience is enabled, by means of the living way provided by the divine Sons, to survive (in Adjuster custody) the dissolution of the material self of mind and matter when such a transient partnership of the material and the spiritual is divorced by the cessation of vital motion. | |
| 101:3.4 (1108.3) Gennem religiøs tro åbenbarer menneskets sjæl sig selv og demonstrerer den potentielle guddommelighed i sin fremvoksende natur ved den karakteristiske måde, hvorpå den får den dødelige personlighed til at reagere på visse prøvende intellektuelle og sociale situationer. Ægte åndelig tro (sand moralsk bevidsthed) åbenbares i det den: | 101:3.4 (1108.3) Through religious faith the soul of man reveals itself and demonstrates the potential divinity of its emerging nature by the characteristic manner in which it induces the mortal personality to react to certain trying intellectual and testing social situations. Genuine spiritual faith (true moral consciousness) is revealed in that it: | |
| 101:3.5 (1108.4) 1. Forårsager, at etik og moral udvikler sig på trods af iboende og negative dyriske tendenser. | 101:3.5 (1108.4) 1. Causes ethics and morals to progress despite inherent and adverse animalistic tendencies. | |
| 101:3.6 (1108.5) 2. Frembringer en sublim tillid til Guds godhed, selv i lyset af bitter skuffelse og knusende nederlag. | 101:3.6 (1108.5) 2. Produces a sublime trust in the goodness of God even in the face of bitter disappointment and crushing defeat. | |
| 101:3.7 (1108.6) 3. Skaber dybt mod og tillid på trods af naturlig modgang og fysisk ulykke. | 101:3.7 (1108.6) 3. Generates profound courage and confidence despite natural adversity and physical calamity. | |
| 101:3.8 (1108.7) 4. Udviser en uforklarlig ro og en vedvarende ro på trods af uoverskuelige sygdomme og endda akut fysisk lidelse. | 101:3.8 (1108.7) 4. Exhibits inexplicable poise and sustaining tranquillity notwithstanding baffling diseases and even acute physical suffering. | |
| 101:3.9 (1108.8) 5. Bevarer en mystisk ligevægt og ro i personligheden over for mishandling og den værste uretfærdighed. | 101:3.9 (1108.8) 5. Maintains a mysterious poise and composure of personality in the face of maltreatment and the rankest injustice. | |
| 101:3.10 (1108.9) 6. Bevarer en guddommelig tillid til den endelige sejr på trods af den tilsyneladende blinde skæbnes grusomheder og naturkræfternes tilsyneladende fuldstændige ligegyldighed over for menneskets velfærd. | 101:3.10 (1108.9) 6. Maintains a divine trust in ultimate victory in spite of the cruelties of seemingly blind fate and the apparent utter indifference of natural forces to human welfare. | |
| 101:3.11 (1108.10) 7. Fastholder den urokkelige tro på Gud på trods af alle modstridende logiske demonstrationer og modstår med succes alle andre intellektuelle spidsfindigheder. | 101:3.11 (1108.10) 7. Persists in the unswerving belief in God despite all contrary demonstrations of logic and successfully withstands all other intellectual sophistries. | |
| 101:3.12 (1108.11) 8. Fortsætter med at udvise uforfærdet tro på sjælens overlevelse uanset den falske videnskabs vildledende lære og den usunde filosofis overbevisende vrangforestillinger. | 101:3.12 (1108.11) 8. Continues to exhibit undaunted faith in the soul’s survival regardless of the deceptive teachings of false science and the persuasive delusions of unsound philosophy. | |
| 101:3.13 (1108.12) 9. Lever og triumferer på trods af den knusende overbelastning fra moderne tiders komplekse og partielle civilisationer. | 101:3.13 (1108.12) 9. Lives and triumphs irrespective of the crushing overload of the complex and partial civilizations of modern times. | |
| 101:3.14 (1108.13) 10. Bidrager til altruismens fortsatte overlevelse på trods af menneskelig egoisme, sociale modsætninger, industriel grådighed og politiske mistilpasninger. | 101:3.14 (1108.13) 10. Contributes to the continued survival of altruism in spite of human selfishness, social antagonisms, industrial greeds, and political maladjustments. | |
| 101:3.15 (1108.14) 11. Holder urokkeligt fast i en sublim tro på universets enhed og guddommelig vejledning uanset den forvirrende tilstedeværelse af ondskab og synd. | 101:3.15 (1108.14) 11. Steadfastly adheres to a sublime belief in universe unity and divine guidance regardless of the perplexing presence of evil and sin. | |
| 101:3.16 (1108.15) 12. Fortsætter med at tilbede Gud på trods af alt og alle. Vover at erklære: “Selv om han slår mig ihjel, vil jeg tjene ham.” | 101:3.16 (1108.15) 12. Goes right on worshiping God in spite of anything and everything. Dares to declare, “Even though he slay me, yet will I serve him.” | |
| 101:3.17 (1108.16) Vi ved således, at mennesket gennem tre fænomener, har en guddommelig ånd eller ånder boende i sig: for det første, gennem personlig erfaring—religiøse tro; for det andet ved åbenbaring—personlig og racemæssige; og for det tredje gennem den forbløffende fremvisning af sådanne ekstraordinære og unaturlige reaktioner på dets materielle omgivelser, som illustreres af den foregående opremsning af tolv åndelignende forestillinger i nærvær af de faktiske og prøvende situationer i den virkelige menneskelige eksistens. Og der er stadig andre. | 101:3.17 (1108.16) We know, then, by three phenomena, that man has a divine spirit or spirits dwelling within him: first, by personal experience—religious faith; second, by revelation—personal and racial; and third, by the amazing exhibition of such extraordinary and unnatural reactions to his material environment as are illustrated by the foregoing recital of twelve spiritlike performances in the presence of the actual and trying situations of real human existence. And there are still others. | |
| 101:3.18 (1109.1) Og det er netop en sådan livskraftig og energisk trosudøvelse på religionens område, der berettiger det dødelige menneske til at bekræfte den personlige besiddelse og åndelige virkelighed, af den menneskelige naturs kronede gave, religiøs erfaring. | 101:3.18 (1109.1) And it is just such a vital and vigorous performance of faith in the domain of religion that entitles mortal man to affirm the personal possession and spiritual reality of that crowning endowment of human nature, religious experience. | |
| 4. Åbenbaringens begrænsninger ^top | 4. The Limitations of Revelation ^top | |
| 101:4.1 (1109.2) Fordi din verden generelt er uvidende om oprindelse, selv om fysisk oprindelse, har det fra tid til anden vist sig at være klogt at give undervisning i kosmologi. Og det har altid skabt problemer for fremtiden. Åbenbaringslovene hæmmer os i høj grad ved at forbyde formidling af ufortjent eller for tidlig viden. Enhver kosmologi, der præsenteres som en del af en åbenbaret religion, er bestemt til at blive forældet på meget kort tid. Derfor fristes fremtidige studerende af en sådan åbenbaring til at forkaste ethvert element af ægte religiøs sandhed, den måtte indeholde, fordi de opdager fejl i de tilknyttede kosmologier, der præsenteres deri. | 101:4.1 (1109.2) Because your world is generally ignorant of origins, even of physical origins, it has appeared to be wise from time to time to provide instruction in cosmology. And always has this made trouble for the future. The laws of revelation hamper us greatly by their proscription of the impartation of unearned or premature knowledge. Any cosmology presented as a part of revealed religion is destined to be outgrown in a very short time. Accordingly, future students of such a revelation are tempted to discard any element of genuine religious truth it may contain because they discover errors on the face of the associated cosmologies therein presented. | |
| 101:4.2 (1109.3) Menneskeheden bør forstå, at vi, der deltager i sandhedens åbenbaring, er meget strengt begrænset af vores overordnedes instruktioner. Vi har ikke frihed til at foregribe de videnskabelige opdagelser om tusind år. Åbenbarerne må handle i overensstemmelse med de instruktioner, der udgør en del af åbenbaringsmandatet. Vi kan ikke se nogen måde at overvinde denne vanskelighed på, hverken nu eller på noget fremtidigt tidspunkt. Vi ved udmærket, at mens de historiske kendsgerninger og religiøse sandheder i denne serie af åbenbaringsfremlæggelser vil blive stående i de kommende tidsaldre, vil mange af vores udtalelser om de fysiske videnskaber inden for få år skulle revideres som følge af yderligere videnskabelige udviklinger og nye opdagelser. Disse nye udviklinger forudser vi allerede nu, men det er os forbudt at inkludere sådanne menneskeligt uopdagede kendsgerninger i de åbenbaringsmæssige optegnelser. Lad os gøre det klart, at åbenbaringer ikke nødvendigvis er inspirerede. Kosmologien i disse åbenbaringer er ikke inspireret. Den er begrænset af vores tilladelse til at koordinere og sortere nutidens viden. Mens guddommelig eller åndelig indsigt er en gave, må menneskelig visdom udvikle sig. | 101:4.2 (1109.3) Mankind should understand that we who participate in the revelation of truth are very rigorously limited by the instructions of our superiors. We are not at liberty to anticipate the scientific discoveries of a thousand years. Revelators must act in accordance with the instructions which form a part of the revelation mandate. We see no way of overcoming this difficulty, either now or at any future time. We full well know that, while the historic facts and religious truths of this series of revelatory presentations will stand on the records of the ages to come, within a few short years many of our statements regarding the physical sciences will stand in need of revision in consequence of additional scientific developments and new discoveries. These new developments we even now foresee, but we are forbidden to include such humanly undiscovered facts in the revelatory records. Let it be made clear that revelations are not necessarily inspired. The cosmology of these revelations is not inspired. It is limited by our permission for the co-ordination and sorting of present-day knowledge. While divine or spiritual insight is a gift, human wisdom must evolve. | |
| 101:4.3 (1109.4) Sandheden er altid en åbenbaring: en selvåbenbaring, når den opstår som et resultat af den iboende Retters arbejde; en epokeåbenbaring, når den bliver præsenteret af en anden himmelsk instans, gruppe eller personlighed. | 101:4.3 (1109.4) Truth is always a revelation: autorevelation when it emerges as a result of the work of the indwelling Adjuster; epochal revelation when it is presented by the function of some other celestial agency, group, or personality. | |
| 101:4.4 (1109.5) I sidste ende, er religionen bedømt på sine frugter som den frembringer, i henhold til den måde og i hvilket omfang den udviser sin egen iboende og guddommelig topkvalitet. | 101:4.4 (1109.5) In the last analysis, religion is to be judged by its fruits, according to the manner and the extent to which it exhibits its own inherent and divine excellence. | |
| 101:4.5 (1109.6) SSandheden kan kun være relativt inspireret, selv om åbenbaring altid er et åndeligt fænomen. Selvom udsagn med reference til kosmologi aldrig er inspirerede, er sådanne åbenbaringer af enorm værdi, fordi de i det mindste midlertidigt afklarer viden: | 101:4.5 (1109.6) Truth may be but relatively inspired, even though revelation is invariably a spiritual phenomenon. While statements with reference to cosmology are never inspired, such revelations are of immense value in that they at least transiently clarify knowledge by: | |
| 101:4.6 (1109.7) 1. Formindsker forvirring ved autoritativ eliminering af fejl. | 101:4.6 (1109.7) 1. The reduction of confusion by the authoritative elimination of error. | |
| 101:4.7 (1109.8) 2. Koordineringen af kendte eller næsten kendte fakta og observationer. | 101:4.7 (1109.8) 2. The co-ordination of known or about-to-be-known facts and observations. | |
| 101:4.8 (1110.1) 3. Genoprettelsen af vigtige stykker tabt viden om epokegørende transaktioner i en fjern fortid. | 101:4.8 (1110.1) 3. The restoration of important bits of lost knowledge concerning epochal transactions in the distant past. | |
| 101:4.9 (1110.2) 4. Tilvejebringelse af information, som vil udfylde vitale huller i ellers opnået viden. | 101:4.9 (1110.2) 4. The supplying of information which will fill in vital missing gaps in otherwise earned knowledge. | |
| 101:4.10 (1110.3) 5. At præsentere kosmiske data på en sådan måde, at de belyser den åndelige lære, der er indeholdt i den ledsagende åbenbaring. | 101:4.10 (1110.3) 5. Presenting cosmic data in such a manner as to illuminate the spiritual teachings contained in the accompanying revelation. | |
| 5. Religion udvidet med åbenbaring ^top | 5. Religion Expanded by Revelation ^top | |
| 101:5.1 (1110.4) Åbenbaring er en teknik, hvor tidsalder efter tidsalder af tid spares i det nødvendige arbejde med at frasortere og sigte evolutionens fejlopfattelser ud af sandheder erhvervet af sindet. | 101:5.1 (1110.4) Revelation is a technique whereby ages upon ages of time are saved in the necessary work of sorting and sifting the errors of evolution from the truths of spirit acquirement. | |
| 101:5.2 (1110.5) Videnskab beskæftiger sig med fakta; religion beskæftiger sig kun med værdier. Gennem oplyst filosofi stræber sindet efter at forene betydningen af både fakta og værdier og derved nå frem til et begreb om komplet fuldstændig virkelighed. Husk, at videnskab er vidensområdet, filosofi er visdommens område, og religion er trosoplevelsens sfære. Men religion har ikke desto mindre to faser af manifestation: | 101:5.2 (1110.5) Science deals with facts; religion is concerned only with values. Through enlightened philosophy the mind endeavors to unite the meanings of both facts and values, thereby arriving at a concept of complete reality. Remember that science is the domain of knowledge, philosophy the realm of wisdom, and religion the sphere of the faith experience. But religion, nonetheless, presents two phases of manifestation: | |
| 101:5.3 (1110.6) 1. Udviklingsbaseret religion. Oplevelsen af primitiv tilbedelse, den religion, som er en afledning af sindet. | 101:5.3 (1110.6) 1. Evolutionary religion. The experience of primitive worship, the religion which is a mind derivative. | |
| 101:5.4 (1110.7) 2. Åbenbaret religion. Universets holdning, som er afledt af ånden. Overbevisningen om, og troen på, at de evige realiteter bevares, at personligheden overlever, og at man til sidst når frem til den kosmiske guddom, hvis formål har gjort alt dette muligt. Det indgår som en del af universets plan for udviklingsbaseret religion, at den før eller senere, er bestemt til at modtage den åndelige udvidelse som åbenbarelsen bringer. | 101:5.4 (1110.7) 2. Revealed religion. The universe attitude which is a spirit derivative; the assurance of, and belief in, the conservation of eternal realities, the survival of personality, and the eventual attainment of the cosmic Deity, whose purpose has made all this possible. It is a part of the plan of the universe that, sooner or later, evolutionary religion is destined to receive the spiritual expansion of revelation. | |
| 101:5.5 (1110.8) Både videnskab og religion starter med antagelsen om visse generelt accepterede grundlag for logiske slutninger. På samme måde må filosofien starte sin karriere med at antage, at tre ting er virkelige: | 101:5.5 (1110.8) Both science and religion start out with the assumption of certain generally accepted bases for logical deductions. So, also, must philosophy start its career upon the assumption of the reality of three things: | |
| 101:5.6 (1110.9) 1. Den materielle krop. | 101:5.6 (1110.9) 1. The material body. | |
| 101:5.7 (1110.10) 2. Den overmaterielle fase af mennesket, sjælen eller endda den iboende ånd. | 101:5.7 (1110.10) 2. The supermaterial phase of the human being, the soul or even the indwelling spirit. | |
| 101:5.8 (1110.11) 3. Det menneskelige sind, mekanismen for kommunikation og forbindelse mellem ånd og materie, mellem det materielle og det åndelige. | 101:5.8 (1110.11) 3. The human mind, the mechanism for intercommunication and interassociation between spirit and matter, between the material and the spiritual. | |
| 101:5.9 (1110.12) Videnskabsmænd indsamler fakta, filosoffer koordinerer ideer, mens profeter ophøjer idealer. Følelser og emotioner er uvægerligt forbundet med religion, men de er ikke religion. Religion kan være følelsen af erfaring, men det er næppe erfaringen af følelse. Hverken logik (rationalisering) eller emotion (følelse) er i bund og grund en del af den religiøse oplevelse, selvom begge dele på forskellig vis kan være forbundet med udøvelsen af tro for at fremme åndelig indsigt i virkeligheden, alt efter det enkelte sinds status og temperament. | 101:5.9 (1110.12) Scientists assemble facts, philosophers co-ordinate ideas, while prophets exalt ideals. Feeling and emotion are invariable concomitants of religion, but they are not religion. Religion may be the feeling of experience, but it is hardly the experience of feeling. Neither logic (rationalization) nor emotion (feeling) is essentially a part of religious experience, although both may variously be associated with the exercise of faith in the furtherance of spiritual insight into reality, all according to the status and temperamental tendency of the individual mind. | |
| 101:5.10 (1110.13) Udviklingsreligion er et resultat af udgivelsen af lokaluniversets sindshjælpere, der har til opgave at skabe og fremme tilbedelsesegenskaberne i det udviklende menneske. Sådanne primitive religioner beskæftiger sig direkte med etik og moral, følelsen af menneskelig pligt Sådanne religioner er baseret på samvittighedens sikkerhed og resulterer i stabiliseringen af relativt etiske civilisationer. | 101:5.10 (1110.13) Evolutionary religion is the outworking of the endowment of the local universe mind adjutant charged with the creation and fostering of the worship trait in evolving man. Such primitive religions are directly concerned with ethics and morals, the sense of human duty. Such religions are predicated on the assurance of conscience and result in the stabilization of relatively ethical civilizations. | |
| 101:5.11 (1111.1) Personligt åbenbarede religioner er sponsoreret af de ånder, der repræsenterer de tre personer i Paradisets treenighed, og de er især optaget af at udbrede sandheden. Udviklingsreligion indprenter individet idéen om personlig pligt; åbenbaret religion lægger stigende vægt på at elske, den gyldne regel. | 101:5.11 (1111.1) Personally revealed religions are sponsored by the bestowal spirits representing the three persons of the Paradise Trinity and are especially concerned with the expansion of truth. Evolutionary religion drives home to the individual the idea of personal duty; revealed religion lays increasing emphasis on loving, the golden rule. | |
| 101:5.12 (1111.2) Udviklet religion hviler helt og holdent på tro. Åbenbaringen har den yderligere sikkerhed i sin udvidede præsentation af sandhederne om guddommelighed og virkelighed og det endnu mere værdifulde vidnesbyrd om den faktiske erfaring, som akkumuleres som følge af den praktisk arbejdende forening af evolutionens tro og åbenbaringens sandhed. En sådan fungerende forening af menneskelig tro og guddommelig sandhed udgør besiddelsen af en karakter, der er godt på vej til den faktiske erhvervelse af en morontiel personlighed. | 101:5.12 (1111.2) Evolved religion rests wholly on faith. Revelation has the additional assurance of its expanded presentation of the truths of divinity and reality and the still more valuable testimony of the actual experience which accumulates in consequence of the practical working union of the faith of evolution and the truth of revelation. Such a working union of human faith and divine truth constitutes the possession of a character well on the road to the actual acquirement of a morontial personality. | |
| 101:5.13 (1111.3) Den udviklingsbaseret religion giver kun forsikringen om troen og samvittighedens bekræftelse; åbenbaringsreligion giver vished om sandheden i en levende oplevelse af åbenbaringens virkeligheder. Det tredje trin i religion, eller den tredje fase i oplevelsen af religion, har at gøre med morontia-tilstanden, det fastere greb om mota. I morontia-udviklingen udvides sandhederne i den åbenbarede religion mere og mere; mere og mere vil du kende sandheden om de højeste værdier, guddommelig godhed, universelle relationer, evige realiteter og ultimative skæbner. | 101:5.13 (1111.3) Evolutionary religion provides only the assurance of faith and the confirmation of conscience; revelatory religion provides the assurance of faith plus the truth of a living experience in the realities of revelation. The third step in religion, or the third phase of the experience of religion, has to do with the morontia state, the firmer grasp of mota. Increasingly in the morontia progression the truths of revealed religion are expanded; more and more you will know the truth of supreme values, divine goodnesses, universal relationships, eternal realities, and ultimate destinies. | |
| 101:5.14 (1111.4) Under hele morontia fremskridtet erstatter sandhedens forsikring i stigende grad troens overbevisning. Når du endelig er optaget i den virkelige åndelige verden, så vil den rene ånde indsigt handle i stedet for tro og sandhed eller snarere, sammenholdt med, og overlejret på disse tidligere procedurer for personligheds sikkerhed. | 101:5.14 (1111.4) Increasingly throughout the morontia progression the assurance of truth replaces the assurance of faith. When you are finally mustered into the actual spirit world, then will the assurances of pure spirit insight operate in the place of faith and truth or, rather, in conjunction with, and superimposed upon, these former techniques of personality assurance. | |
| 6. Tiltagende religiøs oplevelse ^top | 6. Progressive Religious Experience ^top | |
| 101:6.1 (1111.5) Morontiafasen af åbenbaret religion har at gøre med erfaringen af overlevelsen, og dens store drivkraft er opnåelsen af åndelig fuldkommenhed. Der er også en højere trang til tilbedelse, som er forbundet med et tvingende kald til øget etisk tjeneste. Morontia-indsigt medfører en stadigt voksende bevidsthed om det syvfoldige, det højeste og endda det ultimative. | 101:6.1 (1111.5) The morontia phase of revealed religion has to do with the experience of survival, and its great urge is the attainment of spirit perfection. There also is present the higher urge of worship, associated with an impelling call to increased ethical service. Morontia insight entails an ever-expanding consciousness of the Sevenfold, the Supreme, and even the Ultimate. | |
| 101:6.2 (1111.6) Gennem al religiøs erfaring, fra dens tidligste begyndelse på det materielle niveau til tidspunktet for opnåelsen af fuld åndelig status, er Retteren hemmeligheden bag den personlige erkendelse af realiteten af den Højestes eksistens; og den samme Retter rummer også hemmeligheden bag din tro på den transcendentale opnåelse af det Ultimative. Det evolverende menneskes erfaringsbaserede personlighed, der er forenet med den eksistentielle Guds Retter-essens, udgør den potentielle fuldendelse af den højeste eksistens og er i sagens natur grundlaget for den transcendente personligheds superendelige fremkomst. | 101:6.2 (1111.6) Throughout all religious experience, from its earliest inception on the material level up to the time of the attainment of full spirit status, the Adjuster is the secret of the personal realization of the reality of the existence of the Supreme; and this same Adjuster also holds the secrets of your faith in the transcendental attainment of the Ultimate. The experiential personality of evolving man, united to the Adjuster essence of the existential God, constitutes the potential completion of supreme existence and is inherently the basis for the superfinite eventuation of transcendental personality. | |
| 101:6.3 (1111.7) Moralsk vilje omfatter beslutninger, der er baseret på begrundet viden, forstærket af visdom og sanktioneret af religiøs tro. Sådanne valg er handlinger af moralsk karakter og beviser eksistensen af en moralsk personlighed, forløberen for morontia-personlighed og i sidste ende for sand åndsstatus. | 101:6.3 (1111.7) Moral will embraces decisions based on reasoned knowledge, augmented by wisdom, and sanctioned by religious faith. Such choices are acts of moral nature and evidence the existence of moral personality, the forerunner of morontia personality and eventually of true spirit status. | |
| 101:6.4 (1111.8) Den evolutionære form for viden er blot en akkumulering af protoplasmatisk hukommelsesmateriale; det er den mest primitive form for skabningsbevidsthed. Visdom omfatter de ideer, der er formuleret ud fra protoplasmatisk hukommelse i en proces af association og kombinationsdannelse, og sådanne fænomener adskiller det menneskelige sind fra det rent dyriske sind. Dyr har viden, men kun mennesket besidder visdomskapacitet. Sandheden bliver gjort tilgængelig for det visdomsudrustede individ ved, at Faderens og Sønnernes ånder, Tankeretteren og Sandhedens Ånd bliver skænket til et sådant sind. | 101:6.4 (1111.8) The evolutionary type of knowledge is but the accumulation of protoplasmic memory material; this is the most primitive form of creature consciousness. Wisdom embraces the ideas formulated from protoplasmic memory in process of association and recombination, and such phenomena differentiate human mind from mere animal mind. Animals have knowledge, but only man possesses wisdom capacity. Truth is made accessible to the wisdom-endowed individual by the bestowal on such a mind of the spirits of the Father and the Sons, the Thought Adjuster and the Spirit of Truth. | |
| 101:6.5 (1112.1) Da Kristus Mikael blev overdraget til Urantia, levede han under den evolutionære religions herredømme indtil tidspunktet for sin dåb. Fra det øjeblik til og med korsfæstelsen fortsatte han sit arbejde under den kombinerede vejledning fra evolutionær og åbenbaret religion. Fra morgenen for sin opstandelse til sin himmelfart gennemgik han de mangfoldige faser i det morontielle liv, hvor dødelige overgår fra materiens verden til åndens. Efter sin opstigning blev Mikael mester i oplevelsen af Overhøjhed, erkendelsen af det Højeste; og da han var den eneste person i Nebadon, der var i besiddelse af ubegrænset evne til at opleve det Højestes virkelighed, opnåede han straks status som suveræn overhøjhed i og for sit lokalunivers. | 101:6.5 (1112.1) Christ Michael, when bestowed on Urantia, lived under the reign of evolutionary religion up to the time of his baptism. From that moment up to and including the event of his crucifixion he carried forward his work by the combined guidance of evolutionary and revealed religion. From the morning of his resurrection until his ascension he traversed the manifold phases of the morontia life of mortal transition from the world of matter to that of spirit. After his ascension Michael became master of the experience of Supremacy, the realization of the Supreme; and being the one person in Nebadon possessed of unlimited capacity to experience the reality of the Supreme, he forthwith attained to the status of the sovereignty of supremacy in and to his local universe. | |
| 101:6.6 (1112.2) I menneskets tilfælde vil den endelige sammensmeltning og den deraf følgende enhed med den indre Retter—menneskets personlighedssyntese og Guds essens—potentielt gøre det til en levende del af den Højeste og sikre et sådant engangsdødeligt væsen den evige fødselsret til den endeløse stræben efter universets endelige tjeneste for og med den Højeste. | 101:6.6 (1112.2) With man, the eventual fusion and resultant oneness with the indwelling Adjuster—the personality synthesis of man and the essence of God—constitute him, in potential, a living part of the Supreme and insure for such a onetime mortal being the eternal birthright of the endless pursuit of finality of universe service for and with the Supreme. | |
| 101:6.7 (1112.3) Åbenbaringen lærer det dødelige menneske, at for at starte et så storslået og spændende eventyr gennem rummet ved hjælp af tidens udvikling, bør det begynde med at organisere viden i idé-beslutninger; dernæst give visdommen mandat til utrætteligt at arbejde på sin ædle opgave med at omdanne selvbesiddende ideer til stadig mere praktiske, men ikke desto mindre himmelske idealer, selv de begreber, der er så fornuftige som ideer og så logiske som idealer, at Retteren vover at kombinere og åndeliggøre dem på en sådan måde, at de bliver tilgængelige for en sådan forening i det endelige sind, som vil gøre dem til det faktiske menneskelige supplement, der således er gjort klar til virkningen af Sønnernes Sandhedsånd, tidsrumsmanifestationerne af Paradisets sandhed—den universelle sandhed. Koordineringen af idé-beslutninger, logiske idealer og guddommelig sandhed udgør besiddelsen af en retfærdig karakter, forudsætningen for dødelig adgang til morontiaverdnernes stadigt voksende og stadig mere åndelige virkeligheder. | 101:6.7 (1112.3) Revelation teaches mortal man that, to start such a magnificent and intriguing adventure through space by means of the progression of time, he should begin by the organization of knowledge into idea-decisions; next, mandate wisdom to labor unremittingly at its noble task of transforming self-possessed ideas into increasingly practical but nonetheless supernal ideals, even those concepts which are so reasonable as ideas and so logical as ideals that the Adjuster dares so to combine and spiritize them as to render them available for such association in the finite mind as will constitute them the actual human complement thus made ready for the action of the Truth Spirit of the Sons, the time-space manifestations of Paradise truth—universal truth. The co-ordination of idea-decisions, logical ideals, and divine truth constitutes the possession of a righteous character, the prerequisite for mortal admission to the ever-expanding and increasingly spiritual realities of the morontia worlds. | |
| 101:6.8 (1112.4) Jesu lære udgjorde den første Urantian-religion, der så fuldt ud omfattede en harmonisk koordinering af viden, visdom, tro, sandhed og kærlighed, at den fuldstændigt og samtidigt gav tidslig ro, intellektuel sikkerhed, moralsk oplysning, filosofisk stabilitet, etisk følsomhed, gudsbevidsthed og positiv sikkerhed for personlig overlevelse. Jesu tro viste vejen til menneskets endelige frelse, til den ultimative opnåelse af det dødelige univers, eftersom den sørgede for: | 101:6.8 (1112.4) The teachings of Jesus constituted the first Urantian religion which so fully embraced a harmonious co-ordination of knowledge, wisdom, faith, truth, and love as completely and simultaneously to provide temporal tranquillity, intellectual certainty, moral enlightenment, philosophic stability, ethical sensitivity, God-consciousness, and the positive assurance of personal survival. The faith of Jesus pointed the way to finality of human salvation, to the ultimate of mortal universe attainment, since it provided for: | |
| 101:6.9 (1112.5) 1. Frelse fra materielle lænker gennem den personlige erkendelse af slægtskab med Gud, som er ånd. | 101:6.9 (1112.5) 1. Salvation from material fetters in the personal realization of sonship with God, who is spirit. | |
| 101:6.10 (1112.6) 2. Frelse fra intellektuel trældom: mennesket skal kende sandheden, og sandheden skal sætte det fri. | 101:6.10 (1112.6) 2. Salvation from intellectual bondage: man shall know the truth, and the truth shall set him free. | |
| 101:6.11 (1112.7) Frelse fra åndelig blindhed, den menneskelige erkendelse af de dødelige væseners broderskab og den morontiske bevidsthed om broderskabet mellem alle universets skabninger; tjeneste-opdagelsen af den åndelige virkelighed og tjeneste-åbenbaringen af de åndelige værdiers godhed. | 101:6.11 (1112.7) 3. Salvation from spiritual blindness, the human realization of the fraternity of mortal beings and the morontian awareness of the brotherhood of all universe creatures; the service-discovery of spiritual reality and the ministry-revelation of the goodness of spirit values. | |
| 101:6.12 (1113.1) 4. Frelse fra selvets ufuldstændighed gennem opnåelse af universets åndelige niveauer og gennem den endelige realisering af harmonien i Havona og fuldkommenheden i Paradis. | 101:6.12 (1113.1) 4. Salvation from incompleteness of self through the attainment of the spirit levels of the universe and through the eventual realization of the harmony of Havona and the perfection of Paradise. | |
| 101:6.13 (1113.2) 5. Frelse fra selvet, befrielse fra selvbevidsthedens begrænsninger gennem opnåelse af det højeste sinds kosmiske niveauer og ved at koordinere med alle andre selvbevidste væseners opnåelser. | 101:6.13 (1113.2) 5. Salvation from self, deliverance from the limitations of self-consciousness through the attainment of the cosmic levels of the Supreme Mind and by co-ordination with the attainments of all other self-conscious beings. | |
| 101:6.14 (1113.3) 6. Frelse fra tiden, opnåelse af et evigt liv med uendelige fremskridt i gudserkendelse og tjeneste for Gud. | 101:6.14 (1113.3) 6. Salvation from time, the achievement of an eternal life of unending progression in God-recognition and God-service. | |
| 101:6.15 (1113.4) 7. Frelse fra det endelige, den fuldkomne enhed med guddommen i og gennem den Højeste, gennem hvilket det skabte væsen forsøger den transcendentale opdagelse af den Ultimate på absonitetens postfinalitiske niveauer. | 101:6.15 (1113.4) 7. Salvation from the finite, the perfected oneness with Deity in and through the Supreme by which the creature attempts the transcendental discovery of the Ultimate on the postfinaliter levels of the absonite. | |
| 101:6.16 (1113.5) En sådan syvfoldig frelse svarer til fuldstændigheden og perfektionen af erkendelsen af den ultimative oplevelse af den Universelle Fader. Og alt dette er potentielt indeholdt i troens virkelighed i den menneskelige oplevelse af religion. Og det kan det, fordi Jesu tro blev næret af og åbenbarede selv realiteter hinsides det ultimative; Jesu tro nærmede sig et universabsoluts status, for så vidt som det er muligt at manifestere i det udviklende kosmos af tid og rum. | 101:6.16 (1113.5) Such a sevenfold salvation is the equivalent of the completeness and perfection of the realization of the ultimate experience of the Universal Father. And all this, in potential, is contained within the reality of the faith of the human experience of religion. And it can be so contained since the faith of Jesus was nourished by, and was revelatory of, even realities beyond the ultimate; the faith of Jesus approached the status of a universe absolute in so far as such is possible of manifestation in the evolving cosmos of time and space. | |
| 101:6.17 (1113.6) Ved at tilegne sig Jesu tro kan det dødelige menneske i tiden få en forsmag på evighedens realiteter. Jesus gjorde opdagelsen af den endelige Fader i menneskelig erfaring, og hans brødre i det dødelige livs kød kan følge ham i den samme oplevelse af opdagelsen af Faderen. De kan endda, som de er, opnå den samme tilfredsstillelse i denne oplevelse med Faderen, som Jesus gjorde, da han var. Nye potentialer blev aktualiseret i Nebadons univers som følge af Mikaels terminale skænken, og et af disse var den nye belysning af evighedens vej, der fører til alles Fader, og som kan krydses selv af de dødelige af materielt kød og blod i det indledende liv på rummets planeter. Jesus var og er den nye og levende vej, hvorved mennesket kan komme ind i den guddommelige arv, som Faderen har bestemt skal være hans, hvis bare man beder om det. I Jesus er der rigeligt demonstreret både begyndelsen og afslutningen på menneskehedens troserfaring, selv den guddommelige menneskeheds. | 101:6.17 (1113.6) Through the appropriation of the faith of Jesus, mortal man can foretaste in time the realities of eternity. Jesus made the discovery, in human experience, of the Final Father, and his brothers in the flesh of mortal life can follow him along this same experience of Father discovery. They can even attain, as they are, the same satisfaction in this experience with the Father as did Jesus as he was. New potentials were actualized in the universe of Nebadon consequent upon the terminal bestowal of Michael, and one of these was the new illumination of the path of eternity that leads to the Father of all, and which can be traversed even by the mortals of material flesh and blood in the initial life on the planets of space. Jesus was and is the new and living way whereby man can come into the divine inheritance which the Father has decreed shall be his for but the asking. In Jesus there is abundantly demonstrated both the beginnings and endings of the faith experience of humanity, even of divine humanity. | |
| 7. En personlig religionsfilosofi ^top | 7. A Personal Philosophy of Religion ^top | |
| 101:7.1 (1113.7) En idé er kun en teoretisk plan for handling, mens en positiv beslutning er en valideret plan for handling. En stereotyp er en handlingsplan, der accepteres uden validering. Materialerne til at opbygge en personlig religionsfilosofi stammer fra både den enkeltes indre og ydre erfaringer. Den sociale status, økonomiske forhold, uddannelsesmuligheder, moralske tendenser, institutionelle påvirkninger, politiske udviklinger, racemæssige tendenser og den religiøse lære i ens tid og på ens sted bliver alle faktorer i formuleringen af en personlig religionsfilosofi. Selv det iboende temperament og den intellektuelle tilbøjelighed bestemmer i høj grad mønstret for den religiøse filosofi. Kaldelse, ægteskab og slægt påvirker alle udviklingen af ens personlige livsstandarder. | 101:7.1 (1113.7) An idea is only a theoretical plan for action, while a positive decision is a validated plan of action. A stereotype is a plan of action accepted without validation. The materials out of which to build a personal philosophy of religion are derived from both the inner and the environmental experience of the individual. The social status, economic conditions, educational opportunities, moral trends, institutional influences, political developments, racial tendencies, and the religious teachings of one’s time and place all become factors in the formulation of a personal philosophy of religion. Even the inherent temperament and intellectual bent markedly determine the pattern of religious philosophy. Vocation, marriage, and kindred all influence the evolution of one’s personal standards of life. | |
| 101:7.2 (1113.8) En religionsfilosofi udvikler sig ud af en grundlæggende vækst af ideer plus eksperimentel levevis, da begge dele modificeres af tendensen til at efterligne medmennesker. De filosofiske konklusioners forsvarlighed afhænger af skarp, ærlig og diskriminerende tænkning i forbindelse med følsomhed over for betydninger og nøjagtig evaluering. Moralske kujoner opnår aldrig høje niveauer af filosofisk tænkning; det kræver mod at invadere nye erfaringsniveauer og at forsøge at udforske ukendte områder af intellektuelt liv. | 101:7.2 (1113.8) A philosophy of religion evolves out of a basic growth of ideas plus experimental living as both are modified by the tendency to imitate associates. The soundness of philosophic conclusions depends on keen, honest, and discriminating thinking in connection with sensitivity to meanings and accuracy of evaluation. Moral cowards never achieve high planes of philosophic thinking; it requires courage to invade new levels of experience and to attempt the exploration of unknown realms of intellectual living. | |
| 101:7.3 (1114.1) S I øjeblikket opstår der nye værdisystemer; nye formuleringer af principper og standarder opnås; vaner og idealer omformes; man opnår en idé om en personlig Gud, efterfulgt af udvidede begreber om forholdet til denne. | 101:7.3 (1114.1) Presently new systems of values come into existence; new formulations of principles and standards are achieved; habits and ideals are reshaped; some idea of a personal God is attained, followed by enlarging concepts of relationship thereto. | |
| 101:7.4 (1114.2) Den store forskel mellem en religiøs og en ikke-religiøs livsfilosofi består i arten og niveauet af anerkendte værdier og i genstanden for loyalitet. Der er fire faser i udviklingen af religiøs filosofi: En sådan oplevelse kan kun blive konform, resigneret over for underkastelse til tradition og autoritet. Eller den kan være tilfreds med små resultater, lige nok til at stabilisere det daglige liv, og bliver derfor tidligt fastlåst på et sådant tilfældigt niveau. Sådanne dødelige tror på at lade det være godt nok. En tredje gruppe udvikler sig til niveauet for logisk intellektualitet, men stagnerer der som følge af kulturelt slaveri. Det er virkelig ynkeligt at se gigantiske intellekter, der holdes så sikkert i det grusomme greb af kulturel trældom. Det er lige så patetisk at iagttage dem, der bytter deres kulturelle slaveri ud med de materialistiske lænker fra en videnskab, der fejlagtigt kaldes sådan. Filosofiens fjerde niveau opnår frihed fra alle konventionelle og traditionelle handicap og vover at tænke, handle og leve ærligt, loyalt, frygtløst og sandfærdigt. | 101:7.4 (1114.2) The great difference between a religious and a nonreligious philosophy of living consists in the nature and level of recognized values and in the object of loyalties. There are four phases in the evolution of religious philosophy: Such an experience may become merely conformative, resigned to submission to tradition and authority. Or it may be satisfied with slight attainments, just enough to stabilize the daily living, and therefore becomes early arrested on such an adventitious level. Such mortals believe in letting well enough alone. A third group progress to the level of logical intellectuality but there stagnate in consequence of cultural slavery. It is indeed pitiful to behold giant intellects held so securely within the cruel grasp of cultural bondage. It is equally pathetic to observe those who trade their cultural bondage for the materialistic fetters of a science, falsely so called. The fourth level of philosophy attains freedom from all conventional and traditional handicaps and dares to think, act, and live honestly, loyally, fearlessly, and truthfully. | |
| 101:7.5 (1114.3) Den afgørende test for enhver religiøs filosofi består i, om den skelner mellem realiteterne i den materielle og den åndelige verden, samtidig med at den anerkender deres forening i intellektuel stræben og i social tjeneste. En sund religiøs filosofi forveksler ikke Guds ting med Cæsars ting. Den anerkender heller ikke den æstetiske kult af ren forundring som en erstatning for religion. | 101:7.5 (1114.3) The acid test for any religious philosophy consists in whether or not it distinguishes between the realities of the material and the spiritual worlds while at the same moment recognizing their unification in intellectual striving and in social serving. A sound religious philosophy does not confound the things of God with the things of Caesar. Neither does it recognize the aesthetic cult of pure wonder as a substitute for religion. | |
| 101:7.6 (1114.4) Filosofien forvandler den primitive religion, som i høj grad var et eventyr af samvittighed ind i en levende oplevelse med voksende værdier i den kosmiske virkelighed. | 101:7.6 (1114.4) Philosophy transforms that primitive religion which was largely a fairy tale of conscience into a living experience in the ascending values of cosmic reality. | |
| 8. Tro og trosopfattelse ^top | 8. Faith and Belief ^top | |
| 101:8.1 (1114.5) En trosopfattelse har nået op til troens niveau, når den bliver motiverende for livet og former levemåden. For at acceptere en undervisning som sandt er ikke at tro; men kun at have en trosopfattelse. Hverken er visheden eller overbevisning en tro. En sindstilstand når op til troens niveauer, når den rent faktisk dominerer levemåden. Tro er et levende udtryk for ægte personlig religiøs oplevelse. Man tror på sandheden, beundrer skønhed og hylder godhed, men man tilbeder dem ikke; et sådan udtryk for frelsende tro er centreret på Gud alene, som er personificeret af alle disse og uendeligt mere. | 101:8.1 (1114.5) Belief has attained the level of faith when it motivates life and shapes the mode of living. The acceptance of a teaching as true is not faith; that is mere belief. Neither is certainty nor conviction faith. A state of mind attains to faith levels only when it actually dominates the mode of living. Faith is a living attribute of genuine personal religious experience. One believes truth, admires beauty, and reverences goodness, but does not worship them; such an attitude of saving faith is centered on God alone, who is all of these personified and infinitely more. | |
| 101:8.2 (1114.6) Trosopfattelse er altid begrænsende og bindende; tro er ekspanderende og frigørende. Trosopfattelse fikserer, tro frigør. Men levende religiøs tro er mere end en forening af ædle overbevisninger; det er mere end et ophøjet filosofisk system; det er en levende oplevelse, der beskæftiger sig med åndelige betydninger, guddommelige idealer og højeste værdier; det er gudsvidende og tjener mennesket. Overbevisninger kan blive gruppebesiddelser, men troen skal være personlig. Teologiske overbevisninger kan foreslås til en gruppe, men troen kan kun opstå i den enkelte religionsudøvers hjerte. | 101:8.2 (1114.6) Belief is always limiting and binding; faith is expanding and releasing. Belief fixates, faith liberates. But living religious faith is more than the association of noble beliefs; it is more than an exalted system of philosophy; it is a living experience concerned with spiritual meanings, divine ideals, and supreme values; it is God-knowing and man-serving. Beliefs may become group possessions, but faith must be personal. Theologic beliefs can be suggested to a group, but faith can rise up only in the heart of the individual religionist. | |
| 101:8.3 (1114.7) Troen har forfalsket sin tillid, når den forudsætter at benægte virkeligheden og overdrager sine tilhængere med indbild viden. Troen er en forræder, når den fremmer forræderi mod intellektuel integritet og bagatelliserer loyalitet til de øverste værdier og guddommelige idealer. Troen skyr aldrig pligten til at løse de problemer som tilhører de dødeliges liv. Levende tro fremmer aldrig fanatisme, forfølgelse, eller intolerance. | 101:8.3 (1114.7) Faith has falsified its trust when it presumes to deny realities and to confer upon its devotees assumed knowledge. Faith is a traitor when it fosters betrayal of intellectual integrity and belittles loyalty to supreme values and divine ideals. Faith never shuns the problem-solving duty of mortal living. Living faith does not foster bigotry, persecution, or intolerance. | |
| 101:8.4 (1115.1) Troen lænker ikke den kreative fantasi, og den opretholder heller ikke en urimelig fordom over for den videnskabelige undersøgelses opdagelser. Troen levendegør religionen og tvinger den troende til heroisk at efterleve den gyldne regel. Troens ihærdighed er i overensstemmelse med viden, og dens stræben er optakten til sublim fred. | 101:8.4 (1115.1) Faith does not shackle the creative imagination, neither does it maintain an unreasoning prejudice toward the discoveries of scientific investigation. Faith vitalizes religion and constrains the religionist heroically to live the golden rule. The zeal of faith is according to knowledge, and its strivings are the preludes to sublime peace. | |
| 9. Religion og moral ^top | 9. Religion and Morality ^top | |
| 101:9.1 (1115.2) Ingen erklæret religiøs åbenbaring kunne betragtes som autentisk, hvis den ikke anerkendte de etiske pligtkrav, som var blevet skabt og fremmet af den foregående evolutionære religion. Åbenbaring udvider ufejlbarligt den udviklede religions etiske horisont, mens den samtidig og ufejlbarligt udvider de moralske forpligtelser fra alle tidligere åbenbaringer. | 101:9.1 (1115.2) No professed revelation of religion could be regarded as authentic if it failed to recognize the duty demands of ethical obligation which had been created and fostered by preceding evolutionary religion. Revelation unfailingly enlarges the ethical horizon of evolved religion while it simultaneously and unfailingly expands the moral obligations of all prior revelations. | |
| 101:9.2 (1115.3) Når du formoder at sidde med en kritisk dom over menneskets primitive religion (eller over det primitive menneskes religion), bør du huske at dømme sådanne vilde og vurdere deres religiøse erfaring i overensstemmelse med deres oplysning og samvittighedsstatus. Begå ikke den fejl at bedømme andres religion ud fra dine egne standarder for viden og sandhed. | 101:9.2 (1115.3) When you presume to sit in critical judgment on the primitive religion of man (or on the religion of primitive man), you should remember to judge such savages and to evaluate their religious experience in accordance with their enlightenment and status of conscience. Do not make the mistake of judging another’s religion by your own standards of knowledge and truth. | |
| 101:9.3 (1115.4) Sand religion er den sublime og dybe overbevisning i sjælen, som på en overbevisende måde formaner mennesket om, at det ville være forkert af det ikke at tro på de morontielle realiteter, som udgør dets højeste etiske og moralske begreber, dets højeste fortolkning af livets største værdier og universets dybeste realiteter. Og en sådan religion er simpelthen oplevelsen af at give intellektuel loyalitet til den åndelige bevidstheds højeste diktater. | 101:9.3 (1115.4) True religion is that sublime and profound conviction within the soul which compellingly admonishes man that it would be wrong for him not to believe in those morontial realities which constitute his highest ethical and moral concepts, his highest interpretation of life’s greatest values and the universe’s deepest realities. And such a religion is simply the experience of yielding intellectual loyalty to the highest dictates of spiritual consciousness. | |
| 101:9.4 (1115.5) Jagten på skønhed er kun en del af religionen i det omfang, den er etisk, og i det omfang, den beriger opfattelsen af det moralske. Kunst er kun religiøs, når den bliver gennemsyret af et formål, som er afledt af en høj åndelig motivation. | 101:9.4 (1115.5) The search for beauty is a part of religion only in so far as it is ethical and to the extent that it enriches the concept of the moral. Art is only religious when it becomes diffused with purpose which has been derived from high spiritual motivation. | |
| 101:9.5 (1115.6) Det civiliserede menneskes oplyste åndelige bevidsthed er ikke så meget optaget af en bestemt intellektuel tro eller en bestemt måde at leve på som af at opdage sandheden om at leve, den gode og rigtige teknik til at reagere på de evigt tilbagevendende situationer i den dødelige eksistens. Moralsk bevidsthed er blot en betegnelse for menneskets erkendelse af og bevidsthed om de etiske og nye moralske værdier, som pligten kræver, at mennesket skal overholde i den daglige kontrol og vejledning af adfærd. | 101:9.5 (1115.6) The enlightened spiritual consciousness of civilized man is not concerned so much with some specific intellectual belief or with any one particular mode of living as with discovering the truth of living, the good and right technique of reacting to the ever-recurring situations of mortal existence. Moral consciousness is just a name applied to the human recognition and awareness of those ethical and emerging morontial values which duty demands that man shall abide by in the day-by-day control and guidance of conduct. | |
| 101:9.6 (1115.7) Selvom vi erkender, at religion er ufuldkommen, er der mindst to praktiske manifestationer af dens natur og funktion: | 101:9.6 (1115.7) Though recognizing that religion is imperfect, there are at least two practical manifestations of its nature and function: | |
| 101:9.7 (1115.8) 1. Den åndelige trang og filosofisk pres fra religionens tendens til at få mennesket til at projicere sin estimering af moralske værdier direkte ud til deres medmennesker anliggender—religionens etiske reaktion. | 101:9.7 (1115.8) 1. The spiritual urge and philosophic pressure of religion tend to cause man to project his estimation of moral values directly outward into the affairs of his fellows—the ethical reaction of religion. | |
| 101:9.8 (1115.9) 2. Religionen skaber for det menneskelige sind en åndeliggjort bevidsthed af guddommelig virkelighed baseret på, og gennem tro nedstammende fra forhenværende begreber om moralske værdier og koordineret med de begreber om åndelige værdier, som er blevet tilføjet ovenpå. Religionen bliver dermed en censor af jordelivets anliggender, en form for glorificeret moralsk tillid til virkeligheden, til de ophøjede realiteter i tiden og de mere bestående realiteter i evigheden. | 101:9.8 (1115.9) 2. Religion creates for the human mind a spiritualized consciousness of divine reality based on, and by faith derived from, antecedent concepts of moral values and co-ordinated with superimposed concepts of spiritual values. Religion thereby becomes a censor of mortal affairs, a form of glorified moral trust and confidence in reality, the enhanced realities of time and the more enduring realities of eternity. | |
| 101:9.9 (1116.1) Tro bliver forbindelsen mellem den moralske bevidsthed og den åndelige opfattelse af bestående virkelighed. Religion bliver vejen langs hvilken mennesket med hjælp af og igennem proceduren med frelse, den progressive morontielle transformation, kan flygte fra de materielle begrænsninger i den tidsmæssige og naturlige verden til de himmelske realiteter i den evige og åndelige verden. | 101:9.9 (1116.1) Faith becomes the connection between moral consciousness and the spiritual concept of enduring reality. Religion becomes the avenue of man’s escape from the material limitations of the temporal and natural world to the supernal realities of the eternal and spiritual world by and through the technique of salvation, the progressive morontia transformation. | |
| 10. Religionen som menneskets befrier ^top | 10. Religion as Man’s Liberator ^top | |
| 101:10.1 (1116.2) Det intelligente menneske ved, at det er et barn af naturen, en del af det materielle univers; det ser heller ingen overlevelse af den individuelle personlighed i bevægelserne og spændingerne på det matematiske niveau i energiuniverset. Mennesket kan heller aldrig gennemskue den åndelige virkelighed ved at undersøge fysiske årsager og virkninger. | 101:10.1 (1116.2) Intelligent man knows that he is a child of nature, a part of the material universe; he likewise discerns no survival of individual personality in the motions and tensions of the mathematical level of the energy universe. Nor can man ever discern spiritual reality through the examination of physical causes and effects. | |
| 101:10.2 (1116.3) Et menneske er også klar over, at det er en del af det idemæssige kosmos, men selvom begrebet kan bestå ud over en dødelig levetid, er der intet iboende i begrebet, som indikerer den personlige overlevelse af den undfangende personlighed. Ej heller vil udtømningen af logikkens og fornuftens muligheder nogensinde afsløre den evige sandhed om personlighedens overlevelse for logikeren eller den, der ræsonnerer. | 101:10.2 (1116.3) A human being is also aware that he is a part of the ideational cosmos, but though concept may endure beyond a mortal life span, there is nothing inherent in concept which indicates the personal survival of the conceiving personality. Nor will the exhaustion of the possibilities of logic and reason ever reveal to the logician or to the reasoner the eternal truth of the survival of personality. | |
| 101:10.3 (1116.4) Det materielle lovniveau sørger for kausalitetskontinuitet, virkningens uendelige reaktion på forudgående handling; sindniveauet antyder opretholdelsen af idéel kontinuitet, den uophørlige strøm af begrebsmæssig potentialitet fra præ-eksisterende forestillinger. Men ingen af disse niveauer af universet afslører for den spørgende dødelige en vej til flugt fra partiskhed i status og fra den utålelige spænding af at være en forbigående realitet i universet, en tidsmæssig personlighed, der er dømt til at blive udslettet efter udmattelsen af de begrænsede livsenergier. | 101:10.3 (1116.4) The material level of law provides for causality continuity, the unending response of effect to antecedent action; the mind level suggests the perpetuation of ideational continuity, the unceasing flow of conceptual potentiality from pre-existent conceptions. But neither of these levels of the universe discloses to the inquiring mortal an avenue of escape from partiality of status and from the intolerable suspense of being a transient reality in the universe, a temporal personality doomed to be extinguished upon the exhaustion of the limited life energies. | |
| 101:10.4 (1116.5) Det er kun gennem den morontielle vej, der fører til åndelig indsigt, at mennesket nogensinde kan bryde de lænker, der ligger i dets dødelige status i universet. Energi og sind fører tilbage til Paradiset og Guddommen, men hverken menneskets energi eller sind stammer direkte fra denne Paradis-Guddom. Kun i åndelig forstand er mennesket et barn af Gud. Og det er sandt, fordi det kun er i åndelig forstand, at mennesket på nuværende tidspunkt er udstyret med og beboet af Paradisets Fader. Mennesket kan aldrig opdage guddommelighed undtagen gennem religiøs erfaring og ved udøvelse af sand tro. Den trosmæssige accept af Guds sandhed gør det muligt for mennesket at undslippe de materielle begrænsningers snærende bånd og giver det et rationelt håb om at opnå en sikker vej fra det materielle rige, hvor døden findes, til det åndelige rige, hvor det evige liv findes. | 101:10.4 (1116.5) It is only through the morontial avenue leading to spiritual insight that man can ever break the fetters inherent in his mortal status in the universe. Energy and mind do lead back to Paradise and Deity, but neither the energy endowment nor the mind endowment of man proceeds directly from such Paradise Deity. Only in the spiritual sense is man a child of God. And this is true because it is only in the spiritual sense that man is at present endowed and indwelt by the Paradise Father. Mankind can never discover divinity except through the avenue of religious experience and by the exercise of true faith. The faith acceptance of the truth of God enables man to escape from the circumscribed confines of material limitations and affords him a rational hope of achieving safe conduct from the material realm, whereon is death, to the spiritual realm, wherein is life eternal. | |
| 101:10.5 (1116.6) Formålet med religion er ikke at tilfredsstille nysgerrighed om Gud, men snarere at give intellektuel stabilitet og filosofisk sikkerhed, at stabilisere og berige det menneskelige liv ved at blande det dødelige med det guddommelige, det partielle med det perfekte, mennesket og Gud. Det er gennem religiøs erfaring, at menneskets begreber om det ideelle får realitet. | 101:10.5 (1116.6) The purpose of religion is not to satisfy curiosity about God but rather to afford intellectual constancy and philosophic security, to stabilize and enrich human living by blending the mortal with the divine, the partial with the perfect, man and God. It is through religious experience that man’s concepts of ideality are endowed with reality. | |
| 101:10.6 (1116.7) Der kan aldrig findes hverken videnskabelige eller logiske beviser for guddommelighed. Fornuften alene kan aldrig validere de religiøse erfaringers værdier og godhed. Men det vil altid forblive sandt: Den, der ønsker at gøre Guds vilje, vil forstå gyldigheden af åndelige værdier. Det er det nærmeste, man på det jordiske plan kan komme beviser for den religiøse erfarings virkelighed. En sådan tro giver den eneste flugt fra den materielle verdens mekaniske greb og fra fejlforvrængningen af den intellektuelle verdens ufuldstændighed; den er den eneste opdagede løsning på dødvandet i den dødelige tænkning med hensyn til den individuelle personligheds fortsatte overlevelse. Det er den eneste vej til fuldbyrdelse af virkeligheden og til evigt liv i en universel skabelse af kærlighed, lov, enhed og gradvis opnåelse af Guddommen. | 101:10.6 (1116.7) Never can there be either scientific or logical proofs of divinity. Reason alone can never validate the values and goodnesses of religious experience. But it will always remain true: Whosoever wills to do the will of God shall comprehend the validity of spiritual values. This is the nearest approach that can be made on the mortal level to offering proofs of the reality of religious experience. Such faith affords the only escape from the mechanical clutch of the material world and from the error distortion of the incompleteness of the intellectual world; it is the only discovered solution to the impasse in mortal thinking regarding the continuing survival of the individual personality. It is the only passport to completion of reality and to eternity of life in a universal creation of love, law, unity, and progressive Deity attainment. | |
| 101:10.7 (1117.1) Religion kurerer effektivt menneskets følelse af idealistisk isolation eller åndelig ensomhed; den gør den troende til Guds søn, en borger i et nyt og meningsfuldt univers. Religionen forsikrer mennesket om, at når det følger det glimt af retfærdighed, som det kan se i sin sjæl, så identificerer det sig med den Uendeliges plan og den Eviges formål. En sådan befriet sjæl begynder straks at føle sig hjemme i dette nye univers, hans univers. | 101:10.7 (1117.1) Religion effectually cures man’s sense of idealistic isolation or spiritual loneliness; it enfranchises the believer as a son of God, a citizen of a new and meaningful universe. Religion assures man that, in following the gleam of righteousness discernible in his soul, he is thereby identifying himself with the plan of the Infinite and the purpose of the Eternal. Such a liberated soul immediately begins to feel at home in this new universe, his universe. | |
| 101:10.8 (1117.2) Når man oplever en sådan forvandling af troen, er man ikke længere en slavisk del af det matematiske kosmos, men snarere en befriet, viljestyret søn af den universelle Fader. En sådan befriet søn kæmper ikke længere alene mod den ubønhørlige undergang, som afslutningen på den timelige eksistens er; han kæmper ikke længere mod hele naturen med oddsene håbløst imod sig; han er ikke længere lamslået af frygten for, at han måske har sat sin lid til et håbløst fantasifoster eller har bundet sin tro til en fantasifuld fejltagelse. | 101:10.8 (1117.2) When you experience such a transformation of faith, you are no longer a slavish part of the mathematical cosmos but rather a liberated volitional son of the Universal Father. No longer is such a liberated son fighting alone against the inexorable doom of the termination of temporal existence; no longer does he combat all nature, with the odds hopelessly against him; no longer is he staggered by the paralyzing fear that, perchance, he has put his trust in a hopeless phantasm or pinned his faith to a fanciful error. | |
| 101:10.9 (1117.3) Nu er gudesønnerne tværtimod sammen om at udkæmpe kampen for virkelighedens triumf over eksistensens delvise skygger. Endelig bliver alle skabninger bevidste om, at Gud og alle de guddommelige hærskarer i et næsten grænseløst univers er på deres side i den himmelske kamp for at opnå evigt liv og guddommelig status. Sådanne trosbefrugtede sønner har helt sikkert meldt sig i tidens kampe på siden af evighedens højeste kræfter og guddommelige personligheder; selv stjernerne i deres baner kæmper nu for dem; til sidst betragter de universet indefra, fra Guds synsvinkel, og alt er forvandlet fra den materielle isolations usikkerhed til den evige åndelige fremgangs vished. Selv tiden selv bliver kun evighedens skygge kastet af Paradisets realiteter på det bevægelige panorama af rummet. | 101:10.9 (1117.3) Now, rather, are the sons of God enlisted together in fighting the battle of reality’s triumph over the partial shadows of existence. At last all creatures become conscious of the fact that God and all the divine hosts of a well-nigh limitless universe are on their side in the supernal struggle to attain eternity of life and divinity of status. Such faith-liberated sons have certainly enlisted in the struggles of time on the side of the supreme forces and divine personalities of eternity; even the stars in their courses are now doing battle for them; at last they gaze upon the universe from within, from God’s viewpoint, and all is transformed from the uncertainties of material isolation to the sureties of eternal spiritual progression. Even time itself becomes but the shadow of eternity cast by Paradise realities upon the moving panoply of space. | |
| 101:10.10 (1117.4) [Præsenteret af en Melkisedek fra Nebadon.] | 101:10.10 (1117.4) [Presented by a Melchizedek of Nebadon.] |