Kapitel 106		Paper 106
Universets Niveauer Af Virkelighed		Universe Levels of Reality
106:0.1 (1162.1) DET ER ikke nok, at den opstigende dødelige ved noget om guddommens forhold til den kosmiske virkeligheds tilblivelse og manifestationer; han bør også forstå noget om de forhold, der eksisterer mellem ham selv og de mange niveauer af eksistentielle og erfaringsmæssige virkeligheder, af potentielle og faktiske virkeligheder. Menneskets jordiske orientering, dets kosmiske indsigt og dets åndelige orientering bliver alle styrket af en bedre forståelse af universets realiteter og deres teknikker til indbyrdes forbindelse, integration og forening.		106:0.1 (1162.1) IT IS not enough that the ascending mortal should know something of the relations of Deity to the genesis and manifestations of cosmic reality; he should also comprehend something of the relationships existing between himself and the numerous levels of existential and experiential realities, of potential and actual realities. Man’s terrestrial orientation, his cosmic insight, and his spiritual directionization are all enhanced by a better comprehension of universe realities and their techniques of interassociation, integration, and unification.
106:0.2 (1162.2) Det nuværende storunivers og det spirende mesterunivers består af mange former og faser af virkelighed, som igen eksisterende på flere niveauer af funktionel aktivitet. Disse mangfoldige eksistenser og latente realiteter er tidligere blevet beskrevet i disse papirer, og de grupperes nu for begrebsmæssig bekvemmelighed i følgende kategorier		106:0.2 (1162.2) The present grand universe and the emerging master universe are made up of many forms and phases of reality which, in turn, are existent on several levels of functional activity. These manifold existents and latents have been previously suggested in these papers, and they are now grouped for conceptual convenience in the following categories:
106:0.3 (1162.3) 1. Ufuldstændige endelige virkeligheder. Dette er den nuværende status for de opstigende skabninger af storunivers, de dødeliges nuværende status på Urantia. Dette niveau omfatter væsen eksistens fra de planetariske menneske op til, men ikke inkluderende, dem, der har opnået deres skæbne bestemmelse. Det omfatter universer fra deres tidlige fysiske begyndelse op til, men ikke inklusive, bosættelse, der er etableret i lys og liv. Dette niveau udgør den nuværende periferi af kreativ aktivitet i tid og rum. Det synes at bevæge sig udad fra Paradis, for afslutningen på den nuværende universalder, som vil være vidne til storuniversets opnåelse af lys og liv, vil også og helt sikkert være vidne til fremkomsten af en ny orden af udviklingsmæssig vækst i det første ydre rumniveau.		106:0.3 (1162.3) 1. Incomplete finites. This is the present status of the ascending creatures of the grand universe, the present status of Urantia mortals. This level embraces creature existence from the planetary human up to, but not including, destiny attainers. It pertains to universes from early physical beginnings up to, but not including, settlement in light and life. This level constitutes the present periphery of creative activity in time and space. It appears to be moving outward from Paradise, for the closing of the present universe age, which will witness the grand universe attainment of light and life, will also and surely witness the appearance of some new order of developmental growth in the first outer space level.
106:0.4 (1162.4) 2. Maksimale endelige virkeligheder. Dette er den nuværende status for alle erfaringsmæssige skabninger, der har opnået skæbne bestemmelse—som åbenbaret inden for rammerne af den nuværende univers tidsalder. Selv universer kan opnå maksimal status, både åndeligt og fysisk. Men udtrykket “maksimal” er i sig selv et relativt begreb—maksimal i forhold til hvad? Det, som er maksimalt, tilsyneladende endelig, i den nuværende univers tidsalder, er måske ikke mere end en reel begyndelse i forhold til de kommende tidsaldre. Nogle af Havonas faser ser ud til at være af maksimale orden.		106:0.4 (1162.4) 2. Maximum finites. This is the present status of all experiential creatures who have attained destiny—destiny as revealed within the scope of the present universe age. Even universes can attain to the maximum of status, both spiritually and physically. But the term “maximum” is itself a relative term—maximum in relation to what? And that which is maximum, seemingly final, in the present universe age may be no more than a real beginning in terms of the ages to come. Some phases of Havona appear to be on the maximum order.
106:0.5 (1162.5) 3. Transcendentale virkeligheder. Dette superendelige niveau (forudgående) følger den endelige fremgang. Det indebærer den før-endelige tilblivelse af den endelige begyndelse og den post-endelige betydning af alle tilsyneladende endelige slutninger eller skæbner. En stor del af Paradis-Havona ser ud til at være på det transcendentale niveau.		106:0.5 (1162.5) 3. Transcendentals. This superfinite level (antecedently) follows finite progression. It implies the prefinite genesis of finite beginnings and the postfinite significance of all apparent finite endings or destinies. Much of Paradise-Havona appears to be on the transcendental order.
106:0.6 (1162.6) 4. Ultimative virkeligheder. Dette niveau omfatter det, der er af betydning for mesteruniverset og som har indflydelse på skæbneniveauet for det fuldførte mesterunivers. Paradis-Havona (især kredsløbet af Faderens verdener) er i mange henseender af ultimativ betydning.		106:0.6 (1162.6) 4. Ultimates. This level encompasses that which is of master universe significance and impinges on the destiny level of the completed master universe. Paradise-Havona (especially the circuit of the Father’s worlds) is in many respects of ultimate significance.
106:0.7 (1163.1) 5. Medabsolute virkeligheder. Dette niveau indebærer projektion af erfaringsmæssige virkelighed på et supermesterunivers felt af kreativt udtryk.		106:0.7 (1163.1) 5. Coabsolutes. This level implies the projection of experientials upon a supermaster universe field of creative expression.
106:0.8 (1163.2) 6. Absolute virkeligheder. Dette niveau indikerer evighedstilstedeværelse af de syv eksistentielle absolutter. Det kan også involvere en vis grad af tilknyttende erfaringsmæssig opnåelse, men hvis det er tilfældet, forstår vi ikke hvordan, måske gennem personlighedens kontaktpotentiale.		106:0.8 (1163.2) 6. Absolutes. This level connotes the eternity presence of the seven existential Absolutes. It may also involve some degree of associative experiential attainment, but if so, we do not understand how, perhaps through the contact potential of personality.
106:0.9 (1163.3) 7. Uendelighed. Dette niveau er præeksistentielt og postexperientielt. Uendelighedens egenskabsløse enhed er en hypotetisk virkelighed, før alle begyndelser og efter alle skæbner.		106:0.9 (1163.3) 7. Infinity. This level is pre-existential and postexperiential. Unqualified unity of infinity is a hypothetical reality before all beginnings and after all destinies.
106:0.10 (1163.4) Disse virkelighedsniveauer er hensigtsmæssige kompromissymboliseringer af den nuværende universalder og for det dødelige perspektiv. Der findes en række andre måder at anskue virkeligheden på fra et andet perspektiv end de dødeliges og fra andre tidsaldre. Derfor bør det erkendes, at de begreber, der præsenteres her, er helt relative, relative i den forstand, at de er betinget af og begrænset af:		106:0.10 (1163.4) These levels of reality are convenient compromise symbolizations of the present universe age and for the mortal perspective. There are a number of other ways of looking at reality from other-than-mortal perspective and from the standpoint of other universe ages. Thus it should be recognized that the concepts herewith presented are entirely relative, relative in the sense of being conditioned and limited by:
106:0.11 (1163.5) 1. Begrænsningerne af de jordiske sprog.		106:0.11 (1163.5) 1. The limitations of mortal language.
106:0.12 (1163.6) 2. Begrænsningerne i de jordiske sind.		106:0.12 (1163.6) 2. The limitations of the mortal mind.
106:0.13 (1163.7) 3. Den begrænsede udvikling af de syv superuniverser.		106:0.13 (1163.7) 3. The limited development of the seven superuniverses.
106:0.14 (1163.8) 4. Jeres uvidenhed om de seks vigtigste formål med udviklingen af superuniverserne, som ikke vedrører de dødeliges opstigning til Paradis.		106:0.14 (1163.8) 4. Your ignorance of the six prime purposes of superuniverse development which do not pertain to the mortal ascent to Paradise.
106:0.15 (1163.9) 5. Jeres manglende evne til at forstå selv et delvist evighedssynspunkt.		106:0.15 (1163.9) 5. Your inability to grasp even a partial eternity viewpoint.
106:0.16 (1163.10) 6. Umuligheden af at skildre kosmisk evolution og skæbne i forhold til alle universets tidsaldre, ikke kun i forhold til den nuværende tidsalder for den evolutionære udfoldelse af de syv superuniverser.		106:0.16 (1163.10) 6. The impossibility of depicting cosmic evolution and destiny in relation to all universe ages, not just in regard to the present age of the evolutionary unfolding of the seven superuniverses.
106:0.17 (1163.11) 7. At intet væsen er i stand til at fatte, hvad der virkelig menes med præeksistentiale eller posteksperientiale—det, der ligger før begyndelsen og efter skæbnen.		106:0.17 (1163.11) 7. The inability of any creature to grasp what is really meant by pre-existentials or by postexperientials—that which lies before beginnings and after destinies.
106:0.18 (1163.12) Virkelighedens vækst er betinget af omstændighederne i de på hinanden følgende universtidsaldre. Centraluniverset gennemgik ingen evolutionære forandringer i Havona tidsalderen, men i de nuværende epoker af superuniversets tidsalder gennemgår det visse progressive forandringer, der er fremkaldt af koordination med de evolutionære superuniverser. De syv superuniverser, der nu er under udvikling, vil på et tidspunkt opnå en afklaret status med lys og liv, og de vil nå grænsen for vækst i den nuværende universalder. Men det er hævet over enhver tvivl, at den næste tidsalder, tidsalderen for det første niveau i det ydre rum, vil frigøre superuniverserne fra den nuværende tidsalders skæbnebegrænsninger. Fornyelse bliver hele tiden lagt oven på fuldendelse.		106:0.18 (1163.12) Reality growth is conditioned by the circumstances of the successive universe ages. The central universe underwent no evolutionary change in the Havona age, but in the present epochs of the superuniverse age it is undergoing certain progressive changes induced by co-ordination with the evolutionary superuniverses. The seven superuniverses, now evolving, will sometime attain the settled status of light and life, will attain the growth limit for the present universe age. But beyond doubt, the next age, the age of the first outer space level, will release the superuniverses from the destiny limitations of the present age. Repletion is continually being superimposed upon completion.
106:0.19 (1163.13) Det er nogle af de begrænsninger, vi støder på, når vi forsøger at præsentere et samlet koncept for den kosmiske vækst af ting, betydninger og værdier og for deres syntese på stadigt stigende niveauer af virkelighed.		106:0.19 (1163.13) These are some of the limitations which we encounter in attempting to present a unified concept of the cosmic growth of things, meanings, and values and of their synthesis on ever-ascending levels of reality.
1. Første gradens sammenslutning af endelige funktionelle virkeligheder ^top		1. Primary Association of Finite Functionals ^top
106:1.1 (1163.14) Første gradens faser eller faser med åndelig oprindelse i den endelige virkelighed finder umiddelbart udtryk på skabningsniveauer som perfekte personligheder og på universniveauer som den perfekte Havona skabelse. Selv den erfaringsbaseret Guddom kommer således til udtryk i Gud den Højestes åndelige person i Havona. Men anden gradens, evolutionære, tid og materie betingede faser af det endelige bliver kun kosmisk integreret som et resultat af vækst og opnåelse. Til sidst skal alle anden gradens endelige eller perfektionerende endelige, opnå et niveau, svarende til det for første gradens perfektion, men en sådan skæbne er underlagt en tidsforsinkelse, en konstitutiv superunivers-kvalifikation, som ikke findes genetisk i den centrale skabelse. (Vi kender til eksistensen af tredje gradens endelige, men teknikken til deres integration er endnu afsløret.)		106:1.1 (1163.14) The primary or spirit-origin phases of finite reality find immediate expression on creature levels as perfect personalities and on universe levels as the perfect Havona creation. Even experiential Deity is thus expressed in the spirit person of God the Supreme in Havona. But the secondary, evolutionary, time-and-matter-conditioned phases of the finite become cosmically integrated only as a result of growth and attainment. Eventually all secondary or perfecting finites are to attain a level equal to that of primary perfection, but such destiny is subject to a time delay, a constitutive superuniverse qualification which is not genetically found in the central creation. (We know of the existence of tertiary finites, but the technique of their integration is as yet unrevealed.)
106:1.2 (1164.1) Denne superuniverselle tidsforskydning, denne hindring for opnåelse af fuldkommenhed, giver skabningen mulighed for at deltage i den evolutionære vækst. Det gør det således muligt for skabningen at indgå i et partnerskab med Skaberen i udviklingen af den selvsamme skabning. Og i disse tider med ekspanderende vækst korreleres det ufuldstændige med det fuldkomne gennem Gud den Syvfoldiges tjeneste.		106:1.2 (1164.1) This superuniverse time lag, this obstacle to perfection attainment, provides for creature participation in evolutionary growth. It thus makes it possible for the creature to enter into partnership with the Creator in the evolution of that selfsame creature. And during these times of expanding growth the incomplete is correlated with the perfect through the ministry of God the Sevenfold.
106:1.3 (1164.2) Gud den Syvfoldige betyder, at Paradisets Guddom anerkender tidens barrierer i rummets evolutionære universer. Uanset hvor langt væk fra Paradiset, hvor dybt i rummet, en materiel overlevelsespersonlighed måtte tage sin begyndelse, vil Gud den Syvfoldige være til stede og engageret i sandhedens, skønhedens og godhedens kærlige og barmhjertige tjeneste for en sådan ufuldstændig, kæmpende og evolutionær skabning. Den Syvfoldiges guddommelige tjeneste rækker indad gennem den Evige Søn til Paradisets Fader og udad gennem Dagenes Ældste til universet Fædre—Skabersønnerne.		106:1.3 (1164.2) God the Sevenfold signifies the recognition by Paradise Deity of the barriers of time in the evolutionary universes of space. No matter how remote from Paradise, how deep in space, a material survival personality may take origin, God the Sevenfold will be found there present and engaged in the loving and merciful ministry of truth, beauty, and goodness to such an incomplete, struggling, and evolutionary creature. The divinity ministry of the Sevenfold reaches inward through the Eternal Son to the Paradise Father and outward through the Ancients of Days to the universe Fathers—the Creator Sons.
106:1.4 (1164.3) Mennesket, der er personligt og stiger op gennem åndelig udvikling, finder den syvfoldige guddoms personlige og åndelige guddommelighed; men der er andre faser af den syvfoldige, som ikke har noget med personlighedens udvikling at gøre. Guddommelighedsaspekterne i denne guddomsgruppering er på nuværende tidspunkt integreret i forbindelsen mellem de syv Mesterånder og Samforeneren, men de er bestemt til for evigt at blive forenet i det Højeste Væsens fremvoksende personlighed. De andre faser af den syvfoldige guddom er på forskellig vis integreret i den nuværende universalder, men alle er ligeledes bestemt til at blive forenet i den Højeste. Den Syvfoldige er i alle faser kilden til den relative enhed i den funktionelle virkelighed i det nuværende storunivers.		106:1.4 (1164.3) Man, being personal and ascending by spiritual progression, finds the personal and spiritual divinity of the Sevenfold Deity; but there are other phases of the Sevenfold which are not concerned with the progression of personality. The divinity aspects of this Deity grouping are at present integrated in the liaison between the Seven Master Spirits and the Conjoint Actor, but they are destined to be eternally unified in the emerging personality of the Supreme Being. The other phases of the Sevenfold Deity are variously integrated in the present universe age, but all are likewise destined to be unified in the Supreme. The Sevenfold, in all phases, is the source of the relative unity of the functional reality of the present grand universe.
2. Anden gradens højeste integration af de endelige virkeligheder ^top		2. Secondary Supreme Finite Integration ^top
106:2.1 (1164.4) Ligesom Gud den Syvfoldige funktionelt koordinerer den endelige evolution, således syntetiserer Det Højeste Væsen til sidst opnåelsen af skæbnen. Det Højeste Væsen er guddommens kulmination på storuniversets evolution—den fysiske evolution omkring en åndelig kerne og den åndelige kernes eventuelle dominans over den fysiske evolutions omkransende og hvirvlende domæner. Og alt dette finder sted i overensstemmelse med personlighedens mandater: Paradisets personlighed i den højeste forstand, Skaberens personlighed i universets forstand, den dødelige personlighed i menneskets forstand, den Højeste personlighed i den kulminerende eller erfaringsmæssige totaliserende forstand.		106:2.1 (1164.4) As God the Sevenfold functionally co-ordinates finite evolution, so does the Supreme Being eventually synthesize destiny attainment. The Supreme Being is the deity culmination of grand universe evolution—physical evolution around a spirit nucleus and eventual dominance of the spirit nucleus over the encircling and whirling domains of physical evolution. And all of this takes place in accordance with the mandates of personality: Paradise personality in the highest sense, Creator personality in the universe sense, mortal personality in the human sense, Supreme personality in the culminating or experiential totaling sense.
106:2.2 (1164.5) Konceptet den Højeste skal give mulighed for en differentieret anerkendelse af den åndelige person, evolutionær styrke, og af styrke-personlighedssyntese—foreningen af evolutionær styrke med og dens dominans af åndspersonlighed.		106:2.2 (1164.5) The concept of the Supreme must provide for the differential recognition of spirit person, evolutionary power, and power-personality synthesis—the unification of evolutionary power with, and its dominance by, spirit personality.
106:2.3 (1164.6) Ånd kommer i sidste ende fra Paradis gennem Havona. Energi og stof udvikler sig tilsyneladende i rummets dybder og organiseres som kraft af den Uendelige Ånds børn i samarbejde med Guds Skabersønner. Og alt dette er erfaringsbaseret; det er en transaktion i tid og rum, der involverer en bred vifte af levende væsener, herunder selv Skaberguddomme og evolutionære skabninger. Skabergudernes styrkebeherskelse i det store univers udvider sig langsomt til at omfatte den evolutionære afvikling og stabilisering af skabelserne i tid og rum, og dette er opblomstringen af Gud den Syvfoldiges erfaringsbaserede styrke. Den omfatter hele spektret af opnåelse af guddommelighed i tid og rum fra den Universelle Faders tildelinger af Retterer til Paradissønnernes tildelinger af liv. Dette er optjent styrke, demonstreret styrke, erfaringsbaseret styrke; den står i kontrast til Paradisguddommens evighedsstyrke, den uudgrundelige styrke, den eksistentielle styrke.		106:2.3 (1164.6) Spirit, in the last analysis, comes from Paradise through Havona. Energy-matter seemingly evolves in the depths of space and is organized as power by the children of the Infinite Spirit in conjunction with the Creator Sons of God. And all of this is experiential; it is a transaction in time and space involving a wide range of living beings including even Creator divinities and evolutionary creatures. The power mastery of the Creator divinities in the grand universe slowly expands to encompass the evolutionary settling and stabilizing of the time-space creations, and this is the flowering of the experiential power of God the Sevenfold. It encompasses the whole gamut of divinity attainment in time and space from the Adjuster bestowals of the Universal Father to the life bestowals of the Paradise Sons. This is earned power, demonstrated power, experiential power; it stands in contrast to the eternity power, the unfathomable power, the existential power of the Paradise Deities.
106:2.4 (1165.1) Denne erfaringsstyrke, der udspringer af Gud den Syvfoldiges guddommelighedspræstationer, manifesterer selv guddommelighedens sammenhængende kvaliteter ved at syntetisere—totalisere—som den almægtige styrke i den opnåede erfaringsmæssige beherskelse af de skabelser, der er under udvikling. Og denne almægtige styrke finder igen åndelig-personlig samhørighed på pilotsfæren i det ydre bælte af Havona-verdener i forening med den åndelige personlighed i Havona-tilstedeværelsen af Gud den Supreme. Således kulminerer den erfaringsbaserede Guddom den lange evolutionære kamp ved at investere tidens og rummets styrkeprodukt med den åndelige tilstedeværelse og guddommelige personlighed, der bor i den centrale skabelse.		106:2.4 (1165.1) This experiential power arising out of the divinity achievements of God the Sevenfold itself manifests the cohesive qualities of divinity by synthesizing—totalizing—as the almighty power of the attained experiential mastery of the evolving creations. And this almighty power in turn finds spirit-personality cohesion on the pilot sphere of the outer belt of Havona worlds in union with the spirit personality of the Havona presence of God the Supreme. Thus does experiential Deity culminate the long evolutionary struggle by investing the power product of time and space with the spirit presence and divine personality resident in the central creation.
106:2.5 (1165.2) Således opnår det Højeste Væsen til sidst at omfavne alt, hvad der udvikler sig i tid og rum, mens det investerer disse kvaliteter med åndelig personlighed. Eftersom skabninger, selv dødelige, er personlighedsdeltagere i denne majestætiske transaktion, så opnår de helt sikkert evnen til at kende den Højeste og opfatte den Højeste som sande børn af en sådan evolutionær Guddom.		106:2.5 (1165.2) Thus does the Supreme Being eventually attain to the embrace of all of everything evolving in time and space while investing these qualities with spirit personality. Since creatures, even mortals, are personality participants in this majestic transaction, so do they certainly attain the capacity to know the Supreme and to perceive the Supreme as true children of such an evolutionary Deity.
106:2.6 (1165.3) Mikael af Nebadon er som Paradisfaderen, fordi han deler hans Paradisperfektion; på samme måde vil evolutionære dødelige engang opnå slægtskab med den erfaringsmæssige Højeste, for de vil virkelig dele hans evolutionære perfektion.		106:2.6 (1165.3) Michael of Nebadon is like the Paradise Father because he shares his Paradise perfection; so will evolutionary mortals sometime attain to kinship with the experiential Supreme, for they will truly share his evolutionary perfection.
106:2.7 (1165.4) Gud den Højeste er erfaringsbaseret; derfor kan han fuldt ud opleves. De eksistentielle virkeligheder i form af de syv Absolutter kan ikke opfattes gennem erfarings procedure; kun Faderens, Sønnens og Åndens personligheds realiteterne kan begribes af det endelige skabnings personlighed i og med en attitude af bøn og tilbedelse.		106:2.7 (1165.4) God the Supreme is experiential; therefore is he completely experiencible. The existential realities of the seven Absolutes are not perceivable by the technique of experience; only the personality realities of the Father, Son, and Spirit can be grasped by the personality of the finite creature in the prayer-worship attitude.
106:2.8 (1165.5) Indenfor det Højeste Væsens fuldendte styrke personlighedssyntese og vil der være forbundet al den absoluthed i de forskellige trioder, som på denne måde kan være forbundet, og denne majestætiske evolutionspersonlighed, vil erfaringsmæssigt kunne nås og forstås af alle endelige personligheder. Når opstigende opnår det postulerede syvende stadie af åndelig eksistens, vil de der opleve erkendelsen af en ny betydningsværdi af triodernes absoluthed og uendelighed, sådan som den åbenbares på subabsolutte niveauer i det Højeste Væsen, der kan erfares. Men opnåelsen af disse stadier af maksimal udvikling vil sandsynligvis afvente den koordinerede etablering af hele storuniverset i lys og liv.		106:2.8 (1165.5) Within the completed power-personality synthesis of the Supreme Being there will be associated all of the absoluteness of the several triodities which could be so associated, and this majestic personality of evolution will be experientially attainable and understandable by all finite personalities. When ascenders attain the postulated seventh stage of spirit existence, they will therein experience the realization of a new meaning-value of the absoluteness and infinity of the triodities as such is revealed on subabsolute levels in the Supreme Being, who is experiencible. But the attainment of these stages of maximum development will probably await the co-ordinate settling of the entire grand universe in light and life.
3. Tredje gradens transcendentale virkelighedsforening ^top		3. Transcendental Tertiary Reality Association ^top
106:3.1 (1165.6) De absonite arkitekter fremlægger planen; de Højeste Skabere bringer den ind i eksistens; det Højeste Væsen vil fuldføre den i sin helhed, sådan som den skabes i tiden af de Højeste Skabere, og som den var forudsagt i rummet af Mesterarkitekterne.		106:3.1 (1165.6) The absonite architects eventuate the plan; the Supreme Creators bring it into existence; the Supreme Being will consummate its fullness as it was time created by the Supreme Creators, and as it was space forecast by the Master Architects.
106:3.2 (1165.7) I den nuværende univers tidsalder er den administrative koordinering af mesteruniverset en funktion, der varetages af mesteruniversets Arkitekter. Den Almægtige Højestes tilsynekomst ved afslutningen af den nuværende univers tidsalder vil betyde, at den evolutionære endelige har nået den første stadie af den erfaringsmæssige skæbne. Denne begivenhed vil helt sikkert føre til den første erfaringsmæssige Treenigheds fuldstændige funktion—foreningen af de Højeste Skabere, det Højeste Væsen, og mesteruniversets Arkitekter. Denne Treenighed er forudbestemt til at skabe den videre evolutionære integration af mesterskabelsen.		106:3.2 (1165.7) During the present universe age the administrative co-ordination of the master universe is the function of the Architects of the Master Universe. But the appearance of the Almighty Supreme at the termination of the present universe age will signify that the evolutionary finite has attained the first stage of experiential destiny. This happening will certainly lead to the completed function of the first experiential Trinity—the union of the Supreme Creators, the Supreme Being, and the Architects of the Master Universe. This Trinity is destined to effect the further evolutionary integration of the master creation.
106:3.3 (1166.1) Paradisets treenighed er i sandhed en uendelig treenighed, og ingen treenighed kan være uendelig, hvis den ikke inkluderer denne oprindelige treenighed. Men den oprindelige treenighed er et resultat af den eksklusive forening af absolutte guddomme; subabsolutte væsener havde intet at gøre med denne oprindelige forening. De efterfølgende fremkomne og erfaringsmæssige Treenigheder omfatter medvirken fra selv skabte væseners personligheder. Det gælder i hvert fald for den ultimative treenighed, hvor selve tilstedeværelsen af Hersker Skabersønner blandt de Højeste Skaberes medlemmer vidner om den samtidige tilstedeværelse af faktisk og ægte skabningserfaring inden for denne Treenighedsforening.		106:3.3 (1166.1) The Paradise Trinity is truly one of infinity, and no Trinity can possibly be infinite that does not include this original Trinity. But the original Trinity is an eventuality of the exclusive association of absolute Deities; subabsolute beings had nothing to do with this primal association. The subsequently appearing and experiential Trinities embrace the contributions of even creature personalities. Certainly this is true of the Trinity Ultimate, wherein the very presence of the Master Creator Sons among the Supreme Creator members thereof betokens the concomitant presence of actual and bona fide creature experience within this Trinity association.
106:3.4 (1166.2) Den første erfaringsbaseret Treenighed giver mulighed for, at gruppen kan opnå ultimative eventualiteter. Gruppesammenslutninger er i stand til at foregribe, endda overgå, individuelle kapaciteter; og det er sandt selv ud over det endelige niveau. I de kommende tidsaldre, efter at de syv superuniverser er blevet etableret i lys og liv, vil Finalitetens Korps uden tvivl forkynde Paradisgudernes formål, som de er dikteret af den Ultimative Treenighed, og som de er styrke-personlighed forenet i det Højeste Væsen.		106:3.4 (1166.2) The first experiential Trinity provides for group attainment of ultimate eventualities. Group associations are enabled to anticipate, even to transcend, individual capacities; and this is true even beyond the finite level. In the ages to come, after the seven superuniverses have been settled in light and life, the Corps of the Finality will doubtless be promulgating the purposes of the Paradise Deities as they are dictated by the Trinity Ultimate, and as they are power-personality unified in the Supreme Being.
106:3.5 (1166.3) Gennem alle de gigantiske universudviklinger i fortidens og fremtidens evigheder kan vi spore udvidelsen af den Universelle Faders forståelige elementer. Som JEG ER postulerer vi filosofisk, at han gennemtrænger den totale uendelighed, men intet væsen er erfaringsmæssigt i stand til at rumme et sådant postulat. Efterhånden som universerne udvider sig, og tyngdekraften og kærligheden rækker ud i det tidsorganiserende rum, bliver vi i stand til at forstå mere og mere af den Første Kilde og Center. Vi ser tyngdekraften trænge ind i den Egenskabsløse Absoluts tilstedeværelse i rummet, og vi opdager åndeskabninger, der udvikler sig og ekspanderer inden for Guddommens Absoluts guddommelighedstilstedeværelse, mens både den kosmiske og den åndelige evolution ved hjælp af sind og erfaring forener sig på begrænsede guddomsniveauer som det Højeste Væsen og koordinerer sig på transcendente niveauer som den Ultimative Treenighed.		106:3.5 (1166.3) Throughout all the gigantic universe developments of past and future eternity, we detect the expansion of the comprehensible elements of the Universal Father. As the I AM, we philosophically postulate his permeation of total infinity, but no creature is able experientially to encompass such a postulate. As the universes expand, and as gravity and love reach out into time-organizing space, we are able to understand more and more of the First Source and Center. We observe gravity action penetrating the space presence of the Unqualified Absolute, and we detect spirit creatures evolving and expanding within the divinity presence of the Deity Absolute while both cosmic and spirit evolution are by mind and experience unifying on finite deity levels as the Supreme Being and are co-ordinating on transcendental levels as the Trinity Ultimate.
4. Fjerde gradens ultimative integration ^top		4. Ultimate Quartan Integration ^top
106:4.1 (1166.4) Paradisets Treenighed koordinerer ganske vist i den ultimative forstand, men fungerer i denne henseende som et selvkvalificeret absolut; den ultimative erfaringsmæssige Treenighed koordinerer det transcendentale som en transcendental. I den evige fremtid vil denne erfaringsmæssige treenighed, ved at forøge enheden, yderligere aktivere den ultimative guddoms endelige tilstedeværelse.		106:4.1 (1166.4) The Paradise Trinity certainly co-ordinates in the ultimate sense but functions in this respect as a self-qualified absolute; the experiential Trinity Ultimate co-ordinates the transcendental as a transcendental. In the eternal future this experiential Trinity will, through augmenting unity, further activate the eventuating presence of Ultimate Deity.
106:4.2 (1166.5) Mens den Ultimative Treenighed er bestemt til at koordinere mesterskabelsen, er Gud den Ultimative den transcendentale styrkepersonificering af hele mesteruniversets indretning. Den Ultimatives færdige eventualisering indebærer den samlede skabelses færdiggørelsen og antyder den fulde fremkomst af denne transcendentale Guddom.		106:4.2 (1166.5) While the Trinity Ultimate is destined to co-ordinate the master creation, God the Ultimate is the transcendental power-personalization of the directionization of the entire master universe. The completed eventuation of the Ultimate implies the completion of the master creation and connotes the full emergence of this transcendental Deity.
106:4.3 (1166.6) Vi ved ikke, hvilke forandringer der vil blive indvarslet af det Ultimatives fulde fremkomst. Men ligesom den Højeste nu er åndeligt og personligt til stede i Havona, så er den Ultimative også til stede der, men i absonit og overpersonlig forstand. I er blevet informeret om eksistensen af den Ultimatives egenskabsbestemte stedfortrædere, selvom I ikke er blevet informeret om deres nuværende opholdssted eller funktion.		106:4.3 (1166.6) What changes will be inaugurated by the full emergence of the Ultimate we do not know. But as the Supreme is now spiritually and personally present in Havona, so also is the Ultimate there present but in the absonite and superpersonal sense. And you have been informed of the existence of the Qualified Vicegerents of the Ultimate, though you have not been informed of their present whereabouts or function.
106:4.4 (1167.1) Men uanset de administrative konsekvenser, der følger med fremkomsten af den ultimative guddom, vil de personlige værdier i hans transcendente guddommelighed kunne opleves af alle personligheder, der har deltaget i aktualiseringen af dette guddomsniveau. Transcendens af det endelige kan kun føre til ultimativ opnåelse. Gud den ultimative eksisterer i transcendens af tid og rum, men er ikke desto mindre subabsolut på trods af iboende evne til funktionel tilknytning til absolutter.		106:4.4 (1167.1) But irrespective of the administrative repercussions attendant upon the emergence of Ultimate Deity, the personal values of his transcendental divinity will be experiencible by all personalities who have been participants in the actualization of this Deity level. Transcendence of the finite can lead only to ultimate attainment. God the Ultimate exists in transcendence of time and space but is nonetheless subabsolute notwithstanding inherent capacity for functional association with absolutes.
5. Medabsolut eller femte fasens forening ^top		5. Coabsolute or Fifth-Phase Association ^top
106:5.1 (1167.2) Den Ultimative er højdepunktet af den transcendentale virkelighed, ligesom den Højeste er kulminationen på den evolutionære-erfaringsmæssige virkelighed. Og den faktiske fremkomst af disse to erfaringsmæssige guddomme lægger fundamentet for den anden erfaringsmæssige treenighed. Det er den absolutte treenighed, foreningen af Gud den Højeste, Gud den Ultimative og den ikke-åbenbarede fuldbyrder af universets skæbne. Og denne treenighed har teoretisk kapacitet til at aktivere potentialitetens absolutter—Guddomsabsoluttet, det Universelle og det Egenskabsløse Absolut. Men den fuldstændige dannelse af denne Absolutte Treenighed kan først finde sted efter den fuldstændige evolution af hele mesteruniverset, fra Havona til det fjerde og yderste rumniveau.		106:5.1 (1167.2) The Ultimate is the apex of transcendental reality even as the Supreme is the capstone of evolutionary-experiential reality. And the actual emergence of these two experiential Deities lays the foundation for the second experiential Trinity. This is the Trinity Absolute, the union of God the Supreme, God the Ultimate, and the unrevealed Consummator of Universe Destiny. And this Trinity has theoretical capacity to activate the Absolutes of potentiality—Deity, Universal, and Unqualified. But the completed formation of this Trinity Absolute could take place only after the completed evolution of the entire master universe, from Havona to the fourth and outermost space level.
106:5.2 (1167.3) Det bør gøres klart, at disse erfaringsmæssige treenigheder er korrelative, ikke kun med den erfaringsmæssige guddommeligheds personlighedskvaliteter, men også med alle de ikke-personlige kvaliteter, der karakteriserer deres opnåede guddomsenhed. Selvom denne præsentation primært handler om de personlige faser af foreningen af kosmos, er det ikke desto mindre sandt, at de upersonlige aspekter af universernes univers også er bestemt til at undergå forening, som det illustreres af den styrke-personlighedssyntese, der nu er i gang i forbindelse med evolutionen af Det Højeste Væsen. Den Højestes åndelig-personlige kvaliteter er uadskillelige fra den Almægtiges styrkebeføjelser, og begge suppleres af det Højeste Sinds ukendte potentiale. Gud den Ultimative som person kan heller ikke betragtes adskilt fra de ikke-personlige aspekter af den Ultimative Guddom. Og på det absolutte niveau er guddommen og de Egenskabsløse absolutter uadskillelige og umulige at skelne fra hinanden i det universelle absoluts nærvær.		106:5.2 (1167.3) It should be made clear that these experiential Trinities are correlative, not only of the personality qualities of experiential Divinity, but also of all the other-than-personal qualities which characterize their attained Deity unity. While this presentation deals primarily with the personal phases of the unification of the cosmos, it is nonetheless true that the impersonal aspects of the universe of universes are likewise destined to undergo unification as is illustrated by the power-personality synthesis now going on in connection with the evolution of the Supreme Being. The spirit-personal qualities of the Supreme are inseparable from the power prerogatives of the Almighty, and both are complemented by the unknown potential of Supreme Mind. Neither can God the Ultimate as a person be considered apart from the other-than-personal aspects of Ultimate Deity. And on the absolute level the Deity and the Unqualified Absolutes are inseparable and indistinguishable in the presence of the Universal Absolute.
106:5.3 (1167.4) Treenigheder er i sig selv, ikke personlige, men de er heller ikke i modstrid med personligheden. Tværtimod omfatter de den og korrelerer den, i kollektiv forstand, med upersonlige funktioner. Treenigheder er derfor altid guddomsvirkelighed, men aldrig personligheds virkelighed. Personlighedsaspekterne af en treenighed er iboende i dens individuelle medlemmer, og som individuelle personer er de ikke denne treenighed. Kun som et kollektivt er de en treenighed; kollektivet er treenigheden. Treenigheden er altid inklusiv den altomfattende guddom; treenigheden er guddommens enhed.		106:5.3 (1167.4) Trinities are, in and of themselves, not personal, but neither do they contravene personality. Rather do they encompass it and correlate it, in a collective sense, with impersonal functions. Trinities are, then, always deity reality but never personality reality. The personality aspects of a trinity are inherent in its individual members, and as individual persons they are not that trinity. Only as a collective are they trinity; that is trinity. But always is trinity inclusive of all encompassed deity; trinity is deity unity.
106:5.4 (1167.5) De tre Absolutter—Guddomsabsolutet, det Universelle og det Egenskabsløse Absolut—er ikke en treenighed, for de er ikke alle guddom. Kun det guddommelige kan blive treenighed; alle andre foreninger er trefoldigheder eller treoder.		106:5.4 (1167.5) The three Absolutes—Deity, Universal, and Unqualified—are not trinity, for all are not deity. Only the deified can become trinity; all other associations are triunities or triodities.
6. Absolut eller sjette fasens integration ^top		6. Absolute or Sixth-Phase Integration ^top
106:6.1 (1167.6) Mesteruniversets nuværende potentiale er næppe absolut, selvom det godt kan være næsten ultimativt, og vi anser det for umuligt at opnå den fulde åbenbaring af absolutte betydninger og værdier inden for rammerne af et underabsolut kosmos. Vi står derfor over for betydelige vanskeligheder i forsøget på at forestille os et totalt udtryk for de tre Absolutters ubegrænsede muligheder, eller endda i forsøget på at visualisere den erfaringsmæssige personalisering af Gud den Absolutte på det nu upersonlige niveau af Guddomsabsolut.		106:6.1 (1167.6) The present potential of the master universe is hardly absolute, though it may well be near-ultimate, and we deem it impossible to achieve the full revelation of absolute meaning-values within the scope of a subabsolute cosmos. We therefore encounter considerable difficulty in attempting to conceive of a total expression of the limitless possibilities of the three Absolutes or even in attempting to visualize the experiential personalization of God the Absolute on the now impersonal level of the Deity Absolute.
106:6.2 (1168.1) Mesteruniversets rum stadie synes at være tilstrækkelig til aktualisering af det Højeste Væsen, til dannelsen og den fulde funktion af den Ultimative Treenighed, til fremkomsten af Gud den Ultimative og endda til begyndelsen af den Absolutte Treenighed. Men vores begreber om den fulde funktion af denne anden erfaringsmæssige Treenighed synes at antyde noget, der ligger ud over selv det vidtstrakte mesteruniverset.		106:6.2 (1168.1) The space-stage of the master universe seems to be adequate for the actualization of the Supreme Being, for the formation and full function of the Trinity Ultimate, for the eventuation of God the Ultimate, and even for the inception of the Trinity Absolute. But our concepts regarding the full function of this second experiential Trinity seem to imply something beyond even the wide-spreading master universe.
106:6.3 (1168.2) Hvis vi antager, at der er et uendeligt kosmos—et ubegrænset kosmos hinsides mesteruniverset—og hvis vi forestiller os, at den Absolutte Treenigheds endelige udvikling vil finde sted på et sådan superultimativ handlingsstadium, så bliver det muligt at antage, at den Absolutte Treenigheds fuldbyrdede funktion vil opnå det endelige udtryk i uendelighedens skabelser og vil fuldbyrde den absolutte aktualisering af alle potentialer. Integrationen og sammenslutning af stadigt større segmenter af virkeligheden vil nærme sig en absolut status, der er proportional med inklusionen af hele virkeligheden i de således sammensluttede segmenter.		106:6.3 (1168.2) If we assume a cosmos-infinite—some illimitable cosmos on beyond the master universe—and if we conceive that the final developments of the Absolute Trinity will take place out on such a superultimate stage of action, then it becomes possible to conjecture that the completed function of the Trinity Absolute will achieve final expression in the creations of infinity and will consummate the absolute actualization of all potentials. The integration and association of ever-enlarging segments of reality will approach absoluteness of status proportional to the inclusion of all reality within the segments thus associated.
106:6.4 (1168.3) Den absolutte treenighed er, som navnet antyder, virkelig absolut i sin totale funktion. Vi ved ikke, hvordan en absolut funktion kan opnå et totalt udtryk på et kvalificeret, begrænset eller på anden måde begrænset grundlag. Derfor må vi antage, at enhver sådan totalitetsfunktion vil være ubetinget (i potentiale). Og det ser også ud til, at det ubetingede også vil være ubegrænset, i det mindste fra et kvalitativt synspunkt, selvom vi ikke er så sikre på de kvantitative forhold.		106:6.4 (1168.3) Stated otherwise: The Trinity Absolute, as its name implies, is really absolute in total function. We do not know how an absolute function can achieve total expression on a qualified, limited, or otherwise restricted basis. Hence we must assume that any such totality function will be unconditioned (in potential). And it would also appear that the unconditioned would also be unlimited, at least from a qualitative standpoint, though we are not so sure regarding quantitative relationships.
106:6.5 (1168.4) Dette er vi dog sikre på: Mens den eksistentielle Paradis-treenighed er uendelig, og mens den erfaringsmæssige ultimative treenighed er under-uendelig, er den absolutte treenighed ikke så let at klassificere. Selv om den er erfaringsbaseret i sin tilblivelse og konstitution, så griber den bestemt ind i potentialitetens eksistentielle absolutter.		106:6.5 (1168.4) Of this, however, we are certain: While the existential Paradise Trinity is infinite, and while the experiential Trinity Ultimate is subinfinite, the Trinity Absolute is not so easy to classify. Though experiential in genesis and constitution, it definitely impinges upon the existential Absolutes of potentiality.
106:6.6 (1168.5) Selvom det næppe er til nogen nytte for det menneskelige sind til at forsøge at forstå sådanne fjerntliggende og overmenneskelige begreber, vil vi foreslå, at I tænker på Treenighedsabsolutets evighedshandling som kulminerende i en slags erfaringserkendelse af potentialitetens Absolutter. Dette synes at være en rimelig konklusion med hensyn til den Universelle Absolutte, om ikke det Egenskabsløse Absolutte; i det mindste ved vi, at den Universelle Absolutte ikke kun er statisk og potential, men også associativ i den betydning dette ord har, når det gælder den totale Guddom. Men hvad angår guddommelighedens og personlighedens tænkelige værdier, indebærer disse formodede hændelser personliggørelsen af Guddommens Absolutte og fremkomsten af de superpersonlige værdier og de ultrapersonlige betydninger, der ligger i personlighedens fuldendelse af Gud den Absolutte—den tredje og sidste af de erfaringsmæssige Guddomme.		106:6.6 (1168.5) While it is hardly profitable for the human mind to seek to grasp such faraway and superhuman concepts, we would suggest that the eternity action of the Trinity Absolute may be thought of as culminating in some kind of experientialization of the Absolutes of potentiality. This would appear to be a reasonable conclusion with respect to the Universal Absolute, if not the Unqualified Absolute; at least we know that the Universal Absolute is not only static and potential but also associative in the total Deity sense of those words. But in regard to the conceivable values of divinity and personality, these conjectured happenings imply the personalization of the Deity Absolute and the appearance of those superpersonal values and those ultrapersonal meanings inherent in the personality completion of God the Absolute—the third and last of the experiential Deities.
7. Skæbnens endelighed ^top		7. Finality of Destiny ^top
106:7.1 (1168.6) Nogle af vanskelighederne ved at danne begreber om uendelig virkelighedsintegration ligger i det faktum, at alle sådanne ideer omfatter noget af den universelle udviklings endelighed, en slags erfaringsmæssig realisering af alt, hvad der nogensinde kunne være. Og det er utænkeligt, at kvantitativ uendelighed nogensinde kan blive fuldstændigt realiseret i endelighed. Der må altid være uudforskede muligheder i de tre potentielle absolutter, som ingen erfaringsmæssig udvikling nogensinde kan udtømme. Selv om evigheden er absolut, er den ikke mere end absolut.		106:7.1 (1168.6) Some of the difficulties in forming concepts of infinite reality integration are inherent in the fact that all such ideas embrace something of the finality of universal development, some kind of an experiential realization of all that could ever be. And it is inconceivable that quantitative infinity could ever be completely realized in finality. Always there must remain unexplored possibilities in the three potential Absolutes which no quantity of experiential development could ever exhaust. Eternity itself, though absolute, is not more than absolute.
106:7.2 (1169.1) Selv et forsøgsvis begreb om en endelige integration er uadskillelig fra resultaterne af den egenskabsløse evighed og er derfor stort set umuligt at realisere på ethvert tænkeligt fremtidig tidspunkt		106:7.2 (1169.1) Even a tentative concept of final integration is inseparable from the fruitions of unqualified eternity and is, therefore, practically nonrealizable at any conceivable future time.
106:7.3 (1169.2) Skæbnen er etableret ved en viljeshandling fra de guddomme, der udgør Paradisets Treenighed; skæbnen er etableret i de tre store potentialers uendelighed, hvis absoluthed omfatter mulighederne for al fremtidig udvikling; skæbnen er sandsynligvis fuldbyrdet ved en handling fra Fuldbyrderen af Universets Skæbne, og denne handling er sandsynligvis involveret med den Højeste og den Ultimative i Treenighedens Absolutte. Enhver erfaringsbaseret skæbne kan i det mindste delvist forstås af erfarende væsener, men en skæbne, der har indflydelse på uendelige eksistentialer, er næppe forståelig. Finalitetens skæbne er en eksistentiel-erfaringsmæssig opnåelse, som ser ud til at involvere Guddommen Absolut. Men guddomsabsoluttet står i et evighedsforhold til det egenskabsløse absolutte i kraft af det universelle absolutte. Og disse tre absolutter, der er erfaringsmæssige i deres mulighed, er faktisk eksistentielle og mere til, idet de er ubegrænset, tidløse, rumløse, grænseløse og umålbare—virkelig uendelig.		106:7.3 (1169.2) Destiny is established by the volitional act of the Deities who constitute the Paradise Trinity; destiny is established in the vastness of the three great potentials whose absoluteness encompasses the possibilities of all future development; destiny is probably consummated by the act of the Consummator of Universe Destiny, and this act is probably involved with the Supreme and the Ultimate in the Trinity Absolute. Any experiential destiny can be at least partially comprehended by experiencing creatures; but a destiny which impinges on infinite existentials is hardly comprehensible. Finality destiny is an existential-experiential attainment which appears to involve the Deity Absolute. But the Deity Absolute stands in eternity relationship with the Unqualified Absolute by virtue of the Universal Absolute. And these three Absolutes, experiential in possibility, are actually existential and more, being limitless, timeless, spaceless, boundless, and measureless—truly infinite.
106:7.4 (1169.3) At det er usandsynligt, at målet kan nås, forhindrer dog ikke filosofisk teoretiseren over sådanne hypotetiske skæbner. Aktualiseringen af Guddommens Absolutte som en opnåelig absolut Gud kan være praktisk umulig at realisere; ikke desto mindre forbliver en sådan endelighed en teoretisk mulighed. Den Egenskabsløse Absoluts involvering i en ufattelige uendelig kosmos kan være umådeligt fjernt i den endeløse evigheds fremtid, men en sådan hypotese er ikke desto mindre gyldig. Dødelige, morontianer, ånder, finaliter, transcendentale og andre, sammen med selve universerne og alle andre faser af virkeligheden, har helt sikkert en potentielt endelig skæbne, der er absolut i værdi; men vi tvivler på, at noget væsen eller univers nogensinde helt vil opnå alle aspekterne af en sådan skæbne.		106:7.4 (1169.3) The improbability of goal attainment does not, however, prevent philosophical theorizing about such hypothetical destinies. The actualization of the Deity Absolute as an attainable absolute God may be practically impossible of realization; nevertheless, such a finality fruition remains a theoretical possibility. The involvement of the Unqualified Absolute in some inconceivable cosmos-infinite may be measurelessly remote in the futurity of endless eternity, but such a hypothesis is nonetheless valid. Mortals, morontians, spirits, finaliters, Transcendentalers, and others, together with the universes themselves and all other phases of reality, certainly do have a potentially final destiny that is absolute in value; but we doubt that any being or universe will ever completely attain all of the aspects of such a destiny.
106:7.5 (1169.4) Ligegyldigt, hvor meget du kan vokse i forståelse af Faderen, vil dit sind altid blive forbløffet over den uåbenbarede uendelighed af Faderen-JEG ER, den uudforskede enorme mængde af hvilket altid vil forblive uudgrundeligt og uforståelig under alle evighedens cyklusser. Ligegyldigt hvor meget af Gud, du kan opnå, vil der altid være meget mere af ham, hvis eksistens du ikke engang anede. Vi mener, at det er lige så sandt på transcendentale niveauer, som det er i områder af den finite eksistens. Søgen efter Gud er uendelig!		106:7.5 (1169.4) No matter how much you may grow in Father comprehension, your mind will always be staggered by the unrevealed infinity of the Father-I AM, the unexplored vastness of which will always remain unfathomable and incomprehensible throughout all the cycles of eternity. No matter how much of God you may attain, there will always remain much more of him, the existence of which you will not even suspect. And we believe that this is just as true on transcendental levels as it is in the domains of finite existence. The quest for God is endless!
106:7.6 (1169.5) En sådan manglende evne til at opnå Gud i endelig forstand bør på ingen måde tage modet fra universets skabninger; I kan faktisk opnå og opnår guddomsniveauer som det Syvfoldige, det Højeste og det Ultimative, som betyder for jer, hvad den uendelige erkendelse af Gud Faderen betyder for den Evige Søn og for Samforeneren i deres absolutte status af evighedseksistens. Langt fra at genere skabningen bør Guds uendelighed være den højeste forsikring om, at en opstigende personlighed gennem al endeløs fremtid vil have muligheder for personlighedsudvikling og guddommelig association, som selv evigheden hverken vil udtømme eller afslutte.		106:7.6 (1169.5) Such inability to attain God in a final sense should in no manner discourage universe creatures; indeed, you can and do attain Deity levels of the Sevenfold, the Supreme, and the Ultimate, which mean to you what the infinite realization of God the Father means to the Eternal Son and to the Conjoint Actor in their absolute status of eternity existence. Far from harassing the creature, the infinity of God should be the supreme assurance that throughout all endless futurity an ascending personality will have before him the possibilities of personality development and Deity association which even eternity will neither exhaust nor terminate.
106:7.7 (1169.6) For endelige skabninger i det store univers synes begrebet mesterunivers at være noget nær uendeligt, men dets absonite arkitekter opfatter utvivlsomt dets relation til fremtidige og uanede udviklinger inden for det uendelige JEG ER. Selv rummet i sig selv er kun en ultimativ betingelse, en betingelse for kvalificering JEG ER. Selv rummet i sig selv er kun en ultimativ tilstand, en betingelse af begrænsning inden for den relative absoluthed af mellemrummets stille zoner.		106:7.7 (1169.6) To finite creatures of the grand universe the concept of the master universe seems to be well-nigh infinite, but doubtless the absonite architects thereof perceive its relatedness to future and unimagined developments within the unending I AM. Even space itself is but an ultimate condition, a condition of qualification within the relative absoluteness of the quiet zones of midspace.
106:7.8 (1170.1) I den ufattelige fjerne fremtidens evighedsøjeblik, hvor hele mesteruniverset endeligt er fuldendt, vil vi uden tvivl alle se tilbage på hele dets historie som kun begyndelse, blot skabelsen af visse begrænsede og transcendente fundamenter for endnu større og mere betagende metamorfoser i den uudforskede uendelighed. I et sådan fremtidigt evighedsøjeblik vil mesteruniverset stadig virke ungt; ja, det vil altid være ungt i lyset af de uendelige evigheds ubegrænsede muligheder.		106:7.8 (1170.1) At the inconceivably distant future eternity moment of the final completion of the entire master universe, no doubt we will all look back upon its entire history as only the beginning, simply the creation of certain finite and transcendental foundations for even greater and more enthralling metamorphoses in uncharted infinity. At such a future eternity moment the master universe will still seem youthful; indeed, it will be always young in the face of the limitless possibilities of never-ending eternity.
106:7.9 (1170.2) Det usandsynlige i at opnå en uendelig skæbne forhindrer på ingen måde, at man kan have ideer om en sådan skæbne, og vi tøver ikke med at sige, at hvis de tre absolutte potentialer nogensinde kunne blive fuldstændigt aktualiseret, ville det være muligt at forestille sig den endelige integration af den totale virkelighed. Denne udviklingsmæssige realisering er baseret på den fuldstændige aktualisering af de egenskabsløse, universelle og guddommelige absolutter, de tre potentialiteter, hvis forening udgør latenstiden af JEG ER, evighedens suspenderede virkeligheder, al fremtids uoverskuelige muligheder og mere.		106:7.9 (1170.2) The improbability of infinite destiny attainment does not in the least prevent the entertainment of ideas about such destiny, and we do not hesitate to say that, if the three absolute potentials could ever become completely actualized, it would be possible to conceive of the final integration of total reality. This developmental realization is predicated on the completed actualization of the Unqualified, Universal, and Deity Absolutes, the three potentialities whose union constitutes the latency of the I AM, the suspended realities of eternity, the abeyant possibilities of all futurity, and more.
106:7.10 (1170.3) Sådanne eventualiteter er mildest talt ret fjerne, men ikke desto mindre mener vi, at vi i de tre treenigheders mekanismer, personligheder og associationer kan spore den teoretiske mulighed for en genforening af Fader-JEG ER’s syv absolutte faser. Og det stiller os ansigt til ansigt med begrebet om den trefoldige Treenighed, der omfatter Paradisets Treenighed af eksistentiel status og de to senere optrædende Treenigheder af erfaringsmæssig natur og oprindelse.		106:7.10 (1170.3) Such eventualities are rather remote to say the least; nevertheless, in the mechanisms, personalities, and associations of the three Trinities we believe we detect the theoretical possibility of the reuniting of the seven absolute phases of the Father-I AM. And this brings us face to face with the concept of the threefold Trinity encompassing the Paradise Trinity of existential status and the two subsequently appearing Trinities of experiential nature and origin.
8. Treenighedernes treenighed ^top		8. The Trinity of Trinities ^top
106:8.1 (1170.4) Treenighedens natur er vanskelig at beskrive for det menneskelige sind; det er den faktiske opsummering af hele den erfaringsmæssige uendelighed, som sådan manifesteret i en teoretisk uendelighed af evighedsrealisering. I treenighedernes treenighed opnår den erfaringsmæssige uendelighed identitet med den eksistentielle uendelighed, og begge er ét i det før-erfaringsmæssige, før-eksistentielle JEG ER. Treenighedernes Treenighed er det endelige udtryk for alt det, der er underforstået i de femten trefoldigheder og deres tilhørende trioder. Endeligheder er svære at forstå for relative væsener, hvad enten de er eksistentielle eller erfaringsmæssige; derfor må de altid præsenteres som relativiteter.		106:8.1 (1170.4) The nature of the Trinity of Trinities is difficult to portray to the human mind; it is the actual summation of the entirety of experiential infinity as such is manifested in a theoretical infinity of eternity realization. In the Trinity of Trinities the experiential infinite attains to identity with the existential infinite, and both are as one in the pre-experiential, pre-existential I AM. The Trinity of Trinities is the final expression of all that is implied in the fifteen triunities and associated triodities. Finalities are difficult for relative beings to comprehend, be they existential or experiential; therefore must they always be presented as relativities.
106:8.2 (1170.5) Treenigheden af Treenigheder eksisterer i flere faser. Den indeholder muligheder, sandsynligheder og uundgåeligheder, der får fantasien til at vakle hos væsener langt over det menneskelige plan. Det har konsekvenser, som de himmelske filosoffer formentlig ikke engang kan gætte sig til, for dens konsekvenser er i trefoldighederne, og trefoldighederne er, i sidste ende, uudgrundelig.		106:8.2 (1170.5) The Trinity of Trinities exists in several phases. It contains possibilities, probabilities, and inevitabilities that stagger the imaginations of beings far above the human level. It has implications that are probably unsuspected by the celestial philosophers, for its implications are in the triunities, and the triunities are, in the last analysis, unfathomable.
106:8.3 (1170.6) Der er en række måder, hvorpå Treenigheden af Treenigheder kan portrætteres. Vi vælger at præsentere følgende synspunkt, som omfatter tre niveauer		106:8.3 (1170.6) There are a number of ways in which the Trinity of Trinities can be portrayed. We elect to present the three-level concept, which is as follows:
106:8.4 (1170.7) 1. De tre Treenigheders niveau.		106:8.4 (1170.7) 1. The level of the three Trinities.
106:8.5 (1170.8) 2. Erfaringsmæssigt Guddoms niveau		106:8.5 (1170.8) 2. The level of experiential Deity.
106:8.6 (1170.9) 3. Niveauet for JEG ER.		106:8.6 (1170.9) 3. The level of the I AM.
106:8.7 (1170.10) Det er niveauer af stigende forening. Faktisk er Treenighedernes Treenighed det første niveau, mens det andet og tredje niveau er foreningsafledninger af det første.		106:8.7 (1170.10) These are levels of increasing unification. Actually the Trinity of Trinities is the first level, while the second and third levels are unification-derivatives of the first.
106:8.8 (1171.1) DET FØRSTE NIVEAU: På denne oprindelige foreningsniveau mener man, at de tre Treenigheder fungerer som perfekt synkroniserede, selvom særskilt, grupperinger af guddommelige personligheder.		106:8.8 (1171.1) THE FIRST LEVEL: On this initial level of association it is believed that the three Trinities function as perfectly synchronized, though distinct, groupings of Deity personalities.
106:8.9 (1171.2) 1. Paradistreenigheden, s sammenslutningen af de tre Paradisguddomme—Faderen, Sønnen og Ånden. Man skal huske, at Paradisets treenighed indebærer en trefoldig funktion—en absolut funktion, en transcendental funktion (UltimatatensTreenighed), og en endelig funktion (Overhøjhedens Treenighed). Paradisets treenigheden er enhver og alle disse til enhver tid.		106:8.9 (1171.2) 1. The Paradise Trinity, the association of the three Paradise Deities—Father, Son, and Spirit. It should be remembered that the Paradise Trinity implies a threefold function—an absolute function, a transcendental function (Trinity of Ultimacy), and a finite function (Trinity of Supremacy). The Paradise Trinity is any and all of these at any and all times.
106:8.10 (1171.3) 2. Den Ultimative Treenighed. Dette er guddommelighedens forening af de Højeste Skabere, Gud den Højeste og arkitekterne i Mesteruniverset. Selvom dette er en fyldestgørende præsentation af guddommelighedsaspekterne af denne treenighed, bør det noteres, at der er andre faser af denne treenighed, som dog ser ud til at være perfekt koordinerede med guddommelighedsaspekterne.		106:8.10 (1171.3) 2. The Ultimate Trinity. This is the deity association of the Supreme Creators, God the Supreme, and the Architects of the Master Universe. While this is an adequate presentation of the divinity aspects of this Trinity, it should be recorded that there are other phases of this Trinity, which, however, appear to be perfectly co-ordinating with the divinity aspects.
106:8.11 (1171.4) 3. Den Absolutte Treenighed. Dette er grupperingen af Gud den Højeste, Gud den Ultimative og Fuldbyrderen af universets skæbne med hensyn til alle guddommelighedsværdier. Visse andre faser af denne trefoldige gruppering har at gøre med andre værdier end guddommelighed i det ekspanderende kosmos. Men de er ved at forene sig med guddommelighedsfaserne, ligesom styrke- og personlighedsaspekterne af de erfaringsbaserede guddomme nu er i gang med en erfaringsbaseret syntese.		106:8.11 (1171.4) 3. The Absolute Trinity. This is the grouping of God the Supreme, God the Ultimate, and the Consummator of Universe Destiny in regard to all divinity values. Certain other phases of this triune grouping have to do with other-than-divinity values in the expanding cosmos. But these are unifying with the divinity phases just as the power and the personality aspects of the experiential Deities are now in process of experiential synthesis.
106:8.12 (1171.5) Foreningen af disse tre treenigheder i Treenighedernes Treenighed giver mulighed for en ubegrænset integration af virkeligheden. Denne gruppering indeholder årsager, mellemetaper, og finaler; initiativtagere, udviklere og fuldførere; begyndelser, eksistenser og skæbner. Partnerskabet Fader-Søn er blevet til Sønnen-Ånden og derefter Ånden-den Højeste og videre til den Højeste-Ultimative og den Ultimative-Absolutte, endda til den Absolutte og Fader-Uendelige—fuldførelsen af virkelighedens cyklus. På samme måde, i andre faser, der ikke så umiddelbart handler om guddommelighed og personlighed, realiserer den Første Store Kilde og Center selv virkelighedens grænseløshed rundt om evighedens cirkel, fra selv-eksistensens absoluthed, gennem selv-åbenbaringens endeløshed til selv-realiseringens endelighed—fra eksistentialernes absoluthed til erfaringernes endelighed.		106:8.12 (1171.5) The association of these three Trinities in the Trinity of Trinities provides for a possible unlimited integration of reality. This grouping contains causes, intermediates, and finals; inceptors, realizers, and consummators; beginnings, existences, and destinies. The Father-Son partnership has become Son-Spirit and then Spirit-Supreme and on to Supreme-Ultimate and Ultimate-Absolute, even to Absolute and Father-Infinite—the completion of the cycle of reality. Likewise, in other phases not so immediately concerned with divinity and personality, does the First Great Source and Center self-realize the limitlessness of reality around the circle of eternity, from the absoluteness of self-existence, through the endlessness of self-revelation, to the finality of self-realization—from the absolute of existentials to the finality of experientials.
106:8.13 (1171.6) DET ANDET NIVEAU: Koordineringen af de tre treenigheder involverer uundgåeligt den associative forening af de erfaringsmæssige guddomme, som er genetisk forbundet med disse treenigheder. Naturen af dette andet niveau er nogle gange blevet præsenteret som:		106:8.13 (1171.6) THE SECOND LEVEL: The co-ordination of the three Trinities inevitably involves the associative union of the experiential Deities, who are genetically associated with these Trinities. The nature of this second level has been sometimes presented as:
106:8.14 (1171.7) 1. Den Højeste. Dette er guddomskonsekvensen af Paradistreenhedens enhed i erfaringsmæssig forbindelse med Paradisguddommens Skaber-Skabende børn. Den Højeste er guddommen, der legemliggør fuldførelsen af den endelige evolutions første stadie.		106:8.14 (1171.7) 1. The Supreme. This is the deity consequence of the unity of the Paradise Trinity in experiential liaison with the Creator-Creative children of the Paradise Deities. The Supreme is the deity embodiment of the completion of the first stage of finite evolution.
106:8.15 (1171.8) 2. Den Ultimative. Dette er guddomskonsekvensen af den anden Treenigheds eventuerede enhed, den transcendentale og absonitte personificeringen af guddommelighed. Den Ultimative består af en på forskellig måde betragtet enhed af mange kvaliteter, og den menneskelige opfattelse heraf gør i det mindste klogt i at opfatte den Ultimatives faser som styrer overvågningen, som personligheden kan opleve og som forener spændingen, men der er mange andre uåbenbarede aspekter af eventuerede guddom. Selv om den Ultimative og den Højeste er sammenlignelige, er de ikke identiske, den ultimative er heller ikke kun en forstørrelse af den Højeste.		106:8.15 (1171.8) 2. The Ultimate. This is the deity consequence of the eventuated unity of the second Trinity, the transcendental and absonite personification of divinity. The Ultimate consists in a variably regarded unity of many qualities, and the human conception thereof would do well to include at least those phases of ultimacy which are control directing, personally experiencible, and tensionally unifying, but there are many other unrevealed aspects of the eventuated Deity. While the Ultimate and the Supreme are comparable, they are not identical, neither is the Ultimate merely an amplification of the Supreme.
106:8.16 (1172.1) 3. Den Absolutte. Der er mange teorier om karakteren af det tredje medlem på det andet niveau af Treenighedernes Treenighed. Gud den Absolutte er utvivlsomt involveret i denne association som den personlighedsmæssige konsekvens af den endelige funktion af den Absolutte Treenighed, men den Absolutte Guddom er en eksistentiel realitet med evighedsstatus.		106:8.16 (1172.1) 3. The Absolute. There are many theories held as to the character of the third member of the second level of the Trinity of Trinities. God the Absolute is undoubtedly involved in this association as the personality consequence of the final function of the Trinity Absolute, yet the Deity Absolute is an existential reality of eternity status.
106:8.17 (1172.2) Begrebsvanskeligheden vedrørende dette tredje medlem ligger i det faktum, at forudsætningen for et sådant medlemskab i virkeligheden kun indebærer ét Absolut. Teoretisk set, hvis en sådan begivenhed kunne finde sted, skulle vi være vidne til den erfaringsmæssig forening af de tre absolutter som ét. Og vi lærer, at der i eksistentielt, kun er et Absolut. Selvom det er uklart, hvem dette tredje medlem kan være, postuleres det ofte, at det kan bestå af guddommen, den universelle og den egenskabsløse absolutte i en eller anden form for ufattelig forbindelse og kosmisk manifestation. Treenighedernes treenighed kan næppe opnå en fuldstændig funktion uden den fulde forening af de tre absolutter, og de tre absolutter kan næppe forenes uden den fuldstændige realisering af alle uendelige potentialer.		106:8.17 (1172.2) The concept difficulty regarding this third member is inherent in the fact that the presupposition of such a membership really implies just one Absolute. Theoretically, if such an event could take place, we should witness the experiential unification of the three Absolutes as one. And we are taught that, in infinity and existentially, there is one Absolute. While it is least clear as to who this third member can be, it is often postulated that such may consist of the Deity, Universal, and Unqualified Absolutes in some form of unimagined liaison and cosmic manifestation. Certainly, the Trinity of Trinities could hardly attain to complete function short of the full unification of the three Absolutes, and the three Absolutes can hardly be unified short of the complete realization of all infinite potentials.
106:8.18 (1172.3) Det vil sandsynligvis repræsentere en minimal forvrængning af sandheden, hvis det tredje medlem af Treenighedernes Treenighed opfattes som det Universelle Absolutte, forudsat at denne opfattelse ikke kun forestiller sig det Universelle som statisk og potentielt, men også som associativt. Men vi opfatter stadig ikke forholdet til de kreative og evolutionære aspekter af den totale guddoms funktion.		106:8.18 (1172.3) It will probably represent a minimum distortion of truth if the third member of the Trinity of Trinities is conceived as the Universal Absolute, provided this conception envisions the Universal not only as static and potential but also as associative. But we still do not perceive the relationship to the creative and evolutional aspects of the function of total Deity.
106:8.19 (1172.4) Selvom det er svært at danne sig et fuldstændigt begreb om Treenighedens Treenighed, er det ikke så svært at danne sig et kvalificeret begreb. Hvis det andet niveau af Treenighedernes Treenighed opfattes som essentielt personligt, bliver det ganske muligt at postulere foreningen af Gud den Højeste, Gud den Ultimative og Gud den Absolutte som den personlige følgevirkning af foreningen af de personlige Treenigheder, der er forfædre til disse erfaringsmæssige Guddomme. Vi vover den påstand, at disse tre erfaringsmæssige guddomme helt sikkert vil forene sig på det andet niveau som en direkte konsekvens af den voksende enhed mellem deres forfædres og årsagsgivende Treenigheder, som udgør det første niveau.		106:8.19 (1172.4) Though a completed concept of the Trinity of Trinities is difficult to form, a qualified concept is not so difficult. If the second level of the Trinity of Trinities is conceived as essentially personal, it becomes quite possible to postulate the union of God the Supreme, God the Ultimate, and God the Absolute as the personal repercussion of the union of the personal Trinities who are ancestral to these experiential Deities. We venture the opinion that these three experiential Deities will certainly unify on the second level as the direct consequence of the growing unity of their ancestral and causative Trinities who constitute the first level.
106:8.20 (1172.5) Det første niveau består af tre Treenigheder; det andet niveau eksisterer som en personlighedssammenslutning af erfaringsbaseret-udviklede, erfaringsbaseret-eventuerede og erfaringsbaseret-eksistentielle Guddomspersonligheder. Og uanset eventuelle begrebsmæssige vanskeligheder med at forstå den komplette Treenighed af Treenigheder, er den personlige forening af disse tre Guddomme på det andet niveau blevet manifesteret for vores egen universalder i fænomenet med guddommeliggørelsen af Majeston, som blev aktualiseret på dette andet niveau af den Absolutte Guddom, der handlede gennem den Ultimative og som respons på det oprindelige kreative mandat fra det Højeste Væsen.		106:8.20 (1172.5) The first level consists of three Trinities; the second level exists as the personality association of experiential-evolved, experiential-eventuated, and experiential-existential Deity personalities. And regardless of any conceptual difficulty in understanding the complete Trinity of Trinities, the personal association of these three Deities on the second level has become manifest to our own universe age in the phenomenon of the deitization of Majeston, who was actualized on this second level by the Deity Absolute, acting through the Ultimate and in response to the initial creative mandate of the Supreme Being.
106:8.21 (1172.6) DET TREDJE NIVEAU: I en ikke egenskabsbestemt hypotese om det andet niveau af Treenighedernes Treenighed er der indbefattet korrelationen mellem alle faser af enhver form for virkelighed, der er, eller var, eller kunne være i uendelighedens helhed. Det højeste væsen er ikke kun ånd, men også sind og styrke og erfaring. Den Ultimative er alt dette og meget mere, mens der i det forenede begreb om enheden af Guddommen, den Universelle og den Egenskabsløse Absolutte er inkluderet den absolutte endelighed af al virkelighedserkendelse.		106:8.21 (1172.6) THE THIRD LEVEL: In an unqualified hypothesis of the second level of the Trinity of Trinities, there is embraced the correlation of every phase of every kind of reality that is, or was, or could be in the entirety of infinity. The Supreme Being is not only spirit but also mind and power and experience. The Ultimate is all this and much more, while, in the conjoined concept of the oneness of the Deity, Universal, and Unqualified Absolutes, there is included the absolute finality of all reality realization.
106:8.22 (1172.7) I foreningen af den Højeste, den Ultimative, og den fuldstændige Absolutte, kunne der ske en funktionel genforening af de aspekter af uendeligheden, som oprindeligt blev segmenteret af JEG ER, og som resulterede i fremkomsten af uendelighedens syv absolutter. Selvom universets filosoffer anser dette for at være en meget fjern sandsynlighed, stiller vi alligevel ofte dette spørgsmål: Hvis det andet niveau af Treenighedernes Treenighed nogensinde kunne opnå treenighedens enhed, hvad ville der så ske som en konsekvens af en sådan guddomsenhed? Vi ved det ikke, men vi er overbeviste om, at det ville føre direkte til erkendelsen af JEG ER som en erfaringsmæssig mulighed. Set fra de personlige væseners synspunkt kunne det betyde, at den uerkendelige JEG ER var blevet at opleve som den Uendelige Fader. Hvad disse absolutte skæbner kan betyde fra et ikke-personligt synspunkt, er en anden sag, som kun evigheden muligvis kan afklare. Men når vi betragter disse fjerne eventualiteter som personlige skabninger, udleder vi, at alle personligheders endelige skæbne er den endelige erkendelse af den Universelle Fader af disse selvsamme personligheder.		106:8.22 (1172.7) In the union of the Supreme, Ultimate, and the complete Absolute, there could occur the functional reassembly of those aspects of infinity which were originally segmentalized by the I AM, and which resulted in the appearance of the Seven Absolutes of Infinity. Though the universe philosophers deem this to be a most remote probability, still, we often ask this question: If the second level of the Trinity of Trinities could ever achieve trinity unity, what then would transpire as a consequence of such deity unity? We do not know, but we are confident that it would lead directly to the realization of the I AM as an experiential attainable. From the standpoint of personal beings it could mean that the unknowable I AM had become experiencible as the Father-Infinite. What these absolute destinies might mean from a nonpersonal standpoint is another matter and one which only eternity could possibly clarify. But as we view these remote eventualities as personal creatures, we deduce that the final destiny of all personalities is the final knowing of the Universal Father of these selfsame personalities.
106:8.23 (1173.1) Som vi filosofisk forestiller os JEG ER i den forgangne evighed, er han alene, der er ingen ved siden af ham. Når vi ser frem i den fremtidige evighed, kan vi ikke se, at JEG ER kan ændre sig eksistentielt, men vi er tilbøjelige til at forudse en stor erfaringsmæssig forskel. En sådan opfattelse af JEG ER indebærer fuld selvrealisering—den omfatter den ubegrænsede galakse af personligheder, som er blevet viljestyrede deltagere i JEG ER’s selvåbenbaring, og som for evigt vil forblive som absolutte viljestyrede dele af uendelighedens totalitet, den absolutte Faders endelige sønner.		106:8.23 (1173.1) As we philosophically conceive of the I AM in past eternity, he is alone, there is none beside him. Looking forward into future eternity, we do not see that the I AM could possibly change as an existential, but we are inclined to forecast a vast experiential difference. Such a concept of the I AM implies full self-realization—it embraces that limitless galaxy of personalities who have become volitional participants in the self-revelation of the I AM, and who will remain eternally as absolute volitional parts of the totality of infinity, final sons of the absolute Father.
9. Eksistentiel uendelig forening ^top		9. Existential Infinite Unification ^top
106:9.1 (1173.2) I begrebet Treenighedernes Treenighed postulerer vi den mulige erfaringsmæssige forening af den grænseløse virkelighed, og vi teoretiserer nogle gange over, at alt dette kan ske i den fjerneste evighed. Men der er ikke desto mindre en faktisk og nærværende forening af uendeligheden i netop denne tidsalder som i alle tidligere og fremtidige tidsaldre i universet; en sådan forening er eksistentiel i Paradisets Treenighed. Uendelighedens forening som en erfaringsmæssig realitet er utænkeligt fjern, men en ubetinget enhed af uendelighed dominerer nu det nuværende øjeblik af universets eksistens og forener forskellighederne i al virkelighed med en eksistentiel majestæt, der er absolut.		106:9.1 (1173.2) In the concept of the Trinity of Trinities we postulate the possible experiential unification of limitless reality, and we sometimes theorize that all this may happen in the utter remoteness of far-distant eternity. But there is nonetheless an actual and present unification of infinity in this very age as in all past and future universe ages; such unification is existential in the Paradise Trinity. Infinity unification as an experiential reality is unthinkably remote, but an unqualified unity of infinity now dominates the present moment of universe existence and unites the divergencies of all reality with an existential majesty that is absolute.
106:9.2 (1173.3) Når begrænsede skabninger forsøger at forestille sig uendelig forening på den fuldbyrdede evigheds endelige niveauer, står de ansigt til ansigt med intellektuelle begrænsninger, der er iboende i deres begrænsede eksistens. Tid, rum og erfaring udgør barrierer for skabningers begrebsdannelse; og dog, uden tid, bortset fra rum, og bortset fra erfaring, ville ingen skabning kunne opnå bare en begrænset forståelse af universets virkelighed. Uden tidsfornemmelse ville intet evolutionært væsen kunne opfatte rækkefølgen af relationer. Uden rumopfattelse ville intet væsen kunne forstå samtidighedens relationer. Uden erfaring kunne intet evolutionært væsen overhovedet eksistere; kun uendelighedens syv absolutter transcenderer virkelig erfaring, og selv disse kan være erfaringsbaserede i visse faser.		106:9.2 (1173.3) When finite creatures attempt to conceive of infinite unification on the finality levels of consummated eternity, they are face to face with intellect limitations inherent in their finite existences. Time, space, and experience constitute barriers to creature concept; and yet, without time, apart from space, and except for experience, no creature could achieve even a limited comprehension of universe reality. Without time sensitivity, no evolutionary creature could possibly perceive the relations of sequence. Without space perception, no creature could fathom the relations of simultaneity. Without experience, no evolutionary creature could even exist; only the Seven Absolutes of Infinity really transcend experience, and even these may be experiential in certain phases.
106:9.3 (1173.4) Tid, rum og erfaring er menneskets største hjælpemidler til relativ virkelighedsopfattelse og alligevel dets mest formidable forhindringer for fuldstændig virkelighedsopfattelse. Dødelige og mange andre skabninger i universet finder det nødvendigt at tænke på potentialer som noget, der aktualiseres i rummet og udvikler sig til at bære frugt i tiden, men hele denne proces er et tid-rum-fænomen, som faktisk ikke finder sted i Paradis og i evigheden. På det absolutte niveau er der hverken tid eller rum; alle potentialer kan der opfattes som faktiske realiteter.		106:9.3 (1173.4) Time, space, and experience are man’s greatest aids to relative reality perception and yet his most formidable obstacles to complete reality perception. Mortals and many other universe creatures find it necessary to think of potentials as being actualized in space and evolving to fruition in time, but this entire process is a time-space phenomenon which does not actually take place on Paradise and in eternity. On the absolute level there is neither time nor space; all potentials may be there perceived as actuals.
106:9.4 (1173.5) Forestillingen om foreningen af al virkelighed, hvad enten det er i denne eller en anden tidsalder i universet, er grundlæggende todelt: eksistentiel og erfaringsmæssig. En sådan enhed er i færd med at blive erfaringsmæssigt realiseret i Treenighedernes Treenighed, men graden af den tilsyneladende aktualisering af denne trefoldige Treenighed er direkte proportional med forsvindingen af virkelighedens begrænsninger og ufuldkommenheder i kosmos. Men total integration af virkeligheden er ubetinget og evigt og eksistentielt til stede i Paradisets Treenighed, inden for hvilken den uendelige virkelighed i dette universets øjeblik er absolut forenet.		106:9.4 (1173.5) The concept of the unification of all reality, be it in this or any other universe age, is basically twofold: existential and experiential. Such a unity is in process of experiential realization in the Trinity of Trinities, but the degree of the apparent actualization of this threefold Trinity is directly proportional to the disappearance of the qualifications and imperfections of reality in the cosmos. But total integration of reality is unqualifiedly and eternally and existentially present in the Paradise Trinity, within which, at this very universe moment, infinite reality is absolutely unified.
106:9.5 (1174.1) Det paradoks, der skabes af det erfaringsmæssige og det eksistentielle synspunkt, er uundgåeligt og er delvist baseret på den kendsgerning, at Paradisets Treenighed og Treenighedernes Treenighed hver især er et evighedsforhold, som dødelige kun kan opfatte som en tid-rum-relativitet. Det menneskelige begreb om den gradvise erfaringsmæssige aktualisering af Treenighedernes Treenighed—tidssynspunktet—skal suppleres med det yderligere postulat, at dette alleredeer en faktualisering—evighedssynspunktet. Men hvordan kan disse to synspunkter forenes? For endelige dødelige foreslår vi at acceptere sandheden om, at Paradisets Treenighed er den eksistentielle forening af uendeligheden, og at den manglende evne til at opdage den faktiske tilstedeværelse og fuldbyrdede manifestation af Treenighedernes erfaringsmæssige Treenighed til dels skyldes gensidig forvrængning på grund af:		106:9.5 (1174.1) The paradox created by the experiential and the existential viewpoints is inevitable and is predicated in part on the fact that the Paradise Trinity and the Trinity of Trinities are each an eternity relationship which mortals can only perceive as a time-space relativity. The human concept of the gradual experiential actualization of the Trinity of Trinities—the time viewpoint—must be supplemented by the additional postulate that this is already a factualization—the eternity viewpoint. But how can these two viewpoints be reconciled? To finite mortals we suggest the acceptance of the truth that the Paradise Trinity is the existential unification of infinity, and that the inability to detect the actual presence and completed manifestation of the experiential Trinity of Trinities is in part due to reciprocal distortion because of:
106:9.6 (1174.2) 1. Menneskets begrænsede synspunkt, den manglende evne til at forstå begrebet ubetinget evighed.		106:9.6 (1174.2) 1. The limited human viewpoint, the inability to grasp the concept of unqualified eternity.
106:9.7 (1174.3) 2. Menneskets ufuldkomne status, afstanden fra det absolutte niveau af erfaringsmæssige realiteter.		106:9.7 (1174.3) 2. The imperfect human status, the remoteness from the absolute level of experientials.
106:9.8 (1174.4) 3. Formålet med den menneskelige eksistens, det faktum, at mennesket er designet til at udvikle sig ved hjælp af erfaringens teknik og derfor må være iboende og konstitutivt afhængig af erfaring. Kun et Absolut kan være både eksistentielt og erfaringsmæssigt		106:9.8 (1174.4) 3. The purpose of human existence, the fact that mankind is designed to evolve by the technique of experience and, therefore, must be inherently and constitutively dependent on experience. Only an Absolute can be both existential and experiential.
106:9.9 (1174.5) Den Universelle Fader i Paradisets Treenighed er JEG ER i Treenighedernes Treenighed, og den manglende oplevelse af Faderen som uendelig skyldes endelige begrænsninger. Begrebet om det eksistentielle, enlige, det uopnåelige JEG ER før Treenigheden, og postulatet om den erfaringsbaserede opnåelige JEG ER efter Treenighedernes Treenighed og er én og samme hypotese; der er ikke sket nogen egentlig forandring i det Uendelige; alle tilsyneladende udviklinger skyldes øgede evner til virkelighedsmodtagelse og kosmisk påskønnelse.		106:9.9 (1174.5) The Universal Father in the Paradise Trinity is the I AM of the Trinity of Trinities, and the failure to experience the Father as infinite is due to finite limitations. The concept of the existential, solitary, pre-Trinity nonattainable I AM and the postulate of the experiential post-Trinity of Trinities and attainable I AM are one and the same hypothesis; no actual change has taken place in the Infinite; all apparent developments are due to increased capacities for reality reception and cosmic appreciation.
106:9.10 (1174.6) JEG ER, må i sidste ende, eksistere, før alle eksistentielle og efter alle erfaringsbaseret realiteter. Selvom disse idéer måske ikke afklarer evighedens og uendelighedens paradokser i det menneskelige sind, burde de i det mindste stimulere sådanne begrænsede intellekter til på ny at kæmpe med disse uendelige problemer, problemer, som fortsat vil fascinere jer på Salvington og senere som finaliter og i hele den uendelige fremtid af jeres evige karrierer i de vidtstrakte universer.		106:9.10 (1174.6) The I AM, in the final analysis, must exist before all existentials and after all experientials. While these ideas may not clarify the paradoxes of eternity and infinity in the human mind, they should at least stimulate such finite intellects to grapple anew with these never-ending problems, problems which will continue to intrigue you on Salvington and later as finaliters and on throughout the unending future of your eternal careers in the wide-spreading universes.
106:9.11 (1174.7) Før eller senere begynder alle universets personligheder at indse, at evighedens endelige søgen er den endeløse udforskning af uendeligheden, den uendelige opdagelsesrejse ind i den Første Kildes og Centers absoluthed. Før eller senere bliver vi alle klar over, at al skabningsvækst er proportional med identifikationen med Faderen. Vi når frem til den forståelse, at det at leve efter Guds vilje er det evige pas til selve uendelighedens endeløse mulighed. Dødelige vil på et tidspunkt indse, at succes i jagten på det uendelige er direkte proportional med opnåelsen af Faderlighed, og at Faderens realiteter i denne universets tidsalder er åbenbaret i guddommelighedens kvaliteter. Og disse kvaliteter af guddommelighed tilegnes personligt af universets skabninger i oplevelsen af at leve guddommeligt, og at leve guddommeligt betyder faktisk at leve efter Guds vilje.		106:9.11 (1174.7) Sooner or later all universe personalities begin to realize that the final quest of eternity is the endless exploration of infinity, the never-ending voyage of discovery into the absoluteness of the First Source and Center. Sooner or later we all become aware that all creature growth is proportional to Father identification. We arrive at the understanding that living the will of God is the eternal passport to the endless possibility of infinity itself. Mortals will sometime realize that success in the quest of the Infinite is directly proportional to the achievement of Fatherlikeness, and that in this universe age the realities of the Father are revealed within the qualities of divinity. And these qualities of divinity are personally appropriated by universe creatures in the experience of living divinely, and to live divinely means actually to live the will of God.
106:9.12 (1175.1) For materielle, evolutionære, endelige skabninger fører et liv, der er baseret på at efterleve Faderens vilje, direkte til opnåelse af åndeligt overhøjhed på personlighedsarenaen og bringer sådanne skabninger et skridt tættere på forståelsen af den Uendelige Fader. Et sådant Faderliv er baseret på sandhed, sensitivt over for skønhed og domineret af godhed. En sådan person, der kender Gud, er indadtil oplyst af tilbedelse og udadtil helliget den helhjertede tjeneste for det universelle broderskab af alle personligheder, en tjeneste, der er fyldt med barmhjertighed og motiveret af kærlighed, mens alle disse livskvaliteter er forenet i den udviklende personlighed på stadigt stigende niveauer af kosmisk visdom, selvrealisering, gudsøgende og Fadertilbedelse.		106:9.12 (1175.1) To material, evolutionary, finite creatures, a life predicated on the living of the Father’s will leads directly to the attainment of spirit supremacy in the personality arena and brings such creatures one step nearer the comprehension of the Father-Infinite. Such a Father life is one predicated on truth, sensitive to beauty, and dominated by goodness. Such a God-knowing person is inwardly illuminated by worship and outwardly devoted to the wholehearted service of the universal brotherhood of all personalities, a service ministry which is filled with mercy and motivated by love, while all these life qualities are unified in the evolving personality on ever-ascending levels of cosmic wisdom, self-realization, God-finding, and Father worship.
106:9.13 (1175.2) [Fremført af en Melkisedek fra Nebadon.]		106:9.13 (1175.2) [Presented by a Melchizedek of Nebadon.]