Kapitel 90		Paper 90
Shamanisme — Medicinmænd Og Præster		Shamanism—Medicine Men and Priests
90:0.1 (986.1) UDVIKLINGEN af de religiøse skikkes gik fra formildelse, undgåelse, eksorcisme, tvang, forlig og forsoning til at ofre, bod og forløsning. Den måde hvorpå det religiøse ritual udøves har udviklet sig fra de primitive kulters former via feticher til magi og mirakler; og efterhånden som ritualet blev mere kompleks som svar på menneskets stadig mere komplekse begreb af overmaterielle riger, kom det uundgåeligt til at blive domineret af medicinmænd, shamaner og præster.		90:0.1 (986.1) THE evolution of religious observances progressed from placation, avoidance, exorcism, coercion, conciliation, and propitiation to sacrifice, atonement, and redemption. The technique of religious ritual passed from the forms of the primitive cult through fetishes to magic and miracles; and as ritual became more complex in response to man’s increasingly complex concept of the supermaterial realms, it was inevitably dominated by medicine men, shamans, and priests.
90:0.2 (986.2) Inden for de primitive menneskers fremrykkende begreber blev den åndelige verden til sidst anset for at være utilgængelig for almindelige dødelige. Kun yderst usædvanlige mennesker kunne fange gudernes ører; kun den ekstraordinære mand eller kvinde ville blive hørt af ånderne. Religionen indtrådte således i en ny fase, en fase hvor den gradvist bliver et sekundært fænomen; altid trådte en medicinmand, en shaman, eller en præst ind mellem den religiøse og genstanden for tilbedelse. I dag passerer de fleste af Urantias systemer af organiseret religiøs overbevisning gennem dette niveau af evolutionær udvikling.		90:0.2 (986.2) In the advancing concepts of primitive man the spirit world was eventually regarded as being unresponsive to the ordinary mortal. Only the exceptional among humans could catch the ear of the gods; only the extraordinary man or woman would be heard by the spirits. Religion thus enters upon a new phase, a stage wherein it gradually becomes secondhanded; always does a medicine man, a shaman, or a priest intervene between the religionist and the object of worship. And today most Urantia systems of organized religious belief are passing through this level of evolutionary development.
90:0.3 (986.3) Udviklingsreligionen er født af en enkel og almægtig frygt, den frygt som strømmer gennem det menneskelige sind, når det konfronteres med det ukendte, det uforklarlige, og uforståelige. Religionen opnår til sidst den dybsindige simpel indsigt om en almægtig kærlighed, den kærlighed, der uimodståeligt flyder igennem menneskesjælen, når den vækkes til opfattelsen af den Universelle Faders grænseløse hengivenhed for universets skabninger. Mellem begyndelsen og fuldbyrdelsen af den religiøse evolution, ligger de lange tidsaldre styret af shamaner, der formoder at stå mellem mennesket og Gud som mellemmænd, tolke, og mæglere.		90:0.3 (986.3) Evolutionary religion is born of a simple and all-powerful fear, the fear which surges through the human mind when confronted with the unknown, the inexplicable, and the incomprehensible. Religion eventually achieves the profoundly simple realization of an all-powerful love, the love which sweeps irresistibly through the human soul when awakened to the conception of the limitless affection of the Universal Father for the sons of the universe. But in between the beginning and the consummation of religious evolution, there intervene the long ages of the shamans, who presume to stand between man and God as intermediaries, interpreters, and intercessors.
1. De første shamanere — medicinmændene ^top		1. The First Shamans—The Medicine Men ^top
90:1.1 (986.4) Shamanen var den førende medicinmand, den ceremonielle fetichmand, og den centrale personlighed for alle praksis indenfor udviklingsreligionen. I mange grupper havde shamanen en højere rang end krigshøvdingen, hvilket betyder begyndelsen af kirkens magt over staten. Shamanen fungerede undertiden som præst og endda som en præstekonge. Nogle af de senere stammer havde både de tidligere shaman-medicinmænd (seere) og de senere shamanpræster. I mange tilfælde gik shamanens embede i arv.		90:1.1 (986.4) The shaman was the ranking medicine man, the ceremonial fetishman, and the focus personality for all the practices of evolutionary religion. In many groups the shaman outranked the war chief, marking the beginning of the church domination of the state. The shaman sometimes functioned as a priest and even as a priest-king. Some of the later tribes had both the earlier shaman-medicine men (seers) and the later appearing shaman-priests. And in many cases the office of shaman became hereditary.
90:1.2 (986.5) Eftersom alt unormalt i fortiden blev tilskrevet åndebesættelse, gav enhver slående psykisk eller fysisk abnormitet tilladelse til en person til at være en medicinmand. Mange af disse mænd var epileptiske, mange af kvinderne var hysteriske, og disse to typer tegnede sig for en god del af fortidens inspiration samt besættelse af ånder og dæmoner. En hel del af disse tidligste præster var af en klasse, der siden er blevet betegnet som paranoid.		90:1.2 (986.5) Since in olden times anything abnormal was ascribed to spirit possession, any striking mental or physical abnormality constituted qualification for being a medicine man. Many of these men were epileptic, many of the women hysteric, and these two types accounted for a good deal of ancient inspiration as well as spirit and devil possession. Quite a few of these earliest of priests were of a class which has since been denominated paranoiac.
90:1.3 (987.1) Selvom shamanerne kan have praktiseret bedrag i mindre sager, troede det store flertal af dem, at de faktisk var besat af en ånd. Kvinder, der var i stand til at kaste sig ind i en trance eller en kataleptisk tilstand blev magtfulde shamaner; senere blev disse kvinder profeter og åndelige medier. Deres kataleptiske trance tilstand involverede normalt påståede kommunikation med de afdøde spøgelser. Mange kvindelige shamaner var også professionelle dansere.		90:1.3 (987.1) While they may have practiced deception in minor matters, the great majority of the shamans believed in the fact of their spirit possession. Women who were able to throw themselves into a trance or a cataleptic fit became powerful shamanesses; later, such women became prophets and spirit mediums. Their cataleptic trances usually involved alleged communications with the ghosts of the dead. Many female shamans were also professional dancers.
90:1.4 (987.2) Alle shamaner var ikke ofre for selvbedraget; mange var snu og dygtige fupmagere. Da erhvervet udviklede sig, krævede det en novice, der skulle tjene en læreplads i ti års af prøvelser og selvfornægtelse for at kvalificere sig som en medicinmand. Shamanerne udviklede en professionel form for påklædning og havde en forkærlighed for hemmelighedsfuld adfærd. De anvendte ofte lægemidler til at fremkalde visse fysiske tilstande, der ville imponere og mystificere stammens folk. Almindelige mennesker betragtede taskenspilleri som overnaturlige begivenheder og snedige præster var de første til at gøre brug af bugtaler. Mange af de gamle shamaner snublede uforvarende på hypnose; andre fremkaldte selvhypnose ved at stirre forlænget på deres navler.		90:1.4 (987.2) But not all shamans were self-deceived; many were shrewd and able tricksters. As the profession developed, a novice was required to serve an apprenticeship of ten years of hardship and self-denial to qualify as a medicine man. The shamans developed a professional mode of dress and affected a mysterious conduct. They frequently employed drugs to induce certain physical states which would impress and mystify the tribesmen. Sleight-of-hand feats were regarded as supernatural by the common folk, and ventriloquism was first used by shrewd priests. Many of the olden shamans unwittingly stumbled onto hypnotism; others induced autohypnosis by prolonged staring at their navels.
90:1.5 (987.3) Selv om mange tyede til disse tricks og bedrag, var deres ry som en klasse, trods alt, afhængig af synlige resultater. Når en shaman mislykkedes i sine foretagender, og hvis han ikke kunne fremføre et plausibelt alibi, blev han enten degraderet eller dræbt. Således omkom de ærlige shamaner tidligt; kun de snedige skuespillere overlevede.		90:1.5 (987.3) While many resorted to these tricks and deceptions, their reputation as a class, after all, stood on apparent achievement. When a shaman failed in his undertakings, if he could not advance a plausible alibi, he was either demoted or killed. Thus the honest shamans early perished; only the shrewd actors survived.
90:1.6 (987.4) Det var shamanisme, der tog eneretten til at afgøre stammens anliggender ud af hænderne på de gamle og de stærke og lagde den i hænderne på de snedige, de kloge, og fremsynet.		90:1.6 (987.4) It was shamanism that took the exclusive direction of tribal affairs out of the hands of the old and the strong and lodged it in the hands of the shrewd, the clever, and the farsighted.
2. Shamanistiske skikke og anvendelse ^top		2. Shamanistic Practices ^top
90:2.1 (987.5) Åndebesværgelser var et meget præcist og meget kompliceret foretagende, der kan sammenlignes med nutidens kirkelige ritualer udført i et gammelt sprog. Den menneskelige race søgte meget tidligt efter overmenneskelig hjælp, for åbenbaring; og mennesker troede, at shamanen faktisk modtog sådanne åbenbaringer. Selvom shamaner udnyttede antydningens store magt i deres arbejde, var det næsten altid negativ forslag; kun i meget nyere tid har suggestionens teknik med positive forslag været anvendt. Allerede i den tidlige udvikling af deres erhverv begyndte shamanerne at specialisere sig i sådanne kald som at fremkalde regn, helbrede sygdom, og afsløre forbrydelser. Helbredelse af sygdomme var dog ikke den ledende funktion af en shamanistisk medicinmand; det var snarere at kende og til at kontrollere farerne ved at leve.		90:2.1 (987.5) Spirit conjuring was a very precise and highly complicated procedure, comparable to present-day church rituals conducted in an ancient tongue. The human race very early sought for superhuman help, for revelation; and men believed that the shaman actually received such revelations. While the shamans utilized the great power of suggestion in their work, it was almost invariably negative suggestion; only in very recent times has the technique of positive suggestion been employed. In the early development of their profession the shamans began to specialize in such vocations as rain making, disease healing, and crime detecting. To heal diseases was not, however, the chief function of a shamanic medicine man; it was, rather, to know and to control the hazards of living.
90:2.2 (987.6) Fortidens sorte kunst, både den religiøse og den verdslige, blev kaldt hvid kunst, når den blev udøvet af enten præster, seere, shamaner eller medicinmænd. Udøvere af den sorte kunst blev kaldt troldmænd, tryllekunstnere, mirakelmager, hekse, åndemaner, eksorcister, og sandsigere. Som tiden gik, blev alle sådanne påståede kontakter med overnaturlige klassificeret enten som hekseri eller shamanisme.		90:2.2 (987.6) Ancient black art, both religious and secular, was called white art when practiced by either priests, seers, shamans, or medicine men. The practitioners of the black art were called sorcerers, magicians, wizards, witches, enchanters, necromancers, conjurers, and soothsayers. As time passed, all such purported contact with the supernatural was classified either as witchcraft or shamancraft.
90:2.3 (987.7) Trolddom omfattede magi udført af tidligere, uregelmæssige og ikke erkendte ånder; shamanisme havde at gøre med mirakler udført regelmæssig af ånder og guder som stammen anerkendte. I senere tider blev heksen forbundet med djævelen, og dermed var der lagt op til de mange forholdsvis seneste udtryk af religiøs intolerance. Trolddom var en religion hos mange primitive stammer.		90:2.3 (987.7) Witchcraft embraced the magic performed by earlier, irregular, and unrecognized spirits; shamancraft had to do with miracles performed by regular spirits and recognized gods of the tribe. In later times the witch became associated with the devil, and thus was the stage set for the many comparatively recent exhibitions of religious intolerance. Witchcraft was a religion with many primitive tribes.
90:2.4 (987.8) Shamanerne troende meget på tilfældighedernes spil som åbenbarende af åndernes vilje; de kastede ofte lod for at nå frem til beslutninger. Eksempler på nutidige rester af denne forkærlighed til at kaste lod er ikke kun i de mange hasardspil, men også i de velkendte "tælle-ud" rim. Når en person, var talt ud, så skulle det dø; nu er han kun det i et eller andet barnlig spil. Det, der var en alvorlig sag til primitive menneske har overlevet som en afledning af det moderne barn.		90:2.4 (987.8) The shamans were great believers in the mission of chance as revelatory of the will of the spirits; they frequently cast lots to arrive at decisions. Modern survivals of this proclivity for casting lots are illustrated, not only in the many games of chance, but also in the well-known “counting-out” rhymes. Once, the person counted out must die; now, he is only it in some childish game. That which was serious business to primitive man has survived as a diversion of the modern child.
90:2.5 (988.1) Medicinmændene lagde stor tillid til tegn og varsler, såsom "Når du hører lyden af en raslen i toppen af morbærtræerne, så skal du skynde dig væk." Meget tidligt i menneskehedens historie vendte shamanerne deres opmærksom mod stjernerne. Primitiv astrologi var en verdensomspændende tro og praksis; drømmetydning blev også udbredt. Alt dette blev hurtigt efterfulgt af fremkomsten af de temperamentsfulde kvindelige shamaner, der forsikrede, at de kunne kommunikere med de dødes ånder.		90:2.5 (988.1) The medicine men put great trust in signs and omens, such as, “When you hear the sound of a rustling in the tops of the mulberry trees, then shall you bestir yourself.” Very early in the history of the race the shamans turned their attention to the stars. Primitive astrology was a world-wide belief and practice; dream interpreting also became widespread. All this was soon followed by the appearance of those temperamental shamanesses who professed to be able to communicate with the spirits of the dead.
90:2.6 (988.2) Selvom regnmageren eller vejr shamanerne var opstået i en fjern fortid, har de eksisteret lige siden i alle tidsaldre. En alvorlig tørke betød døden for de tidlige agerdyrkere; vejr kontrol var forbundet med megen ældgammel magi. Civiliserede mennesker gør stadig vejret til det fælles samtaleemne. Fortidens folk troede alle på shamanens magt til at bringe regn, men det var almindeligt at dræbe ham, når han fejlede, medmindre han kunne tilbyde en plausibel forklaring for at tage højde for fejlen.		90:2.6 (988.2) Though of ancient origin, the rain makers, or weather shamans, have persisted right on down through the ages. A severe drought meant death to the early agriculturists; weather control was the object of much ancient magic. Civilized man still makes the weather the common topic of conversation. The olden peoples all believed in the power of the shaman as a rain maker, but it was customary to kill him when he failed, unless he could offer a plausible excuse to account for the failure.
90:2.7 (988.3) Igen og igen bortviste de romerske kejsere astrologerne, men de kom uvægerligt tilbage på grund af den populære tro på deres evner. De kunne ikke drives væk, og selv i det sekstende århundrede efter Kristus var den vestlige kirke og statsledere protektorer af astrologi. Tusindvis af angiveligt intelligente mennesker tror stadig, at man kan blive født under indflydelse af en heldig eller uheldig stjerne; at himmellegemernes positioner bestemmer udfaldet af forskellige jordiske eventyr. Sandsigere frekventeres stadig af den godtroende.		90:2.7 (988.3) Again and again did the Caesars banish the astrologers, but they invariably returned because of the popular belief in their powers. They could not be driven out, and even in the sixteenth century after Christ the directors of Occidental church and state were the patrons of astrology. Thousands of supposedly intelligent people still believe that one may be born under the domination of a lucky or an unlucky star; that the juxtaposition of the heavenly bodies determines the outcome of various terrestrial adventures. Fortunetellers are still patronized by the credulous.
90:2.8 (988.4) Grækerne troede på effekten af orakel rådgivning, kineserne brugte magi som beskyttelse mod dæmoner, shamanisme blomstrede i Indien, og det praktiseres stadig åbent i Centralasien. Det er først for nylig at man er ophørt med shamanisme i store dele af verden.		90:2.8 (988.4) The Greeks believed in the efficacy of oracular advice, the Chinese used magic as protection against demons, shamanism flourished in India, and it still openly persists in central Asia. It is an only recently abandoned practice throughout much of the world.
90:2.9 (988.5) Fra tid til anden dukkede sande profeter og lærere op som fordømte og afslørede shamanisme. Selv de røde mennesker, der var ved at forsvinde, havde sådan en profet i de sidste hundrede år, Shawnee Tenskwatawa, der forudsagde solformørkelse i 1806 og fordømte de hvide menneskers laster. Mange sande lærere har optrådt blandt de forskellige stammer og racer gennem hele den evolutionære historiens mange og lange tidsaldre. De vil fortsætte med at komme og udfordre shamaner eller præster i alle tidsaldre, der modsætter sig almen uddannelse og forsøge at forpurre den videnskabelige udvikling.		90:2.9 (988.5) Ever and anon, true prophets and teachers arose to denounce and expose shamanism. Even the vanishing red man had such a prophet within the past hundred years, the Shawnee Tenskwatawa, who predicted the eclipse of the sun in 1806 and denounced the vices of the white man. Many true teachers have appeared among the various tribes and races all through the long ages of evolutionary history. And they will ever continue to appear to challenge the shamans or priests of any age who oppose general education and attempt to thwart scientific progress.
90:2.10 (988.6) På mange måder og ved lusket metoder grundlagde fortidens shamaner deres omdømme som Guds stemme og forsynets vogtere. De stænkede den nyfødte med vand og gav dem navne; de omskar drengene. De præsiderede over alle begravelsesceremonier og bekendtgjorde behørigt at den afdøde var vel ankommet til de døde i åndeland.		90:2.10 (988.6) In many ways and by devious methods the olden shamans established their reputations as voices of God and custodians of providence. They sprinkled the newborn with water and conferred names upon them; they circumcised the males. They presided over all burial ceremonies and made due announcement of the safe arrival of the dead in spiritland.
90:2.11 (988.7) De shamanistiske præster og medicin mænd blev ofte meget velhavende som følge af deres forskellige gebyrer, som angiveligt var tilbud til ånderne. Det var ikke ualmindeligt, at en shaman ville akkumulere næsten alt materiel rigdom fra hans stamme. Når en velhavende mand døde var det almindeligt at opdele hans ejendom ligeligt mellem shamanen og nogle offentlige projekter eller velgørende formål. Denne praksis eksisterer stadig i nogle dele af Tibet, hvor den ene halvdel af den mandlige befolkning tilhører denne klasse af ikke-producerende individer.		90:2.11 (988.7) The shamanic priests and medicine men often became very wealthy through the accretion of their various fees which were ostensibly offerings to the spirits. Not infrequently a shaman would accumulate practically all the material wealth of his tribe. Upon the death of a wealthy man it was customary to divide his property equally with the shaman and some public enterprise or charity. This practice still obtains in some parts of Tibet, where one half the male population belongs to this class of nonproducers.
90:2.12 (989.1) Shamanerne klædte sig godt og havde normalt en række hustruer; de var det oprindelige aristokrati, der var fritaget for alle stammens restriktioner. De var meget ofte af lavtstående sind og moral. De undertrykte deres rivaler ved at stemple dem som hekse eller troldmænd og meget ofte fik de en sådan indflydelse og magt, at de var i stand til at dominere høvdinge eller konger.		90:2.12 (989.1) The shamans dressed well and usually had a number of wives; they were the original aristocracy, being exempt from all tribal restrictions. They were very often of low-grade mind and morals. They suppressed their rivals by denominating them witches or sorcerers and very frequently rose to such positions of influence and power that they were able to dominate the chiefs or kings.
90:2.13 (989.2) Det primitive menneske betragtede shamanen som et nødvendigt onde; han frygtede ham, men elskede ham ikke. Fortidens menneske havde respekt for viden; han ærede og belønnede visdom. Shamanen var hovedsagelig en bedrager, men ærbødighed for shamanisme illustrerer ganske godt den værdi som man satte på det kloge i menneskehedens udvikling.		90:2.13 (989.2) Primitive man regarded the shaman as a necessary evil; he feared him but did not love him. Early man respected knowledge; he honored and rewarded wisdom. The shaman was mostly fraud, but the veneration for shamanism well illustrates the premium put upon wisdom in the evolution of the race.
3. Shamanismens teori om sygdom og død ^top		3. The Shamanic Theory of Disease and Death ^top
90:3.1 (989.3) Eftersom fortidens mennesker betragtede sig selv og deres materielle omgivelser som værende direkte lydhøre over for spøgelsers luner og åndernes fantasier, er det ikke mærkeligt, at dets religion så ensidigt er optaget af materielle anliggender. Moderne menneske angriber deres materielle problemer direkte; han erkender at materien er modtagelig på en intelligent manipulation af sindet. Det primitive menneske ønskede ligeledes at ændre og endda at styre sit liv og energier indenfor de fysiske områder; men på grund af hans begrænsede forståelse af kosmos førte det ham til den tro, at spøgelser, ånder og guder personligt og direkte var bekymrede med den detaljerede styring af livet og materien, rettede han helt logisk sine bestræbelser på at vinde disse overmenneskelige aktive kræfters gunst og støtte.		90:3.1 (989.3) Since ancient man regarded himself and his material environment as being directly responsive to the whims of the ghosts and the fancies of the spirits, it is not strange that his religion should have been so exclusively concerned with material affairs. Modern man attacks his material problems directly; he recognizes that matter is responsive to the intelligent manipulation of mind. Primitive man likewise desired to modify and even to control the life and energies of the physical domains; and since his limited comprehension of the cosmos led him to the belief that ghosts, spirits, and gods were personally and immediately concerned with the detailed control of life and matter, he logically directed his efforts to winning the favor and support of these superhuman agencies.
90:3.2 (989.4) Set i dette lys, er meget af det uforklarlige og irrationelle i de gamle kulter forståeligt. Kult ceremonierne var primitive menneskers forsøg på at kontrollere den materielle verden, hvor han befandt sig. Mange af hans indsatser var rettet på at forlænge livet og at sikre sundheden. Eftersom alle sygdomme og selve døden oprindeligt blev betragtet som åndelige fænomener, var det uundgåeligt, at shamanerne, som samtidig fungerede som medicinmænd og præster, også kom til at arbejde som læger og kirurger.		90:3.2 (989.4) Viewed in this light, much of the inexplicable and irrational in the ancient cults is understandable. The ceremonies of the cult were primitive man’s attempt to control the material world in which he found himself. And many of his efforts were directed to the end of prolonging life and insuring health. Since all diseases and death itself were originally regarded as spirit phenomena, it was inevitable that the shamans, while functioning as medicine men and priests, should also have labored as doctors and surgeons.
90:3.3 (989.5) Det primitive sind kan være handicappet af mangel på fakta, men det er ikke desto mindre logisk. Når eftertænksomme mennesker observere sygdom og død, så forsøger de at fastslå årsagerne til disse hjemsøgelser, og i overensstemmelse med deres forståelse, har shamaner og forskerne fremført følgende teorier om lidelse:		90:3.3 (989.5) The primitive mind may be handicapped by lack of facts, but it is for all that logical. When thoughtful men observe disease and death, they set about to determine the causes of these visitations, and in accordance with their understanding, the shamans and the scientists have propounded the following theories of affliction:
90:3.4 (989.6) 1. Spøgelser - direkte åndepåvirkninger. Den tidligste hypotese fremsat i forklaring af sygdom og død var, at ånden forårsaget sygdom ved at lokke sjælen ud af kroppen; hvis det ikke lykkedes sjælen at vende tilbage, fulgte døden. Fortidens mennesker frygtede den ondsindede virkning af sygdomsfremkaldende spøgelser, så meget at skrantende individer ofte blev efterladt uden mad eller vand. Uanset det fejlagtige grundlag for disse overbevisninger, så isolerede de effektivt de ramte individer, og forhindrede spredning af smitsomme sygdomme.		90:3.4 (989.6) 1. Ghosts—direct spirit influences. The earliest hypothesis advanced in explanation of disease and death was that spirits caused disease by enticing the soul out of the body; if it failed to return, death ensued. The ancients so feared the malevolent action of disease-producing ghosts that ailing individuals would often be deserted without even food or water. Regardless of the erroneous basis for these beliefs, they did effectively isolate afflicted individuals and prevent the spread of contagious disease.
90:3.5 (989.7) 2. Vold - indlysende årsager. Årsagerne til nogle ulykker og dødsfald var så let at identificere, at de tidligt blev fjernet fra kategorien af spøgelseshandling. Dødsfald og sår forårsaget ved krig, kampe med dyr, og andre let identificerbare faktorer blev betragtet som naturlige forekomster. Det var længe ment, at ånderne stadig var ansvarlig for forsinket helbredelse eller for infektion af sår som endda havde en "naturlig" årsag. Hvis der kunne observeres nogen naturlig faktor blev åndespøgelserne holdt ansvarlige for sygdom og død.		90:3.5 (989.7) 2. Violence—obvious causes. The causes for some accidents and deaths were so easy to identify that they were early removed from the category of ghost action. Fatalities and wounds attendant upon war, animal combat, and other readily identifiable agencies were considered as natural occurrences. But it was long believed that the spirits were still responsible for delayed healing or for the infection of wounds of even “natural” causation. If no observable natural agent could be discovered, the spirit ghosts were still held responsible for disease and death.
90:3.6 (990.1) I dag, i Afrika og andre steder findes primitive folkeslag, der dræber en person, hver gang en ikke-voldelig død indtræffer. Deres medicinmænd angiver de skyldige. Hvis en mor dør i fødsel, er barnet straks kvalt - et liv for et liv.		90:3.6 (990.1) Today, in Africa and elsewhere may be found primitive peoples who kill someone every time a nonviolent death occurs. Their medicine men indicate the guilty parties. If a mother dies in childbirth, the child is immediately strangled—a life for a life.
90:3.7 (990.2) 3. Magi - indflydelse af fjender. Mange sygdomme blev anset for at være forårsaget af heksekunst, virkningen af det onde øje og den magiske peger bue. En gang var det virkelig farligt at pege fingre ad nogen; det betragtes stadig som uopdragen at pege. I tilfælde af obskure sygdom og død brugte fortidens mennesker et formelt ligsyn, man skar kroppen op, og bestemte sig på nogle iagttagelser som dødsårsag; ellers ville døden blive bestemt som heksekunst, hvilket nødvendiggjorde henrettelse af heksen ansvarlig herfor. Disse gamle ligsynsmænds undersøgelser sparet mange en formodet heks liv. Blandt nogle stammer mente man, at et medlem kunne dø som følge af sit eget hekseri, i hvilket tilfælde ingen blev anklaget.		90:3.7 (990.2) 3. Magic—the influence of enemies. Much sickness was thought to be caused by bewitchment, the action of the evil eye and the magic pointing bow. At one time it was really dangerous to point a finger at anyone; it is still regarded as ill-mannered to point. In cases of obscure disease and death the ancients would hold a formal inquest, dissect the body, and settle upon some finding as the cause of death; otherwise the death would be laid to witchcraft, thus necessitating the execution of the witch responsible therefor. These ancient coroner’s inquests saved many a supposed witch’s life. Among some it was believed that a tribesman could die as a result of his own witchcraft, in which event no one was accused.
90:3.8 (990.3) 4. Synd - straf for overtrædelse af tabuer. I forholdsvis nyere tid er det blevet troet, at sygdom er en straf for synd, personlige eller racemæssig. Blandt mennesker, der gennemgår dette niveau af udvikling er den fremherskende teori, at man ikke kan blive syg, medmindre man har overtrådt et tabu. At betragte sygdom og lidelse som "den Almægtiges Pile inden i dem" er typisk for sådanne overbevisninger. Kineserne og Mesopotamierne har længe betragtet sygdom som følge af virkningen af onde dæmoner, selv Kaldæerne set også stjernerne som årsag til lidelse. Denne teori om sygdom, som følge af guddommelig vrede er stadig fremherskende blandt mange angiveligt civiliserede grupper af Urantianerne.		90:3.8 (990.3) 4. Sin—punishment for taboo violation. In comparatively recent times it has been believed that sickness is a punishment for sin, personal or racial. Among peoples traversing this level of evolution the prevailing theory is that one cannot be afflicted unless one has violated a taboo. To regard sickness and suffering as “arrows of the Almighty within them” is typical of such beliefs. The Chinese and Mesopotamians long regarded disease as the result of the action of evil demons, although the Chaldeans also looked upon the stars as the cause of suffering. This theory of disease as a consequence of divine wrath is still prevalent among many reputedly civilized groups of Urantians.
90:3.9 (990.4) 5. Naturlig årsagssammenhæng. Menneskeheden har været meget langsom til at lære de materielle hemmeligheder om de indbyrdes forhold mellem årsag og virkning indenfor energiens, materiens, og livets fysiske områder. De gamle grækere, som havde bevaret traditionerne fra Adamsons undervisning, var blandt de første til at erkende, at al sygdom er resultatet af naturlige årsager. Langsomt og sikkert ødelægger udviklingen af en videnskabelig æra menneskets ældgamle teorier om sygdom og død. Feber var en af de første menneskelige lidelser, der skal fjernes fra kategorien af overnaturlige lidelser, og i stigende grad har videnskabens æra brudt uvidenhedens lænker, som så længe har holdt det menneskelige sind fanget. En forståelse af alderdom og smitsomme sygdomme udsletter gradvist menneskets angst for spøgelser, ånder og guder som de personlige gerningsmænd af menneskelig elendighed og dødelige lidelse.		90:3.9 (990.4) 5. Natural causation. Mankind has been very slow to learn the material secrets of the interrelationship of cause and effect in the physical domains of energy, matter, and life. The ancient Greeks, having preserved the traditions of Adamson’s teachings, were among the first to recognize that all disease is the result of natural causes. Slowly and certainly the unfolding of a scientific era is destroying man’s age-old theories of sickness and death. Fever was one of the first human ailments to be removed from the category of supernatural disorders, and progressively the era of science has broken the fetters of ignorance which so long imprisoned the human mind. An understanding of old age and contagion is gradually obliterating man’s fear of ghosts, spirits, and gods as the personal perpetrators of human misery and mortal suffering.
90:3.10 (990.5) Evolutionen opnår usvigelig sit mål: Den gennemsyrer mennesket med den overtroiske frygt for det ukendte og frygt for det usynlige, som danner stilladset for Gud konceptet. Og efter at have været vidne til fødslen af en avanceret forståelse af Guddommen gennem koordineret aktion af åbenbaring, igangsætter denne samme evolutionsteknik de tankekræfter, som ubønhørligt vil udslette stilladset, som har tjent sit formål.		90:3.10 (990.5) Evolution unerringly achieves its end: It imbues man with that superstitious fear of the unknown and dread of the unseen which is the scaffolding for the God concept. And having witnessed the birth of an advanced comprehension of Deity, through the co-ordinate action of revelation, this same technique of evolution then unerringly sets in motion those forces of thought which will inexorably obliterate the scaffolding, which has served its purpose.
4. Shamanernes lægekunst ^top		4. Medicine Under the Shamans ^top
90:4.1 (990.6) Hele livet for fortidens mennesker var forebyggende; deres religion var ikke i så ringe en grad en teknik til sygdomsforebyggelse. Uanset fejlene i deres teorier, satte de dem helhjertet i kraft; de havde en ubegrænset tro i deres behandlingsmåder, og det er i sig selv, et kraftfuldt middel.		90:4.1 (990.6) The entire life of ancient men was prophylactic; their religion was in no small measure a technique for disease prevention. And regardless of the error in their theories, they were wholehearted in putting them into effect; they had unbounded faith in their methods of treatment, and that, in itself, is a powerful remedy.
90:4.2 (991.1) Den tro, som hævdedes at være sund ifølge en af disse gamle shamaners tåbelige behandlinger afveg ikke væsentligt fra det, der er krævet for at opleve helbredelse i hænderne på nogle af hans senere dages efterfølgere, som deltager i uvidenskabelige sygdomsbehandling.		90:4.2 (991.1) The faith required to get well under the foolish ministrations of one of these ancient shamans was, after all, not materially different from that which is required to experience healing at the hands of some of his later-day successors who engage in the nonscientific treatment of disease.
90:4.3 (991.2) De mere primitive stammer frygtede i høj grad de syge, og i lange tidsaldre, blev de omhyggeligt undgået, skammeligt forsømt. Det var et stort humanitært fremskridt, da shamanismens udvikling førte til dannelsen af præster og medicinmænd, der var villige til at behandle sygdomme. Så blev det helt almindeligt for hele klanen at trænge ind i sygeværelse for at hjælpe shamanen med at hyle sygdomsspøgelserne væk. Det var ikke ualmindeligt for en kvinde at være den diagnosticerende shaman, mens en mand ville foretage behandling. Den sædvanlige fremgangsmåde til at diagnosticere sygdommens art var at undersøge indvoldene af et dyr.		90:4.3 (991.2) The more primitive tribes greatly feared the sick, and for long ages they were carefully avoided, shamefully neglected. It was a great advance in humanitarianism when the evolution of shamancraft produced priests and medicine men who consented to treat disease. Then it became customary for the entire clan to crowd into the sickroom to assist the shaman in howling the disease ghosts away. It was not uncommon for a woman to be the diagnosing shaman, while a man would administer treatment. The usual method of diagnosing disease was to examine the entrails of an animal.
90:4.4 (991.3) Sygdom blev behandlet ved at synge, hyle, håndspålæggelse, vejrtrækning på patienten, og mange andre metoder. I senere tider blev det almindeligt at ty til tempelsøvn, hvor helbredelsen angiveligt fandt sted. Medicinmænd forsøgte til sidst at afslutte selve operationen i forbindelse med tempelsøvnen; blandt de første operationer var trepaneringer af kraniet for at tillade en hovedpine ånd at undslippe. Shamanerne lærte sig at behandle brud og forskydninger, at åbne bylder og udslæt; de kvindelige shamaner blev dygtige jordemødre.		90:4.4 (991.3) Disease was treated by chanting, howling, laying on of hands, breathing on the patient, and many other techniques. In later times the resort to temple sleep, during which healing supposedly took place, became widespread. The medicine men eventually essayed actual surgery in connection with temple slumber; among the first operations was that of trephining the skull to allow a headache spirit to escape. The shamans learned to treat fractures and dislocations, to open boils and abscesses; the shamanesses became adept at midwifery.
90:4.5 (991.4) Det var en almindelig metode til behandling, at gnide noget magisk på en inficeret eller beskadigede plet på kroppen, smide amuletten væk, og angiveligt opleve at blive rask. Hvis nogen tilfældigt skulle samle den kasseret amulet op, troede man at han straks ville erhverve den samme infektion eller skamplet. Det gik lang tid, før urter og andet virkelige medicin blev indført. Massage blev udviklet i forbindelse med besværgelse, når man forsøgte at gnide ånden ud af kroppen, og blev efterfulgt af en indsats for at gnide medicin ind, som nutidens mennesker forsøger at gnide salve ind. Blodudtrækning med kopper og at sutte på de berørte dele, sammen med blodsudgydelser, blev anset for at være af værdi for at blive den sygdomsfremkaldende ånd kvit.		90:4.5 (991.4) It was a common method of treatment to rub something magical on an infected or blemished spot on the body, throw the charm away, and supposedly experience a cure. If anyone should chance to pick up the discarded charm, it was believed he would immediately acquire the infection or blemish. It was a long time before herbs and other real medicines were introduced. Massage was developed in connection with incantation, rubbing the spirit out of the body, and was preceded by efforts to rub medicine in, even as moderns attempt to rub liniments in. Cupping and sucking the affected parts, together with bloodletting, were thought to be of value in getting rid of a disease-producing spirit.
90:4.6 (991.5) Da vand var en potent fetich, blev det anvendt i behandlingen af mange lidelser. I lang tid troede man, at ånden som forårsager sygdom kunne elimineres ved at svede. Damp bade blev højt respekteret; naturlige varme kilder blomstrede snart op som primitive kursteder. Fortidens mennesker opdagede, at varme ville lindre smerter; de brugte sollys, friske dyre organer, varm ler, og varme sten, og mange af disse metoder er stadig anvendt. Rytme blev praktiseret i et forsøg på at påvirke ånden; tom-tom trommer fandtes over hele verden.		90:4.6 (991.5) Since water was a potent fetish, it was utilized in the treatment of many ailments. For long it was believed that the spirit causing the sickness could be eliminated by sweating. Vapor baths were highly regarded; natural hot springs soon blossomed as primitive health resorts. Early man discovered that heat would relieve pain; he used sunlight, fresh animal organs, hot clay, and hot stones, and many of these methods are still employed. Rhythm was practiced in an effort to influence the spirits; the tom-toms were universal.
90:4.7 (991.6) Blandt nogle mennesker blev sygdomme anset for at være forårsaget af en ond sammensværgelse mellem ånder og dyr. Dette gav anledning til troen på, at der eksisterede et velgørende plante middel for enhver sygdom forårsaget af dyr. De røde mennesker var især helliget til teorien om planter som universelle helbredelsesmidler; de dryppede altid en dråbe blod i det åbne rodhul efter at planten var trukket op.		90:4.7 (991.6) Among some people disease was thought to be caused by a wicked conspiracy between spirits and animals. This gave rise to the belief that there existed a beneficent plant remedy for every animal-caused disease. The red men were especially devoted to the plant theory of universal remedies; they always put a drop of blood in the root hole left when the plant was pulled up.
90:4.8 (991.7) Faste, slankekure og afskrækkelsesmidler blev ofte brugt som helbredende foranstaltninger. Menneskelige sekreter, var afgjort magiske og blev højt respekteret; blod og urin var derfor blandt den tidligste medicin og blev snart suppleret med rødder og forskellige salte. Shamanerne mente, at sygdomsånder kunne drives ud af kroppen ved ildelugtende og dårlige smagende medicin. Udrensning blev meget tidligt en rutinemæssig behandling, og værdierne af rå kakao og kinin var blandt de tidligste farmaceutiske opdagelser.		90:4.8 (991.7) Fasting, dieting, and counterirritants were often used as remedial measures. Human secretions, being definitely magical, were highly regarded; blood and urine were thus among the earliest medicines and were soon augmented by roots and various salts. The shamans believed that disease spirits could be driven out of the body by foul-smelling and bad-tasting medicines. Purging very early became a routine treatment, and the values of raw cocoa and quinine were among the earliest pharmaceutical discoveries.
90:4.9 (992.1) Grækerne var de første til at udvikle helt rationelle metoder til behandling af syge. Både grækerne og egypterne modtog deres medicinske viden fra Eufratdalen. Olie og vin var en meget tidlig medicin til behandling af sår; ricinusolie og opium blev brugt af Sumererne. Mange af disse gamle og effektive hemmelige helbredelsesmidler mistede deres kraft, da de blev kendt; hemmeligholdelse har altid været af afgørende betydning for en vellykket praksis for svindel og overtro. Kun fakta og sandheden søger forståelsens fulde lys og glæder sig over klarhed og oplysning af videnskabelig forskning.		90:4.9 (992.1) The Greeks were the first to evolve truly rational methods of treating the sick. Both the Greeks and the Egyptians received their medical knowledge from the Euphrates valley. Oil and wine was a very early medicine for treating wounds; castor oil and opium were used by the Sumerians. Many of these ancient and effective secret remedies lost their power when they became known; secrecy has always been essential to the successful practice of fraud and superstition. Only facts and truth court the full light of comprehension and rejoice in the illumination and enlightenment of scientific research.
5. Præster og ritualer ^top		5. Priests and Rituals ^top
90:5.1 (992.2) Det væsentlige i ritualet er perfektionen af dets udførelse; blandt de vilde skulle det praktiseres med nøjagtig præcision. Først når ritualet blev udført korrekt, havde ceremonien en overbevisende magt over ånderne. Hvis ritualet er defekt, vækker det kun vrede og bitterhed hos guderne. Efterhånden som menneskets langsomme udviklende sind opfattede ritualets teknik som den afgørende faktor for dets effektivitet, var det uundgåeligt, at de tidlige shamaner før eller senere ville udvikle sig til et præsteskab, som var trænet til at lede den omhyggelige udførelse af ritualet. Således har endeløse ritualer for titusinder af år hæmmet samfundet og forbandet civilisationen, har været en utålelig byrde for enhver handling i livet, for alle racemæssige foretagender.		90:5.1 (992.2) The essence of the ritual is the perfection of its performance; among savages it must be practiced with exact precision. It is only when the ritual has been correctly carried out that the ceremony possesses compelling power over the spirits. If the ritual is faulty, it only arouses the anger and resentment of the gods. Therefore, since man’s slowly evolving mind conceived that the technique of ritual was the decisive factor in its efficacy, it was inevitable that the early shamans should sooner or later evolve into a priesthood trained to direct the meticulous practice of the ritual. And so for tens of thousands of years endless rituals have hampered society and cursed civilization, have been an intolerable burden to every act of life, every racial undertaking.
90:5.2 (992.3) Ritualet er den teknik som helliggør skikken; ritualet skaber og opretholder de myter som bidrager til bevarelse af sociale og religiøse skikke. Selve ritualet har sin oprindelse fra myter. Ofte er ritualer første sociale, senere bliver de økonomisk og til sidst får de ukrænkelighed og værdighed i religiøse ceremoniel. Ritualet kan være personlig eller gruppebaseret eller begge dele. som illustreret ved bøn, dans og drama.		90:5.2 (992.3) Ritual is the technique of sanctifying custom; ritual creates and perpetuates myths as well as contributing to the preservation of social and religious customs. Again, ritual itself has been fathered by myths. Rituals are often at first social, later becoming economic and finally acquiring the sanctity and dignity of religious ceremonial. Ritual may be personal or group in practice—or both—as illustrated by prayer, dancing, and drama.
90:5.3 (992.4) Ord bliver en del af ritualet, såsom brugen af udtryk som amen og selah. Vanen at bande, bandeord, repræsenterer en prostitution af en tidligere ritualistisk opremsning af hellige navne. Pilgrimsrejser til hellige steder er et meget gammel ritual. Ritualet voksede nærmest til kunstfærdige ceremonier af rensning, udrensning, og helliggørelse. Optagelsesceremonierne i de primitive stammesamfunds hemmelige selskaber var et råt religiøst ritual i virkeligheden. Tilbedelsens teknik i fortidens mysteriekulter var bare én lang sekvens af akkumuleret religiøse ritualer. Ritualet udviklet sig til sidst til de moderne typer af sociale ceremonier og religions udøvelse, gudstjenester omfattende bøn, sang, responsorisk læsning, og andre individuelle og gruppebaserede åndelige andagter.		90:5.3 (992.4) Words become a part of ritual, such as the use of terms like amen and selah. The habit of swearing, profanity, represents a prostitution of former ritualistic repetition of holy names. The making of pilgrimages to sacred shrines is a very ancient ritual. The ritual next grew into elaborate ceremonies of purification, cleansing, and sanctification. The initiation ceremonies of the primitive tribal secret societies were in reality a crude religious rite. The worship technique of the olden mystery cults was just one long performance of accumulated religious ritual. Ritual finally developed into the modern types of social ceremonials and religious worship, services embracing prayer, song, responsive reading, and other individual and group spiritual devotions.
90:5.4 (992.5) Præsterne udviklede sig fra shamaner videre gennem orakler, sandsigere, sangere, dansere, vejrmagere, vogtere af religiøse relikvier, tempelvagter og spåmænd for arrangementer, til status som de faktiske ledere for religiøse skikke. Til sidst blev stillingen arvelig; en kontinuerlig præstelige kaste opstod.		90:5.4 (992.5) The priests evolved from shamans up through oracles, diviners, singers, dancers, weathermakers, guardians of religious relics, temple custodians, and foretellers of events, to the status of actual directors of religious worship. Eventually the office became hereditary; a continuous priestly caste arose.
90:5.5 (992.6) Som religion udviklede sig, begyndte præsterne at specialisere sig i overensstemmelse med deres medfødte talenter eller særlige forkærlighed. Nogle blev sangere, andre bønnelæsere, og atter andre offerudførere; senere kom talerne - prædikanterne. Da religionen blev institutionaliseret, hævdede disse præster at "holde nøglerne til himlen."		90:5.5 (992.6) As religion evolved, priests began to specialize according to their innate talents or special predilections. Some became singers, others prayers, and still others sacrificers; later came the orators—preachers. And when religion became institutionalized, these priests claimed to “hold the keys of heaven.”
90:5.6 (992.7) Præsterne har altid forsøgt at imponere og begejstre de almindelige mennesker ved at gennemføre det religiøse ritual i fortidens sprog og ved diverse magiske gestus at mystificere de troende så deres egen fromhed og autoritet steg. Den store fare i alt dette er, at ritualet har en tendens til at blive en erstatning for religion.		90:5.6 (992.7) The priests have always sought to impress and awe the common people by conducting the religious ritual in an ancient tongue and by sundry magical passes so to mystify the worshipers as to enhance their own piety and authority. The great danger in all this is that the ritual tends to become a substitute for religion.
90:5.7 (993.1) Præsteskabet har gjort meget for at forsinke den videnskabelige udvikling og til at hindre åndelige fremskridt, men præsterne har bidraget til stabiliseringen af civilisationen og til forbedringen af visse former for kultur. Mange moderne præster er ophørt med at fungere som ledere af ritualet for tilbedelse af Gud, og har vendt deres opmærksomhed på teologi - forsøget på at definere Gud.		90:5.7 (993.1) The priesthoods have done much to delay scientific development and to hinder spiritual progress, but they have contributed to the stabilization of civilization and to the enhancement of certain kinds of culture. But many modern priests have ceased to function as directors of the ritual of the worship of God, having turned their attention to theology—the attempt to define God.
90:5.8 (993.2) Det skal ikke benægtes, at præsterne har været en møllesten om halsen på menneskeheden, men de sande religiøse ledere har været uvurderlig i at vise vejen til højere og bedre virkelighed.		90:5.8 (993.2) It is not denied that the priests have been a millstone about the neck of the races, but the true religious leaders have been invaluable in pointing the way to higher and better realities.
90:5.9 (993.3) [Præsenteret af en Melkisedek i Nebadon.]		90:5.9 (993.3) [Presented by a Melchizedek of Nebadon.]