Kapitel 111		Paper 111
Retteren Og Sjælen		The Adjuster and the Soul
111:0.1 (1215.1) DEN guddommelige Retters tilstedeværelse i det menneskelige sind gør det for altid umuligt for både videnskab eller filosofi at opnå en tilfredsstillende forståelse af den udviklende sjæl i forbindelse med den menneskelige personlighed. Morontiasjælen er et universbarn og kan virkelig kun forstås gennem kosmisk indsigt og åndelig opdagelse.		111:0.1 (1215.1) THE presence of the divine Adjuster in the human mind makes it forever impossible for either science or philosophy to attain a satisfactory comprehension of the evolving soul of the human personality. The morontia soul is the child of the universe and may be really known only through cosmic insight and spiritual discovery.
111:0.2 (1215.2) Opfattelsen af en sjæl og en iboende ånd er ikke nyt på Urantia. Den har ofte optrådt i de forskellige systemer af planetariske trosopfattelser. Mange af de østlige samt nogle af de vestlige trosretninger har indset, at mennesket er guddommelig i arv foruden hvad det har arvet fra sine forfædre. Følelsen af den indre tilstedeværelse i tillæg til den eksterne allestedsnærværende Guddomsperson har længe været en del af mange religioner på Urantia. Menneskerne har længe ment, at der er noget som vokser i den menneskelige natur, noget afgørende, som er bestemt til at bestå ud over det jordiske livs korte tidsforløb.		111:0.2 (1215.2) The concept of a soul and of an indwelling spirit is not new to Urantia; it has frequently appeared in the various systems of planetary beliefs. Many of the Oriental as well as some of the Occidental faiths have perceived that man is divine in heritage as well as human in inheritance. The feeling of the inner presence in addition to the external omnipresence of Deity has long formed a part of many Urantian religions. Men have long believed that there is something growing within the human nature, something vital that is destined to endure beyond the short span of temporal life.
111:0.3 (1215.3) Før mennesket indså, at dets udviklende sjæl havde en guddommelig ånd til fader, blev den anset for at opholde sig i forskellige fysiske organer - øjet, leveren, nyrerne, hjertet og senere i hjernen. De vilde forbandt sjælen med blod, åndedrættet, skygger og refleksioner af sig selv i vandet.		111:0.3 (1215.3) Before man realized that his evolving soul was fathered by a divine spirit, it was thought to reside in different physical organs—the eye, liver, kidney, heart, and later, the brain. The savage associated the soul with blood, breath, shadows and with reflections of the self in water.
111:0.4 (1215.4) I begrebet af Atman kom de hinduistiske lærere virkelig tæt på en korrekt forståelse af Retterens essens og tilstedeværelse, men de lykkedes ikke at skelne mellem den samtidige tilstedeværelse af den udviklende og potentielt udødelige sjæl. Kineserne forstod imidlertid to aspekter hos et menneske, yang og yin, sjælen og ånden. Egypterne og mange afrikanske stammer troede også på to faktorer, ka og ba; man mente generelt, at sjælen ikke eksisterede i fortiden, kun ånden.		111:0.4 (1215.4) In the conception of the atman the Hindu teachers really approximated an appreciation of the nature and presence of the Adjuster, but they failed to distinguish the copresence of the evolving and potentially immortal soul. The Chinese, however, recognized two aspects of a human being, the yang and the yin, the soul and the spirit. The Egyptians and many African tribes also believed in two factors, the ka and the ba; the soul was not usually believed to be pre-existent, only the spirit.
111:0.5 (1215.5) Indbyggerne i Nildalen mente, at hvert gudbenådet person ved fødslen, eller snarest derefter, blev skænket en beskyttende ånd, som de kaldte ka. De lærte, at denne skytsånd forblev med den dødelige person gennem hele livet og går forud for ham ind i fremtidens tilstand. På væggene i et tempel i Luxor, hvor Amenhotep III. fødsel er afbildet, findes billedet af den lille prins på Nilgudens arm, og i nærheden af ham, er et andet barn, i udseende identisk med prinsen, som er et symbol på denne enhed, som egypterne kaldte ka. Dette relief blev afsluttet i det femtende århundrede før Kristus.		111:0.5 (1215.5) The inhabitants of the Nile valley believed that each favored individual had bestowed upon him at birth, or soon thereafter, a protecting spirit which they called the ka. They taught that this guardian spirit remained with the mortal subject throughout life and passed before him into the future estate. On the walls of a temple at Luxor, where is depicted the birth of Amenhotep III, the little prince is pictured on the arm of the Nile god, and near him is another child, in appearance identical with the prince, which is a symbol of that entity which the Egyptians called the ka. This sculpture was completed in the fifteenth century before Christ.
111:0.6 (1215.6) Man tænkte sig, at ka var en højerestående åndelig geni, der ønskede at vejlede den tilknyttede dødelige sjæl ind på bedre stier i det jordiske liv, men især for at påvirke de menneskelige personers levevilkår i det hinsidige. Når en egypter, som hørte til denne periode døde, var det forventet, at hans ka ville vente på ham på den anden side af den store flod. I begyndelsen antog man, at kun konger havde en ka, men snart mente man, at alle retskafne mennesker havde dem. En egyptisk hersker sagde, da han talte om sin ka i sit hjerte, sagde: "Jeg foragtede ikke dens tale; Jeg frygtede at overskride dens vejledning. Jeg havde derved stor fremgang; jeg var således en succes på grund af det, som den fik mig til at gøre; jeg blev fremtrædende under dens ledelse." Mange troede, at ka var "et orakel fra Gud i alle." Mange troede, at de skulle "tilbringe evigheden med glæde i hjertet begunstiget af den Gud, som er i ens indre."		111:0.6 (1215.6) The ka was thought to be a superior spirit genius which desired to guide the associated mortal soul into the better paths of temporal living but more especially to influence the fortunes of the human subject in the hereafter. When an Egyptian of this period died, it was expected that his ka would be waiting for him on the other side of the Great River. At first, only kings were supposed to have kas, but presently all righteous men were believed to possess them. One Egyptian ruler, speaking of the ka within his heart, said: “I did not disregard its speech; I feared to transgress its guidance. I prospered thereby greatly; I was thus successful by reason of that which it caused me to do; I was distinguished by its guidance.” Many believed that the ka was “an oracle from God in everybody.” Many believed that they were to “spend eternity in gladness of heart in the favor of the God that is in you.”
111:0.7 (1216.1) Hvert folkeslag blandt de skiftende dødelige på Urantia har et ord som modsvarer begrebet sjæl. Mange primitive folkeslag troede sjælen kiggede ud på verden gennem menneskers øjne; derfor frygtede de så kujonagtig det onde øjes ondsindethed. De har længe troet at "ånden i mennesket er Herrens lampe." Rig-Veda siger: "Mit sind taler til mit hjerte."		111:0.7 (1216.1) Every race of evolving Urantia mortals has a word equivalent to the concept of soul. Many primitive peoples believed the soul looked out upon the world through human eyes; therefore did they so cravenly fear the malevolence of the evil eye. They have long believed that “the spirit of man is the lamp of the Lord.” The Rig-Veda says: “My mind speaks to my heart.”
1. Sindet - mødested for at vælge ^top		1. The Mind Arena of Choice ^top
111:1.1 (1216.2) Selvom Retterens arbejde er åndelig i sin natur, må de, nødvendigvis gøre alt deres arbejde på et intellektuelt grundlag. Sindet er den menneskelige jord, hvorfra åndeledsageren skal udvikle morontiasjælen i samarbejdet med den iboende personlighed.		111:1.1 (1216.2) Though the work of Adjusters is spiritual in nature, they must, perforce, do all their work upon an intellectual foundation. Mind is the human soil from which the spirit Monitor must evolve the morontia soul with the co-operation of the indwelt personality.
111:1.2 (1216.3) Der er en kosmisk enhed mellem de mange sindsniveauer i universernes univers. De intellektuelle selv har deres oprindelse i det kosmiske sind meget ligesom stjernetåger tager oprindelse i de kosmiske energier universets rum. På det intellektuelle selv menneskelige (dvs. personligt) niveau bliver det potentielle i åndeevolutionen dominerende, efter samstemmende udtalelse fra det dødelige sind, som følge af den menneskelige personligheds åndelige gaver i forening med den skabende tilstedeværelse af et entitetspunkt af absolut værdi i disse menneskelige selv. En sådan åndelig dominans af det materielle sind er betinget af to erfaringer: Dette sind skal have udviklet sig hele vejen op gennem de syv hjælpende sindsånders tjenestegørelse og det materielle (personlige) selv skal vælge at samarbejde med den iboende Retter i at skabe og udvikle det morontielle selv, den evolutionære og potentielle udødelige sjæl.		111:1.2 (1216.3) There is a cosmic unity in the several mind levels of the universe of universes. Intellectual selves have their origin in the cosmic mind much as nebulae take origin in the cosmic energies of universe space. On the human (hence personal) level of intellectual selves the potential of spirit evolution becomes dominant, with the assent of the mortal mind, because of the spiritual endowments of the human personality together with the creative presence of an entity-point of absolute value in such human selves. But such a spirit dominance of the material mind is conditioned upon two experiences: This mind must have evolved up through the ministry of the seven adjutant mind-spirits, and the material (personal) self must choose to co-operate with the indwelling Adjuster in creating and fostering the morontia self, the evolutionary and potentially immortal soul.
111:1.3 (1216.4) Det materielle sind er arenaen, hvor menneskepersonlighederne lever, er selvbevidste, træffe beslutninger, vælge Gud eller forlader ham, eviggøres eller ødelægger sig selv.		111:1.3 (1216.4) Material mind is the arena in which human personalities live, are self-conscious, make decisions, choose God or forsake him, eternalize or destroy themselves.
111:1.4 (1216.5) Den materielle evolution har givet dig en livsmaskine, din krop; Faderen selv har udstyret dig med den reneste åndsvirkelighed som er kendt i universet, din Tankeretter. Men i dine hænder, forudbestemt at dine egne beslutninger, er givet sindet, og det er gennem det, at du lever eller dør. Det er inden for denne tankegang, og med dette for øje, at du vælger de moralske beslutninger, som gør det muligt at opnå lighed med Retteren, hvilket er lighed med Gud.		111:1.4 (1216.5) Material evolution has provided you a life machine, your body; the Father himself has endowed you with the purest spirit reality known in the universe, your Thought Adjuster. But into your hands, subject to your own decisions, has been given mind, and it is by mind that you live or die. It is within this mind and with this mind that you make those moral decisions which enable you to achieve Adjusterlikeness, and that is Godlikeness.
111:1.5 (1216.6) Dødelige sind er et midlertidigt intellekt system, udlånt til mennesker til brug under den materielle levetid, og afhængig af, hvordan de anvender dette sind, enten accepterer eller afviser potentialet for evig eksistens. Af hele universets virkelighed er sindet næsten det eneste du har, der er underlagt din vilje, og sjælen - det morontielle selv - vil trofast portrættere høsten af de tidsmæssige beslutninger, som den dødelige selv gør. Den menneskelige bevidsthed hviler blidt på den elektrokemiske mekanisme nedenfor og berører varsomt det ånde-morontielle energisystem ovenfor. Ingen af disse to systemer er mennesket nogensinde helt bevidst om i sit jordiske liv; derfor må det arbejde i sindet, som det er bevidst om. Det er ikke så meget, hvad sindet forstår som hvad sindet ønsker at forstå, som sikrer overlevelse. Det er ikke så meget, hvad sindet er som hvad sindet stræber efter at være, som medfører identifikation med ånden. Det er ikke så meget, at mennesket er bevidst om Gud som at mennesket længes efter Gud, der fører til opstigning i universet. Hvad du er i dag, er ikke så vigtigt som hvad du bliver dag for dag og i evigheden.		111:1.5 (1216.6) Mortal mind is a temporary intellect system loaned to human beings for use during a material lifetime, and as they use this mind, they are either accepting or rejecting the potential of eternal existence. Mind is about all you have of universe reality that is subject to your will, and the soul—the morontia self—will faithfully portray the harvest of the temporal decisions which the mortal self is making. Human consciousness rests gently upon the electrochemical mechanism below and delicately touches the spirit-morontia energy system above. Of neither of these two systems is the human being ever completely conscious in his mortal life; therefore must he work in mind, of which he is conscious. And it is not so much what mind comprehends as what mind desires to comprehend that insures survival; it is not so much what mind is like as what mind is striving to be like that constitutes spirit identification. It is not so much that man is conscious of God as that man yearns for God that results in universe ascension. What you are today is not so important as what you are becoming day by day and in eternity.
111:1.6 (1217.1) Sindet er det kosmiske instrument, på hvilket den menneskelige vilje kan afspille ødelæggelsens disharmonier, eller hvorpå den samme menneskelige vilje kan frembringe de udsøgte melodier af identifikation med Gud og deraf følgende evige overlevelse. Den Retter som skænkes til mennesket er, i sidste ende, uigennemtrængelig for ondskab og ude af stand til synd, men dødelige sind kan faktisk være snoet, forvrænget, og gøre det onde og forfærdelige gennem syndige rænkespil af en pervers og egoistisk menneskelige vilje. Ligeledes kan dette sind gøres ædelt, smukt, sandt og godt - faktisk stort - i overensstemmelse med den åndeoplyste vilje af et menneske som kender Gud.		111:1.6 (1217.1) Mind is the cosmic instrument on which the human will can play the discords of destruction, or upon which this same human will can bring forth the exquisite melodies of God identification and consequent eternal survival. The Adjuster bestowed upon man is, in the last analysis, impervious to evil and incapable of sin, but mortal mind can actually be twisted, distorted, and rendered evil and ugly by the sinful machinations of a perverse and self-seeking human will. Likewise can this mind be made noble, beautiful, true, and good—actually great—in accordance with the spirit-illuminated will of a God-knowing human being.
111:1.7 (1217.2) Det evolutionære sind er kun fuldt ud stabilt og pålidelig, når det manifesterer sig i de kosmiske intellektualitetens to yderpunkter - den helt mekaniserede og den totale åndeliggørende. Mellem disse to intellektuelle yderpunkter af rent mekanisk kontrol og sand åndelig natur, befinder der sig denne enorme gruppe af udviklende og stigende sind, hvis stabilitet og ro er afhængig af personlighedens valg og af identifikation med ånden.		111:1.7 (1217.2) Evolutionary mind is only fully stable and dependable when manifesting itself upon the two extremes of cosmic intellectuality—the wholly mechanized and the entirely spiritualized. Between the intellectual extremes of pure mechanical control and true spirit nature there intervenes that enormous group of evolving and ascending minds whose stability and tranquillity are dependent upon personality choice and spirit identification.
111:1.8 (1217.3) Mennesket overgiver ikke passivt, slavisk, sin vilje til Retteren. Snarere vælger han aktivt, positivt, og samarbejdsvillig at følge Retterens vejledning, når det indser, at disse bevidst adskiller sig fra de ønsker og impulser i det naturlige dødelige sind. Retterne manipulerer, men dominerer aldrig menneskets sind mod dets vilje. For Rettere er menneskets vilje øverst. De betragter og respekterer den, mens de stræber efter at opnå de åndelige mål for tankejustering og karakter transformation på det udviklende menneskelige intellekts næsten ubegrænsede arena.		111:1.8 (1217.3) But man does not passively, slavishly, surrender his will to the Adjuster. Rather does he actively, positively, and co-operatively choose to follow the Adjuster’s leading when and as such leading consciously differs from the desires and impulses of the natural mortal mind. The Adjusters manipulate but never dominate man’s mind against his will; to the Adjusters the human will is supreme. And they so regard and respect it while they strive to achieve the spiritual goals of thought adjustment and character transformation in the almost limitless arena of the evolving human intellect.
111:1.9 (1217.4) Sindet er dit skib, Retteren er din lods, den menneskelige vilje er kaptajnen. Føreren af det dødelige fartøj bør have visdom til at stole på den guddommelige lods til at guide den opstigende sjæl ind i den evige overlevelsens morontiahavn. Kun ved egoisme, dovenskab, og syndighed kan menneskets vilje afviser sådan en kærlig lods vejledning og i sidste ende forlise den dødelige karriere på den afviste barmhjertigheds onde rev og på omfavnelsens synds klipper. Med dit samtykke, vil denne trofaste lods fører dig sikkert over tidens forhindringer og rummets handicap til selve kilden til det guddommelige sind og videre, selv til Retternes Paradisfader.		111:1.9 (1217.4) Mind is your ship, the Adjuster is your pilot, the human will is captain. The master of the mortal vessel should have the wisdom to trust the divine pilot to guide the ascending soul into the morontia harbors of eternal survival. Only by selfishness, slothfulness, and sinfulness can the will of man reject the guidance of such a loving pilot and eventually wreck the mortal career upon the evil shoals of rejected mercy and upon the rocks of embraced sin. With your consent, this faithful pilot will safely carry you across the barriers of time and the handicaps of space to the very source of the divine mind and on beyond, even to the Paradise Father of Adjusters.
2. Sjælens natur ^top		2. Nature of the Soul ^top
111:2.1 (1217.5) Igennem alle sindets funktioner af kosmisk intelligens, er helheden af sindet altid dominerende over de intellektuelle funktionsområder. Sindet er i sin essens, en funktionel enhed; derfor undlader sindet aldrig at manifestere denne konstitutive enhed, selv når det er hæmmet og hindret af en vildledt jegs ukloge handlinger og valg. Denne enhed i sindet søger uvægerligt for åndelig koordinering på alle niveauer, hvor det er forbundet til selvet af alle dem, der har vilje værdighed og opstignings privilegier.		111:2.1 (1217.5) Throughout the mind functions of cosmic intelligence, the totality of mind is dominant over the parts of intellectual function. Mind, in its essence, is functional unity; therefore does mind never fail to manifest this constitutive unity, even when hampered and hindered by the unwise actions and choices of a misguided self. And this unity of mind invariably seeks for spirit co-ordination on all levels of its association with selves of will dignity and ascension prerogatives.
111:2.2 (1217.6) Det dødelige menneskes materielle sind er den kosmiske væv, der bærer morontia-stoffet, hvor den iboende Tankeretter væver åndelige mønstre af et univers karakter af varige værdier og guddommelige betydninger - en overlevende sjæls ultimativ skæbne og endeløs karriere, en potentiel finalit.		111:2.2 (1217.6) The material mind of mortal man is the cosmic loom that carries the morontia fabrics on which the indwelling Thought Adjuster threads the spirit patterns of a universe character of enduring values and divine meanings—a surviving soul of ultimate destiny and unending career, a potential finaliter.
111:2.3 (1218.1) Den menneskelige personlighed er identificeret med sind og ånd, holdt sammen i funktionelt forhold af livet i en materiel krop. Dette velfungerende forhold af et sådan sind og en sådan ånd fører ikke til nogen kombination af sindets og åndens kvaliteter eller attributter, men i stedet til en helt ny, original og enestående univers værdi som potentielt har evig varighed, nemlig sjælen.		111:2.3 (1218.1) The human personality is identified with mind and spirit held together in functional relationship by life in a material body. This functioning relationship of such mind and spirit does not result in some combination of the qualities or attributes of mind and spirit but rather in an entirely new, original, and unique universe value of potentially eternal endurance, the soul.
111:2.4 (1218.2) Der er tre og ikke to faktorer i den evolutionære oprettelse af en sådan udødelig sjæl. Disse tre forløbere af menneskets morontielle sjæl er:		111:2.4 (1218.2) There are three and not two factors in the evolutionary creation of such an immortal soul. These three antecedents of the morontia human soul are:
111:2.5 (1218.3) 1. Det menneskelige sind og alle kosmiske indflydelser der går forud og påvirker derpå.		111:2.5 (1218.3) 1. The human mind and all cosmic influences antecedent thereto and impinging thereon.
111:2.6 (1218.4) 2. Den guddommelige ånd, iboende dette menneskelige sind, og alle potentialer, der indgår i dette fragment af absolut åndelighed sammen med alle tilknyttede åndelige påvirkninger og faktorer i menneskelivet.		111:2.6 (1218.4) 2. The divine spirit indwelling this human mind and all potentials inherent in such a fragment of absolute spirituality together with all associated spiritual influences and factors in human life.
111:2.7 (1218.5) 3. Forholdet mellem det materielle sind og den guddommelige ånd, som angiver en værdi og medfører en betydning, som ikke findes i nogen af de medvirkende faktorer til en sådan sammenslutning. Dette unikke forholds virkelighed er hverken materielt eller åndeligt men morontielt. Det er sjælen.		111:2.7 (1218.5) 3. The relationship between material mind and divine spirit, which connotes a value and carries a meaning not found in either of the contributing factors to such an association. The reality of this unique relationship is neither material nor spiritual but morontial. It is the soul.
111:2.8 (1218.6) Mellemvæsenerne har længe kaldt denne udvikling af menneskets sjæl mellemsindet, i modsætning til det lavere eller materielle sind og det højere eller kosmiske sind. Dette mellemsind er virkelig et morontia fænomen, fordi det findes i området mellem det materielle og det åndelige. Potentialet for en sådan morontia evolution er uløseligt forbundet med de to universelle drifter i sindet: impulsen i det finite væsens sind for at kende Gud og opnå Skaberens guddommelighed, og impulsen af Skaberens uendelige sind for at kende mennesket og blive en del af den skabtes oplevelse.		111:2.8 (1218.6) The midway creatures have long denominated this evolving soul of man the mid-mind in contradistinction to the lower or material mind and the higher or cosmic mind. This mid-mind is really a morontia phenomenon since it exists in the realm between the material and the spiritual. The potential of such a morontia evolution is inherent in the two universal urges of mind: the impulse of the finite mind of the creature to know God and attain the divinity of the Creator, and the impulse of the infinite mind of the Creator to know man and attain the experience of the creature.
111:2.9 (1218.7) Denne himmelske transaktion for udviklingen af den udødelige sjæl er gjort mulig, fordi det dødelige sind første er personlig og for det anden er i kontakt med realiteter over dyrerigets niveau. Det besidder en overmateriel evne af kosmisk tjeneste, der sikrer udviklingen af en moralsk karakter, som kan træffe moralske beslutninger, og derved opnå en ægte kreativ kontakt med de tilknyttede åndelige ministerier og med den iboende Tankeretteren.		111:2.9 (1218.7) This supernal transaction of evolving the immortal soul is made possible because the mortal mind is first personal and second is in contact with superanimal realities; it possesses a supermaterial endowment of cosmic ministry which insures the evolution of a moral nature capable of making moral decisions, thereby effecting a bona fide creative contact with the associated spiritual ministries and with the indwelling Thought Adjuster.
111:2.10 (1218.8) Det uundgåelige resultat af en sådan kontaktmæssig åndeliggørelse af det menneskelige sind er den gradvise fødslen af en sjæl, det fælles afkom af et hjulpet sind domineret af en menneskelig vilje, der længes efter at kende Gud, og som arbejder sammen med de åndelige kræfter i universet, som er under overkontrol af et egentlig fragment af hele skabelsens Gud - Mysterieledsageren. Og på denne måde transcenderer selvets materielle og dødelige virkelighed de tidsmæssige begrænsninger i den livsfysiske mekanisme og opnå et nyt udseende og en ny identitet i et udviklende befordringsmiddel til selvets kontinuitet, den morontielle - og udødelige sjæl.		111:2.10 (1218.8) The inevitable result of such a contactual spiritualization of the human mind is the gradual birth of a soul, the joint offspring of an adjutant mind dominated by a human will that craves to know God, working in liaison with the spiritual forces of the universe which are under the overcontrol of an actual fragment of the very God of all creation—the Mystery Monitor. And thus does the material and mortal reality of the self transcend the temporal limitations of the physical-life machine and attain a new expression and a new identification in the evolving vehicle for selfhood continuity, the morontia and immortal soul.
3. Den udviklende sjæl ^top		3. The Evolving Soul ^top
111:3.1 (1218.9) Fejltagelser i det dødelige sind og fejl af menneskelig adfærd kan markant forsinke udviklingen af sjælen, selv om de ikke kan forhindre et sådan morontia fænomen, når det en gang er blevet iværksat af den iboende Retter med samtykke fra den skabtes vilje. Men til enhver tid forud for den fysiske død er denne samme materielle og menneskelige vilje bemyndiget til at ophæve et sådant valg, og at afvise overlevelse. Selv efter overlevelse bevarer den opstigende dødelige stadig denne ret til at vælge at afvise det evige liv; på ethvert tidspunkt før fusionen med Retteren kan det udviklende og opstigende væsen vælge at forsage Paradisfaderens vilje. Fusion med Retteren indikerer, at den opstigende dødelig for evigt og uforbeholdent har valgt at gøre Faderens vilje.		111:3.1 (1218.9) The mistakes of mortal mind and the errors of human conduct may markedly delay the evolution of the soul, although they cannot inhibit such a morontia phenomenon when once it has been initiated by the indwelling Adjuster with the consent of the creature will. But at any time prior to mortal death this same material and human will is empowered to rescind such a choice and to reject survival. Even after survival the ascending mortal still retains this prerogative of choosing to reject eternal life; at any time before fusion with the Adjuster the evolving and ascending creature can choose to forsake the will of the Paradise Father. Fusion with the Adjuster signalizes the fact that the ascending mortal has eternally and unreservedly chosen to do the Father’s will.
111:3.2 (1219.1) Under det jordiske liv har den udviklende sjæl fået mulighed for at styrke det dødelige sinds overmaterielle beslutninger. Sjælen, som er overmateriel, er ikke selvvirkende på det materielle niveau af menneskelig erfaring. Ej heller kan denne sjæl som er under det åndelige niveau, uden samarbejde med nogle af Guddommens ånder, såsom Retteren, fungere over morontianiveau. Sjælen kan heller ikke træffe endelige beslutninger før døden eller når overførselen har afmonteret den fra dens materielle forbindelse med det dødelige sind undtagen når og dersom dette materielle sind frit og villigt delegerede denne beslutningsret til en sådan samvirkende morontia sjæl. Under livet er den dødelige vilje, personlighedens evne til at træffe valg, bosiddende i de materielle sinds kredsløb. Når den dødeliges jordiske vækst fortsætter, bliver dette selv, med dets uvurderlige evne til at træffe valg, i stigende grad identificeret med den spirende enhed, som er morontiasjælen. Efter døden og opstandelsen i mansoniaverdnerne, er den menneskelige personlighed helt identificeret med morontiaselvet. Sjælen er således kimen til fremtidens morontielle befordringsmiddel af personlighedens identitet.		111:3.2 (1219.1) During the life in the flesh the evolving soul is enabled to reinforce the supermaterial decisions of the mortal mind. The soul, being supermaterial, does not of itself function on the material level of human experience. Neither can this subspiritual soul, without the collaboration of some spirit of Deity, such as the Adjuster, function above the morontia level. Neither does the soul make final decisions until death or translation divorces it from material association with the mortal mind except when and as this material mind delegates such authority freely and willingly to such a morontia soul of associated function. During life the mortal will, the personality power of decision-choice, is resident in the material mind circuits; as terrestrial mortal growth proceeds, this self, with its priceless powers of choice, becomes increasingly identified with the emerging morontia-soul entity; after death and following the mansion world resurrection, the human personality is completely identified with the morontia self. The soul is thus the embryo of the future morontia vehicle of personality identity.
111:3.3 (1219.2) Denne udødelige sjæl er til en begyndelse helt morontiel i sin natur, men den besidder en sådan kapacitet til udvikling, at den uvægerligt stiger til de sande åndelige niveauer som er af værdi for fusion med Guddommens ånder, som regel med den samme ånd af den Universelle Fader, som indledte dette skabelses fænomen i den skabtes sind.		111:3.3 (1219.2) This immortal soul is at first wholly morontia in nature, but it possesses such a capacity for development that it invariably ascends to the true spirit levels of fusion value with the spirits of Deity, usually with the same spirit of the Universal Father that initiated such a creative phenomenon in the creature mind.
111:3.4 (1219.3) Både det menneskelige sind og den guddommelige Retter er bevidste om den udviklende sjæls tilstedeværelse og differentierede karakter - Retteren er fuld bevidst, sindet delvis. Sjælen bliver proportional med sin egen evolutionære vækst mere og mere bevidst om både sindet og Retteren som associerede identiteter. Sjælen har del i både det menneskelige sinds og den guddommelige ånds kvaliteter, men udvikler sig vedholdende i retning af forøget åndekontrol og guddommelig dominans gennem fremme af sinds funktion, hvis betydninger søger at koordinere med sande åndelige værdier.		111:3.4 (1219.3) Both the human mind and the divine Adjuster are conscious of the presence and differential nature of the evolving soul—the Adjuster fully, the mind partially. The soul becomes increasingly conscious of both the mind and the Adjuster as associated identities, proportional to its own evolutionary growth. The soul partakes of the qualities of both the human mind and the divine spirit but persistently evolves toward augmentation of spirit control and divine dominance through the fostering of a mind function whose meanings seek to co-ordinate with true spirit value.
111:3.5 (1219.4) Den dødelige karriere, sjælens evolution, er ikke så meget en prøvetid som en uddannelse. Troen på overlevelsens øverste værdier er kernen i religionen. Den ægte religiøse oplevelse består i foreningen af højeste værdier og kosmiske betydninger som en realisering af universel virkelighed.		111:3.5 (1219.4) The mortal career, the soul’s evolution, is not so much a probation as an education. Faith in the survival of supreme values is the core of religion; genuine religious experience consists in the union of supreme values and cosmic meanings as a realization of universal reality.
111:3.6 (1219.5) Sindet kender til kvantitet, virkelighed, betydninger. Men kvalitet - værdier - dem føler man. Det, der føles er den gensidige skabelse af sindet, der kender, og den tilhørende ånd, som virkeliggør det.		111:3.6 (1219.5) Mind knows quantity, reality, meanings. But quality—values—is felt. That which feels is the mutual creation of mind, which knows, and the associated spirit, which reality-izes.
111:3.7 (1219.6) I det omfang, at menneskets udviklende morontia sjæl bliver gennemsyret af sandhed, skønhed og godhed som værdirealisering af gudsbevidsthed, i det samme omfang bliver det fremkommende væsen uforgængeligt. Hvis der ikke er overlevende evige værdier i den udviklende menneskesjæl, så er eksistensen som dødelige uden betydning, og livet i sig selv er en tragisk illusion. Men det er altid sandt: Hvad du begynder i tiden vil du sikkert slutte i evigheden - hvis det er værd at fuldføre.		111:3.7 (1219.6) In so far as man’s evolving morontia soul becomes permeated by truth, beauty, and goodness as the value-realization of God-consciousness, such a resultant being becomes indestructible. If there is no survival of eternal values in the evolving soul of man, then mortal existence is without meaning, and life itself is a tragic illusion. But it is forever true: What you begin in time you will assuredly finish in eternity—if it is worth finishing.
4. Det indre liv ^top		4. The Inner Life ^top
111:4.1 (1219.7) Opfattelsen er den intellektuelle proces med at tilpasse sanseindtryk modtaget fra den ydre verden i individets hukommelsesmønster. Forståelse betyder, at disse opfattede sanseindtryk og deres tilknyttede hukommelsesmønster er blevet integreret eller organiseret i et dynamisk netværk af principper.		111:4.1 (1219.7) Recognition is the intellectual process of fitting the sensory impressions received from the external world into the memory patterns of the individual. Understanding connotes that these recognized sensory impressions and their associated memory patterns have become integrated or organized into a dynamic network of principles.
111:4.2 (1220.1) Betydninger stammer fra en kombination af opfattelse og forståelse. I en helt sensorisk eller materiel verden eksisterer der ingen betydninger. Betydninger og værdier opfattes først i den menneskelig erfarings indre eller overmaterielle områder.		111:4.2 (1220.1) Meanings are derived from a combination of recognition and understanding. Meanings are nonexistent in a wholly sensory or material world. Meanings and values are only perceived in the inner or supermaterial spheres of human experience.
111:4.3 (1220.2) Fremskridt i en ægte civilisation er alle født i denne menneskehedens indre verden. Det er kun det indre liv, der er virkelig skabende. Civilisationen kan næppe gøre fremskridt, når størstedelen af de unge i enhver generation afsætter deres interesser og energier til den sensoriske eller ydre verdens materialistiske stræben.		111:4.3 (1220.2) The advances of true civilization are all born in this inner world of mankind. It is only the inner life that is truly creative. Civilization can hardly progress when the majority of the youth of any generation devote their interests and energies to the materialistic pursuits of the sensory or outer world.
111:4.4 (1220.3) Den indre og ydre verden har forskellige værdisæt. Enhver civilisation er i fare, hvis tre fjerdedele af dens ungdom vælger materialistiske erhverv og hellige sig til udøvelse af de sensoriske aktiviteter af den ydre verden. Civilisationen er i fare, når de unge forsømmer at interessere sig for etik, sociologi, eugenik, filosofi, skøn kunst, religion og kosmologi.		111:4.4 (1220.3) The inner and the outer worlds have a different set of values. Any civilization is in jeopardy when three quarters of its youth enter materialistic professions and devote themselves to the pursuit of the sensory activities of the outer world. Civilization is in danger when youth neglect to interest themselves in ethics, sociology, eugenics, philosophy, the fine arts, religion, and cosmology.
111:4.5 (1220.4) Kun i de højere niveauer af det overbevidste sind, hvor det indvirker på den åndelige verden af menneskelig erfaring kan man finde disse højere begreber i forbindelse med effektive mester-mønstre, som vil bidrage til opbygningen af en bedre og mere varig civilisation. Personlighed er i sagens natur kreativ, men den fungerer således kun i den enkeltes indre liv.		111:4.5 (1220.4) Only in the higher levels of the superconscious mind as it impinges upon the spirit realm of human experience can you find those higher concepts in association with effective master patterns which will contribute to the building of a better and more enduring civilization. Personality is inherently creative, but it thus functions only in the inner life of the individual.
111:4.6 (1220.5) Snekrystaller er altid sekskantede i form, men ikke to er nogensinde ens. Børn kan klassificeres efter type, men ikke to er ens, selv i tilfælde af tvillinger. Personligheden følger typer, men den er altid unik.		111:4.6 (1220.5) Snow crystals are always hexagonal in form, but no two are ever alike. Children conform to types, but no two are exactly alike, even in the case of twins. Personality follows types but is always unique.
111:4.7 (1220.6) Lykke og glæde har oprindelse i det indre liv. Du kan ikke opleve ægte glæde kun for dig selv. Et liv i ensomhed er fatal for lykke. Selv familier og nationer vil nyde livet mere, hvis de deler det med andre.		111:4.7 (1220.6) Happiness and joy take origin in the inner life. You cannot experience real joy all by yourself. A solitary life is fatal to happiness. Even families and nations will enjoy life more if they share it with others.
111:4.8 (1220.7) Du kan ikke helt styre den ydre verden - omgivelserne. Det er kreativitet i den indre verden, der er mest lydhør over for din retning, fordi der er din personlighed stort set befriet fra de lænker, som lovene om forudgående årsagssammenhæng medfører. Forbundet med personlighed, er der en begrænset vilje suverænitet.		111:4.8 (1220.7) You cannot completely control the external world—environment. It is the creativity of the inner world that is most subject to your direction because there your personality is so largely liberated from the fetters of the laws of antecedent causation. There is associated with personality a limited sovereignty of will.
111:4.9 (1220.8) Da dette indre liv for mennesket er virkelig kreativ, påhviler det hver person ansvaret for at vælge, om denne kreativitet skal være spontan og helt tilfældig eller kontrolleres, instrueret, og konstruktiv. Hvordan kan en kreativ forestillingsevne producere værdige børn, når scenen hvorpå den fungerer allerede er optaget af fordomme, had, frygt, vrede, hævn, og fanatisme?		111:4.9 (1220.8) Since this inner life of man is truly creative, there rests upon each person the responsibility of choosing as to whether this creativity shall be spontaneous and wholly haphazard or controlled, directed, and constructive. How can a creative imagination produce worthy children when the stage whereon it functions is already preoccupied by prejudice, hate, fears, resentments, revenge, and bigotries?
111:4.10 (1220.9) Idéer kan opstå af stimuli fra den ydre verden, men idealerne fødes kun i de kreative riger af den indre verden. I dag er verdens nationer reguleret af mennesker, der har en overflod af idéer, men de er meget fattige på idealer. Det er forklaringen på fattigdom, skilsmisse, krig og racehad.		111:4.10 (1220.9) Ideas may take origin in the stimuli of the outer world, but ideals are born only in the creative realms of the inner world. Today the nations of the world are directed by men who have a superabundance of ideas, but they are poverty-stricken in ideals. That is the explanation of poverty, divorce, war, and racial hatreds.
111:4.11 (1220.10) Problemet er dette: Hvis mennesker med fri vilje er udstyret med skabende evner i det indre menneske, så må vi erkende, at den fri viljes kreativitet omfatter potentialet til destruktivitet af den fri vilje. Når kreativiteten bliver til destruktion, er du ansigt til ansigt med ødelæggelser som ondskab og synd fører til - undertrykkelse, krig og tilintetgørelse. Ondskab er en partisk kreativitet, som har en tendens til at føre mod opløsning og til sidst til destruktion. Alle konflikter er onde eftersom de hæmmer det indre livs skabende funktion - det er en form for borgerkrig i personligheden.		111:4.11 (1220.10) This is the problem: If freewill man is endowed with the powers of creativity in the inner man, then must we recognize that freewill creativity embraces the potential of freewill destructivity. And when creativity is turned to destructivity, you are face to face with the devastation of evil and sin—oppression, war, and destruction. Evil is a partiality of creativity which tends toward disintegration and eventual destruction. All conflict is evil in that it inhibits the creative function of the inner life—it is a species of civil war in the personality.
111:4.12 (1221.1) Den indre kreativitet bidrager til forædling af karakter gennem personlighedens integration og forening af selvet. Det er altid sandt: Fortiden er uforanderlig; kun fremtiden kan ændres gennem indflydelse af det indre selvs kreativitet i nutiden.		111:4.12 (1221.1) Inner creativity contributes to ennoblement of character through personality integration and selfhood unification. It is forever true: The past is unchangeable; only the future can be changed by the ministry of the present creativity of the inner self.
5. Indvielsen af valg ^top		5. The Consecration of Choice ^top
111:5.1 (1221.2) At gøre Guds vilje er hverken mere eller mindre end at den skabte viser sin villighed til at dele det indre liv med Gud - med selve den Gud, som har gjort et sådan indre liv af mening og værdi muligt for den skabte. Deling er at være som Gud - guddommelig. Gud deler alt med den Evige Søn og den Uendelige Ånd, mens de til gengæld deler alle ting med universernes guddommelige Sønner og Åndedøtre.		111:5.1 (1221.2) The doing of the will of God is nothing more or less than an exhibition of creature willingness to share the inner life with God—with the very God who has made such a creature life of inner meaning-value possible. Sharing is Godlike—divine. God shares all with the Eternal Son and the Infinite Spirit, while they, in turn, share all things with the divine Sons and spirit Daughters of the universes.
111:5.2 (1221.3) At efterligne Gud er nøglen til perfektion; at gøre hans vilje er hemmeligheden om overlevelse og perfektion i overlevelse.		111:5.2 (1221.3) The imitation of God is the key to perfection; the doing of his will is the secret of survival and of perfection in survival.
111:5.3 (1221.4) De dødelige bor i Gud, og så har Gud også ønsket at leve i de dødelige. Som mennesker betror sig selv til ham, så har han også - og først - betroet en del af sig selv til at være sammen med mennesker; har givet sit samtykke til at leve i mennesker, og til at bo i dem underordnet den menneskelige vilje.		111:5.3 (1221.4) Mortals live in God, and so God has willed to live in mortals. As men trust themselves to him, so has he—and first—trusted a part of himself to be with men; has consented to live in men and to indwell men subject to the human will.
111:5.4 (1221.5) Fred i dette liv, overlevelse i døden, perfektion i det næste liv, tjeneste i evigheden - alle disse er nået (i ånden) nu, når de skabtes personlighed samtykker - vælger - at underkaste den skabtes vilje til Faderens vilje. Faderen har allerede valgt at stille et fragment af sig selv under viljen hos den skabtes personlighed.		111:5.4 (1221.5) Peace in this life, survival in death, perfection in the next life, service in eternity—all these are achieved (in spirit) now when the creature personality consents—chooses—to subject the creature will to the Father’s will. And already has the Father chosen to make a fragment of himself subject to the will of the creature personality.
111:5.5 (1221.6) Et sådant valg, som den skabte gør, er ikke en overgivelse af sin vilje. Det er en indvielse af vilje, en udvidelse af vilje, en forherligelse af vilje, en fuldkommengørelse af vilje; og et sådan valg hæver den skabtes vilje fra niveauet af tidsmæssige betydning til de højere tilstande, hvor den skabte søns personlighed kommunikerer med ånden i Faders personlighed.		111:5.5 (1221.6) Such a creature choice is not a surrender of will. It is a consecration of will, an expansion of will, a glorification of will, a perfecting of will; and such choosing raises the creature will from the level of temporal significance to that higher estate wherein the personality of the creature son communes with the personality of the spirit Father.
111:5.6 (1221.7) Dette valg af Faderens vilje betyder, at det dødelige menneske åndeligt har fundet ånde-faderen, selvom en tidsalder skal passere, før den skabte søn faktisk kan stå foran Guds faktuelle nærværelse i Paradiset. Dette valg består ikke så meget i en nægtelse af den skabtes vilje - "Din vilje ske, ikke min" - som den består i den skabtes positive bekræftelse: "Det er min vilje, at din vilje sker." Hvis dette valg er foretaget, så kommer den søn som har valgt Gud til før eller senere at opleve en indre forening (fusion) med det iboende Gudsfragmentet, samtidig som denne søn, som går mod fuldkommengørelse vil finde en højeste personligheds tilfredsstillelse i tilbedelsens fællesskab mellem menneskets personlighed og hans Skabers personlighed, to personligheder, hvis kreative egenskaber for evigt har forenet sig i henhold til deres egen vilje i et udtryk af gensidighed - fødslen af et nyt evigt partnerskab mellem menneskets vilje og Guds vilje.		111:5.6 (1221.7) This choosing of the Father’s will is the spiritual finding of the spirit Father by mortal man, even though an age must pass before the creature son may actually stand in the factual presence of God on Paradise. This choosing does not so much consist in the negation of creature will—“Not my will but yours be done”—as it consists in the creature’s positive affirmation: “It is my will that your will be done.” And if this choice is made, sooner or later will the God-choosing son find inner union (fusion) with the indwelling God fragment, while this same perfecting son will find supreme personality satisfaction in the worship communion of the personality of man and the personality of his Maker, two personalities whose creative attributes have eternally joined in self-willed mutuality of expression—the birth of another eternal partnership of the will of man and the will of God.
6. Menneskets paradoks ^top		6. The Human Paradox ^top
111:6.1 (1221.8) Mange af de dødelige menneskers tidsmæssige problemer vokser ud af dets dobbelte relation til kosmos. Mennesket er en del af naturen - det eksisterer i naturen - og alligevel er det i stand til at transcendere naturen. Mennesket er begrænset, men inde i det findes en gnist af uendelighed. En sådan dobbeltsidig situation, udgør ikke kun potentiale for ondskab, men skaber også mange sociale og moralske situationer fyldt med stor usikkerhed og ikke så lidt angst.		111:6.1 (1221.8) Many of the temporal troubles of mortal man grow out of his twofold relation to the cosmos. Man is a part of nature—he exists in nature—and yet he is able to transcend nature. Man is finite, but he is indwelt by a spark of infinity. Such a dual situation not only provides the potential for evil but also engenders many social and moral situations fraught with much uncertainty and not a little anxiety.
111:6.2 (1222.1) Det mod der kræves for at erobre naturen og til at transcendere sit eget selv er et mod, der kan bukke under for selvretfærdighedens og stolthedens fristelser. Den dødelige, der kan transcendere sig selv kan falde for fristelsen til at forherlige sin egen selvbevidsthed. Den dødeliges dilemma består i den dobbelte kendsgerning, at mennesket er bundet til naturen, mens det på samme tid, besidder en enestående frihed - frihed til åndelig valg og handling. På de materielle niveauer befinder mennesket sig underlagt naturen, mens det på åndelige niveauer triumferende over naturen og alt det timelige og begrænsende. Et sådant paradoks er uadskilleligt fra fristelse, potentiel ondskab, forkerte beslutninger, og når selvet bliver hovmodigt og arrogant, kan synden udvikle sig.		111:6.2 (1222.1) The courage required to effect the conquest of nature and to transcend one’s self is a courage that might succumb to the temptations of self-pride. The mortal who can transcend self might yield to the temptation to deify his own self-consciousness. The mortal dilemma consists in the double fact that man is in bondage to nature while at the same time he possesses a unique liberty—freedom of spiritual choice and action. On material levels man finds himself subservient to nature, while on spiritual levels he is triumphant over nature and over all things temporal and finite. Such a paradox is inseparable from temptation, potential evil, decisional errors, and when self becomes proud and arrogant, sin may evolve.
111:6.3 (1222.2) Problemet med synd eksisterer ikke af sig selv- i den begrænsede verden. Kendsgerningen, begrænsningen er ikke ond eller syndigt. Den begrænsede verden blev foretaget af en uendelig Skaber - det er et arbejde af hans guddommelige Sønner - og derfor må det være god. Det er misbrug, forvrængning, og perversion af det begrænsede, der giver oprindelse til ondskab og synd.		111:6.3 (1222.2) The problem of sin is not self-existent in the finite world. The fact of finiteness is not evil or sinful. The finite world was made by an infinite Creator—it is the handiwork of his divine Sons—and therefore it must be good. It is the misuse, distortion, and perversion of the finite that gives origin to evil and sin.
111:6.4 (1222.3) Ånden kan dominere sindet; så sindet kan styre energi. Men sindet kan kun styre energien gennem sin egen intelligente manipulation af konverterings potentialer, som af naturen indgår i det matematiske niveau af årsager og virkninger af de fysiske domæner. Den skabtes sind har ingen medfødt evne til selv at beherske energi; det er et guddoms privilegium. Den skabtes sind kan behandle energi, og gør det, netop i det omfang som det bliver mester over energiernes hemmeligheder i det fysiske univers.		111:6.4 (1222.3) The spirit can dominate mind; so mind can control energy. But mind can control energy only through its own intelligent manipulation of the metamorphic potentials inherent in the mathematical level of the causes and effects of the physical domains. Creature mind does not inherently control energy; that is a Deity prerogative. But creature mind can and does manipulate energy just in so far as it has become master of the energy secrets of the physical universe.
111:6.5 (1222.4) Når mennesket ønsker at ændre den fysiske virkelighed, hvad enten det er for sig selv eller sine omgivelser, lykkes det i det omfang, det har opdaget de måder og midler til at kontrollere stof og dirigere energi. Et sind uden hjælp er ude af stand til at påvirke noget materielt undtagen sin egen fysiske mekanisme, hvormed det er uundgåeligt forbundet. Gennem intelligent udnyttelse af kroppens mekanisme, skaber sindet andre mekanismer, selv energi relationer og levende relationer, med hvilken sindet i stigende grad kan kontrollere og endda dominere sit fysiske niveau i universet.		111:6.5 (1222.4) When man wishes to modify physical reality, be it himself or his environment, he succeeds to the extent that he has discovered the ways and means of controlling matter and directing energy. Unaided mind is impotent to influence anything material save its own physical mechanism, with which it is inescapably linked. But through the intelligent use of the body mechanism, mind can create other mechanisms, even energy relationships and living relationships, by the utilization of which this mind can increasingly control and even dominate its physical level in the universe.
111:6.6 (1222.5) Videnskaben er kilden til fakta, og sindet kan ikke fungere uden fakta. De er byggestenene i konstruktionen af visdom, som er cementeret sammen af livserfaring. Mennesket kan finde Guds kærlighed uden fakta, og mennesket kan opdage Guds love uden kærlighed, men mennesket kan aldrig begynde at værdsætte den uendelige symmetri, den himmelske harmoni, den udsøgte fyldestgørelse af den Første Kilde og Centers altomfattende karakter, indtil det har fundet den guddommelige lov og den guddommelige kærlighed og erfaringsmæssigt har forenet disse i sin egen udviklende kosmiske filosofi.		111:6.6 (1222.5) Science is the source of facts, and mind cannot operate without facts. They are the building blocks in the construction of wisdom which are cemented together by life experience. Man can find the love of God without facts, and man can discover the laws of God without love, but man can never begin to appreciate the infinite symmetry, the supernal harmony, the exquisite repleteness of the all-inclusive nature of the First Source and Center until he has found divine law and divine love and has experientially unified these in his own evolving cosmic philosophy.
111:6.7 (1222.6) Udvidelsen af den materielle viden tillader en større intellektuel forståelse for idéernes betydning og af idealernes værdier. Et menneske kan finde sandheden i dets indre oplevelse, men han har brug for en klar viden om fakta for at anvende sin personlige opdagelse af sandheden til de hensynsløse praktiske krav i dagligdagen.		111:6.7 (1222.6) The expansion of material knowledge permits a greater intellectual appreciation of the meanings of ideas and the values of ideals. A human being can find truth in his inner experience, but he needs a clear knowledge of facts to apply his personal discovery of truth to the ruthlessly practical demands of everyday life.
111:6.8 (1222.7) Det er kun naturligt, at det dødelige menneske er plaget af en følelse af usikkerhed, som det betragter sig selv uløseligt bundet til naturen, samtidigt som det besidder åndelige kræfter som helt overstiger alt det tidsmæssige og begrænset. Kun religiøs tillid - levende tro - kan opretholde mennesket midt blandt sådanne vanskelige og forvirrende problemer.		111:6.8 (1222.7) It is only natural that mortal man should be harassed by feelings of insecurity as he views himself inextricably bound to nature while he possesses spiritual powers wholly transcendent to all things temporal and finite. Only religious confidence—living faith—can sustain man amid such difficult and perplexing problems.
111:6.9 (1223.1) Af alle de farer, som plager menneskets dødelige natur og truer dets åndelige integritet, er stolthed den største. At være modig er tappert, men egoisme er forfængelige og selvmorderisk. En rimelig selvtillid skal ikke beklages. Menneskets evne til at transcendere sig selv er den ene ting, der adskiller det fra dyreriget.		111:6.9 (1223.1) Of all the dangers which beset man’s mortal nature and jeopardize his spiritual integrity, pride is the greatest. Courage is valorous, but egotism is vainglorious and suicidal. Reasonable self-confidence is not to be deplored. Man’s ability to transcend himself is the one thing which distinguishes him from the animal kingdom.
111:6.10 (1223.2) Stolthed er bedragerisk, berusende, og fører til synd, uanset om det forekommer i et individ, en gruppe, en race eller en nation. Det er bogstaveligt talt sandt, at "stolthed kommer, før et fald."		111:6.10 (1223.2) Pride is deceitful, intoxicating, and sin-breeding whether found in an individual, a group, a race, or a nation. It is literally true, “Pride goes before a fall.”
7. Retterens problem ^top		7. The Adjuster’s Problem ^top
111:7.1 (1223.3) Usikkerhed i forbindelse med tryghed er, hvad Paradis eventyret i sin inderste natur er - usikkerhed i tid og i tankerne, usikkerhed angående de begivenheder som udfolder sig under opstigningen til Paradiset. Tryghed i ånden og i evigheden, tryghed i den skabte søns ubetinget tillid til den Universelle Faders guddommelige medfølelse og uendelig kærlighed. Usikkerhed som en uerfaren borger i universet; tryghed som en opstigende søn i en almægtig, alvidende, og alelskende Faders boliger i universet.		111:7.1 (1223.3) Uncertainty with security is the essence of the Paradise adventure—uncertainty in time and in mind, uncertainty as to the events of the unfolding Paradise ascent; security in spirit and in eternity, security in the unqualified trust of the creature son in the divine compassion and infinite love of the Universal Father; uncertainty as an inexperienced citizen of the universe; security as an ascending son in the universe mansions of an all-powerful, all-wise, and all-loving Father.
111:7.2 (1223.4) Må jeg formane dig til at lytte til det fjerne ekko af Retterens trofaste opkald til din sjæl? Den iboende Retter kan ikke stoppe eller endda væsentligt ændre de kampe der er forbundet med dit livsforløb i tiden. Retteren kan ikke mindske vanskelighederne i livet på din rejse gennem denne verden af slid. Den guddommelige beboer kan kun tålmodigt udholde, mens du kæmper livets kamp, som det leves på jeres planet; men du kunne, hvis du kun ville - mens du arbejder og bekymre dig, mens du kæmper og slider - tillade den tapre Retter til at kæmpe med dig og for dig. Du kunne føle dig så trøstet og inspireret, så betaget og fascineret, hvis du blot tillod Retteren til hele tiden at frembringe billeder af det virkelige motiv, det endelige mål, og det evige formål med alt dette besvær, de besværlige kampe med de banale problemer i din nuværende materielle verden.		111:7.2 (1223.4) May I admonish you to heed the distant echo of the Adjuster’s faithful call to your soul? The indwelling Adjuster cannot stop or even materially alter your career struggle of time; the Adjuster cannot lessen the hardships of life as you journey on through this world of toil. The divine indweller can only patiently forbear while you fight the battle of life as it is lived on your planet; but you could, if you only would—as you work and worry, as you fight and toil—permit the valiant Adjuster to fight with you and for you. You could be so comforted and inspired, so enthralled and intrigued, if you would only allow the Adjuster constantly to bring forth the pictures of the real motive, the final aim, and the eternal purpose of all this difficult, uphill struggle with the commonplace problems of your present material world.
111:7.3 (1223.5) Hvorfor hjælpe I ikke Retteren med dens opgave med at vise jer dens åndelige modstykke til alle disse uophørlige materielle anstrengelser? Hvorfor tillader du ikke Retteren at styrke dig med den kosmiske styrkes åndelige sandheder, mens du kæmper med de tidsmæssige vanskeligheder i de skabtes tilværelse? Hvorfor opmuntrer du ikke den himmelske hjælper til at opmuntre dig med den klare vision af det universelle livs evige udsigter, når du i rådvildhed betragter den passerende tids problemer? Hvorfor nægter du at blive oplyst og inspireret af universet synspunkt, mens du slider midt i vanskelighedernes tid og famler i labyrinten af usikkerhed, som plager din jordiske livs rejse? Hvorfor ikke tillade Retteren at åndeliggøre din tankegang, selvom dine fødder skal betræde de materielle stier af jordiske bestræbelser?		111:7.3 (1223.5) Why do you not aid the Adjuster in the task of showing you the spiritual counterpart of all these strenuous material efforts? Why do you not allow the Adjuster to strengthen you with the spiritual truths of cosmic power while you wrestle with the temporal difficulties of creature existence? Why do you not encourage the heavenly helper to cheer you with the clear vision of the eternal outlook of universal life as you gaze in perplexity at the problems of the passing hour? Why do you refuse to be enlightened and inspired by the universe viewpoint while you toil amidst the handicaps of time and flounder in the maze of uncertainties which beset your mortal life journey? Why not allow the Adjuster to spiritualize your thinking, even though your feet must tread the material paths of earthly endeavor?
111:7.4 (1223.6) De højerestående menneskeracer på Urantia er komplekst blandet; de er en blanding af mange racer og stammer af forskellige oprindelser. Denne sammensatte karakter gør det yderst vanskeligt for Ledsagerne at arbejde effektivt under menneskets levetid og efter døden øges disse problemer definitivt for både Retteren og serafvogter. For ikke så længe siden var jeg til stede på Salvington og hørte en skæbnevogter fremlægge en formel erklæring som en forklaring af de vanskeligheder, der er forbundet med omsorgen af sit menneskelige emne. Denne seraf sagde:		111:7.4 (1223.6) The higher human races of Urantia are complexly admixed; they are a blend of many races and stocks of different origin. This composite nature renders it exceedingly difficult for the Monitors to work efficiently during life and adds definitely to the problems of both the Adjuster and the guardian seraphim after death. Not long since I was present on Salvington and heard a guardian of destiny present a formal statement in extenuation of the difficulties of ministering to her mortal subject. This seraphim said:
111:7.5 (1223.7) "Mange af mine vanskeligheder skyldtes den uendelige konflikt mellem de to naturer i mit emne: et ambitions niveaus behov modarbejdet af dyrisk sløvhed; et højerestående menneskets idealer krydset med en laverestående races instinkter; et storslået sinds høje formål modarbejdet af impulser fra en primitiv arv; det langtrækkende syn hos en fremsynet Overvåger modvirket af den skabtes nærsynethed i tiden; et opstigende væsens progressive planer ændret af en fysisk naturs ønsker og længsler, intelligente univers indsigter annulleret af den udviklende races kemiske energis mandat; englenes tilskyndelse i modsætning til et dyrs følelser; intellektets uddannelse annulleret af instinkt tendenser; individets erfaring i modsætning til racens akkumulerede tilbøjeligheder; de bedste mål overskygget af de værste drifter; geniets flugt neutraliseret af middelmådighedens alvor; det godes udvikling retarderet af det dårliges inerti; den smukke kunst besudlet af det ondes tilstedeværelse; sundhedens opdrift neutraliseret af sygdoms svækkelse; troens springvand forurenet af frygtens giftstoffer; forårets glæde forbitret af sorgens bølger; forventningens glæde desillusioneret af virkelighedens bitterhed; glæden ved at leve altid truet af dødens sorg. Sådan et liv på sådan en planet! Og dog, på grund af den allestedsnærværende hjælp og tilskyndelse fra Tankeretteren, opnåede denne sjæl en rimelig grad af lykke og succes, og er allerede nu steget op til domshallerne på Mansonia. "		111:7.5 (1223.7) “Much of my difficulty was due to the unending conflict between the two natures of my subject: the urge of ambition opposed by animal indolence; the ideals of a superior people crossed by the instincts of an inferior race; the high purposes of a great mind antagonized by the urge of a primitive inheritance; the long-distance view of a far-seeing Monitor counteracted by the nearsightedness of a creature of time; the progressive plans of an ascending being modified by the desires and longings of a material nature; the flashes of universe intelligence cancelled by the chemical-energy mandates of the evolving race; the urge of angels opposed by the emotions of an animal; the training of an intellect annulled by the tendencies of instinct; the experience of the individual opposed by the accumulated propensities of the race; the aims of the best overshadowed by the drift of the worst; the flight of genius neutralized by the gravity of mediocrity; the progress of the good retarded by the inertia of the bad; the art of the beautiful besmirched by the presence of evil; the buoyancy of health neutralized by the debility of disease; the fountain of faith polluted by the poisons of fear; the spring of joy embittered by the waters of sorrow; the gladness of anticipation disillusioned by the bitterness of realization; the joys of living ever threatened by the sorrows of death. Such a life on such a planet! And yet, because of the ever-present help and urge of the Thought Adjuster, this soul did achieve a fair degree of happiness and success and has even now ascended to the judgment halls of mansonia.”
111:7.6 (1224.1) [Præsenteret af en Enlig Budbringer fra Orvonton.]		111:7.6 (1224.1) [Presented by a Solitary Messenger of Orvonton.]