Kapitel 102		Paper 102
Den Religiøse Tros Grundværdier		The Foundations of Religious Faith
102:0.1 (1118.1) FOR DEN ikke-troende materialist er mennesket simpelthen en evolutionær tilfældighed. Dets håb for overlevelse er et produkt af dødelig fantasi; dets frygt, kærlighed, længsler, og trosopfattelse er kun reaktionen på tilfældige sammenstillinger af visse livløse atomer af stof. Ingen manifestationer af energi eller udtryk for tillid kan bære mennesket hinsides graven. Selv de bedste menneskers hengivne arbejde og inspirerende genialitet er dømt til at blive slukket ved døden, den lange og ensomme nat af evig glemsel og sjælens udryddelse. Navnløs fortvivlelse er menneskets eneste belønning for at leve og slide under den tidsmæssige sol i den jordiske tilværelse. Hver dag i livet strammer en ubarmhjertig undergang, langsomt og sikkert sit greb, som et fjendtligt og nådeløs materielt univers har pålagt som øverste hån mod alt det som i menneskets længsel er smukt, ædelt, ophøjet, og godt.		102:0.1 (1118.1) TO THE unbelieving materialist, man is simply an evolutionary accident. His hopes of survival are strung on a figment of mortal imagination; his fears, loves, longings, and beliefs are but the reaction of the incidental juxtaposition of certain lifeless atoms of matter. No display of energy nor expression of trust can carry him beyond the grave. The devotional labors and inspirational genius of the best of men are doomed to be extinguished by death, the long and lonely night of eternal oblivion and soul extinction. Nameless despair is man’s only reward for living and toiling under the temporal sun of mortal existence. Each day of life slowly and surely tightens the grasp of a pitiless doom which a hostile and relentless universe of matter has decreed shall be the crowning insult to everything in human desire which is beautiful, noble, lofty, and good.
102:0.2 (1118.2) Men dette er ikke menneskets ende og evige skæbne. En sådan vision er kun et fortvivlet råb udtalt af nogle omvandrende sjæle, som er blevet tabt i åndeligt mørke, og blændet af forvirring og forvrængning af en kompleks læring, men modigt kæmper videre med de mekanistiske spidsfindigheder af en materiel filosofi. Alt denne mørkets undergang og desperate skæbne er for evigt fjernet af en enkelt modig tros indsats af de mest ydmyge og ulærte blandt Guds børn på jorden.		102:0.2 (1118.2) But such is not man’s end and eternal destiny; such a vision is but the cry of despair uttered by some wandering soul who has become lost in spiritual darkness, and who bravely struggles on in the face of the mechanistic sophistries of a material philosophy, blinded by the confusion and distortion of a complex learning. And all this doom of darkness and all this destiny of despair are forever dispelled by one brave stretch of faith on the part of the most humble and unlearned of God’s children on earth.
102:0.3 (1118.3) Denne frelsende tro har sin fødsel i menneskets hjerte, når menneskets moralske bevidsthed indser, at menneskelige værdier kan omdannes i den dødeliges erfaring fra det materielle til det åndelige, fra menneske til det guddommelige, fra tid til evighed.		102:0.3 (1118.3) This saving faith has its birth in the human heart when the moral consciousness of man realizes that human values may be translated in mortal experience from the material to the spiritual, from the human to the divine, from time to eternity.
1. Troens visheder ^top		1. Assurances of Faith ^top
102:1.1 (1118.4) Tankeretterens arbejde er grunden til at menneskets primitive og evolutionær pligtfølelse konverteres til den højere og mere sikker tro på åbenbaringens evige realiteter. Der skal være en sult efter perfektion i menneskets hjerte for at sikre evnen til at forstå troens veje til højeste opnåelse. Hvis et menneske vælger at følge den guddommelige vilje, skal det kende vejen til sandheden. Det er bogstaveligt talt sandt, "Menneskelige ting skal være kendt for at blive elsket, men guddommelige ting må være elsket for at blive kendt." Men ærlig tvivl og oprigtige spørgsmål er ikke synd. Sådanne holdninger indebær kun forsinkelse i den progressive rejse mod opnåelse af perfektion. Et barnesinds tillid sikrer menneskets indtræden i det himmelske riges opstigning, men fremskridt afhænger helt af en energisk drift af et fuldvoksen menneskes stærke og selvsikker tro.		102:1.1 (1118.4) The work of the Thought Adjuster constitutes the explanation of the translation of man’s primitive and evolutionary sense of duty into that higher and more certain faith in the eternal realities of revelation. There must be perfection hunger in man’s heart to insure capacity for comprehending the faith paths to supreme attainment. If any man chooses to do the divine will, he shall know the way of truth. It is literally true, “Human things must be known in order to be loved, but divine things must be loved in order to be known.” But honest doubts and sincere questionings are not sin; such attitudes merely spell delay in the progressive journey toward perfection attainment. Childlike trust secures man’s entrance into the kingdom of heavenly ascent, but progress is wholly dependent on the vigorous exercise of the robust and confident faith of the full-grown man.
102:1.2 (1119.1) Videnskabens fornuft er baseret på tidens observerbare fakta; religiøs tro fremfører argumenter fra evighedens åndelige program. Hvad viden og fornuft ikke kan gøre for os, opfordrer den sande visdom os til at lade troen udrette gennem religiøs indsigt og spirituel transformation.		102:1.2 (1119.1) The reason of science is based on the observable facts of time; the faith of religion argues from the spirit program of eternity. What knowledge and reason cannot do for us, true wisdom admonishes us to allow faith to accomplish through religious insight and spiritual transformation.
102:1.3 (1119.2) På grund af den pålagte isolation som følge af oprøret, er sandhedsåbenbaringen på Urantia alt for ofte blevet forvekslet med udtalelserne fra delvise og forbigående kosmologier. Sandheden er uændret fra generation til generation, men de tilknyttede lærdomme om den fysiske verden varierer fra dag til dag og fra år til år. Den evige sandhed bør ikke undervurderes, fordi den tilfældigvis blive fundet i selskab med forældede ideer om den materielle verden. Jo mere man ved om videnskab, desto mindre sikker kan man være; jo mere man har af religion, jo mere sikker er man.		102:1.3 (1119.2) Owing to the isolation of rebellion, the revelation of truth on Urantia has all too often been mixed up with the statements of partial and transient cosmologies. Truth remains unchanged from generation to generation, but the associated teachings about the physical world vary from day to day and from year to year. Eternal truth should not be slighted because it chances to be found in company with obsolete ideas regarding the material world. The more of science you know, the less sure you can be; the more of religion you have, the more certain you are.
102:1.4 (1119.3) Videnskabens visheder opstår udelukkende fra intellektet; religiøse visheder udspringer fra selve grundlaget for hele personligheden. Videnskaben appellerer til forståelsen af sindet; religionen appellerer til kroppens, sindets og åndens loyalitet og hengivenhed, selv til hele personligheden.		102:1.4 (1119.3) The certainties of science proceed entirely from the intellect; the certitudes of religion spring from the very foundations of the entire personality. Science appeals to the understanding of the mind; religion appeals to the loyalty and devotion of the body, mind, and spirit, even to the whole personality.
102:1.5 (1119.4) Gud er så helt virkelig og absolut, at intet materielt bevis eller nogen demonstration af såkaldte mirakel kan tilbydes i vidnesbyrd om hans virkelighed. Altid vil vi kender ham, fordi vi stoler på ham, og vores tro på ham er fuldstændig baseret på vores personlige deltagelse i de guddommelige manifestationer af hans uendelige virkelighed.		102:1.5 (1119.4) God is so all real and absolute that no material sign of proof or no demonstration of so-called miracle may be offered in testimony of his reality. Always will we know him because we trust him, and our belief in him is wholly based on our personal participation in the divine manifestations of his infinite reality.
102:1.6 (1119.5) Den iboende Tankeretter vækker uundgåelig en sand og søgende sult efter perfektion i menneskets sjæl sammen med en vidtrækkende nysgerrighed, som kun i tilstrækkelig grad kan opfyldes af fællesskab med Gud, den guddommelige kilde til denne Retter. Menneskets sultne sjæl nægter at være tilfreds med noget mindre end den personlige realisering af den levende Gud. Uanset hvad Gud end kan være mere end en høj og perfekt moralsk personlighed, kan han ikke, i vores sultne og finite opfattelse, være noget mindre.		102:1.6 (1119.5) The indwelling Thought Adjuster unfailingly arouses in man’s soul a true and searching hunger for perfection together with a far-reaching curiosity which can be adequately satisfied only by communion with God, the divine source of that Adjuster. The hungry soul of man refuses to be satisfied with anything less than the personal realization of the living God. Whatever more God may be than a high and perfect moral personality, he cannot, in our hungry and finite concept, be anything less.
2. Religionen og virkeligheden ^top		2. Religion and Reality ^top
102:2.1 (1119.6) Observerende sind og diskriminerende sjæle anerkender religion, når de finder det i deres medmenneskers liv. Religionen behøver ingen definition; vi kender alle dens sociale, intellektuelle, moralske og åndelige frugter. Alt dette vokser ud af det faktum, at religion er menneskehedens ejendom; ikke et kulturelt afkom. Sandt nok, ens opfattelse om religionen er trods alt menneskelig og kan derfor være underlagt uvidenheden, overtroens trældom, raffineret bedrageri og vrangforestillinger af falsk filosofi.		102:2.1 (1119.6) Observing minds and discriminating souls know religion when they find it in the lives of their fellows. Religion requires no definition; we all know its social, intellectual, moral, and spiritual fruits. And this all grows out of the fact that religion is the property of the human race; it is not a child of culture. True, one’s perception of religion is still human and therefore subject to the bondage of ignorance, the slavery of superstition, the deceptions of sophistication, and the delusions of false philosophy.
102:2.2 (1119.7) En af de karakteristiske ejendommeligheder i ægte religiøs overbevisning, er, at trods absolutheden af dens påstande og tålmodigheden i dens indstilling er ånden i hvilken den udtrykkes, så afbalanceret og moderat, at den aldrig giver det mindste indtryk af selvhævdelse eller egoistisk forherligelse. Den religiøse visdoms oplevelse er noget af et paradoks i, at den stammer både fra mennesket og Retteren. Den religiøse kraft er ikke et produkt af den enkeltes personlige rettigheder, men snarere et resultat af det sublime partnerskab mellem mennesket og den evige kilde til al visdom. Således bliver den sande og ubesmittet religions ord og handlinger en overbevisende autoritet for alle oplyste dødelige.		102:2.2 (1119.7) One of the characteristic peculiarities of genuine religious assurance is that, notwithstanding the absoluteness of its affirmations and the stanchness of its attitude, the spirit of its expression is so poised and tempered that it never conveys the slightest impression of self-assertion or egoistic exaltation. The wisdom of religious experience is something of a paradox in that it is both humanly original and Adjuster derivative. Religious force is not the product of the individual’s personal prerogatives but rather the outworking of that sublime partnership of man and the everlasting source of all wisdom. Thus do the words and acts of true and undefiled religion become compellingly authoritative for all enlightened mortals.
102:2.3 (1119.8) Det er vanskeligt at identificere og analysere faktorerne i en religiøs oplevelse, men det er ikke svært at observere, at sådanne religiøse udøvere lever og handler, som om de allerede er i overværelse af den Evige. Troende reagerer på dette timelige liv, som om udødeligheden allerede var inden for rækkevidde. I sådanne dødeliges liv findes der en ægte originalitet og en spontanitet af udtryk, der for altid adskiller dem fra deres medmennesker, der kun har drukket verdens visdom. Religionsudøverne synes at leve i en effektiv frigørelse fra bekymrende hast og den smertefulde stress i de omskiftelser, der hører til de sekulære strømningers tid. De udviser en stabilisering af personlighed og en ro i karakter som ikke kan forklares af fysiologien, psykologien og sociologiens love.		102:2.3 (1119.8) It is difficult to identify and analyze the factors of a religious experience, but it is not difficult to observe that such religious practitioners live and carry on as if already in the presence of the Eternal. Believers react to this temporal life as if immortality already were within their grasp. In the lives of such mortals there is a valid originality and a spontaneity of expression that forever segregate them from those of their fellows who have imbibed only the wisdom of the world. Religionists seem to live in effective emancipation from harrying haste and the painful stress of the vicissitudes inherent in the temporal currents of time; they exhibit a stabilization of personality and a tranquillity of character not explained by the laws of physiology, psychology, and sociology.
102:2.4 (1120.1) Tiden er et ufravigeligt element i opnåelsen af viden; religionen gør sine begavelser umiddelbart tilgængelige, omend der er en vigtig faktor for vækst i nåden, konkrete fremskridt i alle faser af den religiøse oplevelse. Viden er en evig søgen; du lærer altid, men aldrig er du i stand til at nå frem til den fulde viden om absolut sandhed. Viden alene kan aldrig være absolut sikkerhed, kun stigende sandsynlighed for tilnærmelse; men den religiøse sjæl som er åndelig oplyst kender, og kender nu. Dog fører denne dybe og positive vished ikke sådan en mentalt sund religiøs til at tage mindre interesse i de op- og nedture i udviklingen af menneskelig visdom, som i sin materielle del er bundet op til udviklingen af den langsomme videnskab.		102:2.4 (1120.1) Time is an invariable element in the attainment of knowledge; religion makes its endowments immediately available, albeit there is the important factor of growth in grace, definite advancement in all phases of religious experience. Knowledge is an eternal quest; always are you learning, but never are you able to arrive at the full knowledge of absolute truth. In knowledge alone there can never be absolute certainty, only increasing probability of approximation; but the religious soul of spiritual illumination knows, and knows now. And yet this profound and positive certitude does not lead such a sound-minded religionist to take any less interest in the ups and downs of the progress of human wisdom, which is bound up on its material end with the developments of slow-moving science.
102:2.5 (1120.2) Selv de videnskabelige opdagelser er ikke virkelig virkelige i den menneskelige bevidstheds erfaring, indtil de er trævlet op, og korreleret, indtil deres relevante fakta faktisk har en betydning gennem kredsløbet i sindets tankestrømme. Det dødelige menneske betragter selv sit fysiske miljø fra sindets niveau, set ud fra dets psykologiske registrering. Det er derfor ikke mærkeligt, at mennesket skaber sig en meget ensartet fortolkning på universet og derefter forsøger at identificere denne videnskabens energi enhed med åndens enhed i sin religiøse erfaring. Sindet er enhed; de dødeliges bevidsthed lever på sindets niveau, og opfatter de universelle virkeligheder gennem sindsbegavelsens øjne. Sindets perspektiv opfatter ikke den eksistentielle enhedskilde til virkeligheden, den Første Kilde og Center, men det kan og vil engang beskrive for mennesket den erfaringsmæssige syntese af energi, sind og ånd i og som det Højeste Væsen. Sindet kan dog aldrig opnå succes i denne forening af virkelighedens mangfoldighed, medmindre et sådan sind er fast bevidsthed på materielle ting, intellektuelle betydninger og åndelige værdier; kun i harmonien af den funktionelle virkelighedens treenighed er der enhed, og kun i enheden i personligheden erkendes tilfredsheden af den kosmiske stabilitet og konsekvens.		102:2.5 (1120.2) Even the discoveries of science are not truly real in the consciousness of human experience until they are unraveled and correlated, until their relevant facts actually become meaning through encircuitment in the thought streams of mind. Mortal man views even his physical environment from the mind level, from the perspective of its psychological registry. It is not, therefore, strange that man should place a highly unified interpretation upon the universe and then seek to identify this energy unity of his science with the spirit unity of his religious experience. Mind is unity; mortal consciousness lives on the mind level and perceives the universal realities through the eyes of the mind endowment. The mind perspective will not yield the existential unity of the source of reality, the First Source and Center, but it can and sometime will portray to man the experiential synthesis of energy, mind, and spirit in and as the Supreme Being. But mind can never succeed in this unification of the diversity of reality unless such mind is firmly aware of material things, intellectual meanings, and spiritual values; only in the harmony of the triunity of functional reality is there unity, and only in unity is there the personality satisfaction of the realization of cosmic constancy and consistency.
102:2.6 (1120.3) Enhed er bedst fundet i den menneskelige erfaring gennem filosofi. Selvom hovedparten af de filosofiske tanker altid skal være baseret på konkrete fakta så er de dødeliges åndelige indsigt den sande filosofiske dynamiks sjæl og energi.		102:2.6 (1120.3) Unity is best found in human experience through philosophy. And while the body of philosophic thought must ever be founded on material facts, the soul and energy of true philosophic dynamics is mortal spiritual insight.
102:2.7 (1120.4) Det evolutionære menneske bryder sig ikke naturligt om hårdt arbejde. I det erfaringsmæssige liv, for at holde trit med de presserende krav og de tvingende behov af en voksende religiøs oplevelse skal der være uophørlig aktivitet i åndelig vækst, intellektuel ekspansion, udvidelse af ens faktuelle viden og social tjeneste. Der er ingen sand religion bortset fra en meget aktiv personlighed. Derfor forsøger mere indolente mennesker ofte at undslippe strabadserne af virkelig religiøse aktiviteter med en slags geniale selvbedrag gennem at trække sig tilbage til de stereotype religiøse doktriners og dogmers falske beskyttelse. Den sande religion er levende. Intellektuel krystallisering af religiøse begreber svarer til åndelig død. Man kan ikke forestille sig religion uden idéer, men når religionen bliver reduceret til kun en idé, er det ikke længere religion; Det er blevet til en form for menneskelig filosofi.		102:2.7 (1120.4) Evolutionary man does not naturally relish hard work. To keep pace in his life experience with the impelling demands and the compelling urges of a growing religious experience means incessant activity in spiritual growth, intellectual expansion, factual enlargement, and social service. There is no real religion apart from a highly active personality. Therefore do the more indolent of men often seek to escape the rigors of truly religious activities by a species of ingenious self-deception through resorting to a retreat to the false shelter of stereotyped religious doctrines and dogmas. But true religion is alive. Intellectual crystallization of religious concepts is the equivalent of spiritual death. You cannot conceive of religion without ideas, but when religion once becomes reduced only to an idea, it is no longer religion; it has become merely a species of human philosophy.
102:2.8 (1121.1) Igen er der andre typer af ustabile og svagt disciplinerede sjæle, som ville bruge de sentimentale idéer om religionen som en flugtvej for at undslippe de irriterende krav livet stiller. Når visse vaklende og frygtsomme dødelige forsøger at flygte fra det evolutionære livs uophørlige pres, synes religionen, som de opfatter den, at præsentere den nærmeste tilflugt, den bedste flugtvej. Men det er religionens opgave at forberede mennesket til tappert, selv heroisk, at møde livets omskiftelser. Religionen er det evolutionære menneskes højeste begavelse, den ene ting, der gør ham i stand til at fortsætte og "holde ud som om det så ham, som er usynlig." Mystik er dog ofte noget af et tilbageskridt fra livet som omfavnes af de mennesker, der ikke får smag for de mere hårdføre aktiviteter af at leve et religiøst liv i de åbne arenaer i menneskelige samfund og fællesskaber. Sand religion skal handle. Når mennesket virkelig er i besiddelse af religion, eller rettere når religionen er tilladt i sandhed til at besidde mennesket bliver adfærden resultatet. Religionen vil aldrig være tilfreds med blot at tænke eller med følelse, der ikke er ledsaget af handling.		102:2.8 (1121.1) Again, there are other types of unstable and poorly disciplined souls who would use the sentimental ideas of religion as an avenue of escape from the irritating demands of living. When certain vacillating and timid mortals attempt to escape from the incessant pressure of evolutionary life, religion, as they conceive it, seems to present the nearest refuge, the best avenue of escape. But it is the mission of religion to prepare man for bravely, even heroically, facing the vicissitudes of life. Religion is evolutionary man’s supreme endowment, the one thing which enables him to carry on and “endure as seeing Him who is invisible.” Mysticism, however, is often something of a retreat from life which is embraced by those humans who do not relish the more robust activities of living a religious life in the open arenas of human society and commerce. True religion must act. Conduct will be the result of religion when man actually has it, or rather when religion is permitted truly to possess the man. Never will religion be content with mere thinking or unacting feeling.
102:2.9 (1121.2) Vi er ikke blinde for, at religionen ofte virker uklogt, selv irreligiøst, men den handler. Vrangforestillinger hvad angår religiøs overbevisning har ført til blodige forfølgelser, men altid og konstant gør religionen noget; den er dynamisk!		102:2.9 (1121.2) We are not blind to the fact that religion often acts unwisely, even irreligiously, but it acts. Aberrations of religious conviction have led to bloody persecutions, but always and ever religion does something; it is dynamic!
3. Kundskab, visdom og indsigt ^top		3. Knowledge, Wisdom, and Insight ^top
102:3.1 (1121.3) Intellektuel mangel eller utilstrækkelig uddannelse bliver uundgåeligt et handicap for højere religiøs opnåelse fordi den åndelige naturs udpinte miljø frarøver religionen dens vigtigste kanal for filosofisk kontakt med den videnskabelige verden af viden. De intellektuelle faktorer af religion er vigtige, men deres overudvikling er ligeledes til tider meget skadeligt og pinligt. Religion skal hele tiden arbejde under en paradoksal nødvendighed: behovet for at bruge sindet på en effektiv måde, og samtidig forholde sig kritisk til den åndelige udnyttelse af al tænkning.		102:3.1 (1121.3) Intellectual deficiency or educational poverty unavoidably handicaps higher religious attainment because such an impoverished environment of the spiritual nature robs religion of its chief channel of philosophic contact with the world of scientific knowledge. The intellectual factors of religion are important, but their overdevelopment is likewise sometimes very handicapping and embarrassing. Religion must continually labor under a paradoxical necessity: the necessity of making effective use of thought while at the same time discounting the spiritual serviceableness of all thinking.
102:3.2 (1121.4) Religiøs spekulation er uundgåelig, men altid skadelig; spekulation uvægerligt forfalsker dens formål. Spekulation har tendens til at omforme religion til noget materialistisk eller humanistisk, og forstyrrer således direkte den logiske tankes klarhed, samtidig som den indirekte forårsager at religion fremstå som en funktion af den tidsmæssige verden, den samme verden, som den for evigt skal stå i kontrast til. Derfor vil religion altid være præget af paradokser, de paradokser som følge af fraværet af den erfaringsmæssige forbindelse mellem de materielle og åndelige niveauer af universet - morontiel mota, den super filosofiske følsomhed for dømmekraften af sandhed og opfattelsen af enhed.		102:3.2 (1121.4) Religious speculation is inevitable but always detrimental; speculation invariably falsifies its object. Speculation tends to translate religion into something material or humanistic, and thus, while directly interfering with the clarity of logical thought, it indirectly causes religion to appear as a function of the temporal world, the very world with which it should everlastingly stand in contrast. Therefore will religion always be characterized by paradoxes, the paradoxes resulting from the absence of the experiential connection between the material and the spiritual levels of the universe—morontia mota, the superphilosophic sensitivity for truth discernment and unity perception.
102:3.3 (1121.5) Håndgribelige følelser, menneskelige følelser, fører direkte til materielle handlinger, egoistiske handlinger. Religiøse indsigter, åndelige motivationer, fører direkte til religiøse aktiviteter, uselviske handlinger af social tjeneste og altruistisk godgørenhed.		102:3.3 (1121.5) Material feelings, human emotions, lead directly to material actions, selfish acts. Religious insights, spiritual motivations, lead directly to religious actions, unselfish acts of social service and altruistic benevolence.
102:3.4 (1121.6) Religiøs længsel er den sultende søgen efter guddommelig virkelighed. Religiøs oplevelse er realiseringen af bevidstheden om, at man har fundet Gud. Når et menneske virkelig finder Gud, oplever det en sådan ubeskrivelig rastløshed af glæde i dets sjæl, at han er tvunget til at søge kærlig tjeneste-kontakt med sine mindre oplyste medmennesker, for ikke at afsløre, at han har fundet Gud, men snarere at tillade overløbet af opstrømmende evige godhed i hans egen sjæl til at opdatere og forædle sine medmennesker. Sand religion fører til øget social tjeneste.		102:3.4 (1121.6) Religious desire is the hunger quest for divine reality. Religious experience is the realization of the consciousness of having found God. And when a human being does find God, there is experienced within the soul of that being such an indescribable restlessness of triumph in discovery that he is impelled to seek loving service-contact with his less illuminated fellows, not to disclose that he has found God, but rather to allow the overflow of the welling-up of eternal goodness within his own soul to refresh and ennoble his fellows. Real religion leads to increased social service.
102:3.5 (1122.1) Videnskab, viden, fører til bevidsthed om fakta; religion, erfaring, fører til bevidsthed om værdi; filosofi, visdom, fører til koordineret bevidsthed; åbenbaring (kompensation for morontiamota) fører til bevidsthed om sand virkelighed; mens koordineringen af bevidsthed om fakta, værdi og sand virkelighed udgør bevidstheden om personlighedens virkelighed - der sammen med troen på muligheden for overlevelsen af netop denne personlighed - udgør dens maksimale væsen, samt troen på, at denne samme personlighed har mulighed for at overleve.		102:3.5 (1122.1) Science, knowledge, leads to fact consciousness; religion, experience, leads to value consciousness; philosophy, wisdom, leads to co-ordinate consciousness; revelation (the substitute for morontia mota) leads to the consciousness of true reality; while the co-ordination of the consciousness of fact, value, and true reality constitutes awareness of personality reality, maximum of being, together with the belief in the possibility of the survival of that very personality.
102:3.6 (1122.2) Viden fører til, at mennesket får deres plads, det fører til oprindelse af sociale lag og kaster. Religion fører til at tjene mennesker, og skaber således etik og altruisme. Visdom fører til et højere og bedre fællesskab af både idéer og ens medmennesker. Åbenbaring frigiver mennesker og giver dem en start på det evige eventyr.		102:3.6 (1122.2) Knowledge leads to placing men, to originating social strata and castes. Religion leads to serving men, thus creating ethics and altruism. Wisdom leads to the higher and better fellowship of both ideas and one’s fellows. Revelation liberates men and starts them out on the eternal adventure.
102:3.7 (1122.3) Videnskaben sorterer mennesker; religionen elsker mennesker, ligesom dig selv; visdom giver retfærdighed til forskellige mennesker; men åbenbaring forherliger mennesker og afslører sin evne til partnerskab med Gud.		102:3.7 (1122.3) Science sorts men; religion loves men, even as yourself; wisdom does justice to differing men; but revelation glorifies man and discloses his capacity for partnership with God.
102:3.8 (1122.4) Videnskab stræber forgæves efter at skabe et kulturens broderskab; religion frembringer et åndens broderskab. Filosofi tilstræber visdommens broderskab; åbenbaring skildrer det evige broderskab, Paradisets Finalitkorps.		102:3.8 (1122.4) Science vainly strives to create the brotherhood of culture; religion brings into being the brotherhood of the spirit. Philosophy strives for the brotherhood of wisdom; revelation portrays the eternal brotherhood, the Paradise Corps of the Finality.
102:3.9 (1122.5) Viden bringer stolthed over personlighedens eksistens; visdom er bevidstheden om personlighedens betydning; religion er den erfaring, der anerkender personlighedens værdi; åbenbaring er forsikringen om personlighedens overlevelse.		102:3.9 (1122.5) Knowledge yields pride in the fact of personality; wisdom is the consciousness of the meaning of personality; religion is the experience of cognizance of the value of personality; revelation is the assurance of personality survival.
102:3.10 (1122.6) Videnskaben søger at identificere, analysere og klassificere de segmenterede dele af det grænseløse kosmos. Religionen forstår helhedsidéen, et helt kosmos. Filosofien forsøger identifikationen af videnskabens materielle segmenter med den åndelige indsigt koncept af helheden. Hvori filosofien fejler i dette forsøg, der lykkes åbenbaringen, som bekræfter, at den kosmiske cirkel er universel, evig, absolut, og uendelig. Dette kosmos af den Uendelige JEG ER er derfor uendeligt, grænseløst, og altomfattende - tidløst, rumløst og ubegrænset. Vi bærer vidnesbyrd om, at den Uendelige JEG ER også er Fader til Mikael af Nebadon og frelsens Gud for mennesket.		102:3.10 (1122.6) Science seeks to identify, analyze, and classify the segmented parts of the limitless cosmos. Religion grasps the idea-of-the-whole, the entire cosmos. Philosophy attempts the identification of the material segments of science with the spiritual-insight concept of the whole. Wherein philosophy fails in this attempt, revelation succeeds, affirming that the cosmic circle is universal, eternal, absolute, and infinite. This cosmos of the Infinite I AM is therefore endless, limitless, and all-inclusive—timeless, spaceless, and unqualified. And we bear testimony that the Infinite I AM is also the Father of Michael of Nebadon and the God of human salvation.
102:3.11 (1122.7) Videnskaben indikerer Guddommen som en kendsgerning; filosofien præsenterer idéen om en Absolut; religionen forestiller sig Gud som en kærlig åndelig personlighed. Åbenbaringen bekræfter enheden i kendsgerningen om Gud, den Absoluttes idé, og Guds åndelige personlighed samt præsenterer yderligere dette begreb som vor Fader - tilværelsens universelle kendsgerning, den evige idé om sindet, og livets uendelige ånd.		102:3.11 (1122.7) Science indicates Deity as a fact; philosophy presents the idea of an Absolute; religion envisions God as a loving spiritual personality. Revelation affirms the unity of the fact of Deity, the idea of the Absolute, and the spiritual personality of God and, further, presents this concept as our Father—the universal fact of existence, the eternal idea of mind, and the infinite spirit of life.
102:3.12 (1122.8) Forfølgelsen af viden udgør videnskab; søgen efter visdom er filosofi; kærligheden til Gud er religionen; sult efter sandheden er en åbenbaring. Men det er den iboende Tankeretter, der lægger følelsen af virkelighed til menneskets åndelige indsigt i kosmos.		102:3.12 (1122.8) The pursuit of knowledge constitutes science; the search for wisdom is philosophy; the love for God is religion; the hunger for truth is a revelation. But it is the indwelling Thought Adjuster that attaches the feeling of reality to man’s spiritual insight into the cosmos.
102:3.13 (1122.9) I videnskaben, går idéen forud for udtryk for dens gennemførelse; i religionen, går oplevelsen af realiseringen forud udtrykket for idéen. Der er en stor forskel mellem den evolutionære vilje til at tro og resultatet af en oplyste fornuft, religiøs indsigt og åbenbaring - viljen som tror.		102:3.13 (1122.9) In science, the idea precedes the expression of its realization; in religion, the experience of realization precedes the expression of the idea. There is a vast difference between the evolutionary will-to-believe and the product of enlightened reason, religious insight, and revelation—the will that believes.
102:3.14 (1122.10) I evolutionen fører religionen ofte til, at mennesket skaber sine begreber om Gud; åbenbaring fremviser det fænomen, at Gud udvikler mennesket selv, mens vi i Kristus Mikaels jordiske liv ser det fænomen, at Gud åbenbarer sig for mennesket. Evolutionen tenderer til at gøre Gud til menneske; åbenbaring tenderer til at gøre mennesket guddommelig.		102:3.14 (1122.10) In evolution, religion often leads to man’s creating his concepts of God; revelation exhibits the phenomenon of God’s evolving man himself, while in the earth life of Christ Michael we behold the phenomenon of God’s revealing himself to man. Evolution tends to make God manlike; revelation tends to make man Godlike.
102:3.15 (1122.11) Videnskaben er kun tilfreds med første årsager, religionen kun med den øverste personlighed og filosofi kun med enheden. Åbenbaringen bekræfter, at disse tre er ét, og at de alle er gode. Det evige virkelige er det gode i universet og ikke tidens illusioner om det onde i rummet. I følge den åndelige oplevelse af alle personligheder, er det altid sandt, at det virkelige er godt og det gode er det virkelige.		102:3.15 (1122.11) Science is only satisfied with first causes, religion with supreme personality, and philosophy with unity. Revelation affirms that these three are one, and that all are good. The eternal real is the good of the universe and not the time illusions of space evil. In the spiritual experience of all personalities, always is it true that the real is the good and the good is the real.
4. Erfaring som et faktum ^top		4. The Fact of Experience ^top
102:4.1 (1123.1) På grund af Tankeretterens tilstedeværelsen i jeres sind, er det ikke noget større mysterium for dig at kende Guds sind, end det er for dig at være sikker på, at du kender alle andre sind, menneskelige eller overmenneskelige. Religionen og social bevidsthed har dette til fælles: de er baseret på bevidstheden om, at der er andre sind. Den proces, hvorved du kan acceptere en andens idé som din er den samme, med hvilken du kan "lade sindet som var i Kristus også være i dig."		102:4.1 (1123.1) Because of the presence in your minds of the Thought Adjuster, it is no more of a mystery for you to know the mind of God than for you to be sure of the consciousness of knowing any other mind, human or superhuman. Religion and social consciousness have this in common: They are predicated on the consciousness of other-mindness. The technique whereby you can accept another’s idea as yours is the same whereby you may “let the mind which was in Christ be also in you.”
102:4.2 (1123.2) Hvad er menneskelige erfaringer? Det er simpelthen ethvert samspil mellem en aktiv og spørgende selv og enhver anden aktiv og ydre virkelighed. Massen af erfaring er bestemt af opfattelsesevnens dybde plus den samlede erkendelse om den ydre virkelighed. Erfaringens bevægelse er lig med kraften i den forventede forestilling plus skarpheden af de sensoriske iagttagelser af de ydre kvaliteter i den pågældende virkelighed. Erfaringens faktum er fundet i selvbevidsthed plus i andre eksistenser - en anden ting, et andet sind, og en anden ånd.		102:4.2 (1123.2) What is human experience? It is simply any interplay between an active and questioning self and any other active and external reality. The mass of experience is determined by depth of concept plus totality of recognition of the reality of the external. The motion of experience equals the force of expectant imagination plus the keenness of the sensory discovery of the external qualities of contacted reality. The fact of experience is found in self-consciousness plus other-existences—other-thingness, other-mindness, and other-spiritness.
102:4.3 (1123.3) Mennesket bliver meget tidligt bevidst om, at han ikke er alene i verden eller universet. Der opstår en naturlig spontan selvbevidsthed om, at der findes andre sind i selvets omgivelser. Tro oversætter denne naturlige oplevelse til religion, anerkendelsen af Gud som virkelighed - kilden, natur og skæbne - af andre sind. En sådan viden om Gud er hele tiden og altid en virkelighed baseret på personlige erfaringer. Hvis Gud ikke var en personlighed, kunne han ikke blive en levende del af den virkelige religiøse oplevelse af en menneskelig personlighed.		102:4.3 (1123.3) Man very early becomes conscious that he is not alone in the world or the universe. There develops a natural spontaneous self-consciousness of other-mindness in the environment of selfhood. Faith translates this natural experience into religion, the recognition of God as the reality—source, nature, and destiny—of other-mindness. But such a knowledge of God is ever and always a reality of personal experience. If God were not a personality, he could not become a living part of the real religious experience of a human personality.
102:4.4 (1123.4) Det element af fejl som er til stede i menneskets religiøs oplevelse er direkte proportional med indholdet af materialisme, som forurener den åndelige opfattelse af den Universelle Fader. Menneskets fremskridt i universet inden det opnår ånds status består i oplevelsen af at frigøre sig fra disse fejlagtige opfattelser om Guds natur og om virkeligheden af den rene og sande ånd. Guddom er mere end ånd, men den åndelige tilgang er den eneste mulighed for det opstigende menneske.		102:4.4 (1123.4) The element of error present in human religious experience is directly proportional to the content of materialism which contaminates the spiritual concept of the Universal Father. Man’s prespirit progression in the universe consists in the experience of divesting himself of these erroneous ideas of the nature of God and of the reality of pure and true spirit. Deity is more than spirit, but the spiritual approach is the only one possible to ascending man.
102:4.5 (1123.5) Bøn er faktisk en del af den religiøse oplevelse, men den er blevet fejlagtigt fremhævet af nutidens religioner, snarere end tilbedelsen af fællesskab som er mere væsentligt. Tilbedelse uddyber og udvider sindets reflekterende evner. Bøn kan berige livet, men tilbedelse belyser skæbnen.		102:4.5 (1123.5) Prayer is indeed a part of religious experience, but it has been wrongly emphasized by modern religions, much to the neglect of the more essential communion of worship. The reflective powers of the mind are deepened and broadened by worship. Prayer may enrich the life, but worship illuminates destiny.
102:4.6 (1123.6) Åbenbarelsesreligionen er det forenede element i den menneskelige eksistens. Åbenbaring forener historien, koordinerer geologi, astronomi, fysik, kemi, biologi, sociologi og psykologi. Åndelig oplevelse er den virkelige sjæl i menneskets kosmos.		102:4.6 (1123.6) Revealed religion is the unifying element of human existence. Revelation unifies history, co-ordinates geology, astronomy, physics, chemistry, biology, sociology, and psychology. Spiritual experience is the real soul of man’s cosmos.
5. Overherredømme af formålbestemt potentiale ^top		5. The Supremacy of Purposive Potential ^top
102:5.1 (1123.7) Selvom etableringen af tro som en kendsgerning, ikke er det samme som oprettelse af det, som man tror på som et faktum, demonstrerer de simple livsformers evolutionære udvikling til personligheds status, ikke desto mindre det faktum, at personlighedens potentiale eksisterede fra starten af. I tidens universer er potentialet altid højere end det aktuelle. I det udviklende kosmos er potentialet, hvad der skal komme, og det som kommer til at være, er udfoldelsen af Guddommens formålsbestemte mandater.		102:5.1 (1123.7) Although the establishment of the fact of belief is not equivalent to establishing the fact of that which is believed, nevertheless, the evolutionary progression of simple life to the status of personality does demonstrate the fact of the existence of the potential of personality to start with. And in the time universes, potential is always supreme over the actual. In the evolving cosmos the potential is what is to be, and what is to be is the unfolding of the purposive mandates of Deity.
102:5.2 (1124.1) Dette samme målrettet overherredømme er afspejlet i udviklingen af sindets idédannelse, når primitive dyrs frygt forvandles til en stadig dybere ærbødighed for Gud og en stigende ærefrygt af universet. Det primitive menneske havde mere religiøs frygt end tro, og de åndelige potentialers overherredømme over sindsaktualiteterne er demonstreret, når denne feje frygt er omdannet til levende tro i åndelige realiteter.		102:5.2 (1124.1) This same purposive supremacy is shown in the evolution of mind ideation when primitive animal fear is transmuted into the constantly deepening reverence for God and into increasing awe of the universe. Primitive man had more religious fear than faith, and the supremacy of spirit potentials over mind actuals is demonstrated when this craven fear is translated into living faith in spiritual realities.
102:5.3 (1124.2) I kan psykologisere udviklingsreligionen, men ikke den personlige oplevelse af religion, som har en åndelige oprindelse. Menneskelig moral kan anerkende værdier, men kun religion kan bevare, ophøje, og åndeliggøre sådanne værdier. På trods af disse virkninger er religionen noget mere end følelsesmæssig moral. Religion forholder sig til moral som kærlighed er til pligt, som sønskab til slaveri, som essens er til stoffet. Moral beskriver en almægtig Overvåger, en guddom til at tjene; religion beskriver en alkærlige Fader, en Gud at tilbede og elske. Igen, beror dette på, at religionens åndelige potentiale er dominerende i forhold til den udviklingsbaseret morals pligtaktualitet.		102:5.3 (1124.2) You can psychologize evolutionary religion but not the personal-experience religion of spiritual origin. Human morality may recognize values, but only religion can conserve, exalt, and spiritualize such values. But notwithstanding such actions, religion is something more than emotionalized morality. Religion is to morality as love is to duty, as sonship is to servitude, as essence is to substance. Morality discloses an almighty Controller, a Deity to be served; religion discloses an all-loving Father, a God to be worshiped and loved. And again this is because the spiritual potentiality of religion is dominant over the duty actuality of the morality of evolution.
6. Den religiøse tros vished ^top		6. The Certainty of Religious Faith ^top
102:6.1 (1124.3) Den filosofiske eliminering af religiøs frygt og videnskabens stadige fremskridt bidrager i høj grad til dødeligheden af falske guder. Selv om disse tab af menneskeskabte guder midlertidigt kan forvirre den åndelige vision, vil de i sidste ende ødelægge den uvidenhed og overtro, som så længe formørkede den levende Guds evige kærlighed. Forholdet mellem den skabte og Skaberen er en levende oplevelse, en dynamisk religiøs tro, som ikke kan defineres præcist. At isolere en del af livet, og kalde det religion er at opløse livet og fordreje religionen. Det er netop derfor at tilbedelsens Gud kræver al troskab eller ingen.		102:6.1 (1124.3) The philosophic elimination of religious fear and the steady progress of science add greatly to the mortality of false gods; and even though these casualties of man-made deities may momentarily befog the spiritual vision, they eventually destroy that ignorance and superstition which so long obscured the living God of eternal love. The relation between the creature and the Creator is a living experience, a dynamic religious faith, which is not subject to precise definition. To isolate part of life and call it religion is to disintegrate life and to distort religion. And this is just why the God of worship claims all allegiance or none.
102:6.2 (1124.4) De primitive menneskers guder kan ikke have været mere end skygger af dem selv; den levende Gud er det guddommelige lys, hvis afbrydelser udgør skabelsesskyggerne af hele rummet.		102:6.2 (1124.4) The gods of primitive men may have been no more than shadows of themselves; the living God is the divine light whose interruptions constitute the creation shadows of all space.
102:6.3 (1124.5) Den religiøse person, der har opnået filosofisk indsigt har tro på en personlig frelse af en personlig Gud, som er noget mere end en realitet, en værdi, et niveau af opnåelse, en ophøjet proces, en forvandling, det ultimative af tid og rum, en idealisering, energipersonalisering, tyngdekraftsenhed, en menneskelig projektion, en idealisering af selvet, naturens opadgående skift, tendensen til godhed, evolutionens fremdrivende impuls, eller en sublim hypotese. Den religiøse har tro på en Gud af kærlighed. Kærlighed er essensen af religion og kilden til højerestående civilisation.		102:6.3 (1124.5) The religionist of philosophic attainment has faith in a personal God of personal salvation, something more than a reality, a value, a level of achievement, an exalted process, a transmutation, the ultimate of time-space, an idealization, the personalization of energy, the entity of gravity, a human projection, the idealization of self, nature’s upthrust, the inclination to goodness, the forward impulse of evolution, or a sublime hypothesis. The religionist has faith in a God of love. Love is the essence of religion and the wellspring of superior civilization.
102:6.4 (1124.6) Tro forvandler den filosofiske Gud af sandsynlighed til den frelsende Gud af sikkerhed i den personlige religiøse oplevelse. Skepsis kan udfordre teorier om teologi, men overbevisningen, at vi kan stole på den personlige erfaringer bekræfter sandheden i den trosopfattelse, som er vokset til tro.		102:6.4 (1124.6) Faith transforms the philosophic God of probability into the saving God of certainty in the personal religious experience. Skepticism may challenge the theories of theology, but confidence in the dependability of personal experience affirms the truth of that belief which has grown into faith.
102:6.5 (1124.7) Overbevisninger om Gud kan nås gennem klog argumentation, men den enkelte kan kun kende Gud ved tro, gennem personlig oplevelse. I meget af det, der vedrører livet, må man regne med sandsynligheder, men ved kontakt med den kosmisk virkelighed, kan visheden opleves, når sådanne betydninger og værdier bliver kontaktet af levende tro. Den sjæl, som kender Gud vover at sige: "Jeg ved," selv når denne viden om Gud tilspørges af den ikke-troende, der benægter en sådan vished, fordi den ikke helt understøttes af intellektuel logik. Til hver sådan tvivler svarer den troende kun: "Hvordan kan du vide, at jeg ikke kender?"		102:6.5 (1124.7) Convictions about God may be arrived at through wise reasoning, but the individual becomes God-knowing only by faith, through personal experience. In much that pertains to life, probability must be reckoned with, but when contacting with cosmic reality, certainty may be experienced when such meanings and values are approached by living faith. The God-knowing soul dares to say, “I know,” even when this knowledge of God is questioned by the unbeliever who denies such certitude because it is not wholly supported by intellectual logic. To every such doubter the believer only replies, “How do you know that I do not know?”
102:6.6 (1125.1) Selvom fornuft altid kan sætte spørgsmålstegn ved tro, kan tro altid supplere både fornuft og logik. Fornuften skaber den sandsynlighed som troen kan forvandle til en moralsk vished, selv en åndelig oplevelse. Gud er den første sandhed og det sidste faktum; derfor har alle sandheder oprindelse i ham, mens alle fakta eksisterer i forhold til ham. Gud er absolut sandhed. Som sandhed kan man kende Gud, men at forstå - at forklare - Gud, må man udforske universernes univers faktum. Den dybe kløft mellem oplevelsen af Guds sandhed og uvidenheden om Gud som en kendsgerning kan kun slås bro over ved levende tro. Fornuften alene kan ikke opnå harmoni mellem uendelig sandhed og universel kendsgerning.		102:6.6 (1125.1) Though reason can always question faith, faith can always supplement both reason and logic. Reason creates the probability which faith can transform into a moral certainty, even a spiritual experience. God is the first truth and the last fact; therefore does all truth take origin in him, while all facts exist relative to him. God is absolute truth. As truth one may know God, but to understand—to explain—God, one must explore the fact of the universe of universes. The vast gulf between the experience of the truth of God and ignorance as to the fact of God can be bridged only by living faith. Reason alone cannot achieve harmony between infinite truth and universal fact.
102:6.7 (1125.2) Trosopfattelsen kan ikke værge sig for tvivl og modstå frygt, men troen overvinder altid tvivlen, for tro er både positiv og levende. Det positive har altid overtaget over det negative, sandhed over vildfarelse, erfaring over teori, åndelige realiteter over isolerede fakta af tid og rum. Det overbevisende bevis for denne åndelige vished består i de sociale frugter af den ånd, som sådanne troende, troskæmpere, høster som resultat af denne ægte åndelige oplevelse. Jesus sagde: "Hvis I elsker jeres næste, som jeg har elsket jer, da skal alle mennesker vide, at I er mine disciple."		102:6.7 (1125.2) Belief may not be able to resist doubt and withstand fear, but faith is always triumphant over doubting, for faith is both positive and living. The positive always has the advantage over the negative, truth over error, experience over theory, spiritual realities over the isolated facts of time and space. The convincing evidence of this spiritual certainty consists in the social fruits of the spirit which such believers, faithers, yield as a result of this genuine spiritual experience. Said Jesus: “If you love your fellows as I have loved you, then shall all men know that you are my disciples.”
102:6.8 (1125.3) Til videnskaben er Gud en mulighed, for psykologien en ønskelighed, for filosofien en sandsynlighed, for religionen en vished, en virkelighed baseret på religiøs oplevelse. Fornuften kræver, at en filosofi, der ikke kan finde sandsynlighedens Gud bør have stor respekt for den religiøse tro, som kan og vil finde vishedens Gud. Videnskaben bør heller ikke nedvurdere den religiøse oplevelse som godtroenhed, ikke så længe den fortsætter i den antagelse, at menneskets intellektuelle og filosofiske begavelser er opstået fra stadigt lavere intelligenser jo længere man går tilbage, indtil de engang fik deres oprindelse i det primitive liv, som var fuldstændig blottet for al tænkning og følelse.		102:6.8 (1125.3) To science God is a possibility, to psychology a desirability, to philosophy a probability, to religion a certainty, an actuality of religious experience. Reason demands that a philosophy which cannot find the God of probability should be very respectful of that religious faith which can and does find the God of certitude. Neither should science discount religious experience on grounds of credulity, not so long as it persists in the assumption that man’s intellectual and philosophic endowments emerged from increasingly lesser intelligences the further back they go, finally taking origin in primitive life which was utterly devoid of all thinking and feeling.
102:6.9 (1125.4) Evolutionens fakta bør ikke sættes op imod sandheden om virkeligheden af den åndelige oplevelses vished i den gudkendende dødeliges religiøse liv. Intelligente mennesker bør ophøre med at ræsonnere som børn og bør forsøge at bruge voksenalderens konsekvente logik, som tolererer begrebet sandhed sideløbende med observation af virkeligheden. Videnskabelig materialisme er gået konkurs, når den fortsætter, i lyset af hvert tilbagevendende univers fænomen, med at gentage sine nuværende indvendinger ved at henvise, at det som unægtelige er højere stammer fra, hvad der ubestrideligt er lavere. Sammenhæng forudsætter anerkendelse af aktiviteter som udgår fra en målrettet Skaber.		102:6.9 (1125.4) The facts of evolution must not be arrayed against the truth of the reality of the certainty of the spiritual experience of the religious living of the God-knowing mortal. Intelligent men should cease to reason like children and should attempt to use the consistent logic of adulthood, logic which tolerates the concept of truth alongside the observation of fact. Scientific materialism has gone bankrupt when it persists, in the face of each recurring universe phenomenon, in refunding its current objections by referring what is admittedly higher back into that which is admittedly lower. Consistency demands the recognition of the activities of a purposive Creator.
102:6.10 (1125.5) Den organiske evolution er et faktum; målrettet eller progressiv evolution er en sandhed, som gør de ellers modstridende fænomener i evolutionens stadigt stigende bedrifter til en logisk sammenhæng. Jo højere enhver videnskabsmand kommer i hans valgte videnskab, jo mere vil han opgive teorierne om de materialistiske fakta til fordel for den kosmiske sandhed af det altgennemtrængende Højeste Sind. Materialisme billiggør værdien af menneskeliv; Jesu evangelium forbedrer enormt og guddommeligt ophøjer enhver dødelig. De dødeliges tilværelse skal visualiseres som bestående af den spændende og fascinerende oplevelse, hvor man indser mødet mellem mennesket der strækker sin hånd opad og den guddommelige og frelsende strækkende sin hånd ned.		102:6.10 (1125.5) Organic evolution is a fact; purposive or progressive evolution is a truth which makes consistent the otherwise contradictory phenomena of the ever-ascending achievements of evolution. The higher any scientist progresses in his chosen science, the more will he abandon the theories of materialistic fact in favor of the cosmic truth of the dominance of the Supreme Mind. Materialism cheapens human life; the gospel of Jesus tremendously enhances and supernally exalts every mortal. Mortal existence must be visualized as consisting in the intriguing and fascinating experience of the realization of the reality of the meeting of the human upreach and the divine and saving downreach.
7. Visheden om det guddommelige ^top		7. The Certitude of the Divine ^top
102:7.1 (1126.1) Den Universelle Fader, som er selv-eksisterende, er også selvforklarende; han bor faktisk i hver dødelig som er udstyret med fornuft. Men du kan ikke være sikker på Gud, medmindre du kender ham; sønskab er den eneste erfaring, som gør faderskab sikkert. Universet er under forandring overalt. Et forandringens univers er en afhængigt univers; sådan en skabelse kan hverken være endelig eller absolut. Et endeligt univers er helt afhængigt af det Ultimative og det Absolutte. Universet og Gud er ikke identiske; den ene er årsag, den anden virkning. Årsagen er absolut, uendelig, evig, og uforanderlig; handlingen er tid-rum og transcendental, men stadigt skiftende, altid voksende.		102:7.1 (1126.1) The Universal Father, being self-existent, is also self-explanatory; he actually lives in every rational mortal. But you cannot be sure about God unless you know him; sonship is the only experience which makes fatherhood certain. The universe is everywhere undergoing change. A changing universe is a dependent universe; such a creation cannot be either final or absolute. A finite universe is wholly dependent on the Ultimate and the Absolute. The universe and God are not identical; one is cause, the other effect. The cause is absolute, infinite, eternal, and changeless; the effect, time-space and transcendental but ever changing, always growing.
102:7.2 (1126.2) Gud er det eneste selvstændige forårsagede faktum i universet. Han er hemmeligheden bag ordren, planen, og formålet med hele skabelsen af ting og væsener. Universet, der forandres overalt, reguleres og stabiliseres af absolut uforanderlige love, en uforanderlig Guds vaner. Guds faktum, den guddommelige lov, er uforanderlig; Guds sandhed, hans forhold til universet, er en relativ åbenbaring, som vedvarende tilpasses til et konstant udviklende univers.		102:7.2 (1126.2) God is the one and only self-caused fact in the universe. He is the secret of the order, plan, and purpose of the whole creation of things and beings. The everywhere-changing universe is regulated and stabilized by absolutely unchanging laws, the habits of an unchanging God. The fact of God, the divine law, is changeless; the truth of God, his relation to the universe, is a relative revelation which is ever adaptable to the constantly evolving universe.
102:7.3 (1126.3) Dem, der ville opfinde en religion uden Gud er ligesom dem, der vil samle frugter uden træer, få børn uden forældre. Du kan ikke have virkninger uden årsager; kun JEG ER er uden årsag. Den religiøse erfaring forudsætter Gud, og sådan en personlig oplevet Gud må være en personlig Guddom. Du kan ikke bede til en kemisk formel, bønfalde en matematisk ligning, tilbede en hypotese, betro sig til et postulat, omgås med en proces, tjene en abstraktion, eller have et kærligt fællesskab med en lov.		102:7.3 (1126.3) Those who would invent a religion without God are like those who would gather fruit without trees, have children without parents. You cannot have effects without causes; only the I AM is causeless. The fact of religious experience implies God, and such a God of personal experience must be a personal Deity. You cannot pray to a chemical formula, supplicate a mathematical equation, worship a hypothesis, confide in a postulate, commune with a process, serve an abstraction, or hold loving fellowship with a law.
102:7.4 (1126.4) Sandt nok, mange tilsyneladende religiøse træk kan vokse ud af ikke-religiøse rødder. Mennesket kan, intellektuelt, fornægte Gud og alligevel være moralsk god, loyal, lydig, ærlig, og endda idealistisk. Man kan pode mange rent humanistiske grene på dets grundlæggende åndelige natur og dermed tilsyneladende bevise sine påstande til fordel for en gudløs religion, men sådan en oplevelse er blottet for overlevelsesværdierne, at kende Gud og til at stige op mod Gud. I sådan en dødelig oplevelse er det kun de sociale frugter der høstes, ikke åndelige. Den podede gren bestemmer frugtens art, uanset at den levende næring trækkes fra rødderne af den oprindelige guddommelige begavelse af både sindet og ånden.		102:7.4 (1126.4) True, many apparently religious traits can grow out of nonreligious roots. Man can, intellectually, deny God and yet be morally good, loyal, filial, honest, and even idealistic. Man may graft many purely humanistic branches onto his basic spiritual nature and thus apparently prove his contentions in behalf of a godless religion, but such an experience is devoid of survival values, God-knowingness and God-ascension. In such a mortal experience only social fruits are forthcoming, not spiritual. The graft determines the nature of the fruit, notwithstanding that the living sustenance is drawn from the roots of original divine endowment of both mind and spirit.
102:7.5 (1126.5) Religionens intellektuelle adelsmærke er vished; det filosofiske kendetegn er sammenhæng; de sociale frugter er kærlighed og tjeneste.		102:7.5 (1126.5) The intellectual earmark of religion is certainty; the philosophical characteristic is consistency; the social fruits are love and service.
102:7.6 (1126.6) Den person, der kender Gud er ikke blind for de vanskeligheder eller ligeglad med de hindringer, der står i vejen for at finde Gud i labyrinten af overtro, tradition og den moderne tidsalders materialistiske tendenser. Han har mødt alle disse forhindringer, og overvundet dem, hævet sig over dem ved levende tro, og nåede det åndelige oplevelses højland på trods af dem. Det er rigtigt, at mange, der indad er sikker på Gud frygter at hævde sådanne følelser af vished på grund af de mange og opfindsomhed fra dem, som samler indvendinger og forstørrer vanskelighederne med at tro på Gud. Det kræver ikke den store dybde af intellekt at finde fejl, stille spørgsmål, eller gøre indsigelse. Men det kræver et genialt sind til at besvare disse spørgsmål og løse disse problemer; troens vished er den bedste måde til at håndtere alle disse overfladiske kontroverser.		102:7.6 (1126.6) The God-knowing individual is not one who is blind to the difficulties or unmindful of the obstacles which stand in the way of finding God in the maze of superstition, tradition, and materialistic tendencies of modern times. He has encountered all these deterrents and triumphed over them, surmounted them by living faith, and attained the highlands of spiritual experience in spite of them. But it is true that many who are inwardly sure about God fear to assert such feelings of certainty because of the multiplicity and cleverness of those who assemble objections and magnify difficulties about believing in God. It requires no great depth of intellect to pick flaws, ask questions, or raise objections. But it does require brilliance of mind to answer these questions and solve these difficulties; faith certainty is the greatest technique for dealing with all such superficial contentions.
102:7.7 (1127.1) Hvis videnskab, filosofi eller sociologi vover at blive dogmatisk i tvister med den sande religions profeter, så bør folk, der kender Gud besvare sådan en uberettiget dogmatisme med mere fremsynede dogmatisme som visheden om personlig åndelig oplevelse udgør, "Jeg ved, hvad jeg har oplevet fordi jeg er en søn af JEG ER." Hvis den personlige oplevelse af en troende er blevet udfordret af dogmer, så kan denne troens fødte søn til den erfaringsmæssige Fader svare med dette uangribelige dogme, påstanden om, at han faktiske er en søn til den universelle Fader.		102:7.7 (1127.1) If science, philosophy, or sociology dares to become dogmatic in contending with the prophets of true religion, then should God-knowing men reply to such unwarranted dogmatism with that more farseeing dogmatism of the certainty of personal spiritual experience, “I know what I have experienced because I am a son of I AM.” If the personal experience of a faither is to be challenged by dogma, then this faith-born son of the experiencible Father may reply with that unchallengeable dogma, the statement of his actual sonship with the Universal Father.
102:7.8 (1127.2) Kun en ubegrænset virkelighed, et absolut, kan tillade sig at være konsekvent dogmatisk. De, der ønsker at være dogmatisk må, hvis de er konsekvente, før eller senere blive drevet i armene på den Absolutte energi, den universelle sandhed, og den Uendelige kærlighed.		102:7.8 (1127.2) Only an unqualified reality, an absolute, could dare consistently to be dogmatic. Those who assume to be dogmatic must, if consistent, sooner or later be driven into the arms of the Absolute of energy, the Universal of truth, and the Infinite of love.
102:7.9 (1127.3) Hvis de ikke-religiøse tilnærmelser til den kosmisk virkelighed vil sætte spørgsmålstegn ved at udfordre troens vished på grund af dens udokumenterede status, så kan den som har oplevet ånden ligeledes ty til den dogmatiske udfordring af de faktiske omstændigheder for videnskab og filosofiens opfattelse med den begrundelse, at de ligeledes er udokumenteret; de er ligeledes erfaringer i videnskabsmandens eller filosoffens bevidsthed.		102:7.9 (1127.3) If the nonreligious approaches to cosmic reality presume to challenge the certainty of faith on the grounds of its unproved status, then the spirit experiencer can likewise resort to the dogmatic challenge of the facts of science and the beliefs of philosophy on the grounds that they are likewise unproved; they are likewise experiences in the consciousness of the scientist or the philosopher.
102:7.10 (1127.4) Om Gud, den mest uundgåelige af alle tilstedeværelse, den mest virkelige af alle fakta, den mest levende af alle sandheder, den mest kærlige af alle venner, og den mest guddommelige af alle værdier, har vi, af alle universets erfaringer, retten til at være den mest forvisset.		102:7.10 (1127.4) Of God, the most inescapable of all presences, the most real of all facts, the most living of all truths, the most loving of all friends, and the most divine of all values, we have the right to be the most certain of all universe experiences.
8. Beviserne på religion ^top		8. The Evidences of Religion ^top
102:8.1 (1127.5) Det højeste bevis på religionens virkelighed og effektivitet består af den menneskelige erfarings faktum; nemlig, at mennesket, som af naturen er sky og mistænksom, er udstyret med et medfødt stærk instinkt af selvopholdelsesdrift og længsel til overlevelse efter døden, er villig, til fuldt ud at stole på, at de dybeste interesser i sin nutid og fremtiden vil blive ført og styret af den magt og person som hans tro har udpeget som Gud. Det er den ene centrale sandhed i al religion. Med hensyn til, hvad denne magt eller person, kræver af mennesket til gengæld for denne omsorg og sidste frelse, findes der ikke to religioner som er enige; faktisk er de alle mere eller mindre uenige.		102:8.1 (1127.5) The highest evidence of the reality and efficacy of religion consists in the fact of human experience; namely, that man, naturally fearful and suspicious, innately endowed with a strong instinct of self-preservation and craving survival after death, is willing fully to trust the deepest interests of his present and future to the keeping and direction of that power and person designated by his faith as God. That is the one central truth of all religion. As to what that power or person requires of man in return for this watchcare and final salvation, no two religions agree; in fact, they all more or less disagree.
102:8.2 (1127.6) Vedrørende status for enhver religion i den evolutionære skala, kan den bedst blive bedømt efter dens moralske domme og dens etiske standarder. Af jo højere type, en religion er, desto mere opmuntrer den og er opmuntret af en konstant voksende social moral og etisk kultur. Vi kan ikke bedømme en religion efter status for dens ledsagende civilisation; vi gør klogest i at bedømme den reelle karakter af en civilisation i henhold til renheden og ædelheden i dens religion. Mange af verdens mest bemærkelsesværdige religiøse lærere har stort set været ulærde. Verdens visdom er ikke nødvendig for at udøve frelsende tro på evige realiteter.		102:8.2 (1127.6) Regarding the status of any religion in the evolutionary scale, it may best be judged by its moral judgments and its ethical standards. The higher the type of any religion, the more it encourages and is encouraged by a constantly improving social morality and ethical culture. We cannot judge religion by the status of its accompanying civilization; we had better estimate the real nature of a civilization by the purity and nobility of its religion. Many of the world’s most notable religious teachers have been virtually unlettered. The wisdom of the world is not necessary to an exercise of saving faith in eternal realities.
102:8.3 (1127.7) Forskellen mellem religionerne i forskellige tidsaldre er helt afhængig af forskellen i menneskets forståelse af virkeligheden og på dets forskellige anerkendelse af moralske værdier, etiske relationer og åndelige virkeligheder.		102:8.3 (1127.7) The difference in the religions of various ages is wholly dependent on the difference in man’s comprehension of reality and on his differing recognition of moral values, ethical relationships, and spirit realities.
102:8.4 (1127.8) Etik er det ydre sociale eller racemæssige spejl, som trofast gengiver, hvordan den ellers usynlige indre åndelige og religiøse udvikling fremskrider. Mennesket har altid tænkt på Gud i form af det bedste, det vidste, et udtryk for dets dybeste idéer og højeste idealer. Selv den historiske religion har altid skabt sine gudsopfattelser ud fra sine højeste indregnede værdier. Hvert intelligent væsen giver Guds navn til det bedste og højeste det kender.		102:8.4 (1127.8) Ethics is the external social or racial mirror which faithfully reflects the otherwise unobservable progress of internal spiritual and religious developments. Man has always thought of God in the terms of the best he knew, his deepest ideas and highest ideals. Even historic religion has always created its God conceptions out of its highest recognized values. Every intelligent creature gives the name of God to the best and highest thing he knows.
102:8.5 (1128.1) Når religionen er reduceret til former af fornuft og intellektuelle udtryk, har den altid vovet at kritisere civilisationen og det evolutionære fremskridt som bedømt efter sine egne standarder for etisk kultur og moralske fremskridt.		102:8.5 (1128.1) Religion, when reduced to terms of reason and intellectual expression, has always dared to criticize civilization and evolutionary progress as judged by its own standards of ethical culture and moral progress.
102:8.6 (1128.2) Selvom den personlige religion går forud for udviklingen af den menneskelige moral, er det beklageligt at konstateres, at den institutionelle religion altid har haltet bagefter menneskeracernes langsomt skiftende skikke. Den organiserede religion har vist sig at være konservativt tilbageholdende. Profeterne har normalt ført folk i den religiøse udvikling; teologerne har normalt holdt dem tilbage. Fordi religion er et spørgsmål om indre eller personlig erfaring, kan den aldrig udvikle sig meget langt forud for racernes intellektuelle udvikling.		102:8.6 (1128.2) While personal religion precedes the evolution of human morals, it is regretfully recorded that institutional religion has invariably lagged behind the slowly changing mores of the human races. Organized religion has proved to be conservatively tardy. The prophets have usually led the people in religious development; the theologians have usually held them back. Religion, being a matter of inner or personal experience, can never develop very far in advance of the intellectual evolution of the races.
102:8.7 (1128.3) Religionen fremmes dog aldrig af en appel til det såkaldte mirakuløse. Ønsket om mirakler er en længsel tilbage til de primitive religioner magi. Sand religion har intet at gøre med påståede mirakler, og åbenbaret religion henviser aldrig til mirakler som bevis for autoritet. Religion er evigt og altid rodfæstet og grundfæstet i personlig oplevelse. Jeres højeste religion, Jesu liv, var netop sådan en personlig oplevelse: mand, et dødeligt menneske, der søgte Gud og til fulde finder ham under sin korte levetid i kødet, og i samme menneskelige erfaring, viser Gud sig som søgende mennesket og finder ham til den fulde tilfredshed for den perfekte sjæls uendelig overherredømme. Dette er religion, selv den højeste som endnu har været afsløret i universet Nebadon - det jordiske liv som Jesus af Nazaret levede.		102:8.7 (1128.3) But religion is never enhanced by an appeal to the so-called miraculous. The quest for miracles is a harking back to the primitive religions of magic. True religion has nothing to do with alleged miracles, and never does revealed religion point to miracles as proof of authority. Religion is ever and always rooted and grounded in personal experience. And your highest religion, the life of Jesus, was just such a personal experience: man, mortal man, seeking God and finding him to the fullness during one short life in the flesh, while in the same human experience there appeared God seeking man and finding him to the full satisfaction of the perfect soul of infinite supremacy. And that is religion, even the highest yet revealed in the universe of Nebadon—the earth life of Jesus of Nazareth.
102:8.8 (1128.4) [Præsenteret af en Melkisedek i Nebadon.]		102:8.8 (1128.4) [Presented by a Melchizedek of Nebadon.]