Kapitel 103		Paper 103
Den Religiøse Erfarings Virkelighed		The Reality of Religious Experience
103:0.1 (1129.1) ALLE menneskets ægte religiøse reaktioner er understøttet af den tidlige tjeneste af tilbedelsens bistående ånd og censureret af visdommens bistående ånd. Menneskets første overmentale begavelse er, personlighedens inddragelse i Helligåndens kredsløb kommende fra Universets Skabende Ånd; og længe før overdragelser af de guddommelige Sønner eller den universelle overdragelse af Rettere, virker denne indflydelse for at udvide menneskets opfattelse af etik, religion og spiritualitet. Efter overdragelser af Paradissønner bidrager den frigjorte Sandhedens Ånd i høj grad til udvidelsen af menneskets evne til at opfatte religiøse sandheder. Som evolutionen forløber på en beboet verden, deltager Tankeretterne i stigende grad i udviklingen af de højere former for menneskelig religiøs indsigt. Tankeretteren er det kosmiske vindue, hvorigennem det finite væsen kan se tros-glimt af den grænseløs Guddom, den Universelle Faders visheder og guddommeligheder.		103:0.1 (1129.1) ALL of man’s truly religious reactions are sponsored by the early ministry of the adjutant of worship and are censored by the adjutant of wisdom. Man’s first supermind endowment is that of personality encircuitment in the Holy Spirit of the Universe Creative Spirit; and long before either the bestowals of the divine Sons or the universal bestowal of the Adjusters, this influence functions to enlarge man’s viewpoint of ethics, religion, and spirituality. Subsequent to the bestowals of the Paradise Sons the liberated Spirit of Truth makes mighty contributions to the enlargement of the human capacity to perceive religious truths. As evolution advances on an inhabited world, the Thought Adjusters increasingly participate in the development of the higher types of human religious insight. The Thought Adjuster is the cosmic window through which the finite creature may faith-glimpse the certainties and divinities of limitless Deity, the Universal Father.
103:0.2 (1129.2) De religiøse tendenser i de menneskelige racer er medfødt; de er universelt manifesteret og har en tilsyneladende naturlig oprindelse; primitive religioner er altid evolutionære i deres tilblivelse. Mens den naturlig religiøse oplevelse fortsætter med at gøre fremskridt, fremhæver periodiske åbenbaringer af sandheden det ellers langsomme planetariske evolutions forløb.		103:0.2 (1129.2) The religious tendencies of the human races are innate; they are universally manifested and have an apparently natural origin; primitive religions are always evolutionary in their genesis. As natural religious experience continues to progress, periodic revelations of truth punctuate the otherwise slow-moving course of planetary evolution.
103:0.3 (1129.3) På Urantia, er der i dag fire former for religion:		103:0.3 (1129.3) On Urantia, today, there are four kinds of religion:
103:0.4 (1129.4) 1. Naturlig eller udviklingsreligion.		103:0.4 (1129.4) 1. Natural or evolutionary religion.
103:0.5 (1129.5) 2. Overnaturlig eller åbenbarelsesreligion.		103:0.5 (1129.5) 2. Supernatural or revelatory religion.
103:0.6 (1129.6) 3. I praksis forekommende eller nuværende religion, varierende grader af en blanding af naturlige og overnaturlige religioner.		103:0.6 (1129.6) 3. Practical or current religion, varying degrees of the admixture of natural and supernatural religions.
103:0.7 (1129.7) 4. Filosofiske religioner, menneskeskabte eller filosofisk gennemtænkte teologiske doktriner og med fornuften skabte religioner.		103:0.7 (1129.7) 4. Philosophic religions, man-made or philosophically thought-out theologic doctrines and reason-created religions.
1. Religionsfilosofi ^top		1. Philosophy of Religion ^top
103:1.1 (1129.8) Enheden i religiøse erfaringer mellem en social eller racemæssig gruppe stammer fra den identiske karakter af Gudsfragmentet iboende den enkelte. Det er dette guddommelige i mennesket, der giver oprindelse til dets uselviske interesse i andre menneskers velfærd. Eftersom at personlighed er unik - der findes ikke to ens dødelige - så følger det uundgåeligt, at ikke to mennesker på samme måde kan fortolke tilskyndelser og opfordringer af ånden i guddommelighed, der bor i deres sind. En gruppe af dødelige kan opleve åndelige enhed, men de kan aldrig opnå filosofiske ensartethed. Denne mangfoldighed af fortolkningen af religiøs tænkning og erfaring fremgår af den kendsgerning, at det tyvende århundredes teologer og filosoffer har formuleret over fem hundrede forskellige definitioner af religion. I virkeligheden definerer ethvert menneske religion i form af sin egen erfaringsmæssige fortolkning af de guddommelige impulser, der udgår fra Gudsånden i dets indre, og derfor må en sådan fortolkning være unik og helt forskellig fra den religiøse filosofi fra alle andre mennesker.		103:1.1 (1129.8) The unity of religious experience among a social or racial group derives from the identical nature of the God fragment indwelling the individual. It is this divine in man that gives origin to his unselfish interest in the welfare of other men. But since personality is unique—no two mortals being alike—it inevitably follows that no two human beings can similarly interpret the leadings and urges of the spirit of divinity which lives within their minds. A group of mortals can experience spiritual unity, but they can never attain philosophic uniformity. And this diversity of the interpretation of religious thought and experience is shown by the fact that twentieth-century theologians and philosophers have formulated upward of five hundred different definitions of religion. In reality, every human being defines religion in the terms of his own experiential interpretation of the divine impulses emanating from the God spirit that indwells him, and therefore must such an interpretation be unique and wholly different from the religious philosophy of all other human beings.
103:1.2 (1130.1) Når en dødelige er i fuld overensstemmelse med en anden dødeliges religiøse filosofi, viser dette fænomen at disse to væsener har haft en lignende religiøs oplevelse angående indholdet i deres ligheder med filosofisk religiøs fortolkning.		103:1.2 (1130.1) When one mortal is in full agreement with the religious philosophy of a fellow mortal, that phenomenon indicates that these two beings have had a similar religious experience touching the matters concerned in their similarity of philosophic religious interpretation.
103:1.3 (1130.2) Selvom din religion er et spørgsmål om personlig erfaring, er det meget vigtigt, at du får kendskabet til et utal af andre religiøse erfaringer (de forskellige fortolkninger af andre og forskelligartede dødelige) har gjort, så du kan forhindre dit religiøse liv fra at blive egocentrisk - afgrænset, egoistisk og asocial.		103:1.3 (1130.2) While your religion is a matter of personal experience, it is most important that you should be exposed to the knowledge of a vast number of other religious experiences (the diverse interpretations of other and diverse mortals) to the end that you may prevent your religious life from becoming egocentric—circumscribed, selfish, and unsocial.
103:1.4 (1130.3) Rationalisme er forkert, når det antager, at religion til en begyndelse er en primitiv trosopfattelse på noget, som derefter er efterfulgt af søgen efter værdier. Religion er først og fremmest en søgning efter værdier, og derefter formuleres et system af fortolkende overbevisninger. Det er meget lettere for mennesker at blive enige om religiøse værdier - mål - end på tros - fortolkninger. Dette forklarer, hvordan religion kan blive enig om værdier og mål, samtidig med at den udstiller det forvirrende fænomen at opretholde en tro på hundredvis af modstridende overbevisninger - trosretninger. Dette forklarer også, hvorfor en given person kan bevare sin religiøse erfaring i lyset af at give op eller ændrer mange af sine religiøse overbevisninger. Religionen består, på trods af revolutionerende ændringer i religiøse overbevisninger. Teologi producerer ikke religion; det er religion, der producerer teologiske filosofi.		103:1.4 (1130.3) Rationalism is wrong when it assumes that religion is at first a primitive belief in something which is then followed by the pursuit of values. Religion is primarily a pursuit of values, and then there formulates a system of interpretative beliefs. It is much easier for men to agree on religious values—goals—than on beliefs—interpretations. And this explains how religion can agree on values and goals while exhibiting the confusing phenomenon of maintaining a belief in hundreds of conflicting beliefs—creeds. This also explains why a given person can maintain his religious experience in the face of giving up or changing many of his religious beliefs. Religion persists in spite of revolutionary changes in religious beliefs. Theology does not produce religion; it is religion that produces theologic philosophy.
103:1.5 (1130.4) Det faktum, at religiøse har troet så meget, der var falsk afkræfter ikke religionen, fordi religion er baseret på anerkendelse af værdier, og bekræftet af troen på personlig religiøs oplevelse. Religionen, er således baseret på erfaringer og religiøs tænkning; teologi, religionsfilosofi, er et ærligt forsøg på at fortolke denne oplevelse. Sådanne fortolkende overbevisninger kan være rigtige eller forkerte, eller en blanding af sandhed og vildfarelse.		103:1.5 (1130.4) That religionists have believed so much that was false does not invalidate religion because religion is founded on the recognition of values and is validated by the faith of personal religious experience. Religion, then, is based on experience and religious thought; theology, the philosophy of religion, is an honest attempt to interpret that experience. Such interpretative beliefs may be right or wrong, or a mixture of truth and error.
103:1.6 (1130.5) Oplevelsen af anerkendelse af åndelige værdier er en oplevelse, som er over idédannelse. Der er ingen ord i ethvert menneskeligt sprog, der kan bruges til at beskrive denne "stemning", "følelse", "intuition" eller "oplevelse", som vi har valgt at kalde gudsbevidsthed. Guds ånd, som bor i mennesket er ikke personligt - Retteren er førpersonlig - men denne Ledsager præsenterer en værdi, udstråler en duft af guddommelighed, som i den højeste og uendelige forstand er noget personligt. Hvis Gud i det mindste ikke var personlig, kunne han ikke være bevidst, og hvis ikke bevidst, så ville han være mindre end et menneske.		103:1.6 (1130.5) The realization of the recognition of spiritual values is an experience which is superideational. There is no word in any human language which can be employed to designate this “sense,” “feeling,” “intuition,” or “experience” which we have elected to call God-consciousness. The spirit of God that dwells in man is not personal—the Adjuster is prepersonal—but this Monitor presents a value, exudes a flavor of divinity, which is personal in the highest and infinite sense. If God were not at least personal, he could not be conscious, and if not conscious, then would he be infrahuman.
2. Religionen og individet ^top		2. Religion and the Individual ^top
103:2.1 (1130.6) Religionen er aktiv i det menneskelige sind og er realiseret i erfaring forud for dens tilsynekomst i den menneskelige bevidsthed. Et barn har eksisteret i omkring ni måneder, før det oplever fødslen. Men religionens "fødsel" er ikke pludseligt; den fremkommer snarere gradvis. Ikke desto mindre, før eller senere er der en "fødselsdag." Du vil ikke komme ind i Himmeriget, medmindre du er blevet "født på ny" - født af Ånden. Mange åndelige fødsler er ledsaget af meget psykiske smerter og alvorlige psykiske lidelser, ligesom mange fysiske fødsler er kendetegnet ved "stærke sammentrækninger" og andre abnormiteter i "nedkomsten". Andre åndelige fødsler er en naturlig og normal vækst af anerkendelsen af de højeste værdier, ledsaget af en forbedring af åndelig oplevelse, selv om ingen religiøs udvikling sker uden bevidst indsats og positive og individuelle afgørelser. Religion er aldrig en passiv oplevelse, en negativ holdning. Denne såkaldte " religionens fødsel” er ikke direkte forbundet med såkaldte omvendelsesoplevelser som normalt kendetegner religiøse episoder som indtræffer senere i livet som følge af en psykisk konflikt, følelsesmæssig undertrykkelse og temperamentsfulde omvæltninger.		103:2.1 (1130.6) Religion is functional in the human mind and has been realized in experience prior to its appearance in human consciousness. A child has been in existence about nine months before it experiences birth. But the “birth” of religion is not sudden; it is rather a gradual emergence. Nevertheless, sooner or later there is a “birth day.” You do not enter the kingdom of heaven unless you have been “born again”—born of the Spirit. Many spiritual births are accompanied by much anguish of spirit and marked psychological perturbations, as many physical births are characterized by a “stormy labor” and other abnormalities of “delivery.” Other spiritual births are a natural and normal growth of the recognition of supreme values with an enhancement of spiritual experience, albeit no religious development occurs without conscious effort and positive and individual determinations. Religion is never a passive experience, a negative attitude. What is termed the “birth of religion” is not directly associated with so-called conversion experiences which usually characterize religious episodes occurring later in life as a result of mental conflict, emotional repression, and temperamental upheavals.
103:2.2 (1131.1) De personer, der er blevet opdraget af deres forældre, så de voksede op i bevidstheden af at være børn af en kærlig himmelsk Fader, bør ikke se skævt til deres medmennesker, som kun kunne opnå en sådan bevidsthed om fællesskab med Gud gennem en psykologisk krise, en følelsesmæssig omvæltning.		103:2.2 (1131.1) But those persons who were so reared by their parents that they grew up in the consciousness of being children of a loving heavenly Father, should not look askance at their fellow mortals who could only attain such consciousness of fellowship with God through a psychological crisis, an emotional upheaval.
103:2.3 (1131.2) Den evolutionære grobund i menneskets sind, hvor åbenbarelsesreligionens frø slår rod er den moralske natur, der så tidligt giver oprindelse til en social bevidsthed. De første tilskyndelser fra et barns moralske natur har ikke at gøre med sex, skyld, eller personlig stolthed, men snarere med impulser for retfærdighed, retskaffenhed, og tilskyndelse til venlighed - nyttige aktiviteter for at hjælpe ens medmennesker. Når disse tidlige moralske opvågninger får næring, opstår der en gradvis udvikling af det religiøse liv, som er forholdsvis fri for konflikter, omvæltninger og kriser.		103:2.3 (1131.2) The evolutionary soil in the mind of man in which the seed of revealed religion germinates is the moral nature that so early gives origin to a social consciousness. The first promptings of a child’s moral nature have not to do with sex, guilt, or personal pride, but rather with impulses of justice, fairness, and urges to kindness—helpful ministry to one’s fellows. And when such early moral awakenings are nurtured, there occurs a gradual development of the religious life which is comparatively free from conflicts, upheavals, and crises.
103:2.4 (1131.3) Ethvert menneske oplever meget tidligt noget af en konflikt mellem sine egoistiske og altruistiske impulser, og mange gange kan de første erfaringer med gudsbevidsthed opnås som resultat af søgen efter overmenneskelig hjælp i opgaven med at løse sådanne moralske konflikter.		103:2.4 (1131.3) Every human being very early experiences something of a conflict between his self-seeking and his altruistic impulses, and many times the first experience of God-consciousness may be attained as the result of seeking for superhuman help in the task of resolving such moral conflicts.
103:2.5 (1131.4) Et barns psykologiske tilstand er af naturen positivt, ikke negativt. Så mange dødelige er negative, fordi de er blevet opdraget til det. Når vi siger at barnet er positiv, henviser vi til dets moralske impulser, de mentale kræfter, hvis opvågen signalerer Tankeretterens ankomst.		103:2.5 (1131.4) The psychology of a child is naturally positive, not negative. So many mortals are negative because they were so trained. When it is said that the child is positive, reference is made to his moral impulses, those powers of mind whose emergence signals the arrival of the Thought Adjuster.
103:2.6 (1131.5) Hvis et normalt barns sind ikke udsættes for forkert undervisning, er det positivt, fordi den religiøse bevidsthed opstår, i retning mod moralsk retfærdighed og social tjeneste, i stedet for negativt, dvs. væk fra synd og skyld. Der kan eller ikke kan forekomme konflikt under den religiøse oplevelses udvikling, men der findes altid den menneskelige viljes uundgåelige beslutninger, kræfter og funktioner.		103:2.6 (1131.5) In the absence of wrong teaching, the mind of the normal child moves positively, in the emergence of religious consciousness, toward moral righteousness and social ministry, rather than negatively, away from sin and guilt. There may or may not be conflict in the development of religious experience, but there are always present the inevitable decisions, effort, and function of the human will.
103:2.7 (1131.6) Moralske valg er normalt ledsaget af mere eller mindre moralske konflikter. Den allerførste konflikt i barnet sind er mellem egoismens drivkræfter og altruismens impulser. Tankeretteren se ikke bort fra det egoistiske motivs personligheds værdier, men den synes at give en lille præference til den altruistiske impuls som fører til den menneskelige lykkes mål og himlens glæder.		103:2.7 (1131.6) Moral choosing is usually accompanied by more or less moral conflict. And this very first conflict in the child mind is between the urges of egoism and the impulses of altruism. The Thought Adjuster does not disregard the personality values of the egoistic motive but does operate to place a slight preference upon the altruistic impulse as leading to the goal of human happiness and to the joys of the kingdom of heaven.
103:2.8 (1131.7) Når et moralsk væsen vælger at være uselvisk, når det konfronteret med trangen til at være egoistisk, er dette en primitiv religiøs oplevelse. Intet dyr kan lave et sådant valg; en sådan beslutning er både menneskeligt og religiøst. Den omfatter gudsbevidsthedens faktum og understreger impulsen til social tjeneste, grundlaget for menneskeligt broderskab. Når sindet vælger en rigtig moralsk beslutning ved en handling af den frie vilje, udgør en sådan beslutning en religiøs oplevelse.		103:2.8 (1131.7) When a moral being chooses to be unselfish when confronted by the urge to be selfish, that is primitive religious experience. No animal can make such a choice; such a decision is both human and religious. It embraces the fact of God-consciousness and exhibits the impulse of social service, the basis of the brotherhood of man. When mind chooses a right moral judgment by an act of the free will, such a decision constitutes a religious experience.
103:2.9 (1131.8) Inden et barn har udviklet sig tilstrækkeligt til at erhverve den moralske kapacitet og dermed kunne vælge altruistisk tjeneste, har det allerede udviklet en stærk, god forenet egoistiske natur. Det er denne faktiske situation, der giver anledning til teorien om kampen mellem den "højere" og "lavere" natur, mellem det "gamle syndige menneske" og den "nye natur" af nåde. Meget tidligt i livet begynder det normale barn at lære, at det er "mere velsignet at give end at modtage."		103:2.9 (1131.8) But before a child has developed sufficiently to acquire moral capacity and therefore to be able to choose altruistic service, he has already developed a strong and well-unified egoistic nature. And it is this factual situation that gives rise to the theory of the struggle between the “higher” and the “lower” natures, between the “old man of sin” and the “new nature” of grace. Very early in life the normal child begins to learn that it is “more blessed to give than to receive.”
103:2.10 (1131.9) Mennesket har en tendens til at identificere trangen til at se til sit eget bedste med sit ego - sig selv. I modsætning hertil har det er tilbøjelighed til at identificere viljen til at være altruistiske med en vis indflydelse uden for sig selv - Gud. En sådan bedømmelse er faktisk rigtig, for alle sådanne ikke egoistiske begær har faktisk deres oprindelse i den iboende Tankeretters ledelse, og denne Retter er et fragment af Gud. Impulsen fra Åndeledsageren opfattes i den menneskelige bevidsthed, som trangen til at være altruistisk, at bekymre sig om andre. I det mindste er det den tidlige og grundlæggende erfaring af barnets sind. Når foreningen af det voksende barns personlighed ikke forløber tilfredsstillende, kan den altruistiske drift blive så overudviklet, at den forårsager alvorlig skade på selvets velfærd. En vildledt samvittighed kan forårsage mange konflikter, bekymring, sorg, og menneskelig ulykke uden ende.		103:2.10 (1131.9) Man tends to identify the urge to be self-serving with his ego—himself. In contrast he is inclined to identify the will to be altruistic with some influence outside himself—God. And indeed is such a judgment right, for all such nonself desires do actually have their origin in the leadings of the indwelling Thought Adjuster, and this Adjuster is a fragment of God. The impulse of the spirit Monitor is realized in human consciousness as the urge to be altruistic, fellow-creature minded. At least this is the early and fundamental experience of the child mind. When the growing child fails of personality unification, the altruistic drive may become so overdeveloped as to work serious injury to the welfare of the self. A misguided conscience can become responsible for much conflict, worry, sorrow, and no end of human unhappiness.
3. Religionen og menneskeslægten ^top		3. Religion and the Human Race ^top
103:3.1 (1132.1) Mens troen på ånder, drømme og diverse andre overtro alle spillede en rolle i de primitive religioners evolutionære oprindelse, bør man ikke overse den indflydelse der nedstammer fra klanens eller stammens ånd af solidaritet. I forholdet indenfor gruppen fandtes der netop den nøjagtige sociale situation, som gav udfordring for konflikter mellem egoisme og altruisme i de tidlige menneskesinds moralske natur. På trods af deres tro på ånder, har de primitive australiere stadig klanen som centrum for deres religion. Med tiden tenderer sådanne religiøse begreber til personliggørelse, første som dyr, og senere, som en supermand eller som en Gud. Selv sådanne laverestående racer som den afrikanske buskmænd, som ikke engang er på totemstadiet i deres tro, har en erkendelse af forskellen mellem egeninteresse og gruppens interesse, en primitiv sondring mellem de verdsliges og det helliges værdier. Men den sociale gruppe er ikke kilden til religiøs oplevelse. Uanset indflydelse af alle disse primitive bidrag til menneskets tidlige religion, forbliver det et faktum, at den sande religiøse impuls har sin oprindelse i ægte ånd tilstedeværelse som aktiverer viljen til at være uselvisk.		103:3.1 (1132.1) While the belief in spirits, dreams, and diverse other superstitions all played a part in the evolutionary origin of primitive religions, you should not overlook the influence of the clan or tribal spirit of solidarity. In the group relationship there was presented the exact social situation which provided the challenge to the egoistic-altruistic conflict in the moral nature of the early human mind. In spite of their belief in spirits, primitive Australians still focus their religion upon the clan. In time, such religious concepts tend to personalize, first, as animals, and later, as a superman or as a God. Even such inferior races as the African Bushmen, who are not even totemic in their beliefs, do have a recognition of the difference between the self-interest and the group-interest, a primitive distinction between the values of the secular and the sacred. But the social group is not the source of religious experience. Regardless of the influence of all these primitive contributions to man’s early religion, the fact remains that the true religious impulse has its origin in genuine spirit presences activating the will to be unselfish.
103:3.2 (1132.2) Senere religion kaster en skygge i den primitive tro på de naturlige vidundere og mysterier, den upersonlige mana. Men før eller senere kræver udviklingsreligionen, at den enkelte bør gøre nogle personlige ofre til gavn for deres sociale gruppe, bør gøre noget for at gøre andre mennesker lykkeligere og bedre. I sidste ende, er religionen bestemt til at blive tjenende for både Gud og mennesket.		103:3.2 (1132.2) Later religion is foreshadowed in the primitive belief in natural wonders and mysteries, the impersonal mana. But sooner or later the evolving religion requires that the individual should make some personal sacrifice for the good of his social group, should do something to make other people happier and better. Ultimately, religion is destined to become the service of God and of man.
103:3.3 (1132.3) Religionen er designet til at ændre menneskets miljø, men meget af den religion, som findes blandt nutidens dødelige er blevet hjælpeløs til at gøre dette. Omgivelserne har alt for ofte behersket religionen.		103:3.3 (1132.3) Religion is designed to change man’s environment, but much of the religion found among mortals today has become helpless to do this. Environment has all too often mastered religion.
103:3.4 (1132.4) Husk, at den altafgørende erfaring i religionen i alle tidsaldre er følelsen af moralske værdier og sociale betydninger, ikke tankegangen om teologiske dogmer eller filosofiske teorier. Religionen udvikler sig positivt, når det magiske element erstattes af moralopfattelse.		103:3.4 (1132.4) Remember that in the religion of all ages the experience which is paramount is the feeling regarding moral values and social meanings, not the thinking regarding theologic dogmas or philosophic theories. Religion evolves favorably as the element of magic is replaced by the concept of morals.
103:3.5 (1132.5) Mennesket har udviklet sig gennem overtro af mana, magi, natur tilbedelse, frygt for ånder og tilbedelse af dyr til de forskellige ceremonier, hvorved den religiøse holdning hos den enkelte blev klanens gruppereaktioner. Siden blev disse ceremonier fokuseret og krystalliseret i stammes trosoverbevisninger, og blev til sidst personificerede frygt og trosretninger til guderne. Gennem alt denne religiøse udvikling var det moralske element aldrig helt fraværende. Impulsen fra Gud indeni mennesket var altid aktiv. Disse kraftfulde indflydelser - den ene menneskelig og den anden guddommelig - forsikrede overlevelsen af religionen gennem alle de omskiftelige tidsaldre og på trods af, at den så ofte var truet af udryddelse af tusind undergravende tendenser og fjendtlige modsatrettede kræfter.		103:3.5 (1132.5) Man evolved through the superstitions of mana, magic, nature worship, spirit fear, and animal worship to the various ceremonials whereby the religious attitude of the individual became the group reactions of the clan. And then these ceremonies became focalized and crystallized into tribal beliefs, and eventually these fears and faiths became personalized into gods. But in all of this religious evolution the moral element was never wholly absent. The impulse of the God within man was always potent. And these powerful influences—one human and the other divine—insured the survival of religion throughout the vicissitudes of the ages and that notwithstanding it was so often threatened with extinction by a thousand subversive tendencies and hostile antagonisms.
4. Åndligt trosfællesskab ^top		4. Spiritual Communion ^top
103:4.1 (1133.1) Den karakteristiske forskel mellem en social lejlighed og en religiøs forsamling er, at det religiøse i modsætning til den verdslige er gennemtrængt af en atmosfære af trosfællesskab. På denne måde genererer den menneskelige forening en følelse af fællesskab med det guddommelige, og det er begyndelsen til tilbedelse i gruppen. At tage del i et fælles måltid var den tidligste form for social fællesskab, og derfor foreskrev selv de tidlige religioner, at de tilbedende skulle spise en del af det ceremonielle offer. Selv i kristendommen bevarer Herrens nadver denne form for trosfællesskab. Trosfællesskabets atmosfære giver en forfriskende og beroligende hvileperiode i konflikten mellem egoet, der søger sin egen fordel og den altruistiske impuls fra den iboende åndeledsager. Dette er optakten til den sande tilbedelse - oplevelsen af Guds nærvær, som fører til fremkomsten af broderskab blandt mennesker.		103:4.1 (1133.1) The characteristic difference between a social occasion and a religious gathering is that in contrast with the secular the religious is pervaded by the atmosphere of communion. In this way human association generates a feeling of fellowship with the divine, and this is the beginning of group worship. Partaking of a common meal was the earliest type of social communion, and so did early religions provide that some portion of the ceremonial sacrifice should be eaten by the worshipers. Even in Christianity the Lord’s Supper retains this mode of communion. The atmosphere of the communion provides a refreshing and comforting period of truce in the conflict of the self-seeking ego with the altruistic urge of the indwelling spirit Monitor. And this is the prelude to true worship—the practice of the presence of God which eventuates in the emergence of the brotherhood of man.
103:4.2 (1133.2) Når det primitive menneske følte, at hans fællesskab med Gud var blevet afbrudt, tyede han til et offer af en slags i et forsøg på at gøre soning, for at genoprette venskabeligt forhold. Sult og tørst efter retfærdighed fører til opdagelsen af sandheden, og sandheden forstærker idealer, hvilket skaber nye problemer for de enkelte religiøse, for vores idealer har tendens til at vokse i geometrisk progression, mens vores evne til at leve op til dem kun forbedres i aritmetisk progression.		103:4.2 (1133.2) When primitive man felt that his communion with God had been interrupted, he resorted to sacrifice of some kind in an effort to make atonement, to restore friendly relationship. The hunger and thirst for righteousness leads to the discovery of truth, and truth augments ideals, and this creates new problems for the individual religionists, for our ideals tend to grow by geometrical progression, while our ability to live up to them is enhanced only by arithmetical progression.
103:4.3 (1133.3) Følelsen af skyld (ikke bevidstheden om synd) kommer enten fra afbrudt åndeligt fællesskab eller fra sænkning af ens moralske idealer. Fra en sådan knibe kan man kun befri sig gennem den erkendelse, at ens højeste moralske idealer ikke nødvendigvis er ensbetydende med Guds vilje. Mennesket kan ikke håbe på at leve op til sine højeste idealer, men det kan være tro mod sin hensigt på at finde Gud og bliver mere og mere som ham.		103:4.3 (1133.3) The sense of guilt (not the consciousness of sin) comes either from interrupted spiritual communion or from the lowering of one’s moral ideals. Deliverance from such a predicament can only come through the realization that one’s highest moral ideals are not necessarily synonymous with the will of God. Man cannot hope to live up to his highest ideals, but he can be true to his purpose of finding God and becoming more and more like him.
103:4.4 (1133.4) Jesus fejede alle offer- og forsonings ceremonier væk. Han ødelagde grundlaget for al denne fiktive skyldfølelse og følelse af isolation i universet ved at erklære, at mennesket er et Guds barn. Forholdet mellem den skabte og Skaberen var på samme grundlag som forholdet mellem børn og forældrene. Gud bliver en kærlig Fader til hans jordiske sønner og døtre. Alle ceremonier som ikke er en legitim del af sådan et intimt familieforhold er afskaffet for evigt.		103:4.4 (1133.4) Jesus swept away all of the ceremonials of sacrifice and atonement. He destroyed the basis of all this fictitious guilt and sense of isolation in the universe by declaring that man is a child of God; the creature-Creator relationship was placed on a child-parent basis. God becomes a loving Father to his mortal sons and daughters. All ceremonials not a legitimate part of such an intimate family relationship are forever abrogated.
103:4.5 (1133.5) Gud Faderen behandler ikke sine børn, mennesket på grundlag af dets faktiske dyd eller værdighed, men i erkendelse af barnets motivation - det skabte væsens formål og hensigt. Forholdet er et forældre-barn forhold og aktiveres ved guddommelig kærlighed.		103:4.5 (1133.5) God the Father deals with man his child on the basis, not of actual virtue or worthiness, but in recognition of the child’s motivation—the creature purpose and intent. The relationship is one of parent-child association and is actuated by divine love.
5. Oprindelsen af idealer ^top		5. The Origin of Ideals ^top
103:5.1 (1133.6) De tidlige evolutionære sind giver oprindelse til en følelse af social pligt og moralsk forpligtelse afledt hovedsagelig fra følelsesmæssig frygt. Den mere positive impuls for social tjeneste og idealismen i form af altruisme er afledt af den direkte impuls fra den guddommelige ånd iboende det menneskelige sind.		103:5.1 (1133.6) The early evolutionary mind gives origin to a feeling of social duty and moral obligation derived chiefly from emotional fear. The more positive urge of social service and the idealism of altruism are derived from the direct impulse of the divine spirit indwelling the human mind.
103:5.2 (1133.7) Denne idé og ideal om at gøre godt for andre - impulsen til at benægte egoet noget til gavn for sin næste - er i første omgang meget begrænset. Det primitive menneske betragter som sin næste kun dem, der er meget tæt på, dem, som er venligsindede. Når den religiøse civilisation gør fremskridt, udvides begrebet til sin næste til at omfatte klanen, stammen, nationen. Senere udvidede Jesus kredsen af ens næste til at omfatte hele menneskeheden, selv så langt, at vi skal elske vore fjender. Der er noget inde i ethvert normalt menneske, der fortæller det, at denne undervisning er moralsk - er rigtig. Selv dem, der praktiserer dette ideal mindst, indrømmer, at det er rigtigt i teorien.		103:5.2 (1133.7) This idea-ideal of doing good to others—the impulse to deny the ego something for the benefit of one’s neighbor—is very circumscribed at first. Primitive man regards as neighbor only those very close to him, those who treat him neighborly; as religious civilization advances, one’s neighbor expands in concept to embrace the clan, the tribe, the nation. And then Jesus enlarged the neighbor scope to embrace the whole of humanity, even that we should love our enemies. And there is something inside of every normal human being that tells him this teaching is moral—right. Even those who practice this ideal least, admit that it is right in theory.
103:5.3 (1134.1) Alle mennesker erkender, at denne universelle menneskelige impuls til at være uselvisk og altruistisk, er moralsk. Humanisten tilskriver oprindelsen af denne impuls til det materielle sinds naturlige aktivitet; den religiøse erkender mere korrekt, at det dødelige sinds virkelige uselviske bestræbelser er en reaktion på den indre åndelige vejledning af Tankeretteren.		103:5.3 (1134.1) All men recognize the morality of this universal human urge to be unselfish and altruistic. The humanist ascribes the origin of this urge to the natural working of the material mind; the religionist more correctly recognizes that the truly unselfish drive of mortal mind is in response to the inner spirit leadings of the Thought Adjuster.
103:5.4 (1134.2) Menneskets fortolkning af disse tidlige konflikter mellem viljen til egeninteresse og ønsket om altruisme er ikke altid pålidelig. Kun en forholdsvis forenet personlighed kan mægle mellem disse mangfoldige modsætninger mellem egoets krav og den spirende sociale bevidsthed. Selvet har rettigheder såvel som ens næste. Ingen har eksklusive rettigheder til individuel opmærksomhed og tjeneste. Manglende løsning af problemet giver oprindelse til de tidligste former for skyldfølelse hos mennesket.		103:5.4 (1134.2) But man’s interpretation of these early conflicts between the ego-will and the other-than-self-will is not always dependable. Only a fairly well unified personality can arbitrate the multiform contentions of the ego cravings and the budding social consciousness. The self has rights as well as one’s neighbors. Neither has exclusive claims upon the attention and service of the individual. Failure to resolve this problem gives origin to the earliest type of human guilt feelings.
103:5.5 (1134.3) Menneskelig lykke opnås kun, når jegets egoistiske ønske og den altruistiske impuls fra det højere selv (den guddommelige ånd) er koordineret og afstemt med den integrere og tilsynsførende personligheds forenede vilje. Det evolutionære menneskets sind står hele tiden over for det indviklede problem at mægle i kampen mellem den naturlige udvidelse af emotionelle impulser og den moralske vækst af uselviske impulser som er baseret på åndelig indsigt - ægte religiøs refleksion.		103:5.5 (1134.3) Human happiness is achieved only when the ego desire of the self and the altruistic urge of the higher self (divine spirit) are co-ordinated and reconciled by the unified will of the integrating and supervising personality. The mind of evolutionary man is ever confronted with the intricate problem of refereeing the contest between the natural expansion of emotional impulses and the moral growth of unselfish urges predicated on spiritual insight—genuine religious reflection.
103:5.6 (1134.4) Forsøget på at sikre lige meget godt for ens eget selv og for det største antal andre selv, udgør et problem, som ikke altid kan løses tilfredsstillende inden for en ramme af tid og rum. Under forudsætning af, at man her et evigt liv, kan sådanne modsætninger udlignes, men i et kort menneskeliv, er de uløselige. Jesus henviste til sådan et paradoks, da han sagde: "Den, der vil frelse sit liv, skal miste det, men den, som mister sit liv af hensyn til Himmeriget, skal finde det."		103:5.6 (1134.4) The attempt to secure equal good for the self and for the greatest number of other selves presents a problem which cannot always be satisfactorily resolved in a time-space frame. Given an eternal life, such antagonisms can be worked out, but in one short human life they are incapable of solution. Jesus referred to such a paradox when he said: “Whosoever shall save his life shall lose it, but whosoever shall lose his life for the sake of the kingdom, shall find it.”
103:5.7 (1134.5) Forfølgelsen af det ideelle - stræben efter at blive guddommelig - er en kontinuerlig indsats før døden og efter. Livet efter døden er ikke anderledes i det væsentlige, end den dødelige eksistens. Alt det gode som vi gør i dette liv, bidrager direkte til en forbedring af fremtidige liv. Den virkelige religion fremmer ikke moralsk magelighed og åndelig dovenskab ved at tilskynde til et forfængeligt håb om, at mennesket får skænket alle de dyder, der hører til en ædel karakter som et direkte resultat af, at have passeret gennem den naturlig dødens portal. Sand religion forringer ikke menneskets bestræbelser på fremskridt under den tid som den dødelige har livet til låns. Hver dødelig gevinst er et direkte bidrag til berigelsen af de første faser af livet efter døden som udødelig.		103:5.7 (1134.5) The pursuit of the ideal—the striving to be Godlike—is a continuous effort before death and after. The life after death is no different in the essentials than the mortal existence. Everything we do in this life which is good contributes directly to the enhancement of the future life. Real religion does not foster moral indolence and spiritual laziness by encouraging the vain hope of having all the virtues of a noble character bestowed upon one as a result of passing through the portals of natural death. True religion does not belittle man’s efforts to progress during the mortal lease on life. Every mortal gain is a direct contribution to the enrichment of the first stages of the immortal survival experience.
103:5.8 (1134.6) Det er fatalt for menneskets idealisme når det lære, at alle hans altruistiske impulser kun er en udvikling af dets naturlige flokinstinkter. Derimod føler det sig adlet og givet en mægtig kraft, når det erfarer, at disse højere impulser i dets sjæl stammer fra de åndelige kræfter, der findes i dets dødelige sind.		103:5.8 (1134.6) It is fatal to man’s idealism when he is taught that all of his altruistic impulses are merely the development of his natural herd instincts. But he is ennobled and mightily energized when he learns that these higher urges of his soul emanate from the spiritual forces that indwell his mortal mind.
103:5.9 (1134.7) Det løfter mennesket ud af sig selv og ud over dets jeg, når det engang helt indser, at der inde i det lever og stræber noget, der er evig og guddommelig. Så er det, at en levende tro på, at vores idealer har en overnaturlig oprindelse bekræfter vores overbevisning om, at vi er Guds sønner og gør vores altruistiske overbevisninger, vores følelser for menneskenes broderskab virkelige.		103:5.9 (1134.7) It lifts man out of himself and beyond himself when he once fully realizes that there lives and strives within him something which is eternal and divine. And so it is that a living faith in the superhuman origin of our ideals validates our belief that we are the sons of God and makes real our altruistic convictions, the feelings of the brotherhood of man.
103:5.10 (1134.8) Mennesket har, i sit åndelige domæne, virkelig fri vilje. Det dødelige menneske er hverken en hjælpeløs slave til en almægtig Guds urokkelige suverænitet eller offer for en håbløs fatalisme ifølge en mekanistisk kosmisk determinisme. Mennesket er i højeste grad sin egen evige skæbne arkitekt.		103:5.10 (1134.8) Man, in his spiritual domain, does have a free will. Mortal man is neither a helpless slave of the inflexible sovereignty of an all-powerful God nor the victim of the hopeless fatality of a mechanistic cosmic determinism. Man is most truly the architect of his own eternal destiny.
103:5.11 (1135.1) Men mennesket er ikke frelst eller adlet gennem tvang. Væksten i ånden udspringer i den udviklende sjæl. Tvang kan deformere personligheden, men stimulerer aldrig væksten. Selv i undervisnings sammenhæng er tvang kun negativt nyttigt i, at det kan hjælpe i forebyggelsen af katastrofale erfaringer. Åndelig vækst er størst, hvor alle eksterne pres er på et minimum. "Hvor Herrens ånd er, er der frihed." Mennesket udvikles bedst, når presset fra hjemmet, samfund, kirke og stat er mindst. Men det må ikke opfattes således, at der ikke er plads i et progressivt samfund til hjemmet, sociale institutioner, kirke og stat.		103:5.11 (1135.1) But man is not saved or ennobled by pressure. Spirit growth springs from within the evolving soul. Pressure may deform the personality, but it never stimulates growth. Even educational pressure is only negatively helpful in that it may aid in the prevention of disastrous experiences. Spiritual growth is greatest where all external pressures are at a minimum. “Where the spirit of the Lord is, there is freedom.” Man develops best when the pressures of home, community, church, and state are least. But this must not be construed as meaning that there is no place in a progressive society for home, social institutions, church, and state.
103:5.12 (1135.2) Når et medlem af en social religiøs gruppe har opfyldt de krav som en sådan gruppe stiller, bør det tilskyndes til at nyde religiøs frihed til fuld ud at udtrykke deres egen personlige fortolkning af de sandheder af den religiøse overbevisning og den religiøse oplevelses fakta. Sikkerheden af en religiøs gruppe, afhænger af åndelig enhed, ikke af teologisk ensartethed. En religiøs gruppe bør være i stand til at nyde friheden til at tænke frit uden at blive "fritænkere." Der er et stort håb for enhver kirke, der tilbeder den levende Gud, bekræfter menneskenes broderskab, og vover at fjerne alle doktrinære pres fra sine medlemmer.		103:5.12 (1135.2) When a member of a social religious group has complied with the requirements of such a group, he should be encouraged to enjoy religious liberty in the full expression of his own personal interpretation of the truths of religious belief and the facts of religious experience. The security of a religious group depends on spiritual unity, not on theological uniformity. A religious group should be able to enjoy the liberty of freethinking without having to become “freethinkers.” There is great hope for any church that worships the living God, validates the brotherhood of man, and dares to remove all creedal pressure from its members.
6. Filosofisk koordinering ^top		6. Philosophic Co-ordination ^top
103:6.1 (1135.3) Teologi er studiet af den menneskelige ånds handlinger og reaktioner. Det kan aldrig blive en videnskab, da den altid skal kombineres mere eller mindre med psykologi i sit personlige udtryk og med filosofien i sin systematiske skildring. Teologi er altid studiet af din egen religion; studiet af en anden religion er psykologi.		103:6.1 (1135.3) Theology is the study of the actions and reactions of the human spirit; it can never become a science since it must always be combined more or less with psychology in its personal expression and with philosophy in its systematic portrayal. Theology is always the study of your religion; the study of another’s religion is psychology.
103:6.2 (1135.4) Når mennesket beskæftiger sig med studiet og undersøgelse af sit univers udefra, bringer det de forskellige fysiske videnskaber i eksistens; når det beskæftiger sig med forskning af sig selv og universet indefra, giver det oprindelsen til teologi og metafysik. Den senere fremtrædende filosofi udvikler sig i et forsøg på at harmonisere de mange uoverensstemmelser, der i første omgang er bestemt til at dukke op mellem det fundne og undervisningen af disse to diametralt modsatte måder at anskue ting og væsener i universet.		103:6.2 (1135.4) When man approaches the study and examination of his universe from the outside, he brings into being the various physical sciences; when he approaches the research of himself and the universe from the inside, he gives origin to theology and metaphysics. The later art of philosophy develops in an effort to harmonize the many discrepancies which are destined at first to appear between the findings and teachings of these two diametrically opposite avenues of approaching the universe of things and beings.
103:6.3 (1135.5) Religion har at gøre med det åndelige synspunkt, bevidstheden om, at menneskers erfaring finder sted indeni dem. Menneskets åndelige natur giver det mulighed for at dreje universet udenfor indad. Det er derfor rigtigt, at hvis man udelukkende betragter hele skabelsen fra indersiden af personlighedserfaringen, synes den at være åndelig i sin natur.		103:6.3 (1135.5) Religion has to do with the spiritual viewpoint, the awareness of the insideness of human experience. Man’s spiritual nature affords him the opportunity of turning the universe outside in. It is therefore true that, viewed exclusively from the insideness of personality experience, all creation appears to be spiritual in nature.
103:6.4 (1135.6) Når mennesket analytisk inspicerer universet gennem de materielle forekomster af sine fysiske sanser og tilhørende sindsopfattelser, synes kosmos at være mekanisk og bestå af energi og stof. En sådan måde at undersøge virkeligheden består i at vende universets inderside ud.		103:6.4 (1135.6) When man analytically inspects the universe through the material endowments of his physical senses and associated mind perception, the cosmos appears to be mechanical and energy-material. Such a technique of studying reality consists in turning the universe inside out.
103:6.5 (1135.7) En logisk og konsekvent filosofisk koncept af universet kan ikke opbygges på antagelser hverken af materialisme eller spiritisme, for begge disse tankesystemer, hvis universelt anvendt, er tvunget til at se kosmos i forvrænget form. Den første, i kontakt med et univers vendt indefra og ud, sidstnævnte opfatter universets karakter som vendt udefra og ind. Derfor kan hverken videnskab eller religion aldrig i sig selv, stå alene, håbe på at få en tilstrækkelig forståelse af de universelle sandheder og relationer uden vejledning af menneskelig filosofi og oplysning af guddommelig åbenbaring.		103:6.5 (1135.7) A logical and consistent philosophic concept of the universe cannot be built up on the postulations of either materialism or spiritism, for both of these systems of thinking, when universally applied, are compelled to view the cosmos in distortion, the former contacting with a universe turned inside out, the latter realizing the nature of a universe turned outside in. Never, then, can either science or religion, in and of themselves, standing alone, hope to gain an adequate understanding of universal truths and relationships without the guidance of human philosophy and the illumination of divine revelation.
103:6.6 (1136.1) Altid er menneskets indre ånd afhængig af dens udtryk og selvrealisering på sindets mekanisme og teknik. Ligeledes må menneskets ydre oplevelse af den materielle virkelighed basere sig på den erfarende personlighedens sindsbevidsthed. Derfor er det åndelige og det materielle, de indre og de ydre, menneskelige erfaringer altid korreleret med sindsfunktionen og når det gælder den bevidste erkendelse om dem, betinget af sindsaktiviteten. Mennesket erfarer materien i sit sind; det oplever åndelig virkelighed i sjælen, men bliver bevidst om denne oplevelse i sit sind. Intellektet er harmonisereren og den allestedsnærværende betingeren og bestemmeren af den samlede sum af dødelige oplevelse. Både energi-ting og åndelige værdier er farvet af deres fortolkning gennem sindet, bevidsthedens formidler.		103:6.6 (1136.1) Always must man’s inner spirit depend for its expression and self-realization upon the mechanism and technique of the mind. Likewise must man’s outer experience of material reality be predicated on the mind consciousness of the experiencing personality. Therefore are the spiritual and the material, the inner and the outer, human experiences always correlated with the mind function and conditioned, as to their conscious realization, by the mind activity. Man experiences matter in his mind; he experiences spiritual reality in the soul but becomes conscious of this experience in his mind. The intellect is the harmonizer and the ever-present conditioner and qualifier of the sum total of mortal experience. Both energy-things and spirit values are colored by their interpretation through the mind media of consciousness.
103:6.7 (1136.2) Jeres vanskeligheder ved at nå frem til en mere harmonisk koordinering mellem videnskab og religion skyldes jeres fuldkomne uvidenhed om det mellemliggende område af morontielle verden af ting og væsener. Det lokale univers består af tre grader eller stadier, af virkelighedens manifestation: materie, morontia og ånd. Den morontielle indfaldsvinkel sletter alle forskelle mellem de fysiske videnskabers opdagelser og religionens aktiviteter. Årsagen er forståelses proceduren i videnskaberne; tro er erkendelses proceduren i religion; mota er proceduren på morontianiveauet. Mota er en overmateriel følsomhed overfor den virkelighed, der er begyndt at kompensere ufuldstændig vækst. Dens substans er dens viden baserede fornuft og dens essens er tros-indsigt. Mota er en superfilosofisk forening af divergerende virkeligheds opfattelser, som ikke kan opnås af materielle personligheder. Mota er baseret dels på erfaringerne af at have overlevet det materielle liv i kødet. Men mange dødelige har erkendt det ønskelige i at have nogle metoder til at forene samspillet mellem de vidt adskilte områder af videnskab og religion; og metafysik er resultatet af menneskets frugtesløse forsøg på at bygge bro over denne velkendte kløft. Den menneskelige metafysik har vist sig mere forvirrende end oplysende. Metafysik står for menneskets velmente, men forgæves forsøg på at kompensere for den fraværende morontielle mota.		103:6.7 (1136.2) Your difficulty in arriving at a more harmonious co-ordination between science and religion is due to your utter ignorance of the intervening domain of the morontia world of things and beings. The local universe consists of three degrees, or stages, of reality manifestation: matter, morontia, and spirit. The morontia angle of approach erases all divergence between the findings of the physical sciences and the functioning of the spirit of religion. Reason is the understanding technique of the sciences; faith is the insight technique of religion; mota is the technique of the morontia level. Mota is a supermaterial reality sensitivity which is beginning to compensate incomplete growth, having for its substance knowledge-reason and for its essence faith-insight. Mota is a superphilosophical reconciliation of divergent reality perception which is nonattainable by material personalities; it is predicated, in part, on the experience of having survived the material life of the flesh. But many mortals have recognized the desirability of having some method of reconciling the interplay between the widely separated domains of science and religion; and metaphysics is the result of man’s unavailing attempt to span this well-recognized chasm. But human metaphysics has proved more confusing than illuminating. Metaphysics stands for man’s well-meant but futile effort to compensate for the absence of the mota of morontia.
103:6.8 (1136.3) Metafysik har været en fiasko; Mota, kan mennesket ikke opfatte. Åbenbaring er den eneste teknik, der kan kompensere for fraværet af mota sandhedens følsomhed i en materiel verden. Åbenbaring bringer med autoritet klarhed i det rod den fornuft udviklet metafysik har forårsaget på en evolutionær sfære.		103:6.8 (1136.3) Metaphysics has proved a failure; mota, man cannot perceive. Revelation is the only technique which can compensate for the absence of the truth sensitivity of mota in a material world. Revelation authoritatively clarifies the muddle of reason-developed metaphysics on an evolutionary sphere.
103:6.9 (1136.4) Videnskab er menneskets forsøg på at udforske sit fysiske miljø, energiens og materiens verden. Religionen er menneskets oplevelser med kosmos åndelige værdier. Filosofien er udviklet af menneskesindets indsats for at organisere og korrelere resultaterne af disse vidt forskellige opfattelser i noget som ligner en rimelig og ensartet holdning til kosmos. Filosofi, afklaret ved åbenbaring, fungerer acceptabelt i mangel af mota og i tilfælde af sammenbrud og fiasko af metafysikken - menneskets fornuftserstatning for mota.		103:6.9 (1136.4) Science is man’s attempted study of his physical environment, the world of energy-matter; religion is man’s experience with the cosmos of spirit values; philosophy has been developed by man’s mind effort to organize and correlate the findings of these widely separated concepts into something like a reasonable and unified attitude toward the cosmos. Philosophy, clarified by revelation, functions acceptably in the absence of mota and in the presence of the breakdown and failure of man’s reason substitute for mota—metaphysics.
103:6.10 (1136.5) De tidligste mennesker gjorde ingen forskel mellem energiniveauet og åndeniveauet. Det var den violette race og deres Anditiske efterfølgere, der først forsøgte at skille det matematiske fra det viljesbestemte. I stigende grad har civiliserede mennesker fulgt i fodsporene på de tidligste grækere og Sumererne, som skelnede mellem det livløse og det levende. Som civilisationen gør fremskridt, bliver filosofien nødt til at bygge bro over de stadigt voksende kløfter mellem åndens koncept og energiens koncept. Men i rummets tid er disse forskelle som ét i den Højeste.		103:6.10 (1136.5) Early man did not differentiate between the energy level and the spirit level. It was the violet race and their Andite successors who first attempted to divorce the mathematical from the volitional. Increasingly has civilized man followed in the footsteps of the earliest Greeks and the Sumerians who distinguished between the inanimate and the animate. And as civilization progresses, philosophy will have to bridge ever-widening gulfs between the spirit concept and the energy concept. But in the time of space these divergencies are at one in the Supreme.
103:6.11 (1137.1) Videnskab skal altid være baseret på fornuft, selv om fantasi og formodninger er nyttige i forlængelse af dets grænser. Religion er altid afhængig af tro, på trods af, at fornuften er en stabiliserende indflydelse og en nyttig hjælper. Altid har der været og altid vil der være, misvisende fortolkninger af både den naturlige og den åndelige verdens fænomener, såkaldte falske videnskaber og religioner.		103:6.11 (1137.1) Science must always be grounded in reason, although imagination and conjecture are helpful in the extension of its borders. Religion is forever dependent on faith, albeit reason is a stabilizing influence and a helpful handmaid. And always there have been, and ever will be, misleading interpretations of the phenomena of both the natural and the spiritual worlds, sciences and religions falsely so called.
103:6.12 (1137.2) Baseret på den ufuldstændige forståelse af videnskab, dets svage greb om religionen, og dets mislykkede forsøg på metafysik, har mennesket forsøgt at bygge sine filosofiske teorier. Mennesket ville faktisk kunne bygge en værdig og engagerende filosofi om sig selv og sit univers hvis det ikke havde været for sammenbruddet af dets vigtige og uundværlige metafysiske sammenhæng mellem materien og åndens verden, hvis ikke metafysikken var mislykkes med at bygge bro over morontiakløften mellem det fysiske og det åndelige. Det dødelige menneske har ingen opfattelse om morontiasindet og -materialet og åbenbaring er den eneste måde til at godtgøre denne mangel i de begrebsmæssige data, som mennesket så hårdt har brug for til at konstruere en logisk filosofi af universet og for at nå frem til en tilfredsstillende forståelse af sin sikkert og etablerede plads i dette univers.		103:6.12 (1137.2) Out of his incomplete grasp of science, his faint hold upon religion, and his abortive attempts at metaphysics, man has attempted to construct his formulations of philosophy. And modern man would indeed build a worthy and engaging philosophy of himself and his universe were it not for the breakdown of his all-important and indispensable metaphysical connection between the worlds of matter and spirit, the failure of metaphysics to bridge the morontia gulf between the physical and the spiritual. Mortal man lacks the concept of morontia mind and material; and revelation is the only technique for atoning for this deficiency in the conceptual data which man so urgently needs in order to construct a logical philosophy of the universe and to arrive at a satisfying understanding of his sure and settled place in that universe.
103:6.13 (1137.3) Åbenbaring er det evolutionære menneskes eneste håb om at bygge bro over morontiakløften. Tro og fornuft, kan ikke uden hjælp fra mota, forestille sig og konstruere et logisk univers. Uden indsigt i mota, kan dødelige mennesker ikke skelne godhed, kærlighed og sandhed i den materielle verdens fænomener.		103:6.13 (1137.3) Revelation is evolutionary man’s only hope of bridging the morontia gulf. Faith and reason, unaided by mota, cannot conceive and construct a logical universe. Without the insight of mota, mortal man cannot discern goodness, love, and truth in the phenomena of the material world.
103:6.14 (1137.4) Når menneskets filosofi læner sig kraftigt mod materiens verden, bliver den rationalistisk eller naturalistisk. Når filosofi især læner sig mod det åndelige niveau, bliver den idealistisk eller endda mystisk. Når filosofi er så uheldig at læne sig mod metafysik, bliver den altid skeptisk, forvirret. I tidligere tidsaldre, har det meste af menneskets viden og intellektuelle evalueringer tilhørt en af disse tre fordrejninger af virkelighedsopfattelser. Filosofien skal passe på ikke at projicere sine fortolkninger af virkeligheden i en logisk lineær metode. Den må aldrig undlade at tage hensyn til virkelighedens elliptiske symmetri og den væsentlige krumning af alle relationsbegreber.		103:6.14 (1137.4) When the philosophy of man leans heavily toward the world of matter, it becomes rationalistic or naturalistic. When philosophy inclines particularly toward the spiritual level, it becomes idealistic or even mystical. When philosophy is so unfortunate as to lean upon metaphysics, it unfailingly becomes skeptical, confused. In past ages, most of man’s knowledge and intellectual evaluations have fallen into one of these three distortions of perception. Philosophy dare not project its interpretations of reality in the linear fashion of logic; it must never fail to reckon with the elliptic symmetry of reality and with the essential curvature of all relation concepts.
103:6.15 (1137.5) Det dødelige menneskets højeste opnåelige filosofi må logisk være baseret på videnskabens fornuft, religions tro, og viden om sandheden, som åbenbaringen giver. Med denne kombination kan mennesket kompensere noget for sin manglende evne til at udvikle en passende metafysik og for sin manglende evne til at forstå morontia mota.		103:6.15 (1137.5) The highest attainable philosophy of mortal man must be logically based on the reason of science, the faith of religion, and the truth insight afforded by revelation. By this union man can compensate somewhat for his failure to develop an adequate metaphysics and for his inability to comprehend the mota of the morontia.
7. Videnskab og religion ^top		7. Science and Religion ^top
103:7.1 (1137.6) Videnskaben opretholdes af fornuften, religion ved tro. Selv om tro ikke bygger på fornuft, er den fornuftig; selvom uafhængig af logik, stimuleres den ikke desto mindre af sund logik. Tro kan ikke næres selv af en ideel filosofi; ja, den er, sammen med videnskaben, selve kilden til en sådan filosofi. Tro, menneskelig religiøs indsigt, kan sikkert få sine instruktioner kun ved åbenbaring, kan sikkert hæves kun af den dødeliges personlige erfaring sammen med den åndelige Retter tilstedeværelse af Gud, som er ånd.		103:7.1 (1137.6) Science is sustained by reason, religion by faith. Faith, though not predicated on reason, is reasonable; though independent of logic, it is nonetheless encouraged by sound logic. Faith cannot be nourished even by an ideal philosophy; indeed, it is, with science, the very source of such a philosophy. Faith, human religious insight, can be surely instructed only by revelation, can be surely elevated only by personal mortal experience with the spiritual Adjuster presence of the God who is spirit.
103:7.2 (1137.7) Sand frelse består af den guddommelige proces, der udvikler det dødelige sind fra identifikation med materien gennem morontiaforbindelsens verdener, til den høje status af åndelig sammenhæng i universet. Ligesom det materielle intuitive instinkt går forud for fremkomsten af en logisk viden i den jordiske evolution, så går forekomsten af en åndelig intuitiv indsigt forud for den senere tilsynekomst af morontia- og åndsfornuft og erfaring i det himmelske program for himmelsk evolution, hvis opgave det er, at forvandle menneskets tidsmæssige potentialer ind til det evige menneskets virkelighed og guddommelighed, til en finalit i Paradis.		103:7.2 (1137.7) True salvation is the technique of the divine evolution of the mortal mind from matter identification through the realms of morontia liaison to the high universe status of spiritual correlation. And as material intuitive instinct precedes the appearance of reasoned knowledge in terrestrial evolution, so does the manifestation of spiritual intuitive insight presage the later appearance of morontia and spirit reason and experience in the supernal program of celestial evolution, the business of transmuting the potentials of man the temporal into the actuality and divinity of man the eternal, a Paradise finaliter.
103:7.3 (1138.1) Samtidigt som det opstigende menneske stræber indad og mod Paradis for deres oplevelse af Gud, stræber Gud ligeledes udad og mod rummet for en energiforståelse af det materielle kosmos. Videnskabelige fremskridt er ikke begrænset til det jordiske liv for mennesket; dets opstignings erfaringer i universet og superuniverset udgør i vid udstrækning et studiet af energi transformationer og metamorfoser af materien. Gud er ånd, men Guddom er enhed, og enheden af Guddommen omfatter ikke kun de åndelige værdier af den Universelle Fader og den Evige Søn, men er også bekendt med de energi faktiske omstændigheder i den Universelle Tilsynsførende og Paradis øens energi fakta, samtidig som disse to faser af universel virkelighed er perfekt korreleret i Samforenerens sindsrelationer og forenet på det finite niveau i det Højeste Væsens spirende Guddom.		103:7.3 (1138.1) But as ascending man reaches inward and Paradiseward for the God experience, he will likewise be reaching outward and spaceward for an energy understanding of the material cosmos. The progression of science is not limited to the terrestrial life of man; his universe and superuniverse ascension experience will to no small degree be the study of energy transmutation and material metamorphosis. God is spirit, but Deity is unity, and the unity of Deity not only embraces the spiritual values of the Universal Father and the Eternal Son but is also cognizant of the energy facts of the Universal Controller and the Isle of Paradise, while these two phases of universal reality are perfectly correlated in the mind relationships of the Conjoint Actor and unified on the finite level in the emerging Deity of the Supreme Being.
103:7.4 (1138.2) Foreningen af den videnskabelige holdning og den religiøse indsigt gennem mægling af erfaringsbaseret filosofi er en del af menneskets oplevelse under den lange opstigning til Paradiset. Matematikkens tilnærmelser og indsigtens visheder vil altid kræve, at logikken i sindet er til din rådighed for at harmoniserer dem på alle erfaringsniveauer under den maksimale virkeliggørelse af den Højeste.		103:7.4 (1138.2) The union of the scientific attitude and the religious insight by the mediation of experiential philosophy is part of man’s long Paradise-ascension experience. The approximations of mathematics and the certainties of insight will always require the harmonizing function of mind logic on all levels of experience short of the maximum attainment of the Supreme.
103:7.5 (1138.3) Men logikken kan aldrig lykkes i harmoniseringen af videnskabens opdagelser og religionens indsigter, medmindre både det videnskabelige og det religiøse aspekt af en personlighed er domineret af sandhed, hvis ikke personligheden oprigtigt ønsker at følge sandheden, uanset hvor end den fører uanset de konklusioner, den kan nå.		103:7.5 (1138.3) But logic can never succeed in harmonizing the findings of science and the insights of religion unless both the scientific and the religious aspects of a personality are truth dominated, sincerely desirous of following the truth wherever it may lead regardless of the conclusions which it may reach.
103:7.6 (1138.4) Logikken er filosofiens teknik, dens udtryksmetode. Inden for området for sand videnskab, er fornuft altid modtagelig for ægte logik; inden for området for sande religion, er tro altid logisk set indefra, selv om en sådan tro kan synes at være ganske ubegrundet for det videnskabelige synspunkt at se udefra indad. Udefra, set indad, kan universet synes at være materielt, indefra, set udad vises det samme univers til at være helt åndeligt. Fornuften vokser frem fra bevidstheden om det materielle, troen af bevidstheden om det åndelig, men gennem mægling af en filosofi som er styrket ved åbenbaring, kan logikken bekræfte både den indadvendte og udadvendte synsvinkel, og dermed afstedkomme en stabilisering af både videnskab og religion. Således kan både videnskab og religion, gennem fælles kontakt med logikken i filosofi i stigende grad blive mere tolerante over for hinanden, og blive mindre og mindre skeptisk.		103:7.6 (1138.4) Logic is the technique of philosophy, its method of expression. Within the domain of true science, reason is always amenable to genuine logic; within the domain of true religion, faith is always logical from the basis of an inner viewpoint, even though such faith may appear to be quite unfounded from the inlooking viewpoint of the scientific approach. From outward, looking within, the universe may appear to be material; from within, looking out, the same universe appears to be wholly spiritual. Reason grows out of material awareness, faith out of spiritual awareness, but through the mediation of a philosophy strengthened by revelation, logic may confirm both the inward and the outward view, thereby effecting the stabilization of both science and religion. Thus, through common contact with the logic of philosophy, may both science and religion become increasingly tolerant of each other, less and less skeptical.
103:7.7 (1138.5) Hvad både videnskaben og religionen har brug for er mere søgende og frygtløs selvkritik, en større bevidsthed om ufuldstændigheden i deres evolutionære status. De som underviser både i videnskab og religion er ofte alt for selvsikre og dogmatiske. Videnskaben og religionen kan kun være selvkritiske i deres fakta. I det øjeblik man bevæger sig væk fra fakta scenen, abdicerer fornuften ellers degenererer hurtigt til at slå følge med falsk logik.		103:7.7 (1138.5) What both developing science and religion need is more searching and fearless self-criticism, a greater awareness of incompleteness in evolutionary status. The teachers of both science and religion are often altogether too self-confident and dogmatic. Science and religion can only be self-critical of their facts. The moment departure is made from the stage of facts, reason abdicates or else rapidly degenerates into a consort of false logic.
103:7.8 (1138.6) Sandheden - en forståelse af kosmiske relationer, univers fakta og åndelige værdier - kan bedst opnås gennem formidling af Sandhedens Ånd og kan bedst kritiseres af åbenbarelse. Åbenbaring giver ikke anledning til hverken videnskab eller religion; dens funktion er at koordinere både videnskab og religion med sandheden af virkeligheden. Altid, i mangel af åbenbaring eller hvis den ikke er accepteret eller forstået, har det dødelige menneske tyet til sin forgæves anvendelse af metafysik, som er menneskets eneste erstatning for åbenbarelsens sandhed eller morontia personlighedens mota.		103:7.8 (1138.6) The truth—an understanding of cosmic relationships, universe facts, and spiritual values—can best be had through the ministry of the Spirit of Truth and can best be criticized by revelation. But revelation originates neither a science nor a religion; its function is to co-ordinate both science and religion with the truth of reality. Always, in the absence of revelation or in the failure to accept or grasp it, has mortal man resorted to his futile gesture of metaphysics, that being the only human substitute for the revelation of truth or for the mota of morontia personality.
103:7.9 (1139.1) Videnskaben om den materielle verden gør det muligt for mennesket at kontrollere, og til en vis grad at dominere, sit fysiske miljø. Religionen som er baseret på den åndelige oplevelse er kilden til broderskabs impuls, som gør det muligt for mennesker at leve side om side i civilisationens kompleksiteter i en videnskabelig tidsalder. Metafysik, men endnu sikrere åbenbaring, giver et fælles mødested for både videnskabens og religionens opdagelser, og muliggør menneskets forsøg på logisk at korrelere disse separate, men indbyrdes afhængige tankeområder til en velafbalanceret filosofi af videnskabelig stabilitet og religiøs vished.		103:7.9 (1139.1) The science of the material world enables man to control, and to some extent dominate, his physical environment. The religion of the spiritual experience is the source of the fraternity impulse which enables men to live together in the complexities of the civilization of a scientific age. Metaphysics, but more certainly revelation, affords a common meeting ground for the discoveries of both science and religion and makes possible the human attempt logically to correlate these separate but interdependent domains of thought into a well-balanced philosophy of scientific stability and religious certainty.
103:7.10 (1139.2) I den dødelige tilstand, kan intet være absolut bevist; både videnskab og religion er baseret på forudsætninger. På morontia niveauet, kan både videnskabens og religionens postulater delvist bevises med motalogik. På det åndelige niveau, som repræsenterer det højeste stadie, aftager behovet for finite bevis gradvist før den egentlige oplevelse af og med virkeligheden; men selv da er der meget ud over det finite der forbliver ubevist.		103:7.10 (1139.2) In the mortal state, nothing can be absolutely proved; both science and religion are predicated on assumptions. On the morontia level, the postulates of both science and religion are capable of partial proof by mota logic. On the spiritual level of maximum status, the need for finite proof gradually vanishes before the actual experience of and with reality; but even then there is much beyond the finite that remains unproved.
103:7.11 (1139.3) Alle områder af den menneskelige tænkning er baseret på visse antagelser, der er accepteret, men ikke bevist, af den menneskelige sinds medfødte følsomhed over for virkeligheden. Videnskab starter ud på sin højt besungne karriere ræsonnement ved at antage virkeligheden af tre ting: materie, bevægelse og liv. Religion starter med antagelsen af gyldigheden af tre ting: sind, ånd, og universet - det Højeste Væsen.		103:7.11 (1139.3) All divisions of human thought are predicated on certain assumptions which are accepted, though unproved, by the constitutive reality sensitivity of the mind endowment of man. Science starts out on its vaunted career of reasoning by assuming the reality of three things: matter, motion, and life. Religion starts out with the assumption of the validity of three things: mind, spirit, and the universe—the Supreme Being.
103:7.12 (1139.4) Videnskaben bliver tankedomæne for matematikken, af energi og stof i tid og rum. Religionen påtager at beskæftige sig ikke kun med ånden i det finite og timelige, men også med evigheden og overherredømmets ånd. Kun gennem en lang erfaring i mota kan disse to yderpunkter i forståelsen af universet gøres for at opnå lignende fortolkninger af oprindelse, funktioner, relationer, realiteter, og skæbner. Den maksimale harmonisering af forskellen mellem energi og ånd opstår i de syv Mesterånders kredsløb; deres første forening heraf, forekommer i den Højeste Guddom; deres endelige enhed i den Første Kildes og Centers uendelighed, JEG ER.		103:7.12 (1139.4) Science becomes the thought domain of mathematics, of the energy and material of time in space. Religion assumes to deal not only with finite and temporal spirit but also with the spirit of eternity and supremacy. Only through a long experience in mota can these two extremes of universe perception be made to yield analogous interpretations of origins, functions, relations, realities, and destinies. The maximum harmonization of the energy-spirit divergence is in the encircuitment of the Seven Master Spirits; the first unification thereof, in the Deity of the Supreme; the finality unity thereof, in the infinity of the First Source and Center, the I AM.
103:7.13 (1139.5) Ræsonnement er den handling, hvor man anerkender bevidsthedens konklusioner med hensyn til erfaring i og med den fysiske verden af energi og stof. Tro er den handling, hvor man anerkender den åndelig bevidstheds gyldighed - noget, som ellers ikke kan bevises i verden af dødelige. Logik er den syntetiske sandheds-søgende fremadskridelse af enheden mellem tro og fornuft, og baseret på de dødelige væseners grundlæggende sindsegenskaber, den medfødte anerkendelse af ting, betydninger og værdier.		103:7.13 (1139.5) Reason is the act of recognizing the conclusions of consciousness with regard to the experience in and with the physical world of energy and matter. Faith is the act of recognizing the validity of spiritual consciousness—something which is incapable of other mortal proof. Logic is the synthetic truth-seeking progression of the unity of faith and reason and is founded on the constitutive mind endowments of mortal beings, the innate recognition of things, meanings, and values.
103:7.14 (1139.6) Tankeretterens tilstedeværelse udgør et virkeligt bevis på den åndelige virkelighed, men denne tilstedeværelses gyldighed kan ikke vises til den ydre verden, kun for den person, der således på denne måde oplever den iboende Gud. Bevidstheden om Retteren er baseret på den intellektuelle modtagelse af sandhed, transcendentale opfattelse af godhed, og personlighedens motivation til at elske.		103:7.14 (1139.6) There is a real proof of spiritual reality in the presence of the Thought Adjuster, but the validity of this presence is not demonstrable to the external world, only to the one who thus experiences the indwelling of God. The consciousness of the Adjuster is based on the intellectual reception of truth, the supermind perception of goodness, and the personality motivation to love.
103:7.15 (1139.7) Videnskaben gør opdagelser i den materielle verden, religionen evaluerer den og filosofien bestræber sig på at fortolke dens betydninger, samtidig som den koordinere det videnskabelige materielle synspunkt med den religiøse åndelige opfattelse. Men historien er et område, hvor videnskab og religion aldrig fuldstændig kan blive enige.		103:7.15 (1139.7) Science discovers the material world, religion evaluates it, and philosophy endeavors to interpret its meanings while co-ordinating the scientific material viewpoint with the religious spiritual concept. But history is a realm in which science and religion may never fully agree.
8. Filosofi og religion ^top		8. Philosophy and Religion ^top
103:8.1 (1140.1) Selv om både videnskab og filosofi med deres fornuft og logik kan antage sandsynligheden af Guds eksistens, kan kun den personlige religiøse oplevelse af et ånds vejledt menneske bekræfte sikkerhed om sådan en øverste og personlig Guddom. Gennem denne procedure, som indebærer en inkarnation af levende sandhed bliver den filosofiske hypotese af Guds sandsynlighed en religiøs virkelighed.		103:8.1 (1140.1) Although both science and philosophy may assume the probability of God by their reason and logic, only the personal religious experience of a spirit-led man can affirm the certainty of such a supreme and personal Deity. By the technique of such an incarnation of living truth the philosophic hypothesis of the probability of God becomes a religious reality.
103:8.2 (1140.2) Forvirringen om oplevelsen af visheden om Gud udspringer fra enkeltpersoner og forskellige menneskeracers uens fortolkninger og relationer af denne oplevelse. Oplevelsen af Gud kan være helt gyldig, men diskussionen om Gud som er intellektuel og filosofisk, er divergerende og ofte forvirrende falsk.		103:8.2 (1140.2) The confusion about the experience of the certainty of God arises out of the dissimilar interpretations and relations of that experience by separate individuals and by different races of men. The experiencing of God may be wholly valid, but the discourse about God, being intellectual and philosophical, is divergent and oftentimes confusingly fallacious.
103:8.3 (1140.3) En god og ædel mand kan være fuldendt forelsket i sin kone, men aldeles ude af stand til at bestå en skriftlig prøve i den ægteskabelige kærlighedens psykologi. En anden mand, der har lidt eller ingen kærlighed til sin ægtefælle, kan bestå en sådan undersøgelse helt acceptabelt. De elskendes ufuldkommen forståelse af deres elskedes sande natur gør ikke deres kærlighed på nogen måde hverken mindre virkelig eller mindre oprigtig.		103:8.3 (1140.3) A good and noble man may be consummately in love with his wife but utterly unable to pass a satisfactory written examination on the psychology of marital love. Another man, having little or no love for his spouse, might pass such an examination most acceptably. The imperfection of the lover’s insight into the true nature of the beloved does not in the least invalidate either the reality or sincerity of his love.
103:8.4 (1140.4) Hvis du virkelig tror på Gud - ved troen kender ham og elsker ham - tillad ikke virkeligheden i en sådan oplevelse til på nogen måde at formindskes eller forringes af de tvivlende insinuationer af videnskab, logiske spidsfindigheder, filosofiske postulater, eller de kloge forslag af velmenende sjæle, der ville skabe en religion uden Gud.		103:8.4 (1140.4) If you truly believe in God—by faith know him and love him—do not permit the reality of such an experience to be in any way lessened or detracted from by the doubting insinuations of science, the caviling of logic, the postulates of philosophy, or the clever suggestions of well-meaning souls who would create a religion without God.
103:8.5 (1140.5) Den gudkendende religiøses vished bør ikke blive forstyrret af den tvivlende materialists usikkerhed; snarere bør usikkerheden af den ikke-troende blive udfordret af den dybe tro og urokkelige sikkerhed af den erfaringsmæssige troende.		103:8.5 (1140.5) The certainty of the God-knowing religionist should not be disturbed by the uncertainty of the doubting materialist; rather should the uncertainty of the unbeliever be mightily challenged by the profound faith and unshakable certainty of the experiential believer.
103:8.6 (1140.6) For at være til størst hjælp for både videnskab og religion, bør filosofi undgå de to yderpunkter af materialisme og panteisme. Kun en filosofi, som anerkender personlighedens virkelighed - uforanderlighed i overværelse af forandring - kan være af moralsk værdi til mennesket, kan tjene som bindeled mellem den materielle videnskabs og den åndelige religions teorier. Åbenbaring er en kompensation for den udviklende filosofis svagheder.		103:8.6 (1140.6) Philosophy, to be of the greatest service to both science and religion, should avoid the extremes of both materialism and pantheism. Only a philosophy which recognizes the reality of personality—permanence in the presence of change—can be of moral value to man, can serve as a liaison between the theories of material science and spiritual religion. Revelation is a compensation for the frailties of evolving philosophy.
9. Religionens væsen ^top		9. The Essence of Religion ^top
103:9.1 (1140.7) Teologi beskæftiger sig med det intellektuelle indhold i religion, metafysik (åbenbaring) med de filosofiske aspekter. Den religiøse erfaring er det åndelige indhold i religionen. Uanset de mytologiske luner og psykologiske illusioner i religionens intellektuelle indhold, de fejlagtige metafysiske antagelser og metoderne for selvbedrag, de politiske forvridninger og de samfundsøkonomiske forvrængninger af religionens filosofiske indhold, forbliver den personlige religions åndelige oplevelse ægte og autentisk.		103:9.1 (1140.7) Theology deals with the intellectual content of religion, metaphysics (revelation) with the philosophic aspects. Religious experience is the spiritual content of religion. Notwithstanding the mythologic vagaries and the psychologic illusions of the intellectual content of religion, the metaphysical assumptions of error and the techniques of self-deception, the political distortions and the socioeconomic perversions of the philosophic content of religion, the spiritual experience of personal religion remains genuine and valid.
103:9.2 (1140.8) Religionen har at gøre med følelse, handling, og liv, ikke kun med at tænke. Tænkning er nærmere forbundet med det materielle liv og bør hovedsagelig være, men ikke udelukkende, domineret af fornuft og fakta for videnskab og af sandheden, når den strækker sig ud efter det ikke-materielle, mod de åndelige riger. Uanset hvor illusorisk og fejlagtig ens teologi kan være, kan ens religion være helt ægte og evigt sand.		103:9.2 (1140.8) Religion has to do with feeling, acting, and living, not merely with thinking. Thinking is more closely related to the material life and should be in the main, but not altogether, dominated by reason and the facts of science and, in its nonmaterial reaches toward the spirit realms, by truth. No matter how illusory and erroneous one’s theology, one’s religion may be wholly genuine and everlastingly true.
103:9.3 (1141.1) Buddhismen i sin oprindelige form er en af de bedste religioner uden en Gud, der er opstået i hele Urantias udviklingshistorie, selv om denne tro ikke forblev gudløs da den blev udviklet. Religion uden tro er en modsigelse; uden Gud, er religionen en filosofisk inkonsekvens og en intellektuel absurditet.		103:9.3 (1141.1) Buddhism in its original form is one of the best religions without a God which has arisen throughout all the evolutionary history of Urantia, although, as this faith developed, it did not remain godless. Religion without faith is a contradiction; without God, a philosophic inconsistency and an intellectual absurdity.
103:9.4 (1141.2) Den naturlige religions magiske og mytologiske herkomst afkræfter ikke virkeligheden og sandheden i de senere åbenbarelsesreligioner og i det fuldendte, frelsende evangeliet om Jesu religion. Jesu liv og lære befriede til sidst religionen fra magiens overtro, mytologiens illusioner og de traditionelle lænker af dogmatisme. Denne tidlige magi og mytologi banede meget effektivt vejen for en senere og højerestående religion ved at antage eksistensen og virkeligheden i overmaterielle værdier og væsener.		103:9.4 (1141.2) The magical and mythological parentage of natural religion does not invalidate the reality and truth of the later revelational religions and the consummate saving gospel of the religion of Jesus. Jesus’ life and teachings finally divested religion of the superstitions of magic, the illusions of mythology, and the bondage of traditional dogmatism. But this early magic and mythology very effectively prepared the way for later and superior religion by assuming the existence and reality of supermaterial values and beings.
103:9.5 (1141.3) Selvom den religiøse oplevelse er et rent åndeligt subjektivt fænomen, omfatter sådan en oplevelse en positiv og levende troende holdning til de højeste riger af universets objektive virkelighed. Idealet for den religiøse filosofi er sådan en trostillid som får mennesket til uforbeholdent at stole på den absolutte kærlighed af den uendelige Fader af universet af universer. Sådan en ægte religiøs oplevelse strækker sig langt udover den filosofiske objektivering af et idealistisk ønske; den tager faktisk frelse for givet, og beskæftiger sig kun med at lære og udføre Paradisfaderens vilje. Kendetegnende for en sådan religion er: troen på en øverste Guddom, håb om evig overlevelse og kærlighed, især til sin næste.		103:9.5 (1141.3) Although religious experience is a purely spiritual subjective phenomenon, such an experience embraces a positive and living faith attitude toward the highest realms of universe objective reality. The ideal of religious philosophy is such a faith-trust as would lead man unqualifiedly to depend upon the absolute love of the infinite Father of the universe of universes. Such a genuine religious experience far transcends the philosophic objectification of idealistic desire; it actually takes salvation for granted and concerns itself only with learning and doing the will of the Father in Paradise. The earmarks of such a religion are: faith in a supreme Deity, hope of eternal survival, and love, especially of one’s fellows.
103:9.6 (1141.4) Når teologi dominerer religionen, dør religionen; det bliver en doktrin i stedet for et liv. Teologiens opgave er blot at lette selvbevidstheden af den personlige åndelige oplevelse. Teologi er den religiøses forsøg på at definere, præcisere, forklare og begrunde de erfaringsmæssige krav fra religionen, som i sidste ende kun kan valideres ved levende tro. I universets højere filosofi, bliver visdom, så vel som sund fornuft, allieret med tro. Fornuft, visdom og tro er menneskets højeste menneskelige opnåelse. Fornuften introducerer mennesket til en verden af fakta, af ting; visdom introducerer det til en verden af sandhed, til relationer; tro fører det ind i en verden af guddommelighed, åndelig oplevelse.		103:9.6 (1141.4) When theology masters religion, religion dies; it becomes a doctrine instead of a life. The mission of theology is merely to facilitate the self-consciousness of personal spiritual experience. Theology constitutes the religious effort to define, clarify, expound, and justify the experiential claims of religion, which, in the last analysis, can be validated only by living faith. In the higher philosophy of the universe, wisdom, like reason, becomes allied to faith. Reason, wisdom, and faith are man’s highest human attainments. Reason introduces man to the world of facts, to things; wisdom introduces him to a world of truth, to relationships; faith initiates him into a world of divinity, spiritual experience.
103:9.7 (1141.5) Troen bærer højst villigt fornuften så langt som fornuften kan gå og fortsætter derefter med visdommen til filosofiens yderste grænse; og så vover troen, at begive sig ud på den grænseløse og uendelige rejse gennem universet ene og alene i selskab med sandheden.		103:9.7 (1141.5) Faith most willingly carries reason along as far as reason can go and then goes on with wisdom to the full philosophic limit; and then it dares to launch out upon the limitless and never-ending universe journey in the sole company of truth.
103:9.8 (1141.6) Videnskaben (viden) er baseret på den iboende (bistående sindsånd) antagelse, at fornuften er gyldig, at universet kan forstås. Filosofi (koordineret forståelse) er baseret på den iboende (visdoms åndens) antagelse, at visdom er gyldig, at det materielle univers kan blive koordineret med det åndelige. Religionen (sandheden om personlige åndelige oplevelse) er baseret på den iboende (Tankeretterens) antagelse, at tro er gyldig, at man kan lære at kende Gud og nå frem til ham.		103:9.8 (1141.6) Science (knowledge) is founded on the inherent (adjutant spirit) assumption that reason is valid, that the universe can be comprehended. Philosophy (co-ordinate comprehension) is founded on the inherent (spirit of wisdom) assumption that wisdom is valid, that the material universe can be co-ordinated with the spiritual. Religion (the truth of personal spiritual experience) is founded on the inherent (Thought Adjuster) assumption that faith is valid, that God can be known and attained.
103:9.9 (1141.7) Den fulde virkeliggørelse af virkeligheden i det jordiske liv består i en progressiv villighed til at tro disse fornuftens, visdommens og troens antagelser. Et sådant liv motiveres af sandhed og domineres af kærlighed; og det er disse idealer i objektiv kosmisk virkelighed, hvis eksistens ikke materielt kan påvises.		103:9.9 (1141.7) The full realization of the reality of mortal life consists in a progressive willingness to believe these assumptions of reason, wisdom, and faith. Such a life is one motivated by truth and dominated by love; and these are the ideals of objective cosmic reality whose existence cannot be materially demonstrated.
103:9.10 (1142.1) Når fornuften en gang genkender rigtigt og forkert, udviser den visdom; når visdom vælger mellem rigtigt og forkert, sandhed og vildfarelse, viser den sin åndelige vejledning. Således er sindet, sjælens og åndens funktioner nogenlunde tæt forenet og funktionelt indbyrdes forbundet. Fornuften omhandler faktuel viden; visdommen med filosofi og åbenbaring; troen, med levende åndelig oplevelse. Gennem sandheden opnår mennesket skønhed og med hjælp af åndelig kærlighed stiger det til godhed.		103:9.10 (1142.1) When reason once recognizes right and wrong, it exhibits wisdom; when wisdom chooses between right and wrong, truth and error, it demonstrates spirit leading. And thus are the functions of mind, soul, and spirit ever closely united and functionally interassociated. Reason deals with factual knowledge; wisdom, with philosophy and revelation; faith, with living spiritual experience. Through truth man attains beauty and by spiritual love ascends to goodness.
103:9.11 (1142.2) Troen fører til viden om Gud, ikke blot til en mystisk følelse af den guddommelige tilstedeværelse. Tro må ikke unødigt påvirkes af sine følelsesmæssige konsekvenser. Sand religion er en oplevelse af at tro og at kende samt en tilfredsstillelse af følelse.		103:9.11 (1142.2) Faith leads to knowing God, not merely to a mystical feeling of the divine presence. Faith must not be overmuch influenced by its emotional consequences. True religion is an experience of believing and knowing as well as a satisfaction of feeling.
103:9.12 (1142.3) Der er en realitet i religiøs oplevelse, der er proportional til det åndelige indhold, og sådan en virkelighed overgår fornuften, videnskaben, filosofien, visdommen og alle andre menneskelige resultater. Overbevisningerne i sådan en oplevelse er uangribelige; logikken i det religiøse liv er ubestrideligt; visheden om en sådan viden er overmenneskelig; følelserne af tilfredshed er fremragende guddommelige, modet ukueligt, udtryk af ubetinget hengivenhed, loyaliteten er den højeste af slagsen og skæbnerne endelige - evige, ultimative, og universelle.		103:9.12 (1142.3) There is a reality in religious experience that is proportional to the spiritual content, and such a reality is transcendent to reason, science, philosophy, wisdom, and all other human achievements. The convictions of such an experience are unassailable; the logic of religious living is incontrovertible; the certainty of such knowledge is superhuman; the satisfactions are superbly divine, the courage indomitable, the devotions unquestioning, the loyalties supreme, and the destinies final—eternal, ultimate, and universal.
103:9.13 (1142.4) [Præsenteret af en Melkisedek i Nebadon.]		103:9.13 (1142.4) [Presented by a Melchizedek of Nebadon.]