Kapitel 106		Paper 106
Universets Niveauer Af Virkelighed		Universe Levels of Reality
106:0.1 (1162.1) DET ER ikke nok, at den opstigende dødelige ved noget om Guddommens forbindelser med den kosmiske virkeligheds tilblivelsen og manifestationer; mennesket skal også forstå noget om de relationer, der eksisterer mellem sig selv og de mange niveauer af eksistentielle og erfaringsmæssige realiteter, af potentielle og faktiske realiteter. Menneskets jordiske orientering, dets kosmiske indsigt, og dets åndelige retning, er alle forstærket af en bedre forståelse af universets virkeligheder, og de procedurer med hvilken de forbindes, integreres og forenes med hinanden.		106:0.1 (1162.1) IT IS not enough that the ascending mortal should know something of the relations of Deity to the genesis and manifestations of cosmic reality; he should also comprehend something of the relationships existing between himself and the numerous levels of existential and experiential realities, of potential and actual realities. Man’s terrestrial orientation, his cosmic insight, and his spiritual directionization are all enhanced by a better comprehension of universe realities and their techniques of interassociation, integration, and unification.
106:0.2 (1162.2) Det nuværende storunivers og det spirende mesterunivers består af mange former og faser af virkelighed, som igen eksisterende på flere niveauer af funktionel aktivitet. Disse mangfoldige eksistenser og latente realiteter er tidligere blevet beskrevet i disse papirer, og de grupperes nu for begrebsmæssig bekvemmelighed i følgende kategorier		106:0.2 (1162.2) The present grand universe and the emerging master universe are made up of many forms and phases of reality which, in turn, are existent on several levels of functional activity. These manifold existents and latents have been previously suggested in these papers, and they are now grouped for conceptual convenience in the following categories:
106:0.3 (1162.3) 1. Ufuldstændige endelige virkeligheder. Dette er den nuværende status for de opstigende skabninger af storunivers, de dødeliges nuværende status på Urantia. Dette niveau omfatter væsen eksistens fra de planetariske menneske op til, men ikke inkluderende, dem, der har opnået deres skæbne bestemmelse. Det omfatter universer fra deres tidlige fysiske begyndelse op til, men ikke inkluderende, dem, der er etableret i lys og liv. Dette niveau udgør den nuværende periferi af kreativ aktivitet i tid og rum. Det synes at bevæge sig udad fra Paradis, forbi afslutningen af den nuværende univers tidsalder, og så vil vi opleve storuniversets etablering i lys og liv, vi vil også helt sikkert bevidne fremkomsten af nogle nye klasser af udviklingsmæssig vækst i første ydre rum niveau.		106:0.3 (1162.3) 1. Incomplete finites. This is the present status of the ascending creatures of the grand universe, the present status of Urantia mortals. This level embraces creature existence from the planetary human up to, but not including, destiny attainers. It pertains to universes from early physical beginnings up to, but not including, settlement in light and life. This level constitutes the present periphery of creative activity in time and space. It appears to be moving outward from Paradise, for the closing of the present universe age, which will witness the grand universe attainment of light and life, will also and surely witness the appearance of some new order of developmental growth in the first outer space level.
106:0.4 (1162.4) 2. Maksimale endelige virkeligheder. Dette er den nuværende status for alle erfaringsmæssige skabninger, der har opnået skæbne bestemmelse - skæbne bestemmelse som den åbenbares inden for rammerne af det nuværende univers tidsalder. Selv universer kan opnå maksimal status, både åndeligt og fysisk. Men udtrykket "maksimal" er i sig selv et relativt begreb - maksimum i forhold til hvad? Det, som er maksimum, er tilsyneladende endelig, i den nuværende univers tidsalder, kan måske kun være en reel begyndelse i forhold til de tidsaldre der vil komme. Nogle faser af Havona synes at være af maksimal klasse.		106:0.4 (1162.4) 2. Maximum finites. This is the present status of all experiential creatures who have attained destiny—destiny as revealed within the scope of the present universe age. Even universes can attain to the maximum of status, both spiritually and physically. But the term “maximum” is itself a relative term—maximum in relation to what? And that which is maximum, seemingly final, in the present universe age may be no more than a real beginning in terms of the ages to come. Some phases of Havona appear to be on the maximum order.
106:0.5 (1162.5) 3. Transcendentale virkeligheder. Dette superfinite niveau (forudgående) følger den finite fremgang. Det indebærer, før-finite tilblivelse af finite begyndelser og post-finite betydning af alle tilsyneladende endelige afsluttede faser eller skæbner. En stor del af Paradis-Havona synes at være af den transcendentale klasse.		106:0.5 (1162.5) 3. Transcendentals. This superfinite level (antecedently) follows finite progression. It implies the prefinite genesis of finite beginnings and the postfinite significance of all apparent finite endings or destinies. Much of Paradise-Havona appears to be on the transcendental order.
106:0.6 (1162.6) 4. Ultimative virkeligheder. Dette niveau omfatter det, som har betydning for mesteruniverset og indvirker på skæbneniveauet af det afsluttet mesterunivers. Paradis-Havona (især kredsløbet af Faderens verdener) er i mange henseender af ultimativ betydning.		106:0.6 (1162.6) 4. Ultimates. This level encompasses that which is of master universe significance and impinges on the destiny level of the completed master universe. Paradise-Havona (especially the circuit of the Father’s worlds) is in many respects of ultimate significance.
106:0.7 (1163.1) 5. Medabsolute virkeligheder. Dette niveau indebærer projektion af erfaringsmæssige virkeligheder i et felt af kreative udtryk der overgår mesteruniverset.		106:0.7 (1163.1) 5. Coabsolutes. This level implies the projection of experientials upon a supermaster universe field of creative expression.
106:0.8 (1163.2) 6. Absolute virkeligheder. Dette niveau indikerer evighedstilstedeværelse af de syv eksistentielle absolutter. De kan også indeholde en vis grad af tilknyttende erfaringsmæssig opnåelse, men i så fald, kan vi ikke forstå, hvordan, men måske gennem personlighedens kontaktpotentiale.		106:0.8 (1163.2) 6. Absolutes. This level connotes the eternity presence of the seven existential Absolutes. It may also involve some degree of associative experiential attainment, but if so, we do not understand how, perhaps through the contact potential of personality.
106:0.9 (1163.3) 7. Uendelighed. Dette niveau er før-eksistentielt og post-erfaringsmæssig. Uendelighedens egenskabsløse enhed er en hypotetisk realitet, før alle begyndelser og efter alle skæbner.		106:0.9 (1163.3) 7. Infinity. This level is pre-existential and postexperiential. Unqualified unity of infinity is a hypothetical reality before all beginnings and after all destinies.
106:0.10 (1163.4) Disse niveauer af virkeligheden er bekvemme kompromissymboliseringer i det nuværende univers tidsalder og for de dødeliges perspektiv. Der er en række andre måder at se virkeligheden på fra andre perspektiver end de menneskelige og fra andre universers tidsaldres synspunkt. Således bør det anerkendes, at de begreber, der præsenteres her, er fuldstændig relative, i den forstand, at de er betinget og begrænset af:		106:0.10 (1163.4) These levels of reality are convenient compromise symbolizations of the present universe age and for the mortal perspective. There are a number of other ways of looking at reality from other-than-mortal perspective and from the standpoint of other universe ages. Thus it should be recognized that the concepts herewith presented are entirely relative, relative in the sense of being conditioned and limited by:
106:0.11 (1163.5) 1. Begrænsningerne af de dødeliges sprog.		106:0.11 (1163.5) 1. The limitations of mortal language.
106:0.12 (1163.6) 2. Begrænsningerne af de dødeliges sind.		106:0.12 (1163.6) 2. The limitations of the mortal mind.
106:0.13 (1163.7) 3. Jeres begrænsede udvikling af de syv superuniverser.		106:0.13 (1163.7) 3. The limited development of the seven superuniverses.
106:0.14 (1163.8) 4. Jeres uvidenhed om de seks vigtigste formål med superuniversets udvikling, som ikke vedrører de dødeliges opstigning til Paradiset.		106:0.14 (1163.8) 4. Your ignorance of the six prime purposes of superuniverse development which do not pertain to the mortal ascent to Paradise.
106:0.15 (1163.9) 5. Jeres manglende evne til at forstå selv et delvist evighedssynspunkt.		106:0.15 (1163.9) 5. Your inability to grasp even a partial eternity viewpoint.
106:0.16 (1163.10) 6. Det er umuligt at beskrive den kosmiske evolution og skæbne i forhold til alle universets tidsaldre, ikke kun med hensyn til den nuværende tidsalder af evolutionær udvikling af de syv superuniverser.		106:0.16 (1163.10) 6. The impossibility of depicting cosmic evolution and destiny in relation to all universe ages, not just in regard to the present age of the evolutionary unfolding of the seven superuniverses.
106:0.17 (1163.11) 7. Et skabt væsens manglende evne til at forstå, hvad der egentlig menes med det før-eksistentielle eller med det post-erfaringsmæssige - det, der ligger før begyndelser og efter skæbne bestemmelserne.		106:0.17 (1163.11) 7. The inability of any creature to grasp what is really meant by pre-existentials or by postexperientials—that which lies before beginnings and after destinies.
106:0.18 (1163.12) Virkelighedens vækst er betinget af omstændighederne i de på hinanden følgende universtidsaldre. Centraluniverset undergik ingen evolutionære ændringer i Havona tidsalderen, men i superuniverstidsaldrenes nuværende epoker undergår det visse progressive forandringer som følge af koordinering med de evolutionære superuniverser. De syv superuniverser, nu under udvikling, vil engang opnå en etableret status af lys og liv, de vil nå grænsen for vækst i det nuværende univers tidsalder. Uden tvivl, vil den næste tidsalder, tidsalderen af det første ydre rum niveau, frigøre superuniverserne fra skæbnebegrænsningerne i den nuværende tidsalder. Færdiggørelse bliver løbende påført fuldstændiggørelse.		106:0.18 (1163.12) Reality growth is conditioned by the circumstances of the successive universe ages. The central universe underwent no evolutionary change in the Havona age, but in the present epochs of the superuniverse age it is undergoing certain progressive changes induced by co-ordination with the evolutionary superuniverses. The seven superuniverses, now evolving, will sometime attain the settled status of light and life, will attain the growth limit for the present universe age. But beyond doubt, the next age, the age of the first outer space level, will release the superuniverses from the destiny limitations of the present age. Repletion is continually being superimposed upon completion.
106:0.19 (1163.13) Disse er nogle af de begrænsninger, som vi støder på i forsøget på at præsentere en samlet opfattelse af den kosmiske vækst af tinge, betydninger og værdier, og deres syntese på stadigt opstigende niveauer af virkeligheden.		106:0.19 (1163.13) These are some of the limitations which we encounter in attempting to present a unified concept of the cosmic growth of things, meanings, and values and of their synthesis on ever-ascending levels of reality.
1. Første gradens sammenslutning af finite funktionelle virkeligheder ^top		1. Primary Association of Finite Functionals ^top
106:1.1 (1163.14) Første gradens faser eller faser med åndelig oprindelse i den finite virkelighed finder på de skabtes niveauer et umiddelbart udtryk som perfekte personligheder og på universets niveauer som den perfekte Havona skabelse. Selv erfaringsbaseret Guddom udtrykkes på denne måde i Gud den Højestes åndelige person i Havona. Anden gradens, evolutionære, tid og materie betingede faser af det finite blive kosmisk integreret kun som følge af vækst og opnåelse. I sidste ende er alle anden gradens finiter eller perfektionere finiter, bestemt til at nå et niveau, der modsvarer niveauet af første gradens perfektion, men en sådan skæbne er underlagt en tidsforsinkelse, en begrænsning som hører til superuniverserne, men som ikke er genetisk fundet i den centrale skabelse. (Vi kender til eksistensen af tredje gradens finiter, men processen med deres integration er endnu uåbenbaret.)		106:1.1 (1163.14) The primary or spirit-origin phases of finite reality find immediate expression on creature levels as perfect personalities and on universe levels as the perfect Havona creation. Even experiential Deity is thus expressed in the spirit person of God the Supreme in Havona. But the secondary, evolutionary, time-and-matter-conditioned phases of the finite become cosmically integrated only as a result of growth and attainment. Eventually all secondary or perfecting finites are to attain a level equal to that of primary perfection, but such destiny is subject to a time delay, a constitutive superuniverse qualification which is not genetically found in the central creation. (We know of the existence of tertiary finites, but the technique of their integration is as yet unrevealed.)
106:1.2 (1164.1) Denne tidsforskydning vedrørende superuniverset, denne hindring til opnåelse af perfektion, giver skabte væsener muligheden for deltagelse i den evolutionære vækst. Det gør det derfor muligt for de skabte at indgå i partnerskab med Skaberen i udviklingen af denne selvsamme væsen. Under disse tider med voksende vækst korreleres det ufuldstændige med den perfekte gennem formidling fra Gud den Syvfoldige.		106:1.2 (1164.1) This superuniverse time lag, this obstacle to perfection attainment, provides for creature participation in evolutionary growth. It thus makes it possible for the creature to enter into partnership with the Creator in the evolution of that selfsame creature. And during these times of expanding growth the incomplete is correlated with the perfect through the ministry of God the Sevenfold.
106:1.3 (1164.2) Gud den Syvfoldige er et udtryk for at Paradis Guddommen anerkender tidsbarrierne i de evolutionære universer i rummet. Uanset hvor fjernt fra Paradiset, hvor dybt i rummet, en materiel overlevelse personlighed end opstår, vil man kunne finde Gud den Syvfoldiges nærværelse og med sandhed, skønhed og godhed engageret sig i den kærlige og barmhjertige tjeneste af sådan en ufuldstændig, kæmpende, og evolutionær skabning. Den Syvfoldiges guddommeligheds formidling strækker sig indad gennem den Evige Søn til Paradisfaderen og udad gennem Dagenes Ældste til universet Fædre - Skabersønnerne.		106:1.3 (1164.2) God the Sevenfold signifies the recognition by Paradise Deity of the barriers of time in the evolutionary universes of space. No matter how remote from Paradise, how deep in space, a material survival personality may take origin, God the Sevenfold will be found there present and engaged in the loving and merciful ministry of truth, beauty, and goodness to such an incomplete, struggling, and evolutionary creature. The divinity ministry of the Sevenfold reaches inward through the Eternal Son to the Paradise Father and outward through the Ancients of Days to the universe Fathers—the Creator Sons.
106:1.4 (1164.3) Mennesket, som er personlig og som stiger op gennem åndelig udvikling finder Gud den Syvfoldiges personlige og åndelige guddommelighed; men der er andre faser af den Syvfoldige, som ikke vedrører personlighedens udvikling. Guddommelighedsaspekterne af denne Guddomsgruppering er for nuværende integreret i forbindelsen mellem de Syv Mesterånder og Samforeneren, men de er bestemt til at blive evigt forenet i det Højeste Væsens spirende personlighed. De øvrige faser i den Syvfoldige Guddom er på forskellig måde integreret i den nuværende universtidsalder, men de er alle ligeledes bestemt til at blive forenet i den Højeste. Den Syvfoldige, i alle sine faser, er kilden til den funktionelle virkeligheds relative enhed i det nuværende storunivers.		106:1.4 (1164.3) Man, being personal and ascending by spiritual progression, finds the personal and spiritual divinity of the Sevenfold Deity; but there are other phases of the Sevenfold which are not concerned with the progression of personality. The divinity aspects of this Deity grouping are at present integrated in the liaison between the Seven Master Spirits and the Conjoint Actor, but they are destined to be eternally unified in the emerging personality of the Supreme Being. The other phases of the Sevenfold Deity are variously integrated in the present universe age, but all are likewise destined to be unified in the Supreme. The Sevenfold, in all phases, is the source of the relative unity of the functional reality of the present grand universe.
2. Anden gradens højeste integration af de finite virkeligheder ^top		2. Secondary Supreme Finite Integration ^top
106:2.1 (1164.4) Da Gud den Syvfoldige funktionelt koordinerer den finite evolution, så syntetiserer det Højeste Væsen i sidste ende skæbne opnåelsen. Det Højeste Væsen er guddomskulminationen af storuniversets evolution - fysisk evolution omkring en åndekerne og til sidst åndekernens eventuelle dominans over den fysisk evolutions omgivelser og roterende domæner. Alt dette sker i overensstemmelse med de mandater som personligheden har: Paradispersonligheden i den højeste forstand, Skaberpersonligheden i universets forstand, den "dødelige" personlighed i den menneskelige forstand og den Højeste personlighed i kulminerende eller altomfattende erfaringsmæssig forstand.		106:2.1 (1164.4) As God the Sevenfold functionally co-ordinates finite evolution, so does the Supreme Being eventually synthesize destiny attainment. The Supreme Being is the deity culmination of grand universe evolution—physical evolution around a spirit nucleus and eventual dominance of the spirit nucleus over the encircling and whirling domains of physical evolution. And all of this takes place in accordance with the mandates of personality: Paradise personality in the highest sense, Creator personality in the universe sense, mortal personality in the human sense, Supreme personality in the culminating or experiential totaling sense.
106:2.2 (1164.5) Begrebet om den Højeste skal sørge for erkendelse af forskellen mellem den åndelige persons evolutionær styrke, og syntesen af styrke og personlighed - foreningen af evolutionær styrke med åndens personlighed under dens herredømme.		106:2.2 (1164.5) The concept of the Supreme must provide for the differential recognition of spirit person, evolutionary power, and power-personality synthesis—the unification of evolutionary power with, and its dominance by, spirit personality.
106:2.3 (1164.6) Ånden, kommer i sidste ende, fra Paradis gennem Havona. Energi-materien opstår tilsyneladende i dybet af rummet og er organiseret som styrke af den Uendelige Ånds børn i samarbejde med Guds Skabersønner. Alt dette er erfaringsbaseret; det er en begivenhed i tid og rum, der involverer en bred vifte af levende væsener, blandt dem også Skaber Guddommelige Personer og evolutionære væsener. Skaber Guddommelighedernes beherskelse af kraften i storuniverset udvider sig langsomt med tiden til at omfatte den evolutionære bundfældning og stabiliseringen af kreationerne i tid og rum, og dette indebær blomstringstiden for Gud den Syvfoldiges erfaringsmæssige styrke. Den omfatter hele spektret af guddommeligheds opnåelse i tid og rum fra den Universelle Faders overdragelser af Rettere til Paradissønnernes overdragelse af deres liv. Dette er en optjent styrke, demonstreret styrke, erfaringsbaseret styrke; den udgør en kontrast til den evighedsstyrke, den uudgrundelige styrke, Paradis Guddommenes eksistentielle styrke.		106:2.3 (1164.6) Spirit, in the last analysis, comes from Paradise through Havona. Energy-matter seemingly evolves in the depths of space and is organized as power by the children of the Infinite Spirit in conjunction with the Creator Sons of God. And all of this is experiential; it is a transaction in time and space involving a wide range of living beings including even Creator divinities and evolutionary creatures. The power mastery of the Creator divinities in the grand universe slowly expands to encompass the evolutionary settling and stabilizing of the time-space creations, and this is the flowering of the experiential power of God the Sevenfold. It encompasses the whole gamut of divinity attainment in time and space from the Adjuster bestowals of the Universal Father to the life bestowals of the Paradise Sons. This is earned power, demonstrated power, experiential power; it stands in contrast to the eternity power, the unfathomable power, the existential power of the Paradise Deities.
106:2.4 (1165.1) Denne erfaringsmæssige styrke som udspringer af Gud den Syvfoldiges guddommeligheds handling manifesterer sig i guddommelighedens sammenhængende kvaliteter når den danner en syntese - fusioneres - som den almægtige styrke, som udtrykker opnået erfaringsmæssig beherskelse af de udviklende kreationer. Denne almægtige styrke finder igen samhørighed med åndens personlighed på pilotsfæren af det ydre kredsløb af Havona verdnerne i forening med Gud den Højestes åndelige personlighed som er til stede i Havona. Således kulminerer erfaringsmæssig Guddom den lange evolutionære kamp ved at investere styrke produktet af tid og rum med åndens tilstedeværelse og guddommelig personlighed bosiddende i den centrale skabelse.		106:2.4 (1165.1) This experiential power arising out of the divinity achievements of God the Sevenfold itself manifests the cohesive qualities of divinity by synthesizing—totalizing—as the almighty power of the attained experiential mastery of the evolving creations. And this almighty power in turn finds spirit-personality cohesion on the pilot sphere of the outer belt of Havona worlds in union with the spirit personality of the Havona presence of God the Supreme. Thus does experiential Deity culminate the long evolutionary struggle by investing the power product of time and space with the spirit presence and divine personality resident in the central creation.
106:2.5 (1165.2) Således når det Højeste Væsen i sidste ende frem til at omfatte alting af alt hvad der udvikler sig i tid og rum, samtidig som det udruster disse kvaliteter med åndelig personlighed. Eftersom at skabte væsener, selv de dødelige, som personligheder deltagere i denne majestætiske transaktion, så opnår de helt sikkert evnen til at kende den Højeste og til at opfatte den Højeste som sande børn af denne evolutionære Guddom.		106:2.5 (1165.2) Thus does the Supreme Being eventually attain to the embrace of all of everything evolving in time and space while investing these qualities with spirit personality. Since creatures, even mortals, are personality participants in this majestic transaction, so do they certainly attain the capacity to know the Supreme and to perceive the Supreme as true children of such an evolutionary Deity.
106:2.6 (1165.3) Mikael af Nebadon er ligesom Paradisfaderen, fordi han deler dennes paradisfuldkommenhed; ligeledes vil evolutionære dødelige engang opnå ligestilling med den erfaringsmæssige højeste, for de vil virkelig komme til at dele hans evolutionære perfektion.		106:2.6 (1165.3) Michael of Nebadon is like the Paradise Father because he shares his Paradise perfection; so will evolutionary mortals sometime attain to kinship with the experiential Supreme, for they will truly share his evolutionary perfection.
106:2.7 (1165.4) Gud den Højeste er erfaringsbaseret; derfor kan han fuldt ud opleves. De eksistentielle virkeligheder i form af de syv Absolutter kan ikke opfattes gennem erfarings procedure; kun personligheds realiteterne i form af Faderen, Sønnen og Ånden kan begribes af det finite væsens personlighed i og med en attitude af bøn og tilbedelse.		106:2.7 (1165.4) God the Supreme is experiential; therefore is he completely experiencible. The existential realities of the seven Absolutes are not perceivable by the technique of experience; only the personality realities of the Father, Son, and Spirit can be grasped by the personality of the finite creature in the prayer-worship attitude.
106:2.8 (1165.5) Indenfor rammerne af den færdige syntese af styrke og personlighed af det Højeste Væsen vil absolutheden for alle de mange trioder, som på denne måde kan kobles sammen, være forbundet og denne majestætiske personlighed, der personificerer evolutionen bliver erfaringsmæssigt opnåelig og forståelig for alle endelige personligheder. Når opstigende når det postulerede syvende stadie af åndelig eksistens, vil de deri opleve realiseringen af en ny betydning og en ny værdi i triodernes absoluthed og uendelighed, som dette er åbenbaret på underabsolutte niveauer i det Højeste Væsen, der kan erfares. Opnåelsen af disse stadier af maksimal udvikling vil formentlig afvente en koordineret etablering af hele storuniverset i lys og liv.		106:2.8 (1165.5) Within the completed power-personality synthesis of the Supreme Being there will be associated all of the absoluteness of the several triodities which could be so associated, and this majestic personality of evolution will be experientially attainable and understandable by all finite personalities. When ascenders attain the postulated seventh stage of spirit existence, they will therein experience the realization of a new meaning-value of the absoluteness and infinity of the triodities as such is revealed on subabsolute levels in the Supreme Being, who is experiencible. But the attainment of these stages of maximum development will probably await the co-ordinate settling of the entire grand universe in light and life.
3. Tredje gradens transcendentale virkelighedsassociation ^top		3. Transcendental Tertiary Reality Association ^top
106:3.1 (1165.6) De absonitte arkitekter eventualiserer planen; de Højeste Skabere bringer den ind i eksistens; det Højeste Væsen vil fuldføre den i sin helhed, sådan som den var skabt i tiden af de Højeste Skabere, og som den var projiceret i rummet af Mesterarkitekterne.		106:3.1 (1165.6) The absonite architects eventuate the plan; the Supreme Creators bring it into existence; the Supreme Being will consummate its fullness as it was time created by the Supreme Creators, and as it was space forecast by the Master Architects.
106:3.2 (1165.7) Under den nuværende univers tidsalder er det mesteruniversets Arkitekters opgave administrativt at koordinere mesteruniverset. Den Almægtige Højestes tilsynekomst ved afslutningen af den nuværende univers tidsalder vil betyde, at den evolutionære finite har nået den første fase af erfaringsmæssig skæbne. Denne begivenhed vil helt sikkert føre til den gennemførte funktion af den første erfaringsmæssige Treenighed - foreningen af de Højeste Skabere, det Højeste Væsen, og mesteruniversets Arkitekter. Denne Treenighed er bestemt til at påvirke den videre evolutionære integration af mesterskabelsen.		106:3.2 (1165.7) During the present universe age the administrative co-ordination of the master universe is the function of the Architects of the Master Universe. But the appearance of the Almighty Supreme at the termination of the present universe age will signify that the evolutionary finite has attained the first stage of experiential destiny. This happening will certainly lead to the completed function of the first experiential Trinity—the union of the Supreme Creators, the Supreme Being, and the Architects of the Master Universe. This Trinity is destined to effect the further evolutionary integration of the master creation.
106:3.3 (1166.1) Paradistreenigheden er virkelig en uendelighedstreenighed, og ingen Treenighed kan nogensinde være uendelig, hvis den ikke inkluderer denne originale Treenighed. Den oprindelige Treenighed er en eventualitet af den eksklusive sammenslutning af absolutte Guddomme; underabsolutte væsener havde intet at gøre med denne første forening. De efterfølgende fremkomne og erfaringsmæssige Treenigheder omfatter medvirken fra selv skabte væseners personligheder. Dette gælder helt bestemt for den ultimative Treenighed, hvor selve tilstedeværelsen af Mester Skabersønner blandt medlemmerne af de Højeste Skabere er et tegn på den samtidige tilstedeværelse af faktisk og autentisk væsen erfaring inden for denne Treenighedsforening.		106:3.3 (1166.1) The Paradise Trinity is truly one of infinity, and no Trinity can possibly be infinite that does not include this original Trinity. But the original Trinity is an eventuality of the exclusive association of absolute Deities; subabsolute beings had nothing to do with this primal association. The subsequently appearing and experiential Trinities embrace the contributions of even creature personalities. Certainly this is true of the Trinity Ultimate, wherein the very presence of the Master Creator Sons among the Supreme Creator members thereof betokens the concomitant presence of actual and bona fide creature experience within this Trinity association.
106:3.4 (1166.2) Den første erfaringsbaseret Treenighed giver mulighed for at opnå ultimative resultater i gruppen. Gruppesammenslutningen har mulighed for at forudse, selv til at transcendere, individuelle kapaciteter; og dette gælder også ud over den endelige plan. I tiderne fremover, efter at de syv superuniverser er blevet etableret i lys og liv, vil Finalitkorpset uden tvivl videreformidle Paradisguddommenes formål, som foreskrevet af den Ultimative Treenighed, og som de i styrke og personlighed er forenet i det Højeste Væsen.		106:3.4 (1166.2) The first experiential Trinity provides for group attainment of ultimate eventualities. Group associations are enabled to anticipate, even to transcend, individual capacities; and this is true even beyond the finite level. In the ages to come, after the seven superuniverses have been settled in light and life, the Corps of the Finality will doubtless be promulgating the purposes of the Paradise Deities as they are dictated by the Trinity Ultimate, and as they are power-personality unified in the Supreme Being.
106:3.5 (1166.3) Gennem alle de gigantiske udviklingsfaser i universet i fortidens og fremtidens evighed, registrerer vi, udvidelsen af forståelige elementer i den Universelle Fader. Filosofisk postulerer vi, at han som JEG ER, gennemtrænger den totale uendelighed, men ingen skabte væsener er i stand til erfaringsmæssigt at omfatte et sådan postulat. Med udvidelsen af universerne og som tyngdekraften og kærlighed strækker sig ud til rummet, som organiserer sig i tiden, er vi i stand til at forstå mere og mere af den Første Kilde og Center. Vi observerer, hvordan tyngdekraftseffekten trænger ind i det Egenskabsløse Absoluttets rumtilstedeværelse, og vi registrerer, hvordan åndelige skabninger udvikles og ekspandere inden for Guddomsabsoluttets guddommeligheds tilstedeværelse, mens både den kosmiske og åndelige evolution gennem sindet og erfaring forenes på finite guddomsniveauer som det Højeste Væsen og koordineres på transcendentale niveauer som den Ultimative Treenighed.		106:3.5 (1166.3) Throughout all the gigantic universe developments of past and future eternity, we detect the expansion of the comprehensible elements of the Universal Father. As the I AM, we philosophically postulate his permeation of total infinity, but no creature is able experientially to encompass such a postulate. As the universes expand, and as gravity and love reach out into time-organizing space, we are able to understand more and more of the First Source and Center. We observe gravity action penetrating the space presence of the Unqualified Absolute, and we detect spirit creatures evolving and expanding within the divinity presence of the Deity Absolute while both cosmic and spirit evolution are by mind and experience unifying on finite deity levels as the Supreme Being and are co-ordinating on transcendental levels as the Trinity Ultimate.
4. Fjerde gradens ultimative integration ^top		4. Ultimate Quartan Integration ^top
106:4.1 (1166.4) Paradistreenigheden koordinerer helt sikkert i den ultimative forstand, men fungerer i denne henseende som et selvbegrænsende absolut; den erfaringsbaserede Ultimative Treenighed koordinerer det transcendentale som en transcendental. I den evige fremtid kommer denne erfaringsbaserede Treenighed gennem tiltagende ensartethed, til yderligere at aktivere den Ultimative Guddoms eventuerende tilstedeværelse.		106:4.1 (1166.4) The Paradise Trinity certainly co-ordinates in the ultimate sense but functions in this respect as a self-qualified absolute; the experiential Trinity Ultimate co-ordinates the transcendental as a transcendental. In the eternal future this experiential Trinity will, through augmenting unity, further activate the eventuating presence of Ultimate Deity.
106:4.2 (1166.5) Mens den Ultimative Treenighed er bestemt til at koordinere den samlede skabelse, er Gud den Ultimative den transcendentale styrkepersonalisering af hele mesteruniversets indretning. Den Ultimatives færdige eventualisering indebærer den samlede skabelses færdiggørelsen og betyder at denne transcendentale Guddom fuldt opstår.		106:4.2 (1166.5) While the Trinity Ultimate is destined to co-ordinate the master creation, God the Ultimate is the transcendental power-personalization of the directionization of the entire master universe. The completed eventuation of the Ultimate implies the completion of the master creation and connotes the full emergence of this transcendental Deity.
106:4.3 (1166.6) Hvilke ændringer, der vil blive indviet, når den Ultimative fuldt ud opstår ved vi ikke. Da den Højeste nu er åndeligt og personligt til stede i Havona, så er den Ultimative også til stede der, men i den absonitte og overpersonlig betydning. I er blevet informeret om eksistensen af den Ultimatives Egenskabsbestemte Stedfortrædere, selvom I ikke er blevet informeret om deres nuværende tilholdssted eller funktion.		106:4.3 (1166.6) What changes will be inaugurated by the full emergence of the Ultimate we do not know. But as the Supreme is now spiritually and personally present in Havona, so also is the Ultimate there present but in the absonite and superpersonal sense. And you have been informed of the existence of the Qualified Vicegerents of the Ultimate, though you have not been informed of their present whereabouts or function.
106:4.4 (1167.1) Uanset de administrative følgevirkninger i forbindelse med fremkomsten af den Ultimative Guddom, kommer alle personligheder, som har taget del i aktualisering af dette Guddomsniveau, til at erfare de personlige værdier af hans transcendentale guddommelighed. Transcendering af det finite kan kun føre til ultimativ opnåelse. Gud den Ultimative eksisterer i transcendens af tid og rum, men er ikke desto mindre underabsolut trods iboende evne til funktionel tilknytning til absolutter.		106:4.4 (1167.1) But irrespective of the administrative repercussions attendant upon the emergence of Ultimate Deity, the personal values of his transcendental divinity will be experiencible by all personalities who have been participants in the actualization of this Deity level. Transcendence of the finite can lead only to ultimate attainment. God the Ultimate exists in transcendence of time and space but is nonetheless subabsolute notwithstanding inherent capacity for functional association with absolutes.
5. Medabsolut eller femte fasens association ^top		5. Coabsolute or Fifth-Phase Association ^top
106:5.1 (1167.2) Den Ultimative er den transcendentale virkeligheds højdepunkt, lige som den Højeste er kulminationen på den evolutionære og erfaringsmæssige virkelighed. De to erfaringsmæssige Guddommes faktiske fremkomst danner grundlaget for den anden erfaringsmæssige Treenighed. Dette er den Absolutte Treenighed, foreningen af Gud den Højeste, Gud den Ultimative, og den uåbenbaret Fuldbyrderen af Universskæbnen. Denne Treenighed har teoretisk kapacitet til at aktivere potentialitetens Absolutter - Guddomsabsoluttet, det Universelle og det Egenskabsløse Absolut. Udformningen af denne Absolutte Treenighed kan imidlertid først finde sted, efter den gennemførte udvikling af hele mesteruniverset, fra Havona til fjerde og yderste rum niveau.		106:5.1 (1167.2) The Ultimate is the apex of transcendental reality even as the Supreme is the capstone of evolutionary-experiential reality. And the actual emergence of these two experiential Deities lays the foundation for the second experiential Trinity. This is the Trinity Absolute, the union of God the Supreme, God the Ultimate, and the unrevealed Consummator of Universe Destiny. And this Trinity has theoretical capacity to activate the Absolutes of potentiality—Deity, Universal, and Unqualified. But the completed formation of this Trinity Absolute could take place only after the completed evolution of the entire master universe, from Havona to the fourth and outermost space level.
106:5.2 (1167.3) Det bør gøres klart, at disse erfaringsmæssige Treenigheder ikke kun korrelerer med personlighedsegenskaber af erfaringsmæssig guddommelighed, men også med alle andre end personlige egenskaber, som kendetegner deres opnået Guddomsenhed. Selv om denne præsentation beskæftiger sig primært med de personlige faser af foreningen af kosmos, er det ikke desto mindre sandt, at de upersonlige aspekter i universernes univers ligeledes er bestemt til at undergå forening, som det illustreres af den igangværende syntese af styrke og personlighed i forbindelse med det Højeste Væsens udvikling. Den Højestes åndelige og personlige egenskaber er uadskillelige fra den Almægtiges styrke privilegier, og begge er suppleret med den Højeste sinds ukendte potentiale. Gud den Ultimative kan heller ikke som person betragtes ud fra andre end personlige aspekter af den Ultimative Guddom. På det absolutte niveau er Guddomsabsolutet og de Egenskabsløse absolutter uadskillelige og skelnes i tilstedeværelse af det Universelle Absolutte.		106:5.2 (1167.3) It should be made clear that these experiential Trinities are correlative, not only of the personality qualities of experiential Divinity, but also of all the other-than-personal qualities which characterize their attained Deity unity. While this presentation deals primarily with the personal phases of the unification of the cosmos, it is nonetheless true that the impersonal aspects of the universe of universes are likewise destined to undergo unification as is illustrated by the power-personality synthesis now going on in connection with the evolution of the Supreme Being. The spirit-personal qualities of the Supreme are inseparable from the power prerogatives of the Almighty, and both are complemented by the unknown potential of Supreme Mind. Neither can God the Ultimate as a person be considered apart from the other-than-personal aspects of Ultimate Deity. And on the absolute level the Deity and the Unqualified Absolutes are inseparable and indistinguishable in the presence of the Universal Absolute.
106:5.3 (1167.4) Treenigheder er, i sig selv, ikke personlige, men de er heller ikke i strid med personlighed. Snarere omslutter og korrelerer de personligheden, i en kollektiv forstand, med upersonlige funktioner. Treenighederne er derfor altid guddomsvirkelighed, men aldrig personlighedsvirkelighed. Personlighedsaspekterne i en treenighed er forbundet med de enkelte medlemmer, og som individuelle personer, er de ikke denne treenighed. Kun som et kollektivt er de en treenighed; kollektivet er treenigheden. Treenighed inkluderer altid alt omfattet guddom; treenigheden er guddommelig enhed.		106:5.3 (1167.4) Trinities are, in and of themselves, not personal, but neither do they contravene personality. Rather do they encompass it and correlate it, in a collective sense, with impersonal functions. Trinities are, then, always deity reality but never personality reality. The personality aspects of a trinity are inherent in its individual members, and as individual persons they are not that trinity. Only as a collective are they trinity; that is trinity. But always is trinity inclusive of all encompassed deity; trinity is deity unity.
106:5.4 (1167.5) De tre Absolutter - Guddomsabsolutet, det Universelle og det Egenskabsløse Absolut - er ikke en treenighed, for de er ikke alle guddom. Kun det guddommelige kan blive treenighed; alle andre foreninger er trefoldigheder eller treoder.		106:5.4 (1167.5) The three Absolutes—Deity, Universal, and Unqualified—are not trinity, for all are not deity. Only the deified can become trinity; all other associations are triunities or triodities.
6. Absolut eller sjette fasens integration ^top		6. Absolute or Sixth-Phase Integration ^top
106:6.1 (1167.6) Mesteruniversets nuværende potentiale er næppe absolut, selvom det godt kan være næsten ultimativt, og vi anser det for umuligt at opnå den fulde åbenbaring af absolutte betydninger og værdier inden for rammerne af et underabsolut kosmos. Vi står derfor over for betydelige vanskeligheder i forsøget på at forestille os et samlet udtryk af de tre Absolutters ubegrænsede muligheder, eller selv når vi forsøget på at visualisere den erfaringsmæssige personalisering af Gud den Absolutte på Guddomsabsolutets nu upersonlige niveau.		106:6.1 (1167.6) The present potential of the master universe is hardly absolute, though it may well be near-ultimate, and we deem it impossible to achieve the full revelation of absolute meaning-values within the scope of a subabsolute cosmos. We therefore encounter considerable difficulty in attempting to conceive of a total expression of the limitless possibilities of the three Absolutes or even in attempting to visualize the experiential personalization of God the Absolute on the now impersonal level of the Deity Absolute.
106:6.2 (1168.1) Mesteruniversets rum omfang synes at være tilstrækkelig til aktualisering af det Højeste Væsen, for dannelsen og den fulde funktion af den Ultimative Treenighed og for Gud den Ultimatives eventualisation og endda selv for påbegyndelse af den Absolutte Treenighed. Men vores begreber for denne anden erfaringsmæssige Treenigheds fulde funktion synes at antyde noget ud over selv de uhyre udvidede områder af mesteruniverset.		106:6.2 (1168.1) The space-stage of the master universe seems to be adequate for the actualization of the Supreme Being, for the formation and full function of the Trinity Ultimate, for the eventuation of God the Ultimate, and even for the inception of the Trinity Absolute. But our concepts regarding the full function of this second experiential Trinity seem to imply something beyond even the wide-spreading master universe.
106:6.3 (1168.2) Hvis vi antager, at der er et uendeligt kosmos - et kosmos der ikke kan begrænses, og som er større end mesteruniverset - og hvis vi forestiller os at den Absolutte Treenigheds afsluttende udviklings faser vil finde sted på en sådan superultimativ handlingscene, så bliver det muligt at antage, at den Absolutte Treenigheds afsluttende funktion vil opnå sit endelige udtryk i kreationer af uendelighed og vil fuldføre den absolutte aktualisering af alle potentialer. Integrationen og sammenslutning af stadigt udvidende segmenter af virkeligheden vil nærme sig absoluthedens status i samme proportion som al virkelighed bliver inkluderet inden for de således sammenbundne segmenter.		106:6.3 (1168.2) If we assume a cosmos-infinite—some illimitable cosmos on beyond the master universe—and if we conceive that the final developments of the Absolute Trinity will take place out on such a superultimate stage of action, then it becomes possible to conjecture that the completed function of the Trinity Absolute will achieve final expression in the creations of infinity and will consummate the absolute actualization of all potentials. The integration and association of ever-enlarging segments of reality will approach absoluteness of status proportional to the inclusion of all reality within the segments thus associated.
106:6.4 (1168.3) Med andre ord: Den Absolutte Treenighed er, som navnet antyder, virkelig absolut i sin totale funktion. Vi ved ikke, hvordan en absolut funktion kan opnå totalt udtryk på et begrænset, reserveret eller på anden måde indskrænket grundlag. Derfor må vi antage, at en sådan totalitetsfunktion vil være ubetinget (i sit potentielle). Det ser også ud til, at det ubetingede også ville være ubegrænset, i hvert fald fra et kvalitativt synspunkt, selv om vi ikke er så sikker med hensyn til kvantitative relationer.		106:6.4 (1168.3) Stated otherwise: The Trinity Absolute, as its name implies, is really absolute in total function. We do not know how an absolute function can achieve total expression on a qualified, limited, or otherwise restricted basis. Hence we must assume that any such totality function will be unconditioned (in potential). And it would also appear that the unconditioned would also be unlimited, at least from a qualitative standpoint, though we are not so sure regarding quantitative relationships.
106:6.5 (1168.4) Om dette, er vi imidlertid sikker: Selvom den eksistentielle Paradistreenighed er uendelig, og mens den erfaringsmæssige Ultimative Treenighed er subfinit, er den Absolutte Treenighed ikke så let at klassificere. Selvom den er erfaringsbaseret i sin oprindelse og struktur, rører den helt sikkert ved potentialitet af de eksistentielle Absolutter.		106:6.5 (1168.4) Of this, however, we are certain: While the existential Paradise Trinity is infinite, and while the experiential Trinity Ultimate is subinfinite, the Trinity Absolute is not so easy to classify. Though experiential in genesis and constitution, it definitely impinges upon the existential Absolutes of potentiality.
106:6.6 (1168.5) Selv om det næppe er til nogen nytte for det menneskelige sind til at forsøge at forstå sådanne fjerntliggende og overmenneskelige begreber, vil vi gerne foreslå, at I tænker på den Absolutte Treenigheds evigheds handling som kulminerende i en slags erfarings erkendelse af Absolutter af potentialitet. Dette synes at være en rimelig konklusion med hensyn til det Universelle Absolutte, hvis ikke det Egenskabsløse Absolutte; i det mindste ved vi, at det Universelle Absolutte ikke kun er statisk og potential, men også associativ i den betydning dette ord har, når det gælder den totale Guddom. Med hensyn til de tænkelige guddommeligheds- og personligheds værdier, forudsætter disse antaget begivenheder, at Guddomsabsoluttet personaliseres og fremkomsten af disse overpersonlige værdier og ultrapersonlige betydninger, der indgår i Gud den Absolutte - den tredje og sidste af de erfaringsmæssige Guddommes - personligheds fuldkommengørelse.		106:6.6 (1168.5) While it is hardly profitable for the human mind to seek to grasp such faraway and superhuman concepts, we would suggest that the eternity action of the Trinity Absolute may be thought of as culminating in some kind of experientialization of the Absolutes of potentiality. This would appear to be a reasonable conclusion with respect to the Universal Absolute, if not the Unqualified Absolute; at least we know that the Universal Absolute is not only static and potential but also associative in the total Deity sense of those words. But in regard to the conceivable values of divinity and personality, these conjectured happenings imply the personalization of the Deity Absolute and the appearance of those superpersonal values and those ultrapersonal meanings inherent in the personality completion of God the Absolute—the third and last of the experiential Deities.
7. Skæbnens endelighed ^top		7. Finality of Destiny ^top
106:7.1 (1168.6) En del af vanskelighederne ved at danne sig begreber om integrationen af den uendelige virkelighed er forbundet med det faktum, at alle sådanne idéer omfatter noget af endeligheden i den universelle udvikling, en slags erfaringsmæssig erkendelse af alt det, der nogensinde kunne være. Det er utænkeligt, at kvantitativ uendelighed nogensinde kan være helt realiseret i endelighed. Altid må der være uudforskede muligheder i de tre potentielle Absolutter som ingen mængde af erfaringsmæssig udvikling nogensinde kunne udtømme. Selve evigheden, selvom absolut, er ikke mere end absolut.		106:7.1 (1168.6) Some of the difficulties in forming concepts of infinite reality integration are inherent in the fact that all such ideas embrace something of the finality of universal development, some kind of an experiential realization of all that could ever be. And it is inconceivable that quantitative infinity could ever be completely realized in finality. Always there must remain unexplored possibilities in the three potential Absolutes which no quantity of experiential development could ever exhaust. Eternity itself, though absolute, is not more than absolute.
106:7.2 (1169.1) Selv et forsøgsvis begreb om en endelige integration er uadskillelig fra resultaterne af den egenskabsløse evighed og er derfor stort set umuligt at realisere i enhver tænkelig kommende tid.		106:7.2 (1169.1) Even a tentative concept of final integration is inseparable from the fruitions of unqualified eternity and is, therefore, practically nonrealizable at any conceivable future time.
106:7.3 (1169.2) Skæbnens mål er etableret gennem Guddommenes viljesbestemte handling, som danner Paradistreenigheden; skæbnen er etableret i den enorme mængde af de tre store potentialer, hvis absoluthed omfatter mulighederne for al fremtidig udvikling; skæbnen er formentlig fuldbyrdet ved en handling som udgår fra Fuldbyrderen af Universskæbnen, og denne handling er sandsynligvis relateret til den Højeste og den Ultimative i den Absolutte Treenighed. Enhver erfaringsbaseret skæbne kan i det mindste delvis forstås af erfarende skabte væsener; men en skæbne, der indvirker på de uendelige eksistentialer er næppe forståelig. Den endelige skæbne er en eksistentiel-erfaringsmæssig opnåelse som synes at involvere Guddomsabsoluttet. Men Guddomsabsoluttet står i kraft af det Universelle Absolutte i evighedsforhold til det Egenskabsløse Absolutte. Disse tre Absolutter, som er erfaringsbaseret i deres muligheder, er faktisk eksistentielle og mere end det, ubegrænset, tidløse, rumløse, grænseløse og umålbare - virkelig uendelig.		106:7.3 (1169.2) Destiny is established by the volitional act of the Deities who constitute the Paradise Trinity; destiny is established in the vastness of the three great potentials whose absoluteness encompasses the possibilities of all future development; destiny is probably consummated by the act of the Consummator of Universe Destiny, and this act is probably involved with the Supreme and the Ultimate in the Trinity Absolute. Any experiential destiny can be at least partially comprehended by experiencing creatures; but a destiny which impinges on infinite existentials is hardly comprehensible. Finality destiny is an existential-experiential attainment which appears to involve the Deity Absolute. But the Deity Absolute stands in eternity relationship with the Unqualified Absolute by virtue of the Universal Absolute. And these three Absolutes, experiential in possibility, are actually existential and more, being limitless, timeless, spaceless, boundless, and measureless—truly infinite.
106:7.4 (1169.3) Det usandsynlige i at målet opnås vil ikke forhindre en filosofisk teoretisering om sådanne hypotetiske skæbner. Guddomsabsolutets aktualisering som en opnåelig absolut Gud kan være praktisk umuligt at realisere; ikke desto mindre, forbliver en sådan realisering af endelighed en teoretisk mulighed. Det Egenskabsløse Absoluttets Involvering i en ufattelige uendelig kosmos kan være umådeligt fjernt i den endeløse evigheds fremtid, men en sådan hypotese er ikke desto mindre gyldig. Dødelige, morontianer, ånder, finalitere, transcendentaler og andre, tillige med universerne selv og alle andre faser af virkeligheden, har helt sikkert en potentielt endelig skæbne, der er absolut i værdi; men vi tvivler på, at noget væsen eller univers nogensinde helt vil opnå alle aspekter af en sådan skæbne.		106:7.4 (1169.3) The improbability of goal attainment does not, however, prevent philosophical theorizing about such hypothetical destinies. The actualization of the Deity Absolute as an attainable absolute God may be practically impossible of realization; nevertheless, such a finality fruition remains a theoretical possibility. The involvement of the Unqualified Absolute in some inconceivable cosmos-infinite may be measurelessly remote in the futurity of endless eternity, but such a hypothesis is nonetheless valid. Mortals, morontians, spirits, finaliters, Transcendentalers, and others, together with the universes themselves and all other phases of reality, certainly do have a potentially final destiny that is absolute in value; but we doubt that any being or universe will ever completely attain all of the aspects of such a destiny.
106:7.5 (1169.4) Ligegyldigt, hvor meget du kan vokse i forståelse af Faderen, vil dit sind altid blive forbløffet over den uåbenbarede uendelighed af Faderen-JEG ER, den uudforskede enorme mængde af hvilket altid vil forblive uudgrundeligt og uforståelig under alle evighedens cyklusser. Ligegyldigt hvor meget af Gud, du kan opnå, vil der altid være meget mere af ham, hvis eksistens du ikke engang anede. Vi mener, at det er lige så sandt på transcendentale niveauer, som det er i områder af den finite eksistens. Søgen efter Gud er uendelig!		106:7.5 (1169.4) No matter how much you may grow in Father comprehension, your mind will always be staggered by the unrevealed infinity of the Father-I AM, the unexplored vastness of which will always remain unfathomable and incomprehensible throughout all the cycles of eternity. No matter how much of God you may attain, there will always remain much more of him, the existence of which you will not even suspect. And we believe that this is just as true on transcendental levels as it is in the domains of finite existence. The quest for God is endless!
106:7.6 (1169.5) En sådan manglende evne til at opnå Gud i en endelig forstand bør på ingen måde afskrække universets skabninger; ja, du kan helt sikkert opnå den Syvfoldiges, den Højestes, og den Ultimatives guddomsniveauer, hvilket betyder for dig, hvad den uendelige realisering af Gud Fader betyder for den Evige Søn og Samforeneren i deres evighedseksistens absolutte status. Guds uendelighed bør på ingen måde genere de skabte væsener men bør være den højeste sikkerhed for, at alle opstigende personligheder i hele den endeløse fremtid vil have sådanne muligheder foran sig for udvikling af personligheden og forening med Guddommen, som selv evigheden hverken kan udtømme eller annullere.		106:7.6 (1169.5) Such inability to attain God in a final sense should in no manner discourage universe creatures; indeed, you can and do attain Deity levels of the Sevenfold, the Supreme, and the Ultimate, which mean to you what the infinite realization of God the Father means to the Eternal Son and to the Conjoint Actor in their absolute status of eternity existence. Far from harassing the creature, the infinity of God should be the supreme assurance that throughout all endless futurity an ascending personality will have before him the possibilities of personality development and Deity association which even eternity will neither exhaust nor terminate.
106:7.7 (1169.6) For de begrænsede skabninger af storuniverset synes begrebet om mesteruniverset at være så godt som uendelig, men uden tvivl ser mesteruniversets absonitte arkitekter hvordan det relaterer til fremtiden og de uanede udviklingstrin inden for den uendelige JEG ER. Selv rummet i sig selv er kun en ultimativ tilstand, en betingelse af begrænsning inden for den relative absoluthed af mellemrummets stille zoner.		106:7.7 (1169.6) To finite creatures of the grand universe the concept of the master universe seems to be well-nigh infinite, but doubtless the absonite architects thereof perceive its relatedness to future and unimagined developments within the unending I AM. Even space itself is but an ultimate condition, a condition of qualification within the relative absoluteness of the quiet zones of midspace.
106:7.8 (1170.1) I den ufattelige fjerne fremtidens evighedsøjeblik, hvor hele mesteruniverset endelige er færdiggjort, vil vi alle uden tvivl se tilbage på hele dets historie som kun en begyndelse, blot som en skabelsen af visse begrænsede og transcendentale grundlag for endnu en større og mere betagende metamorfose i en ukendt uendelighed. Ved et sådan fremtidig evighedsøjeblik vil mesteruniverset stadig virke ungdommeligt; ja, det vil altid være ungt med tanke på de ubegrænsede muligheder for en evighed der aldrig ophører.		106:7.8 (1170.1) At the inconceivably distant future eternity moment of the final completion of the entire master universe, no doubt we will all look back upon its entire history as only the beginning, simply the creation of certain finite and transcendental foundations for even greater and more enthralling metamorphoses in uncharted infinity. At such a future eternity moment the master universe will still seem youthful; indeed, it will be always young in the face of the limitless possibilities of never-ending eternity.
106:7.9 (1170.2) Usandsynligheden i en uendelig skæbne opnåelse forhindre ikke på nogen måde en filosofering af idéerne om en sådan skæbne, og vi tøver ikke med at sige, at hvis de tre absolutte potentialer nogensinde kunne blive helt aktualiseret, ville det være muligt at forestille sig den endelige integration af den samlede virkelighed. Denne udviklingsmæssige erkendelse er baseret på den færdige aktualisering af det Egenskabsløse Absolut, det Universelle Absolut og Guddomsabsolutet, de tre muligheder, hvis forening udgør latenstiden af JEG ER, de suspenderede virkeligheder af evigheden, de slumrende muligheder i al fremtid, og meget mere.		106:7.9 (1170.2) The improbability of infinite destiny attainment does not in the least prevent the entertainment of ideas about such destiny, and we do not hesitate to say that, if the three absolute potentials could ever become completely actualized, it would be possible to conceive of the final integration of total reality. This developmental realization is predicated on the completed actualization of the Unqualified, Universal, and Deity Absolutes, the three potentialities whose union constitutes the latency of the I AM, the suspended realities of eternity, the abeyant possibilities of all futurity, and more.
106:7.10 (1170.3) Sådanne eventualiteter er så at sige mildest talt temmelig fjerne; ikke desto mindre tror vi, at vi i de tre Treenigheders mekanismer, personligheder, og sammenslutninger kan registrerer den teoretiske mulighed for genforeningen af de syv absolutte faser af Fader-JEG ER. Dette bringer os ansigt til ansigt med begrebet den trefoldige Treenighed, omfattende Paradistreenigheden af eksistentiel status og de to efterfølgende fremtrædende Treenigheder af erfaringsbaseret art og oprindelse.		106:7.10 (1170.3) Such eventualities are rather remote to say the least; nevertheless, in the mechanisms, personalities, and associations of the three Trinities we believe we detect the theoretical possibility of the reuniting of the seven absolute phases of the Father-I AM. And this brings us face to face with the concept of the threefold Trinity encompassing the Paradise Trinity of existential status and the two subsequently appearing Trinities of experiential nature and origin.
8. Treenighedernes treenighed ^top		8. The Trinity of Trinities ^top
106:8.1 (1170.4) Det er svært at skildre for det menneskelige sind et billede af arten af Treenigheden af Treenigheder; det er den faktiske opsummering af samtlige erfaringsmæssige uendelighed som sådan er manifesteret i en teoretisk uendelighed af evigheds erkendelse. I Treenigheden af Treenigheder opnår den erfaringsmæssige uendelige identifikation med den eksistentielle uendelige, og begge er som en i den præ-erfaringsmæssige, præ-eksistentielle JEG ER. Treenigheden af Treenigheder er det sidste udtryk for alt det, der er indeholdt i de femten trefoldigheder og deres tilhørende trioder. Det er svært for relative væsener at forstå finaliteter, uanset om de er eksistentielle eller erfaringsmæssige; derfor må de altid præsenteres som relativiteter.		106:8.1 (1170.4) The nature of the Trinity of Trinities is difficult to portray to the human mind; it is the actual summation of the entirety of experiential infinity as such is manifested in a theoretical infinity of eternity realization. In the Trinity of Trinities the experiential infinite attains to identity with the existential infinite, and both are as one in the pre-experiential, pre-existential I AM. The Trinity of Trinities is the final expression of all that is implied in the fifteen triunities and associated triodities. Finalities are difficult for relative beings to comprehend, be they existential or experiential; therefore must they always be presented as relativities.
106:8.2 (1170.5) Treenigheden af Treenigheder eksisterer i flere faser. Den indeholder muligheder, sandsynligheder og uundgåeligheder, der får fantasien til at vakle hos væsener langt over det menneskelige plan. Det har konsekvenser, som de himmelske filosoffer formentlig ikke engang kan gætte sig til, for dens konsekvenser er i trefoldighederne, og trefoldighederne er, i sidste ende, uudgrundelig.		106:8.2 (1170.5) The Trinity of Trinities exists in several phases. It contains possibilities, probabilities, and inevitabilities that stagger the imaginations of beings far above the human level. It has implications that are probably unsuspected by the celestial philosophers, for its implications are in the triunities, and the triunities are, in the last analysis, unfathomable.
106:8.3 (1170.6) Der er en række måder, hvorpå Treenigheden af Treenigheder kan portrætteres. Vi vælger at præsentere følgende synspunkt, som omfatter tre niveauer		106:8.3 (1170.6) There are a number of ways in which the Trinity of Trinities can be portrayed. We elect to present the three-level concept, which is as follows:
106:8.4 (1170.7) 1. De tre Treenigheders niveau.		106:8.4 (1170.7) 1. The level of the three Trinities.
106:8.5 (1170.8) 2. Erfaringsmæssigt Guddoms niveau		106:8.5 (1170.8) 2. The level of experiential Deity.
106:8.6 (1170.9) 3. Niveauet for JEG ER.		106:8.6 (1170.9) 3. The level of the I AM.
106:8.7 (1170.10) Disse er niveauer af stigende forening. Faktisk er Treenigheden af Treenigheder det første niveau, mens det anden og tredje niveau er afledte foreninger af det første.		106:8.7 (1170.10) These are levels of increasing unification. Actually the Trinity of Trinities is the first level, while the second and third levels are unification-derivatives of the first.
106:8.8 (1171.1) DET FØRSTE NIVEAU: På denne oprindelige foreningsniveau menes det, at de tre Treenigheder fungerer som perfekt synkroniseret, selvom særskilt, grupperinger af Guddommens personligheder.		106:8.8 (1171.1) THE FIRST LEVEL: On this initial level of association it is believed that the three Trinities function as perfectly synchronized, though distinct, groupings of Deity personalities.
106:8.9 (1171.2) 1. Paradistreenigheden, sammenslutningen af de tre Paradisguddomme - Faderen, Sønnen og Ånden. Det bør erindres, at Paradistreenigheden indebærer en trefoldig funktion - en absolut funktion, en transcendental funktion (Ultimativitetens Treenighed), og en endelig funktion (Højestehedens Treenighed). Paradistreenigheden er enhver og alle disse til enhver og alle tider.		106:8.9 (1171.2) 1. The Paradise Trinity, the association of the three Paradise Deities—Father, Son, and Spirit. It should be remembered that the Paradise Trinity implies a threefold function—an absolute function, a transcendental function (Trinity of Ultimacy), and a finite function (Trinity of Supremacy). The Paradise Trinity is any and all of these at any and all times.
106:8.10 (1171.3) 2. Den Ultimative Treenighed. Dette er guddomssammenslutningen mellem de Højeste Skabere, Gud den Højeste og Mesteruniversets Arkitekter. Selv om dette er en fyldestgørende præsentation af guddommelighedsaspektet af denne Treenighed, skal det bemærkes, at der er andre faser i denne Treenighed, som dog ser ud til at være helt koordinerende med de guddommelige aspekter.		106:8.10 (1171.3) 2. The Ultimate Trinity. This is the deity association of the Supreme Creators, God the Supreme, and the Architects of the Master Universe. While this is an adequate presentation of the divinity aspects of this Trinity, it should be recorded that there are other phases of this Trinity, which, however, appear to be perfectly co-ordinating with the divinity aspects.
106:8.11 (1171.4) 3. Den Absolutte Treenighed. Dette er sammenslutningen af Gud den Højeste, Gud den Ultimative, og Fuldbyrderen af Universets skæbne i forhold til alle guddommelige værdier. Visse andre faser af denne trefoldige gruppering har at gøre med andre end guddommeligheds værdier i det ekspanderende kosmos. Disse gennemgår imidlertid forening med guddommelighedsfaserne ligesom styrke- og personlighedsaspekterne af erfaringsmæssige Guddomme nu gennemgår erfaringsmæssig syntese.		106:8.11 (1171.4) 3. The Absolute Trinity. This is the grouping of God the Supreme, God the Ultimate, and the Consummator of Universe Destiny in regard to all divinity values. Certain other phases of this triune grouping have to do with other-than-divinity values in the expanding cosmos. But these are unifying with the divinity phases just as the power and the personality aspects of the experiential Deities are now in process of experiential synthesis.
106:8.12 (1171.5) Foreningen af disse tre Treenigheder i Treenigheden af Treenigheder skaber betingelserne for en eventuel ubegrænset integration af virkeligheden. Denne gruppering indeholder årsager, mellemetaper, og finaler; initiativtagere, udviklere og fuldførere; begyndelser, eksistenser og skæbner. Partnerskabet Fader-Søn er blevet til Sønnen-Ånden og derefter Ånden-den Højeste og videre til den Højeste-Ultimative og den Ultimative-Absolutte, endda til den Absolutte og Uendelige Fader - virkelighedscyklussens færdiggørelse. Ligeledes i andre faser som ikke umiddelbart anvender guddommelighed og personlighed, selv realiserer den Første Store Kilde og Center grænseløsheden af virkeligheden omkring evighedens cirkel, fra absoluthed af selv-eksistens gennem uendelighed af selv-åbenbaring, til endelighed af selvrealisering - fra det eksistentielles absolut til den erfaringsmæssige endelighed.		106:8.12 (1171.5) The association of these three Trinities in the Trinity of Trinities provides for a possible unlimited integration of reality. This grouping contains causes, intermediates, and finals; inceptors, realizers, and consummators; beginnings, existences, and destinies. The Father-Son partnership has become Son-Spirit and then Spirit-Supreme and on to Supreme-Ultimate and Ultimate-Absolute, even to Absolute and Father-Infinite—the completion of the cycle of reality. Likewise, in other phases not so immediately concerned with divinity and personality, does the First Great Source and Center self-realize the limitlessness of reality around the circle of eternity, from the absoluteness of self-existence, through the endlessness of self-revelation, to the finality of self-realization—from the absolute of existentials to the finality of experientials.
106:8.13 (1171.6) DET ANDET NIVEAU: Koordineringen af de tre Treenigheder indebærer uundgåeligt associative forening af de erfaringsmæssige Guddomme, der er genetisk forbundet med disse Treenigheder. Karakteren af dette andet niveau er nogle gange præsenteret som:		106:8.13 (1171.6) THE SECOND LEVEL: The co-ordination of the three Trinities inevitably involves the associative union of the experiential Deities, who are genetically associated with these Trinities. The nature of this second level has been sometimes presented as:
106:8.14 (1171.7) 1. Den Højeste. Dette er guddomskonsekvensen af Paradistreenighedens enhed i erfaringsmæssig kontakt med Paradisguddommenes Skabersønner og Skabende Døtre. Den Højeste er guddomspersonifikationen af afslutningen af den første fase af den finite evolution.		106:8.14 (1171.7) 1. The Supreme. This is the deity consequence of the unity of the Paradise Trinity in experiential liaison with the Creator-Creative children of the Paradise Deities. The Supreme is the deity embodiment of the completion of the first stage of finite evolution.
106:8.15 (1171.8) 2. Den Ultimative. Dette er guddomskonsekvensen af den anden Treenigheds eventuerede enhed, den transcendentale og absonitte personificeringen af guddommelighed. Den Ultimative består af en på forskellig måde betragtet enhed af mange kvaliteter, og den menneskelige opfattelse heraf gør i det mindste klogt i at opfatte den Ultimatives faser som styrer overvågningen, som personligheden kan opleve og som forener spændingen, men der er mange andre uåbenbarede aspekter af eventuerede guddom. Selv om den Ultimative og den Højeste er sammenlignelige, er de ikke identiske, den ultimative er heller ikke kun en forstørrelse af den Højeste.		106:8.15 (1171.8) 2. The Ultimate. This is the deity consequence of the eventuated unity of the second Trinity, the transcendental and absonite personification of divinity. The Ultimate consists in a variably regarded unity of many qualities, and the human conception thereof would do well to include at least those phases of ultimacy which are control directing, personally experiencible, and tensionally unifying, but there are many other unrevealed aspects of the eventuated Deity. While the Ultimate and the Supreme are comparable, they are not identical, neither is the Ultimate merely an amplification of the Supreme.
106:8.16 (1172.1) 3. Den Absolutte. Der er mange teorier om arten af det tredje medlem af det andet niveau af Treenigheden af Treenigheder. Gud den Absolutte er utvivlsomt involveret i denne forening, som personlighedskonsekvens af den Absolutte Treenigheds endelige funktion, alligevel er Guddomsabsolutet en eksistentiel virkelighed af evigheds status.		106:8.16 (1172.1) 3. The Absolute. There are many theories held as to the character of the third member of the second level of the Trinity of Trinities. God the Absolute is undoubtedly involved in this association as the personality consequence of the final function of the Trinity Absolute, yet the Deity Absolute is an existential reality of eternity status.
106:8.17 (1172.2) Vanskeligheder vedrørende begrebsopfattelsen af dette tredje medlem er iboende i det faktum, at forudsætningen for sådan et medlemskab egentlig indebærer kun et Absolut. Teoretisk ville vi - hvis en sådan begivenhed kunne finde sted, være vidne til en erfaringsmæssig forening af de tre Absolutter som én. Vi har lært, at, der i uendeligheden og eksistentielt, kun er et Absolut. Selv om det er mindste klart, hvem dette tredje medlem kan være, er det ofte postuleret, at en sådan kan bestå af en eller anden form for ufatteligt samarbejde og kosmisk manifestation af Guddommen, den Universelle, og det Egenskabsløse absolut. Helt sikkert kan Treenigheden af Treenigheder næppe nå at fuldføre funktionen uden en fuld forening af de tre Absolutter, og de tre Absolutter kan næppe forenes uden en fuld realisering af alle uendelige potentialer.		106:8.17 (1172.2) The concept difficulty regarding this third member is inherent in the fact that the presupposition of such a membership really implies just one Absolute. Theoretically, if such an event could take place, we should witness the experiential unification of the three Absolutes as one. And we are taught that, in infinity and existentially, there is one Absolute. While it is least clear as to who this third member can be, it is often postulated that such may consist of the Deity, Universal, and Unqualified Absolutes in some form of unimagined liaison and cosmic manifestation. Certainly, the Trinity of Trinities could hardly attain to complete function short of the full unification of the three Absolutes, and the three Absolutes can hardly be unified short of the complete realization of all infinite potentials.
106:8.18 (1172.3) Det vil sandsynligvis udgøre en minimal forvrængning af sandheden, hvis det tredje medlem af Treenigheden af Treenigheder er tænkt som den Universelle Absolutte, forudsat at denne opfattelse ser den Universelle ikke kun som statisk og potential, men også som associativ. Men vi forstår stadig ikke forholdet til de skabende og evolutionelle aspekter af den totale Guddoms funktion.		106:8.18 (1172.3) It will probably represent a minimum distortion of truth if the third member of the Trinity of Trinities is conceived as the Universal Absolute, provided this conception envisions the Universal not only as static and potential but also as associative. But we still do not perceive the relationship to the creative and evolutional aspects of the function of total Deity.
106:8.19 (1172.4) Selvom det er vanskeligt at danne sig en udtømmende opfattelse af Treenigheden af Treenigheder, så er en begrænset opfattelse ikke så svær. Hvis det andet niveau af Treenigheden af Treenigheder er tænkt som væsentlige personlige, bliver det meget muligt at postulere foreningen af Gud den Højeste, Gud den Ultimative, og Gud den Absolutte som den personlige eftervirkning af foreningen mellem de personlige Treenigheder, der er forfædrene til disse erfaringsmæssige Guddomme. Vi vover den opfattelse, at disse tre erfaringsmæssige Guddomme helt sikkert vil forenes på det andet niveau som en direkte følge af den voksende ensartethed i deres forfædres og årsagsfremkaldende Treenigheder, der udgør det første niveau.		106:8.19 (1172.4) Though a completed concept of the Trinity of Trinities is difficult to form, a qualified concept is not so difficult. If the second level of the Trinity of Trinities is conceived as essentially personal, it becomes quite possible to postulate the union of God the Supreme, God the Ultimate, and God the Absolute as the personal repercussion of the union of the personal Trinities who are ancestral to these experiential Deities. We venture the opinion that these three experiential Deities will certainly unify on the second level as the direct consequence of the growing unity of their ancestral and causative Trinities who constitute the first level.
106:8.20 (1172.5) Det første niveau består af tre Treenigheder; det andet niveau eksisterer som en personlighedssammenslutning mellem erfaringsbaseret-udviklede, erfaringsbaseret-eventuerede og erfaringsbaseret-eksistentielle Guddomspersonligheder. Uafhængigt af eventuelle begrebsmæssige vanskeligheder med at forstå den fuldstændige Treenighed af Treenigheder, har den personlige sammenslutning af disse tre Guddomme på andet niveau manifesteret sig i vores univers tidsalder i fænomenet som guddommeliggørelse af Majeston, som blev aktualiseret på dette andet niveau af Guddomsabsolutet, der virker gennem den Ultimative og som reaktion på det Højeste Væsens første skabende mandat.		106:8.20 (1172.5) The first level consists of three Trinities; the second level exists as the personality association of experiential-evolved, experiential-eventuated, and experiential-existential Deity personalities. And regardless of any conceptual difficulty in understanding the complete Trinity of Trinities, the personal association of these three Deities on the second level has become manifest to our own universe age in the phenomenon of the deitization of Majeston, who was actualized on this second level by the Deity Absolute, acting through the Ultimate and in response to the initial creative mandate of the Supreme Being.
106:8.21 (1172.6) DET TREDJE NIVEAU: I en ubegrænset hypotese om det andet niveau af Treenighedernes Treenigheder findes korrelationen af alle faser af enhver form for virkelighed, der er, eller var, eller kunne være i uendelighedens totalitet. Det Højeste Væsen er ikke kun ånd, men også sind og styrke og erfaring. Den Ultimative er alt dette og meget mere, mens der i det forende begreb om Guddomsabsolutet, det Universelle og det Egenskabsløse absoluttets enhed, indgår den absolutte endelighed af al virkeligheds erkendelse.		106:8.21 (1172.6) THE THIRD LEVEL: In an unqualified hypothesis of the second level of the Trinity of Trinities, there is embraced the correlation of every phase of every kind of reality that is, or was, or could be in the entirety of infinity. The Supreme Being is not only spirit but also mind and power and experience. The Ultimate is all this and much more, while, in the conjoined concept of the oneness of the Deity, Universal, and Unqualified Absolutes, there is included the absolute finality of all reality realization.
106:8.22 (1172.7) I foreningen af den Højeste, den Ultimative, og den fuldstændige Absolutte, kan der opstå en funktionel samling af de uendelighedsaspekter, som oprindeligt var segmenteret af JEG ER, og som resulterede i fremkomsten af Uendelighedens Syv Absolutter. Selvom universets filosoffer anser en sådan sandsynlighed for at være meget fjern, stiller vi dog ofte dette spørgsmål: Hvis det andet niveau af Treenigheden af Treenigheder nogensinde kunne opnå treenighedsenhed, hvad ville der så indtræffe som en konsekvens af en sådan guddomsenhed? Vi ved det ikke, men vi er overbeviste om, at det ville føre direkte til realiseringen af JEG ER som erfaringsmæssigt opnåelig. Set ud fra personlige væseners synspunkt kunne det betyde, at den ukendte JEG ER var blevet muligt at opleve som Faderen-den Uendelige. Hvad disse absolutte skæbner kunne tænkes at betyde fra et upersonlig synspunkt er en anden sag og en som kun evigheden eventuelt kunne afklare. Når vi ser disse fjerntliggende eventualiteter som personlige væsener, udleder vi, at den endelige skæbne af alle personligheder er den sidste forståelse af den Universelle Fader af disse selvsamme personligheder.		106:8.22 (1172.7) In the union of the Supreme, Ultimate, and the complete Absolute, there could occur the functional reassembly of those aspects of infinity which were originally segmentalized by the I AM, and which resulted in the appearance of the Seven Absolutes of Infinity. Though the universe philosophers deem this to be a most remote probability, still, we often ask this question: If the second level of the Trinity of Trinities could ever achieve trinity unity, what then would transpire as a consequence of such deity unity? We do not know, but we are confident that it would lead directly to the realization of the I AM as an experiential attainable. From the standpoint of personal beings it could mean that the unknowable I AM had become experiencible as the Father-Infinite. What these absolute destinies might mean from a nonpersonal standpoint is another matter and one which only eternity could possibly clarify. But as we view these remote eventualities as personal creatures, we deduce that the final destiny of all personalities is the final knowing of the Universal Father of these selfsame personalities.
106:8.23 (1173.1) Som vi filosofisk forestiller os JEG ER i den tidligere evighed, er han alene, der er ingen udover ham. Ser vi frem til fremtidens evighed, kan vi ikke se andet end at JEG ER umuligt kunne ændre sig som en eksistentiel, men vi er tilbøjelige til at forudsige en stor oplevelsesmæssig forskel. En sådan opfattelse af JEG ER indebærer fuld selvrealisering - det inkluderer den ubegrænsede galakse af personligheder, som er blevet viljesbestemte deltagere i selv-åbenbaring af JEG ER, og som i evighed vil forblive som absolutte viljesbestemte dele af uendelighedens totalitet, endelige sønner til den absolutte Fader.		106:8.23 (1173.1) As we philosophically conceive of the I AM in past eternity, he is alone, there is none beside him. Looking forward into future eternity, we do not see that the I AM could possibly change as an existential, but we are inclined to forecast a vast experiential difference. Such a concept of the I AM implies full self-realization—it embraces that limitless galaxy of personalities who have become volitional participants in the self-revelation of the I AM, and who will remain eternally as absolute volitional parts of the totality of infinity, final sons of the absolute Father.
9. Eksistentiel uendelig forening ^top		9. Existential Infinite Unification ^top
106:9.1 (1173.2) I begrebet Treenighedernes Treenighed postulerer vi den mulige erfaringsmæssige forening af grænseløs virkelighed, og nogle gange teoretisere vi, at alt dette kan ske i en total langt fjerntliggende evighed. Alligevel er der ikke desto mindre en faktisk og aktuel forening af uendelighed i denne nuværende tidsalder ligesom i alle tidligere og fremtidige univers tidsaldre; denne forening er eksistentiel i Paradistreenigheden. Uendelighedens forening som en erfaringsmæssig virkelighed er ufattelig fjern, men en ubegrænset enhed af uendelighed dominerer lige nu nuet af universets eksistens og forener alle forskelle i al virkelighed med en eksistentiel majestæt, der er absolut.		106:9.1 (1173.2) In the concept of the Trinity of Trinities we postulate the possible experiential unification of limitless reality, and we sometimes theorize that all this may happen in the utter remoteness of far-distant eternity. But there is nonetheless an actual and present unification of infinity in this very age as in all past and future universe ages; such unification is existential in the Paradise Trinity. Infinity unification as an experiential reality is unthinkably remote, but an unqualified unity of infinity now dominates the present moment of universe existence and unites the divergencies of all reality with an existential majesty that is absolute.
106:9.2 (1173.3) Når begrænsede væsener forsøger at forestille sig den uendelig forening på endelighedsniveauer af fuldbyrdet evighed, er de ansigt til ansigt med intellektuelle iboende begrænsninger i deres begrænsede eksistens. Tid, rum og erfaring udgør hindringer for de skabte væseners forståelse; og alligevel, uden tid, i mangel af rummet, og i mangel af erfaring, kunne ingen skabning opnå selv en begrænset forståelse af universets virkelighed. Uden en følelse af tid, ville det ikke være muligt for noget evolutionær væsen, at opfatte relationer i tidsmæssige sekvenser. Uden rum opfattelse kunne ingen skabning forstå relationers samtidighed. Uden erfaring kunne ingen evolutionær skabning selv eksisterer; kun Uendelighedens syv Absolutter transcenderer virkelig erfaring, og selv disse kan være erfaringsbaseret i visse faser.		106:9.2 (1173.3) When finite creatures attempt to conceive of infinite unification on the finality levels of consummated eternity, they are face to face with intellect limitations inherent in their finite existences. Time, space, and experience constitute barriers to creature concept; and yet, without time, apart from space, and except for experience, no creature could achieve even a limited comprehension of universe reality. Without time sensitivity, no evolutionary creature could possibly perceive the relations of sequence. Without space perception, no creature could fathom the relations of simultaneity. Without experience, no evolutionary creature could even exist; only the Seven Absolutes of Infinity really transcend experience, and even these may be experiential in certain phases.
106:9.3 (1173.4) Tid, rum, og erfaring er menneskets største støtte til en relativ opfattelse af virkeligheden og alligevel dets mest formidable forhindringer for en fuldstændig virkelighedsopfattelse. Dødelige og mange andre univers væsner finder det nødvendigt at tænke sig potentialer som værende aktualiseret i rummet og udviklende sig til modenhed i tid, men hele denne proces er et tid-rum fænomen, som rent faktisk ikke finder sted på Paradis og i evigheden. På det absolutte niveau er der hverken tid eller rum; alle potentialer kan der opfattes som faktiske realiteter.		106:9.3 (1173.4) Time, space, and experience are man’s greatest aids to relative reality perception and yet his most formidable obstacles to complete reality perception. Mortals and many other universe creatures find it necessary to think of potentials as being actualized in space and evolving to fruition in time, but this entire process is a time-space phenomenon which does not actually take place on Paradise and in eternity. On the absolute level there is neither time nor space; all potentials may be there perceived as actuals.
106:9.4 (1173.5) Opfattelsen om foreningen af al virkelighed, det være sig i denne eller nogen anden univers tidsalder, er dybest set dobbelt: eksistentiel og erfaringsmæssig. En sådan enhed er i færd med erfaringsbaseret realisering i Treenigheden af Treenigheder, men graden af den tilsyneladende aktualisering af denne trefoldige Treenighed er direkte proportional med forsvinden af virkelighedens begrænsninger og ufuldkommenheder i kosmos. Virkelighedens totale integration er dog ubegrænset, evigt og eksistentielt til stede i Paradistreenigheden, inden for hvilken, den uendeligt virkelighed i selve dette univers øjeblik er absolut forenet.		106:9.4 (1173.5) The concept of the unification of all reality, be it in this or any other universe age, is basically twofold: existential and experiential. Such a unity is in process of experiential realization in the Trinity of Trinities, but the degree of the apparent actualization of this threefold Trinity is directly proportional to the disappearance of the qualifications and imperfections of reality in the cosmos. But total integration of reality is unqualifiedly and eternally and existentially present in the Paradise Trinity, within which, at this very universe moment, infinite reality is absolutely unified.
106:9.5 (1174.1) Paradokset som skabes af erfaringsmæssige og eksistentielle synspunkter er uundgåelig og er baseret dels på den kendsgerning, at Paradistreenigheden og Treenigheden af Treenigheder hver repræsenterer et evighedsforhold, som dødelige kun kan opfatte som en relativitet af tid og rum. Den menneskelige opfattelse om den gradvise erfaringsmæssige aktualisering af Treenigheden af Treenigheder - tidens synspunkt - skal suppleres med tillægspostulatet, at dette allerede er en faktuel virkelighed - evighedens synspunkt. Men hvordan kan disse to synspunkter forenes? I forhold til de finite dødelige foreslår vi, at de accepterer den sandhed, at Paradistreenigheden er den eksistentielle forening af uendeligheden, og at den manglende evne til at opdage den faktiske tilstedeværelse og afsluttede manifestation af den erfaringsmæssige Treenighedernes Treenighed til dels er på grund af gensidig forvrængning som følge af:		106:9.5 (1174.1) The paradox created by the experiential and the existential viewpoints is inevitable and is predicated in part on the fact that the Paradise Trinity and the Trinity of Trinities are each an eternity relationship which mortals can only perceive as a time-space relativity. The human concept of the gradual experiential actualization of the Trinity of Trinities—the time viewpoint—must be supplemented by the additional postulate that this is already a factualization—the eternity viewpoint. But how can these two viewpoints be reconciled? To finite mortals we suggest the acceptance of the truth that the Paradise Trinity is the existential unification of infinity, and that the inability to detect the actual presence and completed manifestation of the experiential Trinity of Trinities is in part due to reciprocal distortion because of:
106:9.6 (1174.2) 1. Menneskets begrænsede synspunkt, den manglende evne til at forstå begrebet ubegrænsede evighed.		106:9.6 (1174.2) 1. The limited human viewpoint, the inability to grasp the concept of unqualified eternity.
106:9.7 (1174.3) 2. Menneskets ufuldkomne status, afstanden fra det absolutte niveau af erfaringsmæssige realiteter.		106:9.7 (1174.3) 2. The imperfect human status, the remoteness from the absolute level of experientials.
106:9.8 (1174.4) 3. Formålet med den menneskelige eksistens, det faktum, at mennesket er designet til at udvikle sig gennem erfaringsprocedure, og derfor i sin natur og opbygning må være afhængig af erfaring. Kun en absolut kan være både eksistentiel og erfaringsmæssige.		106:9.8 (1174.4) 3. The purpose of human existence, the fact that mankind is designed to evolve by the technique of experience and, therefore, must be inherently and constitutively dependent on experience. Only an Absolute can be both existential and experiential.
106:9.9 (1174.5) Den Universelle Fader i Paradistreenigheden er JEG ER i Treenighedernes Treenighed, og den manglende evne til at opleve Faderen som uendelig skyldes finite begrænsninger. Opfattelsen om den eksistentielle, alene, præ-Treenige og uopnåelige JEG ER, og postulatet om den erfaringsbaserede post-Treenighedernes Treenighed og opnåelige JEG ER er én og samme hypotese; ingen egentlig ændring har fundet sted i det uendelige; al tilsyneladende udvikling skyldes øgede kapacitet til at modtage og påskønne virkeligheden i kosmos.		106:9.9 (1174.5) The Universal Father in the Paradise Trinity is the I AM of the Trinity of Trinities, and the failure to experience the Father as infinite is due to finite limitations. The concept of the existential, solitary, pre-Trinity nonattainable I AM and the postulate of the experiential post-Trinity of Trinities and attainable I AM are one and the same hypothesis; no actual change has taken place in the Infinite; all apparent developments are due to increased capacities for reality reception and cosmic appreciation.
106:9.10 (1174.6) JEG ER, må i sidste ende, eksistere, før alle eksistentielle og efter alle erfaringsbaseret realiteter. Selv om disse idéer ikke kan tydeliggøre evighedens og uendelighedens paradokser i det menneskelige sind, bør de i det mindste stimulere sådanne finite intellekt til på ny at give sig i kast med disse uendelige problemer, problemer som vil fortsætte med at vække din nysgerrighed på Salvington og senere som finaliter og videre i den uendelige fremtid for din evige karriere i de vidtstrakte universer.		106:9.10 (1174.6) The I AM, in the final analysis, must exist before all existentials and after all experientials. While these ideas may not clarify the paradoxes of eternity and infinity in the human mind, they should at least stimulate such finite intellects to grapple anew with these never-ending problems, problems which will continue to intrigue you on Salvington and later as finaliters and on throughout the unending future of your eternal careers in the wide-spreading universes.
106:9.11 (1174.7) Før eller senere begynder alle personer i universet at indse, at den endelige søgen efter evighed er den endeløse udforskning af uendeligheden, den uendelige opdagelsesrejse ind i den Første Kildes og Centers absoluthed. Før eller senere bliver vi alle bevidste om, at alle de skabte væseners vækst er proportional til identifikationen med Faderen. Vi begynder at forstå, at et liv i overensstemmelse med Guds vilje er det evige pas til de endeløse muligheder for uendeligheden selv. Dødelige vil engang indse, at succes i søgen efter den Uendelige er direkte proportional med opnåelse af lighed med Faderen, og at Faderens realiteter i denne universtidsalder er åbenbaret i guddommelighedens kvaliteter. Disse guddommelighedens kvaliteter er personligt tilegnet universets skabninger i oplevelsen af at leve guddommeligt, og leve guddommeligt betyder faktisk at leve Guds vilje.		106:9.11 (1174.7) Sooner or later all universe personalities begin to realize that the final quest of eternity is the endless exploration of infinity, the never-ending voyage of discovery into the absoluteness of the First Source and Center. Sooner or later we all become aware that all creature growth is proportional to Father identification. We arrive at the understanding that living the will of God is the eternal passport to the endless possibility of infinity itself. Mortals will sometime realize that success in the quest of the Infinite is directly proportional to the achievement of Fatherlikeness, and that in this universe age the realities of the Father are revealed within the qualities of divinity. And these qualities of divinity are personally appropriated by universe creatures in the experience of living divinely, and to live divinely means actually to live the will of God.
106:9.12 (1175.1) Til materielle evolutionære, finite skabninger, fører et liv baseret på at leve i henhold til Faderens vilje direkte til opnåelse af åndens overherredømme i personlighedens arena og bringer sådanne væsner et skridt nærmere forståelsen af Faderen-den Uendelige. Et sådan liv i Faderen er ét, der bygget på sandhed, følsom over for skønhed, og domineret af godhed. En sådan person som kender Gud, er indadtil oplyst af tilbedelse og udadtil helliget den helhjertede tjeneste af det universelle broderskab af alle personligheder, en tjenende omsorg, som er fyldt med barmhjertighed og motiveret af kærlighed, mens alle disse livets kvaliteter er forenet i udviklende personlighed på stadige opstigende niveauer af kosmisk visdom, selvrealisering, Gud-søgende, og tilbedelse af Fader.		106:9.12 (1175.1) To material, evolutionary, finite creatures, a life predicated on the living of the Father’s will leads directly to the attainment of spirit supremacy in the personality arena and brings such creatures one step nearer the comprehension of the Father-Infinite. Such a Father life is one predicated on truth, sensitive to beauty, and dominated by goodness. Such a God-knowing person is inwardly illuminated by worship and outwardly devoted to the wholehearted service of the universal brotherhood of all personalities, a service ministry which is filled with mercy and motivated by love, while all these life qualities are unified in the evolving personality on ever-ascending levels of cosmic wisdom, self-realization, God-finding, and Father worship.
106:9.13 (1175.2) [Fremført af en Melkisedek i Nebadon.]		106:9.13 (1175.2) [Presented by a Melchizedek of Nebadon.]