Kapitel 102		Paper 102
Den Religiøse Tros Grundværdier		The Foundations of Religious Faith
102:0.1 (1118.1) FOR DEN vantro materialist er mennesket blot en evolutionær ulykke. Hans håb om at overleve hænger sammen med en dødelig fantasi; hans frygt, kærlighed, længsler og tro er blot en reaktion på den tilfældige sammenstilling af visse livløse stofatomer. Ingen opvisning af energi eller udtryk for tillid kan bære ham ud over graven. De bedste menneskers hengivne arbejde og inspirerende genialitet er dømt til at blive udslettet af døden, den evige glemsels og sjælens udslettelse i den lange og ensomme nat. Navnløs fortvivlelse er menneskets eneste belønning for at leve og knokle under den jordiske eksistens’ timelige sol. Hver dag i livet strammer langsomt og sikkert grebet om en nådesløs undergang, som et fjendtligt og ubarmhjertigt univers af materie har dekreteret skal være den kronende fornærmelse mod alt i menneskets begær, som er smukt, ædelt, ophøjet og godt.		102:0.1 (1118.1) TO THE unbelieving materialist, man is simply an evolutionary accident. His hopes of survival are strung on a figment of mortal imagination; his fears, loves, longings, and beliefs are but the reaction of the incidental juxtaposition of certain lifeless atoms of matter. No display of energy nor expression of trust can carry him beyond the grave. The devotional labors and inspirational genius of the best of men are doomed to be extinguished by death, the long and lonely night of eternal oblivion and soul extinction. Nameless despair is man’s only reward for living and toiling under the temporal sun of mortal existence. Each day of life slowly and surely tightens the grasp of a pitiless doom which a hostile and relentless universe of matter has decreed shall be the crowning insult to everything in human desire which is beautiful, noble, lofty, and good.
102:0.2 (1118.2) Men sådan er menneskets endeligt og evige skæbne ikke; en sådan vision er blot et fortvivlelsens skrig fra en vandrende sjæl, der er faret vild i åndeligt mørke, og som tappert kæmper videre i lyset af en materiel filosofis mekanistiske sofisterier, forblændet af en kompleks lærdoms forvirring og forvrængning. Og al denne mørkets undergang og al denne fortvivlelsens skæbne bliver for evigt fordrevet af en modig tro fra den mest ydmyge og ulærde af Guds børn på jorden.		102:0.2 (1118.2) But such is not man’s end and eternal destiny; such a vision is but the cry of despair uttered by some wandering soul who has become lost in spiritual darkness, and who bravely struggles on in the face of the mechanistic sophistries of a material philosophy, blinded by the confusion and distortion of a complex learning. And all this doom of darkness and all this destiny of despair are forever dispelled by one brave stretch of faith on the part of the most humble and unlearned of God’s children on earth.
102:0.3 (1118.3) Denne frelsende tro fødes i det menneskelige hjerte, når menneskets moralske bevidsthed indser, at menneskelige værdier kan oversættes i dødelig erfaring fra det materielle til det åndelige, fra det menneskelige til det guddommelige, fra tid til evighed.		102:0.3 (1118.3) This saving faith has its birth in the human heart when the moral consciousness of man realizes that human values may be translated in mortal experience from the material to the spiritual, from the human to the divine, from time to eternity.
1. Troens visheder ^top		1. Assurances of Faith ^top
102:1.1 (1118.4) Tankeretterens arbejde udgør forklaringen på oversættelsen af menneskets primitive og evolutionære pligtfølelse til den højere og mere sikre tro på åbenbaringens evige realiteter. Der skal være en sult efter fuldkommenhed i menneskets hjerte for at sikre evnen til at forstå troens veje til den højeste opnåelse. Hvis nogen vælger at gøre den guddommelige vilje, vil han kende sandhedens vej. Det er bogstaveligt talt sandt: “Menneskelige ting skal være kendt for at blive elsket, men guddommelige ting må være elsket for at blive kendt.” Men ærlig tvivl og oprigtige spørgsmål er ikke synd; sådanne holdninger betyder blot en forsinkelse på den gradvise rejse mod opnåelse af fuldkommenhed. Barnlig tillid sikrer mennesket adgang til det himmelske rige, men fremskridt er helt afhængig af den energiske udøvelse af det fuldvoksne menneskes robuste og selvsikre tro.		102:1.1 (1118.4) The work of the Thought Adjuster constitutes the explanation of the translation of man’s primitive and evolutionary sense of duty into that higher and more certain faith in the eternal realities of revelation. There must be perfection hunger in man’s heart to insure capacity for comprehending the faith paths to supreme attainment. If any man chooses to do the divine will, he shall know the way of truth. It is literally true, “Human things must be known in order to be loved, but divine things must be loved in order to be known.” But honest doubts and sincere questionings are not sin; such attitudes merely spell delay in the progressive journey toward perfection attainment. Childlike trust secures man’s entrance into the kingdom of heavenly ascent, but progress is wholly dependent on the vigorous exercise of the robust and confident faith of the full-grown man.
102:1.2 (1119.1) Videnskabens fornuft er baseret på tidens observerbare fakta; religionens tro argumenterer ud fra evighedens åndelige program. Hvad viden og fornuft ikke kan gøre for os, formaner sand visdom os til at lade troen udføre gennem religiøs indsigt og åndelig transformation.		102:1.2 (1119.1) The reason of science is based on the observable facts of time; the faith of religion argues from the spirit program of eternity. What knowledge and reason cannot do for us, true wisdom admonishes us to allow faith to accomplish through religious insight and spiritual transformation.
102:1.3 (1119.2) På grund af den pålagte isolation som følge af oprøret, er sandhedsåbenbaringen på Urantia alt for ofte blevet forvekslet med udtalelserne fra delvise og forbigående kosmologier. Sandheden er uændret fra generation til generation, men de tilknyttede lærdomme om den fysiske verden varierer fra dag til dag og fra år til år. Den evige sandhed bør ikke undervurderes, fordi den tilfældigvis blive fundet i selskab med forældede ideer om den materielle verden Jo mere man ved om videnskab, desto mindre sikker kan man være; jo mere man har af religion, jo mere sikker er man.		102:1.3 (1119.2) Owing to the isolation of rebellion, the revelation of truth on Urantia has all too often been mixed up with the statements of partial and transient cosmologies. Truth remains unchanged from generation to generation, but the associated teachings about the physical world vary from day to day and from year to year. Eternal truth should not be slighted because it chances to be found in company with obsolete ideas regarding the material world. The more of science you know, the less sure you can be; the more of religion you have, the more certain you are.
102:1.4 (1119.3) Videnskabens visheder opstår udelukkende fra intellektet; religiøse visheder udspringer fra selve grundlaget for hele personligheden. Videnskaben appellerer til sindets forståelse; religionen appellerer til kroppens, sindets og åndens loyalitet og hengivenhed, ja, til hele personligheden.		102:1.4 (1119.3) The certainties of science proceed entirely from the intellect; the certitudes of religion spring from the very foundations of the entire personality. Science appeals to the understanding of the mind; religion appeals to the loyalty and devotion of the body, mind, and spirit, even to the whole personality.
102:1.5 (1119.4) Gud er så helt virkelig og absolut, at intet materielt bevis eller nogen demonstration af såkaldte mirakel kan tilbydes i vidnesbyrd om hans virkelighed. Altid vil vi kender ham, fordi vi stoler på ham, og vores tro på ham er helt og holdent baseret på vores personlige deltagelse i de guddommelige manifestationer af hans uendelige virkelighed.		102:1.5 (1119.4) God is so all real and absolute that no material sign of proof or no demonstration of so-called miracle may be offered in testimony of his reality. Always will we know him because we trust him, and our belief in him is wholly based on our personal participation in the divine manifestations of his infinite reality.
102:1.6 (1119.5) Den iboende Tankeretter vækker uvægerligt en sand og søgende sult efter fuldkommenhed i menneskets sjæl sammen med en vidtrækkende nysgerrighed, som kun kan tilfredsstilles tilstrækkeligt ved fællesskab med Gud, Tankeretterens guddommelige kilde. Menneskets sultne sjæl nægter at lade sig tilfredsstille af noget mindre end den personlige erkendelse af den levende Gud. Uanset hvad Gud måtte være mere end en høj og perfekt moralsk personlighed, kan han ikke, i vores sultne og begrænsede koncept, være noget mindre.		102:1.6 (1119.5) The indwelling Thought Adjuster unfailingly arouses in man’s soul a true and searching hunger for perfection together with a far-reaching curiosity which can be adequately satisfied only by communion with God, the divine source of that Adjuster. The hungry soul of man refuses to be satisfied with anything less than the personal realization of the living God. Whatever more God may be than a high and perfect moral personality, he cannot, in our hungry and finite concept, be anything less.
2. Religion og virkelighed ^top		2. Religion and Reality ^top
102:2.1 (1119.6) Observerende sind og diskriminerende sjæle kender religion, når de finder den i deres medmenneskers liv. Religion kræver ingen definition; vi kender alle dens sociale, intellektuelle, moralske og åndelige frugter. Og alt dette vokser ud af den kendsgerning, at religion er menneskets ejendom; den er ikke et barn af kulturen. Det er sandt, at ens opfattelse af religion stadig er menneskelig og derfor underlagt uvidenhedens trældom, overtroens slaveri, raffinementets bedrag og den falske filosofis illusioner.		102:2.1 (1119.6) Observing minds and discriminating souls know religion when they find it in the lives of their fellows. Religion requires no definition; we all know its social, intellectual, moral, and spiritual fruits. And this all grows out of the fact that religion is the property of the human race; it is not a child of culture. True, one’s perception of religion is still human and therefore subject to the bondage of ignorance, the slavery of superstition, the deceptions of sophistication, and the delusions of false philosophy.
102:2.2 (1119.7) Et af de karakteristiske særtræk ved ægte religiøs overbevisning er, at på trods af absolutheden i dens bekræftelser og fastheden i dens holdning, er ånden i dens udtryk så afbalanceret og tempereret, at den aldrig giver det mindste indtryk af selvhævdelse eller egoistisk ophøjelse. Den religiøse erfarings visdom er noget af et paradoks, idet den både er menneskelig original og afledt af Retteren. Religiøs kraft er ikke et produkt af den enkeltes privilegier, men snarere et udslag af det sublime partnerskab mellem mennesket og den evige kilde til al visdom. Således bliver den sande og ubesmittede religions ord og handlinger overbevisende autoritative for alle oplyste dødelige.		102:2.2 (1119.7) One of the characteristic peculiarities of genuine religious assurance is that, notwithstanding the absoluteness of its affirmations and the stanchness of its attitude, the spirit of its expression is so poised and tempered that it never conveys the slightest impression of self-assertion or egoistic exaltation. The wisdom of religious experience is something of a paradox in that it is both humanly original and Adjuster derivative. Religious force is not the product of the individual’s personal prerogatives but rather the outworking of that sublime partnership of man and the everlasting source of all wisdom. Thus do the words and acts of true and undefiled religion become compellingly authoritative for all enlightened mortals.
102:2.3 (1119.8) Det er svært at identificere og analysere faktorerne i en religiøs oplevelse, men det er ikke svært at observere, at sådanne religiøse udøvere lever og fortsætter, som om de allerede er i nærvær af det evige. De troende reagerer på dette timelige liv, som om udødeligheden allerede var inden for rækkevidde. I sådanne dødeliges liv er der en gyldig originalitet og en spontanitet i udtrykket, som for evigt adskiller dem fra deres medmennesker, der kun har suget til sig af verdens visdom. Religiøse synes at leve i effektiv frigørelse fra stressende hastværk og den smertefulde stress fra de omskiftelser, der er forbundet med tidens strømninger; de udviser en stabilisering af personligheden og en ro i karakteren, som ikke kan forklares med fysiologiens, psykologiens og sociologiens love.		102:2.3 (1119.8) It is difficult to identify and analyze the factors of a religious experience, but it is not difficult to observe that such religious practitioners live and carry on as if already in the presence of the Eternal. Believers react to this temporal life as if immortality already were within their grasp. In the lives of such mortals there is a valid originality and a spontaneity of expression that forever segregate them from those of their fellows who have imbibed only the wisdom of the world. Religionists seem to live in effective emancipation from harrying haste and the painful stress of the vicissitudes inherent in the temporal currents of time; they exhibit a stabilization of personality and a tranquillity of character not explained by the laws of physiology, psychology, and sociology.
102:2.4 (1120.1) Tid er et ufravigeligt element i opnåelsen af viden; religionen gør sine begavelser umiddelbart tilgængelige, omend der er en vigtig faktor for vækst i nåden, konkrete fremskridt i alle faser af den religiøse oplevelse. Viden er en evig søgen; du lærer altid, men aldrig er du i stand til at nå frem til den fulde viden om absolut sandhed. Viden alene kan aldrig være absolut sikkerhed, kun stigende sandsynlighed for tilnærmelse; men den religiøse sjæl som er åndelig oplyst ved, og ved nu. Dog fører denne dybe og positive vished ikke sådan en mentalt sund religiøs til at tage mindre interesse i de op- og nedture i udviklingen i den menneskelige visdoms fremskridt, som i sin materielle del er forbundet med udviklingen af den langsomme videnskab.		102:2.4 (1120.1) Time is an invariable element in the attainment of knowledge; religion makes its endowments immediately available, albeit there is the important factor of growth in grace, definite advancement in all phases of religious experience. Knowledge is an eternal quest; always are you learning, but never are you able to arrive at the full knowledge of absolute truth. In knowledge alone there can never be absolute certainty, only increasing probability of approximation; but the religious soul of spiritual illumination knows, and knows now. And yet this profound and positive certitude does not lead such a sound-minded religionist to take any less interest in the ups and downs of the progress of human wisdom, which is bound up on its material end with the developments of slow-moving science.
102:2.5 (1120.2) Selv de videnskabelige opdagelser er ikke virkelig virkelige i den menneskelige bevidstheds erfaring, indtil de er trævlet op, og korreleret, indtil deres relevante fakta faktisk har en betydning gennem indlejring i sindets tankestrømme. Det dødelige menneske betragter selv sit fysiske miljø fra sindets niveau, fra perspektivet af dets psykologiske register. Det er derfor ikke mærkeligt, at mennesket fortolker universet som en enhed og derefter forsøger at identificere denne energienhed i sin videnskab med åndenheden i sin religiøse erfaring. Sindet er enhed; den dødelige bevidsthed lever på sindets niveau og opfatter de universelle realiteter gennem sindets øjne. Sindets perspektiv vil ikke give den eksistentielle enhed af virkelighedens kilde, den Første Kilde og Center, men det kan og vil på et tidspunkt skildre den erfaringsmæssige syntese af energi, sind og ånd i og som det Højeste Væsen for mennesket. Men sindet kan aldrig lykkes med denne forening af virkelighedens mangfoldighed, medmindre sindet er fast bevidst om materielle ting, intellektuelle betydninger og åndelige værdier; kun i harmonien mellem den funktionelle virkeligheds treenighed er der enhed, og kun i enhed er der den personlighedsmæssige tilfredsstillelse ved erkendelsen af kosmisk konstans og konsistens.		102:2.5 (1120.2) Even the discoveries of science are not truly real in the consciousness of human experience until they are unraveled and correlated, until their relevant facts actually become meaning through encircuitment in the thought streams of mind. Mortal man views even his physical environment from the mind level, from the perspective of its psychological registry. It is not, therefore, strange that man should place a highly unified interpretation upon the universe and then seek to identify this energy unity of his science with the spirit unity of his religious experience. Mind is unity; mortal consciousness lives on the mind level and perceives the universal realities through the eyes of the mind endowment. The mind perspective will not yield the existential unity of the source of reality, the First Source and Center, but it can and sometime will portray to man the experiential synthesis of energy, mind, and spirit in and as the Supreme Being. But mind can never succeed in this unification of the diversity of reality unless such mind is firmly aware of material things, intellectual meanings, and spiritual values; only in the harmony of the triunity of functional reality is there unity, and only in unity is there the personality satisfaction of the realization of cosmic constancy and consistency.
102:2.6 (1120.3) Enhed findes bedst i den menneskelige erfaring gennem filosofi. Og mens den filosofiske tanke altid skal være baseret på materielle fakta, er sjælen og energien i sand filosofisk dynamik, dødelig åndelig indsigt.		102:2.6 (1120.3) Unity is best found in human experience through philosophy. And while the body of philosophic thought must ever be founded on material facts, the soul and energy of true philosophic dynamics is mortal spiritual insight.
102:2.7 (1120.4) et evolutionære menneske bryder sig ikke naturligt om hårdt arbejde. At holde trit i sin livserfaring med de tvingende krav og den tvingende trang til en voksende religiøs oplevelse betyder uophørlig aktivitet i åndelig vækst, intellektuel udvidelse, faktuel udvidelse og social tjeneste. Der findes ingen ægte religion uden en meget aktiv personlighed. Derfor forsøger de mere dovne mennesker ofte at undslippe de strenge krav, der stilles til ægte religiøse aktiviteter, ved hjælp af en slags genialt selvbedrag, hvor de trækker sig tilbage til det falske ly af stereotype religiøse doktriner og dogmer. Men sand religion er levende. Intellektuel krystallisering af religiøse begreber er det samme som åndelig død. Man kan ikke forestille sig religion uden idéer, men når religion først bliver reduceret til en idé, er det ikke længere religion; det er blot blevet til en form for menneskelig filosofi.		102:2.7 (1120.4) Evolutionary man does not naturally relish hard work. To keep pace in his life experience with the impelling demands and the compelling urges of a growing religious experience means incessant activity in spiritual growth, intellectual expansion, factual enlargement, and social service. There is no real religion apart from a highly active personality. Therefore do the more indolent of men often seek to escape the rigors of truly religious activities by a species of ingenious self-deception through resorting to a retreat to the false shelter of stereotyped religious doctrines and dogmas. But true religion is alive. Intellectual crystallization of religious concepts is the equivalent of spiritual death. You cannot conceive of religion without ideas, but when religion once becomes reduced only to an idea, it is no longer religion; it has become merely a species of human philosophy.
102:2.8 (1121.1) Igen er der andre typer af ustabile og dårligt disciplinerede sjæle, som vil bruge religionens sentimentale ideer som en flugtvej fra livets irriterende krav. Når visse vaklende og frygtsomme dødelige forsøger at flygte fra det evolutionære livs uophørlige pres, synes religionen, som de opfatter den, at være det nærmeste tilflugtssted, den bedste flugtvej. Men det er religionens mission at forberede mennesket til modigt, ja heroisk, at møde livets omskiftelser. Religion er det evolutionære menneskes højeste begavelse, det eneste, der gør det i stand til at fortsætte og “udholde som at se Ham, der er usynlig.” Mystik er dog ofte en slags tilbagetrækning fra livet, som omfavnes af de mennesker, der ikke bryder sig om de mere robuste aktiviteter ved at leve et religiøst liv på de åbne arenaer i det menneskelige samfund og handel. Sand religion skal handle. Opførsel vil være resultatet af religion, når mennesket faktisk har den, eller rettere når religionen får lov til virkelig at besidde mennesket. Religion vil aldrig være tilfreds med blot at tænke eller føle uden at handle.		102:2.8 (1121.1) Again, there are other types of unstable and poorly disciplined souls who would use the sentimental ideas of religion as an avenue of escape from the irritating demands of living. When certain vacillating and timid mortals attempt to escape from the incessant pressure of evolutionary life, religion, as they conceive it, seems to present the nearest refuge, the best avenue of escape. But it is the mission of religion to prepare man for bravely, even heroically, facing the vicissitudes of life. Religion is evolutionary man’s supreme endowment, the one thing which enables him to carry on and “endure as seeing Him who is invisible.” Mysticism, however, is often something of a retreat from life which is embraced by those humans who do not relish the more robust activities of living a religious life in the open arenas of human society and commerce. True religion must act. Conduct will be the result of religion when man actually has it, or rather when religion is permitted truly to possess the man. Never will religion be content with mere thinking or unacting feeling.
102:2.9 (1121.2) Vi er ikke blinde for, at religion ofte virker uklogt, selv irreligiøst, men den handler. Afvigelser fra religiøse overbevisninger har ført til blodige forfølgelser, men religion gør altid noget; den er dynamisk!		102:2.9 (1121.2) We are not blind to the fact that religion often acts unwisely, even irreligiously, but it acts. Aberrations of religious conviction have led to bloody persecutions, but always and ever religion does something; it is dynamic!
3. Kundskab, visdom og indsigt ^top		3. Knowledge, Wisdom, and Insight ^top
102:3.1 (1121.3) Intellektuel mangel eller uddannelsesmæssig fattigdom hæmmer uundgåeligt højere religiøse resultater, fordi et sådant forarmet miljø for den åndelige natur berøver religionen dens vigtigste kanal for filosofisk kontakt med den videnskabelige videns verden. De intellektuelle faktorer i religion er vigtige, men deres overudvikling er også nogle gange meget hæmmende og pinlig. Religion må hele tiden arbejde under en paradoksal nødvendighed: nødvendigheden af at gøre effektiv brug af tænkning, mens man på samme tid ser bort fra den åndelige anvendelighed af al tænkning.		102:3.1 (1121.3) Intellectual deficiency or educational poverty unavoidably handicaps higher religious attainment because such an impoverished environment of the spiritual nature robs religion of its chief channel of philosophic contact with the world of scientific knowledge. The intellectual factors of religion are important, but their overdevelopment is likewise sometimes very handicapping and embarrassing. Religion must continually labor under a paradoxical necessity: the necessity of making effective use of thought while at the same time discounting the spiritual serviceableness of all thinking.
102:3.2 (1121.4) Religiøs spekulation er uundgåelig, men altid skadelig; spekulation forfalsker altid sit objekt. Spekulation har en tendens til at oversætte religion til noget materielt eller humanistisk, og mens den således direkte forstyrrer den logiske tankes klarhed, får den indirekte religion til at fremstå som en funktion af den timelige verden, netop den verden, som den evigt burde stå i kontrast til. Derfor vil religion altid være præget af paradokser, paradokser, der skyldes fraværet af den erfaringsmæssige forbindelse mellem universets materielle og åndelige niveauer—morontia mota, den superfilosofiske sensitivitet for sandhedserkendelse og enhedsopfattelse.		102:3.2 (1121.4) Religious speculation is inevitable but always detrimental; speculation invariably falsifies its object. Speculation tends to translate religion into something material or humanistic, and thus, while directly interfering with the clarity of logical thought, it indirectly causes religion to appear as a function of the temporal world, the very world with which it should everlastingly stand in contrast. Therefore will religion always be characterized by paradoxes, the paradoxes resulting from the absence of the experiential connection between the material and the spiritual levels of the universe—morontia mota, the superphilosophic sensitivity for truth discernment and unity perception.
102:3.3 (1121.5) Materielle følelser, menneskelige emotioner, fører direkte til materielle handlinger, egoistiske handlinger. Religiøse indsigter, spirituelle motivationer, fører direkte til religiøse handlinger, uselviske handlinger af social tjeneste og altruistisk velvilje.		102:3.3 (1121.5) Material feelings, human emotions, lead directly to material actions, selfish acts. Religious insights, spiritual motivations, lead directly to religious actions, unselfish acts of social service and altruistic benevolence.
102:3.4 (1121.6) Religiøst begær er den sultne søgen efter den guddommelige virkelighed. Religiøs erfaring er erkendelsen af bevidstheden om at have fundet Gud. Og når et menneske finder Gud, opleves der i dets sjæl en sådan ubeskrivelig rastløshed af triumf over opdagelsen, at det tvinges til at søge kærlig tjeneste-kontakt med sine mindre oplyste medmennesker, ikke for at afsløre, at det har fundet Gud, men snarere for at lade overløbet af den evige godhed i sin egen sjæl forfriske og forædle sine medmennesker. Ægte religion fører til øget social tjeneste.		102:3.4 (1121.6) Religious desire is the hunger quest for divine reality. Religious experience is the realization of the consciousness of having found God. And when a human being does find God, there is experienced within the soul of that being such an indescribable restlessness of triumph in discovery that he is impelled to seek loving service-contact with his less illuminated fellows, not to disclose that he has found God, but rather to allow the overflow of the welling-up of eternal goodness within his own soul to refresh and ennoble his fellows. Real religion leads to increased social service.
102:3.5 (1122.1) Videnskab, viden, fører til bevidsthed om fakta; religion, erfaring, fører til bevidsthed om værdi; filosofi, visdom, fører til koordineret bevidsthed; åbenbaring (kompensation for morontiamota) fører til bevidsthed om sand virkelighed; mens koordineringen af bevidsthed om fakta, værdi og sand virkelighed udgør bevidstheden om personlighedens virkelighed, maksimale væsen, samt troen på, at denne samme personlighed har mulighed for at overleve.		102:3.5 (1122.1) Science, knowledge, leads to fact consciousness; religion, experience, leads to value consciousness; philosophy, wisdom, leads to co-ordinate consciousness; revelation (the substitute for morontia mota) leads to the consciousness of true reality; while the co-ordination of the consciousness of fact, value, and true reality constitutes awareness of personality reality, maximum of being, together with the belief in the possibility of the survival of that very personality.
102:3.6 (1122.2) Viden fører til, at mennesket finder deres plads, det fører til oprindelse af sociale lag og kaster. Religion fører til at tjene mennesker, og skaber således etik og altruisme. Visdom fører til et højere og bedre fællesskab af både idéer og ens medmennesker. Åbenbaring frigør mennesker og giver dem en start på det evige eventyr.		102:3.6 (1122.2) Knowledge leads to placing men, to originating social strata and castes. Religion leads to serving men, thus creating ethics and altruism. Wisdom leads to the higher and better fellowship of both ideas and one’s fellows. Revelation liberates men and starts them out on the eternal adventure.
102:3.7 (1122.3) Videnskaben sorterer mennesker; religionen elsker mennesker som dig selv; visdommen yder retfærdighed til forskellige mennesker; men åbenbaring forherliger mennesket og afslører dets evne til partnerskab med Gud.		102:3.7 (1122.3) Science sorts men; religion loves men, even as yourself; wisdom does justice to differing men; but revelation glorifies man and discloses his capacity for partnership with God.
102:3.8 (1122.4) Videnskab stræber forgæves efter at skabe et kulturens broderskab; religion frembringer et åndens broderskab. Filosofien stræber efter visdommens broderskab; åbenbaringen skildrer det evige broderskab, Paradisets Finalitetskorps.		102:3.8 (1122.4) Science vainly strives to create the brotherhood of culture; religion brings into being the brotherhood of the spirit. Philosophy strives for the brotherhood of wisdom; revelation portrays the eternal brotherhood, the Paradise Corps of the Finality.
102:3.9 (1122.5) Viden giver stolthed over personlighedens kendsgerning; visdom er bevidstheden om personlighedens betydning; religion er oplevelsen af erkendelse af personlighedens værdi; åbenbaring er forsikringen om personlighedens overlevelse.		102:3.9 (1122.5) Knowledge yields pride in the fact of personality; wisdom is the consciousness of the meaning of personality; religion is the experience of cognizance of the value of personality; revelation is the assurance of personality survival.
102:3.10 (1122.6) Videnskaben søger at identificere, analysere og klassificere de segmenterede dele af det grænseløse kosmos. Religion griber fat i ideen-om-helheden, hele kosmos. Filosofien forsøger at identificere videnskabens materielle segmenter med det åndeligt indsigtsfulde begreb om helheden. Hvor filosofien fejler i dette forsøg, lykkes det for åbenbaringen, som bekræfter, at den kosmiske cirkel er universel, evig, absolut og uendelig. Dette kosmos af den Uendelige JEG ER er derfor uendeligt, grænseløst, og altomfattende—tidløst, rumløst og ubegrænset. Vi bærer vidnesbyrd om, at den Uendelige JEG ER også er Fader til Mikael af Nebadon og den menneskelige frelses Gud.		102:3.10 (1122.6) Science seeks to identify, analyze, and classify the segmented parts of the limitless cosmos. Religion grasps the idea-of-the-whole, the entire cosmos. Philosophy attempts the identification of the material segments of science with the spiritual-insight concept of the whole. Wherein philosophy fails in this attempt, revelation succeeds, affirming that the cosmic circle is universal, eternal, absolute, and infinite. This cosmos of the Infinite I AM is therefore endless, limitless, and all-inclusive—timeless, spaceless, and unqualified. And we bear testimony that the Infinite I AM is also the Father of Michael of Nebadon and the God of human salvation.
102:3.11 (1122.7) Videnskaben indikerer Guddommen som et faktum; filosofien præsenterer idéen om en Absolut; religionen forestiller sig Gud som en kærlig åndelig personlighed. Åbenbaringen bekræfter enheden i kendsgerningen om Gud, ideen om den absolutte og Guds åndelige personlighed og præsenterer desuden dette koncept som vores Fader—den universelle kendsgerning om eksistens, den evige ide om sindet og den uendelige livsånd.		102:3.11 (1122.7) Science indicates Deity as a fact; philosophy presents the idea of an Absolute; religion envisions God as a loving spiritual personality. Revelation affirms the unity of the fact of Deity, the idea of the Absolute, and the spiritual personality of God and, further, presents this concept as our Father—the universal fact of existence, the eternal idea of mind, and the infinite spirit of life.
102:3.12 (1122.8) Stræben af viden er videnskab; søgen efter visdom er filosofi; kærligheden til Gud er religion; sult efter sandhed er en åbenbaring. Men det er den iboende Tankeretter, der lægger følelsen af virkelighed til menneskets åndelige indsigt i kosmos.		102:3.12 (1122.8) The pursuit of knowledge constitutes science; the search for wisdom is philosophy; the love for God is religion; the hunger for truth is a revelation. But it is the indwelling Thought Adjuster that attaches the feeling of reality to man’s spiritual insight into the cosmos.
102:3.13 (1122.9) I videnskaben, går idéen forud for udtryk for dens realisering; i religionen går oplevelsen af realisering forud for idéens udtryk. Der er en enorm forskel mellem den evolutionære vilje-til-at-tro og produktet af oplyst fornuft, religiøs indsigt og åbenbaring—den vilje, der tror.		102:3.13 (1122.9) In science, the idea precedes the expression of its realization; in religion, the experience of realization precedes the expression of the idea. There is a vast difference between the evolutionary will-to-believe and the product of enlightened reason, religious insight, and revelation—the will that believes.
102:3.14 (1122.10) I evolutionen fører religion ofte til, at mennesket skaber sine forestillinger om Gud; åbenbaringen viser det fænomen, at Gud selv udvikler mennesket, mens vi i Kristus Mikaels liv på jorden ser det fænomen, at Gud åbenbarer sig for mennesket. Evolutionen har en tendens til at gøre Gud menneskelignende; åbenbaringen har en tendens til at gøre mennesket gudlignende.		102:3.14 (1122.10) In evolution, religion often leads to man’s creating his concepts of God; revelation exhibits the phenomenon of God’s evolving man himself, while in the earth life of Christ Michael we behold the phenomenon of God’s revealing himself to man. Evolution tends to make God manlike; revelation tends to make man Godlike.
102:3.15 (1122.11) Videnskaben er kun tilfreds med første årsager, religionen kun med den øverste personlighed og filosofi kun med enheden. Åbenbaringen bekræfter, at disse tre er ét, og at de alle er gode. Det evige virkelige er det gode i universet og ikke tidens illusioner om det onde i rummet. I følge den åndelige oplevelse af alle personligheder, er det altid sandt, at det virkelige er godt og det gode er det virkelige.		102:3.15 (1122.11) Science is only satisfied with first causes, religion with supreme personality, and philosophy with unity. Revelation affirms that these three are one, and that all are good. The eternal real is the good of the universe and not the time illusions of space evil. In the spiritual experience of all personalities, always is it true that the real is the good and the good is the real.
4. Erfaring som et faktum ^top		4. The Fact of Experience ^top
102:4.1 (1123.1) På grund af Tankeretterens tilstedeværelsen i jeres sind, er det ikke noget større mysterium for dig at kende Guds sind, end det er for dig at være sikker på, at du kender alle andre sind, menneskelige eller overmenneskelige. Religionen og social bevidsthed har dette til fælles: de er baseret på bevidstheden om, at der er andre sind. Den proces, hvorved du kan acceptere en andens idé som din er den samme, med hvilken du kan “lade sindet som var i Kristus også være i dig.”		102:4.1 (1123.1) Because of the presence in your minds of the Thought Adjuster, it is no more of a mystery for you to know the mind of God than for you to be sure of the consciousness of knowing any other mind, human or superhuman. Religion and social consciousness have this in common: They are predicated on the consciousness of other-mindness. The technique whereby you can accept another’s idea as yours is the same whereby you may “let the mind which was in Christ be also in you.”
102:4.2 (1123.2) Hvad er menneskelig erfaring? Det er simpelthen ethvert samspil mellem et aktivt og spørgende selv og enhver anden aktiv og ekstern virkelighed. Oplevelsesmængden bestemmes af begrebets dybde plus den totale erkendelse af den ydre virkelighed. Oplevelsens bevægelse er lig med kraften i den forventningsfulde fantasi plus skarpheden i den sanselige opdagelse af de ydre kvaliteter i den kontaktede virkelighed. Oplevelsens kendsgerning findes i selvbevidsthed plus andre eksistenser—en anden-ting et andet-sind og en anden-ånd.		102:4.2 (1123.2) What is human experience? It is simply any interplay between an active and questioning self and any other active and external reality. The mass of experience is determined by depth of concept plus totality of recognition of the reality of the external. The motion of experience equals the force of expectant imagination plus the keenness of the sensory discovery of the external qualities of contacted reality. The fact of experience is found in self-consciousness plus other-existences—other-thingness, other-mindness, and other-spiritness.
102:4.3 (1123.3) Mennesket bliver meget tidligt bevidst om, at det ikke er alene i verden eller universet. Der udvikler sig en naturlig, spontan selvbevidsthed om andethed i selvets miljø. Troen omsætter denne naturlige erfaring til religion, erkendelsen af Gud som anden-sindets virkelighed—kilde, natur og skæbne. Men en sådan viden om Gud er altid en realitet i den personlige erfaring. Hvis Gud ikke var en personlighed, kunne han ikke blive en levende del af en menneskelig personligheds virkelige religiøse oplevelse.		102:4.3 (1123.3) Man very early becomes conscious that he is not alone in the world or the universe. There develops a natural spontaneous self-consciousness of other-mindness in the environment of selfhood. Faith translates this natural experience into religion, the recognition of God as the reality—source, nature, and destiny—of other-mindness. But such a knowledge of God is ever and always a reality of personal experience. If God were not a personality, he could not become a living part of the real religious experience of a human personality.
102:4.4 (1123.4) Det element af fejl, der findes i menneskets religiøse erfaring, er direkte proportionalt med indholdet af materialisme, som forurener den åndelige opfattelse af den universelle Fader. Menneskets føråndelige udvikling i universet består i oplevelsen af at frigøre sig fra disse fejlagtige forestillinger om Guds natur og om den rene og sande ånds virkelighed. Guddommen er mere end ånd, men den åndelige tilgang er den eneste, der er mulig for det opstigende menneske.		102:4.4 (1123.4) The element of error present in human religious experience is directly proportional to the content of materialism which contaminates the spiritual concept of the Universal Father. Man’s prespirit progression in the universe consists in the experience of divesting himself of these erroneous ideas of the nature of God and of the reality of pure and true spirit. Deity is more than spirit, but the spiritual approach is the only one possible to ascending man.
102:4.5 (1123.5) Bøn er ganske rigtigt en del af den religiøse oplevelse, men moderne religioner har med urette lagt vægt på bøn, og det er gået ud over det mere essentielle fællesskab i tilbedelsen. Sindets refleksive kræfter uddybes og udvides af tilbedelse. Bøn kan berige livet, men tilbedelse oplyser skæbnen.		102:4.5 (1123.5) Prayer is indeed a part of religious experience, but it has been wrongly emphasized by modern religions, much to the neglect of the more essential communion of worship. The reflective powers of the mind are deepened and broadened by worship. Prayer may enrich the life, but worship illuminates destiny.
102:4.6 (1123.6) Åbenbaret religion er det samlende element i den menneskelige eksistens. Åbenbaringen forener historien, koordinerer geologien, astronomien, fysikken, kemien, biologien, sociologien og psykologien. Åndelig erfaring er den virkelige sjæl i menneskets kosmos.		102:4.6 (1123.6) Revealed religion is the unifying element of human existence. Revelation unifies history, co-ordinates geology, astronomy, physics, chemistry, biology, sociology, and psychology. Spiritual experience is the real soul of man’s cosmos.
5. Det formålsbestemte potentiales overhøjhed ^top		5. The Supremacy of Purposive Potential ^top
102:5.1 (1123.7) Selvom det at fastslå, at man tror på noget, ikke er det samme som at fastslå, at det, man tror på, er en kendsgerning, så viser det simple livs evolutionære udvikling til personlighed ikke desto mindre, at personlighedspotentialet eksisterede til at begynde med. Og i tidsuniverserne er potentialet altid overordnet det faktiske. I det udviklende kosmos er potentialet det, der skal være, og det, der skal være, er udfoldelsen af Guddommens formålsbestemte mandater.		102:5.1 (1123.7) Although the establishment of the fact of belief is not equivalent to establishing the fact of that which is believed, nevertheless, the evolutionary progression of simple life to the status of personality does demonstrate the fact of the existence of the potential of personality to start with. And in the time universes, potential is always supreme over the actual. In the evolving cosmos the potential is what is to be, and what is to be is the unfolding of the purposive mandates of Deity.
102:5.2 (1124.1) Den samme formålsbestemte overhøjhed viser sig i udviklingen af sindets forestillinger, når primitiv dyrisk frygt forvandles til en stadig dybere ærbødighed for Gud og en stigende ærefrygt for universet. Det primitive menneske havde mere religiøs frygt end tro, og de åndelige potentialers overhøjhed over de aktuelle sind demonstreres, når denne feje frygt omsættes til levende tro på åndelige realiteter.		102:5.2 (1124.1) This same purposive supremacy is shown in the evolution of mind ideation when primitive animal fear is transmuted into the constantly deepening reverence for God and into increasing awe of the universe. Primitive man had more religious fear than faith, and the supremacy of spirit potentials over mind actuals is demonstrated when this craven fear is translated into living faith in spiritual realities.
102:5.3 (1124.2) Man kan psykologisere evolutionær religion, men ikke den personligt oplevede religion af åndelig oprindelse. Menneskelig moral kan anerkende værdier, men kun religion kan bevare, ophøje og åndeliggøre sådanne værdier. Men på trods af sådanne handlinger er religion noget mere end følelsesmæssig moral. Religion er for moral, hvad kærlighed er for pligt, hvad slægtskab er for trældom, hvad essens er for substans. Moral afslører en almægtig kontrollør, en guddom, der skal tjenes; religion afslører en alkærlig Fader, en Gud, der skal tilbedes og elskes. Og igen skyldes det, at religionens åndelige potentialitet er dominerende i forhold til den evolutionære morals pligtmæssige aktualitet.		102:5.3 (1124.2) You can psychologize evolutionary religion but not the personal-experience religion of spiritual origin. Human morality may recognize values, but only religion can conserve, exalt, and spiritualize such values. But notwithstanding such actions, religion is something more than emotionalized morality. Religion is to morality as love is to duty, as sonship is to servitude, as essence is to substance. Morality discloses an almighty Controller, a Deity to be served; religion discloses an all-loving Father, a God to be worshiped and loved. And again this is because the spiritual potentiality of religion is dominant over the duty actuality of the morality of evolution.
6. Den religiøse tros vished ^top		6. The Certainty of Religious Faith ^top
102:6.1 (1124.3) Den filosofiske eliminering af religiøs frygt og videnskabens stadige fremskridt bidrager i høj grad til de falske guders dødelighed; og selv om disse tab af menneskeskabte guddomme et øjeblik kan sløre det åndelige syn, ødelægger de til sidst den uvidenhed og overtro, som så længe tilslørede den evige kærligheds levende Gud. Forholdet mellem skabningen og Skaberen er en levende erfaring, en dynamisk religiøs tro, som ikke kan defineres præcist. At isolere en del af livet og kalde det religion er at desintegrere livet og forvrænge religionen. Og det er netop derfor, at tilbedelsens Gud kræver al troskab eller ingen.		102:6.1 (1124.3) The philosophic elimination of religious fear and the steady progress of science add greatly to the mortality of false gods; and even though these casualties of man-made deities may momentarily befog the spiritual vision, they eventually destroy that ignorance and superstition which so long obscured the living God of eternal love. The relation between the creature and the Creator is a living experience, a dynamic religious faith, which is not subject to precise definition. To isolate part of life and call it religion is to disintegrate life and to distort religion. And this is just why the God of worship claims all allegiance or none.
102:6.2 (1124.4) De primitive menneskers guder var måske ikke andet end skygger af dem selv; den levende Gud er det guddommelige lys, hvis afbrydelser udgør skabelsens skygger af hele rummet.		102:6.2 (1124.4) The gods of primitive men may have been no more than shadows of themselves; the living God is the divine light whose interruptions constitute the creation shadows of all space.
102:6.3 (1124.5) Den filosofisk udviklede religionsudøver tror på en personlig Gud til personlig frelse, noget mere end en realitet, en værdi, et præstationsniveau, en ophøjet proces, en transmutation, det ultimative i tid og rum, en idealisering, personaliseringen af energi, tyngdekraftens enhed, en menneskelig projektion, idealiseringen af selvet, naturens fremdrift, tilbøjeligheden til godhed, evolutionens fremadrettede impuls eller en sublim hypotese. Den religiøse tror på en kærlighedens Gud. Kærlighed er religionens essens og kilden til en højere civilisation.		102:6.3 (1124.5) The religionist of philosophic attainment has faith in a personal God of personal salvation, something more than a reality, a value, a level of achievement, an exalted process, a transmutation, the ultimate of time-space, an idealization, the personalization of energy, the entity of gravity, a human projection, the idealization of self, nature’s upthrust, the inclination to goodness, the forward impulse of evolution, or a sublime hypothesis. The religionist has faith in a God of love. Love is the essence of religion and the wellspring of superior civilization.
102:6.4 (1124.6) Troen forvandler sandsynlighedens filosofiske Gud til vishedens frelsende Gud i den personlige religiøse erfaring. Skepticisme kan udfordre teologiens teorier, men tillid til den personlige erfarings pålidelighed bekræfter sandheden i den tro, som er vokset til tro.		102:6.4 (1124.6) Faith transforms the philosophic God of probability into the saving God of certainty in the personal religious experience. Skepticism may challenge the theories of theology, but confidence in the dependability of personal experience affirms the truth of that belief which has grown into faith.
102:6.5 (1124.7) Overbevisninger om Gud kan man nå frem til gennem kloge ræsonnementer, men den enkelte bliver kun gudsvidende ved tro, gennem personlig erfaring. I meget af det, der vedrører livet, må man regne med sandsynlighed, men når man kommer i kontakt med den kosmiske virkelighed, kan man opleve vished, når man nærmer sig sådanne betydninger og værdier med en levende tro. Den sjæl, der kender Gud, tør sige: “Jeg ved det,” selv når denne viden om Gud betvivles af den vantro, som benægter en sådan vished, fordi den ikke fuldt ud understøttes af intellektuel logik. Til enhver sådan tvivler svarer den troende blot: “Hvordan kan du vide, at jeg ikke ved det?”		102:6.5 (1124.7) Convictions about God may be arrived at through wise reasoning, but the individual becomes God-knowing only by faith, through personal experience. In much that pertains to life, probability must be reckoned with, but when contacting with cosmic reality, certainty may be experienced when such meanings and values are approached by living faith. The God-knowing soul dares to say, “I know,” even when this knowledge of God is questioned by the unbeliever who denies such certitude because it is not wholly supported by intellectual logic. To every such doubter the believer only replies, “How do you know that I do not know?”
102:6.6 (1125.1) Selvom fornuft altid kan sætte spørgsmålstegn ved tro, kan tro altid supplere både fornuft og logik. Fornuften skaber den sandsynlighed som troen kan forvandle til en moralsk vished, selv en åndelig oplevelse. Gud er den første sandhed og det sidste faktum; derfor har alle sandheder oprindelse i ham, mens alle fakta eksisterer i forhold til ham. Gud er absolut sandhed. Som sandhed kan man kende Gud, men at forstå—at forklare—Gud, må man udforske universernes univers faktum. Den dybe kløft mellem oplevelsen af Guds sandhed og uvidenheden om Gud som en kendsgerning kan kun slås bro over ved levende tro. Fornuften alene kan ikke opnå harmoni mellem uendelig sandhed og universel kendsgerning.		102:6.6 (1125.1) Though reason can always question faith, faith can always supplement both reason and logic. Reason creates the probability which faith can transform into a moral certainty, even a spiritual experience. God is the first truth and the last fact; therefore does all truth take origin in him, while all facts exist relative to him. God is absolute truth. As truth one may know God, but to understand—to explain—God, one must explore the fact of the universe of universes. The vast gulf between the experience of the truth of God and ignorance as to the fact of God can be bridged only by living faith. Reason alone cannot achieve harmony between infinite truth and universal fact.
102:6.7 (1125.2) Troen er måske ikke i stand til at modstå tvivl og frygt, men troen sejrer altid over tvivlen, for troen er både positiv og levende. Det positive har altid fordelen frem for det negative, sandhed frem for fejl, erfaring frem for teori, åndelige realiteter frem for isolerede kendsgerninger i tid og rum. Det overbevisende bevis på denne åndelige vished består i åndens sociale frugter, som sådanne troende, troskæmpere, høster som et resultat af denne ægte åndelige erfaring. Sagde Jesus: “Hvis I elsker jeres medmennesker, som jeg har elsket jer, så skal alle mennesker vide, at I er mine disciple.”		102:6.7 (1125.2) Belief may not be able to resist doubt and withstand fear, but faith is always triumphant over doubting, for faith is both positive and living. The positive always has the advantage over the negative, truth over error, experience over theory, spiritual realities over the isolated facts of time and space. The convincing evidence of this spiritual certainty consists in the social fruits of the spirit which such believers, faithers, yield as a result of this genuine spiritual experience. Said Jesus: “If you love your fellows as I have loved you, then shall all men know that you are my disciples.”
102:6.8 (1125.3) For videnskaben er Gud en mulighed, for psykologien en ønskværdighed, for filosofien en sandsynlighed, for religionen en vished, en realitet i den religiøse erfaring. Fornuften kræver, at en filosofi, som ikke kan finde sandsynlighedens Gud, har stor respekt for den religiøse tro, som kan og finder vishedens Gud. Videnskaben bør heller ikke afvise religiøs erfaring på grund af godtroenhed, ikke så længe den fastholder antagelsen om, at menneskets intellektuelle og filosofiske evner opstod fra stadig mindre intelligenser, jo længere man går tilbage, for til sidst at tage sit udspring i et primitivt liv, som var fuldstændig blottet for al tænkning og følelse.		102:6.8 (1125.3) To science God is a possibility, to psychology a desirability, to philosophy a probability, to religion a certainty, an actuality of religious experience. Reason demands that a philosophy which cannot find the God of probability should be very respectful of that religious faith which can and does find the God of certitude. Neither should science discount religious experience on grounds of credulity, not so long as it persists in the assumption that man’s intellectual and philosophic endowments emerged from increasingly lesser intelligences the further back they go, finally taking origin in primitive life which was utterly devoid of all thinking and feeling.
102:6.9 (1125.4) Evolutionens kendsgerninger må ikke sættes op mod sandheden om virkeligheden af visheden om den åndelige oplevelse af det religiøse liv hos den gudsvidende dødelige. Intelligente mennesker bør holde op med at ræsonnere som børn og bør forsøge at bruge voksenlivets konsekvente logik, en logik, der tolererer sandhedsbegrebet sammen med observationen af fakta. Den videnskabelige materialisme har spillet fallit, når den i lyset af hvert tilbagevendende universfænomen fortsætter med at tilbagebetale sine nuværende indvendinger ved at henvise det, der ganske vist er højere, tilbage til det, der ganske vist er lavere. Konsistens kræver, at man anerkender en formålsbestemt Skabers aktiviteter.		102:6.9 (1125.4) The facts of evolution must not be arrayed against the truth of the reality of the certainty of the spiritual experience of the religious living of the God-knowing mortal. Intelligent men should cease to reason like children and should attempt to use the consistent logic of adulthood, logic which tolerates the concept of truth alongside the observation of fact. Scientific materialism has gone bankrupt when it persists, in the face of each recurring universe phenomenon, in refunding its current objections by referring what is admittedly higher back into that which is admittedly lower. Consistency demands the recognition of the activities of a purposive Creator.
102:6.10 (1125.5) Organisk evolution er en kendsgerning; formålsbestemt eller progressiv evolution er en sandhed, som gør de ellers modstridende fænomener i evolutionens stadigt stigende præstationer konsistente. Jo højere en videnskabsmand kommer i sin valgte videnskab, jo mere vil han opgive teorierne om materialistiske kendsgerninger til fordel for den kosmiske sandhed om det højeste sinds dominans. Materialisme forringer menneskelivet; Jesu evangelium forbedrer og ophøjer enhver dødelig på en overnaturlig måde. Dødelig eksistens skal visualiseres som bestående af den spændende og fascinerende oplevelse af erkendelsen af virkeligheden i mødet mellem det menneskelige opadstræbende og det guddommelige og frelsende nedadstræbende.		102:6.10 (1125.5) Organic evolution is a fact; purposive or progressive evolution is a truth which makes consistent the otherwise contradictory phenomena of the ever-ascending achievements of evolution. The higher any scientist progresses in his chosen science, the more will he abandon the theories of materialistic fact in favor of the cosmic truth of the dominance of the Supreme Mind. Materialism cheapens human life; the gospel of Jesus tremendously enhances and supernally exalts every mortal. Mortal existence must be visualized as consisting in the intriguing and fascinating experience of the realization of the reality of the meeting of the human upreach and the divine and saving downreach.
7. Visheden om det guddommelige ^top		7. The Certitude of the Divine ^top
102:7.1 (1126.1) Den Universelle Fader, som er selveksisterende, er også selvforklarende; han lever faktisk i enhver rationel dødelig. Men man kan ikke være sikker på Gud, medmindre man kender ham; at være i slægtskab med ham er den eneste erfaring, der gør faderskabet sikkert. Universet er overalt under forandring. Et univers i forandring er et afhængigt univers; en sådan skabelse kan hverken være endelig eller absolut. Et endeligt univers er helt afhængigt af det ultimative og det absolutte. Universet og Gud er ikke identiske; den ene er årsag, den anden virkning. Årsagen er absolut, uendelig, evig og uforanderlig; virkningen er tid-rum og transcendental, men den forandrer sig hele tiden og vokser altid.		102:7.1 (1126.1) The Universal Father, being self-existent, is also self-explanatory; he actually lives in every rational mortal. But you cannot be sure about God unless you know him; sonship is the only experience which makes fatherhood certain. The universe is everywhere undergoing change. A changing universe is a dependent universe; such a creation cannot be either final or absolute. A finite universe is wholly dependent on the Ultimate and the Absolute. The universe and God are not identical; one is cause, the other effect. The cause is absolute, infinite, eternal, and changeless; the effect, time-space and transcendental but ever changing, always growing.
102:7.2 (1126.2) Gud er den eneste selvskabte kendsgerning i universet. Han er hemmeligheden bag ordenen, planen og formålet med hele skabelsen af ting og væsener. Det overalt foranderlige univers er reguleret og stabiliseret af absolut uforanderlige love, en uforanderlig Guds vaner. Guds kendsgerning, den guddommelige lov, er uforanderlig; sandheden om Gud, hans relation til universet, er en relativ åbenbaring, som hele tiden kan tilpasses det konstant udviklende univers.		102:7.2 (1126.2) God is the one and only self-caused fact in the universe. He is the secret of the order, plan, and purpose of the whole creation of things and beings. The everywhere-changing universe is regulated and stabilized by absolutely unchanging laws, the habits of an unchanging God. The fact of God, the divine law, is changeless; the truth of God, his relation to the universe, is a relative revelation which is ever adaptable to the constantly evolving universe.
102:7.3 (1126.3) De, der vil opfinde en religion uden Gud, er som dem, der vil samle frugt uden træer, få børn uden forældre. Man kan ikke have virkninger uden årsager; kun JEG ER er årsagsløs. Religiøs erfaring forudsætter Gud, og en sådan Gud for personlig erfaring må være en personlig guddom. Man kan ikke bede til en kemisk formel, bønfalde en matematisk ligning, tilbede en hypotese, betro sig til et postulat, kommunikere med en proces, tjene en abstraktion eller have kærligt fællesskab med en lov.		102:7.3 (1126.3) Those who would invent a religion without God are like those who would gather fruit without trees, have children without parents. You cannot have effects without causes; only the I AM is causeless. The fact of religious experience implies God, and such a God of personal experience must be a personal Deity. You cannot pray to a chemical formula, supplicate a mathematical equation, worship a hypothesis, confide in a postulate, commune with a process, serve an abstraction, or hold loving fellowship with a law.
102:7.4 (1126.4) Det er sandt, at mange tilsyneladende religiøse træk kan vokse ud af ikke-religiøse rødder. Mennesket kan intellektuelt fornægte Gud og alligevel være moralsk godt, loyalt, barnligt, ærligt og endda idealistisk. Mennesket kan pode mange rent humanistiske grene på sin grundlæggende åndelige natur og dermed tilsyneladende bevise sine påstande på vegne af en gudløs religion, men en sådan oplevelse er blottet for overlevelsesværdier, gudskendskab og gudsophøjelse. I en sådan dødelig oplevelse kommer der kun sociale frugter, ikke åndelige. Podningen bestemmer frugtens natur, uanset at den levende næring hentes fra rødderne af den oprindelige guddommelige begavelse af både sind og ånd.		102:7.4 (1126.4) True, many apparently religious traits can grow out of nonreligious roots. Man can, intellectually, deny God and yet be morally good, loyal, filial, honest, and even idealistic. Man may graft many purely humanistic branches onto his basic spiritual nature and thus apparently prove his contentions in behalf of a godless religion, but such an experience is devoid of survival values, God-knowingness and God-ascension. In such a mortal experience only social fruits are forthcoming, not spiritual. The graft determines the nature of the fruit, notwithstanding that the living sustenance is drawn from the roots of original divine endowment of both mind and spirit.
102:7.5 (1126.5) Religionens intellektuelle kendetegn er vished; det filosofiske kendetegn er konsekvens; de sociale frugter er kærlighed og tjeneste.		102:7.5 (1126.5) The intellectual earmark of religion is certainty; the philosophical characteristic is consistency; the social fruits are love and service.
102:7.6 (1126.6) Et menneske, der kender Gud, er ikke blind for vanskelighederne eller uvidende om de forhindringer, der står i vejen for at finde Gud i den moderne tids labyrint af overtro, tradition og materialistiske tendenser. Han har mødt alle disse afskrækkelser og triumferet over dem, overvundet dem ved levende tro og nået den åndelige erfarings højland på trods af dem. Men det er sandt, at mange, som inderst inde er sikre på Gud, frygter at hævde en sådan følelse af vished på grund af de mange og dygtige mennesker, som samler indvendinger og forstørrer vanskelighederne ved at tro på Gud. Det kræver ikke den store intellektuelle dybde at finde fejl, stille spørgsmål eller komme med indvendinger. Men det kræver et genialt sind at besvare disse spørgsmål og løse disse vanskeligheder; trossikkerhed er den bedste teknik til at håndtere alle sådanne overfladiske stridigheder.		102:7.6 (1126.6) The God-knowing individual is not one who is blind to the difficulties or unmindful of the obstacles which stand in the way of finding God in the maze of superstition, tradition, and materialistic tendencies of modern times. He has encountered all these deterrents and triumphed over them, surmounted them by living faith, and attained the highlands of spiritual experience in spite of them. But it is true that many who are inwardly sure about God fear to assert such feelings of certainty because of the multiplicity and cleverness of those who assemble objections and magnify difficulties about believing in God. It requires no great depth of intellect to pick flaws, ask questions, or raise objections. But it does require brilliance of mind to answer these questions and solve these difficulties; faith certainty is the greatest technique for dealing with all such superficial contentions.
102:7.7 (1127.1) Hvis videnskaben, filosofien eller sociologien vover at blive dogmatisk i kampen mod den sande religions profeter, så bør mennesker, der kender Gud, svare på en sådan uberettiget dogmatisme med den mere fremsynede dogmatisme, som er den personlige åndelige erfarings vished: “Jeg ved, hvad jeg har oplevet, fordi jeg er en søn af JEG ER.” Hvis en faders personlige erfaring skal udfordres af et dogme, så kan denne trosfødte skabning af den erfaringsmæssige Fader svare med det uanfægtelige dogme, erklæringen om vedkommendes faktiske slægtskab med den universelle Fader.		102:7.7 (1127.1) If science, philosophy, or sociology dares to become dogmatic in contending with the prophets of true religion, then should God-knowing men reply to such unwarranted dogmatism with that more farseeing dogmatism of the certainty of personal spiritual experience, “I know what I have experienced because I am a son of I AM.” If the personal experience of a faither is to be challenged by dogma, then this faith-born son of the experiencible Father may reply with that unchallengeable dogma, the statement of his actual sonship with the Universal Father.
102:7.8 (1127.2) Kun en ubegrænset virkelighed, et absolut, kan tillade sig at være konsekvent dogmatisk. De, der ønsker at være dogmatisk må, hvis de er konsekvente, før eller senere blive drevet i armene på den Absolutte energi, den universelle sandhed, og den Uendelige kærlighed		102:7.8 (1127.2) Only an unqualified reality, an absolute, could dare consistently to be dogmatic. Those who assume to be dogmatic must, if consistent, sooner or later be driven into the arms of the Absolute of energy, the Universal of truth, and the Infinite of love.
102:7.9 (1127.3) Hvis de ikke-religiøse tilgange til den kosmiske virkelighed formaster sig til at udfordre troens vished på grund af dens ubeviste status, så kan den åndelige oplever ligeledes ty til den dogmatiske udfordring af videnskabens kendsgerninger og filosofiens overbevisninger på grund af, at de ligeledes er ubeviste; de er ligeledes oplevelser i videnskabsmandens eller filosoffens bevidsthed.		102:7.9 (1127.3) If the nonreligious approaches to cosmic reality presume to challenge the certainty of faith on the grounds of its unproved status, then the spirit experiencer can likewise resort to the dogmatic challenge of the facts of science and the beliefs of philosophy on the grounds that they are likewise unproved; they are likewise experiences in the consciousness of the scientist or the philosopher.
102:7.10 (1127.4) Af Gud, den mest uundgåelige af alle tilstedeværelser, den mest virkelige af alle kendsgerninger, den mest levende af alle sandheder, den mest kærlige af alle venner og den mest guddommelige af alle værdier, har vi ret til at være den mest sikre af alle universets oplevelser.		102:7.10 (1127.4) Of God, the most inescapable of all presences, the most real of all facts, the most living of all truths, the most loving of all friends, and the most divine of all values, we have the right to be the most certain of all universe experiences.
8. Beviserne på religion ^top		8. The Evidences of Religion ^top
102:8.1 (1127.5) Det højeste bevis på religionens virkelighed og effektivitet består i den menneskelige erfarings kendsgerning; nemlig at mennesket, der af natur er frygtsomt og mistænksomt, medfødt udstyret med et stærkt selvopholdelsesinstinkt og higer efter at overleve efter døden, er villig til fuldt ud at overlade sine dybeste interesser i nutiden og fremtiden til den magt og person, som hans tro betegner som Gud. Det er den eneste centrale sandhed i al religion. Med hensyn til, hvad denne magt eller person kræver af mennesket til gengæld for denne omsorg og endelige frelse, er der ikke to religioner, der er enige; faktisk er de alle mere eller mindre uenige.		102:8.1 (1127.5) The highest evidence of the reality and efficacy of religion consists in the fact of human experience; namely, that man, naturally fearful and suspicious, innately endowed with a strong instinct of self-preservation and craving survival after death, is willing fully to trust the deepest interests of his present and future to the keeping and direction of that power and person designated by his faith as God. That is the one central truth of all religion. As to what that power or person requires of man in return for this watchcare and final salvation, no two religions agree; in fact, they all more or less disagree.
102:8.2 (1127.6) Hvad angår en religions status på den evolutionære skala, kan den bedst bedømmes ud fra dens moralske vurderinger og etiske standarder. Jo højere en religion er, jo mere opmuntrer den til og bliver opmuntret af en konstant forbedret social moral og etisk kultur. Vi kan ikke bedømme religionen ud fra den status, den ledsagende civilisation har; vi må hellere vurdere en civilisations sande natur ud fra renheden og ædelheden af dens religion. Mange af verdens mest bemærkelsesværdige religiøse lærere har været så godt som ubegavede. Verdens visdom er ikke nødvendig for at udøve en frelsende tro på evige realiteter.		102:8.2 (1127.6) Regarding the status of any religion in the evolutionary scale, it may best be judged by its moral judgments and its ethical standards. The higher the type of any religion, the more it encourages and is encouraged by a constantly improving social morality and ethical culture. We cannot judge religion by the status of its accompanying civilization; we had better estimate the real nature of a civilization by the purity and nobility of its religion. Many of the world’s most notable religious teachers have been virtually unlettered. The wisdom of the world is not necessary to an exercise of saving faith in eternal realities.
102:8.3 (1127.7) Forskellen på religionerne i forskellige tidsaldre er helt afhængig af forskellen i menneskets forståelse af virkeligheden og på dets forskellige anerkendelse af moralske værdier, etiske relationer og åndelige realiteter.		102:8.3 (1127.7) The difference in the religions of various ages is wholly dependent on the difference in man’s comprehension of reality and on his differing recognition of moral values, ethical relationships, and spirit realities.
102:8.4 (1127.8) Etik er det ydre sociale eller racemæssige spejl, som trofast reflekterer de ellers uobserverbare fremskridt i den indre åndelige og religiøse udvikling. Mennesket har altid tænkt på Gud med udgangspunkt i det bedste, det vidste, sine dybeste ideer og højeste idealer. Selv historisk religion har altid skabt sine gudsforestillinger ud fra sine højeste anerkendte værdier. Ethvert intelligent væsen giver navnet Gud til det bedste og højeste, det kender.		102:8.4 (1127.8) Ethics is the external social or racial mirror which faithfully reflects the otherwise unobservable progress of internal spiritual and religious developments. Man has always thought of God in the terms of the best he knew, his deepest ideas and highest ideals. Even historic religion has always created its God conceptions out of its highest recognized values. Every intelligent creature gives the name of God to the best and highest thing he knows.
102:8.5 (1128.1) Når religionen er reduceret til fornuft og intellektuelle udtryk, har den altid vovet at kritisere civilisation og evolutionære fremskridt bedømt ud fra dets egne standarder for etisk kultur og moralske fremskridt.		102:8.5 (1128.1) Religion, when reduced to terms of reason and intellectual expression, has always dared to criticize civilization and evolutionary progress as judged by its own standards of ethical culture and moral progress.
102:8.6 (1128.2) Mens personlig religion går forud for udviklingen af menneskelig moral, er det beklageligt at konstatere, at institutionel religion altid har haltet bagefter den langsomt skiftende moral hos menneskeracerne. Organiseret religion har vist sig at være konservativt tilbagestående. Profeterne har som regel ført folket i religiøs udvikling; teologerne har som regel holdt dem tilbage. Religion, som er et spørgsmål om indre eller personlig erfaring, kan aldrig udvikle sig langt forud for racernes intellektuelle evolution.		102:8.6 (1128.2) While personal religion precedes the evolution of human morals, it is regretfully recorded that institutional religion has invariably lagged behind the slowly changing mores of the human races. Organized religion has proved to be conservatively tardy. The prophets have usually led the people in religious development; the theologians have usually held them back. Religion, being a matter of inner or personal experience, can never develop very far in advance of the intellectual evolution of the races.
102:8.7 (1128.3) Men religion bliver aldrig styrket af en appel til det såkaldt mirakuløse. Jagten på mirakler er en tilbagevenden til de primitive magiske religioner. Sand religion har intet at gøre med påståede mirakler, og åbenbaret religion peger aldrig på mirakler som bevis på autoritet. Religion er altid rodfæstet og funderet i personlig erfaring. Og din højeste religion, Jesu liv, var netop sådan en personlig oplevelse: mennesket, det dødelige menneske, søgte Gud og fandt ham til fulde i løbet af et kort liv i kødet, mens Gud i den samme menneskelige oplevelse søgte mennesket og fandt ham til fuld tilfredshed i den perfekte sjæl af uendelig overhøjhed. Og det er religion, selv den højeste, der endnu er åbenbaret i Nebadons univers—Jesus af Nazarets jordiske liv.		102:8.7 (1128.3) But religion is never enhanced by an appeal to the so-called miraculous. The quest for miracles is a harking back to the primitive religions of magic. True religion has nothing to do with alleged miracles, and never does revealed religion point to miracles as proof of authority. Religion is ever and always rooted and grounded in personal experience. And your highest religion, the life of Jesus, was just such a personal experience: man, mortal man, seeking God and finding him to the fullness during one short life in the flesh, while in the same human experience there appeared God seeking man and finding him to the full satisfaction of the perfect soul of infinite supremacy. And that is religion, even the highest yet revealed in the universe of Nebadon—the earth life of Jesus of Nazareth.
102:8.8 (1128.4) [Præsenteret af en Melkisedek fra Nebadon.]		102:8.8 (1128.4) [Presented by a Melchizedek of Nebadon.]