Kapitel 115		Paper 115
Det Højeste Væsen		The Supreme Being
115:0.1 (1260.1) MED Gud Fader, er slægtskab det store forhold. Med Gud den Højeste, er præstation forudsætningen for status—man skal gøre noget samt være noget.		115:0.1 (1260.1) WITH God the Father, sonship is the great relationship. With God the Supreme, achievement is the prerequisite to status—one must do something as well as be something.
1. Begrebsrammernes relativitet ^top		1. Relativity of Concept Frames ^top
115:1.1 (1260.2) Delvise, ufuldstændige og udviklende intellekter ville være hjælpeløs i mesteruniverset, ville være ude af stand til at danne det første rationelle tankemønster, hvis ikke det var for den medfødte evne af alle sind, høje som lave, til at danne en universramme, hvori de kan tænke. Hvis sindet ikke kan gennemskue konklusioner, hvis det ikke kan trænge ind til den sande oprindelse, så vil et sådan sind uvægerligt postulere konklusioner og opfinde oprindelser, så det kan have et middel til logisk tænkning inden for rammerne af disse sinds-skabte postulater. Og selvom sådanne universrammer for skabningers tanker er uundværlige for rationelle intellektuelle operationer, er de uden undtagelse fejlagtige i større eller mindre grad.		115:1.1 (1260.2) Partial, incomplete, and evolving intellects would be helpless in the master universe, would be unable to form the first rational thought pattern, were it not for the innate ability of all mind, high or low, to form a universe frame in which to think. If mind cannot fathom conclusions, if it cannot penetrate to true origins, then will such mind unfailingly postulate conclusions and invent origins that it may have a means of logical thought within the frame of these mind-created postulates. And while such universe frames for creature thought are indispensable to rational intellectual operations, they are, without exception, erroneous to a greater or lesser degree.
115:1.2 (1260.3) Universets begrebsrammer er kun relativt sande; de er brugbare stilladser, som til sidst må vige for udvidelserne af den voksende kosmiske forståelse. Forståelsen af sandhed, skønhed og godhed, moral, etik, pligt, kærlighed, guddommelighed, oprindelse, eksistens, formål, skæbne, tid, rum og endda Guddom er kun relativt sande. Gud er meget, meget mere end en Fader, men Faderen er menneskets højeste opfattelse af Gud; ikke desto mindre vil Fader-Søn skildringen af forholdet mellem Skaber og skabning blive udvidet med de overmenneskelige opfattelser af Guddommen, som vil blive opnået i Orvonton, i Havona og i Paradis. Mennesket må tænke i et dødeligt univers, men det betyder ikke, at det ikke kan forestille sig andre og højere rammer, inden for hvilke tanken kan finde sted.		115:1.2 (1260.3) Conceptual frames of the universe are only relatively true; they are serviceable scaffolding which must eventually give way before the expansions of enlarging cosmic comprehension. The understandings of truth, beauty, and goodness, morality, ethics, duty, love, divinity, origin, existence, purpose, destiny, time, space, even Deity, are only relatively true. God is much, much more than a Father, but the Father is man’s highest concept of God; nonetheless, the Father-Son portrayal of Creator-creature relationship will be augmented by those supermortal conceptions of Deity which will be attained in Orvonton, in Havona, and on Paradise. Man must think in a mortal universe frame, but that does not mean that he cannot envision other and higher frames within which thought can take place.
115:1.3 (1260.4) For at gøre det lettere for dødelige at forstå universernes univers er de forskellige niveauer af kosmisk virkelighed blevet betegnet som endelige, absonite og absolutte. Af disse er kun det absolutte ubetinget evigt, virkelig eksistentielt. Absonite og finite er afledninger, modifikationer, kvalifikationer og dæmpninger af den oprindelige og primordiale absolutte virkelighed i uendeligheden.		115:1.3 (1260.4) In order to facilitate mortal comprehension of the universe of universes, the diverse levels of cosmic reality have been designated as finite, absonite, and absolute. Of these only the absolute is unqualifiedly eternal, truly existential. Absonites and finites are derivatives, modifications, qualifications, and attenuations of the original and primordial absolute reality of infinity.
115:1.4 (1260.5) De endelige riger eksisterer i kraft af Guds evige hensigt. Endelige skabninger, høje som lave, kan fremsætte teorier, og har gjort det, om nødvendigheden af det endelige i den kosmiske økonomi, men i sidste ende eksisterer det, fordi Gud ville det sådan. Universet kan ikke forklares, og et endeligt væsen kan heller ikke give en rationel grund til sin egen individuelle eksistens uden at appellere til de forudgående handlinger og den forudgående vilje hos forfædrene, Skaberne eller forplantningsvæsenerne.		115:1.4 (1260.5) The realms of the finite exist by virtue of the eternal purpose of God. Finite creatures, high and low, may propound theories, and have done so, as to the necessity of the finite in the cosmic economy, but in the last analysis it exists because God so willed. The universe cannot be explained, neither can a finite creature offer a rational reason for his own individual existence without appealing to the prior acts and pre-existent volition of ancestral beings, Creators or procreators.
2. Det absolute grundlag for overherredømme ^top		2. The Absolute Basis for Supremacy ^top
115:2.1 (1261.1) Fra et eksistentielt synspunkt kan der ikke ske noget nyt i galakserne, for den fuldendelse af uendeligheden, der ligger i JEG ER, er evigt til stede i de syv absolutter, er funktionelt associeret i trefoldighederne og er overføringsmæssigt forbundet i treoderne. Men det faktum, at uendeligheden således er eksistentielt til stede i disse absolutte associationer, gør det på ingen måde umuligt at realisere nye kosmiske erfaringer. Fra et endeligt væsens synspunkt indeholder uendeligheden meget, der er potentielt, meget, der er en fremtidig mulighed snarere end en aktuel virkelighed.		115:2.1 (1261.1) From the existential standpoint, nothing new can happen throughout the galaxies, for the completion of infinity inherent in the I AM is eternally present in the seven Absolutes, is functionally associated in the triunities, and is transmitively associated in the triodities. But the fact that infinity is thus existentially present in these absolute associations in no way makes it impossible to realize new cosmic experientials. From a finite creature’s viewpoint, infinity contains much that is potential, much that is on the order of a future possibility rather than a present actuality.
115:2.2 (1261.2) Værdi er et unikt element i universets virkelighed. Vi fatter ikke, hvordan værdien af noget uendeligt og guddommeligt kan øges. Men vi opdager, at betydninger kan modificeres, hvis ikke forøges, selv i relationerne mellem uendelig Guddom. For de erfaringsmæssige universer bliver selv guddommelige værdier forøget som aktualiteter ved en udvidet forståelse af virkelighedens betydninger.		115:2.2 (1261.2) Value is a unique element in universe reality. We do not comprehend how the value of anything infinite and divine could possibly be increased. But we discover that meanings can be modified if not augmented even in the relations of infinite Deity. To the experiential universes even divine values are increased as actualities by enlarged comprehension of reality meanings.
115:2.3 (1261.3) Hele planen for universel skabelse og evolution på alle erfaringsniveauer er tilsyneladende et spørgsmål om omdannelse af potentialiteter til aktualiteter; og denne transmutation har lige meget at gøre med områderne for rumpotentiale, sindspotentiale og åndspotentiale.		115:2.3 (1261.3) The entire scheme of universal creation and evolution on all experiencing levels is apparently a matter of the conversion of potentialities into actualities; and this transmutation has to do equally with the realms of space potency, mind potency, and spirit potency.
115:2.4 (1261.4) Den åbenlyse metode, hvormed kosmos’ muligheder bringes til faktisk eksistens, varierer fra niveau til niveau, idet den er erfaringsmæssig evolution i det endelige og erfaringsmæssig slutning i det absonite. Den eksistentielle uendelighed er i sandhed ubetinget i sin altomfattende karakter, og netop denne altomfattende karakter må nødvendigvis også omfatte muligheden for evolutionær erfaring i det finitte. Og muligheden for en sådan erfaringsmæssig vækst bliver en universaktualitet gennem treoderelationer, der virker ind på og i den Højeste.		115:2.4 (1261.4) The apparent method whereby the possibilities of the cosmos are brought into actual existence varies from level to level, being experiential evolution in the finite and experiential eventuation in the absonite. Existential infinity is indeed unqualified in all-inclusiveness, and this very all-inclusiveness must, perforce, encompass even the possibility for evolutionary finite experiencing. And the possibility for such experiential growth becomes a universe actuality through triodity relationships impinging upon and in the Supreme.
3. Oprindelse, aktuel og potential ^top		3. Original, Actual, and Potential ^top
115:3.1 (1261.5) Det absolutte kosmos er begrebsmæssigt grænseløst; at definere omfanget og karakteren af denne oprindelige virkelighed er at begrænse uendeligheden og at svække det rene evighedsbegreb. Idéen om det uendeligt evige, det evigt uendelige, er ubegrænset i udstrækning og absolut i virkeligheden. Der findes intet sprog i Urantias fortid, nutid eller fremtid, der kan udtrykke uendelighedens virkelighed eller virkelighedens uendelighed. Mennesket, en begrænset skabning i et uendeligt kosmos, må nøjes med forvrængede refleksioner og svækkede forestillinger om den ubegrænsede, grænseløse, aldrig begyndende, uendelige eksistens, hvis forståelse i virkeligheden ligger uden for dets evner.		115:3.1 (1261.5) The absolute cosmos is conceptually without limit; to define the extent and nature of this primal reality is to place qualifications upon infinity and to attenuate the pure concept of eternity. The idea of the infinite-eternal, the eternal-infinite, is unqualified in extent and absolute in fact. There is no language in the past, present, or future of Urantia adequate to express the reality of infinity or the infinity of reality. Man, a finite creature in an infinite cosmos, must content himself with distorted reflections and attenuated conceptions of that limitless, boundless, never-beginning, never-ending existence the comprehension of which is really beyond his ability.
115:3.2 (1261.6) Sindet kan aldrig gøre sig håb om at forstå konceptet om et Absolut uden først at forsøge at bryde enheden i en sådan virkelighed. Sindet forener alle divergenser, men i selve fraværet af sådanne divergenser finder sindet intet grundlag, hvorpå det kan forsøge at formulere forståelsesbegreber.		115:3.2 (1261.6) Mind can never hope to grasp the concept of an Absolute without attempting first to break the unity of such a reality. Mind is unifying of all divergencies, but in the very absence of such divergencies, mind finds no basis upon which to attempt to formulate understanding concepts.
115:3.3 (1261.7) Uendelighedens primære stilstand kræver segmentering forud for menneskets forsøg på at forstå. Der er en enhed i uendeligheden, som i disse artikler er blevet udtrykt som JEG ER—det skabte sinds vigtigste postulat. Men et væsen kan aldrig forstå, hvordan det kan være, at denne enhed bliver til dualitet, trefoldighed, og diversitet, samtidig med at den forbliver en ubegrænset enhed. Mennesket støder på et lignende problem, når det standser op og overvejer Treenighedens udelte Guddom sammen med den plurale personalisering af Gud.		115:3.3 (1261.7) The primordial stasis of infinity requires segmentation prior to human attempts at comprehension. There is a unity in infinity which has been expressed in these papers as the I AM—the premier postulate of the creature mind. But never can a creature understand how it is that this unity becomes duality, triunity, and diversity while yet remaining an unqualified unity. Man encounters a similar problem when he pauses to contemplate the undivided Deity of Trinity alongside the plural personalization of God.
115:3.4 (1262.1) Det er kun menneskets afstand til uendeligheden, der får dette begreb til at blive udtrykt som ét ord. Mens uendeligheden på den ene side er ENHED, er den på den anden side MANGFOLDIGHED uden ende eller grænse. Uendeligheden, som den iagttages af begrænsede intelligenser, er det største paradoks i skabningens filosofi og den begrænsede metafysik. Selvom menneskets åndelige natur rækker op i tilbedelsesoplevelsen til Faderen, som er uendelig, er menneskets intellektuelle forståelsesevne udtømt af den maksimale opfattelse af det Højeste Væsen. Hinsides det Højeste bliver begreber i stigende grad navne; i mindre og mindre grad er de sande betegnelser for virkeligheden; i højere og højere grad bliver de skabningens projektion af endelig forståelse mod det overendelige.		115:3.4 (1262.1) It is only man’s distance from infinity that causes this concept to be expressed as one word. While infinity is on the one hand UNITY, on the other it is DIVERSITY without end or limit. Infinity, as it is observed by finite intelligences, is the maximum paradox of creature philosophy and finite metaphysics. Though man’s spiritual nature reaches up in the worship experience to the Father who is infinite, man’s intellectual comprehension capacity is exhausted by the maximum conception of the Supreme Being. Beyond the Supreme, concepts are increasingly names; less and less are they true designations of reality; more and more do they become the creature’s projection of finite understanding toward the superfinite.
115:3.5 (1262.2) En grundlæggende opfattelse af det absolutte niveau involverer et postulat om tre faser:		115:3.5 (1262.2) One basic conception of the absolute level involves a postulate of three phases:
115:3.6 (1262.3) 1. Den Oprindelige. Det uindskrænket begreb om den Første Kilde og Center, er den kildemanifestation af JEG ER, hvorfra al virkelighed opstår.		115:3.6 (1262.3) 1. The Original. The unqualified concept of the First Source and Center, that source manifestation of the I AM from which all reality takes origin.
115:3.7 (1262.4) 2. Den Virkelige. Foreningen af virkelighedens tre Absolutter, den anden, den tredje og Paradisets Kilde og Centre. Denne treode af den Evige Søn, den Uendelige Ånd, og Paradisøen udgør den virkelige åbenbaring af den Første Kilde og Center.		115:3.7 (1262.4) 2. The Actual. The union of the three Absolutes of actuality, the Second, Third, and Paradise Sources and Centers. This triodity of the Eternal Son, the Infinite Spirit, and the Paradise Isle constitutes the actual revelation of the originality of the First Source and Center.
115:3.8 (1262.5) 3. Det Potentielle. Foreningen af potentialitetens tre Absolutter, den guddoms Absolutte, den ubetingede Absolutte, og den universelle Absolutte. Denne treode af eksistentiel potentialitet udgør den potentielle åbenbaring af originaliteten af den Første Kilde og Center.		115:3.8 (1262.5) 3. The Potential. The union of the three Absolutes of potentiality, the Deity, Unqualified, and Universal Absolutes. This triodity of existential potentiality constitutes the potential revelation of the originality of the First Source and Center.
115:3.9 (1262.6) Det indbyrdes forhold mellem det oprindelige, det virkelige og det potentielle giver spændingerne i uendeligheden, som resulterer i muligheden for al vækst i universet; og vækst er den Syvfoldiges, den Højestes, og den Ultimatives natur.		115:3.9 (1262.6) The interassociation of the Original, the Actual, and the Potential yields the tensions within infinity which result in the possibility for all universe growth; and growth is the nature of the Sevenfold, the Supreme, and the Ultimate.
115:3.10 (1262.7) I foreningen af Guddommens, den Universelles og den Ubetingede Absolutte er potentialiteten absolut mens virkeligheden er noget der opstår; i foreningen af den Anden, den Tredje og Paradisets Kilde og Centre er virkeligheden absolut mens potentialiteten er ved at opstå; i originaliteten af den Første Kilde og Center, kan vi ikke sige, at hverken virkelighed eller potentialitet er enten eksisterende eller opstår —Faderen er.		115:3.10 (1262.7) In the association of the Deity, Universal, and Unqualified Absolutes, potentiality is absolute while actuality is emergent; in the association of the Second, Third, and Paradise Sources and Centers, actuality is absolute while potentiality is emergent; in the originality of the First Source and Center, we cannot say that either actuality or potentiality is either existent or emergent—the Father is.
115:3.11 (1262.8) Set fra et tidsperspektiv, er virkeligheden det, der var og er; det potentielle er det som er ved at blive og vil være; det Oprindelige er det, der er. Set fra evighedens synsvinkel, er forskellene mellem det Oprindelige, det Virkelige og det Potentielle ikke så indlysende. Disse treenige kvaliteter er ikke så adskillelige på Paradisets og evighedens niveauer. I evigheden er alt—det er blot endnu ikke blevet åbenbaret i tid og rum.		115:3.11 (1262.8) From the time viewpoint, the Actual is that which was and is; the Potential is that which is becoming and will be; the Original is that which is. From the eternity viewpoint, the differences between the Original, the Actual, and the Potential are not thus apparent. These triune qualities are not so distinguished on Paradise-eternity levels. In eternity all is—only has all not yet been revealed in time and space.
115:3.12 (1262.9) Set ud fra et væsen synspunkt, er virkeligheden substans, potentialitet er kapacitet. Virkeligheden eksisterer i altings centrum og ekspanderer derfra til den perifere uendelighed; potentialitet kommer indad fra uendelighedens periferi og konvergerer i centrum af alle ting. Originalitet er det, der først forårsager, og derefter afbalancerer de dobbelte bevægelser i virkelighedens cyklus—metamorfose fra potentialer til virkeligheder og potentialisering af eksisterende virkeligheder.		115:3.12 (1262.9) From a creature’s viewpoint, actuality is substance, potentiality is capacity. Actuality exists centermost and expands therefrom into peripheral infinity; potentiality comes inward from the infinity periphery and converges at the center of all things. Originality is that which first causes and then balances the dual motions of the cycle of reality metamorphosis from potentials to actuals and the potentializing of existing actuals.
115:3.13 (1262.10) Potentialitetens tre absolutter er virksomme på kosmos rent evige, og fungerer derfor aldrig som sådan på underabsolutte niveauer. På virkelighedens nedadgående niveauer manifesterer potentialitetens treoder sig med den Ultimative og på det Højeste. Potentialet kan mislykkes i at tidsaktualisere med hensyn til en del på et subabsolut niveau, men aldrig samlet set. Guds vilje sejrer i sidste ende, ikke altid i forhold til den enkelte, men altid i forhold til helheden.		115:3.13 (1262.10) The three Absolutes of potentiality are operative on the purely eternal level of the cosmos, hence never function as such on subabsolute levels. On the descending levels of reality the triodity of potentiality is manifest with the Ultimate and upon the Supreme. The potential may fail to time-actualize with respect to a part on some subabsolute level, but never in the aggregate. The will of God does ultimately prevail, not always concerning the individual but invariably concerning the total.
115:3.14 (1263.1) Det er i virkelighedens treoder, at kosmos eksistenser har deres centrum; hvad enten det er ånd, sind eller energi, har de alle deres centrum i denne forening af Sønnen, Ånden og Paradiset. Den åndelige Søns personlighed er hovedmønsteret for al personlighed i alle universer. Paradisøens substans er det overordnede mønster, som Havona er en fuldkommen åbenbaring af, og superuniverserne er en fuldkommen åbenbaring af. Samforeneren er på én og samme tid den mentale aktivering af kosmisk energi, konceptualiseringen af åndens formål og integrationen af de matematiske årsager og virkninger på de materielle niveauer med de viljemæssige formål og motiver på det åndelige niveau. I og til et endeligt univers fungerer Sønnen, Ånden og Paradiset i og på det Ultimative, som han er betinget og kvalificeret i den Højeste.		115:3.14 (1263.1) It is in the triodity of actuality that the existents of the cosmos have their center; be it spirit, mind, or energy, all center in this association of the Son, the Spirit, and Paradise. The personality of the spirit Son is the master pattern for all personality throughout all universes. The substance of the Paradise Isle is the master pattern of which Havona is a perfect, and the superuniverses are a perfecting, revelation. The Conjoint Actor is at one and the same time the mind activation of cosmic energy, the conceptualization of spirit purpose, and the integration of the mathematical causes and effects of the material levels with the volitional purposes and motives of the spiritual level. In and to a finite universe the Son, Spirit, and Paradise function in and upon the Ultimate as he is conditioned and qualified in the Supreme.
115:3.15 (1263.2) (Guddommens) virkelighed er det, mennesket søger i opstigningen til Paradis. Den menneskelige (guddommeligheds potentialitet) er det, mennesket udvikler i denne søgen. Den Oprindelige er det, der muliggør sameksistensen og integrationen af det virkelige menneske, det potentielle menneske og det evige menneske.		115:3.15 (1263.2) Actuality (of Deity) is what man seeks in the Paradise ascent. Potentiality (of human divinity) is what man evolves in that search. The Original is what makes possible the coexistence and integration of man the actual, man the potential, and man the eternal.
115:3.16 (1263.3) Den endelige dynamik i kosmos har at gøre med den vedvarende overførsel af virkeligheden fra potentialitet til virkelighed. I teorien kan der være en ende på denne metamorfose, men det er faktisk umuligt, da det potentielle og det faktiske begge er indkapslet i det oprindelige (JEG ER), og denne identifikation gør det for evigt umuligt at sætte en grænse for universets udviklingsmæssige progression. Alt, hvad der identificeres med JEG ER, kan aldrig finde en ende på udviklingen, da virkeligheden af JEG ER’s potentialer er absolut, og potentialiteten af JEG ER’s aktualiteter er også absolut. Aktualiteterne vil altid åbne nye veje for realiseringen af hidtil umulige potentialer—enhver menneskelig beslutning aktualiserer ikke kun en ny virkelighed i den menneskelige erfaring, men åbner også op for en ny kapacitet for menneskelig vækst. Mennesket lever i ethvert barn, og den morontielle fremskridtsmand bor i det modne menneske, der kender Gud.		115:3.16 (1263.3) The final dynamics of the cosmos have to do with the continual transfer of reality from potentiality to actuality. In theory, there may be an end to this metamorphosis, but in fact, such is impossible since the Potential and the Actual are both encircuited in the Original (the I AM), and this identification makes it forever impossible to place a limit on the developmental progression of the universe. Whatsoever is identified with the I AM can never find an end to progression since the actuality of the potentials of the I AM is absolute, and the potentiality of the actuals of the I AM is also absolute. Always will actuals be opening up new avenues of the realization of hitherto impossible potentials—every human decision not only actualizes a new reality in human experience but also opens up a new capacity for human growth. The man lives in every child, and the morontia progressor is resident in the mature God-knowing man.
115:3.17 (1263.4) Stilstand i vækst, kan aldrig forekomme i hele kosmos, siden forudsætning for vækst—de absolutte virkeligheder—er ubegrænset, og fordi mulighederne for vækst—de absolutte potentialer—er ubegrænsede. Fra et praktisk synspunkt har universets filosoffer konkluderet, at der ikke er sådan noget som en afslutning.		115:3.17 (1263.4) Statics in growth can never appear in the total cosmos since the basis for growth—the absolute actuals—is unqualified, and since the possibilities for growth—the absolute potentials—are unlimited. From a practical viewpoint the philosophers of the universe have come to the conclusion that there is no such thing as an end.
115:3.18 (1263.5) Fra et afgrænset synspunkt er der ganske rigtigt mange ender, mange afslutninger på aktiviteter, men fra et større synspunkt på et højere universniveau er der ingen afslutninger, kun overgange fra en udviklingsfase til en anden. Mesteruniversets største igangværende tids opdeling omhandler flere univers tidsaldre, dvs. Havona tidsalderen, superuniversernes tidsalder, og de ydre universers tidsalder. Ikke engang disse grundlæggende inddelinger af sekvens relationer kan være mere end relative pejlemærker på evighedens uendelige hovedvej.		115:3.18 (1263.5) From a circumscribed view there are, indeed, many ends, many terminations of activities, but from a larger viewpoint on a higher universe level, there are no endings, merely transitions from one phase of development to another. The major chronicity of the master universe is concerned with the several universe ages, the Havona, the superuniverse, and the outer universe ages. But even these basic divisions of sequence relationships cannot be more than relative landmarks on the unending highway of eternity.
115:3.19 (1263.6) Den sidste gennemtrængning i det Højeste Væsens sandhed, skønhed og godhed kan kun åbne de absonite kvaliteter ved den ultimative guddommelighed, der ligger ud over begrebsniveauerne af sandhed, skønhed og godhed, for det fremadskridende væsen.		115:3.19 (1263.6) The final penetration of the truth, beauty, and goodness of the Supreme Being could only open up to the progressing creature those absonite qualities of ultimate divinity which lie beyond the concept levels of truth, beauty, and goodness.
4. Kilder til den højeste virkelighed ^top		4. Sources of Supreme Reality ^top
115:4.1 (1263.7) Enhver overvejelse af Gud den Højestes oprindelsen må begynde med Paradisets Treenighed, for Treenigheden er oprindelige Guddom, mens den Højeste er afledt Guddom. Enhver overvejelse af den Højestes vækst må tage de eksistentielle treoder i betragtning, for de omfatter al absolut aktualitet og al uendelig potentialitet (i forbindelse med den Første Kilde og Center.) Den evolutionære Højeste er det kulminerende og personligt viljesbestyrede fokus for forvandlingen—omformningen—af potentialer til virkelighed i og på det endelige niveau af eksistens. De to treoder—den virkelige og den potentielle—omfatter helheden af de indbyrdes vækstforhold i universerne.		115:4.1 (1263.7) Any consideration of the origins of God the Supreme must begin with the Paradise Trinity, for the Trinity is original Deity while the Supreme is derived Deity. Any consideration of the growth of the Supreme must give consideration to the existential triodities, for they encompass all absolute actuality and all infinite potentiality (in conjunction with the First Source and Center). And the evolutionary Supreme is the culminating and personally volitional focus of the transmutation—the transformation—of potentials to actuals in and on the finite level of existence. The two triodities, actual and potential, encompass the totality of the interrelationships of growth in the universes.
115:4.2 (1264.1) Oprindelsen af den Højeste er i Paradistreenigheden—den evige, virkelige og udelte Guddom. Den Højeste er først og fremmest en åndelig person, og denne åndelige person stammer fra Treenigheden. Den Højeste er for det andet en guddom af vækst—evolutionær vækst—og denne vækst stammer fra de to treoder, den virkelige og den potentielle.		115:4.2 (1264.1) The source of the Supreme is in the Paradise Trinity—eternal, actual, and undivided Deity. The Supreme is first of all a spirit person, and this spirit person stems from the Trinity. But the Supreme is secondly a Deity of growth—evolutionary growth—and this growth derives from the two triodities, actual and potential.
115:4.3 (1264.2) Hvis det er svært at forstå, at de uendelige treoder kan fungere på det endelige niveau, overvej da, at selve deres uendelighed i sig selv må indeholde potentialiteten af det endelige; uendeligheden omfatter alle ting lige fra den laveste og mest begrænset endelige eksistens til de højeste og uindskrænkede absolutte virkeligheder.		115:4.3 (1264.2) If it is difficult to comprehend that the infinite triodities can function on the finite level, pause to consider that their very infinity must in itself contain the potentiality of the finite; infinity encompasses all things ranging from the lowest and most qualified finite existence to the highest and unqualifiedly absolute realities.
115:4.4 (1264.3) Det er ikke så svært at forstå, at det uendelige indeholder det endelige, som det er at forstå, hvordan dette uendelige faktisk manifesterer sig for det endelige. Men de Tankeretterer, der bor i menneskets indre, er et af de evige beviser på, at selv den absolutte Gud (som absolut) kan, og faktisk tager direkte kontakt til selv de laveste og mindste af alle viljeskabninger i universet.		115:4.4 (1264.3) It is not so difficult to comprehend that the infinite does contain the finite as it is to understand just how this infinite actually is manifest to the finite. But the Thought Adjusters indwelling mortal man are one of the eternal proofs that even the absolute God (as absolute) can and does actually make direct contact with even the lowest and least of all universe will creatures.
115:4.5 (1264.4) De Treoder, der tilsammen omfatter det virkelige og det potentielle, manifesteres på det endelige niveau i forbindelse med det Højeste Væsen. Teknikken til en sådan manifestation er både direkte og indirekte: direkte, for så vidt som, at treoderelationerne har en direkte tilbagevirkning på den Højeste, og indirekte, for så vidt som, at de er afledt gennem det absonite niveau.		115:4.5 (1264.4) The triodities which collectively encompass the actual and the potential are manifest on the finite level in conjunction with the Supreme Being. The technique of such manifestation is both direct and indirect: direct in so far as triodity relations repercuss directly in the Supreme and indirect in so far as they are derived through the eventuated level of the absonite.
115:4.6 (1264.5) Den højeste virkelighed, som er den totale endelige virkelighed, er i en dynamisk vækstproces mellem det ydre rums egenskabsløse potentialer og de egenskabsløse virkeligheder i centrum af alle ting. Det endelige område faktualiseres således gennem samarbejdet mellem Paradisets absonitte instanser og tidens Højeste Skaberpersonligheder. Modningen af de egenskabsbestemte muligheder i de tre store potentielle Absolutter er den absonite funktion, som Mesteruniversets Arkitekter og deres transcendentale medarbejdere har. Og når disse eventualiteter har nået et vist modningspunkt, træder de Højeste Skaberpersonligheder frem fra Paradiset for at engagere sig i den evige opgave med at bringe de universer, der er under udvikling, til faktisk eksistens.		115:4.6 (1264.5) Supreme reality, which is total finite reality, is in process of dynamic growth between the unqualified potentials of outer space and the unqualified actuals at the center of all things. The finite domain thus factualizes through the co-operation of the absonite agencies of Paradise and the Supreme Creator Personalities of time. The act of maturing the qualified possibilities of the three great potential Absolutes is the absonite function of the Architects of the Master Universe and their transcendental associates. And when these eventualities have attained to a certain point of maturation, the Supreme Creator Personalities emerge from Paradise to engage in the agelong task of bringing the evolving universes into factual being.
115:4.7 (1264.6) Overhøjhedens vækst stammer fra treoderne; den Højestes åndsperson fra Treenigheden; men den Almægtiges styrkeprivilegium er baseret på Gud den Syvfoldiges guddommeligheds fremgang, mens sammenslutningen af den Almægtige Højestes styrkeprivilegier med Guds den Højestes åndsperson finder sted i kraft af Samforenerens tjeneste, som skænkede den Højestes sind som den sammenhængende faktor i denne evolutionære guddom.		115:4.7 (1264.6) The growth of Supremacy derives from the triodities; the spirit person of the Supreme, from the Trinity; but the power prerogatives of the Almighty are predicated on the divinity successes of God the Sevenfold, while the conjoining of the power prerogatives of the Almighty Supreme with the spirit person of God the Supreme takes place by virtue of the ministry of the Conjoint Actor, who bestowed the mind of the Supreme as the conjoining factor in this evolutionary Deity.
5. Den højestes forhold til paradistreenigheden ^top		5. Relation of the Supreme to the Paradise Trinity ^top
115:5.1 (1264.7) Det Højeste Væsen er absolut afhængig af Paradistreenighedens eksistens og virke for at kunne realisere sin personlige og åndelige natur. Mens den Højestes vækst er et spørgsmål om treodeforhold, er Gud den Højestes åndelige personlighed afhængig af og afledt af Paradistreenigheden, som altid forbliver den absolutte centerkilde af fuldkommenhed og uendelig stabilitet, hvilken den Højestes evolutionære vækst gradvist udfolder sig omkring.		115:5.1 (1264.7) The Supreme Being is absolutely dependent on the existence and action of the Paradise Trinity for the reality of his personal and spirit nature. While the growth of the Supreme is a matter of triodity relationship, the spirit personality of God the Supreme is dependent upon, and is derived from, the Paradise Trinity, which ever remains as the absolute center-source of perfect and infinite stability around which the evolutionary growth of the Supreme progressively unfolds.
115:5.2 (1265.1) Treenighedens funktion er relateret til den Højestes funktion, for Treenigheden er funktionel på alle (totale) niveauer, inklusive niveauet for Højestehedens funktion. Men som Havonas tidsalder viger for superuniversernes tidsalder, så viger Treenighedens synlige handling som umiddelbar skaber for de skabende handlinger, som Paradisguddommens børn udfører.		115:5.2 (1265.1) The function of the Trinity is related to the function of the Supreme, for the Trinity is functional on all (total) levels, including the level of the function of Supremacy. But as the age of Havona gives way to the age of the superuniverses, so does the discernible action of the Trinity as immediate creator give way to the creative acts of the children of the Paradise Deities.
6. Den højestes forhold til treoderne ^top		6. Relation of the Supreme to the Triodities ^top
115:6.1 (1265.2) Virkelighedens treoder fortsætter med at fungere direkte i tidsperioderne efter Havona; Paradisets tyngdekraft holder de grundlæggende enheder af materiel eksistens i sit greb, den Evige Søns åndelige tyngdekraft opererer direkte på de grundlæggende værdier i den åndelige eksistens, og Samforenerens sindstyngdekraft er forsvarligt fastgjort på alle væsentlige betydninger af den intellektuelle eksistens.		115:6.1 (1265.2) The triodity of actuality continues to function directly in the post-Havona epochs; Paradise gravity grasps the basic units of material existence, the spirit gravity of the Eternal Son operates directly upon the fundamental values of spirit existence, and the mind gravity of the Conjoint Actor unerringly clutches all vital meanings of intellectual existence.
115:6.2 (1265.3) Men efterhånden som hvert stadie af skabende aktivitet bevæger sig ud gennem det uudforskede rum, fungerer og eksisterer det længere og længere væk fra direkte handling fra de skabende kræfter og guddommelige personligheder på det centrale sted—den absolutte Paradisø og de uendelige guddomme, der bor der. Disse successive niveauer af kosmisk eksistens bliver derfor i stigende grad afhængige af udviklingen inden for uendelighedens tre absolutte potentialiteter.		115:6.2 (1265.3) But as each stage of creative activity proceeds out through uncharted space, it functions and exists farther and farther removed from direct action by the creative forces and divine personalities of central emplacement—the absolute Isle of Paradise and the infinite Deities resident thereon. These successive levels of cosmic existence become, therefore, increasingly dependent upon developments within the three Absolute potentialities of infinity.
115:6.3 (1265.4) Det Højeste Væsen rummer muligheder for kosmisk tjeneste, som tilsyneladende ikke er manifesteret i den Evige Søn, den Uendelige Ånd eller de ikke-personlige realiteter på Paradisøen. Dette udsagn er fremsat med behørig respekt for disse tre grundlæggende realiteters absoluthed, men den Højestes vækst er ikke kun baseret på disse realiteter i Guddommen og Paradiset, men er også involveret i udviklinger inden for Guddommens, Universets og det ubetingede Absoluts realiteter.		115:6.3 (1265.4) The Supreme Being embraces possibilities for cosmic ministry that are not apparently manifested in the Eternal Son, the Infinite Spirit, or the nonpersonal realities of the Isle of Paradise. This statement is made with due regard for the absoluteness of these three basic actualities, but the growth of the Supreme is not only predicated on these actualities of Deity and Paradise but is also involved in developments within the Deity, Universal, and Unqualified Absolutes.
115:6.4 (1265.5) Den Højeste vokser ikke kun, efterhånden som skaberne og væsnerne i de udviklende universer opnår guddommelighed, men denne begrænsede Guddom oplever også vækst som et resultat af væsnernes og Skaberens beherskelse af de begrænsede muligheder i storuniverset. Den Højestes bevægelse er todelt: intensivt mod Paradis og Guddom og ekstensivt mod det potentielle Absoluts grænseløshed.		115:6.4 (1265.5) The Supreme not only grows as the Creators and creatures of the evolving universes attain to Godlikeness, but this finite Deity also experiences growth as a result of the creature and Creator mastery of the finite possibilities of the grand universe. The motion of the Supreme is twofold: intensively toward Paradise and Deity and extensively toward the limitlessness of the Absolutes of potential.
115:6.5 (1265.6) I den nuværende tidsalder i universet åbenbares denne dobbelte bevægelse i de nedadstigende og i de opadstigende personligheder i storuniverset. De Højeste Skaber Personligheder og alle deres guddommelige medarbejdere afspejler den Højestes udadgående divergerende bevægelse, mens de opstigende pilgrimme fra de syv superuniverser angiver Højestehedens indadgående konvergerende tendens.		115:6.5 (1265.6) In the present universe age this dual motion is revealed in the descending and ascending personalities of the grand universe. The Supreme Creator Personalities and all their divine associates are reflective of the outward, diverging motion of the Supreme, while the ascending pilgrims from the seven superuniverses are indicative of the inward, converging trend of Supremacy.
115:6.6 (1265.7) Den endelige Guddom søger altid en dobbelt korrelation, indad mod Paradiset og dets Guddomme og udad mod uendeligheden og de absolutte deri. Det mægtige udbrud af den Paradisskabende guddommelighed, der personaliseres i Skabersønnerne og manifesterer sin styrke i styrkekontrollørerne, betyder Overhøjhedens enorme udstrømning ind i potentialitetens områder, mens den endeløse procession af opstigende skabninger i storuniverset vidner om Overhøjhedens mægtige indstrømning mod enhed med Paradisguddommen.		115:6.6 (1265.7) Always is the finite Deity seeking for dual correlation, inward toward Paradise and the Deities thereof and outward toward infinity and the Absolutes therein. The mighty eruption of the Paradise-creative divinity personalizing in the Creator Sons and powerizing in the power controllers, signifies the vast outsurge of Supremacy into the domains of potentiality, while the endless procession of the ascending creatures of the grand universe witnesses the mighty insurge of Supremacy toward unity with Paradise Deity.
115:6.7 (1265.8) Mennesker har lært, at det usynliges bevægelser nogle gange kan ses ved at iagttage dets virkninger på det synlige; og vi i universerne har for længst lært at opdage overhøjhedens bevægelser og tendenser ved at iagttage følgerne af sådanne udviklinger i personlighederne og mønstrene i storuniverset.		115:6.7 (1265.8) Human beings have learned that the motion of the invisible may sometimes be discerned by observing its effects on the visible; and we in the universes have long since learned to detect the movements and trends of Supremacy by observing the repercussions of such evolutions in the personalities and patterns of the grand universe.
115:6.8 (1266.1) Selvom vi ikke er sikre på, tror vi, at den Højeste, som en endelig refleksion af Paradisets guddom, er engageret i en evig udvidelse ind i det ydre rum; men som en kvalificering af det ydre rums tre absolutte potentialer, søger dette Højeste Væsen for evigt efter Paradisets sammenhæng. Og disse dobbelte bevægelser ser ud til at forklare de fleste af de grundlæggende aktiviteter i de nuværende organiserede universer.		115:6.8 (1266.1) Though we are not sure, we believe that, as a finite reflection of Paradise Deity, the Supreme is engaged in an eternal progression into outer space; but as a qualification of the three Absolute potentials of outer space, this Supreme Being is forever seeking for Paradise coherence. And these dual motions seem to account for most of the basic activities in the presently organized universes.
7. Den højestes væsen ^top		7. The Nature of the Supreme ^top
115:7.1 (1266.2) I den Højestes Guddom har Faderen-JEG ER opnået relativ komplet frigørelse fra de begrænsninger der knytter sig til statusens uendelighed, til et liv i evighed og naturens absoluthed. Men Gud den Højeste er kun blevet befriet fra alle eksistentielle begrænsninger ved at være blevet genstand for erfaringsmæssige kvalifikationer af universel funktion. Ved at opnå evnen til erfaring bliver den endelige Gud også underlagt nødvendigheden heraf; ved at opnå frigørelse fra evigheden støder den Almægtige på tidens barrierer; og den Højeste kunne kun kende til vækst og udvikling som en konsekvens af eksistensens partialitet og naturens ufuldstændighed, værens ikke-absoluthed.		115:7.1 (1266.2) In the Deity of the Supreme the Father-I AM has achieved relatively complete liberation from the limitations inherent in infinity of status, eternity of being, and absoluteness of nature. But God the Supreme has been freed from all existential limitations only by having become subject to experiential qualifications of universal function. In attaining capacity for experience, the finite God also becomes subject to the necessity therefor; in achieving liberation from eternity, the Almighty encounters the barriers of time; and the Supreme could only know growth and development as a consequence of partiality of existence and incompleteness of nature, nonabsoluteness of being.
115:7.2 (1266.3) Alt dette må være i overensstemmelse med Faderens plan, som har forudbestemt endelig fremgang ud fra anstrengelse, skabningers opnåelse ud fra udholdenhed og personlighedsudvikling ud fra tro. Ved således at foranstalte den Højestes erfaringsudvikling, har Faderen gjort det muligt for endelige skabninger at eksistere i universerne, og gennem erfaringsbaseret fremadskridelse, engang at opnå Højestehedens guddommelighed.		115:7.2 (1266.3) All this must be according to the Father’s plan, which has predicated finite progress upon effort, creature achievement upon perseverance, and personality development upon faith. By thus ordaining the experience-evolution of the Supreme, the Father has made it possible for finite creatures to exist in the universes and, by experiential progression, sometime to attain the divinity of Supremacy.
115:7.3 (1266.4) Inklusive den Højeste og selv den Ultimative, er al virkelighed, undtagen de syv absolutters ubegrænsede værdier, relativ. Højesteheden som faktum er baseret på Paradisets styrke, Sønnens personlighed, og Samforenerens handling, men væksten af den Højeste er knyttet til Guddommens Absolutte, den Ubetingede Absolutte og den Universelle Absolutte. Denne syntetiserende og forenende guddom—Gud den Højeste—er personificeringen af den endelige skygge, der kastes udover storuniverset af den uendelige enhed i Paradisfaderens, den Første Kilde og Centers uransagelige natur.		115:7.3 (1266.4) Including the Supreme and even the Ultimate, all reality, excepting the unqualified values of the seven Absolutes, is relative. The fact of Supremacy is predicated on Paradise power, Son personality, and Conjoint action, but the growth of the Supreme is involved in the Deity Absolute, the Unqualified Absolute, and the Universal Absolute. And this synthesizing and unifying Deity—God the Supreme—is the personification of the finite shadow cast athwart the grand universe by the infinite unity of the unsearchable nature of the Paradise Father, the First Source and Center.
115:7.4 (1266.5) I det omfang treoderne er direkte aktive på det endelige niveau, påvirker de den Højeste, som er guddomsfokaliseringen og den kosmisk opsummering af de endelige kvalifikationer i den Absolutte Virkelige og den Absolutte Potentielles natur.		115:7.4 (1266.5) To the extent that the triodities are directly operative on the finite level, they impinge upon the Supreme, who is the Deity focalization and cosmic summation of the finite qualifications of the natures of the Absolute Actual and the Absolute Potential.
115:7.5 (1266.6) Paradisets Treenighed anses for at være den absolutte uundgåelighed; de Syv Mesterånder er tilsyneladende Treenighedens uundgåeligheder; den Højestes styrke-sind-ånd-personlighedsaktualisering må være den evolutionære uundgåelighed.		115:7.5 (1266.6) The Paradise Trinity is considered to be the absolute inevitability; the Seven Master Spirits are apparently Trinity inevitabilities; the power-mind-spirit-personality actualization of the Supreme must be the evolutionary inevitability.
115:7.6 (1266.7) Gud den Højeste ser ikke ud til at have været uundgåelig i ubetinget uendelighed, men han ser ud til at være på alle relativitetsniveauer. Han er den uundværlige fokalisator, opsummerer og omslutter af evolutionær erfaring og forener effektivt resultaterne af denne form for virkelighedsopfattelse i sin guddomsnatur. Og alt dette synes han at gøre med det formål at bidrage til fremkomsten af den af den uundgåelige eventualisering, supereksperimenterende og superendelige manifestation af Gud den Ultimative.		115:7.6 (1266.7) God the Supreme does not appear to have been inevitable in unqualified infinity, but he seems to be on all relativity levels. He is the indispensable focalizer, summarizer, and encompasser of evolutionary experience, effectively unifying the results of this mode of reality perception in his Deity nature. And all this he appears to do for the purpose of contributing to the appearance of the inevitable eventuation, the superexperience and superfinite manifestation of God the Ultimate.
115:7.7 (1267.1) Det højeste væsen kan ikke forstås fuldt ud uden at tage kilde, funktion og skæbne i betragtning: forholdet til den oprindelige treenighed, aktivitetsuniverset og den ultimative treenighed med den umiddelbare skæbne.		115:7.7 (1267.1) The Supreme Being cannot be fully appreciated without taking into consideration source, function, and destiny: relationship to the originating Trinity, the universe of activity, and the Trinity Ultimate of immediate destiny.
115:7.8 (1267.2) Ved at sammenfatte evolutionær erfaring forbinder den Højeste det endelige med det absonitte, ligesom Samforenerens sind integrerer den personlige Søns guddommelige spiritualitet med Paradisemønstrets uforanderlige energier, og ligesom det Universelle Absoluts nærvær forener Guddommens aktivering med den Uforanderlige reaktivitet. Og denne enhed må være en åbenbaring af den uopdagede virkning af den oprindelige enhed af den Første Fader-Årsag og Kilde-Mønster for alle ting og alle væsener.		115:7.8 (1267.2) By the process of summating evolutionary experience the Supreme connects the finite with the absonite, even as the mind of the Conjoint Actor integrates the divine spirituality of the personal Son with the immutable energies of the Paradise pattern, and as the presence of the Universal Absolute unifies Deity activation with the Unqualified reactivity. And this unity must be a revelation of the undetected working of the original unity of the First Father-Cause and Source-Pattern of all things and all beings.
115:7.9 (1267.3) [Sponsoreret af en Mægtig Budbringer som midlertidigt opholder sig på Urantia.]		115:7.9 (1267.3) [Sponsored by a Mighty Messenger temporarily sojourning on Urantia.]